Baggrund for BPA. Informationsmøde om Borgerstyret Personlig Assistance

Transkript

1 Baggrund for BPA Informationsmøde om Borgerstyret Personlig Assistance

2 Baggrund for BPA Behov for modernisering af hjælpeordningen Problematisk aktivitetskrav Stor opgave at være arbejdsgiver Arbejdsgiveransvaret kunne have store konsekvenser, hvis modtageren ikke kendte arbejdsretten godt nok Ønske om mere fleksible ordninger, der i højere grad tog højde for borgerens ønsker og muligheder Satspulje til gennemførsel af forsøg med BPA i Forud for dette skulle erfaringer fra Norge og Sverige indhentes

3 Baggrund for BPA Erfaringer fra Norge og Sverige blev indhentet i 2006 / 07 På baggrund heraf blev det besluttet springe forsøgene over og gå direkte til lovgivning 1/ blev loven om BPA gennemført.

4 Norske erfaringer Forsøg i Lov om BPA vedtaget i 2000 Tre organiseringsformer Borgeren selv Kommunen Uloba Uloba etableres i 1991 Kommunen afgør om der kan vælges Uloba Modtagere af BPA skal gennemgå kursus i at være arbejdsleder

5 Norske erfaringer 5 pct. Af BPA modtagerne vælger selv at være arbejdsgivere Stor tilfredshed med BPA ordningen - 92 pct. Af brugerne i Uloba er svært tilfredse - 74 pct. Af brugerne i kommunerne er svært tilfredse - Større tilfredshed blandt de der selv har mulighed for at vælge udbyder Mulighed for at udviklingshæmmede kan få BPA med arbejdsleder.

6 Informationsdag om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

7 Indhold og formål med lov om Borgerstyret Personlig Assistance 1. Lovgrundlaget for BPA 2. Personkreds 3. Organiseringen af støtten 1. Borgerens valgmuligheder 2. Arbejdsgiver- og arbejdslederopgaver 3. Aftale mellem kommune og udbyder 4. Tilsyn og forsyningsansvar

8 Lov nr. 549 af 17. juni Lovgrundlaget for BPA Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er et nyt begreb i serviceloven. Særligt rettet mod borgere med omfattende hjælpebehov som følge af deres funktionsnedsættelse. Ikrafttræden 1. januar 2009.

9 1. Lovgrundlaget for BPA Omfatter både servicelovens 95 og 96 Hensigten med ændringen er at sætte borgeren i fokus: Mere fleksibilitet i ordningen Større mulighed for selvbestemmelse Fokus på borgerens ønsker og behov Mulighed for fastholdelse eller opbygning af et selvstændigt liv En mere tidssvarende ordning

10 Ændringerne i 95 og 96: 1. Lovgrundlaget for BPA Borgeren/tilskudsmodtageren skal ikke, men kan vælge at være arbejdsgiver for hjælperne. Tilskuddet kan overdrages til en forening, et firma eller en nærtstående. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at varetage lønadministrationen, hvis borgeren eller en nærtstående ansætter hjælperne.

11 1. Lovgrundlaget for BPA Særligt for 96 Aktivitetskravet er bortfaldet og erstattet af en samlet vurdering af borgerens samlede behov Kommunalbestyrelsen får mulighed for at tilbyde en BPA-ordning efter 96 uanset, at borgeren ikke opfylder kravet om et massivt hjælpebehov Særligt for 95: Præcisering af 95, stk. 3, så det fremgår, at den nærtstående ikke skal udføre al hjælpen selv

12 2. Personkreds Personkredsen for 96 Fortsat personer med en betydelig og varig nedsat funktionsevne, der gør det nødvendigt at yde denne særlige form for støtte. Udvidelse af personkredsen Borgere der ikke opfylder aktivitetskravet Borgere der ikke selv kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne Borgere der ikke ønsker at fungere som arbejdsgiver for hjælperne

13 2. Personkreds Personkreds for 95 Grundlaget for udmåling til 95 er hjælp efter 83 og 84 95, stk. 1: Kan kommunen ikke stille den nødvendige hjælp til rådighed er der mulighed for at få den som et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere 95, stk. 2 og 3: Hvis en person har behov for hjælp i mere end 20 timer om ugen, har denne ret til at få hjælpen udbetalt som et kontant tilskud. Hovedforskel mellem 95 og 96 er, at hjælpebehovet ligger i hjemmet og behovet for ledsagelse I 95 har borgeren som udgangspunkt et mindre massivt og sammensat hjælpebehov end i 96.

