Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser
|
|
- Rune Benjamin Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012
2 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: Udarbejdet af: AT/HMJ/SFJ/LM Kontrolleret / godkendt: LM Filnavn: S:\ Let at komme rundt\final\let at komme rundt - bilagsnotat om ungdomsuddannelser.docx
3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Fokus Data og metode Om ungdomsuddannelserne Lokalisering Elever Rejserelationer Transportefterspørgsel Rejseformål Transportmidler Rejser til uddannelse Tilgængelighed til Pendlernettet Om pendlernettet Pendlernettes dækning Serviceniveau ved uddannelsessteder Pendlernettes dækning for elever Kollektiv tilgængelighed Tidsforbrug Skift... 24
4 1 Baggrund 1.1 Fokus Som led i projektet Let at komme rundt er tilgængeligheden til ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden et særligt fokusområde. Ungdomsuddannelserne er centrale regionale rejsemål. Tilgængeligheden med kollektiv transport har betydning for de unges uddannelsesvalg. Mange unge har ikke alternative transportmuligheder, og en god kollektiv transport mellem hjem og uddannelsessted har stor betydning for hverdagslivet. I dette notat er transportefterspørgslen kortlagt for unge til: De fire gymnasiale uddannelser: alment gymnasium (STX), højere forberedelseseksamen (HF), handelsgymnasium (HHX) og teknisk gymnasium (HTX) Erhvervsuddannelserne (EUD) grundforløb og videregående forløb Dette notat indeholder: En kortlægning af transportefterspørgsel til lokaliteter, hvor der tilbydes ungdomsuddannelse - med en særlig fokus på elevernes transport (kapitel 3). En vurdering af hvordan det sammenhængende højklassede kollektive transportudbud, defineret ved det såkaldte Pendlernet, er i stand til at tilfredsstille denne efterspørgsel (kapitel 4). En beskrivelse af den kollektive transports serviceniveau i form af tidsforbrug og antal skift. Rejser med kollektiv sammenlignes med rejser i bil (kapitel 5). 1.2 Data og metode Lokalisering af uddannelsessteder Uddannelsesstedernes fysiske afgrænsning er identificeret, idet der i GIS er indtegnet polygoner, som dækker deres områder. I flere tilfælde er forskellige uddannelsestyper lokaliseret samme sted. Data for unge til STX og HF Region Hovedstaden står for at koordinere optaget til alment gymnasium STX og HF og har derfor kunnet levere adresser for de knap ny optagne elever i Disse elever kan knyttes til 50 forskellige uddannelsessteder. Det antages, at mønstret for bosætning for 1. års elever i store træk svarer til det, der også gælder for de senere årgange af elever, således at datasæt er repræsentativt for alle unge på STX og HF i området. Adresser for elever er omsat til koordinater, idet 98 % af alle adresser har kunnet koordinatfastsættes. Data for unge til erhvervsskoler Region Hovedstaden har til et tidligere projekt om uddannelsesrejser indkøbt adresseoplysninger om elever på erhvervsskoler i Dette datasæt er stillet til rådighed. Det omfatter alle ca elever på 49 lokaliteter for erhvervsuddannelser samt ca elever til handels- og tekniske gymnasier på i alt 14 lokaliteter. Elever på erhvervsuddan- 1
5 nelser dækker både grundforløb og videregående forløb. Adresser for elever er omsat til koordinater. Praktisk taget alle adresser har kunnet koordinatfastsættes. Transportadfærd til uddannelsesstederne Fra den nationale transportvaneundersøgelse (TU) er udvalgt rejser til de geografiske polygoner for ungdomsuddannelserne. I den nationale transportvaneundersøgelse spørges et repræsentativt udsnit af årige danskere meget detaljeret om deres transportadfærd på en konkret dag. Rejser identificeres på adresser og geokodes, hvorved de kan henføres til konkrete lokaliteter. Der har kunnet identificeres 899 relevante ture til lokaliteter for ungdomsuddannelse på et datasæt dækkende interview i perioden Det lyder ikke af meget, men fordi der er tale om en fuldstændig repræsentativ stikprøve, kan der tegnes et relativt præcist billede af de overordnede mønstre mht. fx rejseformål og transportmiddelbrug. Data rækker ikke til en præcis beskrivelse for de enkelte uddannelsessteder- og typer. Tilgængelighed til Pendlernettet Movia har i samarbejde med kommuner og regioner netop fastlagt det såkaldte Pendlernet. Det repræsenterer det overordnede sammenhængende net af kollektiv transport, som skal prioriteres højt i planlægningen. Pendlernettet omfatter i Region Hovedstaden alle statens banestrækninger samt i alt 35 lokalbanestrækninger og buslinjer. Der er lavet en opgørelse af, hvor mange af uddannelsesstederne der er dækket af Pendlernettet. Og der er lavet en opgørelse af, hvor mange af de studerende, som ved deres bolig har adgang til Pendlernettet. Tilgængeligheden til Pendlernette defineres på samme måde som i Movais arbejde med Pendlernettet, idet der fra bopælsadressen skal være under 400 meter i fugleflugt til et busstop i fingerbyen, 600 meter til et busstop udenfor fingerbyen, 600 meter til en lokalbanestation eller 800 meter til station på statens baner. Tidforbrug og skift i kollektiv transort Alle adresser for de unge er så at sige sendt en tur i Rejseplanen, idet der ses på en rejse om morgenen på en hverdag til uddannelsesstedet. Køreplanen, som den er gældende i foråret 2012, anvendes. Der accepteres gangafstande på op mod én kilometer. De 6 % af de unge, som ikke har kollektiv transport indenfor en rækkevidde af én kilometer, indgår ikke i beregningerne. For hver rejse finder man følgende oplysninger om en kollektiv rejse mellem bopæl og uddannelsessted: gangtid i begge ender af rejsen, samlet rejsetid samt antal skift. Tilgængelighed: kollektiv versus bil For hver elev er beregnet rejsetiden i bil ad den hurtigste rute, idet der er medtaget tidsforbrug til: Gang i begge ender af rejsen Kørsel på strækninger med faktisk hastighed - hvilket i flere tilfælde er lavere end den skiltede hastighed Ventetid i kryds Parkeringssøgetid ved uddannelsesstederne Trængsel på strækninger er medtaget i form af nedsat hastighed i forhold til den tilladte, men der er ikke taget højde for situationer, hvor biltrafikken kørere ekstremt langsomt eller helt standses. 2
6 Ved at sammenholde den beregnede rejsetid i bil med den tilsvarende i kollektiv transport beregnes en rejsetidsratio, som fortæller om konkurrenceforholdet målt på tid, ved at bruge bil hhv. kollektiv transport. Beregningen af rejserute i bil bruges til at optegne, hvor stor en belastning disse rejser er på forskelige dele af vejnettet (hvis alle bruger bil). 3
7 2 Om ungdomsuddannelserne 2.1 Lokalisering Uddannelsesstederne i Region Hovedstaden er beliggende som vist på figur 2.1. De almene gymnasiale uddannelser (STX og HF) finder man i alle større byer, hvorimod de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (HHX og HTX) kun findes i nogle af byerne. Erhvervsskolerne (EUD) er koncentreret i Storkøbenhavn. Dertil kommer EUD uddannelser i Hillerød samt nogle typer af EUD uddannelser Helsingør og Frederikssund. Figur 2.1 Lokalisering af ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden 4
8 2.2 Elever Af tabel 2.1 fremgår det, at der i Region Hovedstaden er knap elever på de fire forskellige typer af gymnasieuddannelser. På erhvervsuddannelserne er der knap elever, hvoraf en tredjedel er på grundforløbet. Gymnasieeleverne har dagligt behov for at komme mellem hjem og uddannelse. Det gælder også de fleste af eleverne til erhvervsskolerne, men der vil være perioder, hvor nogle har kortere eller længere praktikog læreforløb på andre lokaliteter. Tabel 2.1 Elever på ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik for 2010 Alment gymnasium STX Højere forberedelseseksamen HF Handelsgymnasium HHX Teknisk gymnasium HTX Gymnasieelever i alt Grundforløb Erhvervsuddannelser EUD-elever i alt Rejserelationer I figur 2.2 er vist relationer mellem bopæl og uddannelsessted for unge på de almene gymnasieuddannelser. Tilsvarende er vist for de erhvervsrettede gymnasieuddannelser på figur 2.3. Man skal være opmærksom på, at der for gymnasieuddannelserne kun indgår ca. en tredjedel af eleverne, idet data tager udgangspunkt i førsteårs elever. Det fremgår af figurerne, at de unge i vidt omfang vælger de nærmeste gymnasier. Det gælder både de almene og de erhvervsrettede uddannelser. Men eftersom de erhvervsrettede gymnasier er færre, må flere rejse langt for at komme til det nærmeste. Der er undtagelser fra det generelle mønster. Fx så trækker københavnergymnasierne nogle elever langt fra. Rundt om er der også lokale forhold som gør, at nogle gymnasier trækker elever fra naboområder. 5
9 Figur 2.2 Relation hjem-uddannelse STX og HF Figur 2.3 Relation hjem-uddannelse HHX og HTX I figur 2.4 er vist relationer mellem bopæl og uddannelsessted for unge til erhvervsskolernes grundforløb. Tilsvarende er på figur 2.5 vist for elever på de videregående forløb. Også her ser man, at de unge i vidt omfang vælger de nærmeste uddannelsessteder. Men eftersom der er langt imellem dem, når man kommer udenfor københavnsområdet, så får nogle elever lange rejseafstand. Det gælder i særlig grad eleverne på de videregående uddannelsesforløb. 6
10 Figur 2.4 Relation hjem-uddannelse EUD grundforløb Figur 2.5 Relation hjem-uddannelse EUD videregående 7
11 3 Transportefterspørgsel 3.1 Rejseformål Der kan tegnes en profil af transportefterspørgslen til ungdomsuddannelserne på baggrund af data fra den nationale transportvaneundersøgelse (TU), hvorfra man har en repræsentativ stikprøve på knap 900 rejser til lokaliteter for ungdomsuddannelser. Af disse er 530 rejser foretaget af elever, som skal i skole. Registreringerne fordeler sig med to tredjedel til de rene gymnasier, lidt over en tredjedel til de rene EUD uddannelsessteder og knap en fjerdedel til steder med samlokalisering af begge typer af uddannelse. Se figur 3.1. Størstedelen af rejser til uddannelsesstederne, eller mere præcist 59 %, er unge på vej i skole. Der er også en del arbejdsrejser. Dertil kommer, at lokaliteterne bruges til fritidsaktiviteter - sport, fester og andre arrangementer - som fører til en vis aktivitet af forældre og andre, der henter og bringer de unge. Det fremgår af figur 3.2. På figur 3.3 er vist en opdeling i formål for alle personrejser til gymnasier, til EUD uddannelsessteder og til områder med et blandet tilbud af gymnasier og EUD. Der er et betydeligt større element af arbejdsrejser til områder med EUD uddannelser end til gymnasierne. Hvilket muligvis til dels forklares ved, at der i interviewet spørges om beskæftigelse, og nogle elever og lærlinge måske opfatter sig selv som værende i arbejde og ikke som studerende. Gymnasier 66% Figur 3.1 Fordeling af turregistreringer på type af uddannelsessted Arbejde 21% Fritid 11% Hente/bringe 9% Figur 3.2 Formål for rejser til Uddannelsesområderne Blandet 22% EUD 12% Uddannelse 59% 8
12 Gymnasier EUD Blandet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Uddannelse Arbejde Fritid Hente/bringe Figur 3.3 Rejser til typer af ungdomsuddannelser- fordeling på rejseformål 3.2 Transportmidler Set under ét er fordelingen af de transportmidler, der anvendes på rejser til uddannelsesstederne som vist på figur 3.4. En tredjedel går eller cykler, en tredjedel rejser med kollektiv transport og en tredjedel kommer i bil som fører eller som passager. Som det fremgår af figur 3.5, så spiller bilen en større rolle i transporten til de erhvervsfaglige uddannelser end til gymnasierne. Det kan have en sammenhæng med lokalisering og forskellige aldersprofiler. Den kollektive transport spiller for begge typer af skoler en betydelig rolle. Kollektiv 33% Bil passager 11% Bil fører 22% Gang og cykel 34% Figur 3.4 Fordeling af turregistreringer på type af uddannelsessted Gymnasier EUD Blandet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Gang og cykel Bil fører Bil passager Kollektiv Figur 3.5 Rejser til uddannelsestyper fordelt på transportmidler - alle typer af rejser 9
13 Når man kigger nærmere efter i data, finder man markant forskellige transportprofiler for skolerne i københavnsområdet. Derfor er der foretaget en opdeling, hvor københavnsområdet defineres ved: København, Frederiksberg, Rødovre, Hvidovre, Gentofte, Gladsaxe og Tårnby. Med denne opdeling kan man opgøre transportmidler for forskellige rejseformål i de to typer af områder - se figur 3.6. Den kollektive transport har en særlig stor betydning i uddannelsesrejserne i begge områdetyper. I central- og nabokommunerne bruges bus og tog til mere en halvdelen af rejserne, og praktisk taget resten af eleverne går eller cykler. De uddannelsesøgende udenfor københavnsområdet bruger for 40 % vedkommende kollektiv transport, mens resten går, cykler eller kommer med bil. Undervisere og andre som arbejder på uddannelsesstederne er ikke lige så flittige kollektivbrugere som de unge. I københavnsområdet gå eller cykler de, og udenfor bruger de bil. Til fritidsaktiviteterne på skolerne hentes og bringes de unge ofte i bil - især på uddannelsesstederne udenfor centralområderne. Den kollektive transport spiller imidlertid også en rolle til disse aktiviteter. Uddannelsested i københavnsområdet *under 50 registrerede ture Uddannelsessted udenfor københavnsområdet Hente/bringe* Hente/bringe Fritid Fritid Arbejde Arbejde Uddannelse Uddannelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Gang og cykel Bil fører Bil passager Kollektiv Gang og cykel Bil fører Bil passager Kollektiv Figur 3.6 Rejser til uddannelsessteder fordelt på beliggenhed, formål og transportmiddel 3.3 Rejser til uddannelse I det følgende ses alene på de data der relaterer sig til rejser med uddannelsesformål. I figur 3.7 er vist fordeling af rejselængder opdelt på forskellige temaer: uddannelsestype, transportmiddel og lokalisering. 10
14 35% 30% 25% Uddannelsestype EUD dækker også samlokalisering af begge typer Middelværdi Median Gymnasial 7 km 5 km EUD 19 km 15 km Samlokalisering 15 km 10 km 20% 15% 10% Gymnasial EUD 5% 0% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Transportmiddel Gang og cykel Bil Kollektiv Middelværdi Median Gang og cykel 3 km 3 km Bil fører 15 km 15 km Bil passager 9 km 5 km Kollektiv 15 km 11 km Lokalisering Middelværdi Median 35% København 10 km 5 km 30% Udenfor Kbh 10 km 7 km 25% 20% 15% 10% København Udenfor København 5% 0% Figur 3.7 Fordeling af rejselænge for rejser til ungdomsuddannelser på uddannelsestype (øverst), transportform (i midten) og lokalisering (nederst) 11
15 Den gennemsnitlige rejselængde er 10 km til uddannelsesformål. Det dækker over en del korte og enkelt meget lange rejser. Medianen, der hvor halvdelen rejser kortere og halvdelen længere, er på 6 kilometer samlet set. Der kan identificeres følgende forskelle i rejselængder: Der rejses længere til EUD uddannelsessteder end til de gymnasiale uddannelser. Til de rene gymnasielokaliteter rejses i snit 7 km og til de rene erhvervs uddannelsessteder rejses i snit 19 km. Gang og cykel bruges overvejende på afstande under 5 km. Bilture, hvor den unge selv er chauffør og kollektive ture, er begge i snit 15 kilometer. Bilture som passager er i snit kortere end, når den unge selv er chauffør. Den gennemsnitlige rejselængde er 10 kilometer både i og udenfor København. Spredningen på rejselængden til de københavnske gymnasier er imidlertid stor, idet mange kommer fra områder tæt på skolerne, men der også er flere med meget lange rejselængder. 12
16 4 Tilgængelighed til Pendlernettet 4.1 Om pendlernettet Movia har i samarbejde med kommuner og regioner identificeret et overordnet kollektivt net, som kaldes Pendlernettet. Det udgør den del af det kollektive transportsystem, som i særlig grad skal varetage de store transportstrømme og de længere rejser på tværs af regionen og dermed på tværs af kommunale grænser. Pendlernettet repræsenterer det sammenhængende net af baner og busser. Her skal der være hyppig og direkte betjening og en stabilitet som gør, at kunderne tør stole på, at tilbuddet er til stede over en længere årrække. Pendlernettet skal ved løbende forbedring og udvikling bidrag til, at flere får en bedre kollektiv betjening og dermed medvirke til at understøtte målet om, at den fremtidige trafikvækst primært skal ske i den kollektive trafik, og at trængsels- og miljøpåvirkningen reduceres. I Region Hovedstaden består Pendlernettet af 35 bus- og lokalbanelinjer, hvoraf fire krydser grænsen til naboregionen. Pendlernettet for Region hovedstaden er vist på figur 4.1, hvor også regionens ungdomsuddannelsessteder er markeret. En oversigt over de 35 linjer er vist i tabel 4.1 og en mere detaljeret opgørelse over de enkelte linjer er vist i tabel 4.2. Tabel 4.1 De 35 bus- og lokalbanelinjer i Pendlernettet i Region Hovedstaden Antal Linjenumre R linjer 5 230R, 310R, 360R, 380R, 390R S & E linjer 8 150S/173E, 200S, 250S, 300S/330E, 350S, 400S/400, 500S, 600S Øvrige mellembys linjer 7 18, 120, 123, 184, 320, 354, 370 Byinterne 10 1A, 2A, 3A, 4A, 5A, 6A, 9A, 301, 302, 801A Lokalbaner 5 910, 920R, 930R, 940R, 960R 13
17 Figur 4.1 Pendlernettes linjer i Region Hovedstaden og uddannelsessteder 14
18 Tabel 4.2 Pendlernettes linjer i Region Hovedstaden Afgange i begge retninger hverdage per time Passagerer Køreplantimer Passagerer/ ikke myldretid myldretid aften per år per år køreplantime kl kl. 7-9 kl R* Roskilde - Frederikssund R Frederikssund - Farum R Gilleleje - Helsinge R Helsinge - Hillerød R Helsingør - Helsinge R bane Hillerød - Hundested R bane Hillerød - Fr.Borg - Helsingør R bane Hillerød - Gilleleje-Helsingør R bane Hillerød-Tisvildeleje bane Jægersborg - Nærum R linjer og lokalbaner i alt S/173E Kokkedal - Nørreport S Lyngby - Avedøre S Buddinge - Islands Brygge S/330E Ishøj - Nærum S Ballerup - Dragør S/400 Lyngby - Ishøj S Kokkedal - Ørestad S* Hillerød - Roskilde S og E linjer i alt Nordhavn st. - Friheden * Høje Tåstrup - Køge * Glostrup-Roskilde Nørreport-Lyngby-Holte Helsinge - Fr.sund Holte - Nivå Fredensborg - Humlebæk Øvrige mellembys linjer i alt A København A København A København A København A København A København A København A Helsingør Hilerød Hillerød A og øvrige bybuslinjer i alt Pendlernettet *Kører delvist udenfor Region Hovedstaden 15
19 4.2 Pendlernettes dækning Ud fra data om transportadfærden ved man, at 75 % af bus- hhv. togbrugerne kommer i en afstand af højest: 400 meter fra et stoppested i fingerbyen 600 meter fra et stoppested udenfor fingerbyen 600 meter fra lokalbanestationer 800 meter fra øvrige stationer Disse afstande, som måles i luftlinjeafstand, er for Movia (af Tetraplan) benyttet til at beregne oplande til den kollektive transport i al almindelighed og Pendlernettet i særdeleshed. Ud fra registeroplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og det Centrale Virksomheds Register (CVR) kan man beregne, hvor stor en del af alle boliger, virksomheder og arbejdspladser, der ligger indenfor denne afstand af den kollektive transport - og specielt indenfor rækkevidden af Pendlernettet. Med disse forudsætninger og data kan oplandet i Region Hovedstaden opgøres. Resultater er vist i tabel 4.3. Tabel 4.3 Pendlernettes dækning af boliger og ansatte i Region Hovedstaden % af husstande % af ansatte Statens baner 51 % 57 % Pendlernet inkl. statens baner 77 % 79 % Alle baner og alle busser 97 % 97 % 4.3 Serviceniveau ved uddannelsessteder I tabel 4.4 er vist en opgørelse af serviceniveauet af den kollektive transport ved forskellige typer af uddannelsessteder. Der skelnes mellem beliggenhed i københavnsområdet og øvrige områder. Kategoriseringen i farverne rød, gul og grøn er foretaget efter, hvor stor en andel af skolerne, som er stationsnære eller har Pendlernettet indenfor rækkevidde. Fx betyder en rød farve, at under 60 % af skolerne i kategorien opfylder kravet. Tilsvarende betyder grøn, at størstedelen, defineret ved mindst 85 % af skolerne, opfylder beliggenhedskravet. 16
20 Tabel 4.4 Serviceniveau for betjening med kollektiv transport til uddannelsessteder Afstand målt i luftlinje fra hospitalsområdets kant til station hhv. stoppested Andel af steder <60% 60-85% >85% I københavnsområdet* Stationsnærhed afstand område-station Pendlerbusnet afstand område-stop 400 m 800 m m 400 m 800 m Antal skoler STX og HF 29 % 75 % 89 % 79 % 100 % 28 HHX og HTX 50 % 75 % 75 % 100 % 100 % 4 EUD 38 % 71 % 75 % 100 % 100 % 24 Udenfor københavnsområdet* STX og HF 14 % 45 % 59 % 55 % 86 % 22 HHX og HTX 10 % 30 % 50 % 50 % 90 % 10 EUD 8 % 24 % 40 % 64 % 92 % 25 * København, Frederiksberg, Rødovre, Hvidovre, Gentofte, Gladsaxe og Tårnby Samlet set så kan man om tilgængeligheden til uddannelsesstederne konkludere at: Der er en relativt lav grad af stationsnærhed for ungdomsuddannelser under ét. Bedst ser det ud for de almene gymnasier i københavnsområdet. Udenfor københavnsområdet er der i alle kategorier af ungdomsuddannelser en lav grad af stationsnærhed. Pendlernettes dækning af uddannelsesstederne i københavnsområdet er god, idet de fleste har Pendlernettet indenfor en rækkevidde af 400 meter. Udenfor skal man op på en rækkevidde af 800 meter for at opnå en ligeså høj dækningsgrad med Pendlernettet. 13 ud af 113 uddannelsessteder ligger ikke indenfor Pendlernettes opland, defineret ved tidligere nævnte afstands kriterier på 400 m, 600 m og 800 meter til stoppesteder og stationer. Se figur 4.2. Der er muligvis andre lokale buslinjer som betjener her, men der er ikke en direkte opkobling til det overordnede og sammenhængende Pendlernet. 17
21 Figur 4.2 Uddannelsessteder beliggende udenfor Pendlernettets opland 4.4 Pendlernettes dækning for elever For den enkelte person er det den samlede rejse, der bestemmer, hvor attraktiv den kollektive transport er. God tilgængelighed ved uddannelsesstedet kan være ligegyldigt, hvis der i ved boligen er en dårlig tilgængelighed. Der er foretaget en beregning af, hvor godt Pendlernettet dække eleverne ved deres bopæl. Se tabel
22 Tabel 4.5 Tilgængelighed ved boligen for elever til uddannelsessteder. Opdelt på tilgængelighed til statens baner, Pendlernettet og hele det kollektive net Dækket af Pendlernet < 50 % % > 75 % Københavnsområdet Statens baner Andel af elever med tilgængelighed til Pendlernet inkl. statens baner Hele nettet inkl. alle busser STX og HF 62 % 83 % 97 % HHX og HTX 59 % 84 % 97 % EUD grundforløb 64 % 88 % 98 % EUD hovedforløb 65 % 89 % 98 % Alle i københavnsområdet 63 % 87 % 98 % Udenfor københavnsområdet STX og HF 21 % 49 % 90 % HHX og HTX 21 % 49 % 84 % EUD grundforløb 25 % 58 % 88 % EUD hovedforløb 27 % 57 % 91 % Alle udenfor Københavnsområdet 24 % 53 % 88 % Alle i Region Hovedstaden 43 % 69 % 93 % Samlet set så gælder for elevernes tilgængelighed ved boligen: Elever til alle typer af ungdomsuddannelse i københavnsområdet bor generelt steder med god kollektiv betjening. To tredjedele har en station indenfor rækkevidde. Udenfor københavnsområdet bor kun ca. en fjerdedel af eleverne stationsnært. Lidt under halvdelen af gymnasieeleverne og kun lidt over halvdelen af EUD eleverne har Pendlernettet indenfor rækkevidde af boligen. I københavnsområdet har praktisk taget alle en eller anden form for kollektiv betjening nær boligen. Uden for København skal mere end en tiendedel længere end de definerede oplandsafstande for at komme til en bus eller et tog. 19
23 5 Kollektiv tilgængelighed 5.1 Tidsforbrug Hvis alle unge en dag valgte at bruge bil til uddannelsen, hvilket for mange ville betyde at få andre til at køre dem, så ville de fylde på vejnettet som vist på figur 5.1. Det tidsforbrug der er forbundet med at tage turen i bil hhv. kollektiv transport for alle de unge er vist i figur 5.2. Rejsetidsratioen, dvs. forholdet mellem den tid det tager med kollektiv i forhold til bil, er vist i figur 5.3. For uddannelsesstederne i københavnsområdet, finder man, at: Trefjerdedele af eleverne i københavnsområdet kan komme i skole med kollektiv transport på mindre end den dobbelte tid af, hvad det tager, hvis de bliver kørt i bil. Trefjerdedele af alle elever kan, under normale omstændigheder, komme til og fra deres uddannelsessted på under 20 minutter i bil og under 40 minutter med kollektiv transport. Elever til de almene uddannelser - STX og HF - har generelt kortere rejsetid end elever til de øvrige ungdomsuddannelser. Det gælder både i bil og med kollektiv transport. For uddannelsesstederne udenfor københavnsområdet, finder man, at: Halvdelen af eleverne kan komme i skole med kollektiv transport på under den dobbelte tid af, hvad det tager, hvis de bliver kørt i bil. Elever til EUD uddannelserne har det største tidsforbrug blandt de forskellige uddannelsestyper. Trefjerdedele af eleverne til EUD kan være fremme på under 30 minutter i bil og ca. 55 minutter i kollektiv transport. Elever til de almene gymnasieuddannelser har et tilgængelighed, målt på tidsforbrug, der minder om deres medstuderende i københavnsområdet. På under 20 minutter vil mere end trefjerdedele være fremme med bil og en tilsvarende andel vil være fremme med kollektiv transport på under 30 minutter. 20
24 Figur 5.1 Hvis alle elever til ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden kommer i bil til uddannelsesstedet (som førere eller passager), og de kører af den hurtigste rute, så vil det fylde på vejene som vist i figuren 21
25 Med bil Københavnsområdet 100% Andel af elever Udenfor københavnsområdet 100% Andel af elever 75% 75% 50% 25% 0% STX & HF EUD grund EUD videregående HHX & HTX minutter % 25% 0% STX & HF EUD grund EUD videregående HHX & HTX minutter Med kollektiv transport Københavnsområdet 100% Andel af elever Udenfor københavnsområdet 100% Andel af elever 75% 75% 50% 25% STX & HF EUD grund EUD videregående HHX & HTX 50% 25% STX & HF EUD grund EUD videregående HHX & HTX 0% % minutter Figur 5.2 Rejsetid i minutter. Elever til ungdomsuddannelser, hvis de alle bruger bil (øverst) hhv. kollektiv transport (nederst) 22
26 Københavnsområdet 100% Andel af elever 75% 50% 25% EUD videregående EUD grund HHX & HTX STX & HF Tid kollektiv 0% Tid bil 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Udenfor københavnsområdet 100% Andel af elever 75% 50% 25% STX & HF HHX & HTX EUD grund EUD videregående Tid kollektiv Tid bil 0% 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Figur 5.3 Rejsetidsratio - forholdet mellem at rejse med bil og med kollektiv transport - for elever i københavnsområdet og udenfor 23
27 5.2 Skift I tabel 5.1 er vist en opgørelse af, hvor mange skift i den kollektive transport, der er forbundet med, at elever til ungdomsuddannelser bruger kollektiv transport, når de skal i skole. Ved opgørelsen accepteres gangafstande på op mod 1 kilometer til og fra bussen. Hvis der er flere valgmuligheder mht. rute, så vælges den hurtigste, også selvom det ikke nødvendigvis er den nærmeste. 6 % af de studerende, har ikke et kollektivt transporttilbud indenfor én kilometer fra deres bopæl. De indgår ikke i opgørelsen. Langt de fleste elever kan komme direkte med kollektiv transport mellem deres hjem og uddannelse uden at skulle foretage et skift: 81 % af eleverne i københavnsområdet kan komme til deres ungdomsuddannelse uden skift. Tilgængeligheden, målt på om få eller mange må skifte, er høj for alle fire uddannelsestyper. 61 % af eleverne udenfor københavnsområdet kan komme til deres ungdomsuddannelse uden skift. Den kollektive tilgængelighed er, målt på parameteren skift, høj for STX og HF. Derimod indebærer kollektiv rejser til EUD og de erhvervsrettede gymnasieuddannelser ofte skift, og tilgængeligheden karakteriseres med den gule og røde farve. Tabel 5.1 Andel af unge med skift, hvis alle bruger kollektiv transport til uddannelse 0 skift for: < 50 % % > 75 % Københavnsområdet Antal skift STX & HF 87 % 12 % 1 % 0 % HHX & HTX 80 % 19 % 1 % 0 % EUD grund 79 % 20 % 1 % 0 % EUD videregående 79 % 19 % 2 % 0 % Alle i københavnsområdet 81 % 17 % 1 % 0 % Udenfor københavnsområdet STX & HF 81 % 18 % 1 % 0 % HHX & HTX 66 % 32 % 2 % 0 % EUD grund 53 % 41 % 6 % 0 % EUD videregående 42 % 51 % 7 % 0 % Alle udenfor København 61 % 35 % 4 % 0 % Alle i Region Hovedstaden 72 % 25 % 2 % 0 % 24
Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012
Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?
Læs mereBilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler
Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Dato: 14-08-2012
Læs mere28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område
28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort
Læs mereDet Strategiske Net 2016
Det Strategiske Net 2016 (Tidligere Pendlernettet) Det Strategisk e Net revideret efter Rev. dato: 20. april 2016 Indhold 1 GENERELT OM DET STRATEGISKE NET... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Kriterier for optagelse
Læs mere2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia
2. oktober 2012 TØF Korsør Movias Pendlernet Jeppe Gaard, områdechef, Movia 1. Hvorfor? 2. Hvordan? processen 3. Nettet 4. Det videre arbejde Hvorfor et Pendlernet? Staten Hovedparten af væksten i transportarbejdet
Læs mereKOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4
REGION HOVEDSTADEN KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk LOKALISERING VED PRØVESTENSCENTRET
Læs mereRejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:
Læs mereTRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4
REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE
Læs mereIndførelses af Pendlernettet i Movias område
Notat Indførelses af Pendlernettet i Movias område Thomas Damkjær Petersen Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798
Læs mereMOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid
MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem
Læs mereNye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTransportvaner i Region Syddanmark Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse
Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse November 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Databehandling... 2 2.1 Databasen... 2 2.2 Geografisk efterkodning... 2 2.3 Stikprøven...
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereMidttrafiknettet -efterspørgsel og serviceniveau
Midttrafiknettet -efterspørgsel og serviceniveau Sammenfatning Marts 2010 Dato: 8.3.2010 Udarbejdet af: LM/JaH/HMJ/SFJ Kontrolleret/godkendt: LM Filnavn: S:\1520031.Midttrafik rutestruktur\slutrapport\sammenfatning.doc
Læs mereFremtidens kollektive transport i Region Sjælland
Notat Dato: 22.10.2016 Projekt nr.: 100-5992 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Emne: Hovedkonklusioner fra Mobilitetsatlas, Fase 1 1 Indledning Som
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Læs mereLet at komme rundt. Regional tilgængelighed med kollektiv transport
Regional tilgængelighed med kollektiv transport August 2012 Dato: 16-08-2012 Udarbejdet af: LM/HMJ/AT/SFJ Kontrolleret / godkendt: LM Filnavn: S:\2084101.Let at komme rundt\final\let at komme rundt - sammenfattende
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region
Læs mereKvadratnetsanalyse af tilgængelighed i nuværende busnet. Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening
af tilgængelighed i nuværende busnet Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening April 2009 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Afstand til stoppesteder... 2 3 Rejser til Ringsted Station og Borup
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe
Læs mereNye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer
Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereStevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereDragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Herlev
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte
Læs mereBilagØU_120319_pkt.17_03. Pendlernet. Høringsforslag, Svarfrist skriftligt til
Pendlernet Høringsforslag, 3.2.2012 Svarfrist 10.4.2012 skriftligt til tdp@moviatrafik.dk Forord Med Pendlernettet ønsker Movia i fællesskab med kommuner og regioner at få fastlagt grundstammen i den kollektive
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup
Læs mereKollektiv transport til Hillerød og Hvidovre hospitaler - I lyset af ny hospitalsstruktur
Bilag 1 - Side -1 af 87 - I lyset af ny hospitalsstruktur September 2014 Bilag 1 - Side -2 af 87 - I lyset af ny hospitalsstruktur September 2014 Dato: 26.09.2014 Notatnummer: 2084251.01 Rev: 4 Udarbejdet
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereNyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereRødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereSURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1
SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.
Læs mereDen nye Transportvaneundersøgelse
Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst
Læs mereOvenstående princip, vil ifølge forslag 2, gennemføres bybusser, der betjener områderne:
BILAG 2 Tilpassede regionale køreplaner På hovedstrækningerne i Odense kører der både bybusser og regionalbusser. Ved at takte køreplanen i perioden 13.30-17.30 på hverdage, vil antallet af afgange kunne
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereTransportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, uni@regioner.dk Danske Regioner
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs merePendlernettet på kommuneniveau
Pendlernettet på kommuneniveau Bilagsrapport Maj 2012 Kommunerne: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Vallensbæk, København, Frederiksberg, Rødovre, Tårnby og Dragør INDHOLD
Læs mereREGIONALUDVALGET SKRIFTLIG HØRING
Den 28. februar 2012 REGIONALUDVALGET SKRIFTLIG HØRING SAG NR. 1 HØRING AF MOVIAS FORSLAG TIL PENDLERNET SAGSFREMSTILLING Movias bestyrelse har fremsendt et forslag til Pendlernet til høring i kommuner
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs mereAfstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse
A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse
Læs merePendlernet på kommuneniveau. Bilagsrapport. Kommunerne: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm
Pendlernet på kommuneniveau Bilagsrapport Kommunerne: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm INDHOLD 1 OM BILAGSRAPPORTEN... 1 2 SERVICEMÅL - BOLIGER...
Læs mereOMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2
MOVIA OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Baggrund 2 3 Interviewundersøgelse
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009
Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.
Læs mereNyt Bynet på Nørrebro
Nyt Bynet på Nørrebro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Nørrebro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereData om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område
Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse
Læs mereFremtidens kollektive transportknudepunkter
Fremtidens kollektive transportknudepunkter i Hovedstadsområdet Partnermøde onsdag d. 16. maj 2018 Den Haag, Holland Hvor og hvordan kan vi planlægge for store kollektive trafikknudepunkter med multiskift?
Læs mereUdmøntning af besparelse på Natbusser -Faktaark og kort
Udmøntning af besparelse på Natbusser -Faktaark og kort 21. september 2016 81N Ballerup - Dragør Alternativ betjening: 5A og S-tog Overgår til 350S Ingen betjening af Kongelundsvej og Søvang i Tårnby og
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereKarakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget
Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik
Læs mereMinianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?
Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme
Læs mereNyt Bynet i Rødovre Kommune
Nyt Bynet i Rødovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Rødovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereGeografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden
September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET
Læs mere- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år
Notat Til: Styregruppe for ny linjefordeling Kopi til: Arbejdsgruppe Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. oktober 2014
Læs mereStatus på Flextur. Baggrund. Udvikling i borgernes brug af Flextur NOTAT
Status på Flextur Baggrund Flextur blev indført i Frederikssund Kommune i december 2014, som et supplement til de almindelige busruter i ydertimerne og i de tyndest befolkede dele af kommunen. Flextur
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereDen typiske student på HHX er lige som på HTX en dreng med forældre, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Dato: 2. maj 2011.
Analyse af mulighederne for udbud af HHX i Haslev Køge Handelsskole har i samarbejde med ZBC i Næstved indsendt en ansøgning for at oprette HHX i Haslev. Målet er at styrke uddannelsesfrekvensen blandt
Læs mereBaggrund for Fremkommelighedsbarometer
Mellemby Byintern Baggrund for Fremkommelighedsbarometer Det er vigtigt at skabe et barometer, der er let overskueligt også for folk, der ikke er vant til at beskæftige sig med det. Det er derfor vigtigt
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereEftersyn af den kollektive transport i Helsingør Kommune
Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør Kommune Åben køreplanlagt buskørsel og Flextur Januar 2016 Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør Kommune Åben køreplanlagt buskørsel og Flextur
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereUdbud af erhvervsuddannelser
Udbud af erhvervsuddannelser Sammenlignet med de gymnasiale uddannelser er erhvervsuddannelserne kendetegnet ved, at der er mange meget forskellige typer af uddannelser. Både fagligt og formmæssigt f.eks.
Læs mereTilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017
Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte
Læs mereBetjeningen i 4 områder (markeret med gult) giver anledning til nærmere analyse, da passagertallet er relativt beskedent.
BILAG 5 Nedlæggelse af kørsel i nogle bydele Det er ikke i alle byområder busserne benyttes lige flittigt. Tabellen på den følgende side viser budgetterede passagertal fordelt på radialer og tidsrum. Betjeningen
Læs mereNyt Bynet på Østerbro
Nyt Bynet på Østerbro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Østerbro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereNyt Bynet i Hvidovre Kommune
Nyt Bynet i Hvidovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Hvidovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereAdministrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mereNyt Bynet i Brønshøj- Husum
Nyt Bynet i Brønshøj- Husum - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Brønshøj-Husum 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereErhvervs- og vækstudvalget, forretningsudvalget samt regionsrådet
Center for Regional Udvikling Vækst og Kompetencer BILAG 4 Til: Erhvervs- og vækstudvalget, forretningsudvalget samt regionsrådet Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang C Telefon 38 66 50 00 Fax 38 66 55
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Svend Torp Jespersen og Ole Kveiborg 1 Indhold Metode Overordnede resultater Resultater på kommuneniveau Resultater på kvadratkilometerniveau 2 Metode GIS
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040
Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning
Læs merePerformance Management i Movia
Performance Management i Movia Paper udarbejdet til Ålborg Trafikdage 2010 Henrik Visborg Thune Teamleder budget og økonomistyring Movia Baggrund og formål: Med kommunalreformen i 2007 skiftede det økonomiske
Læs mereTalmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.
Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne
Læs mereEftersyn af den kollektive transport i Helsingør. Åben køreplanlagt buskørsel og Flextur. Arbejdsprogram
Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør Åben køreplanlagt buskørsel og Flextur Arbejdsprogram Oktober 2015 Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør Åben køreplanlagt buskørsel og Flextur
Læs mereNyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereNotat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune
Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. december 2015 Arbejdsprogram for trafikbestilling
Læs mereFrederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009
Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.
Læs mere