Klasser og kasser Socialgrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klasser og kasser Socialgrupper"

Transkript

1 Klasser og kasser Klassebegrebet forbindes ofte med Karl Marx. Hans grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende klasse som udbytter den arbejdende klasse. I slutningen af 1800tallet var der ingen samfundsforskere som betvivlede, at samfundet var klassedelt. Men vender vi os mod nutiden eksisterer der stadig en klassedeling eller kassedeling i alle samfund også i Danmark. Selvom vi ikke mere bruger de samme ord, så er det stadig sådan, at de allerfleste mennesker kun kan dække deres materielle behov ved at arbejde for andre. En privat eller offentlig arbejdsgiver. Socialgrupper I dag opdeler man ikke befolkningen i klasser. Nu hedder det socialgrupper. I begyndelsen af 50erne gennemførte den norsk/danske sociolog Kaare Svalastoga en meget stor undersøgelse af den sociale lagdeling i Danmark. Han kunne på baggrund af sin undersøgelse opdele befolkningen i 9 sociale klasser. Opdelingen skete på baggrund af nogle objektive kriterier: indkomst, formue, stilling og erhverv, uddannelse og antal underordnede. Desuden anvendte han nogle subjektive kriterier: f.eks. den prestige, som befolkningen tillægger forskellige stillinger. Den højeste sociale klasse kaldte Svalastoga: Den øverste overklasse. Den antog han kun omfattede kongehuset. Den nederste sociale klasse kaldte han: den lavere underklasse. Den omfattede f.eks. prostituerede, alfonser, fængslede personer. Var undersøgelsen blevet gennemført i dag ville narkomaner også tilhøre denne gruppe. Mellem disse to yderpunkter kunne hele den voksne erhvervsaktive befolkning placeres.

2 Med udgangspunkt i Svalastogas undersøgelse udviklede socialforskningsinstituttet senere begrebet socialgrupper som i dag anvendes i befolkningsstatistikken. Man opererer nu med 5 socialgrupper: Socialgruppe 1 Selvstændige i byerhverv og funktionærer med lang, videregående uddannelse eller selvstædige i byerhverv med 21 ansatte og derover og funktionærer med 51 underordnede eller derover. Socialgruppe 2 Selvstændige i byerhverv og funktionærer med mellemlang, videregående uddannelse eller selvstændige i byerhverv med 6-20 ansatte og funktionærer med underordnede. Socialgruppe 3 Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte, gårdejere og funktionærer med 1-10 underordnede. Socialgruppe 4 Funktionærer med 0 underordnede, faglærte arbejdere og husmænd. Kilde: Socialforskningsinstituttet Socialgruppe 5 Ikke-faglærte arbejdere. I 1968 var den danske befolknings fordeling på de 5 socialgrupper, som det fremgår at denne tabel:

3 Em ny opdeling Det var cand. polit. Erik Jørgen Hansen, der på Socialforskningsinstituttet arbejdede videre med at vise opdelingen i den danske befolkning. Der var nu gået 16 år. Danmark var på vej til at blive et velfærdssamfund. Men der var stadig næsten den samme fordeling mellem TOP og BUND, selvom der nu var 35% i socialgruppe III, som kan sammenlignes med Svalastogas "lavere middelklasse". Begrebet socialgrupper anvendes stadig, men da Erik Jørgen Hansen i 1992 igen undersøgte den sociale lagdeling i Danmark mente han ikke længere, at man kunne opdele befolkningen efter de kriterier, som man hidtil havde anvendt. Han mente nu, at man som foreslået af den engelske sociolog Rosemary Cromptons primært skulle opdele befolkningen efter deres "arbejdsstilling". Hun mener, at folks arbejdsmæssige placering nu er blevet den mest betydningsfulde enkelte indikator på materiel belønning, social position og "livschancer" i almindelighed i det moderne samfund. (Erik Jørgen Hansen: En generation blev voksen, Socialforskningsinstituttet 1995) Derfor opdeler han nu befolkningen i otte nye klasser: Professionerne Funktionærer med ledelse Selvstændige med ansatte Selvstændige uden ansatte Almindelige funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere Aldrig haft arbejde Professionerne er en særlig gruppering, som omfatter mennesker, der har et job, som kræver en længerevarende videregående uddannelse. Der behøver ikke eksistere konflikter eller interessemodsætninger mellem disse 7 klasser. Set ud fra en

