nyhedsbrev januar 2009 FREDERICIA GYMNASIUM

Transkript

1 FG nyhedsbrev januar 2009 FREDERICIA GYMNASIUM

2 - 2 -

3 Krisen før, nu og... Mens jeg sidder og skriver dette, er temperaturen sneget sig ned på 6 grader. I vejrudsigten er der meldt om de første lavvandede farvande, der begynder at fryse til. Udenfor kradser krisen. Huspriserne er det sidste år på landsplan faldet med 8-9 %, og nybyggeriet er gået i stå. Aktiekurserne er på rutsjebanen, pensionskassernes beholdninger er blevet voldsomt reduceret. LM-Glasfiber fyrer 450 mand, B&O har det hårdt. Julegaverne blev mindre landet over. Der er på dette tidspunkt skrevet mere om en enkelt korrumperet finansakrobat, end der er blevet skrevet om hele tsunamikatastrofen for nogle år siden. Det er koldt derude. Indenfor i uddannelsessystemet er vi indtil videre kun i begrænset omfang påvirket af den finansielle krise. Gymnasiernes økonomi ser fornuftig ud, beskæftigelsen er stabil, og de steder, hvor der er problemer i uddannelsessektoren, kan man vanskeligt relatere det til de aktuelle finansielle problemer. Alt dette til trods for at det samlede uddannelsessystem er helt afgørende i det store samfundsmæssige maskineri. Ser vi bagud er det karakteristisk, at uddannelsessektoren ikke er vokset så markant de seneste år som mange andre sektorer. Stx, det almene gymnasium, er vokset lidt mere end udviklingen i elevtallet, mens hf er stagneret. Flere af erhvervsuddannelserne rettet mod de unge er gået tilbage. Regeringens målsætning om, at 95 % af en årgang i 2015 skal have gennemført en ungdomsuddannelse, har det pt. vanskeligt, da det går den forkerte vej. Meget tyder på, at de seneste års markante vækst og den heraf følgende store efterspørgsel efter arbejdskraft har betydet, at det har været meget let og mere tillokkende for en del unge at tage et velbetalt arbejde frem for en ungdomsuddannelse. Vi har også i de senere år set problemer i relation til de videregående uddannelser. Værst har det set ud for de mellemlange professionsrettede uddannelser som lærer, sygeplejerske og pædagog, men her ved optagelsen i 2008 blev det også alvor for universiteterne: faldende tilgang på op til 20 %. Årsagerne hertil er givetvis mange, f.eks. nye optagelseskrav, men presset på arbejdskraften har også spillet ind. Uagtet hvor lang tid kulden bliver liggende, om krisen bliver til en egentlig recession, er det afgørende, at uddannelsessektoren besinder sig på, hvorledes den aktuelle situation bedst muligt udnyttes til gavn for alle. Et fald i beskæftigelsen bør udnyttes til, at endnu flere får mulighed for at dygtiggøre sig. At 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse er et ambitiøst mål, men bør ikke være urealistisk, når arbejdsmarkedet ikke trækker så hårdt i de unge. Det er også helt afgørende, at uddannelsesniveauet løftes, hvis Danmark skal kunne følge med internationalt. Dette skal ske samtidig med, at vi skal uddanne - 3 -

4 mange unge, så det fortsat er muligt at løse de mange opgaver inden for den danske velfærdsmodel. Jeg håber også, at vi vil komme til at se en betydelig vækst inden for efter- og videreuddannelsesområdet på alle niveauer. Det vil være fantastisk, hvis Danmark bl.a. via et godt og velfungerende uddannelsessystem, kunne komme styrket ud af den nuværende krise. Har Fredericia Gymnasium en andel i alt dette? Ja, vi skal være med til at sikre, at en stigende andel af de unge i Fredericia får gennemført en ungdomsuddannelse. Ifølge vores aktuelle visionsdrøftelser vil vi gerne bidrage til, at minimum 38 % gennemfører en ungdomsuddannelse fra Fredericia Gymnasium. Langt de fleste vil erhverve sig en studentereksamen, men hf-uddannelsen er helt afgørende, når vi skal bidrage til at højne uddannelsesniveauet i Fredericia. Vi har også en opgave i forhold til de unges videreuddannelse. Vi det gælder både skolen, studievalg og forældre bør være klare i vores opfordringer til dem om at uddanne sig videre. Gymnasiet og hf er en trædesten på vej i uddannelsessystemet. Naturligvis skal de unge selv vælge alt andet er helt urimeligt, men vi må gerne tilskynde dem til at være ambitiøse og at turde. Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af vores unge i dag holder sig tilbage. En mellemlang eller en lang uddannelse på 5 år kan virke uoverskuelig og lidt frygtindgydende, men selvfølgelig kan de klare det. Her skal vi være med til at bearbejde indgroede forestillinger og evt. fordomme. De kan nemlig godt! Der er de sidste år blevet stillet nye krav til de unge forud for optagelsen på de videregående uddannelser. Unge, der vælger om undervejs, står pludselig og mangler Tysk A eller Matematik B, Kemi B eller andet for at komme ind på drømmestudiet. Også her skal vi være klar. Vi skal være fleksible undervejs, så vores systemer bliver gearet til, at de unge vælger en ny plan. Men vi skal også være dem behjælpelige, når de har afsluttet uddannelsen. Fra august 2009 vil vi gøre det lettere for unge, der mangler ét eller flere af de adgangsgivende fag, at erhverve dem på FG frem for at rejse til Odense eller måske Århus. Derved kan nok en barriere frem i uddannelsessystemet ryddes af vejen. Det er koldt, men ikke dybfrossent. Krisen kradser, men der åbnes nye muligheder. Et lettere forsinket - Godt nytår! Poul Erik Madsen, rektor - 4 -

5 Kan du knække den? Anders, Bertel og Carl mødes i fitness-centeret. En af dem er læge, en er advokat og en er arkitekt. Arkitekten er enebarn og vejer mindre end de andre. Carl er gift med Anders søster og vejer mere end advokaten. Hvad hedder arkitekten? (Svar: Se næste opslag) Bazaren 150 kroner Nej, hvad siger du til 100 kroner? Hmm så lad os mødes på 125 kroner er det en aftale? åbenlyse fordele ved at handle i real life var prøverummene! Det varede ikke længe, før der var en livlig trafik mellem standene og lærertoiletterne, der denne aften tjente som prøverum. Alt i alt var det en hyggelig aften både for arrangørerne, der havde lagt en masse energi i arrangementet, de elever, der havde stande, og som gjorde I bedste kræmmermarkedsstil blev der handlet på livet løs, da Fredericia Gymnasium den 2. december åbnede dørene for den første omgang af Bazaren. Et helt nyt tiltag, der, stærkt inspireret af internetportalen Trendsales, gav eleverne lejlighed til at handle med hinanden i real life. Her var muligheden for at komme af med fejlkøbene eller de hjemmeproducerede smykker og accessories, gøre en god handel, finde julegaven til veninden eller bare råhygge med æbleskiver og varm kakao i den tilhørende café. Størstedelen af aftenen summede det af liv, og aftenens positive overraskelse var, at selv nogle af drengene kiggede forbi dog hovedsagligt til caféhygge. Det viste sig hurtigt, at en af de helt arrangementet muligt, og sidst, men ikke mindst de elever, der kom på besøg. Vi håber, at Bazaren vender stærkt tilbage en gang i foråret! Lise Fossø - 5 -

6 Mediefag Der er i dette skoleår kommet et nyt fag til på FG. Fagets lærer skriver: Den første filmteori er gennemgået, og de første elevproduktioner er i hus, med flere undervejs. Efter mediefagets første semester på Fredericia Gymnasium har den filmiske kreativitet fået et spark fremad. Det er måske ikke blevet nemmere at lave en film, snarere tværtimod, men hemmelighederne bag det store filmapparatur er enten blevet afsløret eller gjort mere gennemskuelige, og med gennemskueligheden er fulgt en større værdsættelse af godt film-håndværk, samt en større kritisk sans. Ganske som med de gammelkendte fremmedsprog, skal de levende billeders sprog læres og deres grammatik forstås, for at man kan værdsætte alle sprogets detaljer og finesser. Teori skal læses, film analyseres, manuskripter skrives, storyboards tegnes og optagelser skydes. Alt sammen med det formål, at eleverne skal blive kritiske og bevidste forbrugere - ikke kun af filmkunsten, men også af de medier, der i høj grad omgiver og påvirker dem i hverdagen. Det er ikke små investeringer, et fag som mediefag kræver, men Fredericia Gymnasium anno 2009 er klædt på til at lave filmproduktioner i HD og Blu- Ray kvalitet. Vi er med andre ord i en position, hvor vi kan lave elevproduktioner af meget høj kvalitet langt ind i fremtiden. De første færdiglavede elevproduktioner lover godt for dem, der vil følge. At få et kamera i hånden har affødt stort engagement og kreativitet fra mange af mediegrupperne. Når FGs første gallapræmiere skal afholdes, er jeg derfor sikker på, at vi vil komme til at se produktioner, gymnasiet kan være stolt af. Mange ambitioner er blevet udlevet, og ny inspiration er fundet. Hvem ved? Med lidt held vil nogle af elevernes navne dukke op i fremtidige rulletekster, på en skærm et eller andet sted i landet eller udlandet. I første omgang er det dog rigeligt fint, hvis bare det ruller over kæmpeskærmen højt over FGs kantine. Personligt håber jeg, at mediefaget, ud over de faglige formål, vil bidrage positivt til Fredericia Gymnasiums elevkultur. At nye tiltag som FGs Filmcafé vil vokse sig store og måske sky

7 de nye grønne skud. Jeg håber også, at indflydelsen vil række ud over gymnasiets mure og komme til at betyde noget for Fredericia by og dens filmkultur. At eleverne vil blive inspireret til, ikke bare under deres gymnasietid, men også derefter, at blande sig aktivt i byens filmkultur. At de vil kritisere, inspirere og skabe! Søren Rasmussen Take a Chance on Me Forberedelserne til årets store musical er i fuld gang. Jeg glæder mig. Om 6 uger skal jeg sammen med 500 tilskuere læne mig tilbage og nyde oplevelsen af en velfungerende og sprudlende musicalmaskine på 100 elever. Efter måneders træning kan eleverne overtage styringen af alle de mange funktioner, en musical kræver. Musicalen er unik. Den er inspireret af den fornyede interesse for ABBAmusik, der både har ført en musical og en film med sig. Vores musical bliver noget helt specielt, hvor scenografi, kostumer og danse er helt egne produkter. Musicalen er et projekt. I vores gymnasiehverdag laver vi ofte projekter. I musicalen når projektarbejdet imidlertid nye højder. Selvom den franske revolution ikke er ens yndlingsemne, selvom kemi ikke er ens yndlingsfag og selvom man har svært ved tysk, skal man i hverdagen alligevel lave projekter og søge fordybelse i emnet. I musicalen arbejder eleverne inden for områder, hvor de har spidskompetencer og særinteresser: Sangere, skuespillere, musikere, dansere, designere, sminkører, IT-folk og PR-folk. Musicalen er en chance. En chance for at deltage i en fascinerende og kreativ proces. En chance for gode venskaber på tværs af klasser og årgange. En chance for et møde med kammerater og lærere i en helt ny og meget forpligtende sammenhæng. Jeg er glad for samarbejdet med dygtige lærere og engagerede elever. Og jeg glæder mig til at læne mig tilbage om 6 uger og nyde en vellydende, farvestrålende og humoristisk musical. Sæt kryds i kalenderen og køb billet til en af de tre forestillinger torsdag den 5., fredag den 6. eller lørdag den 7. marts. Peter Knudsen (Løsning: Bertel) - 7 -

8 Udveksling med Herford En række 2g-tyskelever har været på udveksling i det idylliske Herford. Tirsdag morgen den 9. december mødtes 23 elever fra Fredericia Gymnasium med Nils Ole Berg Petersen på Fredericia banegård. Alle spændte på den kommende uges begivenheder og mødet med gymnasieeleverne fra Herford. De første syv timer blev tilbragt i tog, og trods de tre togskift gik turen som smurt på grund af Nils Oles organisering, overskud og overblik. Vi blev modtaget på Herford banegård med både danske og tyske flag som en indikation på udvekslingens begyndelse. Onsdag morgen fik vi en rundvisning på henholdsvis Friedrichs- og Ravensberger Gymnasium, hvor vi også senere på ugen fik indblik i det tyske skolemiljø, som er noget anderledes end vores eget, da der bliver undervist elever ned til femte klasse. Det idylliske Herford blev senere på dagen vist frem af hr. Stille, Studiendirektor på Friedrichs Gymnasium, med Nils Ole som assistent. I Herford midtby var stemningen præget af det årlige julemarked, hvor de mange boder tilbød gløgg, varm kakao og diverse julegodter. Derudover var byen præget af hyggelige bindingsværkshuse, tre fine kirker og specielle skulpturer, hvorom vi fik beretninger. Resten af ugen gik bl.a. med besøg på byens bryggeri, hvor vi til slut fik lov at smage de mange forskellige varianter af Herforder Pils. Derudover besøgte vi byens Museum Martha med udstillingen Loss of control. Chokoladefabrikken blev en sød forfriskning sidst på ugen, men af disse udflugter var højdepunktet turen til Köln. Her var det Köln domkirke, der med sin overdådige skikkelse imponerede os alle. Den gotiske domkirke er et resultat af mere end 700 års bygningsarbejde og gør helt klart Köln et besøg værd. Også Museet Ludwig, som udstiller kunstværker af blandt - 8 -

9 andre Picasso, Salvador Dali og Max Ernst bør ses i den forbindelse. Med gode minder, kulturelle oplevelser og sproglige udfordringer i bagagen sagde vi på gensyn og vinkede farvel til vores nye tyske venner og veninder. Vi vil også i dette forum på vegne af de andre medrejsende elever sige tak for en god og spændende udveksling til Herford. Vi glæder os alle til den 26. februar, hvor vi igen forenes med eleverne fra vores venskabsby. Amalie Laigaard Andersen og Mie Frank Petersen, 2f Mit Fredericia Dette er første bidrag i en ny serie, hvor forskellige personer med tilknytning til FG skriver om byen. Fredericia (tidligere også Frederiksodde) er en by i Sydjylland ved Lillebælt med indbyggere (2008). Fredericia blev oprindelig grundlagt som en militær fæstning, hvilket man stadig kan fornemme ved at besøge byen i dag. Byens gader ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest) og Fredericias centrum omkranses af Nordeuropas mest velbevarede voldanlæg fra det 17. århundrede. Byen er et vigtigt trafikknudepunkt takket være en dybvandshavn og en stor banegård. Det er Wikipedias flade ekstrakt af byen Fredericia og omhandler jo det, som vi alle kan blive enige om ved byen. Men det er ikke just de tanker, jeg får, når jeg tænker på Fredericia. Så får jeg jo ikke tanker om den flade leksikalske betydning af Fredericia, men netop rummelige billeder af Mit Fredericia. Hvad er så mit Fredericia? Mit Fredericia er selvfølgelig betinget af min og byens fælles historie. Jeg er født i Fredericia, har gået i skole og på gymnasiet i Fredericia. Det tog 18 år. Så flygtede jeg fra byen og boede i Danmarks to storbyer og rejste lidt i udlandet. Det tog 18 år. Nu har jeg sneget mig tilbage til byen. Det tog kun en flyttebil og et par timer. Så vi har en historie sammen Fredericia og jeg. Vi kender hinanden på godt og ondt. Derfor er der mange ting, der udgør mit Fredericia. Billedet af byen i mit hoved er ikke ét billede, men en myriade af billeder, der klumper sig sammen, står i vejen for hinanden, blander sig, dukker op og forsvinder. Og det er oftest, når man kommer forbi bestemte lokaliteter i byen, at disse billeder trænger sig på: Her faldt jeg på cykel og kom på skadestuen, Landsoldaten står der stadigvæk, dér bor min gamle dagplejemor, dér var engang byens bedste spille mur -mur, her drak jeg min første øl i smug, det er byens bedste kælkebakke, dér var engang en super koncert, hold op hvor er den gade blevet kort med årene, her har jeg løbet måske 1000 gange, den bager var da bedre engang etc., etc

10 Men hvis der er et sted, der samler mit Fredericia, så er det nok slugtsvinget der, hvor Strandstien går ned til vandet fra Lillebælts Allé. For nogle vil det bare være et sted ud af mange, men for mig er det altså et særligt sted. Jeg er kommet på dette sted rigtig mange gange. Hvis man ikke kender det, så skal man forestille sig en stejl asfaltbakke, der lige når vandet dukker frem for ens øjne, slår et kraftigt højresving. Det er her lige midt i svinget, omgivet af høj skrænt på begge sider, der er mit sted. Af en eller anden uforklarlig grund blæser det altid i det sving. Måske er det på grund af slugten, men uanset hvad, bliver man altid lige vækket og blæst igennem her. Rusket både rart og råt. Sådan føles det i hvert fald, og det er måske derfor, at stedet trænger sig på; man bliver altid opmærksom lige her. Hvad er der så med stedet? Det har jeg aldrig tænkt over før, men nu skal jeg jo. Det samler mange ting i sig, tror jeg. Fredericia og naturen er et tema her. Det er en slugt, der gennemskærer skrænten ned mod Lillebælt og er altså et sted, hvor vandet kommer til syne. Netop det er karakteristisk for mit billede af byen. Det er en by, hvor vandet dukker op, når man bevæger sig i, til og fra byen. Kommer man nordfra ad motortrafikvejen, ser man vandet ved Bøgeskov, sydfra over broerne og langs lystbåde- og industrihavnen, på Kystvejsstykket i Erritsø, i centrum ved havnen, ved Østerstrand og fra Volden, hele vejen ud af centrum mod Fælleden osv. Vandet og naturen er en vigtig del af Fredericia og en del af mit sted. Fredericia og historien er et andet tema. Faktisk er jeg ikke klar over, om der nogensinde har været krigshandlinger på dette mit sted på kanten af Lillebælt, men det har jeg altid tænkt. Stedet minder meget om det voldanlæg, man støder på lidt længere henne ad kysten, og som er en væsentlig del af Fredericias historie. Det voldanlæg, som er markant, når man ser på Google Earth, og som i dag er en smuk og meget benyttet naturpark midt i byen. Men jo også det voldanlæg, der har været en dramatisk del af byens historie. En historie, der foruden det årligt markerede udfald fra Fredericia natten den 6. juli 1849 rummer histo

11 rien om et tidligt multikulturelt og multireligiøst samfund, som i dag kommer til udtryk gennem en række herligt forskellige kirker og trosretninger. Om Fredericias åbenhed overfor det nye og fremmede stadig er den samme, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men det er da en tanke værd, at netop åbenhed har givet denne mangfoldighed til byen. Svinget og slugten på kanten til Lillebælt har også indtil for nyligt givet anledning til tanker om Fredericia og den tunge industri. Lige når man havde bevæget sig ind i den sidste del af svinget, kom nemlig indtil for få år siden Superfos og senere Kemiras rygende skorstene til syne. Den udsigt har alle haft, der kørte tværs over Danmark og dermed over Lillebæltsbroen, bare fra den anden side. Da jeg gik i børnehave i centrum af Fredericia, husker jeg, at vi flere gange måtte holde os inden døre, fordi de var kommet til at lukke lidt rigeligt op for den gule røg nede på Superfos. Dette og så jernbanen er en vigtig del af Fredericias identitet. Der er på den ene side en meget stolt arbejderhistorie i byen og på den anden side også en grovhed ved byen, som er både trøstesløs og fascinerende. Vi kommer (heldigvis) aldrig til at være lige så velduftende som de to andre store byer i trekantområdet. Det er også en del af mit Fredericia. Som det sidste vil jeg nævne, at stedet for mig også forbinder Fredericia med sport og bevægelse. Det var på denne bakke, at vi med stopur i hånden på vores drengecykler forsøgte at slå rekorder på den halsbrækkende tur fra toppen og ned og bremse i sandet. Det var her, man sprintede om kap med den varme asfalt for at få kølet fødderne i vandet. Det i denne slugt, man altid styrtede på sin kælk, og det er gennem denne slugt, jeg har løbet i tusindvis af ture, først med min gamle engelsklærer, der er skyld i, at jeg blev løber, og senere med mange forskellige folk og allermest alene. Fredericia er også sport for mig. Fredericia er blid og barsk, forførende og frastødende, magisk og plat, moderne og altmodisch ja, jeg ved det ikke. En af de utallige svenske krimidronninger, som er fra det allernordligste Sverige, Kiruna, har sagt, at hun er magisk tiltrukket af sin gamle hjemstavn, og at hun ofte har overvejet at flytte tilbage. Men hun tør ikke. Hun er bange for, at magien med ét ville forsvinde. Tja. Niels Hjølund Pedersen

12 Skolebal Det traditionsrige skolebal kunne i år vende tilbage til gymnasiets egne bygninger. Der er mange elementer, der skal gå op i en højere enhed, når gymnasiet inviterer elever, forældre og andre pårørende til det årlige skolebal. I år var udfordringen, at den traditionsrige fest skulle genplantes i skolens egne bygninger, så de nye (og gamle) rum kunne danne den perfekte ramme om Lancier-dansen, de forskellige musikscener, diskoteket og ikke mindst den gode fest med plads til både hyggelige snakke, en bid mad og livemusik og dans. Mens man i Fredericia Idrætscenter, hvor skoleballet blev afholdt sidste år, virkelig fik overblik over og frit udsyn til de lancier-dansende 3g ere og 2hf ere, lykkedes det til gengæld i år i højere grad at holde sammen på festens mange elementer netop ved at skabe rum for de enkelte dele. Tre af festens knudepunkter var kælderen, fællesarealet og hallen. Kælderen var i år indrettet til en hyggelig undergrundsbar, hvor den hvide trappe for en enkelt aften var overmalet med graffiti, der dog på mystisk vis forsvandt, når man slukkede for projektoren. Fællesarealet fungerede som kantine med live jazzmusik fra scenen i den modsatte ende. Her var der mulighed for at afprøve dansetrinnene, lige indtil strømmen slukkedes, og festen var slut. Hallen var traditionen tro ramme om lancierdansen, der for mange står centralt i denne fest. Efter endt lancier var der i hallen først en række musikindslag fra skolens musikhold. Her kunne man synge med på alt fra ABBA til Kashmir, inden diskoteket tog festen endnu et gear op, og der også her blev danset om end med lidt andre trin. Det var rart at mærke, at såvel de nye som gamle rum bød de mange festklædte mennesker velkommen. Ulrik Hofman Bøegh

13 - 13 -

14 Georg Mohr Hvem er Georg Mohr? Og hvordan kan man konkurrere i matematik? En konkurrence i matematik foregår selvfølgelig noget anderledes end en løbekonkurrence eller en fodboldkamp, og dog er der ligheder. I løb handler det om at komme først, i matematik handler det om at få de bedste og smarteste ideer. Det drejer sig om at løse nogle stillede opgaver, og i Georg Mohr konkurrencen er disse meget utraditionelle. Det er ikke standardopgaver, som man møder i den daglige undervisning, men i stedet opgaver, hvor løsningen kommer, hvis man får den gode ide. Typisk er det sådan, at man siger, når man ser løsningen: ja selvfølgelig, det er da klart. Det siger sig selv, at opgaverne kræver nogen viden, men elever i 1.g og 1.hf kan klare sig fint, hvis de har blik for de skæve vinkler og den gode ide. Sammenligningen med fodbold er heller ikke helt ved siden af. Hvis nogle deltagere skulle være så dygtige, at de går videre til en af de internationale konkurrencer, vil de blive en del af et dansk hold, der i nogle af konkurrencerne skal arbejde sammen om at løse opgaverne. Danmark plejer at klare sig pænt, men vi må nok indrømme, at det er svært at klare sig overfor deltagere fra Kina, Rusland og Vietnam, der har en helt anden tradition for at dyrke eliten - også indenfor unge med interesse og flair for matematik. I år tager vi kampen op på Fredericia Gymnasium - 50 deltog i den indledende runde, og 17 går videre til næste runde. De ryster allerede i bukserne i Kina! Og hvem var så Georg Mohr? Han var en dansk matematiker (1640 til 1697), der levede en stor del af sit liv i Holland. Hans arbejder indenfor konstruktioner med passer og lineal blev glemt, men genopdaget i 1927, hvor han noget sent igen fik æren for sine opdagelser. Måske er der en kommende Georg Mohr blandt årets deltagere? Jens Jørn Mahler

15 Pædagogikumkandidat på FG. En af FGs pædagogikumkandidater skriver her om helvedesåret, der udeblev. Det var med stor spænding, at jeg mødte op på rektors kontor i slutningen af forgangne skoleår. Mit år som vikar var næsten slut, og året var såmænd gået fint, hvis man skulle spørge undertegnede. Derfor håbede jeg selvfølgeligt at kunne veksle vikarstillingen til en pædagogikumstilling. Som de fleste nu er klar over, lykkedes dette, og jeg er nu over halvvejs i mit 1-års pædagogikum. Det var dog forbundet med en del spænding at påbegynde den nye stilling i august Alle de personer, jeg havde talt med inden starten, forvissede mig om, at der med al sandsynlighed ville blive tale om det travleste og mest hektiske år i mit liv. Denne udlægning var jeg en smule bekymret over, da jeg nyder min fritid vældigt meget. Hvor om alting er, var jeg vældigt glad og spændt på at starte det nye skoleår i august. Det viste sig hurtigt, at der ikke var tale om det helvedesår som så mange havde talt åbenhjertigt om. Problemerne opstod fortrinsvist i planlægningen af forløb og ikke i timernes afholdelse. Som mange sandsynligvis er klar over, er pædagogikum forbundet med en stor mængde kursusaktivitet, der ligger spredt over hele skoleåret. Det bevirker, at stort set alle forløb bliver afkortet eller opdelt. Det er selvfølgelig et irritationsmoment for mig som underviser/planlægger, men det må dog i særdeleshed langt fra være optimalt for eleverne, som dog har været meget forstående. Når disse problemer hober sig op, er det en virkelig stor hjælp, at jeg er ansat på et gymnasium, hvor alle er vældig hjælpsomme. Dette gælder alle, lige fra ledelsen til kollegerne og kontoret. Der er generelt meget forståelse for den situation, pædagogikumkandidater befinder sig i, hvilket giver et tilpas frirum til dels at gøre mit arbejde ordentligt, dels ikke at føle det stressmoment, som jeg nok havde forventet. Min stilling er spændende og udfordrende og bestemt til at holde ud. Nu ser jeg frem til at blive færdig her til sommer og forhåbentligt blive ansat som rigtig gymnasielærer. Christian Mortensen

16 Juleafslutning fredag den 19. dec. Før en tiltrængt juleferie samledes alle årgange i kantinen. Det var 1.g ernes sidste dag i grundforløbet. 2.g erne afsluttede deres AT-6 forløb. 3.g erne afleverede studieretningsopgave og 2hf erne afleverede større skriftlig opgave efter henholdsvis 14 og 7 dages hjemmearbejde. Afslutningen bød på en blanding af juleknas fra kantinen, fællessang, elev-julehistorie, året i billeder, julerap fra B-niveau-musik, CoffeeHouse s julemysterie og rektors traditionelle oplæsning af juleevangeliet. Peter Knudsen Lis Nogel: Pandoras Æske I serien om kunsten på Fredericia Gymnasium præsenterer Poul Erik Madsen et udvalgt værk. Et af reliefferne kan ses på bagsiden. 12 relieffer i bronze Ny Carlsbergfondet har deponeret værket på FG i Det samlede værk består af 60 små bronzerelieffer, fordelt på 5 sektioner, der hver måler 20 x 20 cm. Det er den første del af værket bestående af 12 dele, som nu hænger på gymnasiet. Lis Nogels genfortælling af den antikke fabel lyder således: I græsk mytologi er Pandora den skønne kvinde, som blev sendt til jorden af Zeus som straf for, at Prometheus havde bragt menneskene ilden. Zeus havde befalet guderne at udstyre hende med alle dyder og ynder, som kunne forføre menneskene. Han sendte hende som gave til Epimetheus (broder til Prometheus). Epimetheus modtager gaven, uden at tænke på, at Prometheus har advaret ham om, at han aldrig skal modtage nogen gave fra Zeus, men straks sende den tilbage. Zeus har givet Pandora et forrådskar (Pandoras æske) med, der indeholder sygdomme og alle ulykker. Da hun nysgerrig åbner låget, flyver alt dette ud, kun håbet bliver tilbage, inden hun får sat låget på igen. (fra Lis Nogel, 2004, Udgiver: Lis Nogel) Mag. art Charlotte Christensen skriver i 2004 i bogen Lis Nogel om bronzereliefferne (side 10): Der er et handlingsforløb inden for rækken af de enkelte elementer i Pandoras Æske, når de 20 ens objekter mødes og skilles. Forløbet er fortalt således, at objekterne aldrig fremstår i totalbillede af figurerne. [ ] Lis Nogel har i denne serie modelleret i voks på bølgepap, således at pappets mekaniske, rillede struktur giver en illusion af stor rumdybde, samtidig med at den fungerer som en neutral baggrund, der skaber ro i billedet. Som i de store marmorrelieffer bidrager lyset til at give en oplevelse af stor variation, der igennem baggrundens bølgelinjer skaber karakter og stoflighed. De relieffer, der udgør serien Pandoras æske, varierer Lis Nogels proces, som fortæller om tilblivelse, proces og omskabelse, om det, der i bronzen er

17 meget kraftigt glemt, men som lever med i det færdige værk. I begyndelsen har vi kartonnage, en fold, en afstøbning. Et ydmygt materiale, en seriel og stilfærdig variation af et fastlagt udtryk. Efter støbningen i bronze har vi en række næsten uforanderlige relieffer, der dog har mange indbyrdes forskelligheder i sig ved de forskellige farvetoner, der er bevaret som spor efter støbeprocessen. De sygdomme og ulykker, der gemte sig i Pandoras æske, er overalt i livet og i verden til alle tider, de er grundvilkårene såvel for billedhuggeren som for beskueren. I Lis Nogels kunst ligger håbet i værkerne, i deres mangetydighed, i den erindring, der lever videre gennem metamorfoserne fra tanke til færdigt kreatur, i vekselvirkningen mellem styrke og ydmyghed. Lis Nogels seneste udstilling blev vist i Skovvillaen på Kunstcenteret Silkeborg Bad fra lørdag den 4. oktober 2008 til 4. januar Udstillingen hed Det strukturerede rum - spindelvæv i septembergræs. Poul Erik Madsen Kalenderspots Se desuden kalenderen på skolens hjemmeside: AT Uge 9: Alle 1g AT2 (Studieretningsfag + evt. 1 fag, max. 3 fag) 2g studieretningsopgaven 19. januar: Eleverne indgiver prioriterede fag- og områdeønsker til studieretningslærerne 21. januar: Lærerne meddeler eleverne fordelingen af områder, fag og vejledere 27. januar: Vejlederen udleverer opgaveformuleringer til eleverne februar: 2g SR-opgave (undervisningsfri) Uge 10: Tilbagelevering af opgaver og evaluering. 3g AT-eksamen 21. januar: 2. vejledningsrunde 26. januar: Eleverne afleverer et skriftligt oplæg på en blanket om fag og emner på kontoret (i grupper eller enkeltvis) 28. januar: Vejlederfordelingen offentliggøres på Fronter 30. januar: 3. vejledningsrunde (respons på fag og emner) 5. februar: 4. vejledningsrunde (problemformulering) februar: 5. vejledningsrunde (synopsis) 3g-undervisningen aflyst 27. februar: Synopsis afleveres på kontoret

18 1h danskopgave Uge 8: 1h danskopgave (ikke undervisningsfri) 1h praktik Uge 6: Opstartsdag for praktikperioden for 1h Uge 10: 1h fælles VU-lektion om praktikopgave mm marts: 1h praktik 20. marts: 1h rapportskrivning om praktik (edb-lokaler) 23. marts: Frist for aflevering af 1h-praktikrapport på kontoret 2h eksamensprojekt Uge 4-5: Klassens lærere orienterer i deres fag 30. januar: Sidste frist for kursisternes angivelse af fagvalg 29. februar: Vejlederfordelingen meddeles kursisterne. Kontoret udleverer en blanket til kursisterne med henblik på emnevalg 13. marts: Kursisterne afleverer blanket med emnevalg og vejlederunderskrift på kontoret Uge 12-16: 2 lektioner VU (materialesøgning, problemformulering og litteraturliste). Uge 12-14: Vejledningsperiode (problemformulering) Studieretningsprojekt og større skriftlig opgave 6. februar: Karaktererne offentliggøres i karaktersystemet i Lectio I skoletiden 27. januar: Workshop med dansegruppen Free-Style Phanatic 23. februar: 2g3g samf-elever seminar med Europabevægelsen Udenfor skoletiden 26. februar: CoffeeHouse Musical Se øveplan i Fronter marts: Forestillinger Terminsprøver marts: Terminsprøver Udveksling og rejser 26. februar 5. marts: Udvekslingsbesøg fra Herford Uge 13: Rejseuge (2a, 2b, 2k, 2l)

19 Ferier februar: Vinterferie april: Påskeferie Kommentarer og forslag sendes til redaktionen Maria Petersen Kenneth Lynn-Pedersen Ulrik Hofman Bøegh

20 Lis Nogel, relief fra serien Pandoras Æske