NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER UDGÅET OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME SYGDOMME, HERUNDER ISOLATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER UDGÅET OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME SYGDOMME, HERUNDER ISOLATION"

Transkript

1 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME SYGDOMME, HERUNDER ISOLATION CEI 4. udgave 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Indledning Smittespredning i sundhedssektoren kan forebygges på flere måder Ulemper og risici ved isolation Juridiske forhold omkring smitsomme sygdomme, isolation, undersøgelser m.v Patientens og de besøgendes rolle i forebyggelsen af smittespredning Nøglebegreber 8 3. Smittemåder Smittespredning Mikroorganismer og smittereservoir Smittekæden Smitteveje Luftbåren smitte Vehikelbåren smitte Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Isolationsformer Barrierepleje på flersengsstue (isolation på flersengsstue) Kohorteisolation Isolation på enestue Isolationsstue med sluse Karantæneafsnit og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Håndhygiejne Værnemidler Patientens udskillelser Utensilier (udstyr, instrumenter) Snavsetøj Affald Rengøring Laboratorieprøver Orientering til patienten Mærkning af stuen Praktisk arbejde i slusen/forrum Bestik og service Dokumenter Besøgende Undersøgelse og behandling uden for stamafdelingen (transport) Patientens seng, sengebord og andet udstyr ved udskrivelse Ophævelse af isolation 26 2 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

3 Indholdsfortegnelse 5. Særlige problemer/sygdomme Forholdsregler imod spredning af multiresistente mikroorganismer på hospital Tuberkulose (TB) MDR-TB Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved lungetuberkulose Infektion med Clostridium difficile Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med C. difficile Norovirus gastroenteritis Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med norovirus Infektion med Respiratorisk syncytial virus (RSV) Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med RSV Fnat Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved fnat Alfabetiske lister over infektionssygdomme Oversigt over sygdomme baseret på klinisk symptombillede Liste over infektionssygdomme Definitioner og forkortelser Referencer 64 Bilag 1 Isolationsstuens udstyr og indretning 68 Bilag 2 Påtagning og aftagning af værnemidler 74 Bilag 3 Særlige værnemidler 76 Bilag 4 Stillingtagen til isolation af diarre-patienter 77 Bilag 5 Auditskema til brug på sengeafdelinger 78 3 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

4 1. Forord Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation er 4. reviderede udgave af Råd & anvisninger om isolation og forholdsregler ved pleje af patienter med smitsomme sygdomme. Den henvender sig, som tidligere, især til de lokale hygiejneorganisationer og embedslægeinstitutioner. Den er tænkt som en hjælp i dagligdagen og ved udarbejdelsen af lokale retnings linjer primært for hospitalerne, men kan også anvendes til andre institutioner fx plejehjem, hjemmepleje og anden professionel pleje. Der gælder samme principper for smitte og afbrydelse af smitteveje, ligegyldigt om det er en patient på hospital eller en borger i eget hjem. De konkrete tiltag kan være forskellige og af forskellig intensitet alt afhængig af borgerens situation, smitterisikoen i forhold til andre beboere og beboerens evne til at samarbejde om de forebyggende foranstaltninger. Dette er ikke nærmere konkretiseret i denne retningslinje, men må tilpasses den individuelle situation og smitterisiko. Ordet behandling anvendes her i bred forstand jf. Sundhedsloven (13) og omfatter bl.a. undersøgelse, pleje, behandling og genoptræning. Formålet med bogen er at bidrage til forebyggelse af spredning af almindelige infektionssygdomme antibiotikaresistente mikroorganismer eksotiske importerede infektionssygdomme og at forebygge, at den enkelte patient, personale og besøgende påføres en infektion. Evidens og ordvalg Som hovedreference er anvendt CDC s seneste isolationsguidelines (1) og skal/bør anvendes til at understrege anbefalingens styrke. De anførte anbefalinger er at betragte som minimumsanbefalinger. Der kan forekomme lokale skærpede retningslinjer. Bogens indhold For en lang række sygdommes vedkommende vil spredning af smitte kunne forebygges ved hjælp af generelle infektionshygiejniske retningslinjer baseret på de oprindelige procedurerelaterede retningslinjer (2). I særlige tilfælde er det nødvendigt at anvende supplerende (diagnoserelaterede) infektionshygiejniske retningslinjer. Enkelte sygdomme volder erfaringsmæssigt problemer, hvorfor der er tilføjet separate afsnit om disse (multiresistente bakterier, tuberkulose, Clostridium difficile (herunder hyper virulente typer), norovirus, RS-virus, fnat og norsk fnat). Bogen giver et overblik over de principper, der i dag anvendes for at begrænse smitte i sundhedsvæsenet. Bogen kan også bruges som op slagsværk i forbindelse med aktuelle problemstillinger. For nogle sygdomme gælder særlige vejledninger udgivet af Sundhedsstyrelsen - eksempelvis kopper, pandemisk influenza og MRSA (3,4,5), hvorfor disse ikke er udførligt behandlet her. Vejledningerne kan findes på Yderligere information om sygdommene, om diagnostik samt eventuelle supplerende oplysninger vil kunne hentes på Statens Serum Instituts hjemmeside: og i de regionale klinisk mikrobiologiske afdelinger. Bogen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Central Enhed for Infektionshygiejne, med følgende sammensætning: Blenda Böttiger, overlæge, Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut. 4 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

5 1. Forord Bodil Forman, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Region Midtjylland Brian Kristensen, overlæge, Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Region Midtjylland Dorthe Bruun Jacobsen, ledende oversygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Køge Sygehus, Region Sjælland Dorte Buhl, hygiejnesygeplejerske, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital, Region Hovedstaden Gitte Kronborg, overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden Lene Junker, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet, Region Hovedstaden Ole Heltberg, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Enhed, Næstved Sygehus, Region Sjælland Anne Kjerulf, overlæge, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut Elsebeth Tvenstrup Jensen, overlæge, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut 5 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

6 2. Indledning Mange af de epidemiske sygdomme, der tidligere er set i Danmark, er nu velkontrollerede ved hjælp af vaccinationsprogrammer og/eller viden om smitteveje og afbrydelse af disse. Man vil således næppe se epidemier af tyfus, scarlatina, difteri eller poliomyelitis i Danmark fremover. Samfundsmæssige ændringer kan dog føre til, at allerede kendte sygdomme optræder epide misk. Et eksempel på dette var polioepide mi erne i 1934, 1944 og Nye infektionssygdomme opstår og stiller nye krav til sundhedsvæsenet. Erhvervet immundefekt syndrom (AIDS) er et eksempel fra 1980 erne og Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS) blev aktuel i 2003 (6). Risikoen for nye influenza-typer og dermed epidemier er fortsat til stede; det manifesterede sig som en pandemi med influenza A (H1N1) v i Samtidig medfører ny molekylærbiologisk diagnostik, at udbrud erkendes tidligt, og at der hurtigere fås et overblik over smitteveje og epidemiologi. Tilsigtede epidemier eller spredning af mikroorganismer har indført et hidtil ukendt trusselsbillede i form af bioterror, hvor fx miltbrand (anthrax) eller en ellers udryddet infektionssygdom som kopper kan blive aktuel (7). Øget og ændret forbrug af antibi otika, ikke mindst i primærsektoren, medfører udvikling af nye resi stensegen skaber hos tidligere overvejende følsomme mikroorganis mer. Der er nu resistensproblemer både i Danmark (fx MRSA og ESBL samt andre resistente tarmbakterier), i vores umiddelbare nabolande (multiresistent TB) samt i resten af verden. Befolkningens rejseaktivitet øger risikoen for import af sjældnere infektionssygdomme, hvilket gælder almindelige turist- og erhvervsrejser og nydanskeres besøg i hjemlandet. Ud over akut behandling behandles danske patienter nu også for ikke-akutte sygdomme på udenlandske hospitaler, med risiko for at patienterne bliver koloniseret eller inficeret med resistente mikroorganismer. Patienten kan pådrage sig en infektion i forbindelse med indlæggelse eller behandling - en hospitalsin fektion, eller i dag snarere en sundhedssektor-infektion. Hidtil er hospitalserhvervede (nosokomielle) infektioner blevet snævert defineret som infektioner, der ikke var i inkubationsfase på ind læggelsestidspunktet, og som blev erhvervet under patientens indlæggelse. I nutidens sundhedsvæsen bliver begrebet bredere. Mange hospitalsforløb er kortvarige (fx dagkirurgi, daghospital og ambulant kontakt), med hurtig udskrivelse med behandling i hjemmeplejeregi, eller hyppig vekslen mellem hospital, aflastningsplads og plejebolig. Derfor anvender vi her begrebet sundhedssektorerhvervede infektioner (svarende til det engelske Health care- Associated Infection HAI). Arbejdsbetingede infektioner hos sundheds personale betragtes også som sundhedssektorinfektioner. De fleste sundhedssektorinfektioner rammer patienter, der i forvejen er svække de, og kun sjældent persona let. De involverede mikroorga nismer stammer ofte fra patientens normalflora og kun en mindre del af in fektionerne skyldes smittespredning fra kilder uden for patienten. De komplicerede arbejdsgange, mange invasive under søgelser og behandlinger på hospitalerne sammen med et ofte stort arbejdspres øger risikoen for, at de infektionsforebyggende retningslinjer ikke overholdes konsekvent. Modtagelige patienter kan i visse tilfælde beskyttes ved beskyttelsesisolation; dette område er ikke specifikt beskrevet i denne bog. 2.1 Smittespredning i sundhedssektoren kan forebygges på flere måder 1. Øget modstandskraft Patien ternes modstandskraft kan søges øget ved hensigtsmæssig pleje og kost, regulering af blodmangel, sukkersyge etc. samt ved antibiotikaprofylakse eller vaccination. Udsat personale kan evt. tilbydes vaccination. 6 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

7 2. Indledning 2. Antimikrobiel behandling Den anden mulighed er snarest at behandle de inficerede patienter. I praksis ophører smitterisiko ved en del infektions sygdomme ret hurtigt efter at adækvat antibiotikabehandling er påbegyndt. Da der under alle omstændigheder går nogen tid før en infektion erkendes og dernæst før den er effektivt behandlet, kan denne mulighed ikke stå alene. 3. Afbrydelse af smitteveje Den tredje mulighed er at afbryde smittevejene, hvilket må anses for den vigtigste infektionsforebyggende faktor. infektionshygiejniske retningslinjer kombineret med gode fysiske rammer og veltilrettelagte arbejdsgange forebygger direkte eller indirekte kontaktsmitte samt smitte med blod og vævsvæsker og en stor del af de eksogene infektioner. Derved kan brugen af fysisk isolation minimeres. Tilbage bliver de infektioner, som nødvendigvis kræver supplerende infektionshygiejniske retningslinjer, der bl.a. fastsætter de fysiske rammer, som en patient skal isoleres under (se oversigten i tabel 6.2). 2.2 Ulemper og risici ved isolation Isolationsforanstaltninger er ressourcekrævende og det er ikke uden omkostninger for patienten at være isoleret. Der kan være psykiske bivirkninger for patienten, samt patientsikkerheds- og behandlingsmæssige aspekter. Undersøgelser har påvist færre kontakter med personalet hos isolerede patienter, behandlingen har generelt ikke været optimal, og fx genoptræning kan blive forsinket (8-11). 2.3 Juridiske forhold omkring smitsomme sygdomme, isolation, undersøgelser m.v. På hospitalerne er det en del af normal praksis, at patienter med en mulig smitterisiko isoleres og undersøges (podes) for eventuel bærertilstand eller infektion og efterfølgende behandles. Højere forekomst af resistente bakterier, fx MRSA, har medført, at dette i de seneste år også er blevet relevant for ikke alene sundhedspersonalet på hospitalerne, men også personale i primærsektoren samt borgere i fx plejeboliger. I de fleste praktiske situationer er der ikke problemer forbundet hermed, men en række love har dog indflydelse på, hvordan praksis må finde sted. Det skal også her understreges, at der ikke er egentlig lovhjemmel for at isolere borgere, der bor i plejeboliger. Indsatsen for at begrænse smitte i plejeboliger baserer sig først og fremmest på overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. Elementer fra de supplerende infektionshygiejniske retningslinjer kan dog med fordel anvendes, afhængig af borgerens situation, smitterisikoen i forhold til andre beboere og beboerens evne til at samarbejde om de forebyggende foranstaltninger. Epidemiloven omhandler specielt alment farlige sygdomme. Loven fastsætter i hvilke situationer og på hvilken måde tvangsforanstaltninger må finde sted. Infektioner, der kan føre til disse foranstaltninger findes på liste A (12). Den lokale epidemikommission/sundhedsstyrelsen fastsætter, hvilke forholdsregler der skal iværksættes med det formål at begrænse smittespredning. En patient kan således tvinges til indlæggelse, undersøgelse og behandling ved læge/på hospital, eventuelt med politiets medvirken. Patienten har dog krav på at få prøvet afgørelsen. Heldigvis har sådanne tvangsforanstaltninger ikke været nødvendige i Danmark i nyere tid. 7 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

8 2. Indledning Kun få af de infektioner, hvor vi traditionelt anvender isolation og behandling af patienten for at begrænse smittespredning på hospitalet/i institutioner, er liste A-sygdomme (12). I enkelte tilfælde findes der en særlig vejledning, fx MRSA-vejledningen (5), som nøje beskriver hvilke patienter, der skal isoleres, undersøges og behandles for infektion eller bærertilstand. Patienten kan dog ikke tvinges til at medvirke, men skal informeres og samtykke jf. Sundhedsloven (se nedenfor). Tilsvarende skal man være opmærksom på, at anvendte tiltag ikke resulterer i, at undersøgelser, behandling og genoptræning udsættes, så patientens grundsygdom eller almentilstand forværres. Dette gælder både på hospitaler og ikke mindst i plejesektoren. Sundhedsloven omhandler en række vilkår i sundhedsvæsenet, bl.a. patientens ret til behandling og information (13). Patienten har således en grundlæggende ret til at blive undersøgt og behandlet, uanset en eventuel infektion. Patienten skal informeres om eventuelle screeningsundersøgelser og deres mulige konsekvenser og give sit samtykke hertil. Oplysninger om patientens eventuelle smittetilstand må ikke udveksles med andre parter i sundhedsvæsenet uden patientens samtykke. Autorisationsloven og vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (14,15) indeholder regler for journalføring. Personalet har pligt til at journalføre oplysninger vedrørende patienten og dennes undersøgelse og behandling, oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Dette gælder også iværksættelse af isolationsforanstaltninger og plan for ophævelse af isolation. Helbredsloven skal sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Igen kan MRSA bruges som et eksempel. Indførelse af undersøgelse af sundheds- og andet plejepersonale for MRSA i udvalgte risikosituationer, fx i forbindelse med udbrud eller udlandsophold, har nødvendigg jort en specifik dispensation fra Helbredsloven (5,16). 2.4 Patientens og de besøgendes rolle i forebyggelsen af smittespredning Ansvaret for overholdelse af retningslinjerne påhviler personalet, men det er vigtigt at inddrage patientens og de pårørendes ressourcer hvor det er relevant, bl.a. med information om de iværksatte forholdsregler, tilbud om håndhygiejne mv. (17). 2.5 Nøglebegreber Endogen og eksogen smitte Endogen smitte er en infektion, der er forårsaget af patientens egen mikroflora. Eksogen smitte er en infektion, hvor mikroorganismer er tilført fra andre patienter, personale, utensilier, medicin, levnedsmidler eller omgivelserne. Rask smittebærer En rask smittebærer er en person, der i kortere eller længere tid bærer potentielt patogene mikroorganismer på kroppen uden selv at vise sygdomstegn. En sådan bærertilstand kan ses, når dele af den normale mikroflora erstattes med mikroorganismer med specielle resistensegenskaber, som for eksempel methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) og methicillinresistente koagulase-negative stafylokokker (18). 8 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

9 2. Indledning Udsat eller eksponeret En ikke-immun person, der har været udsat for smitte og ikke har overstået den længst mulige inkubationstid, betegnes som udsat eller eksponeret. Isolation Med isolation menes at patienter placeres på enestue, slusestue, i en større gruppe (kohorte) eller lignende for at forebygge smittespredning. Barrierepleje på flersengsstue (isolation på flersengsstue) Ved isolation på flersengsstue erstattes den fysiske barriere, som enestuen udgør, af en funktionel barriere i form af synlig markering, fx farvede skærme, der sikrer en øget bevidsthed om overholdelse af de hygiejniske retningslinjer. Værnemidler For at gøre det muligt at undersøge, pleje og behandle den smitsomme/smittebærende patient uden at personalet selv bliver smittet eller bringer smitten videre, er det ofte nødvendigt at anvende fysisk barriere som handsker, øjenbeskyttelse, maske og engangsovertrækskittel. Selve den daglige arbejdsdragt udgør ikke et værnemiddel, men er den beklædning, man har iført sig eller evt. har taget ud over sit eget tøj for at reducere risikoen for overførsel af smitte (87). 9 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

10 3. Smittemåder 3.1 Smittespredning Smitte afhænger af flere faktorer. For at en infektion kan spredes, skal nedenstående betingelser være opfyldt. Der skal være: Mikroorganismer Reservoir Smitteudgang Smittevej Smitteindgang Smittemodtager (et modtageligt individ) I sundhedsvæsenet er disse betingelser ofte tilstede. Ved indlæggelse på et hospital og lignende institutioner forøges risikoen for smitte, dels fordi der er mange personer med infektioner, og dels fordi der er mange modtagelige med svækket immunforsvar, og ikke mindst fordi der udføres mange procedurer i forbindelse med undersøgelse og behandling. Selve behandlingen kan også være immunsupprimerende. Se i øvrigt afsnit Mikroorganismer og smittereservoir Det er ikke altid muligt at afgøre, om smitte skyldes endogen smitte eller eksogen smitte. Endogen smitte Smittekilden er personens egen mikroflora (bakterier, svampe og virus), der findes på hud og slimhinder. Intakt hud og slimhinder yder normalt effektiv beskyttelse, men risikoen for infektion øges, når barrieren brydes, enten pga. sygdom eller i forbindelse med forskellige procedurer, fx indlæggelse af i.v. kateter, epiduralt kateter og kirurgisk operation. Hyppigheden af infektion med Staphylococcus aureus er dobbelt så høj hos bærere som hos ikke-bærere, og over halvdelen er endogen infektion (autoinfektion). Eksogen smitte Smittekilden kan være en anden person i en af følgende grupper: med en smitsom sygdom i inkubationsfase med klinisk infektion med subklinisk infektion (infektion uden kliniske symptomer) koloniseret med potentielt patogene mikroorganismer (rask smittebærer, uden sygdomstegn) eller mikroorganismer, der findes i miljøet: På medicinsk udstyr som benyttes ved undersøgelse og behandling af patienter, kontaktpunkter som sengeborde, sengehest, dørhåndtag; samt i vand, luft og fødevarer. Reng jorte vægge og gulve anses ikke for at udgøre en smitterisiko. 10 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

11 3. Smittemåder 3.3 Smittekæden En smittemodtager er en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorganismerne og dermed tillader, at infektion kan opstå. Mikroorganismer kaldes også mikroflora og de sygdomsfremkaldende mikroorganismer findes ofte i stort antal på hospitaler. Hospitalsinfektioner kan forårsages af patientens egen flora (endogen infektion) eller af flora fra omgivelserne (eksogen infektion). Smittereservoiret eller værten er det sted, hvor mikroorganismerne lever. Det kan være hos mennesker (raske og syge smittebærere), i organisk materiale, snavs, støv, vand/væsker eller fødevarer. Smitteindgangen er det sted, hvor mikroorganismerne kommer ind i den næste vært. Almindeligvis er dette samme sted som mikroorganismerne forlod den tidligere vært. Brudt hud eller en brudt slimhinde holder en indgang åben for mikroorganismer. Smittevej angiver mikroorganismernes vej fra et sted til et andet. Smittevejen kan være kontaktsmitte (direkte eller indirekte kontaktsmitte), dråbesmitte, luftbåren, vehikelbåren eller insektbåren smitte. Smitteudgangen er der, hvor mikroorganismerne forlader deres reservoir eller vært. Det kan fx være fra hud, slimhinder, ekskreter, sekreter og blod. 11 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

12 3. Smittemåder 3.4 Smitteveje Smitteveje opdeles på følgende måde: direkte indirekte Luftbåren smitte dråbekerner støvbåren smitte Vehikelbåren smitte inokulationssmitte/blodbåren smitte alimentær smitte insektbåren smitte Der henvises i øvrigt til liste over definitioner, afsnit Ved direkte kontaktsmitte forudsættes, at der er en fysisk kontakt mellem smittekilden og smittemodtageren. Smittekilden kan, som tidligere nævnt, fx være en inficeret patient eller rask bærer af den pågældende mikroorganisme. Direkte kontaktsmitte omfatter også seksuel kontakt og perinatal smitte. Ved indirekte kontaktsmitte overføres mikroorganismen til den modtagelige person via et mellemled, som fx personalets hænder eller utilstrækkeligt reng jort udstyr sker via spredning af aerosoler indeholdende dråber af forskellige størrelser. Aerosoler dannes ved hoste, nys eller tale. De store dråber dvs. over 100 mikrometer kan ikke holde sig svævende i mere end 1-3 sekunder. For at blive ramt af disse dråber skal man derfor være tæt på smittesprederen, ca. 1 m eller en arms længde (19). Store dråber kan ramme slimhinderne i ansigtet, fx øjne. Store dråber, der inhaleres, når almindeligvis ikke ned i lungerne, men sætter sig i slimhinden i næse eller øvre luftveje, eller de kan ramme øjet hos modtageren. Lander dråberne på genstande, fx borde, kulisseskinner og udstyr, kan de give anledning til indirekte kontaktsmitte, hvis de ikke fjernes. Mikroorganismer, der smitter på denne måde, kan fx være meningokokker, mykobakterier og RS-virus. Ligeledes kan der dannes smittebærende aerosoler ved forskellige procedurer i forbindelse med undersøgelse, behandling og rengøring Luftbåren smitte Dråbekerner Mindre dråber, der udslynges fra luftvejene, vil ofte nå at fordampe, inden de falder ned. Herved dannes der dråbekerner med en diameter under 5 mikrometer, der er så små, at de kan inhaleres til de nedre luftveje. Dråbekerner kan holde sig svævende i et stykke tid, afhængig af aktivitet og turbulens i omgivelserne. Typiske eksempler på dråbekernesmitte er smitte med morbilli- og varicelvirus. Støvbåren smitte Smitte via støv er ikke almindeligt. Forsøg har vist, at sedimenteret støv sjældent bevæger sig højere op end 30 cm over gulvniveau. Nogle bakterier tåler indtørring godt og kan overleve i lang 12 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

13 3. Smittemåder tid i støv og indtørret sekret. Dette gælder stafylokokker, clostridier og i udpræget grad tuberkulosebakterier. Ved fugtproblemer og ombygning kan der forekomme smitte med skimmelsvampe, fx Aspergillus. Ved udgravninger omkring hospitaler kan der være risiko for, at Legionella kommer ind i vandsystemet fra den fugtige jord (20). En særlig Legionella-art, Legionella longbeachae, har i udlandet givet sygdom efter udsættelse for pottemuld og kompost (21). Hvor der er mange mennesker samlet og stor aktivitet, vil luften indeholde mange partikler, hvoraf en del er bakteriebærende. Det er vist, at antallet af partikler i luften er af stor betydning for infektionsrisikoen i forbindelse med fx hofte-alloplastikker (22,23). Det er mindre klart, hvor stor betydning det har i forbindelse med anden kirurgi eller forskellige procedurer på sengestuer. Tabel 1. Størrelser, faldhastigheder og effekt af ventilation (afrundet) for luftbårne partikler, samt eksempler på de mikroorganismer, der kan bæres af partiklerne. Dråbekerner Støv Dråber Diameter < 10 μm μm > 100 μm Hyppigste diameter 3 μm 14 μm Faldhastighed Luftrensning ved sedimentation/time, ved gennemsnitlig faldhøjde 2 m Ventilationens relative bidrag til luftrensning (reduktion i partikeltal), ved ventilation med 3 luftskifter/time Ventilationens relative bidrag til luftrensning (reduktion i partikeltal), ved ventilation med v luftskifter/time m/time 1,0 20 > 1100 cm/min 1,6 36 > 1800 cm/sek 0,027 0,59 > 30 1/2 = 0,5 gang 20/2 = 10 gange 3/(3+0,5) = 0,86 3/(3+10) = 0,23 > 1100/2 = > 550 gange 3/553 = < 0,01 v/(v+0,5) v/(v+10) v/(v+553) Mikroorganismer, eksempler morbilli, variceller og flere andre luftvejsvirus (men ikke RS-virus) stafylokokker, streptokokker, TB kighostebakterier, meningokokker, RS-virus Idet faldhastigheden er proportional med partiklens diameter i anden potens, ifølge Stokes lov (24,25). Tallene i tabel 1 viser således, hvordan partikelantallet reduceres ved almindelig sedimentation. 13 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

14 3. Smittemåder Skal det reduceres yderligere, er det nødvendigt med aktiv ventilation jo større luftskifte, jo flere partikler vil fjernes fra luften (26). Det fremgår af tabel 1, at ventilation vil have den største relative reducerende effekt på partikeltallet, når der er tale om dråbekerner. Almindeligvis, er de nedre luftveje beskyttet af svælg- og hostereflekser samt det mucociliære system, der renser luftvejene for inhaleret støv og mikroorganismer. Personer, hvor disse beskyttelsesmekanismer er kompromitterede, er fx: patienter i og efter anæstesi patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) bevidsthedssvækkede patienter patienter i respiratorbehandling Ovenstående patientkategorier har øget risiko for luftvejsinfektioner, endogene såvel som eksogene Vehikelbåren smitte Ved vehikelbåren smitte forstås spredning af infektion gennem kontamineret blod, vand, fødemidler, drikkevarer, medikamina eller sågar desinfektionsmidler, hvori mikroorganis merne under uheldige omstændigheder kan overleve og formere sig. Vehikelbåren smitte kan omfatte flere smittemåder: Inokulationssmitte/blodbåren smitte Ved inokulationssmitte kan smitstoffet indpodes i læsioner i væv, hud eller slimhinde. Eksempel herpå er hepatitis B, C og HIV. Smitten sker fx ved uheld, hvor personale stikker eller skærer sig på kontaminerede kanyler eller knivblade. Smitte kan i visse tilfælde overføres til en recipient ved transplantation af væv eller transfusion af blod fra en inficeret donor, samt anvendelse af kontaminerede hætteglas, sprøjter m.v. Alimentær smitte (fødemiddelbåren) Ved alimentær smitte smittes en person ved at indtage forurenet mad eller drikke. Kendte eksempler på dette er infektioner forårsaget af Salmonella spp., norovirus eller hepatitis A virus. Kendte risikofaktorer for fødemiddelbåren smitte er servering af kød uden tilstrækkelig opvarmning, anvendelse af rå æg eller forurening af salater m.m. under fremstilling og opbevaring. Vandbåren smitte kan også være relevant i denne sammenhæng: I andre europæiske lande er set epidemier med fx parasitten Cryptosporidium, men epidemier, som skyldes forurening af drikkevand, påvises kun sjældent i dagens Danmark. Legionella i vandforsyningen kan give infektion hos personer med nedsat immunforsvar eller kompromitteret hosterefleks. Fækal-oral smitte Ved fækal-oral smitte findes mikroorganismen i fæces, som føres til munden via fækalt forurenede hænder, levnedsmidler eller genstande, fx norovirus på håndtag og andre kontaktpunkter. Insektbåren smitte Omtales ikke yderligere i denne bog, da det ikke er relevant for bogens overordnede emne. 14 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

15 4. Afbrydelse af smitteveje 4.1 infektionshygiejniske retningslinjer Spredning af smitstof i sundhedssektoren sker ofte i forbindelse med procedurer inden for undersøgelse, behandling eller genoptræning. Alle procedurer bør derfor tilrettelægges og udføres med størst mulig hensyntagen til smitterisikoen. De generelle hygiejniske retningslinjer, der i dag følges af alle hospitaler, reducerer eller forhindrer kontaktsmitte og blodbåren smitte. Korrekt udført er de en af grundpillerne i hospitalets infektionsprofylakse. 4.2 Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Ud over de generelle infektionshygiejniske retningslinjer anvendes ved visse infektionssygdomme (se afsnit 5 og 6) supplerende retningslinjer tilrettelagt efter den aktuelle smittevej Isolationsformer Ved mistanke om smitsom sygdom eller bærertilstand skal det så tidligt i forløbet som muligt afgøres om patienten skal isoleres, og hvilken isolationsform der skal anvendes. Isolation og ophør af isolation skal dokumenteres i patientens journal og skal revurderes med fastlagte intervaller. Isolation er påkrævet ved:, som ikke kan forebygges ved de generelle retningslinjer alene (fx impetigo, herpes simplex, MRSA)., som ikke kan forebygges ved de generelle retningslinjer alene (se tabel 1). Luftbåren smitte med dråbekerner (se tabel 1) De fleste patienter med smitsomme sygdomme kan placeres på flersengsstue (se alfabetisk liste over infektionssygdomme) under forudsætning af, at de generelle retningslinjer overholdes, se afsnit Barrierepleje på flersengsstue (isolation på flersengsstue) Ved isolation på flersengsstue erstattes den fysiske barriere, som findes på enestue, af en funktionel barriere, der sikrer en øget bevidsthed om overholdelse af de hygiejniske retningslinjer. De generelle infektionshygiejniske retningslinjer er naturligvis altid gældende og skal sikre, at der ikke overføres smitte fra den isolerede patient til omgivelserne ved kontaktsmitte. For at sikre optimal barrierepleje skal alle implicerede, også patienter og pårørende, kunne overholde retningslinjerne, og er dette problematisk, skal enestue vælges. Vælger man at isolere patienten på flersengsstue, udvælges et egnet isolationsområde, gerne placeret længst væk fra døren. Der skal minimum være 1 m (19,27) fra sengekant til sengekant. Forslag til afmærkning af området kan være: aftørbare skærme eller isolationsskilt på sengen, samt isolationsskilt og vejledning i aftagning af værnemidler på døren. Patienten skal have eget bad og toilet, ellers skal der foretages rengøring/desinfektion efter brug. I øvrigt henvises til afsnit Kohorteisolation Ved ophobet forekomst af infektioner (udbrud) kan patienter med samme smitsomme sygdom behandles på samme flersengsstue eller i et helt adskilt afsnit i en afdeling. retningslinjer skal overholdes, dvs. der udføres håndhygiejne/handskeskift mellem hver patient. Under ophold på stuen bæres engangsovertrækskittel, som skiftes ved synlig forurening eller når stuen forlades. Ved brug af maske skiftes denne ved synlig forurening eller efter brug. Toilet/bad rengøres/desin- 15 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

16 4. Afbrydelse af smitteveje ficeres efter behov. Patientstuens eller afdelingens isolationsmæssige status opretholdes, indtil den sidste af en gruppe smittede eller udsatte patienter er smittefri. Isolationsretningslinjerne tilpasses sygdommens smittemåde. Kohorteisolation kan anvendes ved fx RSV-infektion, fnat eller viral gastroenteritis Isolation på enestue Anvendes til isolation af patienter ved risiko for kontaktsmitte og dråbesmitte. Enestue udgør en fysisk barriere, når patienten bliver på stuen og døren holdes lukket. Enestuen bør være udstyret med eget bad og toilet. Kan patienten ikke tildeles eget bad og toilet, rengøres/desinficeres dette umiddelbart efter brug. Alternativt anvendes bækkenstol på stuen. Isolation på enestue anvendes ved fx MRSA og ESBL. Enestue kan også anvendes, hvis personalet skønner, at det kan være vanskeligt at overholde de generelle infektionshygiejniske retningslinjer på flersengsstue, fx dårligt koopererende patienter Isolationsstue med sluse Anvendes til isolation ved kendt eller mistænkt luftbåren smitte. Der er kontrolleret undertryksventilation i sengestuen, slusen og bad/toilet samt skyllerummet i forhold til omgivelserne uden for isolationsenheden. Ventilationen sikrer, at luften dirigeres fra mindre kontaminerede områder til mere kontaminerede områder og at udledning af luften sker til det fri. Dette kan kun lade sig gøre, hvis vinduer og døre holdes lukkede, når stuen er i brug, og dørene i slusen ikke åbnes samtidig. Patienten må normalt ikke forlade sengestuen, så derfor bør al undersøgelse og behandling kunne foregå på sengestuen. Isolationsstuens indretning og ventilation beskrives i bilag 1. Isolationsstue med sluse anvendes ved multiresistent TB, præpandemisk influenza, nye alvorlige infektioner med ukendt smittemåde samt eventuelt ved morbilli og variceller, hvor patienten ikke kan placeres i afdeling med immune medpatienter og personale Karantæneafsnit I helt specielle tilfælde kan der blive tale om at isolere større grupper af patienter i karantæneafsnit, se i øvrigt Håndbog i sundhedsberedskab (7, Bilag). 4.3 og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer infektionshygiejniske retningslinjer gennemgås i venstre kolonne i nedenstående skema. infektionshygiejniske retningslinjer gælder i forhold til alle patienter i alle behandlingsog undersøgelsessituationer. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer anvendes ved dråbesmitte, luftbåren smitte og visse infektionssygdomme, som smitter ved kontakt. 16 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

17 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Håndhygiejne Hånddesinfektion og håndvask er de vigtigste forholdsregler til hindring af smittespredning. Hånddesinfektion er førstevalg. Der er flere fordele ved at bruge hånddesinfektion frem for håndvask: Betydelig større reduktion af bakterieantallet på hænderne Det skåner hænderne Det sparer tid Kræver ikke en håndvask og kan udføres tæt på patienten Håndhygiejne skal udføres før rene procedurer og efter urene procedurer, fx: Før og efter pleje-, behandlings- og undersøgelsesopgaver Før og efter kontakt med brudt hud og slimhinde (fx kontakt med sår, katetre, dræn, sonder, tuber mm). Før aseptiske og invasive procedurer Før håndtering af sterilt og desinficeret udstyr Før måltider og håndtering af madvarer Mellem uren og ren opgave hos samme patient Efter kontakt med forurenede genstande, udstyr og overflader Efter urene opgaver, fx kontakt med slimhinde, blod, sekret, urin og afføring. Det gælder også efter toiletbesøg, hoste, nys og næsepudsning Efter brug af handsker Ved våde eller synligt forurenede hænder med sekreter, ekskreter, blod eller andet biologisk materiale skal hænderne vaskes før der foretages hånddesinfektion. Patientens og de besøgendes håndhygiejne Patientens håndhygiejne er også en vigtig forholdsregel til hindring af smittespredning. Patient og besøgende bør tilskyndes til håndhygiejne og have mulighed for at gennemføre denne Håndhygiejne Håndhygiejne skal altid udføres når isolationsstuen forlades og værnemidler er aftaget. Ved nogle virus (ikke-kappebærende virus fx norovirus) samt sporedannende mikroorganismer fx Clostridium difficile skal der udføres håndvask med efterfølgende hånddesinfektion, da alkohol alene ikke har den ønskede desinficerende effekt. 17 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

18 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Værnemidler Værnemidler omfatter udstyr, der bæres af sundhedspersonale, og som har til formål at: beskytte sundhedspersonalet imod smitte med mikroorganismer forhindre sundhedspersonalet i at videregive smitte Handsker Handsker anvendes for at beskytte hænderne mod forurening med blod, sekret og ekskret og derigennem at forhindre kontaktsmitte. Der bør anvendes handsker af god kvalitet og pasform. Der skal anvendes CE-mærkede medicinske engangshandsker, med gode barriere egenskaber over for mikroorganismer. Handsker af latex, nitril og neopren opfylder dette (AQL, acceptable quality level < 1,5). Ved latexallergi anvendes nitril- eller neoprenhandsker. Procedure for brug af handsker: Se bilag 2. Maske/beskyttelsesbriller Ved risiko for stænk eller sprøjt til ansigtets slimhinder (øjne, næse, mund) med blod, sekret eller ekskret anvendes maske og beskyttelsesbriller eller maske med visir. Der skal anvendes masker, som opfylder kravspecifikationer angivet i DS-EN (28). Efter brug, eller når stuen forlades, kasseres masken. Masken må ikke hænge parat omkring halsen, fordi hænderne forurenes ved berøring af masken. Udfør håndhygiejne umiddelbart efter at maske, briller eller visir er aftaget Værnemidler Værnemidler anvendes altid ved direkte patientkontakt og kontakt til patientens udstyr/inventar. Handsker Handsker skal anvendes ved al direkte kontakt med patient og patientens udstyr/inventar for at reducere den mikrobielle forurening af hænderne og forhindre kontaktsmitte. Maske Kirurgiske masker bruges til at beskytte brugeren mod dråbesmitte ved risiko for stænk og sprøjt til ansigtets slimhinder (næse og mund). Ved dråbesmitte er det tilstrækkeligt at de, som befinder sig inden for en radius af ca. 1 m fra patienten, bærer maske. Efter brug, eller når sengestuen forlades, kasseres masken. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at maske er aftaget. Masker kan også bruges til at forhindre smitte fra den, der bærer masken ved at hindre spredning af dråber fra næse og mund. Patienter med infektioner, som smitter fra luftvejene, kan ved transport gennem hospitalet med fordel bære masker. 18 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

19 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Beskyttelsesbriller eller visir Beskyttelsesbriller eller visir bruges til at beskytte brugeren ved risiko for stænk og sprøjt i øjnene. Åndedrætsværn Ved risiko for luftbåren smitte skal der anvendes åndedrætsværn med P3 filter, af typen FFP3. Åndedrætsværnet tages på i slusen og bæres konstant på sengestuen. Efter brug aftages åndedrætsværnet i slusen og kasseres. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at åndedrætsværnet er aftaget. For at sikre, at åndedrætsværnet passer i størrelse, slutter tæt og dermed yder den forventede beskyttelse, skal alle brugerne gennemføre en maske-tilpasningskontrol. Tilpasningskontrollen er almindeligvis beskrevet af fabrikanten eller leverandøren af det anvendte åndedrætsværn. Bemærk at personale, der benytter FFP3, sammenlagt kun må arbejde 3 timer med denne maske pr. vagt (29). Ved aerosoldannende procedurer som fx bronkoskopi hos patienter med lungetuberkulose eller influenza anbefales det, at der anvendes FFP3 åndedrætsværn. Beskyttelsesbriller eller visir Beskyttelsesbriller eller visir bruges til at beskytte brugeren mod dråbesmitte ved risiko for stænk og sprøjt i øjnene. Ved dråbesmitte skal de, der befinder sig inden for en radius af ca 1 m fra patienten, bære beskyttelsesbriller eller visir. 19 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

20 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Plastforklæde/engangsovertrækskittel Plastforklæde eller overtrækskittel anvendes for at forhindre tilsmudsning af arbejdsdragt og dermed risiko for kontaktsmitte. Engangs- og flergangsovertrækskittel med lange ærmer skal være med fugtbarriere eller væskeafvisende. Plastforklæde eller engangskittel kasseres straks efter brug. Vælger man at anvende flergangsovertrækskittel lægges den umiddelbart efter brug i snavsetøjspose. Ved aftagning af kitlen/forklædet skal man være opmærksom på ikke at berøre den forurenede yderside. Der udføres håndhygiejne umiddelbart efter aftagning. Ved arbejde med mindre børn foretrækkes overtrækskittel, fordi børnene ofte tages op og holdes op ad uniformen. Engangsovertrækskittel : Engangsovertrækskittel med lange ærmer anvendes ved direkte kontakt med patient og patientens udstyr/inventar. Efter brug, eller når sengestuen forlades, bortskaffes kitlen. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at kitlen er aftaget. Efter forudgående risikovurdering kan der ved enkelte infektionssygdomme anvendes plastforklæde med lange ærmer. : Engangsovertrækskittel anvendes ved direkte kontakt med patient og patientens udstyr/inventar eller af dem, der befinder sig inden for en radius af ca. 1 m fra patienten. Efter brug, eller når sengestuen forlades, bortskaffes kitlen. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at kitlen er aftaget. Efter forudgående risikovurdering kan der ved enkelte infektionssygdomme anvendes plastforklæde med lange ærmer. Luftbåren smitte: Engangsovertrækskittel tages på i slusen og bæres konstant på sengestuen. Engangsovertrækskittel aftages i slusen og bortskaffes. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at kitlen er aftaget. Hovedbeklædning Brug af hovedbeklædning er normalt ikke påkrævet ved behandling af patienten. Er der stor risiko for stænk og sprøjt eller direkte kontakt, kan personalet anvende hovedbeklædning. Skoovertræk Anbefales ikke. Rækkefølge for påtagning og aftagning af værnemidler Se bilag 2 vedr. påtagning og aftagning af værnemidler. 20 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

21 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Patientens udskillelser Det er vigtigt at være opmærksom på følgende forhold: Brug altid handsker, evt. plastforklæde, ved kontakt med patientens udskillelser og undgå sprøjt og stænk. Patienten skal instrueres i at dække mund og næse med engangslommetørklæder ved hoste og nys og opsamle ekspektorat på forsvarlig måde. Forbindinger skal fæstnes godt og dække hele såret. Forbindingerne skiftes så ofte at gennemsivning undgås. Drænagesystemer skal sikres, så lækage til omgivelserne undgås. Ved procedurer i patientens luftveje (intubation, sugning osv.) forekommer der stænk og sprøjt med sekret og evt. blod. Derfor skal personalet, der udfører proceduren, beskytte sig med handsker, maske, briller eller visir, samt plastforklæde. Ved respiratorbehandling kan man overveje brug af lukket sugesystem (multiple-use closed suction catheter). Urin, afføring og flydende materialer (blod, sekret, ekskret) fra patienten skylles ud i bækkendekontaminator, som nødløsning i toilet. Engangsbleer, hygiejnebind, forbindinger og tømte urin-/stomi-/drænposer emballeres i lukket plastpose og bortskaffes som dagrenovation. Forbindinger eller lignende, som er gennemvædet (dvs. drypper, hvis det sammenpresses) med blod eller vævsvæsker bortskaffes som klinisk risikoaffald. Drænposer/flasker, der ikke kan tømmes, bortskaffes som klinisk risikoaffald Patientens udskillelser Ved infektioner, som smitter fra luftvejene, kan det i visse situationer, fx under transport, være aktuelt at patienten bærer maske. Ved respiratorbehandling bør man være opmærksom på om de antimikrobielle respirationsfiltre, der anvendes, har den bedste bakterielle og virale filtreringseffekt ifølge DS/EN (30). Ved respiratorbehandling kan man overveje brug af lukket sugesystem (multiple-use closed suction catheter). 21 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

22 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Utensilier (udstyr, instrumenter) Udstyr og instrumenter rengøres, desinficeres eller steriliseres ifølge oversigten over anbefalinger for dekontaminering og sterilisation af kritisk udstyr, semikritisk udstyr og ikke-kritisk udstyr. Desinfektion kan udføres med varme eller med kemiske midler. Desinfektion med fugtig varme er den sikreste, billigste og mest miljøvenlige metode, så varmedesinfektion skal foretrækkes, når det er muligt. Udstyr, der ikke tåler varmedesinfektion, eller hvor denne ikke er tilgængelig, desinficeres med egnet desinfektionsmiddel (31). Alt engangsudstyr kasseres efter brug Snavsetøj Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Hold det aldrig op ad uniformen, men tag snavsetøjsposen med ind på sengestuen og placer snavsetøjet direkte i posen. Snavsetøj, der er gennemvædet med blod, sekret eller ekskret, skal emballeres, så væsken ikke trænger gennem snavsetøjsposen undervejs til vaskeriet Utensilier (udstyr, instrumenter) Udstyr/utensilier tages kun med på stuen, hvis det kan rengøres og desinficeres, alternativt anvendes engangsudstyr. Pleje- og undersøgelsesudstyr (BT-apparat, stetoskop, handsker, osv.) skal kun bruges til den isolerede patient og opbevares på sengestuen, evt. i slusen/forrum indtil isolationen ophører. Flergangsudstyr desinficeres i dertil indrettet skyllerum med mindre der er tilknyttet skyllerum til sengestuen. Udstyret transporteres direkte til afdelingens skyllerum og desinficeres derefter. Større, mobilt udstyr som EKG-apparat, røntgenapparat og andet udstyr og hjælpemidler, som ikke tåler varmedesinfektion, desinficeres med egnet desinfektionsmiddel, inden det tages ud af rummet (31) Snavsetøj Snavsetøjsposerne må ikke bringes rundt på andre sengestuer. Kontakt- og dråbesmitte: Snavsetøj bortskaffes som almindeligt snavsetøj. Inden snavsetøjsposerne bringes videre til vaskeriet skal de fyldte poser anbringes i dertil indrettet skyllerum/affaldsrum med mindre der er tilknyttet skyllerum til sengestuen. Luftbåren smitte: Snavsetøj bortskaffes ifølge hospitalets retningslinjer. Snavsetøjsposen opbevares i slusens urene zone eller sengestuens toilet/ skyllerum, inden den bringes videre til vaskeriet Affald Affald bortskaffes som dagrenovation med mindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, som omfatter stikkende og skærende affald samt engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæske, som vil dryppe ved sammenpresning. I øvrigt følges hospitalets regler for sortering og emballering af affald. Undgå stik- og skæreuheld ved at skarpe og spidse genstande emballeres direkte i brudsikker beholder så tæt på brugsstedet som muligt. Beholderen bortskaffes som klinisk risikoaffald (32) Affald Hospitalets regler for sortering og emballering af affald følges. Kontakt- og dråbesmitte: Fyldte affaldsposer anbringes i afdelingens skyllerum/affaldsrum, med mindre der er tilknyttet skyllerum til sengestuen. Luftbåren smitte: Affaldsposen opbevares i slusens urene zone eller sengestuens toilet/skyllerum inden endelig bortskaffelse. 22 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

23 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Rengøring Stuen, inventar, berøringspunkter og andre flader, som kan blive forurenet, rengøres regelmæssigt med almindelige rengøringsmidler. Spild af blod, sekret eller ekskret optørres straks med egnet engangsmateriale, således at der ikke er synligt spild tilbage. Brug altid handsker og vær påpasselig, hvis der er glasskår eller andre stikkende og skærende genstande i. Er der tale om mindre mængder spild, er almindelig rengøring herefter tilstrækkelig. Ved større mængder spild foretages aftørring herefter med egnet desinfektionsmiddel (31) Laboratorieprøver Alle prøver skal emballeres og transporteres forsvarligt. Undgå at forurene prøveseddel og emballage på ydersiden. Ved postforsendelse anvendes kuverter beregnet til formålet Rengøring Rengøringspersonalet anvender personlige værnemidler som plejepersonalet. Daglig rengøring: Sengestue, inventar, udstyr samt bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Kontaktpunkter (fx håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæder, toiletskylsknap, klokkesnor og kontakter til lys og på udstyr) desinficeres med egnet desinfektionsmiddel (31). Gulv vaskes med almindelige rengøringsmidler. Der anvendes rene klude og mopper, som bortskaffes som alm. snavsetøj jf. lokale retningslinjer. Spande og andet rengøringsudstyr desinficeres med relevant desinfektionsmetode. Slutrengøring: Se , ophævelse af isolation Laboratorieprøver Der medtages kun de nødvendige prøvetagningsglas på sengestuen. Undgå at forurene prøveseddel og emballage på ydersiden. Der anvendes engangsstaseslange. Følg lokale instrukser Orientering til patienten Se juridiske afsnit Mærkning af stuen Sengestue og tilhørende toilet skal mærkes med opslag på døren. Opslaget skal give information om hvilke værnemidler der skal benyttes på stuen. Desuden skal angives, hvor besøgende og andet personale kan henvende sig for nærmere information. 23 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

24 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Praktisk arbejde i slusen/forrum Slusen opdeles i en ren og en uren zone. I den rene zone iføres værnemidler og i den urene zone aftages værnemidler. Nødvendigt udstyr opbevares i slusen på anvist sted. Kittel og tilbehør til arbejdsdragten (fx termoveste) hænges i ren zone. Sengestue uden sluse/forrum: Her kan de to zoner være lige inden for døren på sengestuen eller den rene zone placeres lige uden for døren, og den urene zone placeres på sengestuen. Kittel og tilbehør til arbejdsdragten (fx termoveste) hænges i ren zone Bestik og service Der anvendes almindeligt bestik og service. Det brugte bestik og service varmedesinficeres i opvaskemaskine eller returneres til centralkøkkenet efter aftale. Madaffald bortskaffes som dagrenovation Dokumenter Patientens journal og andre dokumenter bør ikke medbringes på sengestuen. I tilfælde hvor der er behov for at medbringe observationsskemaer og lignende på sengestuen, skal man være opmærksom på at der ikke sker en forurening af materialet. Alternativt opbevares nødvendige observationsskemaer i plastlommer, der ikke tages ud fra stuen, men kasseres Besøgende Besøgende skal henvende sig til personalet før besøg. Personalet skal informere de besøgende om forholdsreglerne og vejlede dem i brug af værnemidler, såfremt de deltager i patientplejen. Desuden skal de informere de besøgende om deres færden rundt i afdelingen eller besøg hos andre på hospitalet efter sygebesøget. Forældre og evt. andre pårørende, som er medindlagte hos et isoleret barn/patient, er medisoleret og de samme forholdsregler gælder derfor for dem som for patienten mht. ophold/ikke ophold uden for stuen. 24 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

25 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Undersøgelse og behandling uden for stamafdelingen (transport) Patienter i isolation skal kunne modtage undersøgelse og behandling som ellers. Patienter med luftbåren smitte bør undersøges og behandles på sengestuen hvis det er muligt. Hvis patienten skal til undersøgelse og behandling uden for isolationsstuen, skal følgende iværksættes: Modtagende afdeling informeres forinden. Det er vigtigt at sikre sig, at modtagende afdeling kan fortsætte isolationen, og at transporten foregår efter nedennævnte retningslinjer: Patienten køres direkte til undersøgelses og behandlingsstue uden ophold i ventefaciliteter. Patienten transporteres iført rent tøj og i en nyopredt seng. Evt. forbindinger skal være tætsluttende og må ikke vise tegn på gennemsivning. Patienten skal udføre håndhygiejne, når stuen forlades. Ved luftvejsinfektion skal patienten bære en maske. Umiddelbart før transporten aftørres sengeheste samt sengegavle med desinfektionsmiddel. Portør /serviceassistent (ambulancepersonale) og andet medfølgende personale skal derfor ikke bære personlige værnemidler under selve transporten, men skal foretage hånddesinfektion efter transporten. Ved direkte patientkontakt (fx løft) anvendes værnemidler som foreskrevet. Behandlingsafsnittet skal efterleve samme retningslinjer som sengeafsnittet. Overflødigt udstyr og inventar tæt på patienten tildækkes eller fjernes. 25 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

26 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Patientens seng, sengebord og andet udstyr ved udskrivelse Ved udskrivelse sendes dyner og puder til vask. Madrasser med aftørbar overflade rengøres med almindelige rengøringsmidler og desinficeres eventuelt. Madrasser, som ikke tåler rengøring sendes til lavtryksautoklavering. Madrasser, som falder uden for de ovennævnte kategorier, forsynes med betræk der kan vaskes ved min. 80 o C eller rengøres/desinficeres. Seng og sengebord afvaskes med almindelige rengøringsmidler. Udstyr, der genanvendes til flere patienter rengøres og desinficeres jf. (31) Undersøgelse og behandling uden for stamafdelingen (transport), fortsat Rengøring efter patientbehandling/-undersøgelse: Vandrette flader rengøres med almindelige rengøringsmidler Kontaktpunkter (fx håndtag, lejeoverflade, stolesæde, armlæn), som patient og personale har været i kontakt med, desinficeres med egnet desinfektionsmiddel. Gulv pletdesinficeres altid efter spild og vaskes med almindelige rengøringsmidler efter behov. Luftbåren smitte: følg lokale retningslinjer Ophævelse af isolation Patienten Ved oprydning, rengøring og desinfektion af isolationsstuen bruger personalet inkl. rengøringspersonalet de samme værnemidler, som under isolationen. Slutrengøring: Sengestue, inventar, udstyr samt bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Toiletbørste desinficeres eller kasseres, toiletrulle og andre løse toiletartikler kasseres, med mindre de dispenseres fra lukkede beholdere. Efterfølgende foretages rengøring og desinfektion af alt inventar og udstyr på stuen (31). Gulv vaskes med almindelige rengøringsmidler. Der kan i særlige tilfælde være behov for desinfektion af gulvet. Dyne og hovedpude sendes til vask. Madrasovertræk rengøres og desinficeres, alternativt sendes madrassen til lavtryksautoklavering eller kasseres. Sengeforhæng og badeforhæng sendes til vask, alternativt anvendes engangsforhæng. Gardiner med synlig forureningsamt efter isolation pga. C. difficile sendes til vask ved min. 80 o C. Ved luftbåren smitte sendes gardiner altid til vask. 26 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

27 4. Afbrydelse af smitteveje infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Ophævelse af isolation, fortsat Ubrugt engangsudstyr: Alt engangsudstyr, som har ligget fremme på sengestuen under isolationen, kasseres. Ubrugt udstyr fra skabe, der har været kontakt med, sendes til vask eller anden desinfektion. Utensilier (udstyr, instrumenter): Se de supplerende hygiejniske retningslinjer om utensilier Hjælpemidler: Kørestole, rollatorer, gangbukke, krykkestokke m.m. skal rengøres og desinficeres. Telefon, fjernsyn, fjernbetjening etc. afvaskes med almindelige rengøringsmidler efterfulgt af desinfektion med egnet middel. IT- Udstyr: Tastaturoverflade og mus rengøres og desinficeres. Blade og aviser, der er efterladt: Kasseres. Mors: Ved istandgørelse efter mors overholdes de samme infektionshygiejniske retningslinjer som under isolationen. Sår og andre åbninger skal være dækkede med nyskiftede forbindinger. Sengetøj og patienttøj skal være synlig rent. Maske og beskyttelsesbriller anvendes kun hvis der er risiko for stænk og sprøjt. Umiddelbart før transporten aftørres sengeheste samt sengegavle med desinfektionsmiddel. Kilder: Se ref. 1,2, NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

28 5. Særlige problemer/sygdomme 5.1 Forholdsregler imod spredning af multiresistente mikroorganismer på hospital Definition Multiresistente mikroorganismer er mikroorganismer, hovedsageligt bakterier, med erhvervet resistens over for en eller flere grupper af antibiotika (14). Bakterier har ofte naturlige resistensmekanismer over for antibiotika. Herudover kan bakterier erhverve resistensegenskaber over for forskellige grupper af antibiotika. Væsentlige faktorer for udvikling af erhvervet antibiotikaresistens er et højt antibiotikaforbrug og anvendelse af bredspektrede antibiotika, herunder især cephalosporiner og fluorokinoloner, i og uden for hospitalerne. Ofte kan erhvervede resistensegenskaber medføre vanskeligheder med hensyn til at give en tidlig og relevant antibiotisk behandling, og behandlingsmuligheder indskrænkes. Infektion med multiresistente bakterier er ofte forbundet med øget mortalitet, forlænget indlæggelsestid og øgede omkostninger som følge heraf. Derfor er det vigtigt at begrænse spredningen af multiresistente bakterier på hospitaler, hvor smittevejene ofte er korte. Nedenfor findes en liste over de vigtigste resistente bakterier i Danmark. Listen er ikke udtømmende, og nye resistensmekanismer kan dukke op. Resistenstyper 1. Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Er resistente over for methicillin (inkl. alle penicilliner, cephalosporiner, carbapenemer og monobactamer). MRSA er ofte samtidig resistente for fusidin, rifampicin, makrolider eller aminoglykosider. Vedrørende forholdsregler ved MRSA henvises til de nationale retningslinjer om MRSA (5). 2. Enterobacteriaceae, Pseudomonas aeruginosa og andre Gram negative stave Kan være resistente over for: Fluorokinoloner (ciprofloxacin, ofloxacin) Aminoglykosider (gentamicin, tobramycin) 2. og 3. generations cefalosporiner (cefuroxim, cefotaxim, ceftriaxon, ceftazidim) Carbapenemer (meropenem, ertapenem) Monobactamer (aztreonam) 2a. ESBL (extended spectrum ß-lactamase)-producerende Enterobacteriaceae Findes især i tarmbakterierne E. coli og K. pneumoniae, som ofte er resistente over for alle ovennævnte antibiotika, bortset fra carbapenemer. Disse multiresistente bakterier udgør et stigende problem i Danmark (45). ESBL med øget smittepotentiale omfatter særlige stammer af K. pneumoniae, som kun er følsomme for carbapenemer (45). 2b. Carbapenem-resistente Gram negative stave Carbapenem-resistens hos tarmbakterier, Acinetobacter baumanii og Pseudomonas aeruginosa ses i stigende grad på danske hospitaler (45), oftest med baggrund i import fra patienter overflyttet fra udenlandsk hospital. Spredning af sådanne bakterier har store negative konsekvenser for fremtidig antibiotisk behandling. 3. PRP (penicillinresistente pneumokokker) Både penicillinresistente og makrolidresistente pneumokokker er et stigende problem i Danmark 28 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

29 5. Særlige problemer/sygdomme (45). Da disse præparater udgør primærbehandlingen af pneumokokinfektioner, overvåges pneumokokkerne, selvom de ikke er multiresistente. 4. VRE (vancomycinresistente enterokokker) VRE er enterokokker, der har erhvervet resistens over for vancomycin. Udbrud af VRE er set i Danmark. Da enterokokker normalt er ret resistente, medfører dette stærkt reducerede behandlingsmuligheder. Lavpatogene bakterier som methicillin- og multiresistente koagulase-negative stafylokokker (inkl. S.epidermidis) og naturligt resistente Gram negative stave (fx Stenotrophomonas maltophilia og Acinetobacter sp.) er markører for antibiotikaforbruget og eksponenter for miljørelaterede infektioner. Stenotrophomonas og Acinetobacter udvikler dog let yderligere resistens og udgør dermed et problem på intensivafdelinger o.l. Der er flere muligheder for at begrænse spredningen af multiresistente bakterier, og vægtningen af de enkelte tiltag afhænger af den givne bakterie, de givne resistensegenskaber samt bakteriens lokalisation. Forholdsregler bør omfatte: a) et afbalanceret og rationelt antibiotikaforbrug b) en løbende overvågning af antibiotikaresistens c) en strategi for identifikation af personer, der bærer multiresistente bakterier d) retningslinjer for behandling af patienter med multiresistente bakterier e) en strategi for ophævelse af bærertilstand, såfremt det bedømmes muligt, f) en strategi for hvordan en ophobning af multiresistente bakterier bekæmpes, herunder hvornår der er indikation for podning af personalet. Kun punkterne c e vil summarisk blive gennemgået her. Der henvises i øvrigt til retningslinjer udarbejdet af de lokale hygiejneorganisationer og eventuelle nationale retningslinjer. For øjeblikket findes der nationale retningslinjer vedrørende MRSA (5). Ad. c) Identifikation af personer, der bærer multiresistente bakterier En væsentlig risikofaktor er ophold på hospitaler eller andre behandlingsinstitutioner i udlandet. For MRSA er der specifikke retningslinjer for hvem der skal identificeres og screenes (5). For øvrige multiresistente bakterier bør der udføres screening herfor, såfremt en patient overflyttes fra udenlandsk hospital eller inden for 6 måneder har været indlagt på udenlandsk hospital. Indtil svar foreligger, bør patienten være isoleret på enestue. Prøvetagning foretages efter retningslinjer fra den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling/hygiejneorganisation samt Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA (5). Ad. d) Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer for undersøgelse og behandling af patienter med multiresistente bakterier VRE og ESBL med øget smittepotentiale, samt carbapenem-resistente tarmbakterier forekommer især i urin og fæces. Isolationsforholdsreglerne retter sig mod dette. Patienten isoleres primært på enestue, alternativt kan kohorteisolation anvendes i udbrudssituationer. Personalet skal anvende engangsovertrækskittel og handsker ved direkte patientkontakt (punkt 4.3.2) og opretholde en god håndhygiejne (punkt 4.3.1). Patienter og besøgende skal instrueres i god håndhygiejne. Undersøgelse og behandling skal tilrettelægges under hensyntagen til smitterisikoen. Rengøring 29 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

30 5. Særlige problemer/sygdomme og desinfektion udføres i henhold til lokale retningslinjer. Information: Der skal foreligge en information til egen læge og eventuelt hjemmeplejen om fundet af multiresistente bakterier og eventuelle forholdsregler. Ved udbrud følges lokale retningslinjer for information af hospitalsledelse, hygiejneorganisation og tværgående personale, så udviklingen kan følges og eventuelle yderligere tiltag sættes i værk. Ad. e) Strategi for ophævelse af bærertilstand For MRSA gælder, at der skal foreligge tre hold negative prøver førend ophævelse af isolation kan ske. Prøverne skal tages med mindst en uges mellemrum, tidligst startende 7 dage efter endt eradikationsbehandling (5). For øvrige multiresistente bakterier er der kun sparsom dokumentation for ophævelse af bærertilstand. Derfor anbefales, at isolation opretholdes under hele indlæggelsen. Der henvises i øvrigt til lokale retningslinjer fra hygiejneorganisationen. I det følgende gennemgås udvalgte tilstande/sygdomme, som er blandt de hyppigste, der medfører isolationsforanstaltninger. 5.2 Tuberkulose (TB) Tuberkulose forårsages af Mycobacterium tuberculosis og forekommer både som pulmonal (lunge) og ekstrapulmonal tuberkulose. Der er ingen væsentlig smitterisiko ved kontakt med patienter med ekstrapulmonal tuberkulose bortset fra patienter med sekreter fra TB - inficerede sår. I sådanne tilfælde anvendes generelle hygiejniske retningslinjer som anført under punkt 4.3. Smitte: sker ved lungetuberkulose som dråbeinfektion og/eller luftbåren smitte. Smitterisikoen ved lungetuberkulose er størst, når der ved direkte mikroskopi kan påvises syre-alkoholfaste stave. Spredning af tuberkulose sker hyppigst efter langvarig og tæt kontakt med smitsom person (26,34, 46-49) MDR-TB (Inkludere multidrug resistant, lungetuberkulose med multiresistent bakteriestamme, resistent for isoniazid og rifampicin, evt. flere). Afsnittet omfatter også XDR-TB, ekstensiv resistent TB, som indtil videre ikke er påvist i Danmark. MDR-TB optræder kun sporadisk med 1-2 årlige tilfælde i Danmark. Ved modtagelse af patienter til observation for tuberkulose eller med diagnosticeret tuberkulose anbefales en risikovurdering af den enkelte patient ud fra følgende skema (46,50): Forhold der giver mistanke om MDR tuberkulose: Tidligere antibiotikabehandlet for tuberkulose Kontakt med kendt MDR-TB patient Smitte, erhvervet i område med høj forekomst af MDR-TB HIV-positiv Behandlingssvigt af TB-behandling Langvarig positiv TB-mikroskopi (mere end 4 måneder) eller TB-dyrkning (mere end 5 måneder) 30 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

31 5. Særlige problemer/sygdomme infektionshygiejniske retningslinjer skal altid overholdes! Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved lungetuberkulose Ikke-antibiotikaresistent TB Placering af patient Patienter isoleres på enestue med konventionel ventilation. Kendt eller mistænkt MDR-TB Placering af patient Isoleres på slusestue med kontrolleret undertryksventilation. Instruktion af patient Patienten instrueres i god hygiejne i forbindelse med hoste (papirlommetørklæde og håndhygiejne). Se også punkt Håndhygiejne Der udføres hånddesinfektion, når stuen forlades og værnemidler er aftaget. Værnemidler Handsker Handsker anvendes ved direkte patientkontakt (punkt 4.3.2). Maske/ Åndedrætsværn Personalet skal anvende maske ved en afstand på under 1m mellem sundhedspersonale og patient. Anvendelse af maske reducerer, men eliminerer ikke risikoen for dråbekernesmitte via tale m.v. (se også punkt 4.3.2). Personalet bør anvende åndedrætsværn (FFP3- maske) ved procedurer, der involverer hosteprovokation, herunder bronkoskopi og trachealsugning. Åndedrætsværn Et veltilpasset åndedrætsværn vil i praksis eliminere risikoen for luftbåren smitte. Personalet benytter ved enhver adgang til stuen åndedrætsværn (FFP3). Engangsovertrækskittel Ved ophold på stuen skal personalet anvende engangsovertrækskittel ved direkte patientkontakt (4.3.2). Utensilier Se punkt 4.3.4, supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. Snavsetøj Se punkt 4.3.5, supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. 31 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

32 5. Særlige problemer/sygdomme Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved lungetuberkulose Ikke-antibiotikaresistent TB Kendt eller mistænkt MDR-TB Affald Se punkt 4.3.6, supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. Rengøring Rengøringspersonalet anvender personlige værnemidler i henhold til ovenstående. Daglig rengøring: Se punkt Slutrengøring: Grundig rengøring af stuen med almindeligt rengøringsmiddel. Madras, seng, sengebord, anvendt apparatur, berøringspunkter (dørhåndtag, kontakter til lys og udstyr, klokkesnor m.m.) rengøring + desinfektion med hospitalssprit 70%. Ved grov forurening udføres desinficerende rengøring med et klorprodukt Se endvidere punkt (ophævelse af isolation). Se lokale retningslinjer: Hygiejneorganisationer kan have fastsat andre, skærpede hygiejnekrav vedr. TB. Laboratorieprøver Se punkt Orientering til patienten Se afsnit 2.3. Bestik og service Se punkt Besøgende Besøgende skal informeres om smitterisikoen. Besøgende, der er involveret i plejen, instrueres i infektionshygiejniske retningslinjer Maske Besøgende tilbydes og instrueres i brug af maske ved tæt kontakt. Besøgende Besøgende skal informeres om smitterisikoen. Besøgende, der er involveret i plejen, instrueres i infektionshygiejniske retningslinjer Maske Besøgende tilbydes og instrueres i brug af FFP3-maske under ophold på stuen. 32 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

33 5. Særlige problemer/sygdomme Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved lungetuberkulose Ikke-antibiotikaresistent TB Ophævelse af isolation Sædvanligvis efter 14 dages aktiv behandling eller 3 på hinanden følgende negative mikroskopisvar Kendt eller mistænkt MDR-TB Ophævelse af isolation Bedømmes individuelt, når smitterisiko vurderes som ophørt eller er stærkt reduceret. Undersøgelse og behandling uden for stamafdelingen (transport) Generelt bør alle undersøgelser, hvis muligt, finde sted på isolationsstuen. Hvis dette ikke er muligt, skal patienten ved transport ud af stuen, anvende maske. (servicepersonalet, der forestår transporten, skal derfor IKKE bære maske). Personaleforhold Ansættelse af personale: Afsnit, der modtager TB-patienter, bør have en nedskreven politik for henholdsvis anamnese, screening og evt. BCG-vaccination ved ansættelser. Vurdering og evt. undersøgelse af sundhedspersonale efter evt. ubeskyttet udsættelse for TB-smitte varetages sædvanligvis af regional, lunge-/infektionsmedicinsk afdeling jf. lokal aftale. Kilder: Se ref. 26,28-29,34,40-42, Infektion med Clostridium difficile C. difficile er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i hospitalsmiljøet efter en patient med diarre forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt forekommende tarmbakterie, der normalt ikke medfører sygdom, men nogle stammer producerer toksiner, som kan give infektion i form af diarre af forskellig sværhedsgrad samt pseudomembranøs enterocolitis hos ældre og patienter med nedsat immunforsvar. Smitte med C. difficile sker hovedsagelig via direkte og indirekte kontakt, og forebyggende tiltag for at stoppe kontaktsmitten er væsentlig (51). Der findes kun få undersøgelser af udskillelsen af bakterier/sporer ved C. difficile infektion, men en undersøgelse viser, at miljøet bliver mere forurenet af patienter med symptomatisk C. difficile infektion end patienter, der er asymptomatiske bærere (51). Siden år 2000 er der beskrevet udbrud af hypervirulente typer herunder C. difficile, PCR ribotype 027. De hypervirulente typer har været årsag til udbrud på hospitaler i Nordamerika, Europa, samt Danmark (51-54). Udbruddene er langstrakte og karakteriseret ved en øget mortalitet, som tilskrives en øget toksinproduktion (51,52). Laboratorieovervågning af de hypervirulente typer herunder C. difficile 027 blev iværksat i marts 2009 (53). Ved sporadisk forekomst af C. difficile (gælder dog ikke de hypervirulente typer herunder ribotype 027) anbefales ikke specielle foranstaltninger der henvises til retningslinjer fra de lokale mikrobiologiske afdelinger og hygiejneorganisationer. Der anbefales isolationsforanstaltninger/supplerende infektionshygiejniske retningslinjer for patienter med svær diarre af ukendt ætiologi, ved forekomst af hypervirulent type herunder C. difficile ribotype 027 samt ved mistanke om ophobede tilfælde. En eller flere fæcesprøver sendes så tidligt i forløbet som muligt til diagnostik for Clostridium difficile og andre tarmpatogener. Se også oversigten bilag NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

34 5. Særlige problemer/sygdomme infektionshygiejniske retningslinjer skal altid overholdes! Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med C. difficile Placering af patient Der anbefales som hovedregel enestue med eget bad og toilet. Ved udbrud på en afdeling anvendes kohorteisolation efter aftale med den lokale hygiejneorganisation. Information Ved udbrud følges lokale retningslinjer for information af hygiejneorganisationen, hospitalsledelsen og tværgående personale. Håndhygiejne Da sporerne er meget modstandsdygtige og ikke følsomme for alkohol, er hånddesinfektion ikke tilstrækkeligt. Håndvask skal derfor foretages efter hver forurening og inden stuen forlades, altid efterfulgt af hånddesinfektion Patienter instrueres i god håndhygiejne. Ikke selvhjulpne patienter tilbydes hjælp i forbindelse med måltider og toiletbesøg/ brug af bækken. Værnemidler Handsker Skal anvendes ved al direkte kontakt med patient og patientnært udstyr/inventar for at reducere den mikrobielle forurening af hænderne og forhindre kontaktsmitte. Engangsovertrækskittel Engangsovertrækskittel anvendes ved kontakt med patient og udstyr/inventar. Utensilier (udstyr, instrumenter) Bør så vidt muligt være engangsudstyr eller patientbundet udstyr, der kan vaskes/desinficeres efter brug. Brug af fælles udstyr bør indskrænkes, men hvis det benyttes, skal det kunne vaskes/desinficeres efter brug. Rektaltermometre bør undgås. Hvis der anvendes henstandsdesinfektion eller/og overfladedesinfektion skal det være med klorholdigt desinfektionsmiddel, min ppm (55). Snavsetøj Skal lægges i snavsetøjspose/affaldspose på stuen og herefter opbevares i skyllerum/affaldsrum. Snavsetøjsposerne må ikke bringes rundt på andre sengestuer. Affald Se punkt Rengøring/desinfektion Rengøringspersonalet skal anvende samme værnemidler som plejepersonalet. Desinfektion af kontaktpunkter (fx håndtag, sengehest, gelænder, sengebord, klokkesnor, toiletsæde, vandhane) min. 1 gang dagligt med klorholdigt desinfektionsmiddel, min ppm (31,55-58). I øvrigt se punkt NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

35 5. Særlige problemer/sygdomme Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med C. difficile Laboratorieprøver Se punkt Bestik og service Se punkt Dokumenter Se punkt Besøgende De besøgende instrueres i god håndhygiejne (både håndvask og hånddesinfektion), når de forlader stuen. Se punkt Ophævelse af isolation Isolationsforanstaltningerne ophæves tidligst 48 timer efter symptomophør (51). Slutrengøring Se punkt Der anvendes klorholdigt desinfektionsmiddel, min ppm. Hydrogenperoxid forstøvning med robot er et effektivt alternativ til slutrengøring (59). Forhæng vaskes ved min. 80 C. Gardiner vaskes hvis de er forurenede eller efter en patient med C. difficile. 5.4 Norovirus gastroenteritis Viral gastroenteritis forårsaget af norovirus (Roskildesyge) kan forårsage omfattende og langvarige udbrud på hospitaler og andre institutioner blandt både patienter og personale (60,61,88). Udbrud rammer hyppigst medicinske, geriatriske, ortopædkirurgiske, nefrologiske og hæmatologisk/onkologiske afdelinger. Ved stor patient-turnover rammes nyindlagte patienter af et igangværende udbrud og udbruddene kan således fortsætte i uger og måneder. Trods udbrudsrapportering gennem de seneste år er vores viden stadig begrænset, og man kan endnu ikke afgøre, om de anbefalede retningslinjer er tilstrækkelige. Norovirus (tidligere bl.a. kaldt calicivirus, Norwalk-virus, small round structured virus) tilhører familien caliciviridae. Virus er et lille nøgent RNA-virus, som er modstandsdygtigt over for mange desinfektionsmidler (bl.a. sprit), udtørring og temperaturer op til 70 o C, og som derfor kan overleve længe i omgivelserne. Kun få viruspartikler er nødvendige for at fremkalde sygdom. Ca. 50 % af udsatte bliver syge. Symptomer, pludseligt indsættende eksplosive opkastninger og/ eller diarre, optræder timer efter smitte og forsvinder sædvanligvis spontant efter timer (60,61,88). Infektionen optræder i hele samfundet, og er bl.a. hyppig i børneinstitutioner. Nye typer optræder globalt ca. hvert andet år, og pga. sparsom krydsimmunitet kan man rammes flere gange. Vær opmærksom på, at enkeltpatienter, indlagt med gastroenteritis hjemmefra og som ikke isoleres ved ankomsten til hospitalet, kan være årsag til, at et udbrud starter. Retningslinjerne gælder derfor også hver enkelt patient, hvor der er mistanke om norovirus- betinget gastroenteritis ved indlæggelsen. Se også oversigten bilag 4. Retningslinjerne sigter mod at begrænse smitte om muligt til en enkelt patient (stue), alternativt til en enkelt afdeling, og endelig til det enkelte hospital. 35 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

36 5. Særlige problemer/sygdomme Smittevej. Virus udskilles med fæces og opkast (over 10 9 partikler/ml fæces er påvist), som forurener hænder og patientomgivelser og kan spredes over et stort område på grund af opkastningernes eksplosive karakter. Muligheden af aerosolsmitte diskuteres, men væsentligst er direkte og indirekte kontaktsmitte via dørhåndtag, gelændere, vandhanegreb, patientnære genstande som sengebord og sengeheste, gangstativer, sengelinned, beklædning o.l. infektionshygiejniske retningslinjer skal altid overholdes! Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med norovirus Placering af patient Der anbefales som hovedregel enestue med eget bad og toilet. Ved udbrud på en afdeling anvendes kohorteisolation efter aftale med den lokale hygiejneorganisation. Medpatienter på samme stue der endnu er symptomfri isoleres på separat stue hvis det er muligt. Information ved udbrud m.v. Lokale retningslinjer for information af hospitalsledelse, hygiejneorganisation og tværgående personale anvendes således at udbruddets udvikling nøje kan følges, og eventuelle yderligere tiltag kan sættes i værk (evt. afdelingslukning). Orientering af alle afdelinger når en enkelt afdeling rammes af udbrud skærper opmærksomheden med henblik på relevante symptomer og efterlevelse af retningslinjer. Ved mistanke om fødevarebåren smitte hos patient og/eller på hospitalet skal embedslæge/regionale fødevareregion underrettes. Håndhygiejne Hånddesinfektion alene er ikke tilstrækkelig, da virus ikke er fuldt følsomt for alkohol. Håndvask skal foretages efter enhver forurening og inden stuen forlades efterfulgt af hånddesinfektion, når hænderne er tørre. Da smitte fortrinsvis sker via kontakt, er god håndhygiejne en af de væsentligste måder at forhindre smittespredning på. Patienter tilbydes hjælp til håndvask før måltider og i forbindelse med toiletbesøg og opkastninger. Værnemidler Handsker Skal anvendes ved al direkte kontakt med patient og patientnært udstyr/inventar, for at reducere den mikrobielle forurening af hænderne og forhindre kontaktsmitte. Engangsovertrækskittel Vigtigt er anvendelse af overtrækskittel, hvis der er risiko for at kitlen berører patient eller inventar/ udstyr på stuen. Maske Ved risiko for stænk og sprøjt anvendes maske. Udstyr Blodtryksmanchetter, termometre etc. skal være patientbundne eller kunne vaskes og desinficeres. Brug af fælles udstyr såsom patienttelefon indskrænkes. 36 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

37 5. Særlige problemer/sygdomme Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med norovirus Snavsetøj Skal lægges i snavsetøjspose/affaldspose på stuen. og herefter opbevares i skyllerum/affaldsrum i øvrigt følges de lokale retningslinjer. Snavsetøjsposerne må ikke bringes rundt på andre sengestuer. Affald Se punkt Madbuffet Generelt må kun personale have adgang til maden inden servering. Ved udbrud på afdelingen anbefales lukning af fælles drikkevogne og madbuffet. Uindpakket frugt, slik, småkager m.m. skal fjernes; dette gælder også i personalestuen. Personaleforhold ved mistænkt eller verificeret udbrud Kohorteopdelt pleje Pleje tilstræbes, således at eksponeret (inden erkendt udbrud) personale passer eksponerede/syge patienter og ikke håndterer fødevarer. Tværgående personale Information ved hospitals rundsendt meddelelse og ved indgangen til afdeling. Kun adgang for nødvendigt personale, undgå kioskvogn, bibliotekar og lignende til isolationsstuerne. Pårørende/personalet kan være behjælpelig med indkøb. Sygdom hos personale Personale skal sygemeldes, hvis de får symptomer, og bør først møde på arbejde 48 timer efter symptomophør. Undgå så vidt muligt brug af vikarer, særligt hvis de arbejder på flere afdelinger/hospitaler. Besøgende Undgås i videst muligt omfang under udbrud, under hensyntagen til etiske forhold. Information ved indgangen til afdeling, og personlig information/instruktion fra personalet. Besøgende bør efter besøget ikke gå videre til andre afdelinger. Rengøring Grundig rengøring dagligt med almindelige rengøringsmidler, toiletter til sidst og evt. flere gange dagligt. Isolationsstuer rengøres for sig. Alle kontaktpunkter skal desinficeres min. en gang dagligt under udbrud. Eksempler: telefoner, gelændere og dørhåndtag. Slutrengøring foretages efter samme princip, når den sidste patient udskrives fra isolationsstue. Der henvises i øvrigt til punkt Hvor varmedesinfektion ikke kan foretages: Persulfat (Virkon ) 1 % eller klorholdigt desinfektionsmiddel (31). 37 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

38 5. Særlige problemer/sygdomme Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med norovirus Ophævelse af isolation Isolationen for den enkelte patient kan som regel ophæves 48 timer efter symptomophør, idet der dog samtidig skal tages højde for faktorer som risiko for længerevarende virusudskillelse, evt. inkontinens, patientens kooperation og efterlevelse af retningslinjer for hygiejne. Har afdelingen været lukket for patientindtag pga. udbrud følges lokale retningslinjer. Afdelingen kan som regel genåbnes, når den sidste patient har været symptomfri i 48 timer, og der ikke har været nye tilfælde blandt patienter eller personale i samme tidsrum. 5.5 Infektion med Respiratorisk syncytial virus (RSV) RSV er en hyppig årsag til luftvejssygdom, og børn under 1 år udvikler ofte bronchiolitis. Smittevej: Inkubationstiden er 2-8 dage. Smitte kan ske direkte med virusholdige sekretdråber, men smitte sker især indirekte med sekreter, der bliver afsat på overflader (indirekte kontaktsmitte). Virusholdigt sekret kan forblive infektiøst i mere end 6 timer på en glat overflade og på stof og papir i 30 minutter (62). Disse følger principperne som angivet under infektionshygiejniske retningslinjer jf punkt Isolationsforanstaltninger såsom enestue eller kohorte-isolation er at foretrække. Som alternativ kan barnet dog anbringes på en flersengsstue, såfremt nedenstående retningslinjer anvendes, se afsnit om barrierepleje på flersengsstue (isolation på flersengsstue) punkt Patienter med RSV-infektion Alle pleje- og behandlingsprocedurer på flersengsstuer foregår så vidt muligt i eller omkring barnets plads og seng. Der skal være god plads mellem sengene på stuen, mellem 1,5 m og 2 m. Fælles pusleborde bør ikke anvendes. Handsker og engangsovertrækskittel skal findes i umiddelbar nærhed af barnets seng. 38 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

39 5. Særlige problemer/sygdomme infektionshygiejniske retningslinjer skal altid overholdes! Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med RSV Håndhygiejne Se punkt RSV er kappebærende og derfor følsomt for alkohol. Værnemidler Engangsovertrækskittel Anvendes ved direkte patientkontakt. Maske/beskyttelsesbriller/visir Se punkt Udstyr Rengøres og desinficeres inden brug hos andre patienter. Snavsetøj Skal lægges i snavsetøjspose på stuen; i øvrigt følges hospitalets retningslinjer. Snavsetøjsposerne må ikke bringes rundt på andre sengestuer. Affald Der er ingen særlige forholdsregler. Evt. kan affaldspose placeres tæt på barnets seng (så faldulykker undgås). Se punkt Tværgående personale Informeres om, at børn med RSV kan ligge på en almindelig flersengsstue, og at hånddesinfektion og brug af værnemidler er de vigtigste foranstaltninger. Forældre og besøgende Instrueres i grundig håndhygiejne. Forældre og pårørende må ikke komme i direkte kontakt med de andre børn på stuen eller de øvrige børn i afdelingen, medmindre kohorte-pleje benyttes. Legetøj Må som hovedregel ikke deles med andre børn. Hvis det deles, rengøres og desinficeres det inden brug hos andre børn. Puslebord Fælles pusleborde bør ikke anvendes. Rengøring af stuen Foretages dagligt - klude sendes til vask og spande rengøres i desinfektions- (op)vaskemaskine eller dekontaminator. Rengøring og desinfektion af apparatur og utensilier udføres som anført i (31). Ved spild foretages rengøring og punktdesinfektion som angivet i (31). 39 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

40 5. Særlige problemer/sygdomme Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med RSV Ophævelse af isolation Sengen gøres ren jf Madras, dyne og pude behandles som anført under punkt Ved rengøring af området omkring barnets seng skal man være specielt opmærksom på væggen bag sengen, at få fjernet utensilier fra kulissestangen, og at apparatur på kulissestangen, der tåler varme, bliver vasket og desinficeret i desinfektions (op)vaskemaskine eller dekontaminator. Varmefølsomt apparatur vaskes og desinficeres (31). 5.6 Fnat Baggrund Fnat forårsages af fnatmiden Sarcoptes scabiei. Den er 0,3-0,4 mm lang og kan kun ses gennem lup. Fnatmiden graver gange i den øverste del af huden, hvor der sker parring og æglægning. Miden foretrækker hud mellem fingre, ved albuer, armhuler, kønsdele, baller, knæhaser, vriste og fødder (63). Hos små børn findes miden også i ansigt og hårbund. Det mest fremherskende symptom er ret pludselig udvikling af intens, generaliseret kløe, som opstår 2-6 uger efter smittetidspunktet for førstegangssmittede. Kløen er værst ved sengetid, da kløen forværres af varme. Hudsymptomerne viser sig som papuløst udslet (små blegner eller vabler). Efterhånden ses også kradsningsmærker pga. kraftig kløe. Der bør altid stilles en sikker diagnose hos indekspatienten, enten ved identifikation af levende mide eller scabiesgang, da dette er et unikt klinisk tegn. Smitte kræver tæt hudkontakt og ses hos husstandskontakter, seksualpartnere og efter direkte hud-til-hud kontakt, fx hos personale efter plejeprocedurer. Fnatmiden kan overleve uden for kroppen i op til 36 timer ved stuetemperatur (64). Derfor kan i sjældnere tilfælde ses smitte via polstermøbler, fælles tekstiler, sengeredning og håndtering af snavsetøj. Et ganske særligt problem udgør patienter med nedsat immunitet samt ældre, der ved smitte med almindelig fnatmide kan udvikle skorpe(t) fnat, også benævnt norsk fnat (65-67). Hos patienter med norsk fnat udvikles tykke skorper på huden, hvor der er tusinder af mider. Diagnosen bør stilles af en dermatolog. Smitte med norsk fnat forekommer ved berøring. Der ses perioder med øget forekomst af almindelig fnat i samfundet og dermed også blandt indlagte patienter. Her kan ske smitte til medpatienter og personale, når hud-affektionen er ukarakteristisk, relativt beskeden og eventuelt mistolkes som medikamentel allergi eller eksem. Under sådanne lokale udbrud bør man have skærpet opmærksomhed på tidlig diagnostik hos alle patienter med hudsymptomer, samt følge de supplerende retningslinjer for norsk fnat, efter vejledning fra den hygiejneorganisation. lokale 40 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

41 5. Særlige problemer/sygdomme infektionshygiejniske retningslinjer skal altid overholdes! Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved fnat Almindelig fnat Norsk fnat Valg af stue. Valg af stue Patienten skal have enestue (gerne med eget toilet) indtil afvaskning af permethrin er foretaget. Hvis der er skorper, skal enestue opretholdes til skorperne er fjernet, og permethrin er vasket af. Der skiftes til rent tøj, ren seng og ren stue. Møbler betrukket med tekstiler afvaskes og støvsuges (støvsuger med filter; støvsugerpose og filter skiftes efter brug), inden de fjernes fra patientens stue. Håndhygiejne Vask af hænder og arme efterfølges af hånddesinfektion, inden stuen forlades. Værnemidler Personalets hud må ikke komme i kontakt med patientens hud før 8-12 timer efter påbegyndt behandling. Handsker Der benyttes handsker ved al direkte patientkontakt Engangsovertrækskittel Der benyttes engangsovertrækskittel ved al direkte patientkontakt. Snavsetøj Snavsetøj sendes til vask på vanlig vis. Patientens eget tøj vaskes ved minimum 60 ºC. Tåler det ikke vask, kan det henstå isoleret evt. i plasticpose i timer. I eget hjem: Tøjet kan lægges i dybfryser 1 døgn. 41 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

42 5. Særlige problemer/sygdomme Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved fnat Almindelig fnat Norsk fnat Når patienten er behandlet Når patienten har fået vasket permethrin af, skiftes til rent tøj og ren seng. Rengøring Rengøringspersonalet informeres om forholdsregler ved isolationen. Rengøringspersonale skal benytte handsker og engangsovertrækskittel ved rengøring. Stuen rengøres sidst. Har en patient med norsk fnat opholdt sig i opholdsstuer o.l., inden diagnosen er stillet, skal stuen rengøres eller lades urørt i 72 timer. Det skal også vurderes, hvorvidt møbler betrukket med tekstiler skal hensættes i timer (eventuelt overdækket af plastik for at indikere, at møblerne ikke må benyttes). Ophævelse af isolation Isolationen kan ophæves 12 timer efter påbegyndt behandling. Hvis der er skorper, skal enestue opretholdes til skorperne er fjernet, og permethrin er vasket af. Der skiftes til rent tøj, ren seng og ren stue. Isolationsstuen rengøres grundigt med almindeligt rengøringsmiddel, se ovenstående afsnit. Seng og madras Sengen tømmes på stuen. Sengen afvaskes. Madrassen rengøres med vand og sæbe efterfulgt af desinfektion med hospitalssprit 70 %. Alternativt anvendes persulfat (Virkon 1 %) (31). Dyner og puder Sendes til vask i snavsetøjspose. Husstandskontakter Personer i patientens husstand og personer, som patienten har haft længerevarende hudkontakt med, bør behandles forebyggende med én behandling, også selv om der ikke er symptomer. 42 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

43 5. Særlige problemer/sygdomme Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved fnat Almindelig fnat Medpatienter Det vil normalt ikke være nødvendigt at orientere medpatienter, da direkte hudkontakt vurderes til at være meget kortvarig. Patienter, der kan have haft kontakt med smittet personale, bør orienteres. Der er kun indikation for behandling, såfremt patienten har symptomer. Norsk fnat Medpatienter Patienter, der har ligget på stue med patient med norsk fnat, tilbydes én behandling. Har de symptomer, skal der gives to behandlinger med en uges mellemrum. Patienter, der kan have haft kontakt med smittet personale eller med patient med norsk fnat, bør orienteres. Personale Personale, der har været i hudkontakt med patient med fnat, kan tilbydes én forebyggende behandling afhængig af hudkontaktens art og varighed. Personale Personale, der har haft kontakt med en patient med norsk fnat, bør orienteres. Det skal overvejes, om der ved tidligere indlæggelser kan være overført fnat fra patienten. Personale, der har været i direkte kontakt med inficeret patient, tilbydes én forebyggende behandling. Personale med konstateret fnat Må ikke deltage i direkte pleje- og behandlingsopgaver før 8-12 timer efter påbegyndt behandling. Dette personales familie bør behandles forebyggende med en behandling. Har de symptomer, skal de behandles to gange med en uges mellemrum. Undersøgelse og behandling uden for stamafdelingen (transport) Generelt bør alle undersøgelser, hvis muligt, finde sted på isolationsstuen. Vurder om det kan vente til isolationen ophæves, 12 timer efter påbegyndt behandling. Hvis dette ikke er muligt, transporteres patienten iført rent tøj og i nyopredt seng. Har patienten eksem/sår, skal disse tildækkes så drys undgås. Personalet anvender værnemidler ved direkte patientkontakt. 43 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

44 5. Særlige problemer/sygdomme Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved fnat Almindelig fnat Norsk fnat Transport af patienter uden for hospitalet Patienter, der skal transporteres til hospital eller andet behandlingssted, bør være iklædt rent tøj. Har patienten eksem/sår, skal disse tildækkes så drys undgås. Indtil 12 timer efter påbegyndt behandling må patienten ikke transporteres sammen med andre patienter. Ambulancepersonale anvender værnemidler ved direkte patientkontakt. Rengøring og desinfektion uden for hospital Ambulance Ambulancebåre og andre kontaktflader rengøres/ desinficeres med alkohol efter transporten. Hjemmepleje Der anvendes handsker. Møbler rengøres og støvsuges grundigt (støvsugerposen skiftes efter hver brug). Tekstiler vaskes ved min. 60 o C eller lades urørt i 72 timer. Plejehjem, plejeboliger, bofællesskaber o.l. Hvis det er muligt, flyttes beboeren 12 timer efter start af behandling ind på en ren stue. Rengøringspersonale skal benytte engangsovertrækskittel og handsker ved rengøring. Boligen rengøres sidst. Har en beboer med norsk fnat opholdt sig i opholdsstuer og andre fællesrum, inden diagnosen er stillet, skal disse rengøres eller lades urørt i 72 timer. Møbler rengøres og støvsuges grundigt (støvsugerposen skiftes efter hver brug). Tekstiler samt møbler betrukket med tekstiler vaskes ved min. 60 o C eller lades urørt i 72 timer (eventuelt overdækket af plastik for at indikere, at møblerne ikke må benyttes). Orientering ved undersøgelse og behandling uden for afdelingen/hospitalet Stamafdelingen orienterer andre involverede afdelinger om nødvendige forholdsregler. Kilder: Se ref NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

45 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Nedenfor er lister, der resumerer forholdsreglerne med forskelligt udgangspunkt: 6.1 Syndromer 6.2 Sygdommens navn 6.1 Oversigt over sygdomme baseret på klinisk symptombillede Listen kan anvendes ved den initiale vurdering af patienten, hvor der skal tages stilling til om generelle infektionshygiejniske retningslinjer er tilstrækkelige eller om supplerende tiltag skal iværksættes. Klinisk syndrom eller tilstand Initial vurdering ud fra anamnese, symptomer og objektive fund Sandsynlig ætiologi Anbefalede infektionshygiejniske retningslinjer Conjunctivitis Hepatitis Mistanke om Mistanke om Mistanke om Adenovirus Anden specifik mikroorganisme eller ukendt ætiologi Hepatitis A, hepatitis E Anden specifik mikroorganisme eller ukendt ætiologi Norovirus Sapovirus Rotavirus Clostridium difficile Se alfabetisk liste over infektionssygdomme Se alfabetisk liste over infektionssygdomme Se alfabetisk liste over infektionssygdomme Gastroenteritis Se også oversigten bilag 4. - Patienter med god forståelse for afbrydelse af smittevejene Anden specifik mikroorganisme eller ukendt ætiologi Eget toilet eller rengøring/desinfektion efter brug - Patienter med dårlig forståelse for afbrydelse af smittevejene Anden specifik mikroorganisme eller ukendt ætiologi Supplerende kontaktsmitte Enestue 45 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

46 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Klinisk syndrom eller tilstand Initial vurdering ud fra anamnese, symptomer og objektive fund Sandsynlig ætiologi Anbefalede infektionshygiejniske retningslinjer Mistanke om Multiresistente mikroorganismer Se alfabetisk liste over infektionssygdomme Hud-, sår- eller bløddelsinfektion - Sekretion, der kan kontrolleres Anden specifik mikroorganisme eller ukendt ætiologi - Sekretion, der ikke kan kontrolleres Supplerende: kontaktsmitte Enestue Luftvejsinfektioner Meningitis/ encephalitis Mistanke om Mistanke om M. tuberculosis RS-virus Influenzavirus Adenovirus SARS-coronavirus Mæslinger Bordetella pertussis Multiresistente mikroorganismer Anden specifik mikroorganisme eller ukendt ætiologi Meningokoksygdom H. influenzae Pneumokokker Virus Anden specifik mikroorganisme eller ukendt ætiologi Se alfabetisk liste over infektionssygdomme Supplerende: dråbesmitte indtil ætiologien er afklaret og/eller relevant antibiotisk behandling er givet i 24 timer 46 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

47 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Klinisk syndrom eller tilstand Initial vurdering ud fra anamnese, symptomer og objektive fund Sandsynlig ætiologi Anbefalede infektionshygiejniske retningslinjer Sepsis Mistanke om Hæmorrhagisk feber (Ebola-, Marburg-, Lassavirus) Salmonella typhi/ Salmonella paratyphi Multiresistente mikroorganismer Se alfabetisk liste over infektionssygdomme: Anden specifik mikroorganisme eller ukendt ætiologi Udslet eller eksanthem, generaliseret eller lokaliseret Urinvejsinfektion Mistanke om Mistanke om Neisseria meningitidis (meningokoksygdom) Varicella zoster virus (skoldkopper) Morbilli virus (mæslinger) Anden specifik mikroorganisme eller ukendt ætiologi Multiresistente mikroorganismer Anden specifik mikroorganisme eller ukendt ætiologi Se alfabetisk liste over infektionssygdomme Se alfabetisk liste over infektionssydomme 47 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

48 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme 6.2 Liste over infektionssygdomme Sygdommens navn på dansk og/eller latin samt eventuelt med angivelse af relevant mikroorganisme Sygdommens ætiologi den mikroorganisme, der er årsag til sygdommen, og som eventuelt er påvist/vil blive påvist. Ved ukendt ætiologi anbefales af generelle forholdsregler: Dog må der ikke være mistanke om de isolations-krævende mikroorganismer, der er nævnt i tabellen, og der må ikke være mistanke om ny ( emerging ) ukendt infektion med sparsom viden om smitteveje, virulens og patogenicitet. Mikroorganismens forekomst hos patienten angiver i hvilke organer, kropsvæsker, sekreter og/eller ekskreter, mikroorganismen typisk findes. Bemærk, at ved virusinfektioner forekommer virus ofte i mange/alle kropssekreter - i størst koncentration i det organ, hvor symptomerne er. Smittemåder/smitteveje angiver typisk(e) smittemåde(r) og smittevej(e) for infektionen. Læs mere i afsnit 3.4. Hygiejniske forholdsregler angiver om generelle infektionshygiejniske retningslinjer er tilstrækkelige, eller om der skal anvendes supplerende infektionshygiejniske retningslinjer, og i så fald over for hvilke smittemåder. Læs mere i afsnit 4.2. Valg af stue angiver typen af sengestue, som anbefales ud fra infektionshygiejniske grunde. Læs mere i afsnit 4.2. Varighed af isolation. Efter ordination angiver, at der kræves stillingtagen for den enkelte patient, afhængigt af individuelle forhold vedr. patient og sygdom, fx sygdomsstadie, patientens forståelse for afbrydelse af smittevejene og modtagelige patienter i afdelingen. Farvekoder i tabel 6.2 infektionshygiejniske retningslinjer er tilstrækkelige. Supplerende retningslinjer og/eller særlig placering er nødvendige. 48 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

49 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation Adenovirusinfektion - conjunctivitis, se conjunctivitis - luftvejsinfektion, se pneumoni viral - gastroenteritis, se gastroenteritis viral Actinomykose (strålesvamp) Actinomyces israelii Hud Slimhinde Luftveje Direkte kontaktsmitte AIDS, se HIV Anthrax -hudinfektion -lungeinfektion Aspergillose Blastomykose Brucellose Bacillus anthracis Blastomyces dermatitidis Brucella spp. Hudlæsioner Luftveje Luftveje Støvsmitte Blod Fæces Urin Vaginalsekret Støvsmitte Direkte kontaktsmitte 4 Alimentær Inhalation Amøbedysenteri, se gastroenteritis Inokulation 1 Smitter ikke mellem mennesker 2 3 Aspergillus spp. (skimmelsvampe) Hud- og Slimhindelæsioner Bændelorm Cysticercosis, se indvoldsorm Børneorm Se indvoldsorm Candidiasis mucocutan form andre former Candida albicans Candida spp. Hud- og Slimhindelæsioner Fæces, urin, blod, m.v. Autoinfektion 49 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

50 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation Conjunctivitis Streptokokker Stafylokokker Haemophilus sp. Neisseria gonorrhoeae Chlamydier Enterovirus Øjensekret Luftvejssekret - kerato-conjunktivitis Adenovirus Øjensekret Luftvejssekret 5 Enestue Kohorte Til ophør af kliniske symptomer Øjensekret - ukendt ætiologi Creutzfeldt- Jakob s sygdom Cytomegalovirus infektion Prion Cytomegalo virus (CMV) Dengue feber Flavivirus Blod Diarre, se gastroenteritis Kropssekret Urin Modermælk Insektbåren Inokulation Væv (hjerne, rygmarv, øjne), spinalvæske, vcjd: nyrer, lever, lunger, lymfeknuder, milt, placenta og blod6 Transplantation Inokulation Alimentær Direkte kontaktsmitte Inokulation Difteri - næse/svælg - hud/sår Corynebacterium diphteriae (toksinpositiv) Sårsekret Luftvejssekret Enestue Til negativ dyrkning 7 Dysenteri (shigellose), se gastroenteritis Encephalitis, se meningitis og encephalitis Erythema infectiosum (5. børnesygdom) Parvovirus B19 Luftvejsekret Blod Direkte kontaktsmitte Inokulation Enestue 8 ESBL, se multiresistente bakterier 50 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

51 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation Exanthema subitum Herpesvirus Kropssekret Direkte kontaktsmitte Inokulation Fnat, se scabies Furunkulose, se hudinfektioner Gasgangræn Clostridium perfringens Gangræn Fæces hos raske Autoinfektion Inokulation Gastroenteritis - bakteriel Shigella spp. Salmonella spp. ( S. typhi/ paratyphi) Campylobacter Yersinia Patogene E. coli Vibrio cholerae (kolera) Fæces Urin Fæces Urin (blod) Fæces Fæces Alimentær Alimentær Clostridium difficile (hypervirulent) Fækal-oral Alimentær (fækal-oral) Autoinfektion 9 Salmonella typhi og paratyphi 9 10 Enestue Enestue Indtil symptomophør 9 Indtil 48 timer efter diarre-ophør 11 Indtil symptomophør Adenovirus Rotavirus Fæces Opkast Fækal-oral Enestue Indtil symptomophør - viral Norovirus Sapovirus Fæces Opkast Alimentær Fækal-oral ved opkast 12 Enestue, evt. kohorte Indtil 48 timer efter symptomophør - parasitær Fæces Fækal-oral Alimentær Giardia lamblia (giardiasis) Entamo-eba histolytica (amøbedysenteri) Cryptosporidier 9 51 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

52 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation - ukendt ætiologi uden mistanke om mikroorganisme, der kræver enestue Fæces Fækal-oral Kontakt 9 Giardiasis, se gastroenteritis Gonorrhoea Neisseria gonorrhoeae Slimhindelæsioner Pus fra genitalia Seksuel kontakt Perinatal Hand, foot and mouth disease Hepatitis A, E Hepatitis B, C Herpes simplex infektion (neonatal, genital, vesikulær) Entero-virus Hepatitis A virus (HAV) Hepatitis E virus (HEV) Hepatitis B virus (HBV) Hepatitis C virus (HCV) Herpes simplex virus Luftvejssekret Fæces Vesikler Øjensekret Fæces Blod Blod Kropssekret Direkte kontaktsmitte 9, Alimentær (fækal/oral) Inokulation Inokulation Transfusion Direkte kontaktsmitte Sekret fra hud- og slimhindelæsioner Direkte kontaktsmitte Efter ordination Herpes zoster - generaliseret i vesikelstadiet Varicelzoster virus Vesiklerne Direkte kontaktsmitte Autoinfektion - lokalt Enestue Efter ordination Efter ordination HIV infektion HIV (human immundefekt virus) Blod 15 Kropssekret Seksuel kontakt Direkte kontakt Inokulation Fødsel Amning Transfusion Transplantation 52 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

53 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation Hudinfektioner (sårinfektioner, abscesser osv.) - sekretion der ikke kan kontrolleres - sekretion der kan kontrolleres Sårsekret Enestue 16 Stafylokokker Streptokokker Andre bakterier Efter ordination Hæmorrhagisk feber Ebola virus Marburg virus Lassa virus Blod Kropssekret Inokulation Direkte kontaktsmitte Luftbåren smitte Slusestue 17 Til udskrivelse Impetigo, se hudinfektioner 16 Influenza Pandemisk influenza Influenzavirus (sæson) Parainfluenza-virus Luftvejssekret Luftvejssekret Fugleinfluenza Luftvejssekret Direkte kontaktsmitte Direkte kontaktsmitte Enestue, barrierepleje, evt. kohorte Enestue, evt. kohorte Slusestue 19 Direkte kontaktsmitte Sjældent person til person smitte timer efter symptomophør timer efter symptomophør 18 Indvoldsorm - bændelorm (cysticercosis) Taenia saginata Taenia solium Fæces Væv Tarm Alimentær Fækal-oral Autoinfektion - børneorm (enterobiasis) (oxyuriasis) Enterobius vermicularis Fæces (orm) Analregionen (æg) Alimentær Autoinfektion - piskeorm Trichuris trichiura Orm i tarm Æg i fæces Alimentær - spoleorm (ascariasis) Orm i tarm Æg i fæces Alimentær Ascaris lumbricoides Kighoste (tussis) Bordetella pertussis Luftvejssekret Direkte kontaktsmitte Enestue Efter ordination 53 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

54 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation Kolera, se gastroenteritis Legionærsygdom Pontiac feber, se pneumoni Lepra, lepromatøs med næseslimhindeaffektion (spedalskhed) Mycobacterium leprae Sekret fra hud- og slimhindelæsioner Direkte kontaktsmitte Støvsmitte Enestue Efter ordination Leptospiroser (Weil m.fl.) Leptospira Urin, blod 20 Alimentær Direkte kontaktsmitte Lus (hoved, flad) Lyme s disease Lymfogranuloma inguinale Malaria Meningokoksygdom (meningitis, pneumoni og sepsis) Meningitis og encephalitis Pediculus capitis Borrelia burgdorferi Chlamydia trachomatis Plasmodium spp. Neisseria meningitidis Hæmophilus influenzae Hår og hårbund Spinalvæske Blod, hud Slimhindelæsioner Blod Insektbåren (skovflåt) Direkte kontaktsmitte Seksuel kon- takt Insektbåren Inokulation Autoinfektion 20 Luftvejssekret 22 Direkte og indirekte kontaktsmitte Enestue 24 timer Luftvejssekret 22 Enestue 24 timer - bakteriel Autoinfektion Pneumokokker Luftvejssekret Andre bakterier Afhængig af ætiologi Afhængig af ætiologi Afhængig af ætiologi 54 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

55 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation - viral Enterovirus Adenovirus Varicellazoster virus Parotitisvirus Luftvejssekret Fæces Fækal-oral - ukendt ætiologi Oftest dråbesmitte Enestue 22 Mononucleose (kyssesyge) Ebstein-Barr virus (EBV) Kropssekret Direkte kontakt Morbilli (mæslinger) Morbilli-virus Luftvejssekret Kropssekret Luftbåren (dråbekerner) Luftbåren smitte 23 Slusestue Efter ordination MRSA (Methicillinresistente stafylokokker), se multiresistente bakterier Multiresistente bakterier 24 - MRSA (Methicillinresistente stafylokokker) - VRE (vancomycinresistente enterokokker) Staphylococcus aureus Enterococcus faecalis Enterococcus faecium - ESBL (extended spectrum lactamase producerende enterobakterier) Enterobacteriaceae Fæces Sårsekret Urin Fæces Urin Sårsekret Luftvejssekret Fækal-oral Sårsekret Hud Luftvejssekret 25,26 24 Enestue Enestue Enestue - PRP (penicillin-resistente pneumokokker) Streptococcus pneumoniae Luftvejssekret 24 Enestue Mykobakteriose Mykobakterier, atypiske Luftvejssekret Lymfekirtler Fistler Støv Norovirus, se gastroenteritis Norsk fnat, se scabies 55 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

56 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation Ornithose (psittakose) Chlamydia psittaci (fugle) Luftvejssekret 27 Paratyfus, se gastroenteritis Parotitis epidemica (fåresyge) Parotitisvirus Kropssekret Enestue Kohorte Efter ordination Parvovirus, se Erythema infectiosum PRP (penicillin-resistente pneumokokker), se multiresistente bakterier Pest - hud - lunger Piskeorm, se indvoldsorm Plettyfus Yersinia pestis Rickettsia prowazekii efter aflusning Pneumokokker Haemophilus influenzae Sårsekret Luftvejssekret Blod Insektbåren (lus) Insektbåren (lopper) 28 Direkte kontaktsmitte Støvsmitte Enestue Til 48 timer efter iværksat antibiotikabehandling Dråbe Enestue Luftvejssekret Luftvejssekret Pneumoni - bakteriel Streptokokker Stafylokokker Luftvejssekret Legionella pneumoniae Mycoplasma pneumoniae Chlamydia pneumoniae Inhalation af aerosol Luftvejssekret - svampe Pneumocystis jirovecii Inhalation af aerosol Luftvejssekret 56 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

57 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation - viral Respiratory syncytial virus (RSV) Luftvejssekret Enestue timer efter symptom ophør 29 Influenzavirus Parainfluenzavirus Se under influenza Øvrige virus Luftvejssekret - - ukendt ætiologi Luftvejssekret Poliomyelitis Poliovirus Fæces Alimentær (fækal-oral) Enestue Til udskrivelse Q feber Rabies (hundegalskab) RSV pneumoni, se pneumoni Rocky Mountain Spotted fever Rubella (røde hunde) SARS Coxiella burnetii Rabies virus Rickettsia rickettsii Rubellavirus Coronavirus Luftvejssekret Blod Væv Blod Spyt Blod Luftvejssekret Støvsmitte Insektbåren (flåt) Direkte kontaktsmitte Kropssekret Ekskret Luftbåren smitte 30 Inokulation Direkte kontaktsmitte 31 Enestue 32 Luftbåren smitte Slusestue Til udskrivelse Indtil 5 dage efter exanthemets udbrud Til udskrivelse Scabies - norsk fnat (skorpefnat, scabies crustosa) Sarcoptes scabiei (mide) Hudlæsioner Direkte kontaktsmitte 33 - almindelig fnat Scarlatina, se streptokokinfektion Enestue Indtil 24 timer efter påbegyndt behandling 57 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

58 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation Streptokokinfektion - halsinfektion Luftvejssekret - barselsfeber - hudinfektion, Hæmolytiske streptokokker gr. A, C og G Sårsekret Vaginalflåd se hudinfektioner Spoleorm (ascariasis), se indvoldsorm Syfilis Tetanus Toxoplasmose Trikinose Tuberkulose - åben pulmonal multiresistent Treponema pallidum Clostridium tetani Toxoplasma gondii Trichinella spiralis Sekundære sår/sekretion, fugtige hudelementer, blod, spinalvæske. Organer (tonsil, placenta), spinalvæske, urin fra pt. med kongenit sygdom Direkte kontaktsmitte Seksuel kontakt Intrauterin Inokulation Alimentær Intrauterin 34 Muskulatur Alimentær Mycobacterium tuberculosis Luftvejssekret Hud- og slimhindelæsioner Støvsmitte Luftbåren 35 Slusestue 36 - åben pulmonal Luftvejssekret Støvsmitte Enestue 36 - åbne infektioner med pus Sårsekret - extrapulmonale lukkede infektioner I det inficerede organ 58 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

59 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Sygdommens navn Sygdommens ætiologi Mikroorganismens forekomst hos pt. Smittemåder smitteveje Hygiejniske forholdsregler Valg af stue Varighed af isolation Tularæmi (harepest) Francisella tularensis Hudlæsioner Blod Direkte kontakt Inokulation Insektbåren (flåt,myg) Alimentær Støv 37 Ulcus molle Haemophilus ducreyi Slimhindesår Direkte kontakt Seksuel kontakt Urinvejsinfektion Div. bakterier Urin Autoinfektion Vancomycin resistente enterokokker (VRE), se multiresistente bakterier Variceller (skoldkopper) Vorter verruca vulgaris, condylomata acuminata) West-Nile feber Varicella zoster virus Human papilloma virus (HPV) West Nile virus Luftvejssekret Hud- og slimhindelæsioner Hud Slimhinder Blod Direkte kontaktsmitte Luftbåren (dråbekerner) Insektbåren Inokulation Luftbåren Slusestue Direkte kontakt Indirekte kontakt Til udskrivelse 39 Fodnoter 1. Enestue, hvis hudlæsionerne er kraftigt secernerende/ikke kan tildækkes. I praksis vil man foretrække enestue af andre årsager, fx sygdommens alvor. 2. Slusestue, hvis der er anthrax-lignende stave ved mikroskopi af ekspektoratet. I praksis vil man under alle omstændigheder foretrække enestue af andre årsager. 3. Til mikroskopi er negativ for anthrax-lignende mikroorganismer. 4. Herunder laboratoriesmitte. 5. Hvis muligt, bør indlæggelse undgås. 6. Se Råd og anvisninger: om Prionsygdom. Hygiejniske forholdsregler til forebyggelse af smitte i sundhedssektoren, 2001 (76). 7. Til 3 negative dyrkninger med 1 dags interval efter antibiotikaophør. 8. Patienter med underliggende hæmatologisk sygdom kan udskille virus længe og i stor mængde og bør på afdeling med immunsupprimerede patienter være isoleret indtil udskrivelse (1). 9. Enestue og kontaktsmitteforholdsregler anvendes til patienter, der har dårlig forståelse for afbrydelse af smittevejene. Se endvidere bilag På hospitalet bør forholdsregler opretholdes til 2 negative fæcesdyrkninger efter ophør af antibiotikabehandling. 59 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

60 6. Alfabetiske lister over infektionssygdomme Ved udskrivelse: Hvis patienten er ansat i fødevarevirksomhed eller andet følsomt erhverv kræves 2 negative fæcesprøver inden arbejdet genoptages, efter dialog med embedslægeinstitutionen (77). 11. Se afsnit 5.3 om C. difficile. 12. Se afsnit 5.4 om norovirus. 13. Se Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis, 2002 (78). 14. Specielle forholdsregler ved fødsel hos kvinder med udbrud af genital herpes, af hensyn til barnet (79). 15. Se Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte (2). 16. Ved udbrud af impetigo blandt spædbørn kan kohorteisolation overvejes. 17. Se europæisk konsensusrapport (80). 18. Immunsupprimerede patienter og børn kan udskille virus i længere tid (81). 19. Se Sundhedsstyrelsens pandemivejledning med eventuel aktuel opdatering (50). 20. Forsigtighed ved håndtering af urin, i øvrigt ringe sandsynlighed for direkte smitte fra person til person. 21. Brug af fælles tekstiler undgås indtil behandling er iværksat, fx i børneafdeling (82,83). 22. Indtil ætiologien er afklaret og relevant antibiotikabehandling er givet i 24 timer. 23. Forholdsregler mod luftbåren smitte, hvis der er modtagelige patienter eller personale i afdelingen. Patienten bør visiteres til afdeling uden modtagelige patienter eller personale. 24. Se Afsnit 5.1 om forholdsregler imod spredning af resistente mikroorganismer på hospital. 25. Se Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, Er patienten dyrket positiv fra luftvejene bør dråbesmitteforholdsregler anvendes. 27. Smitte fra dyr. Smitte fra person til person ses ikke. 28. Patientens tøj og bagage skal behandles med midler mod lopper. 29. Ved manglende enestuekapacitet kan barrierepleje på flersengsstue anvendes, se afsnit Immunkompromitterede (inkl. neonatale/spæde) kan udskille virus i længere tid uden symptomer. Isolation i hele indlæggelsesperioden bør derfor overvejes, hvis der er særligt udsatte i afdelingen (præmature, neonatale eller børn med særlig comorbiditet, fx medfødt hjerte- eller lungesygdom). 30. Evt. dråbesmitteforholdsregler ved fødsler (80). 31. Hvis der er modtagelige patienter eller personale i afdelingen. 32. Vedr. infektionshygiejniske forholdsregler, se (1) samt Informationsmaterialet om infektionshygiejne ved transport, diagnostik, behandling og pleje af patienter med mistænkt, sandsynlig eller bekræftet SARS, SSI 2003 (6). 33. Ved norsk fnat (skorpefnat) anbefales enestue og kontaktsmitteforholdsregler indtil 24 timer efter påbegyndt behandling, se afsnit Kan i sjældne tilfælde smitte fra person til person. Nyfødt med kongenit sygdom og akut septiske patienter: Helst enestue og kontaktsmitteforholdsregler. 35. Slusestue og forholdsregler mod luftbåren smitte anbefales pga. sygdommens alvorlighed. Se afsnit Til mikroskopi af ekspektorat er negativt for syrefaste stave. Se afsnit Inokulation af pus kan føre til infektion, men normalt ingen risiko for smitte fra person til person. 38. Forholdsregler mod luftbåren smitte, hvis der er modtagelige patienter eller personale i afdelingen. Patienten bør visiteres til afdeling uden modtagelige patienter eller personale. 39. Hvis patienten er indlagt af anden årsag, er smittetiden relevant. Smitter til 5 dage efter udslettets frembrud eller indtil der ikke er fremkommet nye blærer i 2 dage, og blærer er tørret ind (82). 40. I forbindelse med laser- og elektrokoagulationsbehandling af kondylomer dannes kirurgisk røg, som kan indeholde viruspartikler. Der anvendes 1) punktsug og 2) kirurgisk maske (29,84). 60 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

61 7. Definitioner og forkortelser AIDS Aquired Immuno Deficiency Syndrome; erhvervet immundefekt sygdom med infektionsimmunitet pga HIV-virus infektion. Behandling Undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning m.m. (13). Endogen infektion Eksogen infektion ESBL FFP3 Immunitet Immunrespons Indekscase Infektion Infektionsresistens Infektionsrisiko Inkubationsperiode Inokulation Incidens Isolationsenhed Isolation Kolonisering Kontaminering Mikroflora Infektion, der forårsages af patientens egen mikroflora. Infektion, der forårsages af mikroflora fra omgivelserne. Extended Spectrum ß-lactamase producerende enterobakterier. Filtrerende åndedrætsværn, klasse P3 har den største udskillelsesgrad og beskytter bl.a. mod støv, bakterier og virus. Filtret er norm alt til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Et individs evne til at modstå infektion med et bestemt smitstof. Stimulering af immunapparatet til at producere og udskille specifikke immunglobuliner (antistoffer) i blod eller i lokale sekreter (humoral immunitet), eller produktion af et øget antal cirkulerende specifikke T-lymfocytter (cellemediert immunitet),som kan angribe og ødelægge de af værtens celler, som er blevet inficeret med en bestemt mikroorganisme. Antistoffer kan påvises ved in vitro tests, mens cellemedieret immunitet kan påvises bl.a. ved hudtest, fx tuberkulintesten. Det første tilfælde af en smitsom sygdom, der bliver påvist under et udbrud, i en population. Formering af en sygdomsfremkaldende mikroorganisme i en værtsorganisme. Infektionen kan medføre kliniske symptomer eller forblive subklinisk og behøver ikke føre til identificerbar sygdom. Den udløser som regel en immunrespons, som kan være det eneste sikre tegn på infektionen. Et individs evne til at forhindre et smitstof i at etablere sig og forårsage infektion. Sandsynligheden for at nogen, der befinder sig i en given situation, får en bestemt infektion. Tidsperioden fra et modtageligt individ bliver eksponeret for et smitstof, til de første symptomer på sygdommen opstår. Indføring af smitstof gennem huden ved hjælp af en skarp genstand. Antal nye tilfælde af en sygdom, som registreres indenfor et givet tidsrum. Sengestue og evt. birum, som har en barriere til omgivelserne, og som gør det muligt at hindre smittespredning. Barrieren kan være i form af en forgang eller sluse eller bare en dør. Pleje og behandling af en patient efter retningslinjer som effektivt kan hindre, at smitte overføres til andre patienter eller til personalet. Formering af en mikroorganisme på et eller flere kropssteder uden at forårsage infektion. Forurening af fast, flydende eller flygtig, organisk eller uorganisk materiale med smitstof. De mikroorganismer, der findes på hud og slimhinder, og som udgør menneskets normalflora. 61 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

62 7. Definitioner og forkortelser Mikroorganismer Miljø MRSA Nosokomiel infektion Patogenitet Prævalens PRP Resistens RSV SARS Smitte, smitteoverføring Smittebærer Smittefare Smittefarlig Smitteførende periode Smitteindgang Smittekilde Smittekæden Smittemodtager Virus, bakterier, svampe eller encellede organismer, som er så små at de kun kan observeres i et mikroskop. Omgivelser hvor levende organismer befinder sig. Methicillinresistente Staphylococcus aureus. En infektion, som opstår under eller efter indlæggelse/behandling i sundhedsvæsenet, eller en erhvervsbetinget infektion hos sundhedspersonalet. Kaldes også en sundhedssektor-erhvervet infektion. En mikroorganismes evne til at fremkalde sygdom. Andel af en befolkning, eller anden gruppe af individer, som på et givet tidspunkt har en bestemt sygdom. Angives som antal per så og så mange individer. Penicillinresistente pneumokokker. Modstandsdygtighed mod skadelig påvirkning. Respiratorisk Syncytial Virus, giver nedre luftvejsinfektioner, specielt hos spæde og småbørn. Hos større børn og voksne ses lettere infektioner. Severe Acute Respiratory Syndrome Svær akut respiratorisk syndrom, er en nyere lidt influenza lignende luftvejssygdom, der primært er rapporteret fra Asien 2003 og følgende år. SARS er indtil videre ikke påvist i Danmark. En sygdomsfremkaldende mikroorganisme overføres til og etablerer sig i et nyt værtsindivid. Et individ (en vært), som er bærer af en mikroorganisme (et smitstof) uden at vise tegn til sygdom, og i nogen tilfælde, uden tegn til specifik immunrespons. Bærertilstanden kan opstå under inkubationsperioden for en smitsom sygdom, optræde som en kronisk bærertilstand efter gennemgået sygdom eller være en asymptomatisk kolonisering med en mikroorganisme. Konsekvens af at nogen bliver eksponeret for en smittekilde. En konsekvens af en eksponering er ikke en smittefare, men konsekvensen kan være, at man er blevet smittet og/eller at man bliver syg At der er stor risiko for smitteoverføring ved kontakt med smittekilden. Patienten er ikke farlig, det er mikroorganismen, der er problemet. Det tidsrum i det naturlige forløb af en infektionssygdom, hvor den smittede kan overføre smitstoffet til andre. Smitteindgangen er det sted, hvor mikroorganismerne kommer ind i den næste vært. Almindeligvis er dette samme sted, som mikroorganismerne forlod den tidligere vært. Brudt hud eller en brudt slimhinde holder en indgang åben for mikroorganismer. Den person eller det materiale, som har forårsaget smitte eller afgivet smitstof. Er en model, som anvendes til at illustrere, hvordan sygdomsfremkaldende mikroorganismer kan forårsage en infektion. En smittemodtager er en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorganismerne og dermed tillader, at en infektion kan opstå. 62 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

63 7. Definitioner og forkortelser Smittereservoir Smitterisiko Smitteudgang Smittevej Smitstof Subklinisk infektion Sundhedssektor erhvervet infektion TB Udbrud Vaccination Værnemidler Vært VHF Virulens VRE Zoner (ren/uren) Smittereservoiret eller værten er det sted, hvor mikroorganismerne lever. Det kan være hos mennesker, i organisk materiale, snavs, støv, vand eller fødevarer. Sandsynligheden for at nogen bliver smittet i en given situation. Smitteudgangen er der, hvor mikroorganismerne forlader deres reservoir eller vært. Det kan eksempelvis være fra hud, slimhinder, ekskreter, sekreter eller blod. Smittevej angiver mikroorganismernes vej fra et sted til et andet. Smittevejen kan være kontaktsmitte (direkte eller indirekte kontaktsmitte) dråbesmitte, luftbåren og vehikelbåren smitte. Mikroorganisme eller andet organisk materiale, som har evne til at formere sig og fremkalde en infektion. Formering af en sygdomsfremkaldende mikroorganisme i væv eller på slimhindeoverflader, som udløser en påviselig immunrespons uden at fremkalde sygdom hos værten. En infektion, som opstår under eller efter indlæggelse/behandling i sundhedsvæsenet eller en erhvervsbetinget infektion hos sundhedspersonalet. Kaldes også en nosokomiel infektion. Tuberkulose, klinisk infektion med Mycobacterium tuberculosis. Hyppigst ses lunge-tb. En stigning i antallet af sygdomstilfælde, som er større end forventet Stimulering af et individs immunapparat for at udløse en immunrespons, som gør, at vedkommende bliver resistent mod at udvikle infektion eller sygdom, dersom vedkommende skulle blive eksponeret for et bestemt smitstof. Beskyttelsesudstyr til personale, pårørende, besøgende, leverandører, der skal beskyttes mod smitsomme sygdomme. Fx handsker, overtrækskittel, åndedrætsværn og beskyttelsesbriller. En organisme hvor en mikroorganisme kan formere sig. Viral hæmmoragisk feber. Graden af en mikroorganismes evne til at fremkalde sygdom. Vancomycinresistente enterokokker. De fysiske rammer kan indebære, at man må arbejde med rene og urene procedurer i samme rum, fx i et skyllerum eller i en sluse. Det er vigtigt, at der er en iøjnefaldende markering af, hvad der er ren og uren zone. 63 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

64 8. Referencer 1. Siegel JD, Rhinehart E, Jackson M, Chiarello L, and the Healthcare Infection Control Practices Advisory Committee Guideline for isolation precautions: Preventing transmission of infectious agents in healthcare settings. ( 2. Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte. Sundhedsstyrelsen ( 3. Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark (Koppeplanen). Sundhedsstyrelsen ( 4. Beredskab for pandemisk influenza. National strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet, samt Bilag. Sundhedsstyrelsen ( 5. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. Sundhedsstyrelsen ( 6. Infektionshygiejne ved transport, diagnostik, behandling og pleje af patienter med mistænkt, sandsynlig eller bekræftet SARS. Informationsmateriale, Statens Serum Institut Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning, samt Bilag. Sundhedsstyrelsen ( 8. Stelfox HT, Bates DW et al. Safety of patients isolated for infection control. JAMA 2003; 290: Evans H et al. Contact isolation in surgical patients: A barrier to care? Surgery 2003; 134: Kirkland KB: Taking off the gloves: Toward a less dogmatic approach to the use of contact isolation. CID 2009; 48: Braut G, Holt J. Methicillin-resistant Staphylococcus aureus infection - the infectious stigma of our time? J Hosp Infect 2011; 77: Epidemiloven (Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, 2009). ( 13. Sundhedsloven (Bekendtgørelse af Sundhedsloven, 2010). ( 14. Autorisationsloven (Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, 2008). ( 15. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, ( 16. Helbredsloven (Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet, 1996). ( 17. Newton JT et al. Patients perceptions of methicillin-resistant Staphylococcus aureus and source isolation: A qualitative analysis of source-isolated patients. J Hosp Infect 2001; 48: Gahrn-Hansen, B. Per-operative antibiotic treatment in cardiovascular surgery. The influence of methicillin versus cephalothin on post-operative infections and bacterial colonization. J Hosp Infect 1986; 8: Wilson APR, Ridgway GL: Reducing hospital-acquired infection by design: The new University College London Hospital. J Hosp Infect 2006; 62: Legionella and the prevention of legionellosis. WHO ( 21. Whiley H, Bentham R. Legionella longbeachae and Legionellosis. Emerg Infect Dis 2011; 17: Whyte W, Hodgson R, Tinkler J. The importance of airborne contamination of wounds. J Hosp Infect 1982; 3: Total hoftealloplastik. Referenceprogram, Dansk Ortopædisk Selskab & Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastik Kirurgi, ( Siboni KE. Staphylococcal endemia and prophylaxis (disputats). Munksgaard Guidelines for Preventing the Transmission of Mycobacterium tuberculosis in Health-Care Settings. MMWR 2005; 54 (RR-17). ( and Re- 64 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

65 8. Referencer ports/past Volumes/) 27. Råd og Anvisninger om Nybygning og renovering af hospitaler. Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne. Høringsudgave april DS/EN 14683:2005 Operationsmasker - Krav og prøvningsmetoder. 29. At-Vejledning. Arbejdets udførelse - D.5.4. Vejledning om åndedrætsværn og dets brug. Januar ( 30. DS/EN ISO :2008 Respirationssystemfiltre til anæstesi- og respiratorbehandling - Del 1: Saltprøvningsmetode til vurdering af filtreringseffektivitet. 31. Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut Håndtering af klinisk risikoaffald. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, ( 33. Isoleringsveilederen. Bruk av isolering av pasienter for å forebygge smittespredning i helseinstitusjoner. Folkehelseinstituttet. Smittevern 9:2004. ( 34. Vårdhandboken (2011: udelukkende netbaseret version). ( 35. Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning. Sundhedsstyrelsen ( 36. Leighner LA. Don the barriers. Crit Care Nurs Q; 2001; 24: DS :2011 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 2: Krav til håndhygiejne. 38. DS :2001 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug. 39. DS :2002 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 10: Krav til rengøring. 40. Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 57 af 27. januar ( 41. At-Vejledning. Arbejdets udførelse - D.5.8. Øjenværn ( 42. At-Vejledning. Stoffer og materialer - C Vejledning om arbejde med smittefarlige mikroorganismer biologiske agenser samt arbejde, der medfører risiko for påvirkning fra mikroorganismer ( 43. At-Vejledning. Arbejdets udførelse - D Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand ( 44. Siegel JD, Rhinehart E, Jackson M, Chiarello L, and the Healthcare Infection Control Practices Advisory Committee. Management of multidrug-resistant organisms in healthcare settings, ( 45. DANMAP ( 46. Control and prevention of tuberculosis in the United Kingdom: Code of practice Joint Tuberculosis Committee of the British Thoracic Society. Thorax 2000; 55: Tuberculosis. Royal College of Physicians ( 48. Tuberkulosebekæmpelse i Danmark. Et nationalt tuberkuloseprogram. Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi og Statens Serum Institut ( 49. Forebygging og kontroll av tuberkulose. Folkehelseinstituttet. Smittevern 20, ( no/e-bøker/) 50. Heltberg O, Holt J, Hilberg O. Infektionshygiejniske forholdsregler ved tuberkulose vurderet i forhold til risiko for antibiotikaresistens. Ugeskr Læger 2011; 173: Vonberg R-P, Kuij per EJ, Wilcox MH et al. Infection control measures to limit the spread of Clostridium difficile. CMI 2008; 14 (Suppl. 5): Kuij per EJ, Barbut F, Brazier JS et al. Update of Clostridium difficile infection due to PCR ribotype 027 in Europe, Eurosurveillance 2008; 13: EPI-Nyt nr. 26, EPI-Nyt nr. 13, Anvendelse af desinfektionsmidler ved infektioner med Clostridium difficile. Bilag VI. Statens Serum Institut 2009 ( 65 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

66 8. Referencer 56. Wilcox MH, Fawley WN, Wigglesworth N et al. Comparison of the effect of detergent versus hypochlorite cleaning on environmental contamination and incidence of Clostridium difficile infection. J Hosp Infect 2003; 54: Rutala WA, Weber DJ and the Healthcare Infection Control Practices Advisory Committee. CDC Guidelines for disinfection and sterilization in healthcare facilities, ( gov/hicpac/pubs.html) 58. Clostridium difficile infection: How to deal with the problem. Guidelines from Department of Health and Health Protection Agency ( 59. Boyce JM, Havill NL, Otter JA et al. Impact of hydrogen peroxide vapor room decontamination on Clostridium difficile environmental contamination and transmission in a healthcare setting. Infect Control Hosp Epidemiol 2008; 29: Koopmans M: Noroviruses in healthcare settings: A challenging problem. J Hosp Infect 2009; 73: Updated norovirus outbreak management and disease prevention guidelines. MMWR 2011; 60 (RR-3). ( and Reports/) 62. Hall CB, Douglas RG Jr. Modes of transmission of respiratory syncytial virus. J Pediatr 1981; 99: Høiby N, Skinhøj P. Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin. FADL s Forlag, 3. udgave Arlien LG et al. Survival and infestitivity of Sarcoptes scabiei var. canis and var. hominis. J Am Acad Dermatol 1984; 11: Danielsen AG et al. Scabies crustosa og aids. Ugeskr Læger 1998; 160: Brasholt M, Danbæk L,Theil L, et al. Scabies. Ugeskr Læger 2002; 164: Corbett EL et al. Crusted ( Norwegian ) scabies in a specialist HIV unit: Successful use of ivermectin and failure to prevent nosocomial transmission. Genitourin Med 1996; 72: Haugen H et al. Gammel fiende kan gi helsevesenet ny kløe. Sykepleien 1999; 15: Wendel K, Rompalo A. Scabies and pediculosis pubis: An update of treatment regimes and general review. Clin Infect Dis 2002; 35 (Suppl. 2): S Scabies isolation precautions. The Johns Hopkins Hospital Epidemiology and Infection Control Department. Standard and Isolation Precautions, Appendix H, ( 71. Guidelines for the prevention & control of scabies in acute and sub-acute care facilities. Los Angeles County Department of Public Health, ( 72. Guidelines for scabies prevention and control. Kentucky State Department for Public Health Communicable Disease Control ( 73. Strong M, Johnstone PW. Interventions for treating scabies. Cochrane Database of Systematic Reviews Scabies: Management in Residential Care Facilities. Queensland Government ( professionals/health Professionals/Communicable Diseases Branch/A to Z of communicable diseases/) 75. Chosidow O. Scabies. N Engl J Med 2006; 354: Prionsygdom. Hygiejniske forholdsregler til forebyggelse af smitte i sundhedssektoren. Statens Serum Institut EPI-Nyt nr. 50, Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis. Sundhedsstyrelsen ( 79. Herpes simplex og graviditet. Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik, ( dsgo.dk/guidelines/sandbjerg møder møder - obstetriske guidelines/) 80. Brouqui P et al. Infection control in the management of highly pathogenic infectious diseases: 66 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

67 8. Referencer Consensus of the European Network of Infectious Disease. Lancet Infect Dis 2009; 9: Retningslinjer for håndtering af influenza. Udarbejdet af danske videnskabelige selskaber. Januar ( 82. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Sundhedsstyrelsen ( 83. Vejledning om hovedlus. Skadedyrlaboratoriet, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen ( 84. Alp E, Bij l D, Bleichrodt RP et al. Surgical smoke and infection control. J Hosp Infect 2006; 62: Kronborg G, Jensen ET, Nielsen JO. Beredskabet omkring smittefarlige patienter i Danmark. Ugeskr Læger 2007; 169: Guidelines for environmental infection control in health-care facilities. Recommendations of CDC and Healthcare Infection Control Practices Advisory Committee ( gov/hicpac/pubs.html) 87. Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren. Sundhedsstyrelsen ( 88. MacCannell T, Umscheid CA, Agarwal RK, and the Healthcare Infection Control Practices Advisory Committee. Guideline for the prevention and control of norovirus gastroenteritis outbreaks in healthcare settings, and Appendices ( 67 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

68 Bilag 1 Isolationsstuens udstyr og indretning Isolationsstue med sluse og bade-, toilet- og skyllerum, som tilfredsstiller kravene til isolation ved luftbåren smitte Afsnittets målgruppe er ikke teknikere og ingeniører men primært rettet mod sundhedsfagligt personale og hygiejneorganisation, således at væsentlige forholdsregler vedrørende isolationsstuens indretning og brug tages i betragtning ved nybygning og renovering. Dette bilag beskriver ikke særlige forhold, fx spildevandsbehandling, behov for autoklavering af affald og snavsetøj, laboratoriefaciliteter samt omklædnings- og badefaciliteter for personale (85). Kravet til isolationsenheden skal være at: Smitstoffer ikke kommer udenfor isolationsenheden, så personer udenfor udsættes for smitterisiko Personalet kan udføre deres opgaver uden at blive udsat for smitte. Al pleje og behandling skal så vidt muligt kunne foregå på sengestuen. Isolationsenheden består af en sluse, sengestue og kombineret bade-, toilet- og skyllerum, evt. særskilt skyllerum. Der skal være kontrolleret undertryksventilation i sengestuen, slusen og bade-, toilet- og skyllerummet i forhold til omgivelserne udenfor enheden. Se figur 1. Isolationsenhederne bør placeres med direkte adgang fra terræn til patientstue; ellers kan isolationsenhederne placeres i separate afdelinger, som er specielt indrettet til formålet (med specielle adgangsveje). Det er vigtigt, at personalet er oplært i håndtering af smitsomme sygdomme dvs. overholdelse af de generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Figur 1. Isolationsenhed med kontrolleret undertryksventilation: Sengestuen Sengestuen kan indrettes som angivet på figur 2. Sengestuen har adgang gennem dør til slusen og desuden findes dør til bade-, toilet og skyllerummet. Er der dør til det fri, benyttes denne ved indlæggelsen af patienten. Herved mindskes ri- 68 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

69 Bilag 1 Isolationsstuens udstyr og indretning sikoen for smittespredning ved transport af patienter gennem afdelingskorridoren. Når stuen er i brug til isolationsformål, holdes døre og vinduer lukket, da ventilationsanlægget kun kan fungere optimalt på disse betingelser. Patienterne bør ikke forlade sengestuen. Derfor bør det være muligt at udføre undersøgelse og behandling på sengestuen, fx: røntgen, dialyse, respiratorbehandling og udføre enkle operative indgreb, fx CVK-anlæggelse. Dette forudsætter, at sengestuen er stor nok til pladskrævende medicinsk teknisk udstyr, og at der er dobbelt udtag til ilt, atmosfærisk luft og sug, sufficient elforsyning, samt mulighed for overvågningsudstyr og tilkobling af røntgenapparatur. Døre og pladsforhold skal være tilstrækkelig store til at udstyr kan komme ind og ud af stuen, uden at ventilationen kompromitteres. Færdsel ud og ind af isolationsenheden skal begrænses, så derfor bør sengestuen være udstyret med samtaleanlæg og videoovervågning af patienten, patienten skal informeres om dette. Det kan være en psykisk belastning for en patient at være isoleret, da der er sat begrænsninger på patientens bevægelsesfrihed, på besøg og fordi de personer, patienten kommer i kontakt med, er skjult bag værnemidler. Forslag til adspredelse for patienten inkluderer telefon, radio, TV, video, ur med dato, PC med netadgang, samt smukt udsyn fra vinduet og udkig til korridoren. Af hensyn til rengøringen bør sengestuen kun indeholde de nødvendige møbler og udstyr. Alt udstyr og materialer, der monteres og anvendes i sengestuen, skal være rengøringsvenligt og kunne desinficeres, se Råd og anvisninger om desinfektion (2). Stuen skal være tæt, og åbninger skal kunne tætnes med henblik på eventuel desinfektion med gas eller forstøvning. Figur 2 Sengestuen i isolationsenheden. Forslag til indretning. Kombineret bade-, toilet- og skyllerum Bade-, toilet- og skyllerummet kan indrettes, som angivet på figur 3. Dette rum har kun adgang fra sengestuen og indeholder det udstyr, der er nødvendigt for patientens personlige toilette, dvs. håndvask, bruser og toilet. Desuden, skal der installeres en skylledekontaminator, evt. i særskilt skyllerum. 69 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

70 Bilag 1 Isolationsstuens udstyr og indretning Rummet skal være forsynet med skabe til de nødvendige utensilier, herunder rengøringsremedier, affald, snavsetøj og udstyr, som personalet har brug for, samt arbejdsbord. Af hensyn til rengøringen, bør rummet kun indeholde det nødvendige udstyr. Alt udstyr og materialer, der monteres og anvendes i rummet, skal være rengøringsvenligt og kunne desinficeres, se R&A om desinfektion.(2) Hvis der er adgang fra terræn, kan rummet udstyres med gennemstiksskabe til det fri, til afhentning af affald, snavsetøj og utensilier udefra. Disse gennemstiksskabe skal have samme trykforhold som slusen, og man skal kun kunne åbne én dør ad gangen. Hvis ikke der er adgang til det fri, bør der indbygges skakte til uren linned og affald, så dette ikke transporteres gennem afdelingen. Disse skakte skal have samme trykforhold som slusen. Figur 3 Kombineret bade-, toilet- og skyllerum. Forslag til indretning. Slusen Slusen kan indrettes, som angivet på figur 4. Slusen fungerer som barriere mellem sengestuen og den øvrige sengeafdeling (korridoren). Døre fører fra slusen til henholdsvis korridoren og sengestuen og bør kunne låses. Dørene i slusen må ikke kunne åbnes samtidig. Dørene bør være forsynet med en advarsel, der markerer en åben dør, fx en lampe, der lyser rødt, og som først slukker, når trykforholdene er genoprettet. Slusen skal være af en sådan størrelse, at seng kan stå i slusen og dørene kun kan åbnes én af gangen. Al adgang skal ske via slusen og ved luftbåren smitte skal patienten kun transporteres til undersøgelse og behandling, hvis det ikke kan foregå på stuen og kun ifølge aftale med hygiejneorganisationen. 70 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

71 Bilag 1 Isolationsstuens udstyr og indretning Slusen skal have en ren og en uren zone, der er tydeligt markeret. Funktionelt anvendes slusen således, at man fra korridoren kan gå ind i den rene zone i slusen og tilbage igen, ligesom man fra sengestuen kan gå ind i den urene zone i slusen og tilbage til sengestuen uden at foretage omklædning. Slusen skal være så stor, at to personer kan aftage/påtage værnemidler samtidig og rumme de nødvendige materialer og udstyr, samt plads til affald. Personale og besøgende kan således i slusen aftage/påtage sig de beskyttelsesmidler, som anvendes i det regime, der gælder for plejen af den isolerede patient (engangsovertrækskittel/ handsker/maske, eller hvad der er brug for) og foretage den altid fornødne håndvask/desinfektion. Snavsetøj, affald og brugte utensilier, der ikke kan dekontamineres i isolationsenheden, anbringes i lukket transportemballage i den urene del af slusen og viderebringes. Det vil være en fordel med gennemstiksskabe til korridoren, så snavsetøj, affald og utensilier kan hentes derfra og ikke står og fylder i slusen. Disse gennemstiksskabe skal have samme trykforhold som slusen og kun en låge skal kunne åbnes ad gangen. Alt udstyr og materialer, der monteres og anvendes i slusen, skal være rengøringsvenligt og kunne desinficeres, se R&A om desinfektion (2). Figur 4 Slusen. Forslag til indretning markeret med ren og uren zone samt gennemstiksskabe. Ventilation af isolationsenhed Ventilationen skal reducere risikoen for smittespredning på to måder: Ved at forhindre spredning af luftbårne mikroorganismer til tilstødende rum og omgivelser og Ved at reducere mængden af luftbårne mikroorganismer på sengestuen. Isolationsenheden skal være forsynet med kontrolleret undertryksventilation i sengestuen, slusen og bade-, toilet- og skyllerummet i forhold til omgivelserne uden for enheden, således at de ønskede trykforskelle og dermed luftstrømmens retning opretholdes. Se figur 1. Ventilationen indrettes således, at luftstrømmen bevæger sig fra slusen til sengestuen, men der er udsug både i slusen og på sengestuen. I slusen vil mikroorganismer, der frigøres fra tøjet under omklædning, blive fjernet i slusen ved hjælp af undertryk og udsugningen her. 71 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

72 Bilag 1 Isolationsstuens udstyr og indretning Luftindtag- og udsug i sengestuen placeres sådan, at luften dirigeres fra mindre kontaminerede områder til mere kontaminerede områder, og at luftstrømmen cirkulerer uden døde zoner. Se figur 5 (58). Dette kan kun lade sig gøre, såfremt vinduerne på stuen ikke åbnes, mens stuen er i brug, og såfremt dørene til sluse og korridor ikke åbnes samtidig (teknisk burde dørene ikke kunne åbnes samtidig). Dørene bør i øvrigt åbnes mindst muligt. Trykgradienten i isolationsenheden skal være: Undertryk i slusen på min. 5 Pa i forhold til korridoren. Undertryk i sengestuen og bade-, toilet- og skyllerum på min. 15 Pa i forhold til korridoren. Se figur 1. Trykgradienten bevirker, at lufthastigheden ind i sengestuen fra slusen bliver mindst 0,5 m/s målt under døren med døren lukket. Luftskiftefrekvensen skal være mindst 12 luftskift/time, uden at det influerer på trykgradienten mellem slusen og sengestuen. Fx svarer dette til, at der i løbet af 23 minutter fjernes 99 % af partiklerne i luften. Såfremt oprensningstiden i slusen ønskes kortere, skal luftskiftet være større her. Luften tilføres som 100 % ren (= ude-) luft. Luften må ikke recirkulere, hverken via et centralt ventilationsanlæg eller via ventilationsanlæg på sengestuen. Hver isolationsenhed skal særskilt ventilation og have adskilte kanaler for indtag og udsug Udsug fra hver isolationsenhed skal være HEPA filtreret og have en separat ventilationskanal. Ventilationskanalerne fra isolationsenhederne må ikke have forbindelse med kanaler til andre af hospitalets ventilationskanaler. Udsug ved gulv bør placeres mindst 15 cm. over gulvet. Der skal være nem adgang til ventilationskanaler, og det skal være muligt at skifte filtre og foretage anden vedligeholdelse og reparation af blæser, spjæld og ventilationskanaler uden smitterisiko for dem, der udfører arbejdet. I hver isolationsenhed skal luften være regulerbar for temperatur. Der skal være løsninger, der træder i kraft ved driftsstop, stop på udsug og strømsvigt: Eksempelvis skal det være muligt at koble et reservesystem ind ved driftsstop og nødvendig vedligeholdelse, så man til enhver tid har fuld kontrol over den kontaminerede luft, som er i isolationsenheden eller i ventilationskanalerne. Hvis udsuget stopper, skal luftindtaget også stoppe automatisk, ellers er der risiko for spredning af kontamineret luft til omgivelserne eller tilstødende rum. Der skal være nødforsyning af strømmen til isolationsenheden, så ventilationsanlægget og medicinsk teknisk udstyr ikke svigter ved strømsvigt. Ved driftsstop i ventilationssystemet skal tilbagestrømning af luft fra udsugningskanalerne forhindres. Ventilationsanlægget og alarmanlægget skal kunne tåle at blive slået til og fra, når det bruges til patienter uden behov for smittekildeisolation. Ved patienter uden behov for smittekildeisolation er der stadig behov for en vis ventilation. Ventilationsanlægget bør derfor normalt ikke standses, men derimod være i drift på reduceret luftmængde. Ventilationsanlægget skal være støjsvagt. Vejledende grænser er 30 dba i sengestuen og 40 dba i slusen og bade-, toilet- og skyllerummet, når andre støjkilder er stoppet. Anlægget skal være udstyret med let synlige måleinstrumenter for tryk, luftfugtighed og temperatur, samt have et alarmsystem, som udløses, hvis trykforholdene forskydes. Måleinstrumenterne skal let kunne aflæses uden for isolationsenheden, og alarmen skal være synlig for personalet inde i isolationsenheden. Trykgradienterne monitoreres løbende og skal give alarm, såfremt trykforholdene i isolations- 72 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

73 Bilag 1 Isolationsstuens udstyr og indretning enheden forskydes, men uden at normal passage gennem dørene udløser alarm. Det skal dokumenteres, at ventilationsanlægget fungerer med hensyn til trykforhold, lufthastighed og luftskiftefrekvens. Luftstrømninger dokumenteres både i forhold til patienten og i forhold til døde zoner. Testen udføres med personer i rummet. Hospitalets interne kontrolsystem skal fastsætte intervaller for, hvor ofte ventilationssystemet kontrolleres, både når isolationsenheden fungerer, og når isolationsenheden står tom eller bruges til ikke isolationskrævende patienter. Kontrollen skal indeholde test af ventilationsanlægget funktion med hensyn til trykforhold, lufthastighed, luftskiftefrekvens og luftstrømninger, se ovenstående. Derudover kontrolleres for ventilationskanalernes tæthed, HEPA filtres tæthed og reservefunktionernes duelighed. Figur 5. Luftstrøm på sengestuen (57,58) Luftindtag og -udsug er anbragt, så luften ikke passerer direkte fra -indtag til -udsug, og så tilstrækkelig luftblanding på stuen sikres. Det sidste kan dog være vanskeligt at opnå i praksis. Samtidig må indtag og udsug ikke udenfor være anbragt så tæt, at der er risiko for at luftindtaget får bidrag fra luftudsuget. Modificeret efter (86). 73 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

74 Bilag 2 Påtagning og aftagning af værnemidler Påtagning af værnemidler Udfør håndhygiejne Værnemidler påtages i ren zone Værnemidlerne påtages i følgende rækkefølge Type af værnemidler vil afhænge af graden af forholdsregler 1. Engangsovertrækskittel Kitlen skal dække hele kroppen, fra hals til knæ og ud til håndled, og være med manchet Lukkes på ryggen ved hals og talje. kontrol af åndedrætsværn. 2. Maske eller åndedrætsværn Fastgør bånd eller elastik midt på hoved og hals. Tilpas næseklemmen til næseryg. Tilpas masken til ansigtet og under hagen. Udfør tilpasningskontrol af åndedrætsværn. 3. Briller eller visir Anbringes over øjne og ansigt og tilpasses. 4. Handsker Handsken skal dække kitlens manchet. HUSK Hold hænderne fra ansigtet. Begræns kontakt med overflader. Skift værnemidler, hvis de bliver ødelagt eller svært forurenet. Udfør håndhygiejne 74 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

75 Bilag 2 Påtagning og aftagning af værnemidler Aftagning af værnemidler Værnemidler aftages i uren zone. Værnemidler aftages i følgende rækkefølge: 1. Handsker Ydersiden af handskerne er forurenet! Tag fat i ydersiden af handsken med den anden hånd træk af. Behold den aftagne handske i den behandskede hånd. Skub fingeren ind under den og træk af. Bortskaffes direkte i affaldspose. 2. Briller eller visir Forsiden af briller eller visir er forurenet! Fjern brillerne eller visiret ved at berøre de rene stænger. Bortskaffes direkte i affaldspose. 3. Engangsovertrækskittel Forsiden og ærmerne på kitlen er forurenet! Løs op i hals og talje. Fjern kitlen ved at løsne fra skulderen og hen imod den samme hånd. Kitlen inderside skal vende udad. Hold kitlen væk fra kroppen, rul den sammen. Bortskaffes direkte i affaldspose eller snavsetøjspose. 4. Maske eller åndedrætsværn Forsiden af maske eller åndedrætsværn er forurenet undgå berøring! Grib i nederste, dernæst øverste bånd/ elastik og fjern masken/åndedrætsværnet. Bortskaffes direkte i affaldspose. HUSK Udfør håndhygiejne når alle værnemidler er aftaget 75 NIR isolation. CEI 4. udgave 2011

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave 2016. Emne Patientplacering mv. Håndhygiejne* *Se: Værd

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande

Læs mere

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME SYGDOMME, HERUNDER ISOLATION CEI 4. udgave 2011 Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Indledning 6 2.1 Smittespredning

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Temaeftermiddag 5. september Dagens program 12.30 12.40: Velkommen 12.40 13.15: Quiz 13.15 13.45: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler 13.45 14.15:

Læs mere

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om undersøgelse, behandling og pleje af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om undersøgelse, behandling og pleje af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation 1 1 1 1 1 1 1 Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om undersøgelse, behandling og pleje af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation 1 0 1 0 Central Enhed for Infektionshygiejne Statens

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

CPO - temadag. 15. November 2018

CPO - temadag. 15. November 2018 CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente

Læs mere

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebyggelse af infektioner Undgå at sygdomsfremkaldende mikroorganismer

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS? INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE

Læs mere

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM SUPPLERENDE FORHOLDSREGLER VED INFEKTIONER OG BÆRERTILSTAND I SUNDHEDSSEKTOREN

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM SUPPLERENDE FORHOLDSREGLER VED INFEKTIONER OG BÆRERTILSTAND I SUNDHEDSSEKTOREN NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM SUPPLERENDE FORHOLDSREGLER VED INFEKTIONER OG BÆRERTILSTAND I SUNDHEDSSEKTOREN Central Enhed for Infektionhygiejne 5. udgave 2016 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID Forudsætninger Håndhygiejne Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, Retningsgivende principper (Actioncard skal anvendes sammen med tilhørende hoveddokument.) Sundhedspersonale

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Isolationsregimer og resistente bakterier

Isolationsregimer og resistente bakterier Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter

Læs mere

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 7. maj 2018 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebygge overførsel af mikroorganismer mellem patienter mellem patienter

Læs mere

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler. BRØNDBY KOMMUNE F2.7 Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Kommune Revideret:

Læs mere

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion: Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Anne Kjerulf Statens Serum Institut NIR OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Afholdt d. 30. marts 2017

Afholdt d. 30. marts 2017 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny

Læs mere

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3. Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1 Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2) Håndhygiejne Er der fokus på korrekt udført håndhygiejne? Hvordan?

Læs mere

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.

Læs mere

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,

Læs mere

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09. SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION

Læs mere

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA. Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA. Udarbejdet af: Sygeplejefaglig konsulent Christine Vammen Godkendt af fag chef: Guri Thorlaksen, Birgit Larsen Revideres: Kvalitets

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE Uddrag af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Tandklinikker, udgivet af Statens Serum Institut 2015 med ordforklaringer v/ellen Frandsen Lau. Formålet med

Læs mere

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at: Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt

Læs mere

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver SADF s Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning 3. Smittemåder 3.1 Smittespredning 3.1.1 Mikroorganismer og smittereservoir 3.1.2 Endogen

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar

Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Revideret: Januar 2015

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Supplerende forholdsregler ved diarré

Supplerende forholdsregler ved diarré Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!

Læs mere

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens

Læs mere

Sundhed & Omsorg Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard:

Sundhed & Omsorg Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard: 1 of 8 Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund Infektion med carbapenemase-producerende organismer (CPO) kan medføre alvorlig sygdom hos især syge og svækkede personer. Da bakterierne er multiresistente, kan sådanne infektioner være vanskelige

Læs mere

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Omhandler tilrettelæggelse af arbejdsgange håndhygiejne anvendelse af arbejdsdragt anvendelse af personlige værnemidler rengøring og desinfektion håndtering

Læs mere

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale

Læs mere

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2017 Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Indledning 7 3. Smittemåder

Læs mere

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Temadag 1. oktober 2009 Fredericia Messecenter Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Steffen Strøbæk Infektionshygiejnisk enhed 1 2 Journal of Hospital

Læs mere

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer

Læs mere

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper . Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for

Læs mere

Forebyggelse af luftvejsinfektioner

Forebyggelse af luftvejsinfektioner Forebyggelse af luftvejsinfektioner Håndtering, rengøring og opbevaring af respirations- og ventilationsudstyr har det en betydning? Hotel Nyborg Strand d. 27. maj 2015 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske,

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper Principperne omhandler 1. medarbejder 2. vasketøj 3. boligen og hjælpemidler 4. køkkenarbejde 1. Medarbejdere Personlig hygiejne Formålet med en god personlig

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER. Høringsversion OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER. Høringsversion OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2017 Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Indledning 7 3. Smittemåder

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Ny teknologi infektionshygiejniske udfordringer! www.regionmidtjylland.dk Smittekæden 5. Smitteudgang Defekt hud, slimhinder, mave-tarmkanal, luftveje, urinveje 6. Smittemodtager

Læs mere

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier 3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier At sikre at vi har de nødvendige utensilier og lægemidler/vacciner Forebygge at patienter og pårørende og personale pådrager sig infektioner i

Læs mere

Afholdt d. 4. juni 2019

Afholdt d. 4. juni 2019 Stafylokokker hvordan forebygger vi smitte? Anne Kjerulf Statens Serum Institut alf@ssi.dk STAFYLOKOKKER Staphylococcus aureus er en af de vigtigste årsager til sundhedssektorerhvervede infektioner Forekomst

Læs mere

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Færdselsregler på C-op

Færdselsregler på C-op Personaleinformation Færdselsregler på C-op Normer for påklædning/adfærd Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og Operationsafdelingen Normer for påklædning/adfærd Alt personale, der arbejder på C-op, skal tage

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION 2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Håndhygiejne og handsker

Håndhygiejne og handsker Håndhygiejne og handsker Instruks er gældende for: Medarbejdere som udfører pleje og behandlingsopgaver ansat i Skive kommune eller ved privat leverandør i Skive Kommune. Formål: Forebygge smittespredning

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.

Læs mere