En PDF-artikel fra af Lars Nymark Heilesen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En PDF-artikel fra af Lars Nymark Heilesen"

Transkript

1 1

2 Salmer og konfirmander n Her kommer - et kort konkret bud på salmedidaktik og salmemetodik i forhold til konfirmander - en efterfølgende artikel, der uddyber og begrunder for den, der vi læse mere En kort salmedidaktik og salmemetodik i forhold til konfirmander Mål Form at give konfirmanderne glæden ved sang og fællessang at få konfirmander til at opdage salmen, både de gamle og de nye at koble krop og salme sammen, ligesom musik og krop i forvejen er sammenkoblet i de unges univers at indlære og opøve i salmesang med henblik på konfirmandernes liv nu og i fremtiden at lære konfirmanderne ti centrale, folkelige salmer, som de kan bruge til alt, også eget bryllup og morfars begravelse. at bruge andre sang- og musikformer som fællessangsmotivation og som religiøse fællesskabsstiftende udtryksformer i konfirmandstuen at skabe gudstjeneste gennem salmer at udfolde salmen i salmedans og salmepercussion at gøre udstrakt brug af enkeltvers, både som lettelse og fokuserende fordybelse at medtænke situation og ramme omkring salmesangen o hvor: i konfirmandstuen eller i kirkens klang- og sangrum, til indledning eller afslutning, ved et tiltrængt skift i arbejdsform? o hvordan: siddende, stående, gående, i kreds med hinanden? at tænke salmen som en gudstjenestelig sammenhæng, både når den indgår i en egentlig gudstjeneste, og når den ikke gør Metodiske tilgange det umiddelbare møde med salmen som sådan i gudstjeneste, minigudstjeneste. Nu synger vi.. det umiddelbare møde med tekst/melodi ved at læse, analysere, drøfte en salmetekst, at lære en salmemelodi. Prøv lige at se nærmere på vers fire. en forberedende indføring i en salme via o bibelsk fortælling o fortællling om salmens genese o digterbiografi o salmens virkningshistorie o livshistorier, der kan knyttes til salmen i brug, både litterære, opsamlede fra erfaring og personlige Nu skal I høre mht. den salme, vi skal til at synge.. et egentligt salmearbejde, f.eks. ugentlig sparring omkring salmer til søndagsgudstjenesten, eller et salmeværksted, hvor arbejdet med salmen kommer til at strukturere en lektion eller et forløb. Konfirmanderne arbejder med tekst, billeder, melodi, baggrund og ender måske med selv at prøve at skrive en ny salme. 2

3 Og så en begrundelse og uddybning: Yes, skal vi synge den i dag! Det salme-didaktiske udgangspunkt Salmer er til for menigheden. Det var Luthers hensigt med at reformere romermessen, så den blev til en salmemesse (Prenter). Salmesangen er i en evangelisk-luthersk gudstjeneste hverken for præstens eller for Guds skyld, men for menighedens skyld og båret af den. Menigheden er i salmesangen både den modtagende og den ydende 1. Derfor er menigheden, i denne sammenhæng konfirmanderne, målgruppen for salmevalget. Og de er en gruppe, vi skal bruge alle bestræbelser på at få med i sangen. Men selv om konfirmander som en del af menigheden er målgruppen for salmerne, har og skal de ikke bære ansvaret for valget af salmer. De har i høj grad lov til, ja, må på alle måder tilskyndes til at være medarbejdende, at ønske og pege på salmer, som de gerne ser sunget. Men ansvaret for salmevalget til gudstjenesten, som konfirmanderne skal deltage i, og de gudstjenestelige sammenhænge i konfirmandstuen har menigheden lagt over på den kaldede præst. Hvis vi derfor taler om salmevalg til konfirmander, er det helt grundlæggende defineret som et didaktisk spørgsmål, en præst med ansvar for konfirmationsforberedelsen professionelt skal kunne takle. Salmerne er en være-sammenhæng Salmerne har deres Sitz im Leben i gudstjenesten, den ordinære, men også den individuelle. Derfor er salmer primært en være-sammenhæng. De er som alt andet i gudstjenesten et sted, hvor ingen har noget for med den syngende, hverken digteren og komponisten, der har skrevet, eller præsten, der har valgt, at salmen skal synges. Som gudstjeneste er salmen noget, den syngende må have lov til at hvile i med sit liv. For en salmes tid kan han eller hun 1 Bent Noack: Om salmevalg. Hymnologiske Meddelelser 15.årg. 1986/3-4, p.122 glemme alle andres gode hensigter med salmen. Salmen er et rum for den syngendes forhold til Gud. Men i planlægningen af gudstjenesten og endnu tydeligere i konfirmationsforberedelsen sættes salmen samtidig ind i en pædagogisk formidlingssammenhæng, hvor nogen vil noget med at sætte den på dagsordenen. Præst og underviser, der har til opgave at planlægge en gudstjeneste eller en konfirmandlektion, er nødt til mht. salmevalg at tænke sag-måladressat, altså en didaktisk sammenhæng. Der er en dannelse i, at præsten har valgt netop den salme til den søndag og den aktuelle menighed. Der er bevidste didaktiske overvejelser over, at konfirmanderne i konfirmandstuen skal lære at synge netop den salme. Måske skal de her også arbejde med den for den indsigt, den giver i kristendommen, og den betydning for deres fremtidige liv, som præsten skønner, at salmen kan have. Konfirmationsforberedelsen både tirsdag morgen og søndag formiddag er en høre- og gøre-sammenhæng, et videns-, refleksions- og praksisrum, sådan som al kirkelig undervisning er. Men når vi tænker salmen ind som et stykke formidling og dannelse i konfirmationsforberedelsens høre- og gøre-sammenhæng, er det vigtigt at huske, at salmens primære og uadskillelige funktion er være-sammenhængen, gudstjeneste som sådan, altså et rum for den syngendes forhold til Gud. Præstens opgave med menighedens salmer I konfirmandstuen som i gudstjenesten er det ikke præstens opgave er at ride subjektive salme-heste og se det som chancen for selv at synge og lære konfirmander og menigheden at synge egne salme-darlings. Præsten skal som kaldet vejleder se og kende menighedens og konfirmandernes behov nu og med henblik på fremtiden og bestræbe sig på at komme det behov i møde med salmevalg. Præsten har med sit professionelle kendskab til salmebogen og salmesang, menighed og kristenliv fået til opgave så godt og relevant og stærkt som muligt 3

