GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB
|
|
- Karina Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB
2 I en narrativ ramme arbejder man med socialt udsatte unge og deres familier ved at arbejde med de fortællinger, som de unge og familierne har om sig selv. De unge, som vi arbejder med i Socialforvaltningen, har ofte dominerende negative fortællinger om, hvem de er, og hvad de formår. Det er dog en narrativ grundtanke, at der altid findes alternative og mere foretrukne selvfortællinger. Det er ved at finde frem til disse og udvikle dem til klare og detaljemættede selvfortællinger, at vi baner vejen for alternative og mere konstruktive handlemuligheder. Den Korte Snor er en forebyggende og intervenerende indsats for kriminalitetstruede unge i Københavns Kommune. Siden sin start i 2006 har indsatsen været funderet på narrativ tænkning, og Den Korte Snors medarbejdere er løbende blevet uddannet og superviseret inden for den narrative ramme. Nu tilbyder Den Korte Snors centrale enhed narrativ grunduddannelse for andre socialfaglige medarbejdere i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Den narrative praksis er under stadig udvikling, men den så dagens lys hos Michael White og hans samarbejdspartnere i en psykoterapeutisk sammenhæng i Australien tilbage i 1980erne. Fordi det narrative således i sin rene form er udviklet til terapeuter og psykologer, kræver det et oversættelsesarbejde at bruge det narrative i det socialfaglige felt. Denne oversættelse har Den Korte Snor foretaget, og meldingerne fra Den Korte Snors socialfaglige medarbejdere er til stadighed, at det for dem er en meningsfuld måde at arbejde med lige netop socialt udsatte unge på. Grunduddannelsen henvender sig til følgende fagpersoner ansat i Københavns Kommune De ansatte på CUKUs institutioner, som udfører socialpædagogisk arbejde med unge under 18 Fastansatte kontaktpersoner i Børnefamiliecenter København, som udfører socialpædagogisk arbejde med unge under 18 Uddannelsens sigte Uddannelsen sigter mod, at deltagerne får grundlæggende teoretisk og metodisk indføring i narrativ praksis at omsætte de narrative tanker til konkret hverdagspraksis i det socialfaglige felt at deltagerne opnår træning i narrativ praksis og herunder tilegner sig grundlæggende narrative færdigheder til samtale og samvær med unge og deres familier at deltagerne opnår kompetencer inden for narrativ dokumentation at deltagerne opnår narrative kundskaber inden for arbejdet med særlige problemstillinger, herunder arbejdet med unge med traumer, med psykiatriske udfordringer og med kriminalitetsproblematikker
3 Uddannelsens praktiske udformning og forløb 1 Magt, normer og identitetsskabelse 4 Narrativ dokumentation 7 Unge og traumer 2 Rig historiefortælling 5 At skabe samarbejde mellem unge og forældre og mellem sociale myndigheder og familier 8 Unge og kriminalitet 3 6 Gen-medlemgørelse og bevidning Unge og psykiatri UDGIVET AF DEN KORTE SNOR 2013
4 1 MODUL På årets første modul vil vi dykke ned i de overordnede teoretiske ideer, som den narrative tilgang er vokset ud af. Her vil vi se på poststrukturalismens genintroduktion af interessen for magt og dominerende sandheder og Michel Foucaults forståelse af, hvordan menneskers handlemuligheder og identitet påvirkes af normer og diskurser. Vi vil også blive klogere på socialkonstruktionismens forståelse af selvet som konstruerende og konstrueret. Herunder vil vi særligt interesse os for den amerikanske psykolog Jerome Bruner og hans ideer om selvet som historiefortæller. I denne forbindelse vil vi tale om selvet som multi-storied og faren ved kun at have én (problem)fortælling om sig selv. 1: MAGT, NORMER OG IDENTITETSSKABELSE Første modul er således det teoretisk tungeste modul, men der vil ligesom på de øvrige moduler være øvelser og gruppediskussioner med udgangspunkt i praksis. Vi skal også se en video om betydningen af identitetens flere historier, og i en konkret øvelse undersøger vi nærmere, hvilke normer der har betydning for socialarbejderens dagligdag og handlemuligheder. På dette modul vil vi arbejde med spørgsmål som: Hvordan er normer afgørende for vores handlemuligheder? Hvad er identitet for en størrelse og hvorfor skal vi forholde os til den som socialarbejdere? Hvorfor er sociale relationer vigtige for en sund udvikling?
5 MODUL 2: RIG HISTORIEFORTÆLLING 2 Andet modul fører os et spadestik dybere ned i det narrative univers. På disse to undervisningsdage vil vi se nærmere på, hvordan man kan hjælpe de unge med at tykne nogle af de andre historier om sig selv, som de også har, men som den dominerende problemhistorie har skubbet i baggrunden; hvordan vi kan hjælpe dem med at gøre disse historier rigere på detaljer og eksempler hen over tid. Det handler om at styrke historier om det foretrukne liv med alle de eksempler, der er på noget andet end alt det problematiske. Det handler derfor om at lytte efter undtagelser. Det er dette, som den narrative tilgang kalder dobbelt-lytning : Imens den unge fortæller om problemerne og deres indflydelse, lytter den narrative praktiker efter sprækker af noget andet. Den narrative tilgang har en række metoder, som kan hjælpe disse sprækker og andre fortællinger vej, bl.a. eksternalisering. Nogle af de spørgsmål, vi på dette modul vil dvæle ved, er: Hvordan kan vi arbejde med de fortællinger, de unge har om sig selv? Hvilke delelementer indgår i en rig eller tyk selvfortælling? Hvordan kan man lære dobbelt-lytning, og hvilke effekter har den? Hvordan kan eksternalisering og andre specifikke narrative samtale-tricks hjælpe de unge med at fortælle andre identitetsfortællinger? Hvordan taler man med de unge om et problem, uden at de selv bliver problemet? Hvad er det fraværende med implicitte, og hvordan kan vi bruge det i arbejdet med de unge?
6 MODUL 3: GEN-MEDLEMGØRELSE OG BEVIDNING En af grundtankerne i den narrative tilgang er, at menneskers identitet og selvopfattelse skabes og udvikles i relationerne mellem mennesker. Identitet skabes og fastholdes igennem at have et publikum til sin historie, et publikum, der kan bevidne den. Det er derfor vigtigt at generere vidner til de alternative, foretrukne identitetsfortællinger, som vi hjælper de unge med at udvikle og forstørre igennem vores arbejde med dem. To narrative måder at gøre dette på er at arbejde med gen-medlemgørelse og bevidning. I gen-medlemgørelsen forbindes den unge med sine sociale relationer i fortid og nutid, og i bevidningen bruger man sig selv som menneske og forbinder sig med den unge. På disse dage 3 skal vi diskutere skellet mellem den personlige, den private og den professionelle sfære, og om dette skel overhovedet giver mening, når man arbejder med unge i det socialfaglige felt. Vi vil på dette modul således arbejde med udgangspunkt i overvejelser som: Hvorfor er det så vigtigt med vidner, genkendelse og fællesskaber? Hvordan hænger det med vidner sammen med identitet og handlemuligheder? Hvordan kan vi bruge det netværk og fællesskab, som de unge allerede er en del af? Hvordan kan vi som professionelle gøre os selv til vidner og fællesskab for de unge?
7 MODUL 4: NARRATIV DOKUMENTATION Hvis man skal gøre sig fri af 4 de problematiske historiers indflydelse, rækker det ikke blot at finde på en alternativ historie. Der er brug for måder, hvorpå disse alternative historier kan fortælles righoldigt. Narrativ dokumentation er en sådan måde. Narrativ dokumentation udvikler, fastholder og forstærker de foretrukne fortællinger, fordi den fungerer som publikum til de unges fortællinger. Dokumentationen kan tage mange former, f.eks. breve, sms er, billeder og film, men fælles for dem er, at de sætter fokus på positive undtagelser, muligheder og handlemønstre, som ikke ville kunne forventes i rammerne af den negative dominerende fortælling. Dette modul trækker direkte tråde tilbage til tredje modul om sociale relationers betydning for identitet, idet narrativ dokumentation bl.a. kan være en bevidning af, hvordan man selv er blevet berørt af den unge. Dokumentationen kan dog også være en simpel tilkendegivelse af, at man har set eller hørt den unge gøre noget, som passer til de alternative identitetsfortællinger. På disse dage skal vi bl.a. se eksempler på andre socialarbejderes narrative dokumentation, og vi bruger også tid på selv at producere narrativ dokumentation til nogle af de unge, som deltagerne aktuelt arbejder med. Dette modul vil kredse om spørgsmål som: Hvordan virker narrativ dokumentation? Hvad vil det sige, at dokumentation bidrager til kontinuitet og sammenhængende fortælletråde mellem den unges livsrum? Hvordan udvælger man det, som man dokumenterer? Hvordan kan konkret dokumentation se ud for en socialarbejder?
8 MODUL 5: AT SKABE SAMARBEJDE MELLEM UNGE OG FORÆLDRE OG MELLEM SOCIALE MYNDIGHEDER OG FAMILIER Her vender vi tilbage til det første moduls optagethed af magt, idet vi bl.a. ser på, hvordan den medfødte magtforskel i relationerne mellem familie og Socialforvaltning kan håndteres. Vi vil forholde os til, hvordan ethvert begreb, vi bruger om hinanden, er et potentielt overgreb, og hvordan ansvarlighed og etik således indebærer, at man konstant er opmærksom på effekterne af den magt, man udøver blot via sin professionelle uddannelse og position. Vi skal dykke ned i Maturanas forståelse af domæneteori, og så skal vi se nærmere på den narrative forståelse af at arbejde decentreret men indflydelsesrigt decentreret fordi der er en evig opmærksomhed på at bringe familiernes egen viden og erfaring i spil, men indflydelsesrigt fordi der samtidig er en fastholdt opmærksomhed på at ville noget med denne viden. Vi vil også komme ind på, hvordan den narrative praksis peger på måder, hvorpå man kan håndtere konflikter og mediere mellem stridende parter. Nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare på dette modul, er: Hvordan kan vi sikre et respektfuldt møde, når præmissen er en magtforskel? Hvordan kan vi invitere til en positiv samarbejdsrelation? Hvilke positioner er mulige, og hvad betyder de for samarbejdet? Og er positioner noget, man kan give andre? Hvordan laver man lovpligtige skrivelser eller samtaler i det hele taget uden at komme til at udøve et overgreb med sine ord? Hvordan kan vi hjælpe forældrene med at få øje på de små gode historier og initiativer, som deres børn gør? Kan vi være med til at klæde andre professionelle på til opgaven med vores unge og til at øge deres lyst til vores unge? 5
9 MODUL 6: UNGE OG PSYKIATRI Mange socialarbejdere giver løbende udtryk for et ønske om at beskæftige sig mere indgående med de psykiatriske diagnoser. Flere og flere unge har kontakt med socialpsykiatrien og får stillet diagnoser som ADHD, Aspergersyndrom eller Borderline. På dette modul skal vi se nærmere på, hvordan vi kan forstå diagnoser og de betydninger, de kan få for de unge, og vi skal også se på, hvordan vi som professionelle aktivt kan arbejde med diagnoserne. Vi vil desuden diskutere diagnosernes kulturelle og sociale indlejring i en undersøgelse af, hvordan diagnoser har ændret sig gennem tiden. Her stiller vi bl.a. spørgsmålet: Hvad siger nutidens diagnoser om nutiden? Dette modul stiller desuden skarpt på spørgsmål som: Hvad er ADHD, og hvordan kan vi arbejde med unge, der har fået denne diagnose? Hvordan kan vi forstå diagnoser som Borderline og angst og medfølgende symptomer som bl.a. selvskadende adfærd? Hvad er de unges oplevelser af diagnoser? Hvordan kan vi arbejde med diagnoser på en måde, som er meningsfuld for de unge selv? Hvordan kan man forstå relationen mellem de unges livskontekster og diagnoserne? 6
10 7 MODUL På dette modul ser vi nærmere på psykologiske traumer og deres effekter. Mange af de unge, vi arbejder med, har forskellige former for traumatiske oplevelser med sig i bagagen. Oplevelser, som måske ligger langt tilbage i tid, eller som måske stadig pågår. Fælles for dem er, at disse oplevelsers effekter måske stadig er at spore i den unges liv. Vi skal både arbejde med de store omfattende traumer, herunder bl.a. omsorgssvigt, men vi skal også se på betydningen af de små hverdagstraumer såsom skænderier, mobning, nedgørelse og lignende. På disse to dage vil vi også hente teori ind fra hukommelsesog hjerneforskningen i et forsøg på at forstå, hvorfor traumer kan have så gennemgribende effekter på børns og unges liv. 7: UNGE OG TRAUMER På dette modul arbejder vi med spørgsmål som: Hvordan kan man forstå traumer i en narrativ optik? Hvordan påvirker traumer unges udvikling, trivsel og handlemuligheder? Hvilke effekter har massivt omsorgssvigt, og hvilke behandlingsmæssige udfordringer stiller det? Hvordan kan man som professionel hjælpe med til en opløsning af hverdagstraumatiserende oplevelser som f.eks. mobning? Hvordan kan man tale med unge om de traumatiske oplevelser og erindringer?
11 MODUL 8: UNGE OG KRIMINALITET 8 Mange unge, som modtager en foranstaltning i Socialforvaltningen, har enten begået kriminelle handlinger eller er kriminalitetstruede på den ene eller anden måde. I de tilfælde vil det som regel stå øverst i deres handleplan, at målet med foranstaltningen bl.a. er, at de skal ud af kriminalitet. Hvordan kan vi støtte dem i det? Igen hjælper det narrative fokus på normer og diskurser os i forståelsen af de unges handlemuligheder, og igen giver de narrative grundideer os masser af muligheder for at arbejde rundt om kriminaliteten. Det handler om at gå på opdagelse i den unges små bitte handlinger, som afspejler andre værdier, intentioner og håb, end en dominerende problemfortælling om kriminalitet ville diktere. Vi vil også se nærmere på de dilemmaer, som opstår for socialarbejderen i forhold til arbejdet med den unges kriminalitet, herunder dilemmaet underretningspligt og fortrolighed, når den unge f.eks. fortæller sin kontaktperson om kriminelle aktiviteter. Her vil vi bl.a. diskutere, hvordan man som socialarbejder kan bruge sin vidneposition på en konstruktiv og transformerende måde. Disse dage vil tage udgangspunkt i spørgsmål som: Hvordan kan vi arbejde med at få de unge ud af kriminalitet, hvis de tilsyneladende ikke selv ønsker det? Hvilke dilemmaer støder vi ind i, når vi hører om begået kriminalitet, og hvordan positionerer vi os i de tilfælde? Hvordan forholder vi os til kriminaliteten, og hvordan taler vi med de unge om den? Hvordan kan de unge tage ansvar for deres handlinger, hvis man eksternaliserer problemet? Hvordan kan vi arbejde konstruktivt med følelser som skyld og skam?
12 Fælles for alle 8 moduler Alle moduler består af to undervisningsdage á 3,5 time samt en læsegruppedag (se beskrivelse nedenfor). Uddannelsen vil have et vedvarende fokus på, at undervisningen baserer sig på genkendelig praksis fra deltagernes egen hverdag. Således inviteres deltagerne til at præsentere cases, dilemmaer og lignende, som de teoretiske og metodiske pointer kan hægtes op på. Der vil også være forberedelse til alle undervisningsdage i form af litteraturlæsning samt små opgaver, såsom udvælgelse af citater fra litteraturen og små én-siders essays om pointer, som man særligt inspireres af qua litteraturen. Teori og litteratur Deltagerne forventes at læse litteratur til hvert undervisningsmodul. Litteraturen er på dansk. Det forventes, at kursisten selv anskaffer de bøger, der fremgår af programmet. Der vil desuden være artikler, som forventes læst. Disse vil blive udleveret i kopi. Følgende bøger anskaffes inden kursusstart: Alice Morgan: Narrative samtaler en introduktion, Hans Reitzels Forlag (2005) Michael White: Kort over narrative landskaber, Hans Reitzels Forlag (2008) Undervisningen vil således være en blanding af oplæg, øvelser og gruppediskussion, og der vil være en udtalt forventning om, at deltagerne som beskrevet deltager aktivt i processerne og bl.a. tager praksiseksempler med fra egen praksis og præsenterer dem i små oplæg. Der vil også være videofremvisninger og øvelser, herunder fremstilling af narrativ dokumentation. Endelig vil der blive sat tid af til individuelle refleksioner og arbejdet med egne læringsmål. Undervisningsdagene vil derfor hver gang i grove træk bestå af de samme genkendelige elementer, nemlig: Læringsbøger, opsummeringer fra sidst, praksisoplæg, teoretiske oplæg og øvelser/video.
13 Læsegrupper Ud over holdundervisningen mødes deltagerne også i fastsatte læsegrupper uden underviser én gang mellem hvert modul, dvs. i alt 7 gange. Læsegruppemødet forventes at være 3 timer. Fortsættelse på 2.-året Efter at have gennemført Grunduddannelse i Narrativ Praksis for Socialarbejdere er det muligt at forsætte på 2.-året Videregående uddannelse i Narrativ praksis for socialarbejdere. Grupperne etableres af underviserne på 1. modul, og deltagerne aftaler selv mødested og tid. Der vil blive udleveret øvelser og opgaver til brug i læsegrupperne. Forberedelse og afsluttende opgave Grunduddannelsen afsluttes med en mindre skriftlig opgave på 5 A4-sider, hvor et eller flere eksempler fra kursistens egen praksis forbindes med den lærte teori og metode. Adgangskriterier Deltagerne skal søge deres nærmeste leder om kursusbevilling. Betalingen sker direkte til Den Korte Snor. Det er et krav, at man er ansat som pædagogisk medarbejder i en af CUKUs institutioner eller som kontaktperson i BFCK. Tilmelding Der er tilmeldingsfrist den 15. juli 2013 og der er tale om først-til-mølle-princippet ved overtegnelse. Uddannelsesbevis For at kunne erhverve sig et bevis på gennemført Grunduddannelse i Narrativ Praksis for Socialarbejdere, skal kursisten opfylde følgende: Haft max 3 dages fravær på de 16 undervisningsdage Have deltaget i 5 ud af 7 læsegruppemøder Have bidraget aktivt med casemateriale fra egen praksis til en af undervisningsdagene Have afleveret to essays af én A4-side Have deltaget i øvelser og drøftelser på undervisningsdagene og i læsegruppen Have afleveret og fået godkendt afsluttende skriftlig opgave Undervisere Der vil være to undervisere på hver undervisningsdag. Undervisere er: Mikkel Krog-Toft, Rosa Vikmann Pedersen, Mette Helweg Andersen (psykologer og supervisorer i Den Korte Snor) samt Steven Bendtsen (psykolog og leder af Den Korte Snor)
14 Praktisk information Datoer: Modul 1: 12. og 13. september 2013 Modul 2: 23. og 24. oktober 2013 Modul 3: 18. og 19. november 2013 Modul 4: 18. og 19. december 2013 Modul 5: 20. og 21. januar 2014 Modul 6: 27. og 28. februar 2014 Modul 7: 25. og 26. marts 2014 Modul 8: 12. og 13. maj 2014 Tid: Alle dage kl Sted: Den Korte Snor Suhmsgade 4, 3. sal 1125 København K Deltagerantal: Minimum 12. Pris: kr. inkl. morgencroissant, kaffe, te og frugt. For nærmere information: Uddannelsesansvarlig Mette Helweg Andersen zr5e@sof.kk.dk telefon
15
16
Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus
Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.
Læs mereNARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING
NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING VIDEN OG ERFARING FRA VOKSENPSYKIATRIEN TRINE SVARRER, SOCIALRÅDGIVER, PSYKOTERAPEUT MPF. FAGLIG LEDER I LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet U-turn
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæsevejledning til kompendium
Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information
Læs mereNARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 KURSER & KONFERENCER
NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING
Læs mereUddannelse i Refleksiv & Anerkendende Pædagogik inspireret af systemisk og narrativ teori og metode 2009/2010
Uddannelse i Refleksiv & Anerkendende Pædagogik inspireret af systemisk og narrativ teori og metode 2009/2010 Deltagere: 8 X 2 dage pr. år I alt 32 dage Uddannelsesansvarlig: Jørgen Riber Undervisere:
Læs mereNARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART GENERATOR KURSER OG KONFERENCER
NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING
Læs mereForebyggende indsatser for unge og familier
Kontakt og visitation For henvendelser vedr. visitation: Leder af VIFU Forebyg Bo Rasmussen 3113 7620 eu3t@kk.dk Leder af VIFU Kristian Skow Hopp 3118 6910 b74m@kk.dk For øvrige henvendelser og spørgsmål:
Læs mereEn narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?
En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs merePeer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5
Peer- uddannelsen Uddannelsesbeskrivelse Juni 2017 Side 1 af 5 I dette papir beskrives den peer-uddannelse, som er udviklet af projekt Ligestillet Støtte en vej til recovery i 2015. Uddannelsen er udviklet
Læs mereFra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk
Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse
Læs mereKurser 2014 www.autismecenter.dk
Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende
Læs mereMiddelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg
Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereEN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke
EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle
Læs mereÅbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012
Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge KRAP er udviklet som et integreret
Læs mereForældrene er barnets vigtigste læremestre
Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMT-O) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd. med forældrene. Denne tilgang kan forbedre
Læs mereSpædbarnsterapeut uddannelse Hold 6
Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej
Læs mereKollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk
Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ
Læs mereHandleplanen som ordreseddel
Gør tanke til handling VIA University College Handleplanen som ordreseddel Fra mål til udvikling veje til procesbaseret dokumentation 1 Mål med workshoppen Workshops skal kaste lys på konkrete elementer
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereFortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis
Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers
Læs mere! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -
"#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger
Læs mereBrydes en døgninstitution for unge under VIFU
DØGN Brydes en døgninstitution for unge under VIFU DØGNANBRINGELSE INTERNE & EKSTERNE VÆRELSER EFTERVÆRN OMSORG KONTINUITET VEDHOLDENHED Fleksibel, målrettet og individuelt tilrettelagt døgnanbringelse
Læs mereÅBEN. 2-årig uddannelse i relations- og netværksarbejde. En uddannelse for mennesker, der arbejder med andre mennesker
ÅBEN 2-årig uddannelse i relations- og netværksarbejde En uddannelse for mennesker, der arbejder med andre mennesker ÅBEN DIALOG UDDANNELSEN BESTÅR AF Seks seminarer à tre dages varighed fordelt med tre
Læs mereBørn og Unge med Spiseforstyrrelser
Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs merePå dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.
Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereSprogets magt i psykiatrisk arbejde
Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og
Læs mereÅBEN. 2-årig uddannelse i relations- og netværksarbejde. En uddannelse for mennesker, der arbejder med mennesker
ÅBEN 2-årig uddannelse i relations- og netværksarbejde En uddannelse for mennesker, der arbejder med mennesker ÅBEN DIALOG UDDANNELSEN BESTÅR AF Seks seminarer af tre dages varighed fordelt med tre seminarer
Læs mereTÆT PÅ DIGITALE UNGE
TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube
Læs mereSpædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland
Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 26.-27. september 2011. Kolding Vandrerhjem,
Læs mereKurser 2016. www.autismecenter.dk
Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD
Læs mereÅbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015
Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereDe såkaldt udfordrende og udfordrede unge -hvordan håndterer vi dem?
Kursusprogram De såkaldt udfordrende og udfordrede unge -hvordan håndterer vi dem? Brogaarden, Strib 22. 24. oktober og 3. 5. december 2018 samt opsamlingsdag den 11. marts 2019 Dette kursus handler om
Læs mereKurser 2015. www.autismecenter.dk
Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD
Læs mereMesterlæreforløb i Flerfamiliearbejde. Henriette Wilson - Poppelgården Peter Madelung - Kobberbakkeskolen Mai Juul Andersen - Poppelgården
Mesterlæreforløb i Flerfamiliearbejde Henriette Wilson - Poppelgården Peter Madelung - Kobberbakkeskolen Mai Juul Andersen - Poppelgården Beskrivelse af forløbet Vi vil med oplæg og øvelser sikre at I
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereSådan arbejder vi med udfordringerne
Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god
Læs mereKursus. Åben Dialog. Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte
Kursus Åben Dialog Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte Åben Dialog i relation til unge med behov for støtte Indledning Åben Dialog er en samtaleform, der styrker relations-
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 46, Aarhus, marts 2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereFortællinger og arbejdsmiljø
Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereÅBEN. 2-årig uddannelse i relations- og netværksarbejde. En uddannelse for mennesker, der arbejder med mennesker
ÅBEN 2-årig uddannelse i relations- og netværksarbejde En uddannelse for mennesker, der arbejder med mennesker ÅBEN DIALOG UDDANNELSEN BESTÅR AF Seks seminarer af tre dages varighed fordelt med tre seminarer
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereSUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL
Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen
Læs mereAnerkendende. 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell. Lektor cand. teol ph.d. UCN
Anerkendende kommunikation 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell Lektor cand. teol ph.d. UCN Anerkendelse er ilt i menneskers liv Ilt er først noget man tænker over, når det er en mangelvare Ligesom vi behøver
Læs mereOPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011
OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePsykiatri. Peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri Forår 2019
Psykiatri Peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri Forår 2019 Peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri Peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri henvender sig primært til recovery-mentorer
Læs mereSpædbarnsterapeut uddannelse Hold 9
1 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 9 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 25.-26. februar 2019 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereAutisme- Fordybelse for Forældre 2018
Autisme- Fordybelse for Forældre 2018 AutismeFordybelse for Forældre AutismeFordybelse har til formål, at du som forælder øger din viden om og forståelse for dit barn med autisme. Alle forældre ønsker,
Læs mereNye fællesskaber i nærområdet
Nye fællesskaber i nærområdet projektledere Jette Roesen og Trine Kjær Jensen Ensomhed - en subjektiv følelse Hvordan får vi blik for en subjektiv følelse og det der giver mening for den enkelte? Tre typologier
Læs mere1-årigt uddannelsesforløb. i et systemisk og narrativt perspektiv for konsulenter & familie-behandlere
1-årigt uddannelsesforløb i et systemisk og narrativt perspektiv for konsulenter & familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet Cand. Psych. Efter-følgende uddannet på Milano-skolens
Læs mereProjekt Skulk, Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Århus V. www.projektskulk.dk
Forandringsteori. Individuel indsats. Indsats. Proces/aktivitet Hypotese/virkning Effekt/mål Individuel Indsats for at bekæmpe skole fravær Vores tilgang er Systemisk - narrativ. Skabe kontakt Brev eller
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs merePraktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge?
Kursusprogram Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Brogaarden, Strib 24. 26. oktober og 28. 30. november 2016 samt opsamlingsdag den
Læs mereDET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES
DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet
Læs mereCoaching i organisationer
Forår 2019 Coaching i organisationer 8 dage Njalsgade 19D 1. Sal 2300 København S CVR: 37475238 kontakt@feedwork.dk +45 27 11 99 01 www.feedwork.dk Rammer Op til 25 deltagere pr hold Varighed: 8 dage x
Læs mereDu og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen
Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard
Læs mereDag 3. Modul 3. Aarhus Coaching
Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra april 2018 udbyder Mindwork & Cektos igen i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mereEfteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner
Efteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner Samvær, tilknytning og forældresamarbejde Plejebørn i teenagealderen Efterværn og ungdomsuddannelse Samtaler og kommunikation
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereEfteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE. Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage.
Efteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage. Pædagogkurset er det andet ud af fem moduler, som udbydes
Læs mereDe gode cirkler i familien. Til professionelle
De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.
Læs mereMENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER
MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereUddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision
Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det
Læs mere5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereForældreforløb
Forældreforløb 2019-20 Forældreforløb Forældreforløbet henvender sig til forældre til børn og unge med autisme, der ønsker at øge og udvikle deres viden om autisme. Det vigtigste for forældre er, at deres
Læs mereDen narrative familieklasse
Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er
Læs mereDispuk. Refleksiv og anerkendende pædagogik, Århus 2007. Undervisere: Jørgen Riber og Lene Præst. Opgave 2. Årgang. Eksternalisering og genforfatning.
Dispuk Refleksiv og anerkendende pædagogik, Århus 2007 Undervisere: Jørgen Riber og Lene Præst Opgave 2. Årgang Eksternalisering og genforfatning. Trine Hansen 1 Indledning: Mit arbejde foregår ud fra
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereGuide til. narrativ dokumentation i socialt arbejde
Guide til narrativ dokumentation i socialt arbejde Forord Denne guide til narrativ dokumentation er produceret af Den Korte Snor, Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge, Københavns Kommunes Socialforvaltning.
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 50, Aarhus, marts 2019 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mere