Undervisningsministeriets FoU-konference i København februar Program og workshopbeskrivelser

Transkript

1 Undervisningsministeriets FoU-konference i København februar 2015 Program og workshopbeskrivelser Undervisningsministeriet, december 2014

2 FoU-konferencen 2015 I dagene den 23. og 24. februar 2015 inviterer Undervisningsministeriet til den årlige FoU-konference i DGI-byen i København. Formålet med konferencen er, at deltagerne ved at høre og udveksle erfaringer om resultaterne af de aktuelle FoU-projekter bliver inspireret til at videreudvikle praksis inden for erhvervsuddannelserne. Konferencen vil i år særligt være rettet mod implementering af den nye EUDreform. På førstedagen har undervisningsminister Christine Antorini et indlæg om erhvervsuddannelsesreformen i praksis. Om eftermiddagen er der et fælles tema om ledelse af forandring i uddannelsesmiljøer og om implementeringsprocesser. Hvordan sikrer vi, at reformen og de mange resultater af FoUarbejdet bedst muligt omsættes til praksis? Det vil forskellige oplægsholdere lægge op til debat om på baggrund af erfaringer fra gode implementeringsprocesser. Konferencen veksler mellem plenumoplæg og workshops. Det fremgår af programmet, hvem oplægsholderne er, og der er en udførlig beskrivelse af hver enkelt workshop. Det vil fremgå, om der er tale om en workshop med deltageraktiviteter, eller om workshoppen er organiseret med oplæg, spørgsmål og diskussion. Vi forsøger hermed at afstemme forventningerne til, hvordan workshoppens indhold bliver formidlet. Konferencen henvender sig fortrinsvis til erhvervsskoler, AMU-centre, produktionsskoler, professionshøjskoler, uddannelsesforskere, faglige udvalg og øvrige interessenter. FoU-konferencen er brugerbetalt se nærmere under praktiske oplysninger (side 8). Al tilmelding foregår elektronisk via adressen: fou.registrering.nu. Programmet kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside: Deltagerne vil ved ankomsten til konferencen få udleveret et trykt konferencehæfte, der indeholder det endelige program, rækken af workshops, samtlige oplægsholdere med kontaktoplysninger og andet relevant indhold. I lighed med tidligere formidler vi fra konferencen. Formidlingen vil umiddelbart efter konferencen være tilgængelig på EMU. Vel mødt på FoU-konferencen Vibe Aarkrog Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold December 2014

3 Indhold Forord 2 Program for FoU-konferencen Boder i DGI-byens foyer 7 Praktiske informationer 8 Workshops på 1. dag den 23. februar kl (1. runde) Workshop 1: Bazar en anderledes videndeling, hvor du kan shoppe ny 9 viden om praksislæring og talent Workshop 2: Få inspiration til øget kobling mellem teori og praksis SOSU 10 Silkeborg som case Workshop 3: Hvordan foregår EUX i det daglige? 11 Workshop 4: Grundskoleelever i naturfagligt fokuseret undervisning på EUD 11 Workshop 5: Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? 12 Workshop 6: Kobling mellem skole og praktik i social- og sundhedshjælper- 13 uddannelsen Workshop 7: Talent i praksis erfaringer fra 12 erhvervsskoler på Talentvejen 14 Workshop 8: Kvalitet i RKV 15 Workshop 9: Bevægelse og motion på skemaet erfaringer, ideer og inspiration 16 Workshops på 2. dag den 24. februar kl (2. runde) Workshop 10: Tæt kobling mellem skole og praktik opgaver fra skolen med 17 ud i praktikken på CPH WEST Workshop 11: Strategi for Den Digitale Erhvervsuddannelse og Flipped 18 Classroom inden for erhvervsuddannelserne Workshop 12: Tidlig indsigt og handling på baggrund af ny national sprog- 19 Screening af EUD-elever Workshop 13: Lærlinges trivsel og læring i praktik 20 Workshop 14: Samarbejdsformer og -initiativer så flere unge vælger Industrien 21 som Karrierevej Workshop 15: Transfer fra diplomuddannelse: Fra underviserens private sag 22 til en pædagogisk ledelsesopgave Workshop 16: Fra A til Z med vurdering af kompetencer 23 Workshop 17: Praksisnær kompetenceudvikling af pædagogiske ledere 24 erfaringer fra FastholdelsesTaskforcens modelskoleindsats

4 Program for FoU-konferencen 2015 Konferencens 1. dag den 23. februar Ankomst og morgenmad Velkomst Chefkonsulent Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet Uddannelseseksperimenter sætter retning for ny praksis Projektchef Dorrit Sørensen, Uddannelseslaboratoriet, områdechef Camilla Hutters, EVA og Tove Svejstrup Christensen, udviklingsmedarbejder, TEC Hvordan kan man arbejde med at skabe sammenhæng mellem udvikling, forskning og praksis, så ny viden og erfaringer kommer ud at virke? Hvordan sikrer vi at udviklingsarbejde ikke bare sker ved siden af praksis, men udvikles, afprøves og implementeres? Og hvordan sikre, at udviklingsarbejdet bidrager til de strategiske indsatser, som uddannelsesinstitutionen har fokus på? Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium har i tre år arbejdet med at udvikle et metodisk koncept, som gør det muligt for uddannelser at arbejde systematisk og innovativt med at gennemføre, evaluere og implementere praksis der skaber værdi. Vi præsenterer Eksperimenthjulet - et metodisk koncept der sikrer, at man kommer hele vejen rundt om den udviklingsindsats, man arbejder med. Med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra arbejdet med uddannelseseksperimenter, fortæller udviklingsmedarbejder på TEC, Tove Christensen, hvordan man på TEC konkret arbejder med at implementere den eksperimenterende metode og tilgang. Læs mere om det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pause Workshops Runde Frokost Erhvervsuddannelsesreformen i praksis Undervisningsminister Christine Antorini Temaeftermiddag om implementeringsprocesser Plenumoplæg: Ledelse af forandring i uddannelsesmiljøer Forsker i offentlig ledelse og styring ved CBS Klaus Majgaard Reformen bliver først til virkelighed, når den skaber værdi i mødet med eleverne. Men hvordan oversættes politiske rammer og intentioner til professionel praksis? På baggrund af aktuel forskning vil jeg i oplægget pege på forskellige former for elevcentreret ledelse, der har vist sig at have positiv indvirkning på udvikling af praksis. Der anlægges et dobbelt fokus: Både på, hvad ledere og medarbejdere gør i en sådan praksis, men også på, hvordan evnen til at skabe forandring og udvikling forankres på skolen. Klaus Majgaard har i mere end 20 år arbejdet som praktiker inden for styring og ledelse, bl.a. som direktør for skoleområde og ungeindsatser i kommuner. Senest har han forsvaret en ph.d. afhandling om kvalitet i styringsdialog. Han har skrevet bogen Offentlig styring (Hans Reitzels Forlag 2013) og har netop redigeret antologien Sprækker for fornyelse. Nye Perspektiver på offentlig styring og ledelse (Djøfs Forlag 2014). Han er fagkoordinator og underviser på MPA-uddannelsen på CBS. 4

5 Kaffepause og fordeling i temagrupper Tre parallelle temagrupper Temagruppe A: At arbejde sig gennem et krydspres Forsker i offentlig ledelse og styring ved CBS Klaus Majgaard Forandringer pisker op i modsigelser i institutionens liv fx modsigelser mellem top og bund, økonomi og faglighed eller frihed og kontrol. Nogle gange bliver disse modsigelser til dilemmaer og kritiske konflikter. I denne workshop vil jeg sætte fokus på, hvordan sådanne modsigelser også indbyder til fornyelse. Jeg giver konkrete eksempler på metoder og arbejdsformer for, hvordan lærere og ledere kan arbejde sig gennem dilemmaer og konflikter og bruge disse til at forny praksis og arbejdsmiljø. Temagruppe B: Transitionsledelse i teamorganisationer teamets behov i en forandringsproces Konsulent Mette Denager, Scandinavian Training Design Implementering af nye organisatoriske tiltag har altid to sider: Den fælles, ydre forandringsproces og den personlige, indre tilpasning: Transitionsprocessen. I denne workshop vil jeg belyse teamorganiseringens betydning for det gode implementeringsforløb; ressourcen ved at have etablerede teamrelationer, og udfordringerne ved at både enkeltpersoner og teams kan komme i midlertidig uoverensstemmelse. Oplægget tager udgangspunkt i teamets behov og teamledelsens rolle, og anviser konkrete metoder både til at håndtere forskellige faser og til at revitalisere teamorganiseringen undervejs. Mette Denager har i mange år som leder og uddannelseskonsulent arbejdet med forandringsprocesser for såvel det enkelte individ, teamet som store organisationer. Hun har specialiseret sig i konfliktkompetent ledelse, opbygning af højtydende team og effektive læreprocesser. Hun har en baggrund som leder i Spies koncernen, som partner i konsulentfirmaet Scandinavian Training Design og er en erfaren facilitator, coach og underviser. Hun er certificeret mediator, og arbejder i dag som selvstændig konsulent. Mette Denager er medforfatter på flere bøger, bla. Læring med bundlinjeeffekt. Ledelse af Læreprocesser (Børsens Forlag, 2006). Temagruppe C: Praksis-deling Adjunkt Suna Christensen, NCE/Metropol Titlen er en omskrivning af det mere kendte 'videndeling', fordi viden på erhvervsskolerne i høj grad er noget, der findes og udvikles i praksis. Praksis-deling er en dynamisk relation mellem hvad, hvem og hvordan. Regeringens krav om fælles didaktisk og pædagogisk grundlag stiller krav til erhvervsskolerne om at ændre på praksis på forskellige organisatoriske niveauer og i forskellige pædagogiske sammenhænge. Mit oplæg tager udgangspunkt i erfaringer fra et FoU-projekt i , hvor 20 skoler har arbejdet med at implementere et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag. Oplægget har fokus på, hvad både ledere og lærere har lært gennem implementeringsarbejdet. Der vil være eksempler hentet fra konkrete erfaringer og plads til diskussion i løbet af oplægget. 5

6 Suna Christensen er adjunkt (cand.scient.anth) i Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Metropol. Hendes arbejdsområder er kvalitativ forskning i pædagogisk praksis, udvikling og undervisning, og hun beskæftiger sig i særlig grad med emner som kropslig læring, viden som praksis, uddannelseshistorier, læringsrelationer og faglige fællesskaber. Perspektivet på implementering er antropologisk og dermed med fokus på praksis: Hvad er det for en 'gøren', der kendetegner forandringsprocesser på erhvervsskolerne, og hvem er de involverede? Middag Konferencens 2. dag den 24. februar Ankomst og kaffe Velkomst Chefkonsulent Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet Workshops Runde Pause Erhvervsrettede læringsmiljøer for unge og for voksne Lektor Michael Svendsen Pedersen, RUC 25 år er blevet en skelsættende alder i erhvervsuddannelsesreformen. Er man under 25 år gammel, går man på EUD; er man over 25 år, går man på EUV. Det er afgørende at undervisningen bidrager til at skabe et læringsmiljø, der giver mening for lige netop de elever, der deltager i undervisningen. Om læringsmiljøet giver mening eller ej, afhænger på den ene side af læringsfællesskaberne i uddannelsen og på den anden side af elevernes livssituation. Mange unge lever et her-og-nu ungdomsliv, der endnu ikke er rettet mod et voksen- og et arbejdsliv; og mange voksne lever et voksenliv, hvor det drejer sig om at bruge livs- og arbejdserfaringer til at få fast grund under fødderne. For begge grupper har erhvervsuddannelserne særlige muligheder for at skabe sammenhæng og mening gennem faglighed. For de unge elever kan fagligheden inden for et ungdomsuddannelsesmiljø bruges til at skabe erfaringer med mulige fremtidige fagidentiteter, og for voksne elever kan fagligheden udgøre kernen i et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i og videreudvikler deres fagidentiteter. Oplægget vil give nogle bud på, hvordan der kan skabes erhvervsrettede læringsmiljøer, der giver mening for unge og for voksne Pause Nyt fra ministeriet og særlige udfordringer for erhvervsuddannelserne Afdelingschef Lars Mortensen, Undervisningsministeriet, Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Officiel afslutning på konferencen Frokost 6

7 I DGI-byens foyer kan du møde Projektet Next EUD Oplev fremtidens erhvervsskole med Next EUD og prøv selv at bruge både hænder og hoved i et tværfagligt hjælpemiddelværksted. Samtidig kan du høre mere om arbejdet med helheds- og projektorienteret tværfaglig undervisning, hvad der skal til for at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, hvilke kneb der virker i etableringen af virksomhedssamarbejde, hvordan man tænker vækst- og erhvervsrettede temaer ind i konkrete undervisningsforløb og meget mere. Next EUD er et ambitiøst samarbejde mellem tre store erhvervsskoler og Region Hovedstaden, der udvikler, afprøver og evaluerer nye former for ledelse, didaktik, undervisning, læringsmiljøer og samarbejdsrelationer i én samlet proces. Next EUD har 1½ års erfaringer med EUD grundforløb, som det kan se ud efter august Projekt Frivillig Projekt Frivillig er et offentligt initiativ, der har til formål at få elever på landets kompetencegivende ungdomsuddannelser engageret som frivillige i foreninger og organisationer. Institutionerne, herunder også erhvervsskoler, kan melde sig til ved at udnævne en frivillighedsvejleder, der så skal tage sig af at informere om projektet og gøre opmærksom på de kompetencer, man kan få ved at være frivillig. Alle elever, der aktivt deltager som frivillig i 20 timer eller mere, modtager et frivillighedsbevis til brug for fx ansøgninger/cv. Læs mere om Projekt Frivillig Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium er et forandringsprojekt, som har skullet udfordre og nytænke måden uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden tænker og udvikler uddannelse på. Både i forhold til læring, undervisning, organisation og ledelse. Projektet er nu, efter tre år, ved vejs ende og præsenterer nogle af de mange resultater. Læs mere om Uddannelseslaboratoriet Forlaget Praxis Praxis (tidligere Erhvervsskolernes Forlag) præsenterer læremidler. Praxis Munksgaard Forlaget Munksgaard præsenterer læremidler. Danish Science Factory Danish Science Factory arbejder for, at alle børn og unge skal have engagerende oplevelser med science. De skal opleve glæden ved at udforske, forstå og forandre. På konferencen præsenteres især EUD-relevante projekter: Byg en by En konkurrence, hvor EUD-elever arbejder sammen med 7. og 8. klasser om at bygge en model af en bæredygtig by. Innovationsprocessen er en central del af undervisningsforløbet og konkurrencen. Dansk Naturvidenskabsfestival i uge 39 Også erhvervsskoler kan søge om midler til et nyskabende naturfagligt undervisningsprojekt. 7

8 Praktiske informationer Tilmelding til konferencen foregår elektronisk på fou.registrering.nu Husk venligst at oplyse EAN-nummer af hensyn til e-faktura. Sidste tilmeldingsfrist er den 12. januar Priser: Deltagelse begge dage, inklusiv middag og hotel: kroner Deltagelse begge dage, inklusiv middag, eksklusive hotel: kroner Deltagelse begge dage, eksklusiv middag og hotel: kroner Deltagelse dag 1 inklusiv middag: kroner Deltagelse dag 1 eksklusiv middag: kroner Deltagelse dag 2 inklusiv frokost: kroner NCE sender faktura. Tilmelding er bindende. Eventuel afmelding skal ske skriftligt og senest den 30. januar Afmelding herefter medfører fuld betaling. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lisbeth Magnussen, NCE/Professionshøjskolen METROPOL LIMG@phmetropol.dk Direkte telefon:

9 Workshops på 1. dag den 23. februar kl Workshop 1: Bazar en anderledes videndeling, hvor du kan shoppe ny viden om praksislæring og talent Videndeling skal være levende, og det skal være enkelt og konkret at kunne tage noget med hjem til egen praksis! Vi præsenterer både en ny måde at dele viden på bazaren og en række konkrete resultater og forslag til praksisnær undervisning og talentudvikling. I bazaren kan du besøge projektboder og shoppe nye idéer og viden, som er klar til brug i din egen praksis. Boderne præsenteres med hurtige korte pitches. Ved hjælp af et balkort kan du planlægge hvilke boder, du vil besøge, om du vil vide mere eller om ideen er lige til at tage med hjem og sætte i gang. Afprøv konceptet ved selv at besøge boderne om praksislæring og talentudvikling: Byg en bil - talenthold på grundforløbet teambaseret og helhedsorienteret talentundervisning på højere niveau Hverdagstalent flere talenter i spil talentspotting, hvor de fem vækst- og personlige kompetencer sættes i spil gennem dialog og skydeskive Spil og magneter i undervisningen konkret, visuel og praksisnær teoriundervisning, som inddrager eleverne og optimerer deres læring Videoinstruktion og QR-koder i undervisningen høj elevaktivitet og mere lærertid til eleverne med praktisk og visuel instruktion Praksisnær og helhedsorienteret undervisning på EUX problembaseret og temaorganiseret undervisning med hele produktet i centrum. Metoden: Bazar som praktisk og konkret videndeling shop de gode koncepter klar til brug Boderne repræsenterer eksperimenter på TEC, som sammen med Bazaren er udviklet i regi af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium og Next EUD. 1. Workshop-plenum: a. Kort præsentation af bazarkonceptet og balkort b. Pitches, hvor boderne præsenterer, hvad de har til salg og hvorfor man netop skal besøge deres bod! 2. Besøg i boderne deltagene i workshoppen besøger boderne, som de har krydset af på deres balkort. Det vil tidsmæssigt være muligt at besøge tre stande. Der gives signal, når man skal skifte bod. Deltagerne kan tage deres balkort og det materiale, de har indsamlet ved boderne, med sig efter bazaren. 3. Kort opsamling i plenum Oplægsholdere: Projektleder Tove Svejstrup Christensen, TEC og oplægsholdere i hver af boderne fra hhv. TEC og KEA 9

10 Workshop 2: Få inspiration til øget kobling mellem teori og praksis SOSU Silkeborg som case Social- og Sundhedsskolen Silkeborg har gennemført forsøg med at lade elever komme på korte praksisbesøg på lokale plejecentre tidligt i deres uddannelsesforløb, for at styrke sammenhængen i deres uddannelse. Eleverne ud på kortere besøg på de lokale plejecentre tidligt på uddannelsen. Og udvikling af en ny eksamensform. Det er nogle af Social- og Sundhedsskolen Silkeborgs resultater af et 20 ugers forsøg med at skabe tæt kobling mellem teori og praksis for eleverne på skolen. Skolen oplevede, at mange af de unge elever, som kommer direkte fra 9. og 10. klasse, typisk ikke havde praksiserfaring med, hvad det vil sige at arbejde indenfor social- og sundhedsområdet. Ved at deltage i forsøget Tæt kobling mellem teori og praksis satte skolen fokus på at give elever på grundforløbet en tidlig erfaring med arbejdsopgaverne og -kulturen på et plejecenter. Efter besøg på plejecentre, hvor eleverne udførte konkrete opgaver i relation til borgerne, bearbejdede de efterfølgende deres oplevelser på skolen, hvor deres observationer blev sat i relation til den generelle teori. Projektleder og underviser på SOSU Silkeborg, Kirsten Nielsen, inspirerer til refleksion over muligheder og udfordringer ved et øget samarbejde med lokale plejecentre. Forsøget i Silkeborg er en del af et større FoU-program om tæt kobling mellem skole og praktik. Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning vil perspektivere resultaterne fra SOSU Silkeborg og give et bredere billede af erfaringer fra programmet. I kølvandet på de to oplæg faciliterer EVAs konsulent en inddragende dialog blandt deltagerne ud fra spørgsmål som: - Hvilke erfaringer har deltagerne gjort sig mht at styrke kobling mellem teori og praksis? - Hvilke resultater har deltagerne opnået og hvordan har de overkommet evt. barrierer? - Hvad skal der til for at lade sig inspirere af skolernes erfaringer? Oplægsholdere: Evalueringskonsulent Stine Brynskov, Danmarks Evalueringsinstitut, underviser Kirsten Nielsen, SOSU Silkeborg & adjunkt, ph.d Arnt Vestergaard Louw, Center for Ungdomsforskning, Ålborg Universitet 10

11 Workshop 3: Hvordan foregår EUX i det daglige? EUX har nu eksisteret i flere år, så der er efterhånden etableret en dagligdag, hvor især samarbejdet mellem elev-praktikvirksomhed-skole og samspillet mellem de gymnasiale fag og de fagfaglige fag er begyndt at finde deres form og løsninger. Hør om dette og drøft, om det kan sammenlignes med jeres erfaringer? Som deltager vil du få mulighed for at opleve EUX-dagligdagen fra en virksomhed, fra elever, som er langt fremme i uddannelsen og fra nogle af de undervisere, som har fingrene i uddannelsen og i løsningsmulighederne, når det gælder det tætte samspil omkring elevens uddannelsesforløb. Workshoppen vil give dig mulighed for dels at diskutere de løsninger, der er anvendt på Københavns Tekniske Skole, dels give anledning til at reflektere over den hverdag, du selv er med til at opbygge på jeres egen skole. Der vil deltage elever, virksomhedsrepræsentanter og undervisere med oplæg om egne oplevelser og der lægges op til fælles drøftelser og refleksion. Oplægsholdere: Uddannelsesleder Thomas Groth og uddannelseskonsulent Pernille Schnoor, Københavns Tekniske Skole Workshop 4: Grundskoleelever i naturfagligt fokuseret undervisning på EUD Erfaringer fra samarbejde mellem erhvervsuddannelser og grundskoler peger på, at grundskoleelever kan opleve en større motivation for naturfaglig undervisning og samtidig få bedre indblik i uddannelse og karriere indenfor tekniske og sundhedsfaglige erhverv Projekt Science samarbejde mellem grundskoler og EUD har udnyttet samarbejdets muligheder for at øge elevers motivation til at udvikle undersøgende og praktisk naturfagsundervisning i forbindelse med grundskoleelevers besøg på EUD. Kompleksiteten i fremstillingsforløb indenfor fx. fødevarer og metalvarer åbner elevernes øjne for mulighederne i en håndværksmæssig uddannelse. Ved at grundskoler arbejder sammen med erhvervsuddannelserne bliver perspektiveringen til erhvervslivet tydeligere for eleverne, de kan pludselig se hvor tingene kan bruges ude i det virkelige liv. Eleverne bliver på erhvervsskolerne opmærksomme på de naturvidenskabelige arbejdsmetoders betydning for deres videre uddannelse. Projektet har især udnyttet EUD-læreres større detailviden til at gennemføre fagligt mere intensive undervisningsforløb for grundskoleelever. Generelt har forløbene og besø- 11

12 gene skullet styrke elevernes muligheder for lære matematik og naturfag praksisnært og anvendelsesorienteret. Projektet og dets resultater vil blive præsenteret som oplæg til debat og erfaringsudveksling om naturfagligt fokuserede samarbejder mellem grundskoler og EUD. Deltagerbidrag om sundheds- eller teknikfaglige samarbejder mellem EUD og grundskoler er meget velkomne. Oplægsholdere: Konsulent Mikael Scheby, NTS-Centeret & lektor Peer S. Daugbjerg, VIA UC Workshop 5: Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Resultater fra et landsdækkende FoUprojekt på 11 skoler FoU-projektet om pædagogiske ledelse har haft til formål at indsamle viden om, hvordan en gruppe af ledere fordelt på 11 af landets erhvervsskoler forholder sig til og praktiserer pædagogisk ledelse. Afsættet for undersøgelsen er indsatser som skolerne og lederne har udvalgt som særligt relevante for pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse på de 11 erhvervsskoler har vist, at der er paradigmeskift i gang derude. Skolerne bevæger sig fra bygninger og regneark til fokus på undervisningens indhold og gennemførelse, som en leder i projektet udtalte det. Vi kan i projektet se, at der nu er ledelsesmæssigt fokus på samarbejde om den pædagogiske praksis i klasserummene og på værkstederne, understøttet af en tydelig pædagogisk strategi på skolen. Paradigmeskiftet rykker ved de bestående opfattelser af lærer- og lederroller og giver en række nye pædagogiske og ledelsesmæssige dilemmaer, som skal løses. Der stilles også nye krav til den pædagogiske leder om både en stor pædagogisk viden og en styring af lærerteam på nye måder med fokus på undervisningen; kravet til lederen er kontinuerligt at opstille og gennemføre pædagogiske udviklingsopgaver i afdelingerne. Det er målet med workshoppen at alle med interesse i erhvervsskolesektoren kan få inspiration til egen pædagogisk ledelsespraksis og/eller indsigt i det pædagogiske ledelsesarbejde og de udfordringer, som opstår i kølvandet på samme. 12

13 I workshoppen vil vi give et bud på en definition af pædagogiske ledelse og de ledelsesmæssige og pædagogiske perspektiver, projektet har kastet af sig. En eller flere ledelsesrepræsentanter fra de deltagende skoler vil præsentere deres vinkler på pædagogisk ledelse og de udfordringer, som de står overfor i hverdagen. Workshoppen vil bestå af små indlæg og debat i emneorienterede grupper, som styres af workshoppens facilitatorer. Oplægsholdere: Adjunkt René Nordin Bloch, adjunkt Marianne Riis & lektor Jørgen T. Østergaard, Metropol/NCE & udviklingschef Charlotte Bisbjerg Nielsen, EUC Nord Workshop 6: Kobling mellem skole og praktik i socialog sundhedshjælperuddannelsen Projektet sætter fokus på det gode samarbejde mellem skole og praktik. Det handler om at styrke eleverne i overgangen mellem skole og praktik, bl.a. ved at forebygge praksischok, fokusere på fraværet, skabe praksisfællesskab og tilbyde erhvervsrettet andetsprogsdansk. Bliv inspireret til, hvordan Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg sammen med kommunerne har organiseret samarbejdet ved at have fokus på at koble skole og praktik. Ved deltagelse i denne workshop får du præsenteret en model for et skole- /praktiksamarbejde og kommer i dybden med værktøjer, der virker, når man ønsker at arbejde fokuseret med at nedbringe elevfrafaldet i praktikperioden. Projektet har kørt over 2 år og viser meget positive resultater i forhold til både fravær og frafald, fx er frafaldet for de 2-sprogede elever nu under 2 %. Du bliver præsenteret for hvordan samarbejdet mellem skole og praktik er organiseret og hvordan det konkret gavner eleverne i deres uddannelsesforløb. Du vil få indblik i arbejdet med følgende værktøjer: Prøvetidssamtaler, refleksionsskemaer, praksisfællesskabsmøder, fraværssamtaler, erhvervsrettet andetsprogsdansk og elevevalueringer. Herudover hvordan vi har arbejdet med unge under 25 samarbejde med UU, styregruppemøder og praktikvejledning. Projektpræsentation med mulighed for spørgsmål og dialog. Derefter kan deltagerne komme med dilemmaer fra deres hverdag, og ud fra oplægget og den inspiration de har fået, reflektere over nye løsningsmodeller. 13

14 Vi er repræsenteret af en uddannelseskoordinator fra Billund Kommune og en uddannelsesvejleder fra SOSU. Oplægsholdere: Uddannelseskoordinator Anne Marie Jakobsen, Billund Kommune & uddannelsesvejleder Helle Schmidt, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Workshop 7: Talent i praksis erfaringer fra 12 erhvervsskoler på Talentvejen Talentvejen har gennem to år udviklet og afprøvet forskellige modeller for spotning og udfordring af EUD-elever med talent og har en række spændende resultater at fortælle. Flere steder oplever man, at niveauet højnes blandt de øvrige elever, og at lærerne finder en stor tilfredsstillelse i at arbejde med de dygtigste elever. I workshoppen vil lærere og projektleder gennem oplæg og film fortælle om projektets vigtigste resultater og udfordringer: Hvordan kan eleverne spottes, og hvordan får vi fortalt dem, at de har talent? Og hvad med dem, der ikke får tilbuddet? Hvordan undgår vi et A og et B hold? Hvad er der lagt vægt på ved udfordring af eleverne? Hvordan har det kunnet gennemføres i en praktisk hverdag? Hvilke udfordringer er vi stødt på, og hvordan har vi løst dem? Oplægget vil bl.a. fortælle om udvikling af et særligt hovedforløb med undervisning på et højere taksonominiveau, om den praktiske hverdag med særlig udfordring af eleverne på grundforløbet, om samarbejdet med Kolding Kommune om udvikling af talenter både på arbejdsplads og på skole og om at trække et talentspor til folkeskolen og de videregående uddannelser. Der vil være oplæg fra en uddannelsesleder på mekanikeruddannelsens hovedforløb, en lærer på kokkeuddannelsen, en uddannelsesleder på det merkantile hovedforløb og projektlederen. Størstedelen af vores workshop vil være præsentation med plads til spørgsmål. Der bliver også plads til at inddrage deltagernes erfaringer med talentudvikling og de tanker, de gør sig om talentudvikling i forhold til reformen. Oplægsholdere: Projektleder Kirsten Bach Kjeldal, Talentvejenn/IBC, uddannelsesleder Anders Murmann, Bil, fly og andre transportmidler & underviser Henrik Bach, Talent forløb, Mercantec, kokkefaglærer Jesper Jensen, EUC Syd & underviser Marlene Rask, IBC 14

15 Workshop 8: Kvalitet i RKV På baggrund af Nationalt Videncenter for Realkompetence NVRs erfaringer fra flere projekter med fokus på kvalitet i realkompetencevurdering (RKV) diskuteres det i workshoppen, hvordan der kan skabes kvalitet i RKV i erhvervsuddannelser for voksne (EUV), både i forhold til den generelle objektive vurdering og den individuelle vurdering. Hvordan kan metoder og principper være pålidelige og troværdige og synliggøre den enkeltes reelle kompetencer som er formålet med en realkompetencevurdering? Grundlaget for workshoppen er flere projekter, bl.a. TUP 12-projekter og UFFAprojektet (fra ufaglært til faglært på rekordtid), men også nordiske og internationale projekter. I projekterne er der udviklet modeller og værktøjer i samarbejde med praktikerne på skolerne med henblik på at kvalificere deres vurderinger. Kvalificeringen har bl.a. drejet sig om valget af relevante metoder, og det at udvikle fælles konkretisering og eksplicitering af uddannelsernes mål og kriterier, således at vurderingerne bliver mere ens og pålidelige. Projekterne har endvidere bidraget til skolernes udvikling af procedurer og retningslinjer for arbejdet med RKV. De har givet indsigt i muligheder for at skabe en overskuelig organisering af arbejdet med RKV og bidraget til udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til at løse opgaverne med RKV. Det handler bla. om at udvikle fælles sprog. Projekterne har desuden belyst, hvor udfordringerne og vanskelighederne er i forhold til at styrke arbejdet med RKV på skolerne. Herigennem gives der et bud på, hvordan problemerne kan gribes an og overkommes. I workshoppen diskuteres hvordan procedurer, retningslinjer, modeller og værktøjer udviklet i projekterne kan inspirere til at skabe kvalitet i RKV i EUV, både i forhold til den generelle objektive vurdering og den individuelle vurdering. I workshoppen præsenteres sammenhængen mellem kvalitet i RKV og udvikling af procedurer, retningslinjer, modeller og værktøjer i arbejdet med RKV. Det diskuteres ud fra deltagernes erfaringer hvordan kvalitetsmodeller og kvalitetsarbejde kan styrke RKV. Workshopdeltagerne afprøver forskellige RKV-metoder i praksis med henblik på at undersøge, hvordan de virker for den enkelte. Medarbejdere fra VEU-centre og erhvervsskoler, der har deltaget i udviklingsprojekterne, vil bidrage med oplæg i workshoppen. Oplægsholdere: Konsulent Ulla Nistrup & centerleder Kirsten Aagaard, NVR, Program for realkompetence, VIA University College, specialkonsulent Michael Andersen, EVA & VEUkonsulent Troels Stilling Stensballe, VEU-Center Vestsjælland/Selandia 15

16 Workshop 9: Bevægelse og motion på skemaet erfaringer, ideer og inspiration! Bevægelse og motion på skemaet hvordan kan det gribes an? Få ideer og inspiration med afsæt i projekterfaringer fra AARHUS TECH. Siden sommeren 2014 har AARHUS TECH sat daglig bevægelse og motion på skemaet i fem ugentlige lektioner og dermed taget hul på den nye EUD-reform. Det er sket i et projekt der har omfattet 11 klasser fordelt på tre af skolens centre. Projektet, der foregår i et samarbejde med kernesundhed Aps, har givet erfaringer med, hvordan aktiviteter med bevægelse kan organiseres i hverdagen og hvordan motion og idræt kan integreres i en erhvervsskolekultur og implementeres i organisationen. Med henblik på at få alle skolens 10 centre involveret og inddrage faglærerne som bevægelseslærere, har skolen senest igangsat et udviklingsarbejde, der bygger på erfaringerne fra forsøgsperioden. Det vil resultere i et idékatalog, som skolens lærere fremover kan støtte sig til og hente inspiration i, når de skal stå for aktiviteter med bevægelse og idræt. Workshoppen formidler de væsentligste erfaringer med bevægelse og motion på skemaet og giver eksempler fra idékataloget på praktiske aktiviteter og hvordan de kan gennemføres. Der gives samtidig bud på de særlige punkter, som man skal være opmærksom på i arbejdet. Det gælder fx den praktiske brug af rammer og faciliteter, medinddragelsen af elever/studerende, hvordan modstand blandt lærerne kan tackles betydningen af at underviserne får ejerskab og meget mere. Workshoppen bygger på oplæg og eksempler fra idé- og inspirationskataloget, suppleret af spørgsmål fra deltagerne og fælles drøftelse. Oplægsholdere: Konsulent Stig Guldberg, Stigguldberg.com & sundhedskonsulent Mette Bjerregaard, kernesundhed 16

17 Workshops på 2. dag den 24. februar kl Workshop 10: Tæt kobling mellem skole og praktik opgaver fra skolen med ud i praktikken på CPH WEST Hvordan kan skolen styrke sammenhængen mellem skole og praktik ved at give eleverne nogle opgaver at arbejde videre med i deres praktikvirksomhed? Kom og hør erfaringer fra CPH WEST, der har afprøvet forskellige former for opgaver på både tekniske og merkantile uddannelser. CPH WEST har gode erfaringer med at udarbejde opgaver, som kan bygge bro mellem teori fra undervisningen og elevernes praktiske virkeligheder i virksomhederne. På frisørafdelingen har et helt hold elever fået til opgave under deres praktikperiode at arbejde videre med en særlig teknik på baggrund af teori og øvelse i den foregående skoleperiode. Eleverne var selv med til at forme opgaven og udvælge hvilke klippeformer, de ville anvende og kombinere. På det merkantile område udviklede underviserne praktikopgaver i samarbejde med den enkelte virksomhed. Der blev lagt stor vægt på personlig kontakt, og på at ideen skulle give mening og værdi for virksomheden. Eleverne siger selv, at de er blevet klogere på deres virksomhed og på hvordan teori kan anvendes i praksis. Virksomhederne har også været positive overfor opgaven, blandt andet fordi de har haft indflydelse på, hvordan den blev udformet. Forsøget på CPH WEST er en del af et større FoU-program om tæt kobling mellem skole og praktik. Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning vil perspektivere resultaterne fra CPH WEST og give et bredere billede af erfaringer fra programmet. Der lægges op til diskussion blandt deltagerne om, hvordan man kan koble teori og praksis, så eleverne oplever en større sammenhæng i deres uddannelse. Deltagerne byder ind med eksempler og stiller spørgsmål til oplægsholderne. Oplægsholdere: Specialkonsulent Pernille Hjermov, Danmarks Evalueringsinstitut, uddannelsesleder Johnny Plambæk (merkantile uddannelser) & underviser Laila Vibeke Justesen (frisøruddannelsen) & adjunkt Arnt Vestergaard Louw, Center for Ungdomsforskning, Ålborg Universitet 17

18 Workshop 11: Strategi for "Den Digitale Erhvervsuddannelse" og Flipped Classroom inden for erhvervsuddannelserne Flipped Classroom er en undervisningsform, der primært har bredt sig på grundskoleområdet. Kan denne undervisningsform også anvendes på erhvervsuddannelserne? JA! Kom og hør om Mercantecs erfaringer. Som en del af den nye EUD-reform skal Undervisningsministeriet udarbejde en strategi for Den Digitale Erhvervsuddannelse. Strategien tager udgangspunkt i målene fra reformen, og Danmarks Evalueringsinstitut udarbejder i den forbindelse et inspirationskatalog med eksempler fra praksis, som bliver et bilag til strategien. På første del af workshoppen får du indsigt i strategien og hvad den betyder for skolerne. Typisk for den traditionelle skole er, at læreren først gennemgår det nye stof for eleverne, som så efterfølgende øver sig på det der er gennemgået. Ved Flipped Classroom foregår den instruktive del af undervisningen primært via online læringsvideoer, hvor den enkelte elev sætter sig ind i det nye stof derhjemme. Da eleverne på forhånd har sat sig ind i det nye stof, når de møder på skolen, kan en stor del af eleverne gå direkte i gang med den praktiske afprøvning. Underviseren får derved mere tid til at tage sig af de elever, der har svært ved stoffet. På Mercantec arbejder vi med Flipped Classroom, og inden for automatikuddannelsen har vi fx gennemført et Flipped Classroom-forløb af én uges varighed, hvortil underviseren udarbejdede et antal læringsvideoer, som eleverne undervejs anvender som erstatning for tavleundervisningen. Målet med anden del af workshoppen er at inspirere til, hvordan Flipped Classroom kan anvendes på erhvervsuddannelserne. Du kan forberede dig til workshoppen ved at se denne video: Første del af workshoppen består af en status på strategien for "Den Digitale Erhvervsuddannelse" med tilhørende inspirationsmaterialer, efterfulgt af en dialog med deltagerne om ideer til, hvordan skolerne kan implementere den i praksis. I anden del af workshoppen præsenterer Mercantec erfaringerne med Flipped Classroom, efterfulgt af en dialog med deltagerne om deres eventuelle erfaringer, samt en efterfølgende diskussion og brainstorm om hvilke muligheder, deltagerne ser i forhold til at anvende Flipped Clasroom på erhvervsskolerne. Oplægsholdere: Områdeleder Steen Grønbæk, Mercantec & undervisningskonsulent Søren Vagner, Undervisningsministeriet 18

19 Workshop 12: Tidlig indsigt og handling på baggrund af ny national sprogscreening af EUD-elever Screeningsværktøjet giver skolerne og underviserne detaljeret viden om elevernes sproglige styrker og svagheder i forbindelse med start på en erhvervsuddannelse. Det er let, tidsoverkommeligt og fleksibelt at anvende og samtidig overskueligt, relevant og handlingsanvisende at aflæse. Projektet har til brug for EUD-elever udviklet et nyt nationalt sprogscreeningsværktøj, der effektivt giver en uddybende afdækning af: nødvendig viden om elevernes sproglige kompetencer ift. at planlægge form, indhold og omfang af undervisningen og undervisningsmæssige udfordringer i forhold til elevernes kendskab til relevante førfaglige ord og begreber (gråzonesprog) i relation til faglig læsning og skrivning. Sprogscreeningsværktøjet inddeler eleverne i fire niveauer i forhold til, om de har: 1. gode sproglige kompetencer 2. sproglige vanskeligheder i mindre grad (løses gennem vejledning og selvindsigt og egen indsats) 3. væsentlige sproglige vanskeligheder (behov for ekstra støtte og særlig indsats) 4. alvorlige sproglige vanskeligheder (behov for SPS og/eller ordblindetest og muligvis kompenserende redskaber). Workshoppens deltagere opnår kendskab til, hvor simpelt den tekniske afvikling af sprogscreeningen foregår, og hvordan screeningsresultaterne kan aflæses og omsættes til praktiske tiltag i undervisningen. I workshoppen præsenteres kort de bagvedliggende metoder for kvalitetssikring af screeningsværktøjet. Der er mulighed for selv at prøve, hvor let det er at stille værktøjet til rådighed for eleverne, hvad eleverne skal svare på (et udpluk) og hvordan screeningsresultaterne kan hentes. Deltagerne vil desuden arbejde med eksempler på vurdering af screeningsresultater. Workshoppen afsluttes med refleksion over handlemuligheder på egen skole på baggrund af screeningsresultater og diskussion af værdien af og perspektiverne i den detaljerede viden om elevernes sproglige kompetencer herunder fx opfølgende formativ testning. Oplægsholder: Læsevejleder Mads Vesterager Madsen, evidencenter/århus Købmandsskole 19

20 Workshop 13: Lærlinges trivsel og læring i praktik Der er for tiden et begyndende fokus på kvalitet i praktikken i de danske vekseluddannelser. I denne workshop deler p.hd.stipendiat Jan Bisgaard fund fra sine nyeste feltstudier på forskellige praktiksteder og præsenterer hvad lærlinge og elever selv italesætter som mest betydningsfuldt for deres læring og trivsel. Men hvad er det egentlig der sker ved læring i praktik og hvad er det mere præcist der bidrager positivt til trivsel og læring, når elever/lærlinge arbejder i deres praktikforløb? Workshoppen zoomer helt tæt på hverdagspraksis på en række danske praktiksteder og giver deltagerne indblik i ny forskning i praktikkens komplekse didaktik. Desuden præsenteres de mest essentielle fokusområder, der bidrager positivt til lærlinges/elevers trivsel og læring. Deltagerne vil også undervejs blive inviteret til sammen at udvikle ideer til, hvordan skoler, praktikcentre og praktiksteder kan samarbejde om lærlinge/elevers trivsel og læring i praktik. Med workshoppen vil deltagerne således dels opnå et indblik i dugfrisk forskning i praktikkens didaktik og dels være med til at skabe et fornyet syn på, hvordan skoler, praktikcentre og praktiksteder kan samarbejde om at skabe kvalitet i praktikken for lærlinge/elever i de danske vekseluddannelser. I workshoppen præsenteres en række konkrete eksempler fra hverdagspraksis med afsæt i billeder, interviewudtalelser og observationsbeskrivelser. Ud fra disse eksempler præsenteres en model for praktikkens didaktik og forskellige fokusområder som bør have opmærksomhed ved læring i praktik. Denne indføring i praktikkens didaktik sker med brug af Prezi, hvorved deltagerne opnår forståelse af didaktikkens helhed og særlige fokusområders enkeltdele. Workshoppen afsluttes med en brainstorm-proces, hvor deltagerne inviteres til at udvikle forslag til, hvordan skoler kan samarbejde med praktiksteder med henblik på at skabe øget kvalitet ved læring i praktik. Oplægsholder: Ph.d.-stipendiat Jan Bisgaard, Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium og Metropol/NCE 20

21 Workshop 14: Samarbejdsformer og -initiativer så flere unge vælger Industrien som Karrierevej Industrien som Karrierevej hvordan stimulerer vi unges parathed og lyst til at tage en erhvervsuddannelse, herunder de 80 % unge, der med den nye vejledningsreform pr. definition er afklarede? Og hvordan bruger vi de nyudviklede metoder og samarbejdsformer i vores daglige arbejde? I Industrien som Karrierevej har Herning Kommune skabt et samarbejde og et fællesskab om en lokal og national udfordring, nemlig at for få af vores unge vælger uddannelse og karriere inden for industrien. Hør mere om hvad det kræver at skabe en fælles dagsorden på tværs af statslige, kommunale og private aktører, hvordan man holder liv i den fælles udfordring og hvilke konkrete initiativer, der er afprøvet for at afhjælpe, at de unge ikke i tilstrækkelig grad vælger erhvervsuddannelsesvejen. Projektets initiativer understøtter bl.a. den åbne skole, kontanthjælpsreformen og erhvervsskolereformen med initiativer som: Matematik i murerfaget De rullende ungdomsuddannelser Industrifremmende loge Konsortium UU-aftener på virksomheder Skoleskills Nogle af initiativerne er lige til at kopiere mens andre kræver et længere forarbejde, men modellen for samarbejde kan også eksporteres til andre kommuner og andre specifikke udfordringer. Læs mere om projektet: Workshoppen har tre elementer: 1. Som indflyvning arbejder vi med og reflekterer over, hvordan en ung, som tager en erhvervsuddannelse ser ud 2. Oplæg om Industrien som Karrierevej 3. Fælles opgave med, hvordan vi som aktører i feltet arbejder sammen om at få flere unge til at vælge erhvervsskolevejen. Oplægsholder: Projektleder (Industrien som karrierevej) Marianne Rasmussen Rahbek, Herning Kommune 21

22 Workshop 15: Transfer fra diplomuddannelse: Fra underviserens private sag til en pædagogisk ledelsesopgave På Randers Social- og Sundhedsskole har vi gennem projektet udviklet og implementeret en model for, hvordan den pædagogiske leder gennem systematiske tiltag kan skabe rammer for, at underviserne overfører og anvender det, de lærer på diplomuddannelse, til at kvalificere deres undervisningspraksis. Pædagogisk ledelse fremstår i dag som et klart politisk og forskningsmæssigt ideal, der skal styrke kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne. God pædagogisk ledelse beskrives blandt andet som lederens deltagelse i undervisernes efteruddannelse og kompetenceudvikling. Hvert år investerer skolerne store ressourcer i den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Alt for ofte opleves diplomuddannelsen som en privatsag, hvor underviseren koncentrerer sig om tilegnelse af akademisk viden, opgaveskrivning og eksamenspræstation. Alt for sjældent er underviserens fokus rettet mod en kvalificering af praksis gennem ny viden. Dette skisma kalder på pædagogisk ledelse. Med afsæt i teorier om læringsmæssig transfer og den reflekterende praktiker er projektets formål, at undersøge hvordan den pædagogiske ledelse kan skabe rammer for, at underviserne overfører og anvender, det de lærer på diplomuddannelsen til praksis. Dialog om læringsmål og motivation for transfer, målrettet refleksion i mindre grupper og undervisnings-eksperimenter med efterfølgende feedback er konkrete pædagogiske ledelsestiltag, der virker også i praksis. Workshoppen indledes med et kort oplæg om projektets teoretiske og praktiske baggrund. Herefter præsenteres deltagerne for konkrete og handlingsanvisende metoder til pædagogiske ledelse. Projektets resultater illustreres gennem empiriske citater og der lægges op til en fælles debat. Deltagerne vil endvidere få mulighed for at diskutere og udfordre projektets erfaringer sammen med to undervisere, som har mærket den pædagogiske ledelse på egen krop. Workshoppen afsluttes med refleksioner over, hvordan det hørte kan overføres og anvendes i egen organisation. Oplægsholdere: Uddannelsesleder Anne-Birgitte Rohwedder & underviserne Jette Baagøe Jensen og Anne- Mette Fyrst Johansen, Randers Social- og Sundhedsskole 22

23 Workshop 16: Fra A til Z med vurdering af kompetencer sådan kommer vi rundt om opstart, afklaring, gennemførelse og validitet To forskellige projekter har beskæftiget sig med vurdering af kompetencer og præsenterer i denne workshop erfaringer og resultater: Projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid arbejder med succeskriterier på to niveauer: 1) 1050 kursister skal have afsluttet et komprimeret uddannelsesforløb og 230 skal være i gang med et af de nyudviklede uddannelsesforløb, når projektet slutter pr. 31. marts ) At udvikle komprimerede uddannelsesforløb basseret på de nyudviklede korte realkompetencevurderings (RKV)-forløb. I workshoppen præsenteres, hvordan man konkret har arbejdet med at afkorte RKVforløbene for henholdsvis uddannelser på SOPU og på frisøruddannelsen på CPH WEST. Der er udviklet ensartede RKV-forløb for at sikre, at kursisterne kommer igennem den samme afprøvning i forhold til den specifikke uddannelse. Samtidig er der udviklet metoder til at gennemføre ensartet vurdering af kursistens kompetencer, således at kursisterne bliver vurderet ud fra samme kriterier hver gang, der foretages en RKV. Udviklingen af disse standarder har været nødvendige, for dels at sikre validiteten i arbejdet med den praktiske tilrettelæggelse de afkortede RKV-forløb, dels selve vurderingen af kursisternes kompetencer. Projektet Vurdering af kunnen mod nye job (TUPVAK) har haft fokus på at udvikle og optimere indsatser knyttet til individuel kompetencevurdering (IKV), især på de interne linjer. Der skal være orden i eget hus, før yderligere indsatser sættes ind for at annoncere IKV til virksomheder, ansatte og ledige. Det betyder, at projektets fokus har været at kigge på hele effektkæden fra information, over afdækning af virksomhedens og medarbejderens behov til kompetencevurdering som alt sammen fører til en konkret uddannelsesplan. TUPVAK har ramt lige ind i den uddannelses- og beskæftigelsespolitiske realitet her og nu. Hvorfor det? Fordi vurdering og anerkendelse af realkompetencer indgår som et helt centralt middel og fundament for det dobbelte uddannelsesløft. Fordi alle voksne over 25 år skal realkompetencevurderes før de kan indgå i et af de tre EUV-forløb, der fører fra ufaglært til faglært. Fordi den nye beskæftigelsesreform indeholder RKV, som krav om og metode til afklaring og vurdering af de lediges uddannelsesbehov. Fordi fremtidige kompetencevurderinger bliver centrale i udvikling af nye uddannelser. Oplæg fra hver af de to projekter, efterfulgt af spørgsmål og debat. 23

24 Oplægsholdere: Faglærerne Tine Rønberg & Jane Ohlsen, CPH WEST & underviser Line Bach Holm, SOPU Udviklingschef John Vinsbøl, Selandia Erhvervsrettede Uddannelser Workshop 17: Praksisnær kompetenceudvikling af pædagogiske ledere erfaringer fra Fastholdelses- Taskforcens modelskoleindsats FastholdelsesTaskforce samarbejder med 10 erhvervsskoler/modelskoler, hvor kompetenceudvikling af pædagogiske ledere og undervisere tager udgangspunkt i implementering af udvalgte pædagogiske værktøjer på skolernes EUD grundforløb. FastholdelsesTaskforce er et fire-årigt satspuljeprojekt, der afsluttes ved udgangen af Målet for projektets indsatser er at styrke kvaliteten og pædagogikken for grundforløbene i de erhvervsfaglige uddannelser med henblik på at øge fastholdelsen af projektets målgruppe af unge. Det sker gennem samarbejde med en række erhvervsskoler, hvor undervisere og ledere kompetenceudvikles gennem implementering af udvalgte pædagogiske metoder og værktøjer. Målgruppen er primært unge mellem 15 og 25 år, som har potentiale for en erhvervsfaglig uddannelse, men som af forskellige grunde har vanskeligt ved at gennemføre uddannelsen. Kompetenceudviklingen finder sted over længere tid og sker i en vekselvirkning imellem teori og træning af undervisere og ledere i deres egen praksis, hvor eksterne specialister forestår udviklingsprocessen. Målet er, at skolen efterfølgende kan fremstå som modelskole med en markant reducering af frafaldet. Indsatsen på de første modelskoler er nu, efter 1½ års arbejde, ved at sætte tydelige spor. Skolernes ledelse har oplevet, hvilke betydning et tydeligt pædagogisk og didaktisk grundlag har, når der skal arbejdes med nye pædagogiske tiltag, der styrker kvaliteten i undervisningen. De har ligeledes oplevet hvilken betydning pædagogisk ledelse har, når underviserne skal føle sig trygge og skal understøttes i forandringsprocessen. For flere ledere er det en ny rolle, der skal fremelskes og prioriteres. En kort præsentation af indsatsen ved FastholdelsesTaskforce og derefter oplæg fra to modelskoler, hvor to ledere fortæller om uddannelsesforløbet de har gennemgået og om den afklaring, det har givet dem når man har arbejdet med kompetenceudvikling af egen praksis på skolen. Efterfølgende gruppedialog om hvordan bliver man den gode pædagogiske leder for undervisningsteamene. I den forbindelse opsummering af fremtidige kompetenceudviklingsbehov. 24