Kvalitative metoder MPH 2016

Transkript

1 Kvalitative metoder MPH 2016 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Formål Målet for Fællesmodul Kvalitative metoder (1b) er, at de studerende kan anvende og reflektere over kvalitativ metode til behandling af en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling. De studerende skal kunne udføre relevant dataindsamling, forklare og diskutere forskellige analytiske tilgange samt væsentlige kvalitetskriterier inden for kvalitativ forskningsmetode. Målbeskrivelse Efter endt kursus forventes den studerende at kunne: Viden redegøre for anvendelsen af det kvalitative forskningsinterview, deltagerobservation og feltarbejde redegøre for samfundsvidenskabelige og humanistiske analysemetoder til behandling af kvalitative data Kompetencer diskutere brugen af de gennemgåede analytiske tilgange i relation til udvalgte problemstillinger diskutere empirisk forskning inden for folkesundhedsvidenskab, hvor undersøgelserne er gennemført med en eller flere kvalitative forskningsmetoder diskutere etiske problemstillinger i relation til forskningsprojekter baseret på kvalitative data Færdighed planlægge et studiedesign med anvendelse af kvalitativ metode og diskutere rationalet for det valgte design Undervisningsform Forelæsning, holdundervisning, studenterfremlæggelser, gruppearbejde Eksamen Kurset optræder i to varianter, hhv. 5 ECTS (gammel studieordning) og 7,5 ECTS (ny studieordning). Point Prøveform Hjælpemidler Bedømmelsesform Censurform Kriterier for bedømmelse 7,5 ECTS eller 5 ECTS Skriftlig aflevering af individuel kursusopgave, som skrives i forlængelse af kursets undervisning og de små projekter, som de studerende udfører i løbet af kurset. Alle hjælpemidler tilladt 7-trins skala Intern censur, flere interne bedømmere For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen opfylde målbeskrivelsen for faget (se ovenfor). 1

2 Arbejdsbelastning For studerende på ny studieordning (7,5 ECTS): Kurset omfatter 11 undervisningsgange og løber over 12 uger fra 5. september til 22. november 2016 (undervisningsfri i uge 42). Kategori Timer Holdundervisning 36 Forberedelse 99 Eksamen (projekt) 75 I alt 210 For studerende på gammel studieordning (5 ECTS): Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 12 uger fra 5. september til 22. november 2016 (undervisningsfri i uge 42, 45, 46). Kategori Timer Holdundervisning 30 Forberedelse 60 Eksamen (projekt) 48 I alt 138 Studerende på gammel studieordning har et mindre pensum, færre kursusgange og laver kursusopgave af mindre omfang. Således springes kursusgang (og tilhørende læsning) 7 og 10 over (I er velkomne til at deltage, men det er ikke obligatorisk, heller ikke i forbindelse med kursusopgaven). Kursusopgavens omfang er 5-7 sider (fremfor 8-10 sider). Oversigt Kurset er struktureret i tre temaer: 1) Analytiske perspektiver 2) Metodologiske tilgange 3) Etik, magt og kvalitet 4) Kursusopgave (eksamensopgave) Del I) Analytiske perspektiver er en indføring i teoriens rolle i kvalitativ forskning og omfatter en introduktion til tre væsentlige tilgange til analyse og fortolkning af kvalitative data: et livsverdensperspektiv, et praksis-perspektiv og et magt-teoretisk perspektiv. Del II) Metodologiske tilgange introducerer tre forskellige metoder til produktion af kvalitative data. Vi udforsker det semistrukturerede interview, det antropologiske feltarbejdes deltager-observation og dokumentanalyse. 2

3 Del III) Etik, magt og kvalitet handler om etiske problemstillinger i kvalitative undersøgelser og sammenhængen mellem forskningsproblem og valg af metode- og analysestrategi. I får indsigt i magtforhold og positioner i undersøgelsessituationen samt kendskab til de redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i kvalitativ forskning. Del IV) Kursusopgave (eksamensopgave). Den 13. september kl. 10 får I udleveret en opgave via Absalon med aflevering 25. november kl. 10 via Absalon. Kursusopgaven skrives individuelt under et fælles tema: Mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Undervejs i kursusforløbet vil I dels gennemføre empiriske aktiviteter i forbindelse med opgaven (et interview og en eller flere feltarbejdsaktiviteter) og dels i grupper på 3-4 personer arbejde sammen om og diskutere de individuelle opgaver, gerne ud fra fælles problemformuleringer. Tænk gerne over, hvad I vil undersøge i kursusopgaven inden kursusstart, da valg af empirisk felt og problemformulering skal på plads meget tidligt i kurset. De sidste kursusgange fremlægger I mundtligt jeres opgave og får konstruktiv feedback fra medkursister og underviser. I opgaven skal I definere en problemstilling og redegøre for og diskutere, hvordan I undersøger problemstillingen gennem de interview- og feltarbejdsaktiviteter, som I gennemfører i løbet af kurset. I skal således aktivt inddrage jeres interview- og feltarbejdsaktiviteter og diskutere, hvordan de giver jer indsigt i både selve genstandsfeltet og problemstillinger/udfordringer omkring metoderne. I skal også redegøre for og diskutere, hvilke analytiske perspektiver jeres kvalitative projekt er inspireret af. Opgaven handler ikke så meget om at besvare jeres problemstilling ved hjælp af det empiriske materiale, men om at beskrive og diskutere hele processen hen imod at producere det empiriske materiale. Kursusopgavens omfang er 8-10 sider (ny studieordning 7,5 ECTS) eller 5-7 sider (gammel studieordning 5 ECTS). Bedømmelseskriterier: For at bestå eksamen forventes det, at I anvender den viden og de redskaber og den litteratur, som introduceres i kurset. I bedømmelsen af eksamensopgaven vil der blive lagt vægt på følgende: Er der en klar og velafgrænset problemformulering? Er der en klar redegørelse for hvilket udsnit af verden, projektet har undersøgt, og hvordan det er gjort? Er der sammenhæng mellem problemformulering og metode? Er der en diskussion af undersøgerens/undersøgernes opmærksomhedspunkter i forbindelse med interviews og/eller observationer? Demonstreres en refleksivitet i forhold til den konkrete metode (fx diskussion af adgangsproblematikker, positioner i felten, interviewdialogen) og i forhold til metodens muligheder og begrænsninger i det konkrete projekt? Er der en klar redegørelse for den analytiske tilgang? Bringes den analytiske tilgang i anvendelse på en overbevisende måde? 3

4 Reflekterer opgaven over problemstillinger omkring etik og magtforhold og måder de kan håndteres på? Pensum Pensum omfatter et kompendium og kapitler i lærebogen: Vallgårda, S. og Koch, L.(eds.) (2011): Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, 4. udgave. Bogen kan købes i Akademisk Boghandel. Af kursusplanen fremgår det, hvilket kapitel i lærebogen og/eller hvilken tekst fra kompendiet, der indgår i hver undervisningsgang. Alle anførte tekster (både primær og sekundær litteratur) er pensum. Alle tekster (undtagen kapitler fra grundbogen) bliver gjort tilgængelige i et kompendium. Jeg forventer af jer, at I har læst alle primære tekster som forberedelse til den relevante undervisningsgang. I kan med fordel forberede jer efter denne model: Læs tekster til undervisningen! Skriv kort referat som gengiver tekstens argument. Formuler 1-3 spørgsmål til teksten, som I kan tage med til undervisningen. Mette Nordahl Svendsen, fagleder 4

5 KURSUSPLAN OG LITTERATUR Grundmodel for undervisningsgangene 1. time: Oplæg fra underviser og diskussion 2. time: Studenteroplæg ud fra teksterne og diskussion 3. time: Gruppearbejde om kursusopgaver Oversigt over kursusgange Del I: Analytiske perspektiver (uge 36-39) 1. Tirsdag d. 6. september kl : Introduktion til kvalitativ metode 2. Tirsdag d. 13. september kl : Livsverden og betydning (kursusopgave udleveres over Absalon kl. 10) 3. Tirsdag d. 20. september kl : Praksis 4. Tirsdag d. 27. september kl : Magt og styring Del II: Metodologiske tilgange (uge 40-44) 5. Tirsdag d. 4. oktober kl : Interview 6. tirsdag d. 11. oktober kl : Feltarbejde Efterårsferie 7. Tirsdag d. 25. oktober kl : Dokumentanalyse (undtaget stud. gl. studieordning) Del III: Etik, magt og kvalitet (uge 45-47) 8. Tirsdag d. 1. november kl : Etik, magt, roller og positionering 9. Tirsdag d. 8. november kl : Kvalitet (undtaget stud. gl. studieordning) 10. Tirsdag d. 15. november kl : Formidling 11. Tirsdag d. 22. november kl : Kursusopgaver Kursusopgaver afleveres via digital eksamen fredag d. 25. november kl

6 TIDSPLAN FOR KURSUSOPGAVEN Uge 36-37: Danne grupper, indkredse emne og undersøgelsesspørgsmål både fælles og individuelle. Kursusopgave udleveres tirsdag d. 13. september kl. 10 via digital eksamen. Uge 37-39: Diskutere analytiske perspektiver på jeres problemstilling og relevante undersøgelsesspørgsmål og deltagerobservationer. Finde interviewperson (evt. medkursist) og deltagerobservationsfelt. Senest tirsdag den 27. september skal I sende jeres undersøgelsesspørgsmål og oplysninger om interviewperson og observationssted til fagleder (mesv@sund.ku.dk). Uge 40-43: Udarbejde interviewguide og deltagerobservationsguide, gennemføre interview og observation. Uge 44-46: Skrive opgaven. Uge 46-48: Tirsdag den 22. november kl fremlægger I kursusopgaverne for hinanden med gensidig feedback og fælles diskussion. Uge 48: Fredag d. 25. november kl. 10 afleverer I kursusopgaven via digital eksamen. 6

7 DEL I: ANALYTISKE TILGANGE I KVALITATIVE STUDIER Undervisningsgang 1. Introduktion til kvalitativ metode UGE 36 - Tirsdag d. 6. september kl Lokale CSS Underviser: Mette Nordahl Svendsen Se sammenhængen mellem kursusforløb, projektarbejde og eksamensopgave. Skitsere erkendelsesinteresse, genstandsfelt og kendetegn ved den kvalitative metode samt fordele og ulemper ved brugen af kvalitativ forskning. Beskrive teoriens rolle i kvalitativ forskning deriblandt den analytiske generaliserbarhed (teori/analytiske begreber som redskaber til generalisering). I første time introduceres til den kvalitative forskningsproces og teoriens rolle i kvalitativ forskning. Kursusforløbet gennemgås, og I bliver også kort introduceret til eksamensformen. I anden time diskuterer I i grupper teksten om arbejdspraksisser (Vikkelsø og Vinge). Spørgsmål til gruppearbejdet: o Hvorfor er det vigtigt at stille spørgsmålstegn ved begreber, der ofte bliver taget for givet - fx sygehus, venteliste, forebyggelse? o Hvordan diskuterer forfatterne relationerne mellem læge- og plejearbejde? Hvilke erkendelser om sundhedsvæsenet opnår forfatterne med denne diskussion? o Hvad mener forfatterne, når de anskuer teknologi og standarder som aktører? Hvorfor er det vigtigt at forstå teknologi og standarder på den måde? o Hvad mener forfatterne med delingsarbejde (s. 52)? Hvad bliver muliggjort gennem delingsarbejde? o Hvad betyder det at forstå sundhedsvæsenet som et udstrakt organisatorisk netværk (s. 53)? o Hvad mener forfatterne er styrken ved studier, der vægter forståelse over forbedring? o Hvilke indsigter opnår man ved at forstå arbejde som et begreb, der både refererer til en proces og til et produkt? o Hvorfor synes forfatterne, at kvalitativ forskning er nyttig? Hvad kan casestudier bidrage med? o Hvorfor er teoriudvikling vigtig? I tredje time bliver I introduceret til kursusopgaven. I danner grupper og begynder at indkredse emne og undersøgelsesspørgsmål. Studenterfremlæggelser på kurset koordineres. Primær litteratur: Kapitel 1 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. København: Munksgaard. 7

8 Kapitel 2 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. København: Munksgaard. Vikkelsø, Signe og S. Vinge (2004): Udforskning af arbejdspraksisser I: Hverdagens arbejde og organisering i sundhedsvæsenet. (Eds) Vikkelsø og Vinge. København: Handelshøjskolens Forlag. Sekundær litteratur Kapitel 7 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. København: Munksgaard. Undervisningsgang 2: Livsverden og betydning UGE 37 - Tirsdag den 13. september kl Lokale CSS Underviser: Laura Emdal Navne Forklare fænomenologien-hermeneutikkens erkendeinteresse: livsverden, menneskelig erfaring, handling, væren, krop. Begrunde brugen af en fænomenologisk tilgang til en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling. Se sammenhængen mellem den fænomenologiske-hermeneutiske tilgang og jeres egen problemstilling i kursusopgaven. Fænomenologisk og hermeneutisk metode er grundlæggende for den kvalitative vidensproduktion. Det handler om at opnå indsigt i, hvordan mennesker lever, og hvordan de forstår og fortolker deres egen verden, altså en indsigt i eksistensens og forståelsens grundbetingelser. Første time introducerer til den fænomenologiske og hermeneutiske metode. I anden time diskuterer vi Riessmans tekst med fokus på hendes brug af den fænomenologiske og hermeneutiske metode i praksis. Studenterfremlæggelsen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: o Hvilke forforståelser har Riessman i løbet af forskningsprojektet? Hvordan bruger hun forforståelserne i interview og analyse? o Hvordan forsøger Riessman at sætte sig i den andens sted i interviewsituationen? Hvordan udfordrer hun sin forståelseshorisont ved at arbejde med egne interviewspørgsmål? o Hvordan kunne et fænomenologisk fokus på kropslig erfaring få andre aspekter af Burts fortælling til at træde frem? Forhold jer til interviewudskrift s o Hvilken type kontekstualisering skaber Riessman i 1. og 2. læsning af Burts fortælling? Hvordan forholder hun sig til disse kontekstualiseringer i 3. læsning? I tredje time arbejder I videre i grupper med ideer til problemformulering i jeres kursusopgaver og diskuterer det fænomenologiske og hermeneutiske perspektiv ift. denne. 8

9 Primær litteratur: Kapitel 8 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. København: Munksgaard. Kapitel 7 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. København: Munksgaard. Allerede læst til første undervisningsgang. Riessman, CK. (2004): A thrice-told tale: New readings of an old story. I: Narrative Research in Health and Illness. (Eds) Brian Hurwitz, Trisha Greenhalgh & Vieda Skultans. Oxford: Blackwell Publishing. Undervisningsgang 3: Praksis UGE 38 - Tirsdag den 20. september kl Lokale CSS Underviser: Mie Seest Dam Forklare den praksisorienterede tilgangs erkendeinteresse. Begrunde brugen af en praksisorienteret tilgang til en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling. Se sammenhængen mellem den praksisorienterede tilgang og jeres egen problemstilling i kursusopgaven. Praksisorienterede tilgange har fokus på den meningsskabelse, som sker i mødet mellem aktører (humane som nonhumane), og de processer hvorigennem identiteter, magtrelationer, viden, teknologi og forestillinger om verden tager form. I første time bliver I introduceret til en praksisorienteret tilgang til teknologier i sundhedsvæsenet. I anden time diskuterer vi Timmermans tekst med fokus på de netværk, som teknologier fungerer i, og den måde teknologier i konkrete praksisser indeholder scripts, som er med til at fastholde eller transformere identiteter. Studenterfremlæggelse tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvordan skal man forstå relationen mellem teknologi, script og identitet hos Timmermans? - Hvordan formes identiteter, når paramedicinere overtager i ambulancen? - Hvordan formes identiteter på skadestuen/hospital? - Hvordan kan nogle/noget falde uden for et script? I tredje time vil I få mulighed for at arbejde med script som analytisk perspektiv på jeres egen problemstilling i kursusopgaven. 9

10 Primær litteratur: Jensen, C. B. (2010): STS. I: Kvalitative metoder. En grundbog. Eds. S. Brinkmann & L. Tanggaard. København: Hans Reitzel. Timmermans, S. (1996): Saving Lives or Saving Multiple Identities?: The Double Dynamic of Resuscitation Scripts. Social Studies of Science: 26 (4): Undervisningsgang 4: Magt og styring UGE 39 - Tirsdag den 27. september kl Lokale CSS Underviser: Iben Mundbjerg Gjødsbøl Forklare Foucaults magtperspektivs erkendeinteresse: diskurs, governmentalitet, subjektivering. Begrunde brugen af en diskursiv magtteoretisk tilgang til en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling. Se sammenhængen mellem den magtteoretiske tilgang og jeres egen problemstilling i kursusopgaven. Gennem analytiske perspektiver, der belyser diskursive magt og subjektiveringsdynamikker kan vi få væsentlige indsiger i, hvordan mikro-interaktioner mellem mennesker (fx professionelle og patienter/borgere/klienter) og deres livsverdener rammesættes og gøres til genstand for styring. I første time bliver I introduceret til Foucaults magtperspektiv. Med udgangspunkt i kapitlet af Nexø og Koch diskuterer vi grundelementer i en Foucaulsk diskursanalyse, blandt andet objekter, talepositioner, begreber og strategier. I anden time diskuterer vi magtdynamikker og begreber i teksterne af Svendsen & Wahlberg (2014) og Pii (2012). Studenterfremlæggelsen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvordan trækker teksterne på et magt- og styringsperspektiv? - Hvordan bidrager etnografien om praksis til at skabe viden om magt og styring? I tredje time får I mulighed for at arbejde med magt og styring som analytisk blik på jeres egen problemstilling. Primær litteratur: Kapitel 5 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. København: Munksgaard. Svendsen, Mette N. og A. Wahlberg (2014): Bioteknologi i sundhedsvæsenet. I: Teknologi i sundhedspraksis. Eds. Lotte Huniche og Finn Olesen. København: Munksgaard. 10

11 Sekundær litteratur: Pii, Kathrine (2012) Når ansvaret overdrages til patienten: Sygeplejerskers arbejde med patientcentreret forebyggelse. I: Järvinen, M., & Mik-Meyer, N. (eds). At skabe en professionel. Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels. S DEL II: PRODUKTION AF KVALITATIVE DATA Undervisningsgang 5: Interview UGE 40 - Tirsdag den 4. oktober kl Lokale CSS Underviser: Laura Emdal Navne Beskrive og begrunde værdien og brugen af det individuelle interview Udarbejde spørgsmål og en spørgeguide som kan bruges til datagenerering Være i stand til at indsamle kvalitative data igennem interviews, der tager højde for principper om etisk og sikker gennemførelse af et kvalitativt studie. Det semistrukturerede, kvalitative interview er måske den mest anvendte metode, når nulevende enkeltindividers erfaringshorisonter, kategoriseringer, diskursive positioneringer, betydningsdannelse, identiteter, holdninger, værdier eller praksisser skal undersøges. Første time præsenterer jer for principperne for det semistrukturerede interview. I anden time gennemfører I en interviewøvelse blandt jeres medstuderende, og vi diskuterer jeres erfaringer ud fra forskellige refleksionsspørgsmål (se refleksionsguide nedenfor). I tredje time begynder I at arbejde med jeres interviewguide til kursusopgaven. Selve interviewet skal være gennemført inden udgangen af uge 43. Refleksionsguide i forbindelse med interviewøvelse i 2. time De følgende spørgsmål kan bruges til at blive klogere på interview-processen. Husk at komme med konkrete eksempler til at underbygge jeres svar. Spørgsmålene til refleksion på selve interviewet er udformet med et reelt forskningsinterview for øje, og visse spørgsmål vil derfor ikke passe til øvelsesinterviewene. Besvar de spørgsmål, der er relevante for jer. Hensigten er, at I skal kunne tage guiden med jer til eget brug, hvis I skal interviewe i forbindelse med opgaver senere på studiet. Refleksion på udarbejdelse af interviewguide: 1. Hvad var svært med hensyn til udarbejdelse af spørgsmål? 2. Stod formålet med undersøgelsen jer klart, mens I udviklede spørgsmålene? Hvordan fik I operationaliseret problemformuleringen i interviewspørgsmålene? Oplevede I, at formål/problemformulering blev revideret/præciseret under udarbejdelse af interviewguide? 3. Hvordan brugte I jeres viden /mangel på viden om emnet til at generere spørgsmål? 11

12 Refleksion på selve interviewet: 1. Hvordan gik det med at forklare formålet med jeres undersøgelse, og hvem I er? 2. Hvordan gik det med at forklare forhold vedrørende samtykke, anvendelse af interviewmateriale og eventuel tilbagemelding? 3. Hvordan muliggjorde eller begrænsede konteksten/settingen interviewprocessen? 4. Havde anvendelsen af diktafon, notesblok eller PC indflydelse på interviewet? Hvis ja, hvilken? 5. Hvor godt formåede I at skabe kontakt med interviewpersonen? 6. Hvordan forsøgte I at anspore interviewpersonen til at fortælle? 7. Hvilke slags spørgsmål anvendte I i interviewet? 8. Hvilke slags svar fik I? 9. Hvordan influerede jeres spørgsmål interviewpersonens svar? 10. Hvordan holdt I samtalen i gang (dynamik)? 11. Hvilke former for spørgsmål gjorde I brug af (fx opfølgende, sonderende, specificerende, strukturerede etc.)? 12. Indlagde I mulige svar i jeres spørgsmål? 13. Stillede I mere end et spørgsmål ad gangen? 14. Hvordan håndterede I ventetid/tavshed i interviewet? 15. Var der overlappende tale i interviewet? Afbrydelser? 16. Brugte I opmuntringslyde (hmm, okay, nåh, mm)? 17. Brugte I det sidste ord ytret af interviewpersonen til at få samtalen videre? 18. Evaluerede I interviewpersonens svar på jeres spørgsmål i selve interviewet? Hvis ja, hvad var interviewpersonens reaktion herpå? 19. Forelagde I jeres umiddelbare fortolkninger af interviewpersonens svar i selve interviewet? Hvis ja, hvad var interviewpersonens reaktion herpå? 20. Fik I brugt spørgeguiden? Hvad bør ændres i spørgeguiden? 21. Hvilken rolle spillede non-verbal kommunikation? 22. Fik I afsluttet interviewet på en god måde? 23. Hvad ville I gøre anderledes, hvis det var muligt at lave det samme interview igen? 24. Hvilke forslag til forbedringer har I til jeres egen interviewteknik? Deltagers refleksion over interview: 1. Fik du en klar fornemmelse af, hvad interviewet skulle handle om, og hvorfor studiet blev igangsat? 2. Hvordan oplevede du rammerne for interviewet (rum, personer, hjælpemidler)? 3. Hvordan oplevede du kontakten til interviewerne? 4. Følte du dig ansporet til at fortælle? 5. Oplevede du, at du fik skabt fyldestgørende svar på det, der blev spurgt om? 6. Var der noget, du selv fandt væsentligt i relation til emnet, som det ikke lykkedes dig at fortælle? 7. Hvilke gode råd har du til interviewerne? 12

13 Primær litteratur: Kapitel 3 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. København: Munksgaard. Järvinen, M. (2005). Interview i en interaktionistisk begrebsramme. I: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: Interview, observationer og dokumenter. (Eds) Järvinen, M., & Mik- Meyer, N. København: Hans Reitzels Forlag. Sekundær litteratur: Kvale, S. & S. Brinkmann (2008): InterView. Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag. Side Undervisningsgang 6: Feltarbejde UGE 41 - Tirsdag den 11. oktober kl Lokale CSS Underviser: Mie Seest Dam Beskrive og begrunde værdien og brugen af feltarbejde som metode. Diskutere hvordan deltagerobservation er med til at forme data, herunder vigtigheden af positionering i deltagerobservation hvordan position skabes i det sociale rum, og hvordan forskeren ikke blot udfører observation, men inddrages i felten. Udarbejde en deltagerobservationsguide til eget projektarbejde. Feltarbejde er antropologiens og etnografiens metode per excellence. Sociale fællesskaber og moralske horisonter kan nemlig ikke ses, men må erfares, og dette er et væsentligt argument for at udføre et feltarbejde. Det er feltarbejdet, der skaber de situationer, hvor det etnografiske materiale opstår. I første time bliver I introduceret til feltarbejde som metode. I anden time diskuterer vi teksten af Pols. Studenterfremlæggelsen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad vil det sige at betragte tale som en performativ handling? - Hvad mener Pols med situationens samproduktion (the co-production of the situation)? - Hvorfor argumenterer hun for at bruge begrebet patient position frem for patient perspektiv? I tredje time får I mulighed for at udarbejde jeres egne observationsguide. 13

14 Primær litteratur: Kapitel 4 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. København: Munksgaard. Pols, J. (2005): Enacting Appreciations: Beyond the Patient Perspective. Health Care Analysis 13(3): Undervisningsgang 7: Dokumentanalyse NB: Undtaget stud. på gl. studieordning UGE 43 - Tirsdag den 25. oktober kl Lokale CSS Underviser: Mette Nordahl Svendsen og Iben Mundbjerg Gjødsbøl Beskrive og begrunde værdien og brugen af dokumentanalyse. Diskutere forskellige tilgange til dokumentanalyse. Argumentere for, hvordan dokumentanalyse kan give indsigt i specifikke felter inden for sundhedsvæsenet. Dokumenter udgør ikke mindst i mange institutionelle sammenhænge - væsentlige medier til at formidle information. Samtidig er dokumenter også med til at forme og organisere praksisser, identiteter og forståelser. Dokumenter er således medskabende for sociale og moralske ordener. Det er vigtigt at få redskaber til at analysere dokumenter med henblik på at få indsigt i deres virkelighedsproducerende egenskaber. I første time bliver I introduceret til dokumentanalyse som metode. I anden time diskuterer I i grupper, hvordan man kan analysere Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse (Sundhedsstyrelsen 2014). Kig specifikt på afsnit 1 (indledning), 2 (sundhedsfagligt fravalg) og 8 (den varigt inhabile borger). I tredje time diskuterer I i grupper hvilke dokumenter, som genereres i det felt, I undersøger i jeres kursusopgaver: Hvordan kan I analysere dem? Hvilke indsigter bidrager en dokumentanalyse med? Primær litteratur: Mik-Meyer, Nanna (2005) Dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme. I: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: Interview, observationer og dokumenter. (Eds) Järvinen, M., & Mik- Meyer, N. København: Hans Reitzels Forlag. Sundhedsstyrelsen (2014). Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse. 14

15 Sekundær litteratur Kapitel 6 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. København: Munksgaard. DEL III: ETIK, MAGT OG KVALITET I KVALITATIVE UNDERSØGELSER Undervisningsgang 8: Etik, magt, roller og positionering. NB: Undtaget stud. på gl. studieordning UGE 44 - Tirsdag d. 1. november kl Lokale CSS Underviser: Laura Emdal Navne Forklare centrale begreber til at indfange magtforhold, etiske problemstillinger og positioneringer i kvalitative undersøgelsesmetoder. Argumentere for, hvordan etiske og magtmæssige forhold spiller ind i specifikker felter i sundhedsvæsenet. Diskutere, hvordan etiske og magtmæssige forhold kan tænkes ind i design og analyse af et kvalitativt studie. Magt er altid et vilkår i social interaktion og dermed også i de felter, som den kvalitative forsker undersøger. Forholdet mellem forsker og informanter kan tillige anskues som en (mere eller mindre) asymmetrisk magtrelation. Det er væsentligt at få redskaber til at gennemskue, hvordan disse forhold spiller ind på mulighederne for og omstændighederne omkring produktionen af et kvalitativt datamateriale, og hvordan det former dette materiale. Det er også væsentligt at få redskaber til at være opmærksom på etiske forhold i forskellige dele af en kvalitativ forskningsproces. I første time diskuterer vi forskellige begreber til at anskue magt, etik og positioner i kvalitative studier. I anden time diskuterer vi magt og etiske forhold i teksterne af Jensen (2009) og Gammeltoft (2003). Studenteroplægget tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvilke problematikker i forhold til sted, sprog og position kendetegner feltarbejdserfaringerne i de to tekster? - Hvordan er metodiske vilkår og valg med til at forme etnografiske data? - Hvordan udtrykker feltarbejdserfaringerne i de to tekster feltarbejdet som et menneskeligt mellemværende? I tredje time diskuterer I etiske og magtmæssige udfordringer i relation til jeres egne kvalitative projekter. 15

16 Primær litteratur: Jensen, Anja Bornø (2009): Tiltrækkende tragedier. Dilemmaer og sårbarhed i udforskningen af organdonation i USA. I: Mellem mennesker. En grundbog i antropologisk forskningsetik. (Red.) Hastrup. København: Hans Reitzels Forlag. Gammeltoft, T. (2003): Intimiteten. Forholdet til den anden. I: Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. (Red.) Hastrup. København: Hans Reitzels Forlag. Sekundær litteratur: Kvale, Steinar (2006) Dominance through Interviews and Dialouge. I: Qualitative Inquiry. Vol 12:3, Undervisningsgang 9: Kvalitet i kvalitativ analyse UGE 45 - Tirsdag den 8. november kl Lokale CSS Underviser: Iben Mundbjerg Gjødsbøl Opnå indsigt i konkrete metoder til at diskutere kvalitet i kvalitative undersøgelser. Opnå indsigt i processen fra data til analyse. Selvom kvalitative studier er karakteriseret ved at være flydende og procesorienterede, findes der stadig kriterier for gode og dårlige kvalitative studier. I første time får I en introduktion til hvilke kriterier, man kan og bør lægge til grund for vurderingen af et kvalitativt studies kvalitet og validitet. Det er disse kvalitetskriterier, som danner baggrund for paneldebatten den 15. november. I anden og tredje timer arbejder I i grupper med jeres eget datamateriale. Med udgangspunkt i Madden (2010) skal I identificere første ordens og anden ordens temaer. Primær litteratur: Stige, B; K. Malterud & T. Midtgarden. (2009): Towards an Agenda for Evaluation of Qualitative Research. Qualitative Health Research 19 (10): Madden, Raymond (2010). Analysis to Interpretation: Writing out Data. Kapitel 7 i R. Madden, Being Ethnographic. A Guide to the Theory and Practice of Ethnography. London: Sage. 16

17 Undervisningsgang 10: Formidling af kvalitative analyser (undtaget stud. gl. studieordning) UGE 46 - Tirsdag den 15. november kl Lokale CSS Underviser: Mie Seest Dam Argumentere for at formidling af kvalitative undersøgelser og sproget er medkonstituerende for argument og kvalitet. Vurdere og kritisk diskutere kvalitative studier ud fra et kvalitetsperspektiv. I første time får I en introduktion til, hvordan kvalitative undersøgelser kan formidles, og hvordan samspillet mellem metode, analysestrategi og empiri er afgørende i formidlingen af kvalitative undersøgelser. I anden og tredje time laver vi et panel med forsvarere og opponenter i en diskussion af kvalitet i to kvalitative studier (Harbers et al. og Ambjörnsson). Fremlæggere skal præsentere artiklens analyse og argument på en solidarisk måde. Opponenter skal forholde sig kritisk til artiklen og stille spørgsmål til fremlæggere, som herefter skal svare på kritikken. Primær litteratur: Tanggaard, Lene & Svend Brinkmann (2010). Formidling af kvalitativ forskning. I: Kvalitative metoder. En grundbog. Eds. S. Brinkmann & L. Tanggaard. København: Hans Reitzel. Harbers, Moll & Stollmeyers (2002): Food matters. Arguments for an Ethnography of Daily Care. Theory, Culture and Society 19(5/6): Ambjörnsson, Fanny (2005) Talk s I: Fat. (eds) D. Kulick & A. Meneley. New York: Penguin Group. Undervisningsgang 11: Kursusopgaver UGE 47 - Tirsdag den 22. november kl Lokale CSS Underviser: Mette Nordahl Svendsen I fremlægger jeres kursusopgaver for medkursister og fagleder og får feedback. Til hver gruppe udpeges en opponentgruppe, der indleder diskussionen af designet med at give kommentarer. Noter til præsentationen afleveres til fagleder og opponentgruppe to dage før fremlæggelsen. Denne kursusgang er på 6 timer. 17