4 at bringe det til orde og sang gennem valg af salmer til undervisning og gudstjenester her i samarbejde med organisten som yderligere professionel medarbejder. Salmevalg er en sjov, fagligt udfordrende og alvorlig sag. Det didaktiske salmearbejde Salmedigter og komponist har allerede udført det første didaktiske formidlingsarbejde mellem det bibelsk-kristne budskab og den syngendes aktuelle livsvirkelighed. Salmen er i selve sin eksistens et udtryk for det. I den aktuelle undervisning og gudstjeneste lægges der nu et nyt didaktisk arbejde oven på det arbejde, der allerede er lagt i salmen. Her handler det for præst og organist om lade salmens formidling komme til orde i den nærværende virkelighed. Altså at foretage det didaktiske arbejde i valget af salmer til den aktuelle menigheds eller konfirmandgruppes behov. Didaktikken, det faglige arbejde med udvælgelsen af salmer til gudstjenesten eller konfirmandstuen, er en sammentænkning af tre perspektiver på salmesangen: Mål (den didaktiske målsætning med at vælge salmen) Stof (den aktuelle salmes særlige egenart) Adressat (den specifikke målgruppes særlige egenart) Det didaktiske arbejde er ikke bare et teologisk projekt og ikke bare et pædagogisk projekt, men en sammentænkning af de to fagligheder, set fra de tre vinkler i trekanten i udveksling med hinanden. Det er altså en mangefacetteret proces. Hvor denne faglige sammentænkning fører hen, er aldrig givet på forhånd; det viser sig først i processen. Didaktikken er den egentlige kreative proces i en præsts og undervisers formidlingsarbejde. Det er noget af det, der gør det fagligt og personligt udfordrende at være præst (og jeg formoder også organist). At vælge salmer til konfirmander eller andre er ikke en detalje i en gudstjeneste eller et undervisningsforløb, men et af de steder, hvor engagement og faglighed kommer på prøve. I det følgende sættes der fokus på den didaktiske trekants tre vinkler: stoffet, konfirmanderne, målet i håb om på den måde at medvirke til at kvalificere salmevalget. Første perspektiv på salmevalget: stoffet Hvad er en salme, og hvad kan den/vil den? Salmen er et sprog for noget, der ikke kan siges i et teknisk-videnskabeligt sprog eller i det hele taget i almindelig prosa, en unik ytrings- og erkendelsesform, en differentiering af elementære menneskelige ytringsformer: bøn, bekendelse og lovsang, en historie og tradition. Derfor er salmen noget, som vi skylder konfirmanderne. Mennesker har altid sunget. Når vi taler, er der allerede "melodi" på. Når vi synger, hæver vi stemmen og gør tonen stærkere. Melodi og ord hører sammen - og de skal gerne passe sammen. Tonen når langt omkring Tonerne hjælper ordene. Gå ind i et stort rum og prøv det selv! Ordene når længere ud, når de bliver sunget - fra den ene ende af rummet til den anden. Sangen har rytme Sangen har en god rytme. Ikke kun én rytme som et vækkeur, men mange forskellige rytmer. I sangen føjer de sig sammen til en helhed. De er dejlige at synge på og høre på og tænke på. Ofte er der også rim, som hjælper til her. Alle sangens forskellige rytmer danner takt med vores hjerterytme. Et menneske, der er bange eller ked af det, kan man synge til ro. Et barn, der skal sove, kan man synge i søvn. Man kommer selv i en god rytme, når man synger. 4

5 Sangen er fælles Når der synges, er forskellige mennesker pludselig i gang med det samme. De deler og bytter noget med hinanden. Både tonen og indholdet bliver stærkere af det. Sangen har forskellig tone Alle kender en sørgelig sang og en glad sang. Sange har forskellig tone, ikke kun indholdet, men i høj grad melodien. Det handler igen om rytmen. Men der er også noget i musikken, der hedder dur og mol. Det bestemmer den farve, en sang bærer på. Dur bærer på de lyse farver, mol på de mørke og mere dæmpede. Sangen har plads til noget andet end mig selv Når vi synger, er der i sangen noget andet end bare mig selv. Noget uden for os smutter så at sige med sangen ind i os, så vi oplever tingene lidt skarpere og stærkere. Vi synger om noget fra gamle dage, og pludselig er det inden i os og betyder noget for os. Vi synger om kærlighed, og pludselig kan vi mærke varmen fra den. Salmen er tradition Når vi går omkring juletræet, hører der salmer til: Et barn er født i Betlehem. Dejlig er den himmel blå. Glade jul. Vi kan også helt uden at tænke over det gå og fløjte på "I østen stiger solen op". Salmerne hører ligesom med til os. Det er nogle af de tangenter, vi har at spille på. De er en del af vores kultur i Danmark, bl.a. fordi de har været sunget her i snart 500 år. Salmen vil det dybeste og højeste Salmen er noget særligt. Den prøver at nå det dybeste og højeste i livet. Det er derfor, at nogle synes, at der for eksempel hører salmer til et bryllup. De vil ikke nøjes med en sang eller et smukt kærlighedsdigt. Der var noget mere, de ville have sagt. Eller måske endnu tydeligere i forbindelse med bedstefars begravelse. Pludselig kan salmer blive afgørende. Salmen kan udtrykke fortvivlelse, angst og glæde Vi kan være glade over noget, vi oplever, eller bare over at leve. Vi kan være kede af noget, måske være lige ved at græde. Vi kan være bange og føle os meget små. Alt det kan salmen bruges til at udtrykke. Der er glædessalmer (lovsangssalmer), og salmer, der sætter ord på, at vi er små og ikke kan klare tingene alene (bekendelsessalmer), og der er salmer, hvor mennesker råber "hjælp" (bønssalmer). Salmen hænger sammen med kristendommen Når der er gudstjeneste i kirken, bliver der sunget salmer. Mange salmer er ligefrem skrevet til kirkebrug. Måske er det en salme til jul, påske eller pinse, eller en salme til dåb, bryllup eller begravelse. I hvert fald er der en tæt forbindelse mellem salmer og kristendom. De kommer derfra. De hænger sammen med kristendommens og gudstjenestens fortælling om Gud og Jesus. Salmen er mere end bare en sang om Gud Der er mange sange og salmer om Gud. Natur-salmer og stemningssalmer om Gud i solopgangen eller træernes susen. Men i grunden vil den kristne salme mere end bare nævne Gud. Den er skrevet ud fra troen på, at Gud er en, der vil mennesker noget. Derfor fortæller salmen ikke om det med Jesus som noget, der bare foregik engang for 2000 år siden. Salmen finder sprog og billeder i Bibelen Sprog og billeder i den kristne salme er et langt stykke af vejen lånt fra Biblen. Jesu liv, død og opstandelse fra de døde er et vigtigt billede, som mange salmer arbejder med. Nogle salmer genfortæller bibelhistorien, sådan som vi kender den. Andre salmer går ud fra, at vi kender historien i forvejen og vil derfor ikke fortælle den igen, men sige noget om, hvad den betyder. De bliver en lille prædiken. 5

6 Salmen er min og alles Det er en digter, der skriver salmen. Nogle gange siger digteren "jeg", fordi salmen kan være en personlig bøn. Andre gange siger digteren "vi", fordi vi er fælles om det, der synges. Hvis salmen skal kunne bruges igen og igen, må den handle om alle og ikke kun digteren selv. Altså når der står "jeg", betyder det samtidig "vi" - os allesammen. Derfor har folk gennem årene heller ikke været bange for at ændre i salmedigterens egne vers, når ord og sætninger var blevet helt uforståelige. Det kan man se, når man sammenligner med gamle salmebøger. Salmer er ikke nogens, men alles ejendom. Et skabelsesteologisk synspunkt Når man spørger til, hvad en salme er og kan, vil også et skabelsesteologisk synspunkt kunne bringes ind. At synge salmer er noget andet end en kognitiv proces, altså en bevidst tilegnelse af ord og viden og toner, selv om der altid ligger en kognitivitet i at synge salmer. Salmesang er en æstetisk proces. Der er i salmesangen i modsætning til den kognitive tilgang tale om noget af den umiddelbart sansende tilgang til livet, som er der, før end vi overhovedet gør os bevidst om den, og som stemmer os i sindet, involverer os og sætter os i bevægelse, fordi den vil artikuleres. Stemthed i denne sammenhæng er et udtryk fra K.E. Løgstrup 2, der i sin kontekst tager afsæt i naturoplevelsen. Men stemthed er i sin semantiske rod knyttet til lyd og musik. Et instrument, der bliver stemt. Stemtheden er den sansede, skabende nærværserfaring af livet. På én gang åbenhed og udveksling, der er fundamental og gør noget ved os. Den er der i lyden, musikken og sangen, og i den anden naivitet (Ricoeur) i salmen som kunstnerisk produkt. På den måde er det at synge salmer en særlig og uerstattelig formidling af noget centralt livsopbyggende i den skabte verden og i kristendommen. 2 K.E.Løgstrup: Kunst og erkendelse. Kunstfilosofiske betragtninger. Metafysik II. 2.udg. Gyldendal 199, p.9 Det er alt det, som salmen som stof rummer, og som skal tænkes ind i forbindelse med konkret valg af salmer til konfirmander. Andet perspektiv på salmevalget: konfirmanderne Konfirmanderne er unge mennesker i en musik- og bevægelseskultur. De kender sangens, musikkens og rytmens og bevægelsens betydning og bruger den i høj grad i det daglige. De har et kulturdannelseslag af sang fra børnesangen derhjemme hos forældre til skolesangen. Her har de lært bl.a. en række salmer fra den folkelige tradition. Men ellers lever konfirmanderne først og fremmest i en mediebåret, afro-rytmisk præget musikkultur, hvor sproget er engelsk, teksten ofte er kort, gentagelsen spiller en afgørende rolle, kroppen er inddraget, og hvor vokalsangen i en særlig forstand er vævet sammen med og afhængig af den ledsagende instrumentalmusik. Konfirmanderne kan rigtig mange numre (playlisterne), når musikken kører, tilmed på karaokee-plan. Konfirmanderne er mht. fysiologisk udvikling i en overgang. Drengenes stemmer er typisk ustabile, så de ikke gerne gør brug af den til den traditionelle unisone sangfremførelse og er meget forsigtige med at åbne munden i sang, når der er andre omkring. Konfirmanderne forstår salmernes ord og indhold ud fra deres egen kontekst her ligner de alle andre! Selv om konfirmanders erfaringer ikke er mindre differentierede end voksnes, er der et sprog- og erfaringskriterium, som må spille med i valg af salmer til gruppen. Under alle omstændigheder er det åbenlyst i praksis, at der er en sproglig bro til de nye salmer, som for konfirmander gør dem umiddelbart lettere tilgængelige end de gamle. Blot skal man huske, at det ikke er det eneste kriterium. Konfirmanderne har gennemgående den fordom, at salmer er kedelige og for andre aldersgrupper end dem selv. Der skal arbejdes med motivation for salmesang. 6

7 Alt sammen er det forhold omkring konfirmanderne som målgruppe, der må spille ind, når der skal træffes valg af salmer. Det sidste perspektiv i det didaktiske arbejde omkring salmevalg er det overordnede mål med at synge salmer i konfirmandstuen og i kirken. Tredje perspektiv på salmevalget: målet Det almene dannelseskriterium Salmer i konfirmandstuen har et alment dannende anliggende. De er et møde med en kulturinstitution, der om noget har præget Danmark og dansk folkekultur. Der er flere, der har et nært forhold til en salme end til en bibelhistorie. Salmer og folkelig sang, som i en grundtvigsk tradition i høj grad er afledt af salmen, er grundsten i mange menneskelige forsamlinger og i den personlige opbyggelighed. Og som fælles reference, symbol og metafor optræder salmeudtryk, salmebilleder, salmecitater i musik, litteratur og film- og billedkunst. Samtidig er musik og sang elementære menneskelige ytringer. Man skal kende salmetraditionen og nogle eksemplariske, folkelige salmer (jf. også folkeskolens fagformål, hvor salmer er stof både i kristendomskundskab, dansk og musik). Det er et folkekirkeligt ansvar. Man skal kunne vælge salmer til eget bryllup, hvis det skal foregå i en kirke, og mormors begravelse, og der stilles i forskellige livssituationer krav til mennesker om at kunne synge med (juleaften omkring træet f.eks.). Uden salmer er man kulturelt stækket. Det er en folkekirkelig opgave at drage omsorg for menneskers dagligliv i samfundet. Det kristne dannelseskriterium Ud over det skabelsesteologiske synspunkt, der ligger i den fundamentale stemthed (jf ovenfor), som salmen giver, og som er en del af dens indhold, er salmen i konfirmationsforberedelsen også vigtig ud fra et ekklesiologisk synspunkt. Den døbende kirke i samarbejde med de døbende forældre skylder den døbte at kunne have salmens mulighed for bøn, bekendelse og lovsang med sig, både som personlig kristen ytring og som et væsentligt bærende element for menighedsfællesskabet, i søndagsmenighed, kasualmenighed og andre menighedsformer. Konfirmanderne skal have en hjælp til søndagens gudstjeneste, som de skal deltage i og gerne opleve som en personligt betydningsfuld være-sammenhæng. Det er en kirkelig opgave at sørge for gudstjenesten og styrke mennesker i deres dåbstro, såvel oplysning/forståelse som praksis, og både nu og for fremtiden. Sammenlagt er det de tre vinkler, der skal sammentænkes i valg af salmer til konfirmanderne: stoffet, konfirmanderne og målet. Salmertyper For at kvalificere salmevalget yderligere skal nu udpeges en række salmetyper 3. Også typen må nødvendigvis spille en rolle for vurdering af en salmes betydning og brug ind i en specifik sammenhæng. Den transcenderende salme Den salme, som i sine ord og sin musik vil bringe den syngende i forbindelse med den kraft Gud der er ud over denne verden. Eks. DDS 3 Lovsynger Herren Den hermeneutiske salme Den salme, som udfolder og udlægger en bibeltekst, et stykke af Jesus liv som et pro me for den syngende. Eks.: DDS 71 Nu kom der bud fra englekor Den historiske salme Den salme, der udfolder et element af en historisk begivenhed eller et historisk menneskes 3 Jf. Manfred Pirner: Didaktische Erschliessungen von traditionellen religiösen Liedern i Peter Bubmann og Michael Landgraf: Musik in Schule und Gemeinde. Calwer Verlag 2006, p

8 liv til identifikation for den syngende. Eks.: Luther DDS 487 Nu fryde sig hver kristen mand. Den problemorienterede salme Den salme, der gennemlyser et bestemt samfundsmæssigt problem, så den syngende kan være i det med håb og handle derefter. Eks. DDS 260 Du satte dig selv i de nederstes sted Den provokativt-spørgende salme Den salme, der er etisk orienteret i retning af at forandre holdning og handling hos den syngende. Eks. DDS 370 Menneske, din egen magt Den eksistentielle salme Den salme, der tematiserer angst, kærlighed, skyld, tillid mm. via personlige oplevelser, fortællinger og erfaringer til identifikation for den syngende. Eks. DDS 192 Hil dig, Frelser og Forsoner De symboldidaktiske salme Den salme, der arbejder med almene symboler i den syngendes liv, der samtidig har en kristen tolkning. Eks. DDS 749 I Østen stiger solen op. Den terapeutiske salme Den salme, der i en inderlighed vil skabe en forløsning hos den syngende. Eks. DDS 558 Når mit øje træt af møje. Den legende-performative salme Den salme, der særligt lægger op til at lade sig udfolde i krop og bevægelse, salmepercussion og salmedans af den syngende. Eks. DDS 13 Måne og sol Den liturgiske festsalme Den salme, der får sin forståelsesramme dels fra den bibelske festanledning (julenat, påskemorgen osv.), dels fra biografisk erfaring for at give den syngende plads i det gudstjenesteligt formidlede Gudsnærvær. Eks. DDS 99 Velkommen igen, Guds engle små Ud over en sammentænkning af stof, konfirmander og mål, er de ti salmetyper yderligere kriterier, der skærper sansen for det gode salmevalg til en specifik sammenhæng med konfirmander. Salmer og konfirmander i gudstjenesten Den evangelisk-lutherske gudstjeneste er som sagt karakteriseret som en salme-messe. Det betyder ikke kun, at der er mange salmer i gudstjenesten, typisk en seks til syv stykker på godt og vel en time. Når vi laver salmesangsarrangementer, hvor det kun gælder salmer, kan vi maksimalt synge ti salmer på en time, så syv på en time i gudstjenesten viser noget om, hvor meget salmer fylder. Men salme-messen handler ikke kun om, at Luther fyldte salmer på. Salmerne og menighedssangen overtog væsentlige led i romermessen, bøn, bekendelse og lovsang. Også de bibelske læsninger og prædikenen bliver i den evangelisk-lutherske gudstjeneste reflekteret gennem salmerne. Konfirmationsanordningen sætter som formål for konfirmationsforberedelsen, at konfirmandernes fortrolig med gudstjenesten skal styrkes, og at de skal indøves i gudstjenestelig praksis 4. Hvis vi overvejer konfirmander i gudstjenesten og gudstjeneste for alle (generationer) står salmerne i fokus. Hvad er der ved en gudstjeneste, hvor man overhovedet ikke kan synge med på salmerne, hvor salmerne ikke spiller sammen med ens liv og sammen med gudstjenestens øvrige led? Prædikenen sagde mig ikke noget, men der var nogle gode salmer. Det er selvfølgelig en let floskel, men der er jo noget om det og en trøst for den præst, som mere end én gang i kirkeåret godt ved, at prædikenen denne søndag ikke blev det, man selv havde tænkt. Fortrolighed med salmer og fællessang er en stor hjælp og ind imellem måske også en trøst for konfirmanderne, når de kommer til søndagens ordinære gudstjeneste. 4 Kongelig Anordning om Børnekonfirmandundervisning og Konfirmation 1 stk. 2 og 8 8

