Økonomistyring informatik Årbog 2004

Transkript

1 Økonomistyring & informatik Årbog 2004

2

3 Økonomistyring & informatik Årbog 2004 Redigeret af Preben Melander Jurist- og Økonomforbundets Forlag

4 Økonomistyring & informatik Årbog 2004 Udgives af: Jurist-og Økonomforbundets Forlag Postboks 2702 Lyngbyvej København Ø Tlf Telefax: Internet: Ansvarshavende redaktør: Professor Preben Melander Centerdirektør ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse ved Handelshøjskolen i København melander@cbs.dk 2006 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag og Preben Melander Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. ISSN ISBN

5 Indholdsfortegnelse 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.1. Indhold og systematik Indholdsfortegnelse... Tidsskriftets systematik Tidsskriftets formål og idé Tidsskriftets idégrundlag: Bred faglig dialog og debat mellem forskere, formidlere og brugere Redaktion og kommunikation Redaktionskomité og redaktion... Ø&I s reviewer-organisation... V XI XV XIX XXV 0.4. Faglige problemer og angrebsvinkler Økonomistyring og informatik nogle centrale problemer og udviklingsperspektiver... XXIX af Preben Melander, forskningsprofessor, cand.merc., Handelshøjskolen i København A. Hvad omfatter fagområdet?... XXIX B. Hvilke styringsproblemer er aktuelle i dag?... XXXI C. Hvor går udviklingen hen?... XXXVII 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer 1.6. Koordination af salg, produktion og indkøb Aktivitetsbaseret omkostningstyring/abc... 1 Af Carsten Mejer, cand.merc., forskningsadjunkt på Institut for Regnskab og Revision, Handelshøjskolen i København A. Introduktion... 1 B. ABC metodens fokus på produktkalkulation... 4 C. Diffusion og innovation af ABC D. Konklusion Økonomistyring & Informatik Årbog 2004 V

6 2. Kapacitetsstyringens opgaver og værktøjer 2.8. Kapacitetsstyringens særlige værktøjer Motiver, udbredelse og anvendelse af The Balanced Scorecard i Danmark Af Steen Nielsen, ekon.dr. og lektor René Sørensen, cand.merc., i økonomistyring, begge ved Institut for Regnskab, Handelshøjskolen i Århus A. Indledning B. Det teoretiske grundlag for BSC C. Research-grundlag D. Resultat og analyse E. Sammenligning til udenlandske undersøgelser F. Afslutning og perspektiv The Balanced Scorecard på hvilke områder udfordrer og/eller beriger det en traditionel dansk økonomistyringsopfattelse. 91 Af Jesper Larsen, cand.merc., HD, partner i BIS Institute og Carsten Rohde, Ph.D., lektor ved Institut for Regnskab & Revision, Handelshøjskolen i København A. Indledning B. Balanced Scorecard C. Det styringsorienterede regnskabsvæsen D. Sammenligning E. Afrunding og perspektivering Tællelighedens regime i praksis Når forvaltningsrevisionens målestandard er i modstrid med økonomistyringens logik Af Peter Skærbæk, Ph.D., lektor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School A. Introduktion B. Regimets kontekst og mulige formål C. Et klassisk økonomisk perspektiv på enhedsomkostningen som nøgletal D. Forskningsmetode E. Tællelighedens praksis i statslige virksomhedsregnskaber F. Konklusion og anbefalinger Valg af kapacitetsstyringsmetode EVA og Balanced Scorecard som koordinationsmekanisme: Hvornår er hvad bedst? VI Økonomistyring & Informatik Årbog 2004

7 Af Ivar Friis, Ph.d., lektor og Tamás Vámosi, Ph.D., lektor begge er tilknyttet Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School A. Indledning B. Koordination i økonomisk organisationsteori C. BSC som koordinationsværktøj D. EVA og horisontproblemet E. Opsamling og diskussion af EVA og BSC som koordinationsværktøj 185 F. Konklusion De finansielle styringsopgaver og værktøjer 4. Strategisk planlægning og langtidsstyring 4.6 Kapacitetsudviklingsstrategier Produktmodularisering: En ny udfordring for økonomistyringen Af Brian Jørgensen, cand.merc., ph.d.-studerende ved Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik, Handelshøjskolen i Århus A. Indledning B. Modularity is not modularity is not modalarity C. Mulige konsekvenser af modularisering D. Den økonomistyringsmæssige udfordring E. Afslutning Budgettering og korttidsstyring 5.9. Implementering af budgettering Fra bevillingstyring til effektiv økonomi- og målstyring Af Peter Harritsø, cand.scient.adm., controller i Indenrigs- og Sundhedsministeriet A. Indledning B. Casebeskrivelsen C. Kobling mellem den økonomiske og faglige styring D. Hvad er resultatet af den effektive økonomi- og målstyring? E. Implementering og ledelsesmæssig forankring F. Konklusion Økonomistyring & Informatik Årbog 2004 VII

8 6. Informations- og databehandlingssystemer 7. Systemudvikling og edb-anskaffelse 8. Organisation, ledelse og kommunikation 8.2. Organisationsstruktur og organisationsformer Fortsat stort værdiskabelsespotentiale for danske økonomifunktioner 251 Af Lars Paredes, cand.merc., og senior manager i KPMG Consulting A. Indledning B. Er den nuværende økonomifunktion ikke-værdiskabende? C. Effektiviseringsmetoder D. Procesdrevne effektiviseringsprojekter E. Visionsdrevne effektiviseringsprojekter F. Konklusion Økonomifunktionens rolle i relation til nye ledelsesformer og økonomistyringsværktøjer: Værdibaseret ledelse, Business Excellence og Economic Value Added Af Kim M. Adamsen, cand.merc.aud., HA/HD, sektorchef i SAHVA A/S A. Indledning B. De nye opfølgningsværktøjer C. Sammenhængen mellem værdibaseret ledelse, Business Excellence modellen og Economic Value Added D. Økonomifunktionens opgaver E. Styringspraksis i en konkret virksomhed F. Afslutning Eksterne relationer og sociale netværk Virksomhedens Samfundsmæssige Ansvar (CSR) en ny ledelsesudfordring Af Esben Rahbek Pedersen, projektmedarbejder og Ph.-d.-studerende og Peter Neergaard, ph.d., professor begge tilknyttet Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School A. Introduktion: Virksomhedens samfundsmæssige ansvar B. Hvad er virksomhedens samfundsmæssige ansvar C. Kan social ansvarlighed betale sig? D. Hvordan kan man implementere CSR? E. Problemstillinger i de enkelte faser F. Er CSR blot et modefænomen? G. Resume VIII Økonomistyring & Informatik Årbog 2004

9 Danske ledelsesmodeller og deres betydning for den danske samfundsudvikling Af Lars Goldschmidt, Ph.D., markedschef i Dansk Handel & Service, tilknyttet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi som adjungeret professor og forskningsleder A. Indledning B. Kunderelationen C. Ledelse og iscenesættelsen af borgerens relation til virksomheden D. Tre ledelsesteknologier og deres iscenesættelse af medarbejdere og kunder E. Anvendelsen af de tre ledelsesteknologier i Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen F. Ledelse med mange bundlinier G. Bemyndigende ledelse H. Afrunding Valg af kommunikationsstrategier og regnskabspolitik Den danske virksomhedsstyringsmodel et værdibaseret fornuftsregime eller et stressende tælle- og kontrolregime? Af Hanne Nørreklit, Ph.D., professor på Institut for Udenrigshandel, Handelshøjskolen i Århus, Thomas Bendixen, cand.mag., tilknyttet Handelshøjskole i Århus og CVL på Copenhagen Business School, Preben Melander, professor ved Copenhagen Business School og direktør ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi (CVL) og Lennart Nørreklit, dr.phil., docent ved Center for Filosofi og Videnskabsteori, Aalborg Universitet A. Indledning B. Ideologibegrebet og metode C. Ideologiske dimensioner i den danske tradition D. Ideologiske træk indlejret i den danske ledelses- og styringstradition 388 E. Ideologiske dimensioner i højmoderniteten og globaliseringen F. Ideologiske træk indlejret i moderne ledelesesteknologier E. Konklusion og perspektivering Økonomistyring & Informatik Årbog 2004 IX

10 9. Årsregnskab, skat og revision 10. Litteraturanbefalinger 11. Stikordsregister (årg. 00, 01, 02, 03, 04) X Økonomistyring & Informatik Årbog 2004

11 Tidsskriftets systematik 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.1. Tidsskriftets systematik For at fremme overskuelighed og tilgængelighed er tidsskriftets indhold ordnet efter en fast systematik over temaområder og temaer, som er uændret fra år til år. 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.1. Indhold og systematik 0.2. Tidsskriftets formål og idé 0.3. Redaktion og kommunikation 0.4. Faglige problemer og angrebsvinkler 0.5. Grundlæggende organisations- og arbejdsmetoder 0.6. Uddannelser indenfor fagområdet 0.7. Informationskilder og videncentre 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer 1.1. Aktivitetsstyringens opgaver 1.2. Styring af salg og dæknigsbidrag 1.3. Styring af salgsfremmende omkostninger 1.4. Styring af stykomkostninger 1.5. Produkt- og markedsinformation 1.6. Koordination af salg, produktion og indkøb 1.7. Aktivitetsstyringens særlige værktøjer 1.8. Aktivitetsstyring i forskellige virksomheder 1.9. Valg af aktivitetsstyringsmetode 2. Kapacitetsstyringens opgaver og værktøjer 2.1. Kapacitetsstyringens opgaver 2.2. Styring af kapacitesallokering 2.3. Styring af kapacitetsudnyttelse 2.4. Styring af kapacitetsanskaffelser 2.5. Styring af udviklings- og anlægsprojekter 2.6. Styring af viden og menneskeressourcer 2.7. Styring af interne servicefunktioner 2.8. Kapacitetsstyringens særlige værktøjer Økonomistyring & Informatik Årbog 2004 XI

12 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.1. Tidsskriftets systematik 2.9. Valg af kapacitetsstyringsmetode 3. De finansielle styringsopgaver og værktøjer 3.1. De finansielle styringsopgaver 3.2. Styring af kapitalanvendelse 3.3. Styring af kapitalfremskaffelse 3.4. Styring af likviditet 3.5. Styring af valutadispositioner 3.6. Styring af finansielt beredskab 3.7. Styring af finansieringskilder 3.8. Særlige værktøjer i den finansielle styring 3.9. Valg af finansiel styringsmetode 4. Strategisk planlægning og langtidsstyring 4.1. Strategisk planlægning som ledelsesform 4.2. Strategiske analyser 4.3. Strategiske prognoser 4.4. Strategiske planer og deres gennemførelse 4.5. Markedsudviklingsstrategier 4.6. Ressourceudviklingsstrategier 4.7. Finansielle udviklingsstrategier 4.8. Samspillet mellem strategi og budget 4.9. Implementering af strategisk ledelse 5. Budgettering og korttidsstyring 5.1. Budgettering som ledelsesform 5.2. Budgetlægning og budgetprocedure 5.3. Budgetopfølgningsmetoder 5.4. Budgetrevisionsmetoder 5.5. Grundlæggende budgetteringsmodeller 5.6. Budgetsimulering og andre budgetteringsværktøjer 5.7. Budgettering i forskellige virksomheder 5.8. Samspillet mellem budget og handlingsplan 5.9. Implementering af budgettering XII Økonomistyring & Informatik Årbog 2004

13 6. Informations- og databehandlingssystemer 6.1. Virksomhedens informationssystemer generelt 6.2. Beslutingsstøtte- og ekspertsystemer 6.3. Kontorautomationssystemer 6.4. Økonomi- og regnskabssystemer 6.5. Salgs- og ordrestyring 6.6. Produktions- og projektstyring 6.7. Personale- og lønadministration 6.8. Betalingsstyring 6.9. Andre styrings- og informationssystemer 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.1. Tidsskriftets systematik 7. Systemudvikling og edb-anskaffelse 7.1. Virksomhedens informationspolitik 7.2. Styring af virksomhedens informationsressource 7.3. Udviklingsstrategi og implementeringsmetode 7.4. Valg af informationsteknologi 7.5. Analyse og dokumentation af systembehov 7.6. Vurdering og valg af systemløsninger 7.7. Edb-leverancer, udbudsforretning og kontraktindgåelse 7.8. Uddannelse og indkøring 7.9. Systemers drift og vedligeholdelse 8. Organisation, ledelse og kommunikation 8.1. Organisations- og ledelsesproblemer generelt 8.2. Organisationsstruktur og organisationsformer 8.3. Ledelsesformer og -processer 8.4. Personalepolitik og -administration 8.5. Eksterne relationer og sociale netværk 8.6. Politiske strukturer og processer 8.7. Organisationskultur og udviklingsstade 8.8. Organisationsudvikling og ændringsprocesser 8.9. Implementering af nye organisations- og ledelsesformer 9. Årsregnskab, skat og revision 9.1. Behovet for ekstern rapportering og kommunikation 9.2. Regnskabsalovgivning og -etik Økonomistyring & Informatik Årbog 2004 XIII

14 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.1. Tidsskriftets systematik 9.3. Årsregnskabets indhold og form 9.4. Årsberetningens indhold og form 9.5. Koncernregnskaber 9.6. Skatteforhold 9.7. Relationer til investorer 9.8. Revisionsforhold 9.9. Valg af kommunikationsstrategi og regnskabspolitik 10. Litteraturanbefalinger 11. Stikordsregister XIV Økonomistyring & Informatik Årbog 2004

15 Tidsskriftets idégrundlag: Bred faglig dialog og debat mellem forskere, formidlere og brugere*) 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.2. Tidsskriftets formål og idé Tidsskriftet har som formål at skabe en tæt faglig dialog mellem forskningsmiljø og brugermiljø inden for et fagområde i stærk udvikling. I mange år har det været således, at forskningsresultater var år om at blive indført og anvendt i praksis. Der var her to»væsentlige barrierer«, som forhindrede en hurtig formidling. Først tog de 5-10 år, inden forskningsresultaterne blev optaget i lærebøger og indarbejdet i de videregående studier. Dernæst tog det 5-10 år, inden de nye dimittender fik indflydelse i virksomhederne og kunne formidle deres lærdom til praksis. Det er målet med Ø & I at bidrage til at nedbryde disse barrierer. En hurtigere forskningsformidling kan imidlertid kun opnås, hvis forskerne er indstillet på at indgå i dialog med fagets praktiske udøvere, og hvis brugerne er åbne og modtagelige over for ny faglig viden. Den ofte skarpe adskillelse mellem forskersamfund og brugersamfund er her en anden barriere, der skal blødes op. Effektiv forskningsformidling kræver således en betydelig åbenhed og en aktiv indsats fra begge sider. Ofte kræver anvendelsen af forskningsresultater en»oversættelse«og en»implementeringsproces«, inden de bliver omsat til anvendelig metodeviden og daglig lederadfærd. De, som oversætter og formidler denne viden, vil ofte være engagerede brugere, konsulenter og undervisere, der arbejder i nær tilknytning til forsknings- og undervisningsmiljøet. For at gennemføre en formidling af viden fra forskere via formidlere til brugere kræves bredt sammensat kommunikationsnetværk, der løbende og gensidigt opsamler og debatterer nye ideer, teorier, løsninger og erfaringer. Ø & I er derfor ikke alene et tidsskrift i traditionel forstand. Selve tidsskriftet er jo blot den synlige del af formidlingsprocessen. Ø & I udgør således et omfattende kommunikationsnetværk bestående af en lang række forskere, undervisere, konsulenter, fagfolk og brugere, der er engageret i deres profession, og som oplever en udfordring i at udvikle, debattere og formidle ny faglig viden. Dette kommunikationsnetværk er under fortsat udvikling. Jo bredere det er, jo mere effektivt fungerer det. *) Udarbejdet af tidsskriftets redaktør, Accenture professor Preben Melander og centerdirektør ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi ved Handelshøjskolen i København. Økonomistyring & Informatik Årbog 2004 XV

16 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.2. Tidsskriftets formål og idé Således har forskere efterhånden indset, at de ikke kan overleve ved blot at udvikle deres metoder i et lukket»elfenbenstårn«og derpå ensidigt at opstille og anvise normer uden dialog og feedback. Empirisk forskning er efterhånden blevet udbredt også inden for regnskabsvæsen, økonomi og informatik. Behovet for faglig dialog og debat er også stigende blandt fagets praktiske udøvere, både blandt økonomifolk, informatikfolk m.fl. Traditionelt har regnskabs- og revisionsverdenen jo været en lukket og normbevarende»kultur«, præget af stabile metodemæssige traditioner og konventioner. Den har tit været præget af stille folk, der kun sjældent engagerede sig i fagligt og kollegialt udviklingsarbejde. Denne»kultur«er i disse år i opbrud bl.a. som følge af samfundets tiltagende dynamik, de nye ledelsesformer i virksomhederne, den øgede internationalisering, samt udbredelsen af den nye informationsteknologi. Økonomistyring og informationsanvendelse er blevet et bredt samfundsanliggende, som involverer alle ledere og medarbejdere i organisationen. Økonomistyring og informationsanvendelse er ikke mere en funktion, der er centreret til én bestemt afdeling og ekspertgruppe i virksomhenden. Den lukkede regnskabsfunktion med sin ensidige talmagi og sin passive finanskontrol er ved at være passé. Effektiv økonomistyring vil i fremtiden være baseret på kreativ problemløsning, aktiverende lederdialog og løbende informationsformidling. Det stiller krav til en økonomiafdeling, der har politisk gennemslagskraft, og som er modtagelig over for nye styringsformer og informationsanvendelsesmetoder. Dette skaber øget behov for løbende faglig udvikling og debat i samspil med fagfæller og eksperter inden for et stadigt bredere fagfelt. Økonomistyringen i praksis kan i dag ikke undgå at blive påvirket af den udvikling, der sker inden for en lang række tilgrænsende og vidt forskellige faglige discipliner. Organisationsteori, ledelsesteori og politologi er nogle af de lidt»blødere«discipliner. Systemteori, datalogi, produktionsteknologi, planlægningsteori, regnskabsavæsen og finansieringsteori hører til de lidt»hårdere«discipliner. Et tidsskrift inden for fagområdet økonomistyring og informatik må derfor have en vis faglig bredde, alsidighed og modtagelighed også for nye tværfaglige impulser. Det må på den anden side ikke blive så bredt, at det mister sin identitet. De behandlede emner må kunne opleves som praktisk relevante og aktuelle for den, der står midt i de daglige problemer med at formidle information og udvikle nye systemer etc. De udsendte artikler må være afbalanceret ud fra hensynet til forståelsesmæssigt dybde, faglig bredde og alsidighed, hurtig forskningsformidling, samt praktisk relevans. Disse høje mål kan ikke altid opfyldes i den enkelte artikel. Derfor vil vi satse på at benytte flere forskellige typer af artikler. Nogle artikler vil primært indeholde ny viden med baggrund i nye forskningsresultater og -perspektiver. Derimod vil vi søge at skabe debat, udfordring og ny forståelse af styringens kærneproblemer. Andre artikler vil primært opstille nye metoder og anvisninger på kendte problemer og vil søge at give praktiske eksempler på styringsteknologiernes anvendelse og XVI Økonomistyring & Informatik Årbog 2004

17 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.2. Tidsskriftets formål og idé implementering. Endelig vil en tredje type af artikler redegøre for erfaringer fra virksomheder, der er på forkant i udviklingen, og som har observeret både fordele og ulemper ved de anvendte værktøjer. I den sidste type artikler er det muligt for brugerne at formidle egne erfaringer, og de vil på denne måde kunne bidrage til den faglige debat. For at sikre at tidsskiftet til stadighed afspejler læsernes behov, vil skriftserien etablere en direkte dialog med læserne. Dette vil ske gennem annoncerede debatmøder, hvor redaktion og forfattere m.fl. mødes med læsere til lokale møder ude i landet. Dertil kommer, at redaktionen med mellemrum vil gennemføre læserundersøgelser, der skal afspejle læsernes videnbehov og vurdering af artiklernes faglige niveau, relevans og tilgængelighed. Endelig er redaktionen interesseret i nårsomhelst at modtage faglig feed-back fra læserne i form af læserbreve og kommentarer. I det omfang disse egner sig til formidling i læserkredsen, vil de blive bragt i skriftserien under rubrikken»synspunkt«. Tidsskriftets succes kan ikke alene opgøres i oplagstal, men også intensiteten og bredden af den faglige læring, dialog og debat. Økonomistyring & Informatik Årbog 2004 XVII

18 XVIII Økonomistyring & Informatik Årbog 2004

19 Redaktionskomité og redaktion 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.3. Redaktion og kommunikation Tidsskriftet»Økonomistyring og Informatik«redigeres af en redaktion, der består af en hovedredaktør og et sekretariat. Redaktionen støtter sig til en dansk, norsk og svensk redaktionskomité, der består af erhvervsledere og forskere med ekspertise indenfor de områder, som skriftserien omhandler. I den danske redaktionskomité sidder: Jan Bendix, civ.ing. egen konsulentvirksomhed Jan Bendix A/S. Særlig ekspertise indenfor teknologi- og driftsledelse set i et organisationsudviklingsperspektiv. Peter Beyer, akad.ing., chefkonsulent hos Cap Gemini. Særlig ekspertise i informatikstrategi, organisationsudvikling og værdibaseret ledelse. Per Nikolaj Bukh, Ph.D., BDO professor ved Institut for Regnskab og Revision på Handelshøjskolen i Århus. Særlig ekspertise indenfor nye regnskabsformer. John K. Christiansen, Ph.D., professor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen i København. Særlig ekspertise i projektledelse, produktionsorganisation og implementeringsaspekter. Peter Dorby, cand.merc., program director, Baan Company, ekstern lektor ved Handelshøjskolen i Århus, cand.merc. Særlig ekspertise i ledelsesorienteret informatik, logistik og teknologiimplementering i danske virksomheder. Allan Gjerdrum, direktør og partner i Infonova, ingeniør, HD i regnskabsvæsen. Særlig ekspertise i serviceledelse, informatikstrategi og edb-anskaffelse. Poul Israelsen, professor i produktionsledelse, Aalborg Universitet. Cand. oecon. Særlig ekspertise i regnskabsmæssig beskrivelsesmetodik og strategisk regnskabsvæsen. Dian Kjærgaard, konsulent i eget firma. Ph.D. fra CBS. Særlig ekspertise i de sociale, psykologiske og etiske dimensioner i økonomistyring og prioritering. Mogens Kühn Pedersen, dr.merc., professor ved Institut for Informatik ved CBS. Særlig ekspertise i informatikledelse, informatikøkonomi og elektronisk handel. Asger Larsen, konsulent, eget firma, cand. merc. Særlig ekspertise i anvendelse af budgettering og edb i forskellige virksomhedstyper. Økonomistyring & Informatik Årbog 2004 XIX

20 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.3. Redaktion og kommunikation Anders Lindvik, eget konsulentfirma og projektleder ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi. Cand. merc. og ekstern lektor i virksomhedsøkonomi ved CBS. Særlig ekspertise i økonomistyring, organisationsudvikling samt ledelsesinformatik. Jørgen Meyer, lektor i økonomistyring ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi på CBS, akademiingeniør. Særlig ekspertise i beslutningsstøttesystemer, ledelsesinformatik og ledelsesviden. Jan B. Mouritsen, professor i økonomistyring ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved CBS, dr.merc. og M.A. Særlig ekspertise i regnskabssociologi, økonomistyringsadfærd og nyere regnskabsformer. Peter Neergaard, professor i kvalitets- og miljøledelse ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved CBS, Ph.D. og MS. Særlig ekspertise i kvalitets- og miljøledelse. Jim Nielsen, marketingdirektør hos SAS Institute og cand.merc. Særlig ekspertise i Business Intelligence og videnledelse. Steen Nielsen, ekon.dr., lektor ved Institut for Regnskab og Revision på Handelshøjskolen i Århus. Særlig ekspertise i design af nye økonomiske styringssystemer såsom ABC, BSC og ERP. Hanne Nørreklit, Ph.D., professor ved Institut for Udenrigshandel ved Handelshøjskolen i Århus. Særlig ekspertise i økonomistyringsfilosofi og internale økonomistyringsforhold. Anders Petersen, docent i informatik ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse ved Handelshøjskolen i Århus. Ph.D. Særlig ekspertise i ekspertsystemer og koblingen mellem informatik og økonomistyring. Steen Rem, direktør i Cocon A/S. Cand.merc. Særlig ekspertise i forandrings- og projektledelse. Jens Ove Riis, professor ved Institut for Produktion ved Ålborg Universitet, civ.ing., Ph.D. Særlig ekspertise i projektledelse, produktionsstyring, industriel strategisk planlægning og industriel organisation. Carsten Rohde, lektor i internt regnskabsvæsen ved Institut for Regnskabsvæsen og Revision ved CBS. Ph.D. Særlig ekspertise i regnskabsmæssig beskrivelsesmetodik og omkostningsstyring (kalkulations- og kontrolsystemer). Bent Schack, studieleder for HD-studiet i regnskabsvæsen ved Ålborg Universitet, cand. merc. Særlig ekspertise i økonomistyring og budgettering. XX Økonomistyring & Informatik Årbog 2004

21 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.3. Redaktion og kommunikation Thomas Skousen, direktør for Office Systems Consultants A/S i København. Ph.D. Særlig ekspertise i informatik, systemudvikling, teknologivurdering og kontorautomation. Peter Skærbæk, Ph.D., lektor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved CBS. Særlig ekspertise i regnskabssociologi og regnskabsadfærd med særlig relation til offentlige organisationer. Peter Stærmose, direktør i ENSIM Management i København. Cand.merc. og ekstern lektor i regnskabsvæsen og databehandling ved CBS. Særlig ekspertise i ledelsesorienteret edbanvendelse, samspillet mellem organisation og teknologi, samt økonomistyring ved hjælp af informatik. Kim Viborg Andersen, professor ved Institut for Informatik på Handelshøjskolen i København, Ph.D. Særlig ekspertise i informatikstrategi og offentlig informatikpolitik. Kim Wiencken, Vice President i SAP Nordic A/S, København, HD. Særlig ekspertise i økonomistyring og ledelsesinformationssystemer, samt implementeringsaspekterne i tilknytning hertil. Ole Öhlenschläger Madsen, professor, dr.oecon. ved Institut for Virksomhedsledelse ved Århus Universitet. Særlig ekspertise i erhvervsøkonomisk teori, herunder virksomhedssammenlægninger og strategisk ledelse. I den norske redaktionskomité sidder: Erling S. Andersen, professor ved Handelshøyskolen BI i Oslo og cand.oecon. Særlig ekspertise i informatik og beslutningstagen set i et strategisk og ledelsesorienteret perspektiv. Trond Bjørnenak, dr.oecon. professor ved Agder University College. Særlig ekspertise i økonomistyringens design og organisatoriske konsekvenser. Tor Busch, docent ved Trondheim Økonomiske Högskola. Ph.D., dr.oecon. Særlig ekspertise i økonomistyring og ledelsesteori. Lars Henriksen, direktør for eget konsulentfirma, Oslo/København, cand.merc. Særlig ekspertise i økonomistyringssystemers udformning og implementering. Rolf Høyer, professor ved Handelshøyskolen BI i Oslo. Tekn.dr. Særlig ekspertise i edbpolitik, mennesker og teknologi, samt implikationer af moderne telekommunikation. Leif B. Methlie, professor ved Norges Handelshøyskole i Bergen. Sivilingeniør. Særlig ekspertise i edb-ledelse, ledelsesinformationssystemer og implementeringsproblematik. Økonomistyring & Informatik Årbog 2004 XXI

22 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.3. Redaktion og kommunikation Kjell Arne Røvik, professor, dr. philos., ved Tromsø Universitet. Særlig ekspertise i ledelsesmæssige koncepter og deres udbredelse i samfund og organisationer. Charles B. Stabell, professor i strategisk ledelse ved Handelshøyskolen BI i Oslo. Ph.D. Særlig ekspertise i strategisk ledelse, informationsstrategi, beslutningsstøttesystemer og informationsanvendelsesprocesser. Jan Ole Vanebo, førsteammanuensis ved Nord-Trøndelag Distriktshögskole. Siviløkonom. Særlig ekspertise i økonomistyring, organisation og ledelsesmodeller i både offentlige og private virksomheder. I den svenske redaktionskomité sidder: Olof Arwidi, professor i redovisning ved Ekonomihögskolan, Lunds Universitet og ekon.dr. Særlig ekspertise i internt regnskabsvæsen og budgettering set i et organisatorisk perspektiv. Torbjörn Bredenlöw, professor ved Ekonomihögskolan i Växjö og ekon.dr. Særlig ekspertise i internt regnskabsvæsen og ledelsesinformationssystemer set i et organisatorisk perspektiv. Niels Brunsson, professor i företagsekonomi ved Handelshögskolan i Stockholm og ekon. dr. Særlig ekspertise i ledelsesstandarder og deres oprindelse og udbredelse og forandringsledelse set i institutionelt perspektiv. Bo Dahlbom, professor i informatik ved Göteborg Universitet og Chalmers Tekniska Högskola. Ekon.dr. Særlig ekspertise i strategisk informatikledelse, teknologisociologi og systemudviklingsteori. Mats Glader, ass. professor ved Handelshögskolan i Stockholm. Ekon.lic. Særlig ekspertise i budgetmodeller, beslutningsstøttesystemer og implementeringsmetoder. Ingemund Hägg, biträdande professor i redovisning ved Företagsekonomiske Institutionen Uppsala Universitet. Ekon.dr. Særlig ekspertise i internt regnskabsvæsen, adfærdsorienteret økonomistyring og corporate governance. Sten Jönsson, professor ved Handelshögskolan, Göteborg Universitet. Ekon.dr. Særlig ekspertise i internt regnskabsvæsen, strategi og ledelse, samt regnskabssociologi. Mats Lundeberg, professor i informationsbehandling ved Sektionen för Information Management Handelshögskolan i Stockholm. ekon.dr. og tekn.lic. Særlig ekspertise i informationsstrategi og -ledelse. Åke Magnusson, adj. professor ved Handelshögskolan i Stockholm og verkst. direktør ved Cepro AB. Ekon.dr. XXII Økonomistyring & Informatik Årbog 2004

23 0. Økonomistyring og informatik generelt 0.3. Redaktion og kommunikation Olov Olson, professor i forvaltning ved Handelshögskolan ved Göteborg Universitet. Ekon.- dr. Særlig ekspertise i offentlig økonomistyring og systemudviklingsfilosofi set i et organisatorisk og sociologisk perspektiv. Johnny Lind, professor i redovisning ved Sektionen för Redovisning og Finansiering på Handelshögskolan i Stockholm. Ekon.dr. Særlig ekspertise i internt regnskabsvæsen og budgettering set i et organisatorisk og adfærdsorienteret perspektiv. Redaktion Preben Melander er tidsskriftets ansvarshavende redaktør og professor i økonomistyring og anvendt ledelsesteknologi ved Handelshøjskolen i København. Særlig ekspertise i videnledelse set i et organisatorisk og udviklingsskabende perspektiv. Preben Melander har i en årrække udforsket de organisatoriske, politiske og ledelsesmæssige problemer, der knytter sig til design og implementering af økonomistyring og ledelseskoncepter. Preben Melander har været ansat ved Handelshøjskolen siden Først var han tilknyttet Institut for Regnskabsvæsen, hvor han stod for omfattende ændringer af HD-studiet og cand. merc.-studiet i retning af det adfærds- og ledelsesorienterede perspektiv. I 1984 var han med til at etablere det nye Institut for Informatik og Økonomistyring, som tegnede en ny og mere adfærdsorienteret profil af ledelsesinformationsområdet. I 1987 medvirkede han ved oprettelsen af Center for Offentlig Organisation og Styring (COS), der var et tværinstitutionelt og internationalt forskningscenter med tilknytning til Handelshøjskolen, Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Forvaltningshøjskole. Centret beskæftigede sig med styringsforholdene i den offentlige sektor. Preben Melander var leder af centret fra I 1993 var han med til at etablere»center for Erhvervsøkonomi«, som bl.a. nyudviklede undervisningen i virksomhedsøkonomi (Managerial Economics) på HA og HD 1. dels studierne. Centret stod desuden for den nye forskning i anvendelsesorienteret erhvervsøkonomi tilpasset virksomhedens strukturelle betingelser. I 1997 tog han initiativ til at oprette Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL), der driver erhvervsforskning indenfor anvendelsen af moderne ledelsesoncepter og -værktøjer. Forskningen foregår i tæt samspil med virksomheder og videnformidlere i praksis. Han fungerer til daglig som centrets direktør. Centret omfatter i dag 30 medarbejdere. Yderligere oplysninger om projekter, aktiviteter og publikationer findes på Han er forfatter til en lang række bøger og artikler, der behandler centrale områder omkring virksomhedens økonomistyring. Han oprettede i 1983 håndbogsserien»virksomhedens økonomistyring«på Børsens forlag. I 1985 grundlagde han fagtidsskriftet»økonomistyring & Informatik«. Økonomistyring & Informatik Årbog 2004 XXIII