Mad til borgere i plejeboliger

Transkript

1 Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. <Billede> Lov om social service 83 Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg mv. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). Hvem kan komme i betragtning? Borgere over 18 år, der bor i en plejebolig i. Hvad består ydelsen af? Der tilbydes døgnkost, der dagligt består af 3 hovedmåltider og minimum 3 mellemmåltider. Alle opgaver i forbindelse med døgnkosten er inkluderet, såsom indkøb, tilberedning, borddækning, afrydning og opvask. Det er muligt at fravælge døgnkost, men det betyder, at alle opgaver vedr. maden skal løses af beboeren eller pårørende, fx indkøb, tilberedning og opvask. Når man bor i en plejebolig i, er der altid mulighed for at få hjælp til at spise. Hvad kan borgeren forvente? (overordnede kvalitetsmål) At maden opfylder den enkelte borgers ernæringsbehov efter alder og fysiske aktivitetsniveau. At plejepersonalet udarbejder en individuel ernæringsplan for alle beboere i Frederikshavn Kommunes plejeboliger. At maden er medvirkende til at forebygge en svækkelse af borgerens helbredstilstand på det fysiske, mentale og sociale plan. Plejepersonalet foretager minimum én gang om måneden en ernæringsmæssig screening af beboerne i plejeboligerne. Hvis screeningen viser at beboeren er ernæringstruet, tilbydes der vejledning til beboeren og pårørende af en af s kostfaglige konsulenter, der udarbejder en individuel ernæringsplan i fællesskab med plejepersonalet. At maden følger de gældende traditioner ved helligdage og højtider, dog med hensyntagen til religiøse tilhørsforhold. 1

2 At der er mulighed for at beboeren kan hjælpe til med at tilberede maden eller med andre opgaver relateret til måltidet, som fx borddækning, hvis det giver beboeren værdi. Dette er medvirkende til at vedligeholde beboerens færdigheder. Det er dog ikke et krav at beboerne deltager i opgaverne omkring måltidet. At der generelt lægges vægt på at inddrage beboerne i valg af mad til alle måltider At der generelt lægges vægt på at inddrage beboerne i planlægningen af spisetider Former for madproduktion i plejeboliger Køkken på ældrecentre På nogle ældrecentre er der tilknyttet et produktionskøkken, der producerer døgnkosten til ældrecentrets beboere. I produktionskøkkenet kan der produceres døgnkost til beboere på andre ældrecentre, og maden leveres typisk som kølemad. Modtagerkøkkener på ældrecentre På nogle ældrecentre er der et modtagerkøkken. Det betyder, at hovedparten af døgnkosten leveres som kølemad fra et produktionskøkken på et andet ældrecenter. Den resterende del af døgnkosten produceres i modtagerkøkkenet. Maden opvarmes i modtagerkøkkenet, og beboeren oplever dermed duften af tilberedningen af maden. Leve-bo-køkkener I nogle plejeboligenheder er der leve-bo. Leve-bo betyder, at alle måltider i døgnkosten produceres i det enkelte hus, der typisk består af ca. 10 boliger. Det enkelte leve-bo-hus er selv ansvarlig for planlægning af menu, indkøb af råvarer og alle øvrige opgaver vedr. måltiderne. I nogle leve-bo-huse produceres kølemad der serveres fx i weekenderne. Krav til madens tilberedning Varm mad Varm mad er mad, der produceres i en sammenhængende proces og umiddelbart derefter bliver serveret for borgeren. Temperaturen på maden må ved servering ikke være under +65 C. Kølemad Kølemad er mad, der efter fremstillingen nedkøles hurtigt, stilles på lager og leveres/serveres på et senere tidspunkt. I en køleproduktion er kravet til emballagen, at den skal kunne tåle lave kuldegrader og kunne tåle opvarmning til C. Temperaturen på maden må ved levering maksimum være + 5 C. Krav til størrelsen af portioner Der er fokus på korrekt ernæring til beboerne i plejeboligerne. Beboerne har individuelle behov, og derfor tilpasses døgnkosten til den enkelte beboers ernæringsbehov. Overordnet følges Sundhedsstyrelsens anbefalinger i Den Nationale Kosthåndbog. Anbefalingen for energiprocentfordelingen i en normalkost er: 2

3 Kulhydrat: % Fedt: %, Protein: % Anbefalingen for energifordelingen for dagens måltider er: Morgen: % Formiddag: 5-10 % Middag: % Eftermiddag: 5-10 % Aften: % Sen aften: 5-10 %. Døgnkosten er korrekt sammensat med vitaminer og mineraler ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. For at sikre at småtspisende beboere får energi nok i deres kost, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kosten relativt set har et højere indhold af fedt (50 %) sammenlignet med normalkosten (25-30 %). Derudover skal den have et lidt højere indhold af protein (18 % mod %) og et tilsvarende mindre indhold af kulhydrater. Det betyder, at der produceres særligt mad til småtspisende. Det tilstræbes således, at hovedmåltiderne opfylder den ændrede energiprocentfordeling med højere indhold af fedt og protein, samtidig med at der tilbydes attraktive mellemmåltider også i overensstemmelse med den alternative energifordeling. For småtspisende beboere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at % af energiindtaget kommer fra mellemmåltider, mens anbefalingen for normaltspisende er %. Sundhedsstyrelsens anbefalinger i Den Nationale Kosthåndbog kan ses på Krav til de anvendte råvarer De råvarer, som anvendes i madproduktionen, skal være af god kvalitet. Råvarerne skal være friske og anvendes til det formål, de er indkøbt til. Råvarevalget skal som hovedregel følge årstidens udbud. Økologiske råvarer kan indgå i produktionen, men det er ikke et krav. Tilsætningsstoffer Råvarerne må indeholde et minimum af tilsætningsstoffer, såsom farve- og aromastoffer, emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler. Råvarerne skal være fri for forurening fra produktionen i både landbrug og industri. Det skal tilstræbes, at der ikke anvendes genmanipulerede råvarer. Krav til madens tilberedning Smagen af den producerede mad skal afspejle de råvarer, den består af. Dette betyder, at produktionen af maden skal foregå med de ingredienser, der almindeligvis anvendes til at tilberede de retter, der serveres. Hvis maden er tilberedt med andre råvarer, skal personalet oplyse beboerne om det. 3

4 Kommunens personale skal til enhver tid sikre hygiejnisk korrekt håndtering af maden i samtlige led af produktionen og distributionen. Dette betyder, at medarbejdere, som enten producerer eller distribuerer maden, skal være uddannet eller sidemandsoplært i korrekt hygiejnisk håndtering af maden. Krav til emballage Emballagen skal i alle produktionsformer være af et materiale, som yder indholdet en tilstrækkelig beskyttelse mod forurening eller lugt fra omgivelserne. Emballagen skal derudover forhindre overførsel af forurening og lugt fra produktet til omgivelserne, ligesom det ikke må afgive stoffer, der kan påvirke produktets smag, lugt eller farve mv. Emballagen skal være af et miljøvenligt materiale, som kan recirkuleres. Hvis der vælges et engangssystem, skal emballagen kunne destrueres uden dannelse af giftstoffer. Hvordan skal maden leveres? (kvalitetsmål for forsyningssikkerhed) Hvis der leveres mad til et modtagerkøkken, skal maden afleveres personligt i det pågældende køkken og må aldrig stilles udenfor. Der skal kunne leveres mad de aftalte dage i året. Krav til madens kvalitet (kvalitetsopfølgning) Levnedsmiddelkontrollen har det overordnede ansvar for kontrol på fødevareområdet. Herudover skal det enkelte produktionssted sørge for at der foretages egenkontrol. Se mere på Center for Sundhed og Ældre sørger for kvalitetsopfølgning, med det formål at sikre, at borgeren får den rette kvalitet. Betaling for maden Der er egenbetaling for døgnkost i plejeboligerne. Beboeren betaler maden månedsvis forud. Hvis beboeren giver en fuldmagt, opkræves betalingen via beboerens pension. Ellers sender en regning. Overholdes kravene til afbestilling, tilbagebetales afbestilte døgnkoster i forbindelse med den kommende måneds opkrævning. Der tilbagebetales ikke enkeltmåltider. Prisen for døgnkost i plejeboliger dækker både indkøb af råvarer og personaleressourcer til produktion af maden samt alle øvrige opgaver i forbindelse med måltiderne. Afbestilling og bestilling af mad Fristen for afbestilling af måltider er den foregående dag kl Afbestilling skal ske til plejepersonalet, der sørger for at viderebringe afbestillingen til den ansvarlige for maden. Hvis beboeren afmelder hele dagskoster, altså alle døgnets måltider, eller er indlagt på sygehuset i mere end 1 døgn, tilbagebetales dagskosten. Beboeren har mulighed for at bestille gæsteportioner, dog ikke til større selskaber mv. Gæsteportionerne er ikke omfattet af det kommunale tilskud. Derfor opkræves borgeren betaling for produktionsomkostningen. Afregningen foregår mellem borgeren og den enkelte plejeboligenhed. Klagemuligheder 4

5 Hvis beboeren ønsker at klage over døgnkosten, skal beboeren i første omgang rette henvendelse til ledelsen af plejeboligenheden. Hvis der ikke kan opnås enighed, kan beboeren rette henvendelse til: Center for Sundhed og Ældre Tlf aeldadm@frederikshavn.dk Ønsker beboeren at klage over det generelle serviceniveau for døgnkosten i plejeboligerne, skal beboeren sende klagen til Frederikshavn Byråd gennem Ledelsessekretariatet. Det er Byrådet, der fastlægger, hvilket serviceniveau, der skal være for døgnkosten i plejeboligerne i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Byråd Att. Ledelsessekretariatet post@frederikshavn.dk Hvem skal borgeren kontakte? Center for Sundhed og Ældre Tlf aeldadm@frederikshavn.dk 5