14 3. Organisering af støtten Borgerens muligheder Borgeren kan vælge: at varetage både arbejdsgiver- og arbejdslederrollen at varetage arbejdsgiver- og arbejdslederrollen, men overdrage lønadministration til kommunen eller et privat firma at overdrage tilskud til: En borgerstyret forening En privat virksomhed En nærtstående

15 3. Organisering af støtten Arbejdsgiveropgaver Ansættelse og afskedigelse af hjælpere (i ansættelsesretlig forstand) Udarbejdelse af ansættelsesbeviser Udbetaling af løn Indbetaling af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP Arbejdslederopgaver Udarbejdelse af jobbeskrivelse og annoncer Udvælgelse af hjælperkorps, herunder ansættelsessamtaler Daglig instruktion og oplæring af hjælperne (ledelsesretten) Arbejdsplaner for hjælperne Afholdelse af MUS-samtaler og personalemøder

16 3. Organisering af støtten Aftale mellem kommune og udbyder Det forventes, at der skal indgås aftale mellem kommune og parterne Betingelser for opsigelse af aftalen og opgaver for de enkelte parter Løbende afregning mellem kommunen og arbejdsgiveren

17 Tilsyn og forsyningsansvar Kommunen skal føre tilsyn med, at borgeren får den nødvendige hjælp. Kommunen skal føre tilsyn med, at BPA-ordningen fungerer efter hensigten, herunder: Overensstemmelse mellem visiteret og leveret ydelse? Modtages pleje, overvågning og ledsagelse som forudsat i ordningen? Tilrettelægges hjælpen fornuftigt af modtager og hjælper? Opfylder modtageren betingelser for at fungere son arbejdsleder? Tilsyn er ikke ensbetydende med en årlig revisitation I sidste ende er det kommunens ansvar, at borgeren modtager hjælpen

18 BPA s betydning for borgeren Kronjuvelen i den danske handicappolitik Præsentation: - Handicap - Hjælperordning siden Har haft 227 hjælpere - Fra 48, Kært barn har mange navne - Undervist i hjælper-/ bruger relationer i over 15 år - Bogen Kunsten at modtage og give hjælp. Tag en bog gratis - En intens skole i samarbejde - Prøvet kræfter med mange ting. Teater, musik, undervisning, organisationsarbejde og skribentvirksomhed - Taknemmelig for at jeg har fået mange af mine drømme opfyldt

19 Hjælperordningen kronjuvelen i den danske handicappolitik - At tage livet på sig. Livet vil os noget - Fælles for os alle er, at vi er socialkulturelle væsner. En broget skare af mennesker. Fyldt med længsler, drømme og behov, som gerne vil sætte spor i livet, som andre værdsætter - Velfærdsstaten og den sociale lovgivning kan på ingen måde gøre os lykkelige, men er derimod forpligtet til at kompensere for vores handicap - At skabe forudsætninger for at de iboende evner og anlæg i det enkelte menneske ikke bremses på grund af et handicap

20 Fra Rapporten om Hjælpeordningen fra Udgivet af Viden centret for Bevægelseshandicap

21 Fire forskellige liv, der kan leves med en hjælperordning a.per er svært spastisk lammet med talebesvær. Mod alle odds fik han en hjælperordning med arbejdsgiveransvar. Udgiver egen CD, besøger Sari Baba og laver DVD om handicap og seksualitet b. Jan, spastiker med talebesvær, bliver direktør i eget firma. Er i færd med at måle hele kloden op for at fortælle, hvor der er handicapegnet c. Mikkel med talebesvær har gået i specialskole. Får en hjælperordning og uddanner sig til teolog og journalist d. Parret, som henholdsvis har muskelsvind og født med stive led, med hver sin hjælperordning flytter sammen. Lever som andre par uden at være for meget afhængige af hinanden e Johanne, der efter hun har fået en hjælperordning, pludseligt kan udfolde sine kunstneriske evner. Nu kan hun lave udstillinger og blive den billedkunstner, hun drømte om Eks. Jeg blev som en umoden teenager, da jeg fik hjælperordningen. Var oppe døgnet rundt for at afprøve alle mine nye muligheder.

22 Hvorfor var ændringerne i hjælperordningen nødvendige? Ordningen er ikke blevet ændret nævneværdigt siden kun paragrafnummeret.. A. Ordningen var ved at ødelægge sig selv indefra. Den tid, der skulle gå med at udfolde sit eget liv, gik med at ansætte og oplære hjælpere i det uendelige. Rekruttering blev et problem. Hjælpernes arbejdsvilkår var ikke fuldt med tiden. Endeligt gav samarbejdet mellem Handicaporganisationer og Folketinget endeligt bonus. B. Kravet om et højt aktivitetsniveau for at kunne få ordningen var begyndt at være et problem for nogle af de brugere, der var unge i 1970 erne. De er blevet ældre og kan ikke længere have det samme aktivitetsniveau. Behovet for hjælp var til gengæld blevet større, da aldring og handicap nu skulle indgå i en ny tango på lavere gear. C. Der stod også en gruppe med handicap, som kunne have glæde af en hjælperordning, men som ikke magter arbejdsgiverrollen. Svært at gennemskue lovgivningen på arbejdsretsområdet. Svært at overskue deadlines og den struktur der skal følges, når man skal være arbejdsgiver. Det juridiske ansvar kan veje tungt. Har set ulykkelige sager i pressen hvor brugere er dømt til at betale store erstatninger til hjælpere for uretsmæssige fyringer.

23 Flere citater fra rapporten: Nogle borgere finder arbejdsgiveransvaret belastende Da jeg havde alt det tekniske selv, brugte jeg ufatteligt lang tid på det pis, som var totalt unødvendigt. Kommunen kan jo køre det hele automatisk Så man selv kan blive fri for at fedte med procenterne. Det er langt mere behageligt nu, det er bare at indlevere en månedsrapport til kommunen, så kører de det.. Altså jeg er ikke så god til at få gjort de ting. Og jeg synes, det bliver et helvede med at sidde og lave løn. sætte sig ind i love og sådan noget og bliver der endnu mere administration i det jeg synes ikke, det behøver at være så svært. Det er en unødvendig belastning, at man skal bruge så meget tid på det. Det er som om, man skal straffes. Og det ligger ligesom i luften, nå, men hvis du ikke kan det, kan du få hjemmehjælp i stedet for. At have behov for hjælp gør ikke nødvendigvis en til en god arbejdsgiver En gruppe borgere, som kunne have stor glæde af en hjælperordning. har ikke hidtil kunne få den, fordi de ikke magtede arbejdsgiveransvaret. At være afhængig af hjælp gør ikke automatisk et menneske til en god arbejdsgiver. Oppe i alderen og har ikke den samme energi - gerne lettes for arbejdsgiveransvaret. Borgere med progredierende sygdomme - gerne lettes for arbejdsgiveransvaret.

24 Fordelen ved de nye tiltag Det forlyder, at endnu 70 borgere kan få en hjælperordning/bpa når arbejdsgiveransvaret og ledelsesansvaret skilles ad. Borgerens behov er i centrum, der er tænkt i helhedsløsninger Selvstændigheden er omdrejningspunktet for den enkelte. Ens lederevner behøver ikke længere at komme på kollisionskurs med ens ønske om selvstændighed og livsdrømme. Håber på gode udbydere med fleksible løsninger til dem, der overgiver arbejdsgiveransvaret. LOBPA kunne være et godt bud, fordi Handicaporganisationerne står bag, og det er et nonprofit fortagende. Undgår luksus palæer for sociale midler. Nærtstående familie medlemmer til at overtage ansvaret. Uden løn med et juridisk ansvar kan være betænkeligt. Selvstændigheden kan trues. (Mor klarer ærterne for sønnike). Behov for hjælp i stedet for aktivitetsniveau er godt, men behov-begrebet kan man også manipulere med. Vi håber det bedste for fremtiden. De forbedrede løn- og ansættelsesforhold skulle gerne give lidt mere ro i ordningen, så brugerne/borgerne kan frigøre kræfter til at udfolde det liv optimalt, de gerne vil leve. Og hjælperne/ assistenterne kan høste mere respekt og værdsættelse af deres gode arbejde.

25 Afsluttende bemærkninger - Om det fede liv og de frie valg - Ser på fremtiden med fortrøstning - Når også dem med 15 timers ledsagerordning i fremtiden kan blive inkluderet - Når jeg kompenseres optimalt for mit handicap, skal I ikke høre mere brok for mig - Kun taknemlighed over at leve i en velfærdsstat - når de fine etiske intentioner manifesteres i gerning Godt at bo i en velfærdsstat!

26 Borgerstyret Personlig Assistance Visitation og udmåling af BPA i Gentofte Kommune Ved Pernille Bennike, socialformidler i Social & Handicap myndighed

27 Henvendelser om BPA uændret praksis Nye ansøgninger via: Hospital Egen læge Borgeren Pleje & Sundhed, myndighed, Visitationen Social & Handicap myndighed

28 Når ny ansøgning modtages Hjemmebesøg eller hospitalsbesøg aftales Deltagere: Rådgiver fra Social & Handicap (tovholder) Visitator fra Pleje & Sundhed Metode til afdækning og beskrivelse af borgerens behov afhænger af, om borgeren vurderes at leve op til kriterierne i: SL 95 eller SL 96

29 Udmåling - metode til afdækning af BPA efter 96 Betingelser for at modtage assistance efter SL 96: Omfattende plejebehov/ praktisk hjælp Behov for overvågning og ledsagelse Skal kunne varetage rollen som arbejdsleder Metode til udmåling af BPA: Helhedsvurdering Indstillingsskema til voksne Elementer, der indgår i helhedsvurderingen: Borgerens egen formulering af behov/ problem Helbredsforhold Familieforhold, herunder hjemmeboende børn Boligforhold Arbejde eller uddannelse Netværk Fritid

30 Udmåling - metode til afdækning af BPA efter 95 Betingelser for at modtage assistance efter SL 95 Plejebehov over 20 timer Ikke behov for overvågning Ikke krav om at være arbejdsgiver og/eller arbejdsleder Metode til udmåling af BPA: Helhedsvurdering (Fællessprog 2) Hjælpen udmåles ud fra: Kvalitetsstandarderne for Gentofte Kommune Elementer, der indgår i helhedsvurderingen: Borgerens egen formulering af behov/ problem Faglig vurdering Boligforhold Helbredsforhold

31 Definition af arbejdslederrollen Udvælgelse af hjælperkorps, herunder ansættelsessamtaler Udarbejdelse af jobbeskrivelser og annoncer Daglig instruktion af hjælperne (ledelsesretten) Arbejdsplaner Afholdelse af MUS (medarbejderudviklingssamtaler) og personalemøder Afholde årlig APV Arbejdslederrollen kan ved SL 95 stk. 3 afgives til: Nærtstående, der helt eller delvist passer den pågældende, og som får udbetalt det økonomiske tilskud

32 Definition af arbejdsgiverrollen Ansættelse og afskedigelse af hjælpere Udarbejde ansættelsesbeviser Udbetaling af løn Indberetning af skat, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP Administration af lønudbetalingen: Kommunen skal tilbyde at varetage administrationen af lønudbetalingen Et privat firma kan varetage administrationen af lønudbetalingen Arbejdsgiverrollen kan afgives til: Forening, Privat leverandør eller En nærtstående person

33 Information til borgeren under hjemmebesøget Borgeren informeres grundigt om: Hvad det indebærer at modtage hjælp efter SL 95 eller 96 Hvad rollen som arbejdsgiver indebærer Hvad rollen som arbejdsleder indebærer Muligheder for at videregive arbejdsgiveransvaret

34 Afgørelsen Borgeren informeres om, at der skal foretages en vurdering, der indgår i den endelige afgørelse Ved 95 bevilliger visitator Ved 96 laves en indstilling til Ny Visitation i Social & Handicap myndighed Partshøring i tilfælde af, at: Ansøgningen ikke imødekommes fuldt Borgeren ikke er bekendt med samtlige oplysninger Skriftlig afgørelse: Skriftlig afgørelse med tilhørende klagevejledning sendes til borgeren En detaljeret vejledning udleveres til borgeren med praktisk information om: Mulighed for vikardækning ved sygdom Udeblivelser Arbejdsmiljø Opsigelser Ferie Andre arbejdsretlige forhold

35 Opfølgning Telefonisk opfølgning: Borgeren ringes op og spørges, om der fortsat er overensstemmelse mellem behov og bevilling Personlig opfølgning: Ved uforholdsmæssig stor udskiftning af hjælp eller andre opmærksomhedspunkter bør der foretages en opfølgning i hjemmet

36 Årligt tilsyn Tilsyn udføres årligt og skal sikre, at: Arbejdet udføres forsvarligt Reglerne om arbejdsmiljø overholdes

37 Regler om udmåling af hjælpen En individuel og helhedsorienteret behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad den enkelte selv kan klare Grundlaget for 95 er fortsat 83 og 84. Grundlaget for 96 er borgerens samlede behov i og udenfor hjemmet Elementer i vurderingen: Funktioner hjælperne skal dække, herunder behov for særlige faglige kvalifikationer (sårpleje, respirator etc.) Antallet af timer Tidspunkt for hjælpen og borgerens dagsrytme. Sammenhængende og fleksibel ordning Timer til oplæring, personalemøder og MUS-samtaler og APV.

38 L 136: Nyt lovforslag om regler om udmåling af tilskud Fremsat 19. februar 2009 med forventet ikrafttræden 1. juni Bekendtgørelse og vejledning forventes udsendt primo/medio maj, under forudsætning af at lovforslaget er vedtaget. Formål: At etablere ensartede udmålingsprincipper for 95 og 96. Bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte bindende regler om udmåling af tilskud til BPA. Sikre grundlaget for rekruttering og fastholdelse af hjælpere med de nødvendige kvalifikationer. At der i tilskuddet tages højde for andre elementer i en BPA-ordning (sygdom, kurser, arbejdsgiveropgaver og administrationsudgifter etc.).

39 1. Udmåling af tilskud til løn. Grundelementer i lovforslaget 2. Evt. udmåling til varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver og udgifter til at have hjælpere i og udenfor hjemmet. 3. Hjemmel til at udbetale tilskud forud, herunder mulighed for at fastsætte regler for udbetaling, regulering, regnskab og tilbagebetaling 4. Regler for flytning over kommunegrænse 5. Regler for udbetaling i forbindelse med dødsfald

40 Udmåling af tilskud til løn Udmålingen til løn sker på samme vilkår og med samme sats uanset om borgeren er arbejdsgiver eller har overdraget tilskuddet. Udmålingen pr. time kan maksimalt udgøre den kommunale omkostning ved tilsvarende hjælp ( 83, 84 og 97). Beregning af tilskud til løn: Minimum med udgangspunkt i sammenlignelige faggrupper Tids- og stedbestemte tillæg, arbejdsgiverandel af arbejdsmarkedspension, løn under sygdom, barnets 1. og 2. sygedag, anciennitet og evt. andre tillæg. Hertil kommer elementer, der følger af anden lovgivning: feriepenge, feriegodtgørelse og ferie, ATP, bidrag til barselsfond og lovpligtige forsikringer.

41 Udmåling til at have hjælpere i og udenfor hjemmet Rekruttering og porto Ekstra forbrugsudgifter (el, varme, vand, sæbe og etc.) Evt. husleje til ekstra hjælperværelse Udgifter til overnatning, entre og transport etc. Forudsætning, at dette ikke dækkes efter 95 eller 96, 100 eller ved udbetaling af bistands- eller plejetillæg

42 Elementer ved arbejdsgiveropgave hos forening eller firma Kommunerne skal udmåle til direkte- og indirekte udgifter ved at have arbejdsgiveropgaven: Rådgivning og vejledning af især nye BPA-brugere Udfærdigelse af ansættelsesbreve og personalesag Forestå afskedigelse af hjælpere Medvirke til at sikre, at arbejdsmiljøregler overholdes Administrativt personale i forening/firma Afledte udgifter til IT, husleje, kontorhold mv. Udarbejdelse af andet materiale Kommunalbestyrelsen skal beregne og fastsætte et beløb til disse udgifter. Der forventes ikke fastsat en fælles takst.

43 Andre elementer i det nye lovforslag Ophør af ordninger/dødsfald Kommunen dækker udgifter minimum én måned efter måneden, hvor dødsfald er sket For at sikre boet, herunder hjælperne i opsigelsesperioden Varsler Minimum 1 måneds varsel for borger ved overdragelse af tilskud til forening eller privat firma. Varslet skal sikre, at der er tid til indgåelse af aftale mellem kommune og firma/forening. Betaling Udbetaling sker månedsvis forud for at sikre de økonomiske rammer

44 Andre elementer i det nye lovforslag Regnskab Der forventes fastsat regler for opgørelse og overførsel af uforbrugte midler Mulighed for opsparing (fra år til år). Flytning over kommunegrænse Tidligere opholdskommune betaler indtil den nye har truffet afgørelse, men udgiften refunderes af den nye opholdskommune. Sikre borgeren, at ordning kan bibeholdes og løn udbetales, mens den nye opholdskommune hurtigst muligt behandler sagen. Regulering Kan ske i særlige situationer ved eksempelvis ekstraordinært højt sygefravær.

45 Yderligere information (bestil)

46 Kommende tiltag ift. BPA

47 Kommende tiltag Forsøgsprojekt hvor mennesker med kognitive funktionsnedsættelser får BPA. Planlægges i foråret. Rådgivning for modtagere af BPA der selv varetager arbejdsgiveransvaret Kurser for modtagere af BPA Introduktionskurser Specifikke kurser dybdekurser Evaluering af BPA