Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud?
|
|
- Monika Jespersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 METODENOTAT Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? I dette notat gives en nærmere gennemgang af datagrundlaget og metoden, der anvendes til at undersøge i hvilken grad de enkelte institutioner og skoler inden for fire forberedende tilbud, bestående af AVU, FVU, produktionsskole- og ungdomsskoleophold, løfter de udsatte unge videre til ordinær uddannelse eller beskæftigelse. For at kunne give et reelt billede af, hvilke institutioner og skoler der er bedst til at løfte de unge videre, kontrolleres der for en lang række forskelle i institutionerne og skolernes rammevilkår fx deres elevsammensætninger og forhold i lokalområdet, herunder ledighed, mv. Metode Til at beregne den enkelte skoles løfteevne inden for et givent tilbud anvendes en multi-level model med to niveauer, da vi kun er interesseret i at udskille skolernes betydning. Denne model gør det nemlig muligt at udskille den effekt, der kan tilskrives skolen ved at se dette som et niveau, mens resten af modellen ud fra de forklarende variable leder efter forskelle på et andet niveau. Dermed antages det, at der findes en variation mellem skolerne som ikke specifikt kan tilskrives de forklarende variable der indgår i modellen. Modellen er dermed givet som: y ij = βx ij + u j + ε ij hvor i angiver den unge på den j te skole. X ij angiver de forklarende variable, der kan knyttes til eleven og nærområdet. Det er disse to, der kaldes eleveffekten. Modellen indeholder et skole- og elevspecifikt fejlled, hvor u j er effekten af den j te skole for om eleven overgår til uddannelse eller beskæftigelse og ε ij er det elevspecifikke fejlled. Udfaldsvariablen er givet ved elevens første overgang til uddannelse eller beskæftigelse op til et år efter eleven har været gennem det forberedende tilbud. Dette valgt er truffet for, at overgangen fra et forberedende tilbud til f.eks. uddannelse ikke er drevet af et muligt beskæftigelsesforløb i den mellemliggende periode. Med andre ord kan det ligeså godt være beskæftigelsesforløbet som opholdet på det forberedende tilbud, der motiverer eleven til at påbegynde en uddannelse, hvilket der således tages højde for i analysen. Tænketanken DEA Fiolstræde 44 7 København K Udarbejdet af: Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom
2 De forklarende variable som indgår i første niveau kan, som skrevet tidligere, knyttes til personen og nærområdet. Grunden til, at vi ønsker at fjerne betydningen af eleverne i vores mål for skoleeffekten skyldes, at vi ikke ønsker, at forskellen mellem to skoler skal være drevet af den forskel, der er mellem eleverne på de to skoler. Til at beskrive eleverne medtages oplysninger om køn, alder, etnicitet, anbringelser, handikap, psykiske lidelser og kriminalitet- Da der medtages alle elever i aldersgruppen 5-5 år i analysen medtages også oplysninger om civilstatus, antal børn og tidligere erhvervserfaring. Betingelsen udelukkende på alder betyder, at tidligere uddannelseshistorik og opnåede karakterer i dansk og matematik fra grundskolen kan medtages i analysen for nogle af eleverne. Yderligere medtages der også oplysninger om elevens familie i form af indkomst og højeste uddannelsesniveau for forældrene, da eleven var 4 år. Begrundelsen for at fjerne betydningen af nærområdet fra skoleeffekten skyldes, at vi ønsker at tage højde for eventuelle geografiske fordele og ulemper ved at være placeret et givent sted i landet. Derfor inddrages oplysninger region, arbejdsløshed i kommunen for 5-5-årige og år for afslutningen af forløbet på det forberedende tilbud. Ved at benytte denne metode er håbet, at skoleeffekten vil være præget af faktorer, der udelukkende kan knyttes til den enkelte skole. Dog vil skoleeffekten sandsynligvis stadigvæk være præget af eleven og nærområdet, da en fuldkommen rensning virker uopnåelig. Ønsket er, at skoleeffekten indeholder betydningen af elevens klassekammerater, ledelse, undervisere, skolens samarbejdsaftaler med private og offentlige aktører, lovgivningen på området mm. Data Data anvendt til beregningen af skolerne løfteevne er hentet fra Danmarks Statistiks registerdata for årene -3. Grunden til, at der anvendes oplysninger fra -3 er, at beregningen dermed ikke er baseret på et enkelt år, samt er 3 valgt som slutår, da eleverne følges i op til et år efter de har forladt det forberedende tilbud. Sammenkoblingen mellem elevernes og de forberedende tilbud foretages ud fra tre uddannelsesregistre. Ungdomsskolernes elever findes i det komprimeret elevregister (KOTRE), mens eleverne på produktionsskolerne findes gennem registeret for produktionsskoler (UDPR) og til sidst findes tilknytningen til AVU og FVU i registeret for kursister ved voksen- og efteruddannelse (VEUV). Det er også fra disse registre, at året for afslutningen af det forberedende hentes. For ungdomsskolerne, produktionsskolerne, AVU og FVU gælder, at det ikke er muligt ud fra de anvendte registre at få et mere detajleret billede af, hvad der foregår ude på skolerne f.eks. for ungdomsskolerne kan der ikke skelnes mellemuddannelsestilbud og andre tilbud som skolerne udbydere. Oplysninger om elevens karakteristika hentes i befolkningsregisteret (BEF), mens oplysninger om tidligere erhvervserfaring hentes fra IDA personer (IDAP). Oplysninger om psykiske lidelser hentes fra landspatientsregistret diagnoser (LPRDIAG), mens handikap defineres ud fra om der er markeret en udbetaling af handikapydelse i registeret fra handikapydelser (HANDIC). Oplysninger om anbringelse hentes fra registret for børn og unge anbragte (BUA). Oplysninger om kriminalitet hentes fra registret
3 for kriminalstatistik afgørelser (KRAF). Oplysninger om karakterer i dansk og matematik i grundskolen hentes fra registret for folkeskolekarakterer (UDFK), herfra hentes karaktererne fra afgangsprøven. Arbejdsløsheden i kommunen defineres fra ligeledes fra IDAP, hvor oplysninger om den primære arbejdsstilling (pstill) bruges til at definere ledige ud af arbejdsstyrken i alderen 5-5 år. Overgangene til uddannelse og beskæftigelse defineres henholdsvis ud fra KOTRE og registret for lønmodtagere fra e-indkomst. I begge registret er der oplysninger om startdato, hvormed den første startdato efter slutdatoen for det forberedende tilbud definerer overgangen. For at kunne ligestille beskæftigelse med uddannelse sammenlignes der her med en arbejdsstilling på over 7 timer om ugen, fuldtidsbeskæftigelse. Institutionseffekten I rapporten beregnes institutionseffekten residualt, da vi ønsker at beregne betydningen af institutionen, hvis den samme elev havde været igennem alle skolerne, der udbyder det givne tilbud. Dette gøres ved at benytte gennemsnittet af de variable, der indgår i niveauet for elev og lokalområdet til at beregne en gennemsnitsløftevne baseret på disse, hvormed institutionseffekten for gennemsnitseleven kan findes ved at beregne forskellen mellem løftevnen for skolen og gennemsnitseleven. I de efterfølgende figurer for løfteevnen til uddannelse eller beskæftigelse for skoler/institutioner, der har uddannelsestilbuddet AVU, FVU, produktionsskole eller ungdomsskole er vist institutionseffekten uden at tage højde for elevsammensætning for den enkelte skole/institution fra modellen, de røde mærker, og nedre samt øvre grænse for et 95-procents konfidensinterval, de sorte mærker. Af figurerne ses det, at der stor forskel mellem størrelsen på konfidensintervallerne imellem skolerne. Små skoler vil have bredere konfidensintervaller end store skoler. Yderligere ses det af figuren, at mange af konfidensintervallerne overlapper hinanden, det er denne betragtning, der bruges i rapporten til at konstatere, at den egentlige forskel mellem skolerne skal findes i yderpolerne. 7 timer er valgt, da dette definerer heltid i variablen heltid_deltid_kode fra Danmarks Statistik. 3
4 AVU Figur : Uddannelseseffekten,5,5 -,5 - -,5,5,5 -,5 - -,5 4
5 Figur : Beskæftigelseseffekten,5,5 -,5 - -,5,5,5 -,5 - -,5 5
6 FVU Figur 3: Uddannelseseffekten,5,5 -,5 - -,5,5,5 -,5 - -,5 6
7 Figur 4: Beskæftigelseseffekten,5,5 -,5 - -,5 -,5,5 -,5 - -,5-7
8 Produktionsskoler Figur 5: Uddannelseseffekten,6,4, -, -,4 -,6 -,8,6,4, -, -,4 -,6 -,8 8
9 Figur 6: Beskæftigelseseffekten,5,5 -,5 - -,5,5,5 -,5 - -,5 9
10 Ungdomsskoler Figur 7: Uddannelseseffekten,5,5,5 -,5 - -,5 -,5,5,5 -,5 - -,5 -
11 Figur 8: Beskæftigelseseffekten,5,5 -,5 - -,5,5,5 -,5 - -,5
12 Er der forskel i, hvordan institutioner og skoler løfter de udsatte unge og alle unge i de forberedende tilbud? I rapporten Hvilke institutioner og skoler i forberedende tilbud løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU- produktionsskole- og ungdomsskoleforløb så vi nærmere på, hvordan den enkelte skole/institution bidrog til at få de udsatte unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. I dette afsnit ses der nærmere om den enkelte skole løfter de udsatte unge versus alle unge, som har været gennem tilbuddet, lige godt i forhold til de resterende skoler inden for tilbuddet. Dette gøres ved at sammenligne den enkeltes skole placering i forhold til at få de udsatte unge og alle unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. Institutioner som udbyder AVU I figur 9 er vist, hvordan de institutioner som udbyder AVU ligger, når det drejer sig om at løfte alle kursister videre til uddannelse eller beskæftigelse i forhold til deres placering i løftet af de udsatte unge. Den vandrette akse viser institutionen placering i forhold til at løfte alle kursister videre i uddannelse eller beskæftigelse, mens den lodrette akse viser institutionernes placering i forhold til at løfte de udsatte unge videre. Den blå streg i figurerne indikerer det tilfælde, hvor institutionen vil have samme placering i løftet alle kursister som ved løftet af de udsatte unge. Dermed vil et mærke under den blå streg indikere, at institutionen er bedre til at løfte de udsatte unge end alle kursisterne, mens et mærke over viser, at institutionen er bedre til at løfte alle kursisterne end gruppen af de udsatte unge. Figur 9: Forskel i løft af udsatte unge og alle kursister Uddannelse Beskæftigelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Anm.: Akserne angiver institutionernes placering i forhold til at løfte at de udsatte unge kontra alle kursister videre Af figuren ses det, at der i enderne af rangeringerne af institutionerne er en samling af mærkerne. Det betyder, at når det kommer til at løfte de to grupper af kursister til enten uddannelse eller beskæftigelse er de institutioner, som er gode til at løfte de udsatte unge videre til uddannelse også blandt de bedre til at løfte alle deres kursister videre til uddannelse, mens de institutioner, som ligger i modsatte ende af skalaen, gør dette for begge grupper. Mellem de to endepunkter, er der langt større variation mellem, hvor skolerne er placeret i løftet af de udsatte unge kontra løftet af kursister, der har været gennem AVU-forløb. Ved overgangen til beskæftigelse ses det samme mønster, som ved overgangen til uddannelse. De institutioner, der er gode løfter både de udsatte unge og alle kursister, mens det omvendte gælder for
13 de mindre gode institutioner. Dog ses der her langt større udsving i placeringerne blandt de mellemliggende institutioner end tilfældet var for løftet til uddannelse. Institutioner som udbyder FVU I figur ses der nærmere på, hvordan de enkelte institutioner formår at løfte de udsatte unge kontra alle kursisterne, der har været igennem et FVU-forløb. Den vandrette akse viser institutionen placering i forhold til at løfte alle kursister videre i uddannelse eller beskæftigelse, mens den lodrette akse viser institutionernes placering i forhold til at løfte de udsatte unge videre. Den blå streg indikerer, at institutionen løfter alle kursisterne ligeså godt, som de udsatte unge. Et mærke under den blå streg viser, at institutionen er bedre til at løfte de udsatte unge end alle kursisterne, mens et mærke over indikerer, at institutionen er bedre til at løfte alle kursisterne end de udsatte unge. Figur : Forskel i løft af udsatte unge og alle kursister Uddannelse Beskæftigelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Anm.: Akserne angiver institutionernes placering i forhold til at løfte at de udsatte unge kontra alle kursister videre Af de to figurer for løftet til uddannelse og løftet til beskæftigelse ses det, at der i enderne af de to rangeringer for at løfte alle kursister og de udsatte unge igen forekommer en samling af mærkerne. Dette betyder, at de institutionerne som er gode til at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse også er gode til at løfte alle deres kursister videre til uddannelse eller beskæftigelse, mens de institutioner, som er mindre gode til at få de udsatte unge videre i uddannelse eller beskæftigelse også ligger i denne ende, når der ses på løftet af alle kursister videre i uddannelse eller beskæftigelse. Denne tendens er især iøjnefaldende, når det drejer sig om løftet til beskæftigelse. I midten af fordelingen ses der langt større variation i placeringerne, når det kommer til, om institutionen løfter alle kursister bedre end de udsatte unge eller omvendt. Produktionsskoler I figur ses der nærmere på, hvordan de enkelte produktionsskoler formår at løfte de udsatte unge i forhold til alle de elever, der har været gennem et produktionsskoleforløb mellem og 3. Den vandrette akse viser, hvor den enkelte skole ligger i forhold til at løfte alle eleverne videre i uddannelse eller beskæftigelse sammenlignet med de andre produktionsskoler, mens den lodrette akse viser skolernes placering i forhold til at løfte de udsatte unge videre. Den blå streg er de hypotetiske tilfælde, hvor produktionsskolen vil opnå den samme placering i løftet af de udsatte unge og alle produktionsskoleeleverne. Et mærke under den blå streg viser, at skolen er bedre til at løfte de udsatte unge end alle elever, mens et mærke er det modsatte tilfælde. 3
14 Figur : Forskel i løft af de udsatte unge og alle produktionsskoleeleverne Uddannelse Beskæftigelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Anm.: Akserne angiver skolernes placering i forhold til at løfte at de udsatte unge kontra alle kursister videre De to figurer for henholdsvis rangeringen efter overgangen til uddannelse og til beskæftigelse viser, at de produktionsskoler som er gode til at løfte alle eleverne videre til uddannelse eller beskæftigelse også er de bedste til at løfte de udsatte unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. Ligeledes ses der også en samling i den anden ende af rangeringen blandt de produktionsskoler, der er mindre gode til at få deres elever og de udsatte unge videre i uddannelse eller ud i beskæftigelse. I midten af de to rangeringer af produktionsskolerne ses der igen spredning i forhold til den enkelte skoles placering i løftet af de udsatte unge og alle produktionsskoleeleverne, men slet ikke på samme måde som tidligere for institutionerne, der udbyder AVU eller FVU. Dette kunne tyde på, at forskellene mellem produktionsskolerne er mere konsistente og ikke i samme grad præget af, hvilken elevgruppe der ses på. Ungdomsskoler I figur ses der nærmere på, hvordan de enkelte ungdomsskoler løfter de udsatte unge bedre eller værre end alle ungdomsskoleeleverne. Der sammenlignes både for overgangen til uddannelse og til beskæftigelse. Den vandrette akse viser, hvor den enkelte skole ligger i forhold til at løfte alle eleverne videre i uddannelse eller beskæftigelse sammenlignet med de andre ungdomsskoler, mens den lodrette akse viser skolernes placering i forhold til at løfte de udsatte unge videre. Den blå streg indikerer tilfældene, hvor ungdomsskolen har samme placering i løftet af de udsatte unge og alle eleverne på ungdomsskolen. Et mærke under den blå streg viser, at skolen er bedre til at løfte de udsatte unge end alle eleverne, mens et mærke over viser, at skolen er bedre til at løfte alle eleverne end de udsatte unge videre i uddannelse eller beskæftigelse afhængig af, hvilken figur der ses på. 4
15 Figur : Forskel i løft af de udsatte unge og alle ungdomsskoleeleverne Uddannelse Beskæftigelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Anm.: Akserne angiver skolernes placering i forhold til at løfte at de udsatte unge kontra alle kursister videre Af figuren fremgår det, at i forhold til hvorvidt ungdomsskolerne løfter de udsatte bedre end alle eleverne til uddannelse eller omvendt ses det, at de skoler der løfter bedst de udsatte unge også er de skoler, der er bedst til at løfte alle eleverne, der har været gennem et forløb på en af ungdomsskolerne. Yderligere ses det også, at de skoler som er mindre gode til at få de udsatte unge videre i uddannelse også er de skoler, der er mindre gode til at løfte alle deres elever. Det er altså det samme billede, som ved skolerne/institutioner i de tre andre tilbud. Det samme billede ses delvis, når der ses nærmere på skolernes løfteevne til beskæftigelse. Dog ses der, at der langt mere variation i skolernes placering, når det kommer til beskæftigelse end skolernes placering, når der ses på overgang til uddannelse. 5
Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem
METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende
Læs mereHvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb
Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen,
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereHar forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?
BAGGRUNDSNOTAT Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? I dette notat beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere, hvorvidt der er sammenhænge
Læs mereDe udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?
De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Kasper Marc Rose Nielsen Seniorøkonom Tænketanken DEA Hvilke unge er i særlig risiko
Læs mereHvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse
BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereDe udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?
De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Et analyseprojekt af Tænketanken DEA Lavet af Tænketanken DEA for den A.P. Møllerske Støttefond.
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereEr forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge?
Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge? Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom Udgiver: DEA Dato
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereFokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse
Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Hvad siger den nyeste viden? 13. december 2016 Indhold 1. Om analysen Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereUdsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,
Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereKøns betydning for karakterer på hf
NOTAT 60 september 2018 Køns betydning for karakterer på hf Dette notat undersøger karakterforskellen mellem hf, stx, htx og hhx med et særligt fokus på køn. Der tages højde for socioøkonomiske forskelle,
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereDansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereForældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse
Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse er en del af projektet Hvad
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereIndikatorer på udsathed blandt inaktive unge
SocialAnalyse Nr. 1 09.2017 Indikatorer på udsathed blandt inaktive unge Blandt inaktive unge, dvs. 25-29-årige uden tilknytning til uddannelse eller job i 2013 eller 2014, har 2 ud af 3 en eller flere
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereDe udsatte unge - En alternativ definition
METODENOTAT De udsatte unge - En alternativ definition I dette notat gennemgås metoden, der anvendes til at definere unge, som er udsatte, i de forberedende tilbud. I modsætning til tidligere analyser
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereNotat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005
KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund
Læs mereEr vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg
Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg Er vejen bestemt på forhånd? bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg er en del af projektet Hvad driver unges
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereHovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College
Hovedresultater fra registeranalyse Fra uddannelse til første job med handicap April 2019 Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College Publikationstitel: Hovedresultater fra registeranalyse Projekttitel:
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereAnalyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen
Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereUnge uden uddannelse eller beskæftigelse Del I. Marts 2019
Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Del I Marts 219 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske
Læs mere3F s ledighed i december 2011
Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereREGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG
REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE
Læs merePraktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet
Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode
Læs mereKontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereBILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereVI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET
VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME Et stort flertal af danskerne er tilhængere
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereEstimater på antal borgere i målgruppe til den Forberedende Grunduddannelse (FGU) i Kalundborg, Holbæk og Odsherred kommuner
Estimater på antal borgere i målgruppe til den Forberedende Grunduddannelse (FGU) i, og kommuner Fælleskommunalt notat DATO 22. marts 2018 Dette notat belyser forskellige bud på, hvor mange unge i aldersgruppen
Læs mereBaggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater
17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere karakteristika og kortlægning af sociale ydelser
SocialAnalyse Nr. 5 10.2017 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere karakteristika og kortlægning af sociale ydelser Hver femte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager 30 + år modtager en social ydelse
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mere