9 Hvordan styrker vi salmen i gudstjenesten for konfirmanderne? Vi skal fastholde den liturgiske og hymnologiske faglighed omkring valget af salmer til gudstjeneste. Uden nødvendighed, relevans, faglig liturgisk og hymnologisk indsigt bliver gudstjenesten ikke til en salmemesse, men højest en tilfældighed eller en ønskekoncert. En gudstjeneste er det ufravigelige mål. Præsten har det teologiske ansvar og den vejledende rolle. Sangstyrkelse af konfirmanderne, både i forberedelse og i gudstjenesterummet. En forudsætning for at gøre sig en god erfaring med fællessalmen er selv at åbne munden og synge med. Det kræver motivation, der igen vokser ud af, at man oplever personligt at få noget ud af at synge. Altså alle gode kneb til styrkelse af konfirmandernes sangglæde og sangteknik skal bringes i spil, ikke kun ved hjælp af salmesang, men også anden sang. Sangen i gudstjenesterummet skal styrkes: f.eks. at stå og synge, at stå tæt sammen i koret og måske med koret, at stå i kreds og synge i skibet, at bevæge sig til salmen Hvad er en god gudstjenestesalme for konfirmander, som samtidig kan være en salme til fællesgudstjenesten? Der er brug for en nøjere overvejelse over kriterier for salmer til konfirmander. Poesi skal ikke være til at forstå i betydningen, at den skal kunne oversættes til og udtømmes i redegørende prosa. Alligevel har billeddannelse og sprog og melodiføring noget, der spiller ind i didaktiske overvejelser. Der er også brug for indlærings-/indøvelsesovervejelser. En sprogligt vanskelig, billedmæssig vanskelig tilgængelig salme skal der arbejdes længere og mere intenst med end der, hvor tærsklen for ord, syntaks, billeder og melodi er lavere. En vanskelig salme skal have høj kvalitet eller meget stor brugsværdi, hvis den skal være tænkt som konfirmandsalme. Dannelse og traditionsformidling ( myndiggørelse ) må også spille en rolle for valget af salmer, hvor konfirmanderne didaktisk er tænkt ind. Gudstjenesten skal netop være fælles og i en kontinuitet. Fælles salmegods for alle er her helt afgørende. Jf. I østen stiger solen op. Et barn er født i Betlehem. Konfirmander kan ikke selv lave gudstjeneste eller sidenhen planlægge bryllup eller morfars begravelse uden at have fælles salmegods at kunne arbejde med. I konfirmandtiden er det oplagt, at et centralt udvalg af fællessalmer optræder hyppigt på salmetavlen om søndagen. Konfirmanderne kan som en stående arbejdsgruppe i menigheden have et særligt salmeansvar i forhold til den ugentlige søndagsgudstjeneste. Altså være samarbejdende med præsten og organisten om at vælge en eller to salmer og vælge form for den. Konfirmandernes særlige salme- og sangtradition må tilgodeses i salmevalget til gudstjenesten med den præmis at salmen kan fungere som en god fællessalme for alle. Konfirmationsgudstjenesten lægger i særlig grad op til, at konfirmanderne er med i salmevalget ud fra de salmer, som de kender, og som har vundet betydning for dem i konfirmandforløbet. Det er præstens opgave at sikre den liturgiske sammenhæng og at det bliver salmer også for den øvrige menighed. Hvis der er tale om rytmiske salmer, kan det sidste kræve, at der er en forsanger og måske en anden instrumentering end orglet (klaver eller band). 9

10 Litteratur Balslev-Clausen, Peter; Iversen, Hans Raun (red.): Salmesang. Grundbog i hymnologi. Det Kongelige Vajsenhus Forlag Frink-Jensen, Kirsten: Stemthed en basis for æstetisk læring. Det musiske i et livsfilosofisk lys. Danmarks Lærerhøjskole 1998 Løgstrup, Knud Ejler: Kunst og erkendelse. Kunstfilosofiske betragtninger. Metafysik II. 2.udg. Gyldendal 1983, p.9 Kjærgaard, Jørgen: Salmehåndbog I og II. Det Kongelige Vajsenhus Forlag Kongelig Anordning om Børnekonfirmandundervisning og Konfirmation Madsen, Helle Krogh; Rydahl, John: Hvad rimer på smerte? Salmer i undervisningen klasse. Det Kongelige Vajsenhus Forlag Noack, Bent: Om salmevalg. Hymnologiske Meddelelser 15.årg. 1986/3-4, p.122. Pirner, Manfred: Didaktische Erschliessungen von traditionellen religiösen Liedern i Peter Bubmann og Michael Landgraf: Musik in Schule und Gemeinde. Calwer Verlag 2006, p Rydahl, John; Smith, Christina; Heilesen, Lars Nymark (red.): Salmer i centrum. 25 salmer i undervisningen. Elevbog og Lærervejledning. Nyt Nordisk Forlag

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2015-2016

Skole-kirkeprojekter 2015-2016 Skole-kirkeprojekter 2015-2016 Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en årrække

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

PRÆDIKEN JULEDAG 2016 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

PRÆDIKEN JULEDAG 2016 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 PRÆDIKEN JULEDAG 2016 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst hold selv i os din julefest! Da skal med

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011

Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011 Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011 Skoletjenestens årsberetning Sendes til biskoppen, provstiudvalget, menighedsrådende v/ formændene, skoletjenestens repræsentantskab og arbejdsudvalg,

Læs mere

Påskedag. Salmevalg. Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød

Påskedag. Salmevalg. Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød Påskedag Salmevalg Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus Da

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. 1 1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl. 10.00. Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen! Jesus kommer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Skole-kirkeprojekter

Skole-kirkeprojekter Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Udskoling er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Alt hvad som fuglevinger fik

Alt hvad som fuglevinger fik Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til Fastelavns søndag, Matt. 3,13-17. 1. tekstrække.

Prædiken til Fastelavns søndag, Matt. 3,13-17. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 10. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Fastelavns søndag, Matt. 3,13-17. 1. tekstrække. Salmer. DDS 192 Hil dig, frelser og forsoner DDS 441 Alle mine kilder

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Guds engle -1 Mål: At give børnene et bibelsk syn på engle. Læs bilaget Info igennem, så du kan besvare børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias ser en engel). Visualisering: Pynt rummet med

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog.

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog. Salmebogskommissionen v/formand, biskop Erik Norman Svendsen Nørregade 11 1165 København K Århus, den 29. juni 2001 Vor ref.: 463.01/561 JAJ/EHU Høringssvar vedr. det af Kirkeministeriet udsendte forslag

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10

19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10 19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10 Salmer: 747 Lysets engel 26 Nærmere Gud til dig 335 Flammerne er mange 164 Øjne I var lykkelige 424 I Herrens

Læs mere

Opfordrer kristentroen til ødselhed eller til nøjsomhed?

Opfordrer kristentroen til ødselhed eller til nøjsomhed? 1 Prædiken til palmesøndag 13. april kl. 10.00 i Engesvang. Musikgudstjeneste Palmesøndag 1. april kl. 10.00 3 dåb 176 Se hvor nu Jesus træder 57 Herre, fordi du (NT læsning) 192 Hil dig frelser og forsoner

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne

Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne Sang 1860erne-70erne Introduktion I 1814 besluttede man, at det skulle være obligatorisk for alle børn at have sang i skolen. Det skyldtes helt overvejende hensynet til børnenes kristne opdragelse der

Læs mere

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Storm P har malet billedet, juleaften, som jeg har sat udenpå gudstjenestearket. De fleste kender det nok, det er

Læs mere

3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22

3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22 3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22 Herre, Jesus Kristus fyld min tid med glæde, når sorgen truer. Fyld min tid med håb, når tvivlen truer. Fyld min tid med kærlighed nu og i evighed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere