Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen

Transkript

1 Rektoratsmøde den 12. april 2010 Punkt 1, bilag 1b: Den faglige udviklingsproces Noter fra 2. faglige strategimøde i den samfundsvidenskabelige familie. AARHUS UNIVERSITET NOTAT Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen Bo Bjerre Jakobsen Chefkonsulent Dato: 08. april 2010Ref: bbj Side 1/5 Velkomst v. mødeleder, professor Peter Munk Christiansen, Institut for Statskundskab Peter Munk Christiansen bød velkommen til det andet møde i den samfundsvidenskabelige familie. Formålet er mere konkret at bygge videre på diskussionerne på første møde, der koncentrerede sig om de generelle visioner, udfordringer og muligheder. Emnerne for dagen koncentrerer sig om to hovedforhold. Undervisning er en meget væsentlig del af det samfundsvidenskabelige områdes opgaver, og det er derfor væsentligt at se på visionerne for udviklingen af dette område. Derudover skal dagen bruges til at drøfte visioner, organisering og proces for de juridiske og økonomiske områder. Der er her store faglige miljøer på både SAM og ASB, og det er naturligt at se på, hvilke visioner en samlet familie kan have på disse to områder. Undervisning og uddannelse: Visioner på samfundsvidenskab v. professor Jørn Flohr Nielsen, Institut for Ledelse jf. vedlagte oplæg Jørn Flohr Nielsen tog udgangspunkt i det dilemma der eksisterer for de samfundsvidenskabelige uddannelser ved opfyldelse af de krav der stilles til niveau og progression på den ene side og kravene til relevans på den anden. Herefter beskrev han en række af de centrale udfordringer for de samfundsvidenskabelige uddannelser, inden han præsenterede en række af barrierer, der p.t. eksisterer for realiseringen af det indre uddannelsesmarked. De består bl.a. i praktiske barrierer, akkrediteringsbarrierer, incitamentsbarrierer, person- og holdningsbarrierer samt strukturbarrierer. Afslutningsvis foreslog Jørn Flohr Nielsen et udredningsarbejde, der skal skitsere løsninger på, hvordan de overvindes. Ledelsessekretariatet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: led@au.dk

2 Side 2/5 v. lektor Torben K. Jensen, Center for Læring og Uddannelse jf. vedlagte oplæg Torben K. Jensen tog i sit oplæg udgangspunkt i det overordnede spørgsmål om, hvorvidt den kommende reorganisering sker for primært at høste gevinster på forsknings- eller uddannelsessiden? Uddannelsesaspektet er helt centralt for den samfundsvidenskabelige familie. Kvalitet i forskningsbaserede uddannelser er efter Torben K. Jensens opfattelse karakteriseret ved, at forskere underviser, at undervisningen er forskningslignende og at der er progression i uddannelserne. Disse egenskaber lægger op til de krav, der stilles til kandidaterne på arbejdsmarkedet, nemlig at de har lært at producere ny viden efter videnskabelige standarder for at kunne omgås viden kyndigt i vidensamfundet. Det centrale spørgsmål i den nuværende situation er, hvorvidt - og hvordan familiedannelsen kan bidrage til at øge kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning. De eksisterende uddannelser på det samfundsvidenskabelige område er organiseret efter to forskellige overordnede principper: som matrixuddannelser eller som institutuddannelser. Torben K. Jensen havde særligt fokus på udfordringerne med at sikre den fornødne progression i udannelserne. Disse består bl.a. i, at mange eksterne aktører betoner behovet for fleksibilitet, at der sker en udvikling i retning af reorganisering efter forskningssynergier ligesom moduliserede uddannelser samt overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelser i sig selv udgør store udfordringer for at sikre den fornødne progression. Der var enighed om, at der er universitetets ansvar at sikre, at der er den fornødne progression i uddannelserne og herunder også ved overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelser. Samtidig udspandt der sig en diskussion om, hvordan man sikrer den fornødne balance mellem progression og fleksibilitet i uddannelserne. Torben K. Jensen fremhævede her Statskundskab som et godt eksempel, hvor man har en stram bacheloruddannelse og en meget fleksibel kandidatuddannelse, hvor kurserne har et maksimalt antal deltagere på 22. Det medfører, at der er de fornødne rammer for, at der kan gennemføres forskningslignende aktiviteter på kurserne. Peter Munk Christiansen konstaterede bred tilslutning til, at der sker et tættere samarbejde på uddannelsessiden samt at institutionen bør stille krav til

3 Side 3/5 den faglige specialisering på kandidatuddannelser og dermed sikre progressionen. Jørn Flohr-Nielsen og Torben K. Jensen fik ansvar for at arbejde videre med emnet jf. nedenfor under opsamling. De økonomiske fag: Visioner, organisering og proces v. professor Klaus G. Grunert, Institut for Marketing og Statistik jf. vedlagte oplæg Klaus G. Grunert beskrev indledningsvist den nuværende situation, hvor såvel centre som uddannelser organiseres på tværs af eksisterende institutter og hovedområder. Visionen på området er, at de økonomiske institutter samles, og institutgrænserne skal afspejle alment accepterede deldiscipliner inden for national- og erhvervsøkonomi. For at komme videre foreslog Klaus G. Grunert, at institut- og centerlederne mødes for at drøfte den faglige organisering, grænsefladerne og det konkrete samarbejde omkring uddannelser og forskning. v. professor Per Baltzer Overgaard, Institut for Økonomi Per Baltzer Overgaard tog udgangspunkt i Statsministerens vision om mindst ét danske universitet i den europæiske top-10 svarende til verdens top 40. På den baggrund beskrev han grundvilkårene for disse universiteter og gav efterfølgende en mere detaljeret gennemgang af de forhold der karakteriserer økonomiområderne på hhv. Stanford og Oxford universiteter. På den baggrund opfordrede Per Baltzer Overgaard til, at en mindre gruppe bestående af ledere fra de økonomiske miljøer på hhv. SAM og ASB udvælger sammenlignelige europæiske universiteter og gennemfører en nøje analyse af deres aktiviteter og organisering. På den baggrund skal de udarbejde et konkret forslag til det fremtidige samarbejde, der efterfølgende skal drøftes grundigt i de økonomiske miljøer. Der var stor støtte til forslaget om at hente inspiration udefra, inden der træffes beslutning om reorganiseringen af den samfundsvidenskabelige familie. Fysisk nærhed vil bidrage positivt til samarbejdet, og en evt. flytning af ASB nærmere Universitetsparken vil i sig selv betyde et tættere samarbejde. Men på en lang række områder er der allerede et betydeligt samarbejde mellem de to områder; den største barriere er utvivlsomt på uddannelsesområdet.

4 Side 4/5 Peter Munk Christiansen foreslog, at der arbejdes videre med at undersøge, hvordan de økonomiske fagområder skal organiseres for at skabe optimale vilkår for forskning og uddannelse inden for rammen af én organisatorisk enhed. Klaus G. Grunert og Per Baltzer Overgaard fik ansvar for at arbejde videre med emnet jf. nedenfor under opsamling. De juridiske fag: Visioner, organisering og proces v. professor Karsten Engsig Sørensen, Erhvervsjuridisk Institut Karsten Engsig Sørensen gennemgik karakteristikaene ved uddannelserne på de to juridiske miljøer på ASB og SAM. Han konstaterede i den forbindelse, at der på bachelorniveauet er begrænsede muligheder for samarbejde. Mest oplagt er samarbejdsmulighederne omkring valgfag på overbygningen på cand.jur. og CM(jur.) Der har været forsøgt samarbejde, men med blandet held. For at styrke samarbejdet foreslog Karsten Engsig Sørensen, at der laves et fælles tilmeldingssystem til og annoncering af valgfag, at meritsystemet søges elimineret, at der udvikles en økonomimodel der understøttet samarbejdet og at der sker en koordinering af udbuddet af valgfag. På efter- og videreuddannelsesområdet eksisterer der allerede et samarbejde, der vil kunne udbygges med yderligere masteruddannelser samt målrettede efteruddannelseskurser. v. lektor Jørgen Albæk Jensen, Juridisk Institut Jørgen Albæk Jensen gav udtryk for en meget positiv holdning til, at de to juridiske institutter kommer i samme familie forudsat at der opretholdes to selvstændige institutter og to selvstændige uddannelser. De konkrete udfordringer, som Karsten Engsig Sørensen, også havde skitseret, skal naturligvis finde en løsning. Jørgen Albæk Jensen karakteriserede mulighederne for et øget samarbejde på uddannelsesområdet. På bacheloruddannelserne er de ikke til stede; på kandidatuddannelserne er der allerede etableret de mulige samarbejder, omkring specialevejledning er der basis for et vist samarbejde og på ph.d.-området er det oplagt med et øget samarbejde.

5 Side 5/5 Der blev stillet uddybende spørgsmål til de fremsatte synspunkter vedr. en evt. institutsammenlægning. Fra begge oplægsholderes side blev der givet udtryk for, at det ikke gavner at ødelægge det gode, der eksisterer. Peter Munk Christiansen foreslog, at der arbejdes videre med at undersøge, hvordan de juridiske fagområder skal organiseres for at skabe optimale vilkår for forskning og uddannelse. Karsten Engsig Sørensen og Jørgen Albæk Jensen fik ansvar for at arbejde videre med emnet jf. nedenfor under opsamling. På grund af den begrænsede debatlyst gav mødelederen, Peter Munk Christiansen, rektor og de tilstedeværende dekaner mulighed for at blande sig i debatten. Rektor redegjorde for baggrunden og behovet for den igangsatte proces og hans forventninger til resultatet. Dekanerne delte tilsvarende deres egne erfaringer på de områder, der har været diskuteret på dagens møde. Afslutningsvist skitserede Rektor sine tanker om det videre arbejde op mod bestyrelsesmødet den 17. juni, hvor principperne for den faglige reorganisering vil blive fastlagt. Opsamling. Hvordan kommer vi videre? Peter Munk Christiansen rekapitulerede afslutningsvist, at der som konkret resultat af dagens dialogmøde var besluttet, at de tre sæt oplægsholdere har fået ansvar for - på hvert af områderne - at komme med et bud på, hvordan man kan komme videre. De skal således skitsere, hvem en arbejdsgruppe skal omfatte, hvilke hovedspørgsmål den skal beskæftige sig med og hvad den tidsmæssige horisont kan være. Tilbagemeldinger skal ske til Peter Munk Christiansen senest 24. marts.