på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen
|
|
- Arthur Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer. Vores måde at tænke skole på, skal derfor afspejle den virkelighed som vores elever færdes i. Anders Hyltoft IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen af undervisningen. Vi kan ikke rykke ved brugen af IT uden at skulle omtænke vores praksis omkring den. Hvis vi skal forberede vores elever på et samfund hvor informationsteknologi i den ene eller anden form, kommer til at være en stor del af den måde de lever og arbejder på, skal vi allerede nu gøre mere og andet end vi gør. Vi ved ikke med sikkerhed hvad fremtiden bringer, men vi kan se at IT har forandret verden og til stadighed giver mennesket nye muligheder for at udtrykke sig og samarbejde på. Dette faktum skal vi som skole være opmærksomme på. Vi skal forberede vores elever på en fremtid hvor deres teknologiske og innovative kompetencer (eller mangel på samme) i højere grad bliver afgørende for om de vil kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Derfor bør skolens dagligdag være præget af en selvfølgelig brug af it. WEB 2.0, cloud og alt det der... Fra internettes spæde start (WEB 1.0), hvor det i høj grad var præget af at man som internet forbruger kunne gå på forskellige hjemmesider og læse indhold, er en ny generation af internettjenester dukket op. Disse WEB 2.0 tjenester giver folk mulighed for selv at lave indhold og samarbejde vha. forskellige on-line værktøjer. Facebook, Youtube og Twitter er glimrende eksempler på sådanne tjenester, som ikke alene giver folk udtryksmuligheder, men også i nogen grad fungerer som relevante sociale netværk for folk. Cloud er betegnelsen man bruger for tjenester og programmer som ligger og bliver afviklet på internettet. F.eks. skal Google Apps, ikke downloades og installeres for at kunne bruges, da det netop er cloud baseret. Tendensen er at vi i fremtiden kommer til at bruge færre installerede programmer.
2
3 Viden. Det er da noget man Googler... Samfundet er under forandring. Hvor folk tidligere ville betale andre for at udøse deres tillærte visdom, gør den store overflod af tilgængelig information at ingen længere vil betale for at blive informeret. Vi lever altså i et overflodssamfund. Overflod af information især. Vores uddannelsessystem skal derfor i højere grad sørge for at nutidens digitale indfødte bliver kompetente udi at navigere i den ekstreme informationsmængde som er tilgængelig overalt, og ikke mindst lærer at anvende den erhvervede viden i praksis. Netop evnen til at anvende viden på nye måder er det vi skal søge at opdyrke i nutidens unge. Innovation som kompetence bliver derfor en af skolens væsentligste opgaver fremover. Det faglige indhold Med udviklingen af Web 2.0 er de sociale medier blevet en væsentlig del af internettet, Facebook og Twitter fylder meget i folks tid, er blevet vigtige redskaber erhvervs og samfundsmæssigt. Brugen af de sociale medier spænder fra at muliggøre folks blogging om deres privatliv, over professionelle erhvervsnetværk og til at være væsentlige informationsformidlere i forbindelse med f.eks. oprøret i Egypten mm. Lige sådan er spil et medie som ikke alene optager den unge generations tid, men som også rent økonomisk er større end musik og film mht. salg på verdensplan. Som skole, kan man derfor ikke ignorere disse samfundstendenser og man kan ikke tillade sig at bagatellisere spil og sociale medier som nye genrer. Derfor skal vi sørge for at behandle disse i den alm. undervisning. Hvad med de gamle dyder? Heldigvis vil læreren stadig spille en væsentlig rolle i uddannelsen af de digitale indfødte. Den faglige og pædagogiske kompetence hos læreren skal i høj grad være med til at kvalificere elevernes færden i den fysiske og virtuelle verden. Tanker omkring etik og moral er i lige så høj grad væsentlige emner for nutidens unge mennesker. Måske især også fordi omgangsformerne med deres jævnaldrende i højere grad befinder sig på sociale medier og mobile teknologier som gør at bevidstheden omkring etisk adfærd er lige så vigtig som den altid har været. Digitale indfødte Betegnelsen for de mennesker som er født ind i den digitale tidsalder. Den digitale indfødte: - Kender ikke til en verden uden internet og mobiltelefon. - Er altid på i en eller anden form. - Har altid set internettet som et online værktøj. - Er vant til indhold som er tilpasset dem som forbrugere. - Er vant til at fravælge umiddelbart uinteressant indhold. - Ønsker ikke at undervises med foredrag. - Søger respekt, tillid og at deres holdninger bliver hørt og medregnet. - Ønsker at følge deres interesser - Ønsker at skabe med deres nutids værktøjer - Ønsker at samarbejde og konkurrere med hinanden - Ønsker at dele holdninger med ligesindede, i skolen og resten af verden. - Ønsker uddannelse som ikke kun er relevant, men nutidigt tilrettelagt. Fremtiden er her allerede. Den er bare ikke særligt jævnt fordelt. William Gibson
4 "What we want is to see the child in pursuit of knowledge, and not knowledge in pursuit of the child." Unge mennesker befinder sig i netværk. Enten fysisk eller virtuelt. --George Bernard Shaw Tilgængelighed, tilgængelighed, tilgængelighed... Den digitalt indfødte generation bevæger sig i en dagligdag med et kæmpe sansebombardement fra forskellige medier. Denne massive informationstilgængelighed gør at de i højere grad end tidligere generationer udvikler evnen til at navigere i forskelligartede og samtidige informationsinput. Evnen til agere i i dette overdrevne informationssamfund, giver eleverne gode forudsætninger for at kunne forholde sig til flere forskellige emner på én gang, men dette generationstræk stiller dog også nogle nye udfordringer for den traditionelle opfattelse af undervisningen. Hvor elever tidligere i højere grad kunne fastholde opmærksomheden på et enkelt emne, vil denne og kommende generationer netop være vant til mange input på én gang, input som tilmed er tilpasset dem som forbrugere. Dette gør at de digitale indfødte hurtigt lærer at fravælge indhold som ikke umiddelbart virker interessant, eller er præsenteret i en form som de finder tilgængelig. Det gør det sværere at navigere i en skolestruktur som ikke er tilpasset virkeligheden udenfor skolen. Den enkelte elevs evne til fordybelse er tilstede, men er i højere grad afhængig af at man får information præsenteret, så den er nem at dykke ned i. Hvis noget er unødvendigt besværliggjort, bliver det ikke brugt. Det gælder også undervisningen. Hvad gør man så? Vi skal i fremtiden lægge vægt på at undervisningen er tilrettelagt, så eleverne selv kommer mere i spil og kan bruge deres evne til multitasking i en skoledag, som tilbyder mange tilkoblingsmuligheder for den enkelte elev. Vi skal tilrettelægge skoledagen og elevens forberedelse, så materialet er nemt tilgængeligt og gerne i en medieform, som eleverne er vant til at beskæftige sig med. Vi bør gøre brug af allerede eksisterende muligheder for at præsentere en forberedelse i f.eks. videoform, så eleverne i efterbehandlingen af deres arbejde kan gense dagens lektie på deres eget udstyr derhjemme.
5 ren, ø d r ne. e åb r e ind.. r å Læ g l selv a k s du men
6 Den digitalt indfødte generation bevæger sig i en dagligdag med et kæmpe sansebombardement fra forskellige medier. Lærerens kompetence og rolle Alle de førnævnte faktorer samt kravet om brugen af nuværende medier og teknologier i skolen, kan fylde et ellers kompetent fagpersonale med angst. Den umiddelbare følgevirkning vil være, at man som faggruppe ønsker kurser og kompetenceudvikling så man kan lære de nye teknologier at kende. Paradokset er dog, at for at blive vellykkede udi at indkorporere teknologi i sin undervisning, skal læreren ikke selv lære at bruge teknologien (selvom det kan være en god idé). Derimod skal læreren vide hvordan og hvornår eleverne skal bruge teknologi for at udnytte deres læringspotentiale. I denne pædagogiske tilgang er det elevens opgave at bruge teknologien. Læreren skal coache og vejlede teknologianvendelsen for at sikre optimal læring. For at gøre dette skal læreren benytte sig af kompetencer som allerede er en vigtig del af deres job. Der skal fokuseres på at sætte tingene i en faglig kontekst, stille gode spørgsmål, fastholde arbejdsiver, og evaluere kvaliteten af elevernes arbejde.
7 5 facts om skolen: Her er 5 punkter som man som lærer SKAL forholde sig til her på skolen. 1. Vi bruger ikke Microsoft Office På skolen har vi alle Google Apps, som er en cloudbaseret kontorpakke. Denne service giver udover alm. tekstbehandling også eleverne mulighed for at samarbejde omkring et dokument eller præsentation på meget bedre vis. Hvis man skal bruge tekstbehandling som er installeret på maskinen, kan man bruge Open Office. Dette gælder også til alle fremtidige prøvesituationer. 2. Vi kommunikerer digitalt Lærerne. pædagogernes og ledelsen kommunikation til hjemmet, vedbliver at foregå digitalt. Kontaktbogen bliver dermed også overflødig, da dens digitale afløser også findes i Intra-systemet. 3. Vi indtænker nye medier og IT Video-produktion, billedbehandling, sociale medier, spil, mm. Relevante værktøjer og nye medier skal indtænkes i den alm. undervisning, så det ikke bliver et appendiks, som bliver brugt nogle gange. 4. Vi vil gerne have at eleverne medbringer deres eget grej. Vi ser gerne at elevernes mobile enheder, som bærbare pc er, mobiltelefoner og andet udstyr medbringes og medtænkes i den alm. undervisning. Det udstyr er en del af virkeligheden vi lever i, så skolen skal ikke være et værn mod det. Tværtimod Undervisningen skal være tilgængelig Med de digital medier vi har til rådighed allerede, bør læreren stille sin undervisning til rådighed som medie. Også udenfor skoletiden. Gem dagens tavlenoter på Intra, optag din fremlæggelse på, osv.
8
Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011
IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses
Læs mereANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE
ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet
Læs mereHandleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus
Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereVi møder borgerne med anerkendelse
Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,
Læs mereIT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE
IT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE [REVIDERET AUGUST 2017] UDARBEJDET AF BØRN OG SKOLEFORVALTNINGEN TØNDER KOMMUNE INDHOLD It i folkeskolen i Tønder Kommune... 4 Kommunikation... 4 Læringsplatform og elevplan...
Læs mereDREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.
DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereTANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE. Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium
TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium Tablets er nyt element i pædagogikken? ipad vs Windows 8 tablet 1/2 Infrastruktur er klar: - Tablet med Windows 8 passer
Læs mereTrelleborg Friskole Strandvejen 121, 4200 Slagelse. IT POLITIK OG HANDLEPLAN. Medbring dit eget device
Trelleborg Friskole Strandvejen 121, 4200 Slagelse www.trelleborgfriskole.dk IT POLITIK OG HANDLEPLAN Medbring dit eget device På Trelleborg Friskole anerkender vi samfundets og ungdomskulturens brug af
Læs mere10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
10 SOCIALE MEDIER Formål: Dette princip omhandler alle former for teknologi, som eleverne benytter i skolen. Princippet gælder uanset om teknologien er ejet af skolen eller af elever/forældre. Målsætning:
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014
ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For
Læs mereIT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.
IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs merelæring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
Læs mereTabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?
Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereDigitale medier i Valhalla
Indhold Digitale medier i Valhalla... 3 Pædagogiske redskaber... 4 Ipadén... 5 Computer... 5 Projektor... 5 MitNyborg... 6 Facebook... 6 Digitale medier i Valhalla fremover... 7 2 Digitale medier i Valhalla
Læs mereUdvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.
Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereIT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011. På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag.
HILLERSLEV SKOLE IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011 På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag. For at synliggøre dette har vi udarbejdet følgende
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereSamværsregler på Amager Fælled skole
Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt bliver gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.
Læs mereDigital Dannelse på Køge Gymnasium
Digital Dannelse på Køge Gymnasium Ved Klavs Frisdahl Lektor, IT Vejleder Big Bang torsdag 23/3 2017 15:00-15:45 Lokale Nyborg http://kortlink.dk/q46q Læringsmål næ men inspiration til, hvad I måske kan
Læs mereWeb 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.
1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:
Læs mereSådan bruger vi IT på Frederik Barfods skole
Sådan bruger vi IT på Frederik Barfods skole KONKRETE FORHOLD På Frederik Barfods Skole medbringer eleverne deres egne bærbare computere fra 4. til 9. klassetrin. IT anvendes i alle fag, hvor og når det
Læs mereTÆT PÅ DIGITALE UNGE
TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereONLINE FORLAGET TRYDE
ONLINE FORLAGET TRYDE KATALOG 2017 Copyright. ONLINE FORLAGET TRYDE Eva Tryde Holtug Strandvej 17 4660 Store Heddinge Tlf. 45 60125215 Cvr. 27532292 info@evatryde.dk www.evatryde.dk i ONLINE FORLAGET TRYDE
Læs mereDen digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereIT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Læs mereNEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.
NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og
Læs mereFaglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere
Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og
Læs mereSkab-let kurset og de fremtidige planer ift. elearning. Centerledermøde oktober 2010 - Ilulissat
Skab-let kurset og de fremtidige planer ift. elearning Centerledermøde oktober 2010 - Ilulissat Agenda Skab-let kurset elearning De fremtidige planer om elearning i Piareersarfiit 18-07-11 2 Skab-let kurset
Læs mere2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.
Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET Profil for mellemtrinnet på Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen pa mellemtrinnet
Læs mereUNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester
Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...
Læs mereSamværsregler på Amager Fælled skole
Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt blive gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.
Læs merePå Ringsted Lilleskole har vi en vision om, at IT anvendes som en selvfølge og i et større omfang end tidligere.
Ringsted Lilleskole Fordi vores børn er vigtige IT-vision, strategi og forventninger 2019-2022. IT som en naturlig og uundværlig del af læringen På Ringsted Lilleskole har vi en vision om, at IT anvendes
Læs mereEvaluering af Medieleg i dagtilbud
Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært
Læs mereDit liv på nettet - Forforståelse
Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.
Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord
Læs mereOur Mobile Planet: Danmark
Our Mobile Planet: Danmark Lær mobilforbrugeren at kende Maj 2013 1 Resumé Smartphones er blevet en uundværlig del af vores hverdag. Smartphones bruges nu af hele 59% af befolkningen, og ejerne bliver
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2014 2017
Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som
Læs mereNår uddannelse bliver åben, gratis og global
Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereEmployer Branding ift. de digitale unge via Social Media
Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge
Læs mereSelvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.
Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt
Læs mereUndervisningsplan for Tysk, 9. B 2016/17
Undervisningsplan for Tysk, 9. B 2016/17 Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereAktiviteter i Learning Lab
Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereDe Digitale Indfødte
De Digitale Indfødte Fra informationssamfund til identitetsøkonomi Anders Colding-Jørgensen, Internetpsykolog Website : virkeligheden.dk Mobil : 61678913 Info om mig Anders colding-jørgensen Internetpsykolog
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereOdder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.
Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både
Læs mereLån af ipad eller bærbar pc til elever i Høje-Taastrup Kommune
Lån af ipad eller bærbar pc til elever i Høje-Taastrup Kommune Forord Kære elever og forældre Høje-Taastrup Kommune har ambitioner om at udvikle vores folkeskoler til nogle af Danmarks bedste. Som led
Læs mereDigitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber Scan koden og få inspiration til gode apps, digital leg og meget mere Digitale medier Digitale medier fylder meget i børns liv og dagligdag
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereNyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereSkolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen
Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Hvad er en skolefilmfestival og hvorfor prioriterer en sådan? Flere klasser/skoler deltager fra samme kommune Dyster om at vinde priser ved
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereDIGITAL IT- OG MEDIESTRATEGI FREDENSBORG SKOLE AUGUST 2017
DIGITAL IT- OG MEDIESTRATEGI FREDENSBORG SKOLE AUGUST 2017 IT på Fredensborg Skole IT-handleplanen har til formål at sikre, at alle elever får de nødvendige IT-kompetencer. IT og medier er et tværgående
Læs mereVibeskolen. Afdeling Aunslev Kertemindevej Nyborg. Tlf
Vibeskolen www.vibeskolen.dk vibeskolen@nyborg.dk Afdeling Aunslev Kertemindevej 46 5800 Nyborg Kommunikationspolitik for Vibeskolen Baggrund: I takt med den øgede anvendelse af IT, som det dominerende
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereBILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 DANSK. 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 (Sæt kryds)
BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 DÅRLIG GOD 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 3.Bedøm din oplevelse i dag på en skala fra
Læs mereOm workshops i IT-HJØRNET: Onsdags-workshops Forår 2013. Gratis kurser: På nettet: IT-HJØRNETS hjemmeside: www.it-hjoernet.dk
Om workshops i IT-HJØRNET: Computer: I IT-HJØRNETS workshops, får du selv lov at prøve. Pris: Sted: Du kan bruge IT-HJØRNETS computere eller du kan medbringe din egen bærbare computer hvis du har sådan
Læs mereONLINE FORLAGET TRYDE
ONLINE FORLAGET TRYDE KATALOG 2017 Copyright. ONLINE FORLAGET TRYDE Eva Tryde Holtug Strandvej 17 4660 Store Heddinge Tlf. 45 60125215 Cvr. 27532292 info@evatryde.dk www.evatryde.dk i ONLINE FORLAGET TRYDE
Læs mereLær IT. Efterår 2015
Lær IT Efterår 2015 IS G RAT ER endig K U RStilmelding nødv r -dog e Velkommen til efterårets Lær Mere Om IT kurser Vi tilbyder gratis IT kurser for alle, både for nybegyndere og dem der trænger til at
Læs mereKlassens IT og medie checkliste Indskoling
Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs mereÅrsplan for 9. klasse 2014-2015
2014 Årsplan for 9. klasse 2014-2015 Uge Dato Aktivitet Første skoledag. Alle møder kl. 9.00. 33 Ma. 11. aug. Indskoling får fri kl. 11.30 og 4.-9. kl. får fri kl. 15. 34 Uge 34 Fr. 22. aug. Skolefotografering
Læs mereModul 2: Motivation for ældre til at lære om teknologi
Modul 2: Motivation for ældre til at lære om teknologi Introduktion og overblik Den voksende ældre-andel (den berygtede demografiske ændring) Den økonomiske krise der påvirkede Europa Betydelige besparelser
Læs mereUnge, som ikke kan hente støtte derhjemme De får det ikke længere i folkeskolen
De usikre! Give me direction! Nutidens og fremtidens unge Unge, uddannelse, som har tøj, penge, mobil og I- pod Praktik Unge, som har ondt i selvværdet og arbejde på Unge, som ikke kan hente støtte derhjemme
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereDANSKE KREDS STRATEGI
DANSKE KREDS STRATEGI 2016 2019 30. SEPTEMBER 2016 Strategien justeret november 2017 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde
Læs mere