4 konfliktsynsvinkel kan samfundet opdeles i 3 klasser. En særlig privilegeret klasse, som består af professionerne og funktionærer med ledelse samt de egentlige kapitalister, dem der ejer virksomheder og kapital. Et småborgerskab, som omfatter alle selvstændige, der ikke er kapitalister eller tilhører professionerne. En arbejderklasse, som består af almindelige funktionærer, faglærte arbejdere og ikke-faglærte arbejdere. I 1992 kunne befolkningen på baggrund af socialforskningsinstituttets materiale inddeles som det fremgår af tabellen. Opdelingen bygger på undersøgelse af de samme personer, som man havde interviewet i De var nu blevet 38 år, men fordelingen kan godt bruges som udtryk for fordelingen i hele befolkningen. Et mere lige samfund Den danske befolkning er stadig klassedelt, eller opdelt i forskellige sociale lag med forskellige livsbetingelser, forskellige normer, værdier og holdninger. Social stratifikation (opdeling) handler om at vise den social ulighed og de forskellige sociale lag der findes i samfundet. Fra udviklede befolkningens fordeling på de fem socialgrupper som det er vist i graferne, hvor socialgrupperne, dels afspejler stilling, dels placering i arbejdslivet (antal underordnede) og endelig uddannelsesniveau.

5 De seneste tal, der er fra 2003, viser, at 26 % af befolkningen i socialgruppe 5 har en boligstandart under minimum, hvilket vil sige, at der mangler enten selvstændigt køkken, varmt vand, eget wc, eget bad eller centralvarme. I socialgruppe 1 har kun 5% en sådan bolig. 54 % i socialgruppe 5 har dårligt helbred mod kun 30 % i socialgruppe 1. Det er dog ikke kun i forbindelse med boligforhold og helbred, at der er forskelle socialgrupperne imellem, det gælder også i forbindelse med venner. I socialgruppe 5 har 22 % ikke nogle venner at tale med, mens det i socialgruppe 1 er 13

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

En generation blev voksen

En generation blev voksen Erik Jørgen Hansen En generation blev voksen Den første velfærdsgeneration SOCIAL FORSKNINGS København 1995 INSTITUTTET Rapport 95:8 INDHOLD Introduktion til læseren 13 KAPITEL 1. Den første velfærdsgeneration

Læs mere

Børn bor i opdelte nabolag

Børn bor i opdelte nabolag Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

University of Copenhagen. Klasser i dagens Danmark Andrade, Stefan Bastholm; Karlson, Kristian Bernt. Published in: Social Kritik

University of Copenhagen. Klasser i dagens Danmark Andrade, Stefan Bastholm; Karlson, Kristian Bernt. Published in: Social Kritik university of copenhagen University of Copenhagen Klasser i dagens Danmark Andrade, Stefan Bastholm; Karlson, Kristian Bernt Published in: Social Kritik Publication date: 2013 Document Version Tidlig version

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Anmeldelse af Erik Jørgen Hansen: En generation blev voksen. Den første velfærdsgeneration. Rasmussen, Palle Damkjær

Anmeldelse af Erik Jørgen Hansen: En generation blev voksen. Den første velfærdsgeneration. Rasmussen, Palle Damkjær Aalborg Universitet Anmeldelse af Erik Jørgen Hansen: En generation blev voksen. Den første velfærdsgeneration. Rasmussen, Palle Damkjær Published in: Dansk Sociologi Publication date: 1996 Link to publication

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Et balanceret arbejdsliv trumfer løn

Et balanceret arbejdsliv trumfer løn 20 Djøf Dokumentation // 1 20 Djøf Dokumentation Et balanceret arbejdsliv trumfer løn Tænk længere 2 // 20 Djøf Dokumentation Djøfs analysepublikation er opkaldt efter Folketingets 20-spørgsmål. Her stiller

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Skanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73%

Skanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Arbejdsopgaver

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015 Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret 2015 1 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk

Læs mere

Hvilken betydning har uddannelse og indtægt på valget af idrætsgren?

