Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger på området.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger på området."

Transkript

1 Bredelte Bredelte ligger i Usserød, nord for Hørsholm. Den udgør et areal på 3,1 ha og er et lille område med gammel bøg, som gennemskæres af den stærkt trafikerede Usserød Kongevej. I det sydvestlige hjørne er indrettet en skovbørnehave. Skoven tjener primært til glæde for trafikanterne og de lokale beboere. ang (511) Bredelte (602) 56 Figur 35. Oversigtskort over Bredelte. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg 2.60 Bøg 2.60 ELM elm 0.40 Andet løv 0.40 Ialt produktiv skov 3.00 * PUB publikumsareal 0.10 Ubevokset 0.10 * Total 3.10 ** Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger på området. Geologi Denne lille skov ligger i et morænelandskab med dødisrelief. Kulturhistorie Der er ikke beskrevet kulturhistorie for området, og der er ingen fortidsminder. Naturskov Bredelte er ikke omfattet af naturskovsstrategien. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 195

2 Jagt Der drives ikke jagt på arealet. Friluftsliv Området indgik ikke i opgørelsen over skovenes friluftsfunktion fra Langsigtede mål for driften af arealet Skoven skal vedvarende virke som et skovområde med flest mulig gamle træer af hjemmehørende arter til glæde for trafikanterne og de lokale beboere Driften i den kommende planperiode Nettoforskydningen i træartssammensætningen er på 0,4 ha, idet udgået elm, grundet elmesyge, skal erstattes med eg. Der står dog ikke megen vedmasse på arealet, hvilket fremgår af tabellen herunder. Bøgen har opnået en pæn udvikling og søges forynget langsomt og gruppevist i perioden. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Forynget i alt Bøg Andet løv Budget ialt Tabel 5.71 Planlagt hugst (i m 3 ) i Bredelte. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift

3 hovedretningslinjer for den fremtidige drift 197

4 [Denne side er med vilje blank] 198 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

5 Hørsholm slotshave Hørsholm slotshave ligger i den sydlige ende af Hørsholm by og udgør et samlet areal på 30,2 ha. Heraf 7,2 ha sø og 7,3 ha park. I alt knap 13 ha er bevokset med gammel især bøg, men også eg. En stor del af disse træer er 250 år gamle. Det resterende areal udgøres af huse og veje ) Hørsholm Slotshave (603) Folehave (604) Figur 36. Oversigtskort over Hørsholm Slotshave. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg PAR park 7.30 SØ sø 7.20 HUS hus og have 2.70 VEJ vej 0.10 Ubevokset Total * Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke ifølge regionplanen vedtaget særlige tiltag for området. Hele slotshaven er omfattet af en arealfredning ( ) iflg. hvilken den ønskes bevaret i sin nuværende tilstand (incl. omgivelserne). Desuden findes en linjefredning ( ) iflg. hvilken alléen bevares og kun beskæres nænsomt (efter statsskovvæsnets vurdering). Geologi Hørsholm ligger i et morænelandskab domineret af ler. Kulturhistorie Kulturhistorien for Hørsholm Slotshave beskrives ikke i denne plan. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 199

6 Naturskov Hørsholm Slotshave er ikke omfattet af naturskovsstrategien. Jagt Der drives ikke jagt på området. Friluftsliv Arealet benyttes meget kraftigt af publikum og er udlagt som hundeskov Langsigtede mål for driften af arealet Hele arealet er udlagt drift med særlige publikumshensyn. Den nuværende fordeling mellem ubevoksede og bevoksede arealer opretholdes, og en høj andel af gammel bøg skal til stadighed forefindes. Som resultat af en nedsat arbejdsgruppe bestående af Hørsholm kommune, Museerne i Hørsholm og Skov- og Naturstyrelsen skal der tages særlige hensyn til statsskovenes historiske baggrund. Det betyder bl.a. at de stramme historiske barok-anlæg fra de Thura s, Krieger s og Eigtved s tid understreges, uden at der dog skal genskabes en egentlig barokhave. Dvs. de rette stisystemer bevares, udsigter opretholdes og alléer plejes Driften i den kommende planperiode Temakort over arealer til særlig behandling findes under Mikkelborg. Der er ingen nettoforskydninger i træartssammensætningen, men den planlagte hugst fremgår af tabellen herunder. Tabel 5.72 Planlagt hugst (i m 3 ) i Hørsholm Slotshave. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift

7 Folehaven Folehaven ligger med sine 265,2 ha som bynær skov sydøst for Hørsholm. Folehaven er en blandet løvskov med overvægt af bøg, herudover eg, ær, ask og birk samt enkelte mindre arealer med rødgran og nobilis. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg Eg ÆR ær o.l ASK ask Ask og Ær BIR birk 9.10 EL el 1.40 Andet løv RGR rødgran 6.40 Gran 6.40 NGR nordmannsgran 4.60 NOB nobilis 0.80 Ædelgran 5.40 DGR douglas 6.70 CYP cypres 4.40 ØSF østrigsk fyr 0.30 Andet nål Ialt produktiv skov * AAN Anden anvendelse ENG eng 7.80 VEJ vej 4.70 AGE ager 2.50 SLE slette 1.80 HUS hus og have 1.40 MOS mose 0.60 SØ sø 0.20 PUB publikumsareal 0.10 Ubevokset * Total ** Skoven er kuperet med gode vækstbetingelser for alle træarter. Stort set ingen plantningskulturer er anlagt de senere år sø ø Lund (513) Hørsholm Slotshave (603) Folehave (604) Figur 37. Oversigtskort over Folehaven (604) hovedretningslinjer for den fremtidige drift 201

8 Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke ifølge regionplanen planlagt særlige tiltag for området. Der er ingen fredninger i Folehaven. Geologi Folehaven ligger i et morænelandskab, kuperet med mange småbakker. Jordbunden er især moræneler, aflejret under sidste istid. Kulturhistorie Der er fortidsminder i skovens nordlige og østlige del. Naturskov Folehaven er ikke omfattet af naturskovsstrategien. Jagt Jagten forestås af distriktet. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensiteten på skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 16% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,8 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (33%), turgang (74%) og oplevelse af naturen (66%). Der er udlagt hundeskov i Rungsted Hegn (i 1980 luftede 23% af de skovbesøgende hund). Folehaven er udlagt til såkaldt B-skov, hvor organiserede aktiviteter i videst muligt omfang undgås Langsigtede mål for driften af arealet I nord strækker skoven sig næsten ind midt i Hørsholm by og her er publikumshensynene fuldstændig dominerende. Publikumsinteresserne er jævnt aftagende fra nord mod syd, men overalt i skoven af væsentlig betydning. Bøgen forynger sig villigt, og p.t. er der langsomt fremadskridende foryngelser igang i et sådant omfang, at der stort set ikke forefindes overgemt bøg i Folehaven. Normalskoven med 100 år som omdriftskriterium tilstræbes fremover, idet der er muligt med den nuværende aldersklassefordeling. Langsomme gruppevise foryngelser i bøg tilstræbes generelt. Æren har hidtil udviklet sig noget forskelligt i Folehaven. I den sydlige del er den under kontrol, men i den nordlige og specielt nordøst for Store Frises Eng er æren meget dominerende. Den skal generelt begrænses mest muligt og kun betragtes som mellembenyttelse. Ær modertræer fjernes overalt i bøgebevoksninger, der er under eller står over for foryngelse. Eg trives godt. Ask trives enkelte steder fortrinligt, men der findes en hel del ask fra perioden , som synes at stå i stampe. Granen klarer sig godt, men må ikke blive for dominerende i denne publikumsskov. 202 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

9 Driften i den kommende planperiode De arealer hvor der skal tages særlig hensyn, fremgår eksplicit af temakortene overe arealer til særlig behandling. Et sammendrag findes i tabellen herunder. Tabel 5.73 Arealer til særlig behandling i Folehaven. Behandlingstype ha % Naturarealer 8,6 26 Publikumsanlæg og hensyn 0,1 0 Fredede arealer 0 Flådeege 1,9 0 Forsøgsarealer 24,9 74 Naturskovsstrategien, urørt 0 Naturskovsstrategien, plukhugst 0 Ialt 33,6 100 Naturarealerne er primært enge. Forsøgsarealerne knytter sig primært til Arboretet. Der findes i Folehave 1,9 ha med flådeege fra 1820 (afd. 886c). Træerne er administrativt fredede. Driften på en række lavtliggende arealer skal ekstensiveres i perioden. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 203

10 204 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

11 Foryngelser Hvad angår foryngelser fremgår de af tabellen herunder. Tabel 5.74 Forskydning i arealanvendelsen i Folehaven. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Ask og Ær Andet løv Forynget ialt Bøg Ask og Ær Gran Ædelgran Andet nål Budget ialt Arealforskydningen i Folehaven udgør 37,50 ha, hvoraf 31,70 ikke bidrager til nettoforskydningen. Dette svarer til lidt under de 1% som anses for normale. Med hensyn til træartssammensætningen sker der i planperioden en forskydning mod mere løv på bekostning af nåletræsarealet, især douglas og rødgran. Hugst Den samlede hugst i perioden, eksklusiv ikke udnyttet vedmasse, fremgår af tabellen herunder. Tabel 5.75 Planlagt hugst (i m 3 ) i Folehaven. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift 205

12 206 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

13 Rude Skov og Friheden Rude skov og Friheden er et bynært skovområde, der grænser op til Birkerød mod vest, Holte mod syd, Gl. Holte mod øst og landsbyen Høsterkøb mod nord Folehave skov (503) Bistrup Hegn (606) Rude Skov og Friheden (605) Figur 38. Oversigtskort over Rude Skov og Friheden (605) med fredninger Rygård (14) Koh Søllerød Kirkeskov (11) Skoven udgør et areal på 579,9 ha med overvejende bøg og rødgran. Der er på arealet 4 større søer: Løjesø (6,3 ha), Skovrøddam (4,5 ha), Ebberøddam (3,5 ha) og Agersø (3,6 ha). Herudover er der et stort fredet område i skovens nordende med mange småsøer. 1 Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg Eg ÆR ær o.l ASK ask 2.10 Ask og Ær BIR birk EL el 1.90 REG rødeg 1.10 Andet løv RGR rødgran SGR sitkagran 6.20 Gran AGR grandis 0.70 NGR nordmannsgran 0.60 Ædelgran 1.30 LÆR lærk 5.80 DGR douglas 5.20 SKF skovfyr 0.70 Andet nål Ialt produktiv skov * SØ sø VEJ vej MOS mose SLE slette AGE ager 9.40 HUS hus og have 2.30 KRT krat 1.40 AAN Anden anvendelse 0.80 PUB publikumsareal 0.20 Ubevokset * Total ** hovedretningslinjer for den fremtidige drift 207

14 Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke ifølge regionplanen planlagt særlige tiltag for området. Den nordligste del (Femsølyng) er omfattet af fredning Se kortet ovenfor. Den foreskriver bl.a. at der ikke må plantes højstammet skov, ikke bebygges og at opfyldning mv. er forbudt. Der er desuden udarbejdet en særlig plejeplan for området, som omtales nedenfor. Der er en mindre status quo fredning i den sydlige ende vedrørende bl.a. offentlig adgang. Geologi Geologien i området er domineret af randmorænebakker, dannet langs NØ-isens gletscherrand under sidste istid. Randmorænebakkerne udgør derfor bælter af bakkekamme i nordvestlig sydøstlig retning. Jordbunden er overvejende moræneler, men i de mange våde lavninger domineres jordbunden af postglaciale ferskvandsaflejringer af gytje, sand og tørv. Kulturhistorie Der er ingen beskrivelse af kulturhistorien i denne plan. Naturskov Den nordvestlige del af skoven er enestående ved sine store arealer med næsten ensaldrende ældre bøg. Her oprettes et såkaldt bøgereservat, som med baggrund i genetiske hensyn, medfører, at der i denne del af skoven selvforynges i det omfang det overhovedet er muligt, og at der under ingen omstændigheder indplantes fremmed bøg. Dette område sammen med flere andre afdelinger i skoven (ialt 90 ha) skal iflg. naturskovstrategien drives som plukhugst. Dertil kommer 42 ha som skal ligge urørt (noget dog først i år 2040). Jagt Jagten i Rude skov og Friheden forestås af distriktet. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensiteten på 97 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 61% af de besøgende kommet i bil. Opgjort i tid svarer det til 122 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,8 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (39%), turgang (60%) og oplevelse af naturen (51%). Friheden er udlagt som hundeskov. I 1980 luftede 7% af de skovbesøgende hund Langsigtede mål for driften af arealet Som det ses af ovenstående er Rude Skov hyppigt besøgt af publikum. Særlige hensyn til publikum skal tages overalt i skoven, men knytter sig især til det nordvestlige og sydøstlige hjørne, hvor skoven grænser op til villakvarterer samt til strøget langs Hørsholm Kongevej. Desuden skal der gøres en særlig indsats for at sikre de kulturhistoriske værdier og forøge naturindholdet, bl.a. ved at øge andelen af hjemmehørende arter. Området er stærkt kuperet, men stedvist noget opsplittet skov med gode vækstbetingelser for alle træarter. Foryngelsesbetingelserne for bøg er således ret gunstige med ren bund og stærkt begrænset æropvækst. Skoven er rig på søer, men fattig på mose og engarealer. For at øge moseandelen bør nogle granbevoksninger på tidligere mosebund lades urørte og får lov at gå i forfald. 208 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

15 Frost- og afvandingsproblemer er pga. det stærkt kuperede terræn kun af mindre omfang, og koncentreret omkring små lokale lavninger, som fremover undlades tilplantet. På lang sigt bør der ske en genskabelse af så store dele af det gamle karpedamssystem som muligt. De tre skovomkransede søer Agersø, Løjesø og Skovrød sø skal være de vigtigste søer med henblik på fiskeri Driften i den kommende planperiode I Rude skov er der for at sikre ovenstående, lagt restriktioner på en væsentlig del af arealerne jf. sammendraget herunder. Summeringen til 100% skal tages med forbehold idet stort set alle de fredede arealer overlapper andre arealer. Der forekommer desuden yderligere overlap, de enkelte arealer fremgår af temakortet over arealer til særlig behandling. Tabel 5.76 Arealer til særlig behandling i Rude skov og Friheden. Behandlingstype Ha % Naturarealer 39,3 18 Publikumsanlæg og hensyn 0,2 0 Fredede arealer 34,1 16 Flådeege 3,4 2 Forsøgsarealer 0 Naturskovsstrategien, urørt 40,1 19 Naturskovsstrategien, plukhugst Ialt 214,1 100 hovedretningslinjer for den fremtidige drift 209

16 Naturarealer optræder for en stor del på Femsølyng. Femsølyng overgik ved forpagtningernes ophør i 1992 til rekreativt område. 210 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

17 Vildtfogedbakke øst for Agersø drives, så udsigtsforholdene fra bakken sikres og således medvirker til at sikre de landskabelige værdier omkring Agersø. I alt 3,4 ha i Rude Skov og Friheden er bevokset med gamle flådeege. Flådeegene i afd. 820c er fra 1810 og disse 2,5 ha er omfattet af naturskovsstrategien. Arealet er udlagt til urørt skov. Flådeegene i afd. 845 f på 0,9 ha er administrativt fredet. Ifølge naturplejestrategien skal der ske udlægning af 50 meter brede beskyttelsesbræmmer med vedvarende løvskov eller blandskov omkring alle søer og moser større end 3 ha, samt justerede bræmmer langs hovedvandløb. Denne udlægning skal suppleres med tilsvarende eller smallere bræmmer langs en række mindre vådområder, hvor det umiddelbart er nemt at gennemføre. Sækkedam repræsenterer et særligt problem. Den blev af vores første moseforsker Dau omkring 1820 karakteriseret som Sjællands sidste helt intakte højmose, men blev siden afgrøftet og tilplantet. P.t. er mosen udlagt som urørt naturskov med mest gran og fyr og med grøftesystemet intakt. For at skabe de rette betingelser for om muligt at genoprette højmosen, skal grøfterne ifølge naturskovstrategien lukkes. Når St. Stubbesø er retableret skal afløbet herfra ned til Sækkedam fritlægges og løbe ud i Sækkedams randområder. De fleste af mosens oprindelige plantearter, er beskrevet af Dau, og findes stadig andre steder i skoven, f.eks. Kæruld, Tranebær, Soldug, Sphagnum-arter. Skårrekildedamme og måske Luxdorphs Dam kan formentlig ikke genskabes. St. Stubbesø står for afdrift i planperioden og skal således være den næste i rækken som genskabes. Derefter kommer Fritz Dam, den har særlig kulturhistorisk værdi ved at have den mest intakte dæmning bevaret. På alle de øvrige vådbundsarealer bør der ske afvikling af nåletræsdyrkning og lukning af grøfter. Dette vil medføre overgang til dels åbne vandflader, dels lavvandede moseområder uden trævækst og dels arealer egnede til birk, el, ask og i nogen grad også eg. Blegmandsmosen står til afvikling i planperioden, og er vedtaget som genopretningsprojekt i medfør af naturskovsstrategien. Foryngelser Rudeskov er distriktets mest masserige skov med store andele gran i 50 års alderen og bøg i 100 års alderen. Foryngelsesaktiviteten de seneste 10 år har været meget lav. Skoven står således overfor omfattende foryngelser i den kommende periode. Foryngelsesbetingelserne synes generelt gunstige, idet såvel ær som birk er under kontrol. Det vurderes endvidere, at nåletræandelen i Rude Skov er noget for høj såvel set ud fra dyrkningsbetingelser som publikumshensyn. Granerne er svagt huggede, og da der samtidig er tegn på stagnation i tilvæksten i 50 års alderen, må det forudses, at store nåletræarealer ikke når en tilfredsstillende diameter inden for en rimelig tidshorisont (omdriftstid 60 år). En del nåletræbevoksninger, som dimensionsmæssigt ligger i underkanten, er sat til foryngelse allerede i den kommende periode. Tabel 5.77 Forskydning i arealanvendelsen i Rude skov og Friheden. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Andet løv Ædelgran Andet nål Ubevokset Forynget ialt Bøg Andet løv Gran Ædelgran Andet nål Budget i alt Nettoforskydningen for træartssammensætningen domineres især af den store mertilplantning af bøg og douglas. Arealet tages hovedsagelig fra de store rødgransbevoksninger. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 211

18 212 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

19 Billedet til venstre viser Blegmandsmosen i afd 833b efter at den blev ryddet i Hugsten Det samlede hugst i perioden eksklusiv ikke udnyttet vedmasse fremgår af tabellen herunder. Det fremgår heraf sammenholdt med tabellen ovenfor, at den største del af bøgeskovningen falder som overstandere og at det meste nål falder ved afdrift. Tabel 5.78 Planlagt hugst (i m 3 ) i Rude skov og Friheden. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift 213

20 [Denne side er med vilje blank] 214 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

21 Bistrup Hegn Bistrup Hegn ligger absolut bynært mellem Birkerød og Bistrup. Skoven, der udgør et areal på 47,8 ha, er overvejende løvskov og der er gode vækstbetingelser for alle træarter. Bøg og eg dominerer skovbilledet, bortset fra skovens midte, hvor en samlet nåletræsbevoksning på knap 6 ha sætter sit præg. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg 9.90 Eg 9.90 ASK ask 0.80 Ask og Ær 0.80 BIR birk 0.80 Andet løv 0.80 RGR rødgran 6.70 Gran 6.70 LÆR lærk 0.50 Andet nål 0.50 Ialt produktiv skov * VEJ vej 1.20 AGE ager 1.10 PUB publikumsareal 0.70 HUS hus og have 0.40 SØ sø 0.40 Ubevokset 3.80 * Total ** Ravnsholt (502) ang (107) Figur 39. Oversigtskort over Bistrup Hegn (606). Sjælsø Lund (513) Rude Skov og Friheden (605) Bistrup Hegn (606) Rygård (14) Folehave ( Kohave Jæ Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt særlige tiltag for Bistrup Hegn området jævnfør regionplanen, og der er ikke fredninger på arealet. Geologi Bistrup Hegn ligger på en fladtoppet bakke, dannet af dødisformationer og -bevægelser. Jordbunden er overvejende moræneler med tydelige tørveaflejringer i de våde områder. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 215

22 Kulturhistorie Der findes to langdysser i afd Naturskov Den nordøstlige del af skoven er iflg. naturskovsstrategien udlagt til plukhugst. Jagt Der drives ikke jagt på området. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensiteten på 172 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 23% af de besøgende i bil. Opgjort i tid var intensiteten 192 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,4 timer. De hyppigste aktiviteter var motionering (43%), turgang (57%) og oplevelse af naturen (67%). Skoven er udlagt som hundeskov (i 1980 luftede 31% af de skovbesøgende hund) Langsigtede mål for driften af arealet Skoven er næsten helt omgivet af bebyggelse, og der skal tages vidtstrakte hensyn til publikum ved driften af skoven. Pga. det stærke publikumspres skal skoven i fremtiden i større grad end hidtil tjene publikumsformål. Den naturnære drift skal fremmes, dvs. andelen af hjemmehørende arter skal vedvarende være høj, og for eksempel skal eventuelle foryngelser i videst mulig omfang afvikles med længst mulig afviklingstid på overstanderne Driften i den kommende planperiode Selv om Bistrup er en udpræget publikumsskov, er der ikke mange arealer med særlig behandling, hvilket skyldes, at der ikke er etableret egentlige publikumsanlæg. Se tabellen herunder. Der henvises i øvrigt til temakortene nedenfor vedrørende de aktuelle arealer, som omfattes af forskrifter jævnfør dette afsnit. Tabel 5.79 Arealer til særlig behandling i Bistrup Hegn. Behandlingstype Ha % Naturarealer 0,4 9 Publikumsanlæg og hensyn 0,7 16 Fredede arealer 0 Flådeege 0 Forsøgsarealer 0 Naturskovsstrategien, urørt 0 Naturskovsstrategien, plukhugst 3,4 76 Ialt 4, hovedretningslinjer for den fremtidige drift

23 Foryngelser og hugst En del af skoven står over for foryngelse i den kommende periode. Midterpartiet konverteres til løv, hvorefter skoven næsten udelukkende vil bestå af løvtræ jævnfør kortet og tabellen herunder. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 217

24 Tabel 5.80 Forskydning i arealanvendelsen i Bistrup Hegn. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Forynget i alt Gran Den samlede hugst i perioden eksklusiv ikke udnyttet vedmasse fremgår af tabellen herunder. Det fremgår heraf sammenholdt med tabellen ovenfor, at den største del af bøgeskovningen falder som overstandere og at det meste nål falder ved afdrift. Tabel 5.81 Planlagt hugst (i m 3 )ibistruphegn. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret 5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal

Læs mere

Krogenberg hegn

Krogenberg hegn 5.9.12.Krogenberg hegn Krogenberg Hegn ligger 4 km sydvest for Helsingør og udgør et areal på 251,5 ha. Det er en blandet skov med overvægt af løvtræer. Der findes i skoven overvejende bøg, men også en

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Viborg Plantage - areal nr. 401

Viborg Plantage - areal nr. 401 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Tømmerby Kær (Areal nr. 74) Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels

Læs mere

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden

Læs mere

Kajholm (skov nr. 52)

Kajholm (skov nr. 52) Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt

Læs mere

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016 Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Forside: Veterantræ i Rold Skov. Foto: Casper Fælled

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Salgsprospekt For Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Areal: 48,6 ha. Kontantpris: 5.900.000 kr. Præsentation Introduktion Vejlegård Skov er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på

Læs mere

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. 1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer

Læs mere

7.15 Snabegård Skov (skovnr. 201)

7.15 Snabegård Skov (skovnr. 201) 7.15 Snabegård Skov (skovnr. 201) 7.15.1 Beliggenhed, størrelse og anvendelse. Snabegård Skov ligger 3-4 km vestnordvest for Bryrup d.v.s. ca. 15 km syd for Silkeborg. Snabegård Skov er nabo til Velling

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)

Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 6.1.Benyttelsesplanen Benyttelsesplanen består af en foryngelsesplan

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53)

Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholm Byplantage ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen der er på 83 ha bevokset

Læs mere

Lilleheden Plantage (skov nr. 43)

Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt

Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt 1 INTRODUKTION...1 2 SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG SILKEBORG STATSSKOVDISTRIKT...2 2.1 ADMINISTRATIV STRUKTUR...2 2.2 ADMINISTRATIV AREALOVERSIGT...3 2.3 DISTRIKTETS OPGAVER...4 2.4 OVERSIGT OVER DISTRIKTETS

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Salgsprospekt. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling.

Salgsprospekt. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling. Salgsprospekt For Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling. Areal: 36,5 ha. Kontantpris: 5.500.000 kr. Præsentation Introduktion Lerbæk Mølleskov er en dejlig, varieret skov-, jagt-, fiske- og naturejendom

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Langeland som levested for egern

Langeland som levested for egern Langeland som levested for egern Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: November 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

7 Områdevise beskrivelser

7 Områdevise beskrivelser 7 Områdevise beskrivelser 7.1 Kobskov Øst (skovnr. 101) 7.1.1 Beliggenhed, størrelse og anvendelse. Kobskov Øst ligger umiddelbart syd for Silkeborg og strækker sig fra Lyngsø over Vejlsø til Remstrup

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent 1 Naturplan Skovlygård, januar 2011 V. Michael Bang Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Målsætning og beskrivelse

Læs mere

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Salgsprospekt. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling.

Salgsprospekt. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling. Salgsprospekt For Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling. Areal: 36,5 ha. Kontantpris: 4.750.000 kr. Præsentation Introduktion Lerbæk Mølleskov er en dejlig, varieret skov-, jagt-, fiske- og naturejendom

Læs mere

Skove og plantager 2006

Skove og plantager 2006 Skove og plantager 2006 Skove og plantager 2006 2 SKOVE OG PLANTAGER 2006 Rapportens titel Skove og plantager 2006 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Bruno Bilde Jørgensen

Læs mere

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den, 17. oktober 2005 Indstilling vedr. principper i Skovudviklingsplan for Århus Kommunes Skove Århus Kommune Naturforvaltningen Magistratens 2. Afdeling 1.

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

NST Søhøjlandet. Douglasgran fra 1875

NST Søhøjlandet. Douglasgran fra 1875 NST Søhøjlandet Douglasgran fra 1875 Dansk Skovforenings ekskursion 27. maj 2014 Ekskursionen starter på plænen ved Østre Søbad som ligger i Silkeborg Østerskov. Efter passage af Odderbækken kommer man

Læs mere

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Foto 1: Udsigt over karakterområdets østlige del fra Gurkebakke. Nøglekarakter Enkelt middel til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere