Kompetencecenter for sårbare patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencecenter for sårbare patienter"

Transkript

1 Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund Konceptbeskrivelse

2 I N D H O L D 1 Indledning Målgruppen og den aktuelle situation Beskrivelse af Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund Samarbejdsflader og opgaver udadtil Økonomi Kommunikation og evaluering Bilag Side 2 af 17

3 1 Indledning Med henblik på at skabe mere lighed i sundhed har Regionsrådet, i budget 2017, besluttet at der skal etableres et Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund. Erfaringerne i sundhedsvæsenet er, at der fortsat er grupper, som blandt andet grundet komplekse og sammensatte helbredsproblemer, kan være svære at håndtere i almen praksis og på hospitalsafdelinger. Dette gælder både borgere med etnisk dansk baggrund og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Med det formål at beskrive konceptet nærmere, har der i foråret været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra regionens hospitalsmatrikler, Psykiatrien, PLO Nordjylland, Rehabiliteringscenter for flygtninge samt Aalborg Kommune. Nærværende konceptbeskrivelse er resultatet af drøftelserne i arbejdsgruppen, som foreslår at der vælges en mere mundret og korrekt dækkende titel til kompetencecenteret. Specifikt foreslås Center for særlig forløbskoordinering, da denne titel vil tydeliggøre, at målgruppen for centeret ikke er alle sårbare patienter eller alle patienter med anden etnisk baggrund, men en delmængde af disse patienter hvor der, for at få disse patienter grundigt udredt, er behov for særlig forløbskoordinering. Centeret er ikke kun et tilbud for patienter med anden etnisk baggrund end dansk, men også for etniske danskere, hvor der ligeledes er grupper, som har svært ved at navigere i sundhedsvæsenet. Her udgør Tidlig Indsats på Tværs og Aktiv Patientstøtte eksempler på opstartende initiativer der, på forskellig vis, har til formål at forbedre nogle af disse gruppers oplevelse med sundhedsvæsenet. Her kan centeret ses som et målrettet tilbud til de borgere, som grundet komplekse helbredsrelaterede problemstillinger, har behov for særlig forløbskoordination. Relationen mellem centeret og disse projekter uddybes i afsnit 4. Det er hensigten at centeret, udover forløbskoordinering af udredning, skal yde vejledning og konsulentstøtte til hospitalsafdelinger i somatik, psykiatri og almen praksis. Som en del af dette arbejde skal centeret understøtte, at kompetencerne overfor målgruppen udvikles på tværs af sektorerne, således at sundhedsvæsenet som helhed bliver bedre til at rumme patientgrupperne. Regionsrådet har i budget 2017 afsat 1,5 mio. kr. til driften af centeret, som organisatorisk er forudsat forankret som en del af Aalborg Universitetshospital. Inden for rammerne af dette beløb er der i afrapporteringen beskrevet en model, hvor der fokuseres på at etablere en organisation, som kan danne grobund for et spirende fagligt miljø, samtidig med at det sikres at centeret bliver en integreret del af den organisation og faglighed, der allerede eksisterer på hospitalerne i dag. Side 3 af 17

4 2 Målgruppen og den aktuelle situation Centerets målgruppe Centerets overordnede målgruppe kan deles op i to overlappende undergrupper afhængig af, om behovet for særlig forløbskoordinering bunder i komplekse helbredsproblemer eller i andre komplekse problemstillinger. Det drejer sig om: Patienter med dansk eller anden etnisk baggrund med komplekse problemstillinger, som bunder i eksempelvis kulturelle eller sociale udfordringer, der skaber behov for særlig forløbskoordinering i forbindelse med sygdom Patienter med dansk eller anden etnisk baggrund med komplekse helbredsproblemstillinger, der skaber behov for særlig forløbskoordinering i forbindelse med sygdom Sygdomsbilledet blandt patienter med anden etnisk baggrund end dansk er ofte forskelligt fra etniske danskeres, hvilket underbygges i MTV-rapporten for Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital. Her fremgår eksempelvis, at sygdomsbilledet blandt patienter med anden etnisk baggrund end dansk typisk er uklart og ofte præget af multisygdom (Post Traumatisk Stress Syndrom, diabetes m.fl.). En nyligt offentliggjort undersøgelse viser endvidere, at to tredjedele af patienter, som i blev henvist til klinikken [ ] havde oplevet et problem i diagnose eller behandling, som kunne tilskrives en sprogbarriere. Her er der i gennemsnit tale om to problematiske hændelser pr. patient, hvoraf hver tredje hændelse betegnes som alvorlig eller betydelig. Samtidig viser en undersøgelse fra Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, at folk med anden etnisk baggrund generelt har dårligere selvvurderet helbred, ligesom de generelt oplever at have flere sygdomme end borgere med etnisk dansk baggrund. Muligheden for at forstå disse anderledes sygdomsbilleder formindskes ofte af kommunikationsvanskeligheder, som bl.a. kan udspringe af sproglige variationer og/eller kulturelt betingede forskellige udtryksformer. Disse erfaringer understreger, at der er patientgrupper med anden etnisk baggrund end dansk, hvor der behov for en helhedstilgang, hvor der tages ekstra tid til at gennemgå og lytte til patientens historie og erfaringer fra blandt andet sundhedsvæsenet samt tilvejebringe kvalitetstolkning for de patienter som har behov for det. For etniske danskere med behov for særlig forløbskoordinering vil der ofte være tale om patienter, der er socialt udsatte med eksempelvis misbrugsproblematikker eller mange kroniske sygdomme. Samtidig kan et dårligt socialt netværk være medvirkende til, at gøre det sværere at håndtere gruppen. Fælles for målgruppen er, at patienterne har behov for særlig forløbskoordinering, da patienterne ofte har svært ved at navigere i det eksisterende sundhedsvæsen. Det kan bl.a. skyldes at psykiske, sociale og kulturelle udfordringer gør det sværere for personalet på hospitalerne og i almen praksis at kommunikere, udrede og behandle patienterne, som ofte tidligere vil være forsøgt udret og behandlet hos mange speciallæger og hospitalsafdelinger. Udslag af sociale og kulturelle udfordringer kan eksempelvis være lav behandlingscompliance og egenomsorg samt ringe netværk og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil dog ikke være alle patienter med komplekse problemstillinger der skal håndteres i centeret, da langt størstedelen af borgerne i grupperne kan håndteres i normalsystemet, hvor henvisningen til udredning og behandling på hospitalet sker direkte. Side 4 af 17

5 Fordelingen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Region Nordjylland Det er ikke muligt at give et præcis tal på, hvor mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der indgår i centerets overordnede målgruppe. Det skyldes, at målgruppen ikke er defineret af etnicitet, men af den komplekse karakter af patienternes problemstillinger. Dertil foreligger der i dag ikke en entydig definition på hvad komplekse problemstillinger egentlig er. Vurderingen af kompleksiteten af en given problemstilling vil derfor i praksis foretages i de individuelle situationer. For alligevel at lave et skøn på målgruppens størrelse, kan der ses på befolkningssammensætningen i Region Nordjylland. Ud af regionens ca borgere udgør borgere med dansk statsborgerskab den markant største befolkningsgruppe. Herefter følger borgere fra Europa, Nordamerika eller Oceanien, som udgør over halvdelen af borgerne i Region Nordjylland, som ikke har dansk statsborgerskab. Herefter følger borgere med asiatisk baggrund (heri indgår også borgere fra f.eks. Mellemøsten) samt borgere med afrikansk baggrund. På baggrund af erfaringer fra Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) er det forventningen, at den overvejende del af patienter med anden etnisk baggrund end dansk, som vil have gavn af centerets ydelser, vil komme fra Mellemøsten. Det er med andre ord ikke forventningen, at målgruppen vil fordele sig ligeligt på tværs af andre etniciteter end dansk. Det skal ydermere påpeges, at disse tal ikke omfatter danske statsborgere, som oprindeligt er af anden etnisk baggrund. Disse borgere falder også inden for målgruppen, hvorfor det atter skal understreges, at det alene er muligt at skønne over målgruppens størrelse. Etniske danskere med behov for særlig forløbskoordinering Ligesom for borgere med anden etnisk baggrund end dansk, er det ikke muligt at give et præcist billede af, hvor mange etniske danske patienter der indgår i centerets målgruppe. Med henblik på at skønne over størrelsen på denne del af målgruppen, kan man dog hente inspiration fra Aktiv Patientstøtte, hvis målgruppe har visse overlap med målgruppen for Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund (dette uddybes i afsnit 4). På nationalt plan skønnes det, at omkring patienter kan tilbydes Aktiv Patientstøtte i , hvilket vil svare til ca patienter i Region Nordjylland fordelt på ca patienter årligt. Da Aktiv Patientstøtte har en væsentligt bredere målgruppe end centeret for særlig forløbskoordinering, skønnes antallet af etniske danskere med behov for særlig forløbskoordinering at være markant lavere, hvilket afspejler sig i det nedenstående forventede aktivitetsniveau. Forventet aktivitetsniveau Når centeret er i fuld drift forventes det, at centeret samlet set årligt vil modtage ca. 200 henvisninger til nye patienter. Da det, som det fremgår ovenfor, alene er muligt at skønne over målgruppens samlede størrelse, tager tallet dels udgangspunkt i erfaringerne fra Odense Universitetshospital, dels skønnet over patientgrundlaget for Aktiv Patientstøtte. På Odense Universitetshospitals Indvandrermedicinske klinik modtages årligt nye henvisninger. Klinikken i Odense betjener alle regionens ca. 1,2 mio. indbyggere, hvilket gør optageområdet dobbelt så stort, som det optageområde centeret skal betjene i Region Nordjylland. I denne gruppe forventes der derfor årligt at blive henvist ca. 100 nye patienter. I kraft af at Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund også fokuserer på etniske danskere med komplekse problemstillinger, er målgruppen dog bredere end på Odense Universitetshospital. Det vurderes, at der i denne gruppe vil være ca. 100 patienter årligt, som kan have gavn af særlig forløbskoordinering. Side 5 af 17

6 3 Beskrivelse af Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund Centerets opgave at lave forløbskoordination for patienter inden for den beskrevne målgruppe. Den konkrete udredning og behandling sker på de kliniske afdelinger på hospitalet, men med henvisning fra Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund. Vurderes det eksempelvis, at en patient har behov for en lungemedicinsk undersøgelse, finder denne sted på Lungemedicinsk afdeling og ikke i centeret. For at skabe overblik over centerets funktioner og opgaver, er der udarbejdet et flowchart, som beskriver forløbet fra patienten henvises, til forløbet afsluttes. Flowchartet beskriver de forskellige faser i patientforløbet, herunder hvilke opgaver der ligger i faserne, og hvordan arbejdet tilrettelægges. Den samlede oversigt over flowet i patientforløbet er vedlagt i bilag 1. Henvisning til centeret Patienter med behov for særlig forløbskoordinering henvises til centeret af patientens egen læge eller fra en af regionens hospitalsafdelinger. Kommuner kan endvidere opfordre borgere til at tage kontakt til almen praksis, med henblik på en henvisning til centeret. Vurderingen af hvornår en patients problemstilling(er) er kompleks(e), og derfor falder inden for målgruppen, er en individuel vurdering, som den henvisende læge foretager i den enkelte situation. Dog typisk når lægen enten ikke er lykkes med at udrede patienten, eller ikke kan håndtere patientens problemstilling (eksempelvis grundet kommunikationsvanskeligheder). Som en forudsætning for at kunne henvise til centeret, skal patientens samtykke indhentes. Det er henvisende læges ansvar at indhente samtykke. Gennemgang af patientjournal Når centeret modtager en henvisning, foretages som det første en grundig gennemgang af patientens patientjournal med henblik på at optage anamnese. Centerets personale vil i dette arbejde tage sig den nødvendige tid til at tilegne sig rigtige og fyldestgørende informationer, således at der tegnes et helhedsbillede af patientens situation. Ofte vil der være behov for at indhente supplerende informationer fra almen praksis og andre hospitalsafdelinger og, i nogle tilfælde, ligeledes fra patientens bopælskommune. Hvis det vurderes, at der er behov for at indhente oplysninger fra bopælskommunen, indhentes kommunens samtykke hurtigst muligt. Som udgangspunkt vil dette kortlægningsarbejde foretages i et samarbejde mellem centerets socialrådgiver, sygeplejerske og sekretær. Den konkrete arbejdsfordeling vi dog tage udgangspunkt i den enkelte patients behov og sygdomsbillede. Denne gennemgang vil give overblik over den komplekse problemstilling, og i nogle tilfælde vil centerets personale allerede her have en ide om årsagen/årsagerne dertil. Gennemgangen vil derfor danne grundlag for en vurdering af, hvilke kompetencer der skal være tilstede ved den/de indledende personlige samtale(r) med patienten samt hvilken retning udredningsforløbet vil gå i. Side 6 af 17

7 Indledende samtale(r) med patienten Som afsæt for en beslutning om det videre forløb, afholdes altid en eller flere indledende personlige samtaler med patienten. Formålet med samtalen er at inddrage patientens egen opfattelse og udlægning af problematikken, for dermed at nå i dybden hermed. Særligt for patienter med anden etnisk baggrund end dansk, kan indblik i problemstillingen være vanskeliggjort, eller tilmed affødt, af en kulturel eller sproglig barriere. Det er derfor centralt, at kvalitetstolkning tilvejebringes for de patienter som har behov for det. Vurderes det relevant, kan patientens hjemkommune ligeledes indgå, så der vil være tale om en rundbordssamtale. Varigheden af denne samtale vil være situationsafhængig, ligesom der i nogle tilfælde vil være behov for mere end én indledende samtale. På baggrund af gennemgangen af patientens journal, anamnese, samtale og eventuelle andre relevante oplysninger, træffer centeret i samarbejde med patienten en fælles beslutning om det videre forløb. Denne beslutning er baseret på en faglig vurdering af hvilke undersøgelser og udredninger, der kan foretages for at afdække patientens sygdomsbillede. Afhængig af den konkrete vurdering, henvises patienten til enten somatisk undersøgelse på hospitalet eller til Psykiatrien. Hvis det vurderes, at problemstillingen hverken er somatisk eller psykiatrisk begrundet, og patienten derfor ikke har behov for hospitalskompetencer, afsluttes forløbet i centeret og der sikres god overlevering til patientens bopælskommune og egen læge. Undersøgelse på hospitalet Idet patienten henvises til videre udredning på en hospitalsafdeling, er det centerets ansvar at koordinere med modtageren af henvisningen. Denne koordination skal sikre fælles forståelse, dialog og sammenhæng i et samlet udredningsforløb. For nogle patienter vil der være behov for indsatser af kombineret somatisk, psykisk og/eller kommunal karakter. I sådanne tilfælde forstærkes vigtigheden af centerets rolle som forløbskoordinator. Det er vigtigt, at patientens egen læge løbende informeres om udredningsforløbet, således denne har mulighed for at holde sig opdateret om patientens forløb på hospitalet. Dette gøres via epikrisen (se afsnit 4). Side 7 af 17

8 Opfølgende samtale med patienten Når den somatiske og/eller psykiske udredning har fundet sted, afholder centeret et opfølgende møde med patienten. Mødeformen for denne samtale kan variere afhængig af den enkelte situation, og kan derfor afholdes såvel fysisk som over video. Her kan afdelingen, hvor patienten er (forsøgt) udredt, typisk deltage sammen med andre relevante parter fra eksempelvis somatik, psykiatri, kommunen og/eller patientens praktiserende læge (som under alle omstændigheder holdes orienteret). Formålet med denne samtale er at vurdere, om patientens problemstilling(er) er udredt eller afkræftet på baggrund af den/de foretagende undersøgelser, eller om det ikke er tilfældet, og patientens forløb i centeret derfor fortsætter. Hvis det vurderes, at årsagen til problematikken enten ikke er identificeret eller afkræftet, fortsætter patientens forløb i centeret. Dette som udgangspunkt indtil en diagnose er stillet eller afkræftet. Det videre forløb Vurderes patientens problemstilling(er) at være udredt eller afkræftet, vil patientens forløb i Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund enten: - Afsluttes, og patienten fortsætter i et ambulant forløb - Afsluttes, og epikrise fremsendes til patientens egen læge - Afsluttes og patienten henvises til kommunal hjælp/tilbud (epikrise fremsendes til egen læge) Vurderes det, at patientens problemstilling ikke er tilstrækkeligt udredt eller afkræftet fortsætter forløbet i centeret. Fysisk placering Fysisk placeres Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund i RCF, som er beliggende i Aalborg. Denne placering er valgt, da kompetencerne og erfaringerne i rehabiliteringscenteret vil understøtte udviklingen af et fagligt miljø omkring anden etniske patienter, samtidig med at centeret vil være let tilgængeligt med offentlig transport. Side 8 af 17

9 4 Samarbejdsflader og opgaver udadtil Som det fremgår af centerets kommissorium (bilag 2), er centerets formål ikke blot at forløbskoordinere udredning, men ligeledes at [ ] yde vejledning og støtte til hospitalsafdelinger, Psykiatrien samt almen praksis, ligesom centeret skal understøtte kompetenceudvikling af øvrigt personale. Centerets opgave er dermed ikke blot at tilbyde forløbskoordination til den enkelte patient, men også at understøtte udviklingen af et fagligt miljø omkring målgruppen som helhed, særligt på regionens hospitaler. Med henblik på at realisere denne målsætning, er det ikke alene vigtigt at kompetenceudvikle på tværs af primær- og sekundærsektor, men ydermere at have blik for centerets snitflader til eksisterende projekter indenfor Region Nordjylland, samt se centeret som en del af et større nationalt samarbejde. Kompetenceudvikling Med henblik på at indfri målsætningen om, at centeret skal understøtte udviklingen af et fagligt miljø omkring målgruppen, er det vigtigt at den viden og erfaring som centerets personale besidder ikke begrænses til centeret. En vigtig opgave for centeret bliver derfor, at tilbyde kompetenceudvikling til sundhedspersonale på såvel hospitalsafdelinger, i almen praksis og kommuner. Denne kompetenceudvikling kan både have karakter af undervisning, men også af mulighed for individuel telefonisk rådgivning. Dermed understøttes en udvikling i retning af, at det nordjyske sundhedsvæsen som helhed bliver bedre til at håndtere målgruppen. Kompetenceudvikling anses som vigtig for målgruppen som helhed, men specifikt for andelen af målgruppen med anden etnisk baggrund, viser den omtalte rapport fra Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, at efteruddannelse er nødvendig for at undgå, at manglende forståelse resulterer i bl.a. alvorlige patientfejl og diagnoseforsinkelser. Snitflader til eksisterende projekter i Region Nordjylland I Region Nordjylland understøttes målsætningen om mere lighed i sundhed ikke blot af Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund, men også af andre projekter som starter op i løbet af Selvom målgruppen for disse projekter ikke er identisk med centerets, er det vigtigt at se centerets tilbud om forløbskoordination i sammenhæng med disse andre projekter, således at det sikres at projekterne supplerer hinanden. Særligt målgrupperne for to projekter vil i et vist omfang overlappe med centerets målgruppe. Disse projekter beskrives kort nedenfor. Tidlig Indsats på Tværs (TIT) TIT er et satspuljeprojekt målrettet særligt sårbare ældre medicinske borgere (over 65 år). Projektet er tværsektorielt, og formålet er at opspore de særligt sårbare borgere tidligere i kommunerne, således at der kan ydes en indsats inden borgerens helbredstilstand nødvendiggør en indlæggelse. Denne tidlige opsporing kan, ved behov, suppleres af subakut hospitalsudredning tidligere i forløbet, eksempelvis i fysiske udredningsenheder eller som udkørende teams. Aktiv Patientstøtte (APS) I 2017 udrulles det nationale projekt Aktiv Patientstøtte (APS) i Region Nordjylland. APS er et skræddersyet tilbud rettet mod borgere, som forventes at blive en del af de 1 procent af befolkningen, som står for ca. 30 procent af det samlede sundhedsforbrug. Formålet med APS er at forebygge dette ved at øge borgernes egenomsorgsevne, livskvalitet og mestringsevne. Målgruppen for projektet er bred, men fælles for borgerne er, at de alle er sårbare, og at en stor del er karakteriseret ved at have flere diagnoser, kronisk sygdom eller andre komplekse behandlings- eller plejebehov. Projektet er sammensat således, at de borgere der udvælges, på baggrund af en prædiktionsmodel, får en personlig samtale hvor der ligges en handleplan. Herefter følges borgerne i 6-9 måneder via telefonrådgivning. En forudsætning for deltagelse i projektet er derfor, at borgerne er i stand til at modtage telefonisk rådgivning. Side 9 af 17

10 Ud fra skitseringen af målgrupperne for TIT og APS kan man, som nævnt, forvente et vist overlap med målgruppen for Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund. Patienter med dansk eller anden etnisk baggrund, som har komplekse problemstillinger, kan sagtens være over 65 år og falde ind under målgruppen for TIT, hvis de samtidigt er særligt sårbare. Patienter med komplekse problemstillinger vil endvidere ofte forventes at få et stort forbrug af sundhedsydelser, hvorfor en relativt stor andel af centerets målgruppe ligeledes kan forventes at blive udvalgt af prædiktionsmodellen i APS. I praksis skønnes overlappet mellem centeret og APS dog ikke helt så stort, da en anseelig andel af patienter med psykiske problemer og/eller anden etnisk baggrund vil fraselekteres, idet de af forskellige årsager ikke er i stand til at modtage telefonisk rådgivning. På baggrund af dette adskiller centeret sig dels ved ikke at have en aldersafgrænsning, og dels ved at tilbyde særlig forløbskoordinering med individuelle fysiske samtaler, såvel som rundbordssamtaler, med tilstedeværelse af et bredt spektrum af kompetencer. For patienter med anden etnisk baggrund end dansk er et vigtigt element heri, at kvalitetstolkning tilvejebringes for de patienter som har behov for det. Da fællesnævneren for målgrupperne i hhv. Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund, TIT og APS er sårbarhed, vurderes det at deltagelse i mere end ét af projekterne vil være uhensigtsmæssigt. For at undgå at patienter indgår i mere end ét af ovenstående projekter, dokumenteres indgåelse i et projekt. Dette aftales nærmere mellem de tre projekter. De projektansvarlige fra hvert projekt vil endvidere med jævne mellemrum mødes for at erfaringsudveksle og sikre løbende koordinering. Samarbejde med kommunerne For at kunne tilbyde centerets patienter god forløbskoordination, er samarbejdet med Region Nordjyllands kommuner meget vigtigt. Som beskrevet i afsnit 2, forventes en stor del af målgruppen bl.a. at have sociale udfordringer, og flere patienter vil derfor formentligt allerede være tilknyttet hjemkommunen med henblik på en indsats og afklaring. Forløbet i centeret vil således også være et vigtigt indspil heri. Samarbejdet med kommunerne er derfor både vigtigt ift. at indhente relevante oplysninger om patienten, men også ift. at sikre en god overgang fra centeret til kommunernes videre samarbejde med patienten om et evt. forløb/videre afklaring. Som det fremgår af afsnit 3, tænkes det derfor umiddelbart ift. flere forløb, at det kan være relevant, at kommunen deltager i den opfølgende samtale (enten via deltagelse på et møde eller eventuelt deltagelse via Skype). Samarbejde på tværs af regioner Centeret er særegent, idet målgruppen både er patienter med dansk og anden etnisk baggrund. For den sidste halvdel af målgruppen er der både på Odense Universitetshospital og på Hvidovre Hospital etableret indvandrermedicinske klinikker, ligesom der planlægges etablering af en indvandrermedicinsk klinik i Region Midtjylland. For denne del af målgruppen er der derfor allerede gjort sig betydelige erfaringer, og det skal sikres, at centeret indgår i denne videns- og erfaringsudveksling. Samarbejde med almen praksis Almen praksis udgør en vigtig samarbejdspartner for Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund. Først og fremmest er almen praksis en vigtig indgangsvinkel til centeret, og det er derfor vigtigt at almen praksis er informeret om centeret og dets målgruppe (se afsnit 6). For det andet kan der i centeret være behov for at indhente informationer fra almen praksis, og det er derfor vigtigt at etablere en god dialog. Særlig vigtigt er det endvidere, at sikre god overgang mellem den enkelte patients forløb i centeret og almen praksis, og det er derfor vigtigt, at den udskrivende læge på hospitalet løbende holder patientens egen læge informeret via epikrisen. Denne skal følge regionens gældende retningslinje Epikrise udarbejdelse og indhold af den gode epikrise. Side 10 af 17

11 5 Økonomi Regionsrådet har i budget 2018 afsat 1,5 mio. kr. til etableringen af Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund. Med udgangspunkt i dette beskrives nedenfor, hvordan midlerne planlægges anvendt. Det samlede budgetforslag fremgår af tabel 1. Personale For at kunne tilbyde den ovenfor beskrevne særlige forløbskoordination er det vigtigt, at der i centeret er en bred sammensætning af kompetencer, som i fællesskab formår at sætte sig ind i patienternes problemstillinger. Det vurderes derfor, at følgende faglige kompetencer er essentielle i centeret: Læge Sygeplejersker Socialrådgiver Sekretær Foruden disse kompetencer kan man ydermere forstille sig, at det for at nå til bunds i en række af patienternes problemstillinger, ligeledes ville være relevant med psykologkompetencer. Dette er dog ikke muligt indenfor nuværende økonomiske ramme, men bør overvejes på sigt. Økonomien taget i betragtning lægges der op til en kombination af fuld- og deltidsnormeringer. For at sikre attraktive deltidsstillinger, såvel som fagligt erfarent personale, tages der udgangspunkt i personale der allerede er ansat i regionen, og hvor der derfor kan sammensættes en fuldtidsstilling. De foreslåede normeringer fremgår af tabel 1. Udover de ovenfor beskrevne kompetencer, udgør kvalitetstolkning en vigtig kompetence for den andel af målgruppen, som har anden etnisk baggrund end dansk. Vigtigheden af ressourcer hertil understreges, som indledningsvist nævnt, i den seneste rapport fra Indvandrermedicinsk klinik i Odense som viser, at to tredjedele af patienter som henvises til klinikken har oplevet problemer med udredning eller behandling, som kan tilskrives en sprogbarriere og manglende tilvejebringelse af kvalitetstolkning. I tråd med rapportens anbefaling om at sygehusejerne bør etablere tolkekorps, der har de fornødne sproglige og sundhedsfaglige kompetencer, udgør tolkning derfor en essentiel udgiftspost. Øvrigt Foruden det faste personale og tolkning er der behov for ekstra økonomisk råderum, eksempelvis til efteruddannelse af personale og udgifter i forbindelse med kompetenceudvikling, eksempelvis informationsmateriale. Tabel 1. Budget for Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund Kompetence Normering Økonomi Læge 0, kr. Sygeplejerske 1, kr. Socialrådgiver 1, kr. Sekretær 0, kr. Fast personale I alt 1,4 mio. kr. Diverse I alt kr. 1,5 mio. kr. Side 11 af 17

12 Ses erfaringerne fra RCF i relation til det forventede aktivitetsniveau i centeret, er der behov for at øremærke ca kr. til udgifter i forbindelse med tolkning. I 2017 løses denne udfordring, idet der er tale om halvårsdrift, men fremadrettet vil der fra administrationens side være opmærksomhed på udgifterne til tolkning. Side 12 af 17

13 6 Kommunikation og evaluering Kommunikationsplan Med henblik på at informere og skabe kendskab til etableringen af Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund, og tilbuddet om særlig forløbskoordinering til patienter inden for målgruppen, igangsættes en informationsindsats beståede af to spor: 1. Information forud for centerets opstart 2. Information efter centerets opstart Information forud for centerets opstart Da centeret er et nyt tilbud i Region Nordjylland, vil der forud for dets opstart gøres en indsats for at informere og skabe kendskab til centeret. Denne del af informationsindsatsen vil eksempelvis indebære information til alment praktiserende læger via Nord-KAPs ugentlige nyhedsmail, indlæg på regionens hjemmeside samt deltagelse i møder for praktiserende læger, som eksempelvis de kommunale lægeudvalg. Ligeledes vil det blive sikret, at der orienteres om tilbuddet på regionens hospitaler og i regionens kommuner, som løbende skal samarbejde med centeret. Information efter centerets opstart Erfaring fra nystartede projekter viser, at der typisk vil være en opstartsfase, hvor aktiviteten er begrænset. Selvom den forudgående informationsindsats har til formål at sprede budskabet om centeret, er det forventeligt at det kræver en hvis tilvænning, for såvel alment praktiserende læger som hospitalsafdelinger, rent faktisk at henvise patienter inden for målgruppen til centeret. Dette dels grundet kendskab til tilbuddet, og dels fordi de fagprofessionelle skal vænne sig til at identificere, hvilke patienter der falder inden for målgruppen. I denne opstartsfase forventes det derfor, at centerets personale har mulighed for at afsætte tid til aktivt at informere om tilbuddet, eksempelvis på den årlige praksisdag. Evaluering Med etableringen af Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund igangsættes et projekt overfor en målgruppe, som hidtil er blevet håndteret i normalsystemet. For at sikre at eksempelvis centerets målgruppe er korrekt afgrænset, at forløbsmodellen virker, og at aftalerne med hospitalsafdelingerne fungerer, skal der ske en evaluering af centeret, når det har været i fuld drift i et år. Det forventes, at dette vil være ultimo På baggrund heraf skal det vurderes, om der skal ske justeringer af konceptbeskrivelsen. Side 13 af 17

14 7 Bilag Bilag 1. Flowchart over et forløb i Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund Side 14 af 17

15 Bilag 2. Kommissorium Patientforløb Chefkonsulent Jacob Frederik Nyholm Bertramsen Direkte NOTAT 7. december 2016 Proces- og tidsplan for Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund Baggrund Regionsrådet har i budget 2017 besluttet, at der skal etableres et kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund, som skal medvirke til at skabe mere lighed i sundhed. Kompetencecenteret skal organisatorisk være en del af Aalborg Universitetshospital. Centeret vil fokusere på særligt sårbare patientgrupper, herunder socialt vanskeligt stillede borgere og borgere med indvandrer- eller flygtningebaggrund. Dette skyldes, at disse grupper erfaringsmæssigt har et anderledes sygdomsbillede end den øvrige del af samfundet, ligesom der generelt opleves kortere gennemsnitslevetid. Udover et tilbud om udredning og behandling skal det virtuelle, murstensløse center yde vejledning og støtte til hospitalsafdelinger, Psykiatrien samt almen praksis, ligesom centeret skal understøtte kompetenceudvikling af øvrigt personale. Der er i budget 2017 afsat 1,5 mio. kr. årligt til centeret. Det prioriterede beløb vil være udgangspunktet for centerets ambitioner i 2017, og hensigten er derfor, at etableringen i høj grad også skal medvirke til at skabe fundament for opstart af et fagligt miljø omkring patientgrupperne. Etableringen af kompetencecenteret skal ses i sammenhæng med eksisterende og kommende initiativer inden for området særlig sårbare, herunder Aktiv patientstøtte og sats-puljeprojektet Tidlig indsats på tværs, samt indsatser på fødselsområdet og Patientens Team. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen vil - inden for Regionsrådets beslutning have til opgave at beskrive det samlede koncept for Kompetencecenteret. Beskrivelsen skal som minimum beskrive følgende elementer: Målgruppe, herunder også eventuel geografisk afgrænsning og størrelse Indhold i tilbud Visitation til Kompetencecenteret Fysisk placering af personale Aktivitetsniveau Side 15 af 17

16 Kompetenceudvikling Rekruttering og sammensætning Kommunikation Samarbejdsflader regionalt og tværsektorielt Arbejdsgruppen kan med fordel tage udgangspunkt i de erfaringer og resultater, der er opnået på Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, herunder den MTV, der er udarbejdet om tilbuddet. Tidsplan Arbejdsgruppen forventer at afholde første møde primo februar 2017 med forventet politisk godkendelse i Regionsrådet i maj Der arbejdes ud fra følgende tidsplan: Primo februar 2017 Ultimo februar 2017 Primo februar 2017 Medio marts 2017 Primo april 2017 Primo maj 2017 Primo maj 2017 Medio maj 2017 Primo august møde i arbejdsgruppen 2. møde i arbejdsgruppen Orientering til Den Administrative Styregruppe omkring opstart af proces 3. møde i arbejdsgruppen 4. møde i arbejdsgruppen Status til Den Administrative Styregruppe Behandling i Forretningsudvalget Godkendelse i Regionsrådet Opstart af kompetencecenter Det sikres at Direktionen, Strategisk Sundhedsledelse samt Driftsledelsen løbende holdes orienteret om fremdriften i arbejdet. Arbejdsgruppens sammensætning Med henblik på at beskrive et koncept for kompetencecenteret nedsættes der en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen vil være sammensat af repræsentanter med regionens virksomheder med faglig snit til kompetencecenteret. For at sikre den tværsektorielle vinkel inviteres kommunerne og PLO/Nordkap med i arbejdsgruppen. Når arbejdsgruppen har beskrevet konceptet etableres der efterfølgende en implementeringsgruppe, som vil have til ansvar at forestå den praktiske implementering af konceptet. Arbejdsgruppen sammensættes af: 2-3 deltagere fra Aalborg Universitetshospital med kliniske kompetencer inden for centerets område 1-2 deltagere fra Regionshospital Nordjylland 1-2 deltagere fra Psykiatrien 1 deltager fra Specialsektoren 1 deltager fra Nord-KAP 1 deltager fra PLO 1-2 deltagere fra kommunerne i Region Nordjylland 1-2 deltagere fra Administrationen, herunder en formand Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Planlægning, Patientforløb. Side 16 af 17

17 Kompetencecenter for sårbare patienter og patienter med anden etnisk baggrund Patientforløb 20. april 2017

Center for særlig forløbskoordinering

Center for særlig forløbskoordinering Center for særlig forløbskoordinering Konceptbeskrivelse I N D H O L D 1 Indledning... 3 2 Målgruppen og den aktuelle situation... 4 3 Beskrivelse af Center for særlig forløbskoordinering... 6 4 Samarbejdsflader

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Temaer for mit oplæg:

Temaer for mit oplæg: Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet Journal nr: 14000943 27-02-2014 Formål (opgave): Konsulenterne i psykiatrisamarbejdet arbejder for patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorer herunder

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Temadag den 26. september 2014 Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner v/elisabeth Westergaard, Psykiatri og Social Velkommen til et forstærket

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om... "Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb

Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb Baggrund Ønsket om feedback fra borgere i kontakt med sundhedsvæsenet på tværs af sektorer

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre BILAG 4 Dato 02-02-2016 Sagsnr. 1-1010-251/1 kiha kiha@sst.dk Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre Hermed inviteres regioner og kommuner til i samarbejde at søge om midler

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Oplæg om etablering af indvandrermedicinsk team i psykiatrisygehuset

Oplæg om etablering af indvandrermedicinsk team i psykiatrisygehuset Afdeling: Planlægning Journal nr.: 14/3568 Dato: 7. oktober 2014/17. marts 2015 Udarbejdet af: Jette Dalsgaard Andersen/Christina Qvist E-mail: jette.dalsgaard.andersen@rsyd.dk Telefon: 24988027 Oplæg

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Oversigtsnotat: Initiativer der har til formål at nedbringe overdødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse

Oversigtsnotat: Initiativer der har til formål at nedbringe overdødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse Område: Psykiatri og Socialstaben Afdeling: Psykiatri og Socialstaben Journal nr.: Dato: 14. februar 2012 Udarbejdet af: Asger Krogager Kjellerup E mail: Asger.K.Kjellerup@regionsyddanmark.dk Telefon:

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Satspuljeprojekter aktuel status

Satspuljeprojekter aktuel status Satspuljeprojekter aktuel status Melhe/14. november 2014 Psykiatrien Vest Etablering af akut modtagelse i Slagelse (Projekt nr. 61602 / 2010-2013). Projektet er i sommeren 2013 besluttet videreført til

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere