Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger på området.

Transkript

1 Bredelte Bredelte ligger i Usserød, nord for Hørsholm. Den udgør et areal på 3,1 ha og er et lille område med gammel bøg, som gennemskæres af den stærkt trafikerede Usserød Kongevej. I det sydvestlige hjørne er indrettet en skovbørnehave. Skoven tjener primært til glæde for trafikanterne og de lokale beboere. ang (511) Bredelte (602) 56 Figur 35. Oversigtskort over Bredelte. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg 2.60 Bøg 2.60 ELM elm 0.40 Andet løv 0.40 Ialt produktiv skov 3.00 * PUB publikumsareal 0.10 Ubevokset 0.10 * Total 3.10 ** Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger på området. Geologi Denne lille skov ligger i et morænelandskab med dødisrelief. Kulturhistorie Der er ikke beskrevet kulturhistorie for området, og der er ingen fortidsminder. Naturskov Bredelte er ikke omfattet af naturskovsstrategien. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 195

2 Jagt Der drives ikke jagt på arealet. Friluftsliv Området indgik ikke i opgørelsen over skovenes friluftsfunktion fra Langsigtede mål for driften af arealet Skoven skal vedvarende virke som et skovområde med flest mulig gamle træer af hjemmehørende arter til glæde for trafikanterne og de lokale beboere Driften i den kommende planperiode Nettoforskydningen i træartssammensætningen er på 0,4 ha, idet udgået elm, grundet elmesyge, skal erstattes med eg. Der står dog ikke megen vedmasse på arealet, hvilket fremgår af tabellen herunder. Bøgen har opnået en pæn udvikling og søges forynget langsomt og gruppevist i perioden. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Forynget i alt Bøg Andet løv Budget ialt Tabel 5.71 Planlagt hugst (i m 3 ) i Bredelte. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift

3 hovedretningslinjer for den fremtidige drift 197

4 [Denne side er med vilje blank] 198 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

5 Hørsholm slotshave Hørsholm slotshave ligger i den sydlige ende af Hørsholm by og udgør et samlet areal på 30,2 ha. Heraf 7,2 ha sø og 7,3 ha park. I alt knap 13 ha er bevokset med gammel især bøg, men også eg. En stor del af disse træer er 250 år gamle. Det resterende areal udgøres af huse og veje ) Hørsholm Slotshave (603) Folehave (604) Figur 36. Oversigtskort over Hørsholm Slotshave. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg PAR park 7.30 SØ sø 7.20 HUS hus og have 2.70 VEJ vej 0.10 Ubevokset Total * Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke ifølge regionplanen vedtaget særlige tiltag for området. Hele slotshaven er omfattet af en arealfredning ( ) iflg. hvilken den ønskes bevaret i sin nuværende tilstand (incl. omgivelserne). Desuden findes en linjefredning ( ) iflg. hvilken alléen bevares og kun beskæres nænsomt (efter statsskovvæsnets vurdering). Geologi Hørsholm ligger i et morænelandskab domineret af ler. Kulturhistorie Kulturhistorien for Hørsholm Slotshave beskrives ikke i denne plan. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 199

6 Naturskov Hørsholm Slotshave er ikke omfattet af naturskovsstrategien. Jagt Der drives ikke jagt på området. Friluftsliv Arealet benyttes meget kraftigt af publikum og er udlagt som hundeskov Langsigtede mål for driften af arealet Hele arealet er udlagt drift med særlige publikumshensyn. Den nuværende fordeling mellem ubevoksede og bevoksede arealer opretholdes, og en høj andel af gammel bøg skal til stadighed forefindes. Som resultat af en nedsat arbejdsgruppe bestående af Hørsholm kommune, Museerne i Hørsholm og Skov- og Naturstyrelsen skal der tages særlige hensyn til statsskovenes historiske baggrund. Det betyder bl.a. at de stramme historiske barok-anlæg fra de Thura s, Krieger s og Eigtved s tid understreges, uden at der dog skal genskabes en egentlig barokhave. Dvs. de rette stisystemer bevares, udsigter opretholdes og alléer plejes Driften i den kommende planperiode Temakort over arealer til særlig behandling findes under Mikkelborg. Der er ingen nettoforskydninger i træartssammensætningen, men den planlagte hugst fremgår af tabellen herunder. Tabel 5.72 Planlagt hugst (i m 3 ) i Hørsholm Slotshave. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift

7 Folehaven Folehaven ligger med sine 265,2 ha som bynær skov sydøst for Hørsholm. Folehaven er en blandet løvskov med overvægt af bøg, herudover eg, ær, ask og birk samt enkelte mindre arealer med rødgran og nobilis. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg Eg ÆR ær o.l ASK ask Ask og Ær BIR birk 9.10 EL el 1.40 Andet løv RGR rødgran 6.40 Gran 6.40 NGR nordmannsgran 4.60 NOB nobilis 0.80 Ædelgran 5.40 DGR douglas 6.70 CYP cypres 4.40 ØSF østrigsk fyr 0.30 Andet nål Ialt produktiv skov * AAN Anden anvendelse ENG eng 7.80 VEJ vej 4.70 AGE ager 2.50 SLE slette 1.80 HUS hus og have 1.40 MOS mose 0.60 SØ sø 0.20 PUB publikumsareal 0.10 Ubevokset * Total ** Skoven er kuperet med gode vækstbetingelser for alle træarter. Stort set ingen plantningskulturer er anlagt de senere år sø ø Lund (513) Hørsholm Slotshave (603) Folehave (604) Figur 37. Oversigtskort over Folehaven (604) hovedretningslinjer for den fremtidige drift 201

8 Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke ifølge regionplanen planlagt særlige tiltag for området. Der er ingen fredninger i Folehaven. Geologi Folehaven ligger i et morænelandskab, kuperet med mange småbakker. Jordbunden er især moræneler, aflejret under sidste istid. Kulturhistorie Der er fortidsminder i skovens nordlige og østlige del. Naturskov Folehaven er ikke omfattet af naturskovsstrategien. Jagt Jagten forestås af distriktet. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensiteten på skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 16% af de besøgende i bil. Opgjort i tid svarer det til timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,8 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (33%), turgang (74%) og oplevelse af naturen (66%). Der er udlagt hundeskov i Rungsted Hegn (i 1980 luftede 23% af de skovbesøgende hund). Folehaven er udlagt til såkaldt B-skov, hvor organiserede aktiviteter i videst muligt omfang undgås Langsigtede mål for driften af arealet I nord strækker skoven sig næsten ind midt i Hørsholm by og her er publikumshensynene fuldstændig dominerende. Publikumsinteresserne er jævnt aftagende fra nord mod syd, men overalt i skoven af væsentlig betydning. Bøgen forynger sig villigt, og p.t. er der langsomt fremadskridende foryngelser igang i et sådant omfang, at der stort set ikke forefindes overgemt bøg i Folehaven. Normalskoven med 100 år som omdriftskriterium tilstræbes fremover, idet der er muligt med den nuværende aldersklassefordeling. Langsomme gruppevise foryngelser i bøg tilstræbes generelt. Æren har hidtil udviklet sig noget forskelligt i Folehaven. I den sydlige del er den under kontrol, men i den nordlige og specielt nordøst for Store Frises Eng er æren meget dominerende. Den skal generelt begrænses mest muligt og kun betragtes som mellembenyttelse. Ær modertræer fjernes overalt i bøgebevoksninger, der er under eller står over for foryngelse. Eg trives godt. Ask trives enkelte steder fortrinligt, men der findes en hel del ask fra perioden , som synes at stå i stampe. Granen klarer sig godt, men må ikke blive for dominerende i denne publikumsskov. 202 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

9 Driften i den kommende planperiode De arealer hvor der skal tages særlig hensyn, fremgår eksplicit af temakortene overe arealer til særlig behandling. Et sammendrag findes i tabellen herunder. Tabel 5.73 Arealer til særlig behandling i Folehaven. Behandlingstype ha % Naturarealer 8,6 26 Publikumsanlæg og hensyn 0,1 0 Fredede arealer 0 Flådeege 1,9 0 Forsøgsarealer 24,9 74 Naturskovsstrategien, urørt 0 Naturskovsstrategien, plukhugst 0 Ialt 33,6 100 Naturarealerne er primært enge. Forsøgsarealerne knytter sig primært til Arboretet. Der findes i Folehave 1,9 ha med flådeege fra 1820 (afd. 886c). Træerne er administrativt fredede. Driften på en række lavtliggende arealer skal ekstensiveres i perioden. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 203

10 204 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

11 Foryngelser Hvad angår foryngelser fremgår de af tabellen herunder. Tabel 5.74 Forskydning i arealanvendelsen i Folehaven. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Ask og Ær Andet løv Forynget ialt Bøg Ask og Ær Gran Ædelgran Andet nål Budget ialt Arealforskydningen i Folehaven udgør 37,50 ha, hvoraf 31,70 ikke bidrager til nettoforskydningen. Dette svarer til lidt under de 1% som anses for normale. Med hensyn til træartssammensætningen sker der i planperioden en forskydning mod mere løv på bekostning af nåletræsarealet, især douglas og rødgran. Hugst Den samlede hugst i perioden, eksklusiv ikke udnyttet vedmasse, fremgår af tabellen herunder. Tabel 5.75 Planlagt hugst (i m 3 ) i Folehaven. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift 205

12 206 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

13 Rude Skov og Friheden Rude skov og Friheden er et bynært skovområde, der grænser op til Birkerød mod vest, Holte mod syd, Gl. Holte mod øst og landsbyen Høsterkøb mod nord Folehave skov (503) Bistrup Hegn (606) Rude Skov og Friheden (605) Figur 38. Oversigtskort over Rude Skov og Friheden (605) med fredninger Rygård (14) Koh Søllerød Kirkeskov (11) Skoven udgør et areal på 579,9 ha med overvejende bøg og rødgran. Der er på arealet 4 større søer: Løjesø (6,3 ha), Skovrøddam (4,5 ha), Ebberøddam (3,5 ha) og Agersø (3,6 ha). Herudover er der et stort fredet område i skovens nordende med mange småsøer. 1 Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg Eg ÆR ær o.l ASK ask 2.10 Ask og Ær BIR birk EL el 1.90 REG rødeg 1.10 Andet løv RGR rødgran SGR sitkagran 6.20 Gran AGR grandis 0.70 NGR nordmannsgran 0.60 Ædelgran 1.30 LÆR lærk 5.80 DGR douglas 5.20 SKF skovfyr 0.70 Andet nål Ialt produktiv skov * SØ sø VEJ vej MOS mose SLE slette AGE ager 9.40 HUS hus og have 2.30 KRT krat 1.40 AAN Anden anvendelse 0.80 PUB publikumsareal 0.20 Ubevokset * Total ** hovedretningslinjer for den fremtidige drift 207

14 Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke ifølge regionplanen planlagt særlige tiltag for området. Den nordligste del (Femsølyng) er omfattet af fredning Se kortet ovenfor. Den foreskriver bl.a. at der ikke må plantes højstammet skov, ikke bebygges og at opfyldning mv. er forbudt. Der er desuden udarbejdet en særlig plejeplan for området, som omtales nedenfor. Der er en mindre status quo fredning i den sydlige ende vedrørende bl.a. offentlig adgang. Geologi Geologien i området er domineret af randmorænebakker, dannet langs NØ-isens gletscherrand under sidste istid. Randmorænebakkerne udgør derfor bælter af bakkekamme i nordvestlig sydøstlig retning. Jordbunden er overvejende moræneler, men i de mange våde lavninger domineres jordbunden af postglaciale ferskvandsaflejringer af gytje, sand og tørv. Kulturhistorie Der er ingen beskrivelse af kulturhistorien i denne plan. Naturskov Den nordvestlige del af skoven er enestående ved sine store arealer med næsten ensaldrende ældre bøg. Her oprettes et såkaldt bøgereservat, som med baggrund i genetiske hensyn, medfører, at der i denne del af skoven selvforynges i det omfang det overhovedet er muligt, og at der under ingen omstændigheder indplantes fremmed bøg. Dette område sammen med flere andre afdelinger i skoven (ialt 90 ha) skal iflg. naturskovstrategien drives som plukhugst. Dertil kommer 42 ha som skal ligge urørt (noget dog først i år 2040). Jagt Jagten i Rude skov og Friheden forestås af distriktet. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensiteten på 97 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 61% af de besøgende kommet i bil. Opgjort i tid svarer det til 122 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,8 timer. De hyppigste aktiviteter var studie af naturen (39%), turgang (60%) og oplevelse af naturen (51%). Friheden er udlagt som hundeskov. I 1980 luftede 7% af de skovbesøgende hund Langsigtede mål for driften af arealet Som det ses af ovenstående er Rude Skov hyppigt besøgt af publikum. Særlige hensyn til publikum skal tages overalt i skoven, men knytter sig især til det nordvestlige og sydøstlige hjørne, hvor skoven grænser op til villakvarterer samt til strøget langs Hørsholm Kongevej. Desuden skal der gøres en særlig indsats for at sikre de kulturhistoriske værdier og forøge naturindholdet, bl.a. ved at øge andelen af hjemmehørende arter. Området er stærkt kuperet, men stedvist noget opsplittet skov med gode vækstbetingelser for alle træarter. Foryngelsesbetingelserne for bøg er således ret gunstige med ren bund og stærkt begrænset æropvækst. Skoven er rig på søer, men fattig på mose og engarealer. For at øge moseandelen bør nogle granbevoksninger på tidligere mosebund lades urørte og får lov at gå i forfald. 208 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

15 Frost- og afvandingsproblemer er pga. det stærkt kuperede terræn kun af mindre omfang, og koncentreret omkring små lokale lavninger, som fremover undlades tilplantet. På lang sigt bør der ske en genskabelse af så store dele af det gamle karpedamssystem som muligt. De tre skovomkransede søer Agersø, Løjesø og Skovrød sø skal være de vigtigste søer med henblik på fiskeri Driften i den kommende planperiode I Rude skov er der for at sikre ovenstående, lagt restriktioner på en væsentlig del af arealerne jf. sammendraget herunder. Summeringen til 100% skal tages med forbehold idet stort set alle de fredede arealer overlapper andre arealer. Der forekommer desuden yderligere overlap, de enkelte arealer fremgår af temakortet over arealer til særlig behandling. Tabel 5.76 Arealer til særlig behandling i Rude skov og Friheden. Behandlingstype Ha % Naturarealer 39,3 18 Publikumsanlæg og hensyn 0,2 0 Fredede arealer 34,1 16 Flådeege 3,4 2 Forsøgsarealer 0 Naturskovsstrategien, urørt 40,1 19 Naturskovsstrategien, plukhugst Ialt 214,1 100 hovedretningslinjer for den fremtidige drift 209

16 Naturarealer optræder for en stor del på Femsølyng. Femsølyng overgik ved forpagtningernes ophør i 1992 til rekreativt område. 210 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

17 Vildtfogedbakke øst for Agersø drives, så udsigtsforholdene fra bakken sikres og således medvirker til at sikre de landskabelige værdier omkring Agersø. I alt 3,4 ha i Rude Skov og Friheden er bevokset med gamle flådeege. Flådeegene i afd. 820c er fra 1810 og disse 2,5 ha er omfattet af naturskovsstrategien. Arealet er udlagt til urørt skov. Flådeegene i afd. 845 f på 0,9 ha er administrativt fredet. Ifølge naturplejestrategien skal der ske udlægning af 50 meter brede beskyttelsesbræmmer med vedvarende løvskov eller blandskov omkring alle søer og moser større end 3 ha, samt justerede bræmmer langs hovedvandløb. Denne udlægning skal suppleres med tilsvarende eller smallere bræmmer langs en række mindre vådområder, hvor det umiddelbart er nemt at gennemføre. Sækkedam repræsenterer et særligt problem. Den blev af vores første moseforsker Dau omkring 1820 karakteriseret som Sjællands sidste helt intakte højmose, men blev siden afgrøftet og tilplantet. P.t. er mosen udlagt som urørt naturskov med mest gran og fyr og med grøftesystemet intakt. For at skabe de rette betingelser for om muligt at genoprette højmosen, skal grøfterne ifølge naturskovstrategien lukkes. Når St. Stubbesø er retableret skal afløbet herfra ned til Sækkedam fritlægges og løbe ud i Sækkedams randområder. De fleste af mosens oprindelige plantearter, er beskrevet af Dau, og findes stadig andre steder i skoven, f.eks. Kæruld, Tranebær, Soldug, Sphagnum-arter. Skårrekildedamme og måske Luxdorphs Dam kan formentlig ikke genskabes. St. Stubbesø står for afdrift i planperioden og skal således være den næste i rækken som genskabes. Derefter kommer Fritz Dam, den har særlig kulturhistorisk værdi ved at have den mest intakte dæmning bevaret. På alle de øvrige vådbundsarealer bør der ske afvikling af nåletræsdyrkning og lukning af grøfter. Dette vil medføre overgang til dels åbne vandflader, dels lavvandede moseområder uden trævækst og dels arealer egnede til birk, el, ask og i nogen grad også eg. Blegmandsmosen står til afvikling i planperioden, og er vedtaget som genopretningsprojekt i medfør af naturskovsstrategien. Foryngelser Rudeskov er distriktets mest masserige skov med store andele gran i 50 års alderen og bøg i 100 års alderen. Foryngelsesaktiviteten de seneste 10 år har været meget lav. Skoven står således overfor omfattende foryngelser i den kommende periode. Foryngelsesbetingelserne synes generelt gunstige, idet såvel ær som birk er under kontrol. Det vurderes endvidere, at nåletræandelen i Rude Skov er noget for høj såvel set ud fra dyrkningsbetingelser som publikumshensyn. Granerne er svagt huggede, og da der samtidig er tegn på stagnation i tilvæksten i 50 års alderen, må det forudses, at store nåletræarealer ikke når en tilfredsstillende diameter inden for en rimelig tidshorisont (omdriftstid 60 år). En del nåletræbevoksninger, som dimensionsmæssigt ligger i underkanten, er sat til foryngelse allerede i den kommende periode. Tabel 5.77 Forskydning i arealanvendelsen i Rude skov og Friheden. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Andet løv Ædelgran Andet nål Ubevokset Forynget ialt Bøg Andet løv Gran Ædelgran Andet nål Budget i alt Nettoforskydningen for træartssammensætningen domineres især af den store mertilplantning af bøg og douglas. Arealet tages hovedsagelig fra de store rødgransbevoksninger. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 211

18 212 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

19 Billedet til venstre viser Blegmandsmosen i afd 833b efter at den blev ryddet i Hugsten Det samlede hugst i perioden eksklusiv ikke udnyttet vedmasse fremgår af tabellen herunder. Det fremgår heraf sammenholdt med tabellen ovenfor, at den største del af bøgeskovningen falder som overstandere og at det meste nål falder ved afdrift. Tabel 5.78 Planlagt hugst (i m 3 ) i Rude skov og Friheden. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år hovedretningslinjer for den fremtidige drift 213

20 [Denne side er med vilje blank] 214 hovedretningslinjer for den fremtidige drift

21 Bistrup Hegn Bistrup Hegn ligger absolut bynært mellem Birkerød og Bistrup. Skoven, der udgør et areal på 47,8 ha, er overvejende løvskov og der er gode vækstbetingelser for alle træarter. Bøg og eg dominerer skovbilledet, bortset fra skovens midte, hvor en samlet nåletræsbevoksning på knap 6 ha sætter sit præg. Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg Bøg EG eg 9.90 Eg 9.90 ASK ask 0.80 Ask og Ær 0.80 BIR birk 0.80 Andet løv 0.80 RGR rødgran 6.70 Gran 6.70 LÆR lærk 0.50 Andet nål 0.50 Ialt produktiv skov * VEJ vej 1.20 AGE ager 1.10 PUB publikumsareal 0.70 HUS hus og have 0.40 SØ sø 0.40 Ubevokset 3.80 * Total ** Ravnsholt (502) ang (107) Figur 39. Oversigtskort over Bistrup Hegn (606). Sjælsø Lund (513) Rude Skov og Friheden (605) Bistrup Hegn (606) Rygård (14) Folehave ( Kohave Jæ Statusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt særlige tiltag for Bistrup Hegn området jævnfør regionplanen, og der er ikke fredninger på arealet. Geologi Bistrup Hegn ligger på en fladtoppet bakke, dannet af dødisformationer og -bevægelser. Jordbunden er overvejende moræneler med tydelige tørveaflejringer i de våde områder. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 215

22 Kulturhistorie Der findes to langdysser i afd Naturskov Den nordøstlige del af skoven er iflg. naturskovsstrategien udlagt til plukhugst. Jagt Der drives ikke jagt på området. Friluftsliv I 1980 var besøgsintensiteten på 172 skovbesøg pr. ha pr. år, og heraf var 23% af de besøgende i bil. Opgjort i tid var intensiteten 192 timer pr. ha pr. år. Den gennemsnitlige varighed af et skovbesøg var på 1,4 timer. De hyppigste aktiviteter var motionering (43%), turgang (57%) og oplevelse af naturen (67%). Skoven er udlagt som hundeskov (i 1980 luftede 31% af de skovbesøgende hund) Langsigtede mål for driften af arealet Skoven er næsten helt omgivet af bebyggelse, og der skal tages vidtstrakte hensyn til publikum ved driften af skoven. Pga. det stærke publikumspres skal skoven i fremtiden i større grad end hidtil tjene publikumsformål. Den naturnære drift skal fremmes, dvs. andelen af hjemmehørende arter skal vedvarende være høj, og for eksempel skal eventuelle foryngelser i videst mulig omfang afvikles med længst mulig afviklingstid på overstanderne Driften i den kommende planperiode Selv om Bistrup er en udpræget publikumsskov, er der ikke mange arealer med særlig behandling, hvilket skyldes, at der ikke er etableret egentlige publikumsanlæg. Se tabellen herunder. Der henvises i øvrigt til temakortene nedenfor vedrørende de aktuelle arealer, som omfattes af forskrifter jævnfør dette afsnit. Tabel 5.79 Arealer til særlig behandling i Bistrup Hegn. Behandlingstype Ha % Naturarealer 0,4 9 Publikumsanlæg og hensyn 0,7 16 Fredede arealer 0 Flådeege 0 Forsøgsarealer 0 Naturskovsstrategien, urørt 0 Naturskovsstrategien, plukhugst 3,4 76 Ialt 4, hovedretningslinjer for den fremtidige drift

23 Foryngelser og hugst En del af skoven står over for foryngelse i den kommende periode. Midterpartiet konverteres til løv, hvorefter skoven næsten udelukkende vil bestå af løvtræ jævnfør kortet og tabellen herunder. hovedretningslinjer for den fremtidige drift 217

24 Tabel 5.80 Forskydning i arealanvendelsen i Bistrup Hegn. Status Planlagt driftsklasse Driftsklasse Bøg Eg Forynget i alt Gran Den samlede hugst i perioden eksklusiv ikke udnyttet vedmasse fremgår af tabellen herunder. Det fremgår heraf sammenholdt med tabellen ovenfor, at den største del af bøgeskovningen falder som overstandere og at det meste nål falder ved afdrift. Tabel 5.81 Planlagt hugst (i m 3 )ibistruphegn. Bøg Eg Andet løv Nål Ialt HS + OS UH Ialt /år