Undervisningsnote 4: Transaktionsbaceret teoriopfattelse

Transkript

1 HD-R, 5. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnote 4: Transaktionsbaceret teoriopfattelse Valdemar Nygaard

2 Emnet fokuserer på den transaktionsbacerede teroriopfattelse og omhandler i stikord denne teoris opfattelse af indholdet af forskellige regnskabsbegreber og - poster. * mulig brug af det transaktionsbacerede årsregnskab som prognosegrundlag for interessegrupperne, jfr. frameworket * at det transaktionsbacerede årsregnskab er udviklet induktivt og beskrevet i nugældende love og bekendtgørelser m.v. * at formålet med det transaktionsorienterede årsregnskab er at give informationer til interessegruppen (erne) * for mangelfulde/uklare forbindelser mellem interessegruppernes beslutningsmodel(ler) og årsregnskabets informationsværdi * betydningen af og sammensætningen af virksomhedens pengestrømsgenererende evne * at det traditionelle årsregnskabs resultatopgørelse skal udtrykke det økonomiske resultat * at indtjeningsevnen ikke måles på pengestrømme, men måles på indtægter og omkostninger * at det traditionelle årsregnskab er resultatorienteret med fokus på resultatopgørelsen og med balancen som parkeringsplads til videre anvendelse * grundlæggende antagelser for det traditionelle årsregnskab * hovedproblemer ved indtægtsdefinering og måling * hovedproblemer ved omkostningsdefinering og måling * indhold og brug af matchingprincippet * hovedproblemer ved aktivdefinering og disses måling * hovedproblemer ved definering af forpligtelser og disses måling * definering af egenkapitalen som residualstørrelse og mulig informationsværdi i egenkapitalbegrebet

3 Stikord /udsagn om transaktionsorienteret regnskabsteori: * Det transaktionsorienterede årsregnskab kan ses som et prognosegrundlag, hvis struktur og indhold kan forsøges tilpasset frameworket's brugerbetragtning * Det transaktionsorienterede årsregnskab baseres almindeligvis på eksisterende lovgivning - udviklet induktivt - og således lig det traditionelle årsregnskab * Det traditionelle årsregnskabs formål opfattes i dag som en væsentlig informationskilde til eksterne interessegruppers beslutninger om entrering med virksomheden * Der er ikke taget endelig stilling hvilke af interessegrupperne, der særligt søges tilgodeset i lovgivningen. Opfattelsen er snarere et fælles minimum eller visse grundbestanddele, som alle må kunne bruge * Der er ikke særlig klare forbindelse mellem interessegruppers(-ernes) beslutningsmodel og indholdet af det traditionelle årsregnskab. Den grundlæggende antagelse er en kapitallignende antagelse om en virksomheds pengestrømsgenererende evne * Den pengestrømsgenererende evne udtrykkes ofte som en virksomheds indtjeningsevne, som defineres som: Ved indtjeningsevne forstås en virksomheds evne til at generere nettopengestrømme på lang sigt målt pr. tidsenhed. * En virksomheds pengestrømme genereres fra: - Driftstransaktioner - Investeringstransaktioner - Finansieringstransaktioner * For en ekstern analytiker er alle pengestrømmene vanskelige at prognosticere. Her må årsregnskabets historieskrivning som prognosegrundlag vurderes for alle 3 områder * Det traditionelle årsregnskabs resultatopgørelse har i historisk perspektiv skulle udtrykke det økonomiske resultat af periodens transaktioner

4 * Som periodisk resultatudtryk er en pengestrømsmåling for upræcis, idet mange af transaktionernes ind- og udbetalinger falder i andre perioder end den periode, hvor transaktionen finder sted * Som surrogatbegreber anvendes indtægter og omkostninger pr. periode, det såkaldte periodeprincip: Efter periodiseringsprincippet måles de økonomiske konsekvenser af en virksomheds transaktioner og andre begivenheder, som har betalingsmæssige konsekvenser, i de perioder, hvor transaktionerne opstår, frem for i de perioder, hvor de udmøntes i pengestrømme. * Via trasformationsprocessen opfattes resultatopgørelsen som præstationsmål, medens balance opfattes som beholdning til videreførsel i en eller flere efterfølgende perioder * Transformationsprocessen holdes ved lige af interessegruppekoalitionens tilfredsstillende belønning af sine interessenter * Resultatopgørelsens grundlæggende begreber: - entitets-postulatet - monetær måleenheds-postulat - regnskabsperiode-postulat * Væsentlige øvrige kvalitets- og grundlæggende forudsætninger fremgår af ÅRL, specielt 12 og 13. Se særskilt U-note herom. * Indtægtsdefinering: - Måling af den indtægtsskabende aktivitet er ofte vanskelig som procesmåling - Ofte er det nødvendigt at anvende surrogatmåling, f.eks udtrykt ved realisering - Faktureringskriteriet = levering er ÅRL's hovedregel - Produktionskriteriet anvendes i stigende omfang, især ved langvarige processer

5 * Der skelnes mellem udbetalinger og udgifter og omkostninger. Omkostninger er periodiserede udgifter. * Omkostninger er det periodiserede ressourceforbrug målt til anskaffelsespris * Matchingprincippet: Ved matchingprincippet fratrækkes ressourceforbruget, som er medgået i indeværende og tidligere perioder til produktion og salg i den periode, hvor de pågældende færdigvarer indregnes i resultatopgørelsen. SUMMEOPGAVE: Diskuter i hvilken udstrækning matchingprincippet kan forbinde indtægter og omkostninger vedrørende resultatopgørelsens enkeltposter, således: - Variable omkostninger - Salgsfremmende omkostninger - kontante kapacitetsomkostninger (husleje m.v.) - afskrivninger - finansieringsomkostninger - skatter - ekstraordinære poster * Ved selvkostprincippet forsøges matchingprincippet anvendt på indirekte produktionsomkostninger - til tider uden større entydighed. * Der skelnes mellem ordinære, sekundære og ekstraordinære poster. Sidstnævnte er tilfældige og perifære. Unormale ordinære poster defineres til tider som ekstraordinære. * Det transaktionsbacerede årsregnskab lægger hovedvægten på resultatopgørelsen. Balancen opfattes som ressource-/forpligtelsesreservoir, indtil posterne indgår i periodens resultatopgørelse efter matchingprincippet eller udloddes til ejerne. Det formuebacerede årsregnskab lægger modsætningsvis hovedvægten på balancen, medens resultatopgørelsen poster derved bliver en residualstørrelse mellem primo- og ultimobalancen.

6 Den gamle årsregnskabslov byggede væsentligst på den transaktionsbacerede teori, mendens den nye årsregnskabslov som princip væsentligst bygger på den formueorienterede regnskabsteori SUMMEOPGAVE: Oplist eksempler på regnskabsposter, der bygger på transaktionsbaceret henholdsvis formuebaceret regnskabsteori og begrund, hvorfor målingsgrundlaget er forskelligt for disse forskellige poster. * Aktiver måles efter ÅRL ved anvendelse af forskellige måleattributter. Begrund hvorfor? * Et aktiv defineres som: Aktiver er sandsynlige fremtidige økonomiske fordele, der er ejet eller kontrolleret af en given entitet, og som er resultat af fortidige transaktioner eller begivenheder. * Flere aktiver, som er anskaffet (betalt for) aktiveres ikke/afskrives hurtigt ud fra et påpasselighedsprincip * Oparbejdede aktiver aktiveres ikke efter ÅRL, selvom aktivet beviseligt har en værdi (fremtidige nettoindbetalinger). Enkelte typer, f.eks. udviklingsudgifter kan under visse strenge forudsætninger aktiveres * Gæld/hensættelser = forpligtelser måles som udgangspunkt efter ÅRL til fuld nominel værdi (uanset om markedsværdien er lavere). Den nye ÅRL har dog regler efter hvilke man i større eller mindre omfang kan måles forpligtelserne til dagsværdi. * Forpligtelser er sandsynlige fremtidige afståelser af økonomiske fordele som følge af, at entiteten gennem fortidige transaktioner eller begivenheder har en nutidig pligt til at overføre aktiver eller serviceydelser til andre entiteter. * Forpligtelser måles ved flere mulige udfald til en rimelig/ikke for lille forpligtelse, jfr. påpasselighedsprincippet om, at alle forpligtelser er medtaget * Ikke kvantificerbare eller meget vanskeligt kvantificerbare forpligtelser opføres ikke som passiv, men oplyses som hensatte forpligtelser i årsregnskabet

7 * Egenkapitalen opfattes efter det transaktionsbacerede årsregnskab mest som en residualstørrelse. Intentionen med den nye årsregnskabslov, der lægger mere vægt på den formuebacerede regnskabsteori er, at såvel aktiverne som forpligtelserne skal måles til dagsværdi, således at egenkapitalen skulle blive mere retvisende end efter den gamle årsregnskabslov. * Egenkapitalen tillægges dog en vis informationsværdi, f.eks. som soliditetsudtryk. Udgangspunktet kunne eksempelvis være: Bogført værdi af egenkapital + korrektion for immaterielle rettigheder, f.eks. goodwill m.v. * Ved en opdeling af egenkapitalen i udlodningsberettigede og ikkeudlodningsberettigede dele forsøges udlodning begrænset ud fra visse ønsker om kapitalvedligeholdelse.