Hvilken betydning har uddannelse og indtægt på valget af idrætsgren? Bachelorprojekt Juni 2010 Hvilken betydning har uddannelse og indtægt på valget af idrætsgren? Bachelorprojekt Afleveres den 4. juni 2010 Hovedvejleder: Laila Ottesen Bivejleder: Glen Nielsen Institut

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8.

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8. Er du mand eller kvinde? Mand 645 50,5 Kvinde 635 49,5 Hvad er din alder? 16-29 år 144 23,8 30-59 år 676 52,4 60 år eller derover 460 23,8 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 378 28,7

Læs mere

Trivselsundersøgelsen 2008

Trivselsundersøgelsen 2008 Københavns Kommune () Trivselsundersøgelsen 2008 Rapportspecifikationer Inviterede 7158 Gennemførte 4046 Svarprocent 57% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Livss%lsanalyse i Danmark. Side 89 94 i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København

Livss%lsanalyse i Danmark. Side 89 94 i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København Livss%lsanalyse i Danmark Side 89 94 i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København Dagsorden Øvelse med Gallup Kompas Lærergennemgang af Bourdieus kapitaler Afrunding: Hvad

Læs mere

Befolkningen og borgermøder om råstoffer

Befolkningen og borgermøder om råstoffer HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL 1 Befolkningen og borgermøder om råstoffer Telefonbaseret interviewundersøgelse på foranledning af WWF, Verdensnaturfonden HS Analyse,

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

3. Hvem har hvilke indkomsttyper i 2005

3. Hvem har hvilke indkomsttyper i 2005 42 - Indkomsttyper 3. Hvem har hvilke typer i 2005 Forskellige befolkningsgrupper har forskellig sammensætning af. Det er klart, at pensionistens og den arbejdsløses hovedsageligt består af overførsels,

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter 1970. Bindi

Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter 1970. Bindi Gunnar Viby Mogensen Tiden efter 1970 Bindi Gyldendal Forord DEL I. VELFÆRDSSAMFUNDENES VERDEN FØR 1970 Kapitel 1. Velfærdssamfundet som begreb 15 1.1. De kommunistiske lande i Europa som velfærdssamfund?

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

En generation blev voksen

En generation blev voksen En generation blev voksen Erik Jørgen Hansen En generation blev voksen Den første velfærdsgeneration SOCIAL FORSKNINGS København 1995 INSTITUTTET Rapport 95:8 Socialforskningsinstituttets skrifter kan

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Forslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier

Forslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier Forslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier Nationalitet (tabel 4) Højt Udd niveau (tabel 5) Arbejds markedstilknytning (tabel 6) Indkomst (tabel 7) Off. Ydelser (tabel 8) Aalestrup Skole 260

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Læs mere

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 226 Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 226 Offentligt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 226 Offentligt 1 Lolland Kommune har oplevet en løbende befolkningstilbagegang de sidste 35 år. Færre borgere giver alt andet lige færre udgifter,

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Af Lisbeth Pedersen Forsknings- og analysechef, VIVE Arbejde og Ældre

Af Lisbeth Pedersen Forsknings- og analysechef, VIVE Arbejde og Ældre ANALYSE Handicappede får endnu sværere ved at få job fremover Fredag den 12. januar 2018 Der tages mange politiske initiativer, der skal højne vores kompetencer, så vi kan følge med kravene på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere