SOCIALE MEDIER OG ELEVERS KOMMUNIKATIVE Kompetencer

Transkript

1 SOCIALE MEDIER OG ELEVERS KOMMUNIKATIVE Kompetencer professionsbachelor i dansk af Trine Theodora Hauge Pedersen vejledere: Solveig troelsen & Ove nielsen Studienummer: antal anslag: april 2016 Læreruddannelsen i Aarhus

2 Indholdsfortegnelse Indledningen 3 Emnebegrundelsen 3 Problemformuleringen 4 Afgrænsningen 4 Strukturen i opgaven 5 Det empiriske grundlag 5 Undersøgelsesdesign 5 Databehandling 6 De unges brug af sociale medier 6 Identitetskonstruktion på sociale medier 7 Kommunikationen på de sociale medier 9 Tilgængelighed og relationer online 10 Lærerens ansvar for undervisning i sociale medier 12 Metodekritik 13 Det teoretiske grundlag 14 Netværkssamfundet 14 De digitalt indfødte og digital dannelse 14 Sociale medier og netværkssider 16 Media Literacy 17 Kompetencetilgang 17 Netværkskompetence 17 Kommunikative kompetencer 19 Sociale kompetencer 19 Ansigtsløs kommunikation 20 Netværksidentitet 21 Det sociale medie Facebook 22 Diskussionen 23 Handlingsperspektivet 26 Konklusionen 29 Perspektiveringen 30 Referencelisten 33 Bilagene 36 Bilag 1 Kompetenceområder i dansk jf. Bundsgaard m.fl. 36 Bilag 2 Kompetencemål for kompetenceområdet Kommunikation 37 Bilag 3 Spørgeskemaoversigt 38 Bilag 4 Lærernes anvendelse af IT i undervisningen 39 Bilag 5 Statistik over elevernes besvarelser 40 Side 2 af 48

3 Indledningen I de nye Forenklede Fælles Mål (2014) i faget dansk er der nu fokus på, at eleverne udvikler en række kompetencer indenfor 4 overordnede områder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Dermed udgør kommunikation et selvstændigt kompetenceområde 1, hvilket betyder, at sociale medier og netværkssider bliver relevant at inddrage direkte i danskundervisningen. Vi har i Danmark første generation af digitalt indfødte, hvor en stor del af kommunikationen foregår gennem sociale medier og netværkssider som Facebook, Instagram og Snapchat. Vi lever i et netværkssamfund, hvor disse platforme muliggør en mere kompleks kommunikationsform, som skal læres, hvilket betyder at kommunikative kompetencer er vigtigere end nogensinde før. Eleverne skal ifølge kompetencemålet for kommunikation efter 9. klasse kunne deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. I formål for faget dansk står skrevet I dansk arbejdes med begrebet tekst. Tekst omfatter i denne sammenhæng både mono- og multimodale tekster, der er produceret både i skrift, tale, billede og lyd, fx film, hjemmesider, artikler, taler, fotos osv. (Undervisningsministeriet 2014b), hvilket naturligvis inkluderer teksterne, som opstår i kraft af de sociale medier og netværkssider. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i komptenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Sammen med de nye Forenklede Fælles Mål (2014) er der således formuleret et tværgående emner under overskriften IT og medier, som specificerer formålet for faget dansk yderligere: Anvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes både på brug af, læring om og læring med it og andre elektroniske medier (Undervisningsminiseriet 2014b), hvorfor lærerne i den danske folkeskole fremover skal inddrage undervisning i og med sociale medier. Hvordan det kan ske, ses der nærmere på i følgende opgave. Folkeskolen skal fortsat danne eleverne til det samfund, de skal være en del af jf. Formålsparaffen, hvorfor begrebet media literacy bliver relevant. Media literacy er dannelse i en moderne kontekst, hvor der er mange nye udfordringer og mange nye multimodale tekster. Emnebegrundelsen Emnet har relevans jf. de nye Forenklede Fælles Mål og det tværgående emne IT og medier, som beskriver hvilke kompetencer i forhold til hensigtmæssigdeltagelse i følgende type af kommunikation: Under kompetenceområdet kommunikation skal eleverne lære 1 bilag 2 Side 3 af 48

4 at forholde sig til livet i netværkssamfundet. Bl.a. med fokus på at blive bedre i stand til at indgå i ansigtsløs kommunikation ( ) (Undervisningsministeriet 2014b). Kompetenceområdet fastslår at det er en læreropgave at uddanne eleverne til at kommunikere og interagere online og så har jeg ligeledes selv en personlig stor interesse i emnet. Min personlige interesse kommer fra, at jeg selv er meget aktiv på en række forskellige medier og desuden driver en succesfuld blog samt Instagramprofil, hvor jeg har opnået stor viden om sociale medier og om kommunikationen, der foregår på disse medier. Jeg finder det både aktuelt og relevant at undersøge, hvordan jeg som dansklærer kan benytte mig af de medier, som i forvejen fylder så meget i de unges liv i undervisningen. Børn og unge er vokset op i et digitaliseret samfund, hvorfor de af nogen kaldes digitalt indfødte på trods af, at navigation online ikke er en kompetence, man fødes med. Digital kompetence eller netværkskompetence skal læres. Med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål, det tværgående emne IT og medier samt netværkssamfundet, er det er ikke længere et spørgsmål om skolen skal undervise i sociale medier, men tværtimod er det relevant at undersøge hvordan. I centrum af netværkssamfundet finder vi netop kommunikationen, hvorfor jeg vælger at fokusere på de kommunikative kompetencer, som danskfaget skal være med til at udvikle hos eleverne. Samtidig står Formålsparagraffen uændret, hvorfor jeg finder det relevant at inddrage dannelsesbegrebet i en moderne kontekst og se på, hvad udfordringen er i dag med så mange nye (multimodale) tekster. Jeg vil derfor søge at beskrive et fænomen, hvor der er nogle helt særlige sociale mekanismer. Redskaberne til at gøre netop dét præsenteres i afsnittet for opgavens struktur. Problemformuleringen Hvordan kan dansklæreren gennem sin undervisning i sociale medier bidrage til udviklingen af elevernes kommunikative kompetencer, således eleverne selvstændigt kan navigere i en digitaliseret verden? Afgrænsningen Opgaven fokuserer primært på den sociale netværksside Facebook og forholder sig derfor ikke til billeddrevne medier som Instagram og Snapchat, selvom empirien viser, at mange elever benytter sig af disse medier. Facebook er Danmarks største netværk, er alment kendt og har ligeledes en række egenskaber, der gør mediet velegnet i undervisningen, hvorfor netop dette medie er udvalgt. Ligeledes retter opgavens problemformulering og indhold sig mod folkeskolens udskoling grundet min danskfaglige specialisering. Undervejs vil opgaven ikke begrunde digital mobning som konsekvens af den ansigtsløse kommunikation eller som grundlag for udvikling af elevernes netværkskompetencer eller Side 4 af 48

5 øvrige kompetencer, da dette område i sig selv er så omfattende og komplekst, at det ville fjerne fokus fra den egentlig problemformulering. Dog vil opgavens perspektiveringsafsnit behandle digital mobning som fænomen. Strukturen i opgaven Jeg vil starte med at præsentere opgavens empiriske grundlag, som bygger på kvantitativ dataindsamling dog med kvalitative elementer. Jeg vil herefter præsentere det teoretiske grundlag, hvor jeg vil redegøre for relevante begreber og teori, herunder netværkssamfundet, digitalt indfødte, digitalt dannede, sociale medier og netværkssider, media literacy, ansigtsløs kommunikation, netværksidentitet og min kompetencetilgang. I indledningen har Forenklede Fælles Mål (2014b) samt kompetenceområderne allerede været med til at begrunde emnets vigtighed i skolen. Efterfølgende har jeg i emnebegrundelsen specificeret nødvendigheden af at området undersøges nærmere samt forklaret min personlige interesse i emnet. Problemformuleringen præciserer den konkrete lærerfaglige problemstilling, som jeg vil arbejde med igennem hele opgaven, og som jeg vil belyse ud fra både en empirisk og teoretisk position. Herefter vil jeg give en kort præsentation af det sociale medie Facebook, som er det medie, jeg som sagt primært beskæftiger mig med i opgaven inden jeg vil diskutere mine empiriske resultater på baggrund af den præsenterede teori, besvare opgavens handleperspektiv og endelig sammenfatte opgavens centrale pointer og perspektivere til digital mobning, som opgaven ikke behandler i øvrigt. Det empiriske grundlag Undersøgelsesdesign Jeg har valgt at benytte mig af kombinationen af spørgeskemaindsamling og statistisk resultatopgørelse ved hjælp er en såkaldt surveyundersøgelse, som efterhånden er en af de mest udbredte kvantitative metoder (Karpatschof 2015), hvor jeg har fokuseret på én bestemt befolkningsgruppe, hvis adfærd jeg ønsker at undersøge. Jeg ønsker altså et generelt billede af unges adfærd og kommunikation på de sociale medier, hvorfor jeg ikke tager hensyn til respondenternes individualitet eller sociale baggrund, men sørger for at spørgeskemaets forenklede form modsvarer tilsvarende forhold i respondenternes faktiske liv. Mit valg af metode til dataindsamling er dog ikke udelukkende kvantitativ, idet spørgeskemaundersøgelsen har kvalitative elementer. Det har den, fordi det for respondenterne er muligt at knytte en kommentar til deres ellers fastlåste svar. Det giver mig mulighed for en statistisk generalisering, men for at give respondenterne mulighed for at nuancere deres svar, har jeg til hvert spørgsmål haft en kommentarboks til dette formål. Side 5 af 48

6 Det betyder også, at det har været valgfrit for respondenterne om de ville benytte sig af muligheden eller ej. Jeg har valgt at sende undersøgelsen ud til 47 elever på 9. årgang på Ellevangskolen i Aarhus. Jeg har valgt denne aldersgruppe, dels fordi Facebook i højere grad anvendes af årige i folkeskoleregi og fordi denne aldersgruppe samtidig er på et relevant stadium med hensyn til deres identitetsudvikling og sidst i forhold til Fælles Måls (2014) kompetencemål for IT og medier efter 9. klasse. Undersøgelsen består derfor af 15 spørgsmål 2, der søger at kaste lys over netop dette. Det er et bevidst valg at undersøgelsen ikke har flere spørgsmål, så den ikke blev uoverskuelig for eleverne. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at undersøge unges brug af samt kommunikation på de sociale medier. Ligeledes skal undersøgelsen afdække relevant information om netop elevernes kommunikative kompetencer, der kan være med til at belyse opgavens problemformulering. Jeg vil derfor i diskussions- og handlingsafsnittet analysere elevernes svar og sammenholde dem med relevant teori for at undersøge, hvordan dansklæreren gennem sin undervisning kan bidrage til udviklingen af elevernes kommunikative kompetencer. Databehandling 3 Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er behandlet matematisk, således jeg har kunne lave statistiske beregninger og derefter visualiseret svarene i diagrammer 4. Jeg vil desuden underbygge min empiri ved hjælp af både kvantitative data, kvalitative data og teori fra opgavens tidligere afsnit, således at der opstår et samspil. Jeg vil i dette afsnit præsentere respondenternes svar. Jeg har på baggrund af min problemformulering og opdagelser i spørgeskemaundersøgelsen valgt at fremhæve en række centrale områder inden jeg analyserer disse resultater ved hjælp af relevant teori undervejs i opgaven samt i diskussionsafsnittet, som præsenteres senere. Citater fra kommentarfelterne i undersøgelsen er markeret med anførselstegn og kursiv, men er i øvrigt refereret som formuleret af eleverne selv. De unges brug af sociale medier Spørgeskemaet er besvaret af 47 elever på 9. årgang på Ellevangskolen i Aarhus, hvoraf 61,7% er piger og de resterende 38,3% er drenge. Ikke overraskende svarer 100% af respondenterne, at de benytter sig af det sociale netværk, Facebook, hvilket er en af årsagerne til, at netop dette medie er centralt i opgaven for undervisningen i og med 2 bilag 3 3 På baggrund af bilag bilag 5 Side 6 af 48

7 sociale medier. Den begrebsmæssige skelnen stammer fra Brahe Orlandi (2013) og vil blive uddybet grundigt senere i opgaven. Der hersker således ingen tvivl om, at danske teenagere er er den del af den danske befolkning, som er mest repræsenteret på sociale netværkssider i dag (Larsen, 2013). Ligeledes er Facebook en integreret del af de unges liv i og uden for skolen. Facebook er dog ikke alene om at være populært blandt de unge. De seneste år har vi set en enorm fremgang i brugen af billeddrevne medier som Instagram og Snapchat, hvilket bekræftes i min undersøgelse: her svarer 78% at de benytter sig af Instagram, mens hele 91% tilkendegiver, at de benytter sig af det meget flygtige medie, Snapchat, hvilket også vil blive understreget, når man ser på, hvad de unge bruger medierne til. Af andre sociale netværkssider nævner respondenterne YouTube, Tumblr, Pinterest og det anonyme medie, Jodel. En undersøgelse, der fokuserer udelukkende på billeddrevne medier som Instagram og Snapchat vil være interessant og som det fremgår af min undersøgelse i høj grad relevant. På nuværende tidspunkt er der meget lidt viden på området, men det er et felt, jeg i mit kommende virke som lærer uden tvivl vil undersøge nærmere. Til spørgsmålet om, hvad de unge bruger medierne til, svarer 93,6% at de bruger de sociale medier og netværkssider til at holde kontakten med deres venner, og 83% svarer at de ligeledes bruger medierne til at følge med i andres liv. Tidligere ville det måske have været muligheden for at skabe nye bekendt- og venskaber, der ville have rangeret på en andenplads jf. Malene Charlotte Larsens henvisning til internationale forskningsresultater (2013), men i min undersøgelse er det kun 32%, der tilkendegiver at de bruger sociale medier til at få nye venner. Der er dog ingen tvivl om, at den primære årsag til at unge mennesker i så høj grad anvender sociale medier og netværkssider er forbundet med venskabsdrevne praksisser (Larsen 2013), når man ser på de unges besvarelser i min undersøgelse. Til gengæld viser undersøgelsen en spændende tendens: hele 77% af respondenterne svarer, at de bruger de sociale medier til at få information og til at læse nyheder. En af respondenterne tilføjer, at vedkommende bruger sociale medier til at se hvad der foregår udenfor verdenen, hvilket må siges at være en interessant udvikling i samfundet. Det understreger ligeledes Facebooks status som metamedie, som jeg vil komme ind på senere i opgaven. Sidst fortæller 38% af respondenterne, at de benytter de sociale medier til at dele øjeblikke fra deres eget liv. Identitetskonstruktion på sociale medier Selvom de unge sjældent fremhæver identitetsdannelse som en betydningsfuld del af årsagen til deres brug af sociale medier, så fortæller deres svar i undersøgelsen en anden historie. Knap 61% svarer ja til, at det er vigtigt for dem at få respons på det, som de deler på de sociale medier. En respondent uddyber: Man vil jo gerne se, at der er nogle, som interesserer sig for en, mens en anden fortæller, at: Man vil gerne fremstå perfekt, hvilket i høj grad fortæller, at de unge bruger de sociale medier til konstruktion af deres identitet og ved netop at søge beskræftelsen hos deres venner i netværket. Der er 15% af respondenterne, der svarer måske til spørgsmålet om vigtigheden af respons, og flere af Side 7 af 48

8 dem tilføjer i kommentarfeltet at det kommer an på hvad man deler, mens 23% svarer nej til det samme spørgsmål. Det er en smule overraskende, at så høj en procentdel svarer nej, men det kan forklares ved, at de unge, som nævnt i begyndelsen af afsnittet, ikke selv ønsker at fremhæve det som vigtigt. Tilgengæld har kun 9% svaret nej til, at det er vigtigt for dem, hvordan de fremstår på de sociale medier, 6,5% svarer måske, mens 84,5% svarer ja, hvilket er lidt paradoksalt, når man holder svarerne op mod hinanden. Det hænger bedre sammen, når man ser på respondenternes besvarelse på spørgsmålet om hvorvidt de tænker over, hvad de skriver, og hvad de lægger op af billeder på de sociale medier. Her svarer hele 93,48% ja, hvilket igen er lidt er i strid med svarerne på spørgsmålet om respons. Men det undersøtter tesen om at internetkommunikation og brugen af netværkssider, som Malene Charlotte Larsen, der er forsker i sociale medier og digital ungdomskultur, fremhæver, at vi konstant overvejer, hvilke informationer vi udgiver, og hvordan vi fremstår overfor hinanden, altså er det ikke helt uden grund at disse medier ofte sættes i forbindelse med begrebet selviscenesættelse (Larsen 2013). Flere af respondenterne har uddybet deres svar: Jeg tænker da over det, for man vil fortryde det man lægger ud, for så snart det er lagt ud, vil det altid være på nette og det er umuligt at få slettet, mens en anden respondant forklarer: Ja for hvis man laver en fejl så bliver man drillet med det igennem hele ens liv, men en tredje har en enslydende uddybning: Det kan blive et våben mod mig om et par år, hvis jeg har sagt noget dumt. Disse svar fortæller, at de unge er klar over, at der er en konsekvens ved kommunikationen på de digitale sociale medier, og deres svar understøtter ligeledes, at det vigtigste for dem online er deres relation til venner, samt at deres identitetskonstruktion i nogen grad ligger i netop relationen. Der er tale om en slags open source -netværksidentitet (Larsen 2012; 2013), hvor de unge er en del af hinandens selvfremstilling. Spørgsmålet er, om læreren skal blande sig i den proces, som identitetsdannelse hos unge er. Flere internetforskere peger på, at det er en forsimpling at se netgenerationen som en hær af narcisiter og dermed ikke anerkende hvilken rolle venskab spiller for identitet (Sørensen 2013; Schultz Hansen 2016). Det er således vigtigt at anerkende de udtryksmuligheder, sociale medier giver, det er vigtigt i den individuelle forståelse af egen identitet og fremstillingen af identiteten for omverdenen, og at de altså ikke kun er tegn på en dybt narcisistisk ungdom, ( ) idet knytter sig til individet, men også skal anerkendes og bekræftet af andre (Sørensen 2013: 145). Det har voksne ikke nødvendigvis brug for samme respons fra deres netværk for at danne identitet, men har stadigvæk behov for anerkendelse. Facebook bør derfor ikke reduceres til at være udtryk for iscenesættelse, selvpromovering eller en decideret popularitetskonkurrence (Sørensen 2013). De sociale medier og netværkssider giver brugerne muligheder for både at konstruere, men også rekonstruere deres egen identitet. Det er ikke noget nyt at særligt unge mennesker leger med deres identitet, men der bliver skabt nye muligheder via den digitale Side 8 af 48

9 kommunikation (Poulsen & Flamant 2012). Konstruktion af identitet vil blive behandlet yderligere senere i opgaven. Kommunikationen på de sociale medier I undersøgelsen spørger jeg til, hvorvidt de unge mener, de taler/skriver anderledes til folk på nettet end i virkeligheden. Her svarer hver fjerde respondent ja, lidt og ligeledes er hver fjerde i tvivl og svarer måske. Kun 9% svarer, at de taler/skriver meget anderledes på nettet end de ville gøre i virkeligheden, mens hele 40% svarer nej til spørgsmålet. Der er altså en stor del af respondenterne, der tilsyneladende ikke oplever, at deres måde at kommunikere på ændres, når den bliver ansigtsløs. En af de unge, der har svaret nej, forklarer: Ingen grund til at opfører sig anderledes bare fordi man befinder sig bag en skærm ( ) jeg skriver det jeg kan sige til personen for ansigt til ansigt, mens andre er en smule i tvivl om, hvorvidt de altid overholder det: Det vil jeg ikke sige, jeg skriver for det meste sådan jeg også ville sige det irl 5. Flere respondenter forklarer, hvordan de adskiller det skrevne og det talte sprog: jeg skriver nok mere slang og kort og hurtigt og bruger ikke ironi over beskeder, hvilket kan betyde at denne respondent er opmærksom på, hvor nemt der kan opstå misforståelser. For andre kan den ansigtsløse kommunikation være et slags frirum, fx fortæller en respondent: Er mindre generet online. Det, at den stille elev giver sig til kende online, er ligeledes en spændende faktor ved identitetskonstruktionen; det kan være sjovt og befriende at afprøve andre sider af sin egen identitet (Poulsen & Flamant 2012), men det at lege med roller kræver faktisk, at man besidder gode kommunikative kompetecener. Det er interessant at så relativt stor en procentdel svarer nej til, hvorvidt de ændrer adfærd, når det gælder ansigtsløs kommunikation, men spørgsmålet er, om respondenterne tager den såkaldte kærlighedsdiskurs (Larsen 2013; 2011) med i overvejelserne, når de svarer, eller om formuleringen på spørgsmålet udelukkende giver dem negative associationer. Netop den negative side ved ansigtsløs kommunikation har flere af de unge oplevet på egen krop. Hele 60% af respondenterne har oplevet det minimum én gang, men 40% tilkendegiver at de aldrig har oplevet noget ubehageligt på de sociale medier. Her peger flere på, at det særligt er misforståelser, som er med til at starte en konflikt: Folk har misforstået det, som jeg har skrevet, og derefter er der kommet en diskussion. Netop fejltolkning som årsag til efterfølgende konfliktoptrapning er en af de udfordringer, som er er helt central for den ansigtsløse kommunikation, fordi det er rigtigt svært at vide, hvordan det skrevne ord bliver tolket hos modtageren, når man ikke kan se vedkommende. Det vil opgaven komme nærmere ind på i et senere afsnit. Udover misforståelser fortæller flere respondenter om, hvordan de har oplevet selv eller har oplevet andre blive udstillet på de sociale medier: Jeg har oplevet at blive uvenner med 5 irl er en forkortelse for in real life, som ofte bruges for at adskille virkelighed fra cyberspace Side 9 af 48

10 nogle igennem sociale medier og så kender jeg rigtig mange som også har oplevet en masse træls, som fx at blive udstillet på de sociale medier osv. At blive udstillet på nettet kan opfattes som meget ubehageligt og voldsomt hos unge, fordi kommunikationen netop er ansigtsløs; de ved ikke, hvem der står bag, hvor mange der står bag eller hvem, der potentielt får det at se. Kommunikationen på de sociale medier kan altså nemt blive til digital mobning, som er et utroligt komplekst fænomen, som vil blive behandlet i opgavens perspektiveringsafsnit. Dog lader nogle af respondenterne til at tage det med ophøjet ro: altså det er sket et par gange at jeg er blevet hænget ud på nette, men det er ikke noget der påvirker mig som sådan. Jeg vælger bare at ignoere det. Unge er hinanden værst, når det kommer til risiko på nettet (Kofoed 2016), og det er derfor ikke overraskende at tallene fra spørgsmålet Har du oplevet at have fortrudt noget, du har skrevet på de sociale medier ligner ovenstående tal utroligt meget. Her har 6,5% oplevet at have fortrudt noget flere gange, 32,5% har fortrudt noget, de har skrevet få gange, 24% en enkelt gang, mens 37% aldrig har fortrudt noget, de har skrevet. En respondent, der har svaret nej, forklarer: Man behøves ikke fortryde det man lægger op, hvis man bare overvejer det en sidste gang inden man trykker "slå op", og hvis det så skulle ske, at man fortryder, kan man altid slette opslaget, hvilket i den første halvdel af kommentaren antyder, at respondenten er reflekteret omkring den ansigtsløse kommunikation på de sociale medier og i nogen grad er digitalt dannet, mens den anden halvdel af kommentaren viser det modsatte en misforstået opfattelse af, at dét man deler på nettet potentielt lever for altid i form af eksempelvis screendumps og delinger. En stor del af de adspurgte mener heller ikke, at der er regler for, hvordan man bør kommunikere på de sociale medier og 67,5% svarer nej til netop dette spørgsmål. Dog viser alle kommentarerne, at de unge er bevidste om, at der bør være en ordenlig tone online: Man skal føre en ordenlig tone - med eller uden emojiis og at den ansigtsløse kommunikation kommer med forbehold: man kan ikke udtrykke følelser og ironi som man kan i virkeligheden, så man skal passe lidt på, mens en anden forklarer, at man bør være opmærksom på sine formuleringer og undgå misforståelser: Man skal passe på med at skrive ting som kan opfattes på flere måder. Flere er ligeledes enige i, at man skal tænke sig om inden man skriver noget og udviser tegn på digital dannelse: Man skriver ikke grimt om andre fordi når det først er oppe går det aldrig væk. 33% mener da også, at der er uskrevne regler/ normer fro hvordan man taler til hinanden og nogle af respondenterne, der har svaret nej, tilføjer dog alligevel i kommentarfeltet, at man bør have respekt for andre: Nej, der er ingen regler udover at man selvfølgelig har respekt for hinanden og accepterer forskelligehederne og hinandens opslag. Tilgængelighed og relationer online Generationen, som nutidens unge tilhører, bliver ofte refereret til som digitalt indfødte. Altså en hel generation, som er vokset op med digital teknologi og digitale sociale medier. Ofte bliver de kritiseret for at være selvoptagede og for altid at have mobilen ved hånden. Side 10 af 48

11 Tilstedeværelse har fået en ny betydning, hvorfor det er nødvendigt at undersøge, hvad de unge selv tænker om at være kontaktbar døgnet rundt. I undersøgelsen spørges de unge derfor, om de føler, de går glip af noget, hvis de ikke er tilgængelige online. Her svarer 15% ja, det gør de i høj grad, 32% gør i nogen grad, 22% svarer ja, men i mindre grad og 30,5% af respondenterne føler ikke, at de går glip af noget, hvis de ikke er tilgængelige online. I kommentarfeltet er der en stor del af de unge, som nævner nyheder, sladder og fester som værende dét, man ville gå glip af, såfremt man ikke er tilgængelig online. Andre peger også på, at Facebook er en integreret del af hverdagens kommunikation og relationsarbejde (Lomborg 2013): Jeg bruger også eks. Facebook til at få information fra skolen (lektier) og min træner (træningstidspunkter), men også at Facebook giver den enkelte mulighed for at være nærværende for sit netværk: Altså jeg kan personligt godt lide at folk kan få fat på mig, hvis de skriver til mig. Som flere respondenter fremhæver, så er nyheder noget af det, som de forbruger meget via de sociale medier. Som Lars Holmgaard Christensen påpeger, så er Facebook blevet et interessant udgangspunkt for nyhedsforbrug (Christensen 2013). Ikke fordi der på det sociale netværk er bedre nyheder, men fordi der er med udgangspunkt i de individuelle netværk skabes et personligt miks af nyheder, nuheder, nåheder og ahaheder, der bliver leveret via opdateringer fra venner i det sociale netværk (Christensen 2013: 229), og der opstår dermed et interessant aspekt i hvordan det sociale spiller ind på måden, hvorpå nyheder forbruges af de unge, og hvordan dette med fordel kan anvendes konstruktivt i undervisningen. Dét at være til stede og være tilgængelig er vigtigt for mange unge mennesker, hvilket understreges i respondenternes svar på spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis de ikke kan være online overhovedet. Det er tydeligt at kommunikationen i netværket er en vigtig faktor i konstruktionen af identitet og følelsen af samvær. En respondent udtrykker det således: jeg ville føle der manglede en del af mig. Jeg ville ikke på samme måde kunne være i kontakt med mine venner og følge med i hvad andre laver. Det autentiske, identitetskontruktionen og dét at opnå synlighed sker gennem et hverdagsperspektiv, og mange af respondenterne giver udtryk for, at de ville have svært ved at følge med i vennernes liv: Jeg ville føle at jeg gik glip af en del, fordi det er en måde at følge med i andres liv på. Jeg ville også gå glip af informationer fx i forbindelse med skolen og arrangementer og hvad der foregår i verden i øvrigt: ( ) jeg vil ikke være helt så opdateret på hvad der sker både i min omgangs kreds og ude i verdenen. For disse respondenter kan det måske føre til følelsesmæssig stress, hvis de ikke er online, fordi deres behov for at være tilgængelige for deres netværk er stort: Hvis jeg ikke var på fx facebook ville jeg føle mig udelukket fra fællesskabet. Alle er der jo og jeg vill blive ked af det, hvis mine venner fx aldrig gav mig likes eller kommentarer. Det følelsesmæssige stress kan komme af, at de konstant må være selvrefleksive og tage beslutninger om deres liv (Sørensen 2013). Side 11 af 48

12 Hver tredje respondent har dog tilkendegivet, at de ikke føler, at de ville gå glip af noget, og mange af dem forklarer, at de sociale medier er en form for tidsfordriv: så vil jeg have en masse ekstra tid, jeg ville nok få mere ud af livet :)))). En af de unge uddyber sit svar således: Så ville jeg have det rart med at mobilen ikke hele tiden brummer. - Der sker jo også mange ligegyldige ting på Facebook, hvilket fortæller mig, at respondenten i høj grad er repræsenteret på de sociale medier, fordi alle andre er og måske føler at det er noget, man skal. Ligeledes viser en besvarelse, at kritikerne af begrebet digitalt indfødte kan have fat i en pointe: Jeg tror ikke der ville ske det store. Mange af dem jeg skriver meget med på nettet, ser jeg jo også tit i virkeligheden. Hvis kontakten ikke kan holdes uden internet, har båndet nok bare ikke været så stærkt som man troede. Denne respondent lader altså til i høj grad at værne om sine relationer, men uden samme behov for at være tilgængelig som flere af de andre respondenter. Når man ser nærmere på de unges vennelister på Facebook, så henledes opmærksomheden på en diskussion af, hvad venskab generelt er, og hvornår et venskab er overfladisk eller falsk (Sørensen 2013). Mange af respondenterne i min undersøgelse har hundredvis af Facebook-venskaber, men de er generelt meget enige om, hvad der skal til for at de godkender en venneanmodning. Alle respondenter har enslydende svar: Jeg har omkring de 650 venner på facebook. For at jeg godkender en venneanmodning skal det være nogen jeg ved hvem er eller har set før. Det skal være nogen hvor hvis jeg blev spurgt om navnet, skal jeg kunne fortælle hvem det er og hvad de laver og Jeg har 942 venner. Jeg godkender en venneanmodning, hvis personen er en i min omgangskreds. En respont godkender dog også, såfremt de har fælles venner i deres individuelle netværk: vil gerne have mødt dem, eller have et vist antal fællesvenner og Jeg har ca , og jeg godkender hvis jeg har mange fælles venner med dem eller jeg har set dem før eller mødt dem til fester, sport, konkurrencer osv. Enkelte respondenter har under 500 venner i deres netværk, men har samme krav til godkendelse: cirka 200 fordi jeg kun accepterer dem jeg kender, men en enkelt kun har det krav, at de skal ansøge, hvilket betyder respondenten har 5000 online venner. Facebook er på mange måder en forlængelse af hverdagen, og kriteriet for at være venner er altså en form for offlinerelation. Lærerens ansvar for undervisning i sociale medier Der er ingen tvivl om, at læreren har et ansvar for undervisning i og med sociale medier, særligt efter indførelsen af de nye Forenklede Fælles Mål (2014), der både udvider fagformålet og tilføjer det tværgående emne IT og medier. Der stilles nu krav til udvikling af elevernes netværkskompetence. Spørger man eleverne selv, er holdningen overvejende, at læreren slet ikke eller kun i mindre grad har et ansvar for at lære dem om brugen af og kommunikationen på de sociale medier. Det er klart, at læreren ikke helt lavpraktisk behøver at undervise eleverne i, hvordan man bruger teknologien og her kan jeg få øje på en fejlkilde i forhold til formuleringen af spørgsmålet. Kun 4,5% af de adspurgte mener, at læreren i høj grad har et ansvar for undervisning i sociale medier, mens 22% svarer, at læreren i nogen grad har et ansvar. Side 12 af 48

13 Blandt respondenterne er der bred enighed om, at det er et ansvar, som i høj grad ligger hos forældrene: Ikke rigtig, for det er ikke deres ansvar, det er nok mere vores forældre, læreren kan jo være ligeglad med hvad vi skriver på de sociale medier. En anden respondent er enig: vores forældre har det største ansvar. Flere respondenter kan dog se potentialet, såfremt de sociale medier har skabt problemer: Hvis der har været problemer i klassen omkring sociale medier, tænker jeg at man godt kunne gøre det. Ellers ser jeg ikke det helt store problem, mens en anden respondent bringer et interessant emne op: Både og. Altså jeg synes, at de skal "lære" os, hvordan man skal opføre sig på den ansvarlige måde. Det kan måske formindske online mobning. Flere af de unge er mere kontante i deres svar; én mener fx: Deres job er at lærer mig fagligt ikke hvordan jeg opfører mig. En anden respondent er enig i, at det absolut ikke er lærerens ansvar: fordi hun ikke er ens mor eller far men bare en lærer der hjælper med at få en uddannelse, hvilket kunne tyde på, at disse respondenter ikke har haft undervisning i sociale medier eller ikke har fået forklaret vigtigheden af det. Facebook er en kommunikativ genre, der har massiv status i netværkssamfundet og langt størstedelen af den danske befolkning har en aktiv profil på Facebook. Derfor argumenter denne opgave for, at Facebook og de øvrige sociale medier og netværkssider bør have samme genrestatus som de øvrige tekster i danskfaget med henblik på udvikling af elevernes sociale kompetencer, fortolkningsmæssige kompetencer og kommunikative kompetencer 6. Ligeledes er det skolens opgave at uddanne eleverne til samfundet, mener Poulsen & Flamant; både for at forberede eleverne på at blive gode samfundsborgere, handlekraftige individer, men også for at følge med i den samfundsmæssige udvikling og de skiftende udfordringer, som ændringer fører med sig (Poulsen & Flamant 2012). Metodekritik Jeg har i afsnittet om undersøgelsesdesign argumenteret for mit valg af metode i forbindelse med dataindsamling, da jeg har fundet netop den kvantitative surveyundersøgelse fordelagtig i forbindelse med bachelorprojektets problemstilling og mit formål med at undersøge en tendens. Havde jeg valgt at supplere med en kvalitativ undersøgelse som fx et interview, så ville det have været en mulighed at benytte triangulering, således den ene undersøgelses svagheder suppleres af den anden undersøgelses styrker. Jeg har i stedet for valgt at give surveryundersøgelsen kvalitative elementer i form at kommentarbokse, hvor de har haft muligheden for at uddybe deres svar, hvilket mange respondenter har valgt at benytte sig af på opfordring forud for besvarelsen. Både kvalitative og kvantitative undersøgelser har udfordringer, og det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på undersøgelsens begrænsninger. Ved en kvantitativ undersøgelse dekontekstualiseres genstanden og der generaliseres i høj grad fremfor at 6 bilag 1 Side 13 af 48

14 genstanden gøres til noget unikt. Ulemperne ved en online spørgeskemaundersøgelse er, at spørgsmålene kan misforstås og en mulig fejlkilde er altså forkert eller uklart formulerede spørgsmål. Fordele ved undersøgelsen er, at den leverer hård datadokumentation og demografisk data, altså giver den mig mulighed for at undersøge netop en tendens for en bestemt aldersgruppe. Hvis fokus i denne opgave have været anderledes, så er det klart at undersøgelsen ligeledes ville have været en anden. Gennem bearbejdningen af data og udarbejdelsen af opgaven er jeg ligeledes blevet opmærksom på andre områder, som med fordel kunne blive undersøgt nærmere. Fokus i denne opgave ligger på udviklingen af kompetencer hos eleverne samt argumentation for vigtigheden af undervisning i og med sociale medier, som er som tidligere nævnt en begrebsmæssigt skelnen Brahe Orlandi (2013) står bag og som denne opgave anvender. Jeg er bevidst om genstandsområdets kompleksitet, hvorfor det naturligvis ikke vil være færdigbehandlet på baggrund af én enkelt undersøgelse. Opgaven her benytter sig derfor løbende også af andre forskeres fund for at belyse problemformuleringen bedst muligt. Fremadrettet ville der med fordel kunne laves undersøgelser af, hvorvidt dansklærerens undervisning opfylder nye Forenklede Fælles Mål (2014). Det teoretiske grundlag Netværkssamfundet Danmark er ikke længere et industrisamfund, men er derimod qua internettets udvikling og de mange nye kommunikationsformer blevet et netværkssamfund. De nye teknologiske opfindelser har fået konsekvens for vores samfunds udvikling, og det har ført til et nyt system, der bygger på sociale netværk. Dette nye samfund som bygger på netværk muliggøres af teknologien, således vi som brugere kan holde kontakt, interagere og knytte samhørighedsbånd (Poulsen & Flamant 2012). Der stilles mange krav; man skal kunne og ville netværke, og man skal være i stand til at gøre opmærksom på sig selv. Den nye middelklasse er altså ikke længere hierarkisk organiseret, men er tværtimod domineret af dygtige netværkere og konsekvensen af ikke at kunne etablere og vedligeholde sit netværk er blevet risikoen for at blive marginaliseret (Poulsen & Flamant 2012). For at kunne begå sig i netværkssamfundet kræves det, at man besidder netværkskompetence, fordi gør man ikke det, så vil man blive overset i netværkssamfundet. Denne kompetence vil blive beskrevet nærmere i det følgende. Det er derfor ikke et spørgsmål om hvorvidt det er skolens opgave at lære eleverne at netværke, snarere hvordan opgaven varetages bedst. De digitalt indfødte og digital dannelse De digitalt indfødte er vor tids unge netbrugere, som har levet hele deres liv med internettet, mobiltelefonen og sociale netværkssider som Facebook, Instagram og Side 14 af 48

15 Snapchat. En generation som ofte bliver kritiseret for at være en mig-mig-mig-generation af forkældede curlingbørn; en flok narcissister og superindividualister, som konstant tager selfies og iscenesætter sig på de sociale medier, som erhvervsforker Søren Schultz Hansen udtrykker det i hans kronik (Hansen 2016a). Schultz Hansen argumenterer for, at generationen af digitalt indfødte er alt andet en individuelle, men derimod er en vi-vi-vigeneration, som aldrig har prøvet at være alene (Hansen 2012b). De unge har hele tiden adgang til deres relationer deres netværk som de i højere grad end nogensinde eksisterer igennem. En generation, der kom til verden sammen med world wide web, er ved at blive voksen, og det mener Schultz Hansen, at vi som samfund er nødt til at forholde os til og nødt til at respektere: Hvis man beskriver en ny generation af unge voksne som ikke nærværende, uhøflige og selvcentrerede, viser det primært en stor mangel på viden og bare overfladisk interesse for at forstå de digitale indfødte og deres måde at bruge medierne på (Hansen 2016a: nederst). Han understreger at bekymringen er individets død hos en ny vi-vi-vigeneration, og at man bliver nødt til at forstå, at vor tids unge ikke opfatter det sociale som fællesskab i traditionel forstand. De unge dyrker det sociale hele tiden, de har det sociale i deres lomme hele tiden; de dyrker tiltideværelse i langt højere grad en tilstedeværelse (Hansen 2016a; 2016b). Mens Søren Schultz Hansen er positivt stemt overfor en ny generation af digitalt indfødte, så vil kritikere sige, at de digitalt indfødte slet ikke findes. For hvordan kan man være indfødt, hvis man ikke kan have et naturligt forhold til eksempelvis smartphonen? Kritikere vil argumentere for, at det stresser de unge at holde styr på alle deres profiler og samtidig hele tiden bliver mødt med et krav om at være reachable. Det mener eksempelvis psykolog Anders Colding-Jørgensen, der peger på, at langt fra alle unge har et intuitivt og afklaret forhold til sociale medier (Colding-Jørgensen 2014). Ligeledes argumenterer han for, at de såkaldt digitalt indfødte ikke er én homogen gruppe, der alle har behov for at iscenesætte dem selv eller jagte flest muligt likes. Dét, som unge har tilfælles i følge Colding-Sørensen er, at de er unge og de er optaget af at kommunikere med andre unge. Men det er ikke nok, de unge har brug for vejledning: de unge er måske gode til at kommunikere men de bliver stressede og er håbløse til f.eks. online kildekritik. Der har faktisk aldrig været mere brug for dygtige voksne i de unges liv, end der er nu. (Colding-Sørensen 2014: nederst) Forsker I børne- og ungdomsmedier, Lotte Nyboe, mener ligeledes ikke, at de digitalt indfødte overhovedet findes. Hun mener, at børn og unge har brug for uddannelse for at tilegne sig tilstrækkelige komptetencer til sikkert at bevæge sig rundt på nettet og for at kunne være kritiske brugere på de sociale medier (Nyboe 2009). De unge må altså have fokus på ansvarlighed, de unge skal skal være digitalt dannede. Begrebet digital dannelse opstod allerede tilbage i 1990 erne og er beskrevet af Andersen (2016) som ( ) evnen til at forholde sig kritisk til oplysninger på nettet, evnen til at Side 15 af 48

16 anvende digitale medier samt viden om, hvordan man optræder såkaldt digitalt dannet på nettet; hvordan man efterlader såkaldte digitale fodspor, som både kan skabe muligheder og begrænsninger for fremtiden (Andersen 2016: ff). Det er således relevant i et netværkssamfund at unge opnår digital dannelse, når deres primære socialiseringsarena er afgørende for social og faglig læring og identitetskonstruktion, som vil blive belyst senere i opgaven. Men ikke nok med at de unge kommunikerer og socialiserer via de digitale medier, så får de også meget af deres viden, information og nyheder igennem disse medier, som min undersøgelse tidligere påviste, hvorfor det ligeledes bliver vigtigt, at de udvikler kompetencer til at anvende dem konstruktivt og kritisk. Denne kompetence kan samlet set kaldes netværkskomptence, som ligeledes vil blive adresseret senere i opgaven. Sociale medier og netværkssider Begrebet sociale medier fungerer i praksis som en paraplybetegnelse for en række internetbaserede applikationer; platforme og teknologier, der befordrer social interaktion på internettet (Larsen 2012). Det er netop kommunikationen, der adskiller disse medier fra tidligere medier. Indeunder denne betegnelser hører fx Facebook, Instagram, Twitter, YouTube, Jodel, Snapchat, Tumblr og mange flere. Malene Charlotte Larsen forsker i sociale medier og digital ungdomskultur. Hun forklarer, at for at forstå de sociale mediers opståen, må vi kende til to centrale begreber i forbindelse med internettes udvikling: Web 2.0 og brugergenereret indhold (Larsen, 2012). Web 2.0 er betegnelsen for en ny forståelsesramme for vores brug af internettet opstået i 2004 og kan forståes som en platform og et rum, hvor brugerne er i centrum modsat Web 1.0, hvor vi primært var forbruger af et leveret indhold. Der er altså tale om et paradigmeskift i vores brug af internettet og her står samarbejde, deling og kommunikation centralt, og vi er dermed kommet nærmere en opfyldelse af internettets potentiale og intention. Brugergenereret indhold refererer modsat Web 2.0 til summen af alle de måder, hvorpå vi kan gøre brug af de sociale medier. Brugergenereret indhold er altså det indhold, som brugerne skaber, hvilket som regel vil være offentligt tilgængeligt på internettet (Larsen, 2012). Velkendte brugergenerede medier er eksempelvis Wikipedia og YouTube, som er fuldstændig afhængige af at brugerne leverer indhold for at siderne overhovedet kan eksistere. Sociale medier er altså en samlebetegnelse for en gruppe af internetbaserede applikationer. Den største og mest anvendte applikation er den sociale netværsside Facebook, som er et internetbaseret mødested, som er struktureret omkring personlige netværk, hvor det er muligt at kommunikere og socialisere på tværs af tid og rum. Det er ofte de sociale netværkssider, der i daglige tale refereres til, når paraplybetegnelsen sociale medier anvendes (Larsen, 2012). Hvorfor Facebook er særligt central adresseres lidt senere i opgaven. Side 16 af 48

17 Media Literacy Media literacy er ikke et begreb, som nemt lader sig definere. I Gyldendals Røde Ordbøger oversættes literacy til: evnen til at kunne læse og skrive (modsat analfabetisme), altså viden om sprog, men en direkte og fyldestgørende oversættelse af begrebet findes umiddelbart ikke. Den mest fremherskende definition af media literacy er i følge Gitte Stald m.fl. (2015) med henvisning til Livingstone: Media literacy is the ability to access, understand and create communications in a variety of contexts. Ligeledes anbefaler Stald at man i en dansk kontekst inddrager begrebet dannelse i sin forståelse af det komplekse fænomen, media literacy, idet begrebet dækker over komplekse sammenhænge, hvorfor de definerer media literacy således: Det at kunne bruge og forstå medier og kritisk reflektere over deres betydning, hvilket ligeledes er definitionen, som denne opgave lægger sig op ad. De sociale medier indbefatter en lang række forskellige tekst- og kommunikationsformer på nettet; lige fra fora, hvor brugerne diskuterer eksempelvis kost og træning til politiske blogs eller sociale netværkssider som Facebook, Instagram og Twitter, og her er fyldt med multimodale brugergenererede tekster (Brahe Orlandi 2013). Danskfagets kerne er tekster og de forskellige måder, hvorpå tekster produceres og konsumeres, hvorfor det både bør være dét fag, hvor eleverne lærer at læse og skrive. Samtidig bør danskfaget gøre eleverne i stand til at kommunikere og indgå i interkulturelle fællesskaber, og sidst bør faget bestå som værende et litterært dannelsesfag, hvor eleverne får mulighed for at udvikle sig til selvstændige, dannede borgere, der kritisk kan reflektere over egne og andre udgangspunkter (Bundsgaard m.fl. 2009), således at eleverne opnår kompetencerne til at navigere i en medieret virkelighed og dermed opnår et tilfredsstillende media literacy-niveau. I en skolesammenhæng handler det altså om at gøre de sproglige former, der findes på sociale netværk til genstand for analyse på lige fod med andre tekstformer; fiktive såvel som faktiske (Brahe Orlandi 2012). Kompetencetilgang Netværkskompetence I denne opgave anvendes Bundsgaard m.fl (2009)s definition og forståelse af kompetencebegrebet: Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at have kræfterne til det (energi), synes det Side 17 af 48

18 er væsentligt (motivation) og godt (etik)) (Bundsgaard 2009:13), altså at vide, kunne og ville. De sociale medier er fulde af læringspotentiale og rummer en lang række muligheder for kommunikation på tværs af tid og rum. Det kræver selvsagt, at eleverne har kompetencerne til at navigere på disse kommunikationsplatforme, som under ét kan kaldes for netværkskompetence. En kompetencetilgang som i undervisningen er blevet langt mere central efter Undervisningsministeriet (2014) har formuleret nye Forenklede Fælles Mål. I Fælles Mål fra 2009 var mål ikke konsekvent formuleret i kompetencebeskrivelser, men mere i faglige kundskaber og færdigheder. Jeppe Bundsgaard (2009) formulerer tre typer af kompetencer, som dansklæreren kan bidrage til, at eleverne udvikler: sociale kompetencer, fortolkningsmæssige kompetencer og kommunikative kompetencer. Under hver af disse kompetencetyper findes ligeledes en underinddeling 7. Bettina Poulsen & Sanne Harder Flamant forstår netværkskompetencen som en sammensat kompetence, der har en kommunikativ og en social del, (Poulsen & Flamant 2009) hvorfor netværkskompetence defineres som: evnen til at kunne skabe, udvikle, vedligeholde, forandre og identificere nye venskaber og bekendtskaber og at kunne udvise empati, dvs. evnen til at kunne anvende de nødvendige redskaber både i betjeningsmæssig og i kommunikativ forstand og have forståelse for disses betydning for kommunikationen (Poulsen & Flamant 2009:90). Der er ingen tvivl om, at netværkskompetence både kan og skal læres, da undervisningen i høj grad må tage udgangspunkt i elevernes fremtid fremfor i elevernes nutid (Bundsgaard, 2009). Kompetencetilgangen søger ligeledes at begrunde undervisningens formål udenfor skolens kontekst; i netværkssamfundet. Hvis eleverne skal have en chance, så skal de være i stand til at navigere i netværkssamfundet anno 2016, da samfundet simpelthen har ændret sig fra værende industrisamfund til netop at være et netværkssamfund, hvor der ikke længere hersker en hierarkisk organisering. Raffaele Brahe Orlandi (2015) tilføjer ligeledes endnu et aspekt til netværkskompetence, nemlig elevernes evne til at vurdere situationer og mulige udfald. Denne kompetence, scenariekompetence, udelader Poulsen & Flamant, men må dog siges at være et vigtigt supplement til de sociale og kommunikative kompetencer, som de fremhæver. Eleverne skal være i stand til at: forestille sig scenarier for mulige responser og konsekvenser af et eventuelt indlæg (Brahe Orlandi 2015). Det er en selvfølgelighed, at skolen må tage de udfordringer, som eleverne møder i forbindelse med kommunikation på internettet, alvorligt og følge med i samfundsmæssige ændringer. Men det er væsentligt at reflektere over, hvor meget man kan kræve af 7 bilag 1 Side 18 af 48

19 danskfaget i sig selv. Selvom det er skolens vigtigste fag, så er der alligevel grænser for, hvad det kan udrette. Genstandsfeltet er som før nævnt tekster, sprog og kommunikation, hvorfor man kan argumentere for, at faget har et stort ansvar i udviklingen af elevernes netværkskompetence. Om danskfaget alene bærer det fulde ansvar vil jeg behandle i opgavens diskussionsafsnit. Kommunikative kompetencer Netværkskompetence er en kompleks kompetence, da de forskellige undergrupperinger ligeledes stiller krav. De kommunikative kompetencer skal bidrage til at eleverne kan kommunikere hensigtsmæssigt i en given situation, at kunne forstå ytringer i deres kontekst og konstruere troværdige selvfortællinger, herunder det særligt vanskelige med ansigtsløs kommunikation (Poulsen & Flamant 2009). Dette kræver, at eleverne udvikler både produktiv, konsumptiv og kritisk kompetence. Den produktive kompetence henvender sig til elevernes produktion af tekster; skrevne, mundtlige, billedlige osv. samt en opmærksomhed på, hvem man henvender sig til og hvordan det kommunikerede i et produkt vil blive modtaget. Dette er en vigtig kompetence i forbindelse med al kommunikation og særligt for at kunne bidrage med hensigtsmæssig kommunikation på de sociale medier. Konsumptiv kompetence er at kunne læse og forstå tekster i mange forskellige modaliteter og medier, samt at kunne fortolke en tekst i sin kontekst. Ligeledes vil elever, der besidder konsumptiv kompetence være i stand til at overveje, hvordan man vil reagere på teksten samt være i stand til at handle på baggrund af teksten. Denne kompetence står derfor ganske central i forbindelse med navigationen på de sociale medier, hvor man konstant må fortolke, analysere og vurdere tekster. Kritisk kompetence findes særligt central for de kommunikative kompetencer, da Web 2.0 som før i opgaven benævnt, er karakteriseret ved brugergenereret indhold. Kritisk kompetence kan beskrives i to dele: den ene del er at være i stand til at kunne fortolke bagom en tekst og vurdere dens betydning for konteksten, herunder også at kunne undersøge og begrunde, hvorfor noget ser ud som det gør, mens den anden del omhandler evnen til at kunne give og modtage konstruktiv kritik. Sociale kompetencer De sociale kompetencer dækker over en række kompetencer, som eleverne gennem undervisningen bør tilegne sig. Den første er samarbejds- og netværkskompetence, der handler om at kunne skabe og vedligeholde venskaber og bekendtskaber, at være en aktiv del af et fællesskab og samtidig være i stand til at samle mennesker, der kunne have udbytte af at møde hinanden samt at kunne samarbejde og løse konflikter. Denne kompetence kunne meget vel være Poulsen & Flamants udgangspunkt for deres definition på netværkskompetencen, som er beskrevet tidligere i opgaven. Man må dog sige, at den mangler mange af de facetter og nuanceringer, der findes i de kommunikative samt øvrige Side 19 af 48

20 sociale kompetencer. Både den række af kompetencer, som allerede er nævnt, men også den etiske kompetence, hvor eleven skal kunne skelne mellem samt beskrive, begrunde og diskutere hvad man forstår ved rigtigt og forkert og sidst empatisk kompetence. Empatisk kompetence er ligeledes en social kompetence, som knytter sig til evnen til at leve sig ind i et andet menneskes følelser, at kunne forstå andre menneskers motiver samt at kunne se en situation fra flere sider. Særligt denne kompetence bliver udfordret i brugen af sociale medier, hvor kommunikationen er ansigtsløs. Når vi ikke kan se og dermed ikke aflæse et menneskes reaktion, så bliver det sværere at udvise empati. Empati er ej heller en medfødt egenskab, men der er en klar sammenhæng mellem undervisning og empati (Poulsen & Flamant 2009). Derfor bliver den empatiske kompetence helt centralt for netværkssamfundet og dermed også skolen, hvor man skal kunne gennemføre succesfuld ansigtsløs kommunikation. Ansigtsløs kommunikation Som redegjort for i det forrige afsnit, så kræver det en lang række kompetencer at navigere i de sociale medier og at gennemgøre succesfuld kommunikation. Når vi kommunikerer ansigt til ansigt, så har vi i meget høj grad mulighed for at aflæse hinandens budskab. Dette gør vi både ved at se på personens mimik, kropssprog og gestik og ved at lytte til personens tonefald og stemmeføring. Ud fra en sådan aflæsning vil vi være i stand til at afkode hinandens humør, hensigt samt brug af sarkasme og ironi. Vi gør altså brug af flere forskellige udtryksformer, hvorfor vores kommunikation ansigt til ansigt kan betegnes som værende multimodal. Denne form for kommunikation giver den enkelte gode muligheder for at tilpasse, korrigere udtalelser eller tydeliggøre sit budskab ved hjælp af omformuleringer, mimik og gestikulation. Når der er tale om ansigtsløs kommunikation, så betyder det at både afsender og modtager befinder sig bag hver sin skærm og derfor ikke har mulighed for at aflæse hinandens kropssprog (Poulsen & Flamant 2009). Det er dermed ikke muligt at aflæse hinanden, og det kan betyde misforståelser og konflikter. Når kommunikationen er medieret, så er der kun et meget lille fortolkningsgrundlag, hvilket betyder, at de tomme pladser bliver fyldt ud med modtagerens forståelse af kontekst samt aktuelle humør. Den enkeltes forståelse af verden vil ifølge socialpsykologi Kenneth J. Gergen være et produkt af historiske og relationelle forhold. Mening skabes i relationen til andre gennem kommunikation; Ord ville altså være tomme og uden betydning, hvis de blev fjernet fra sociale relationer, så sprog er altid karakteriseret ved kun at fungere i sociale relationer (Gergen 2002). Selvom kommunikationen er ansigtsløs er den som regel stadigvæk multimodal. Den kan nemlig sagtens indeholde både tekst, lyd, billeder og emotikoner, der kan fungere som en slags substitut for kropssprog og være med til at signalere humør, hensigt og budskab i kommunikativ kontekst. Om den ansigtsløse kommunikation bliver succesfuld afhænger af fortolkningen hos modtageren. Kender modtager og afsender hinandens forforståelse er Side 20 af 48

21 sandsynligheden for succesfuld kommunikation større, da det ellers er fri fortolkning. Når vi kommunikerer har vi ikke adgang til hinandens tanker og forståelse, og når kommunikationen ligeledes bliver ansigtsløs har vi kun en lille del af kommunikationen tilbage at fortolke ud fra ordene. Den ansigtsløse kommunikation er altså i høj grad kompetencekrævende og kompleks. Den stiller mange krav til både afsender og modtager, da begge parter skal være i stand til at analysere både teksten og kontakten for at undgå misforståelser, samtidig med at de skal kunne sætte sig i den andens sted og udvise empati. Ligeledes skal afsenderen overveje, hvordan modtageren vil læse det afsendte og glipper bare én af kompetencerne, så står man med en potentiel konflikt, som begge parter ligeledes skal være i stand til at kunne løse (Poulsen & Flamant 2009). Netværksidentitet Definitionen af identitet vil afhænge af hvilket perspektiv, du antager. I forbindelse med sociale medier og netværkssider giver det mening at definere identitet ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv, hvor selvberetningen, eller identiteten skabes sammen med andre i de relationer, som mennesket indgår i på et givent tidspunkt, hvilket understøttes af resultaterne fra opgavens empiri. Kenneth J. Gergen er ophavsmand til begrebet socialkonstruktionisme, som var et opgør med den etablerede psykologiske tradition. Han opfattelse er, at mennesket kun er noget i kraft af det sociale, og at identitet udvikles i sociale diskurser og fra situation til situation frem for at være født med et selv. Vi konstruerer altså løbende vores egen identitet afhængig af, hvem vi er sammen med og hvorfor, og på den måde er vi alle medkonstruktører af hinandens identitet. De sociale medier er som allerede beskrevet utroligt kompetencekrævende, men rummer også et stort læringspotentiale, såfremt de bliver anvendt hensigtsmæssigt i undervisningen. Særligt de sociale netværkssider er en betydningsfuld del af de unges liv og en stor del af deres kommunikation sker herigennem. Netværkssiderne er ligeledes i høj grad forbundet med selvfremstilling og dannelsen af identitet hos den unge, og det er særligt relationerne, som er helt centrale for brugerne, som opgavens empiri tidligere har peget på. Dette peger Malene Charlotte Larsen ligeledes på i hendes redegørelse for unges identitetsdannelse på nettet: I forhold til brugen af sociale netværkssider er det i høj grad relevant at tale om konstruktion af identitet, idet vi konstant overvejer, hvilke informationer vi vil udgive, og hvordan vi vil præsentere os over for hinanden (Larsen 2012: 46). Hun finder sin forståelse af begrebet identitet mellem to modpoler; den psykodynamiske med udgangspunkt i den amerikanske psykoanalytiker Erik H. Erikson, hvor identiteten ses som en forholdsvis fast kerne, som mennesket selv udvikler gennem livet og den socialkonstruktionistiske identitetsopfattelse jævnfør Kenneth J. Gergen som beskrevet først i afsnittet. Hun foreslår at forståelsen af identitetsbegrebet på den ene side er noget fast og på den anden side noget tilfældigt og situationsafhængigt (Larsen, 2012). I den Side 21 af 48

22 forbindelse fremsætter Larsen diskursanalytikeren Lemkes udlægning om identitetsbegrebet på nye medier: ( ) der burde eksistere forskellige begreber for identitet, alt efter om man taler om identitet i praksis eller identitet over tid. ( ). I identitet i praksis -opfattelsen vil handlingsaspektet, som er fokuseret omkring sociale situationer være det fremherskende, hvorimod identitet over tid -opfattelsen har fokus på sociale strukturer og et historisk tidsaspekt (Larsen 2012). Identiteten konstrueres i praksis af selvfortællinger, som kommer bl.a. til udtryk på vores profiler på de sociale netværkssider. Her kan vi løbende konstruere identitet i praksis og samtidig kan fortællingerne være med til at danne en forståelse for vores identitet over tid. Besidder man netværkskompetence vil man ligeledes være klar over, at dét vi deler på sociale netværkssider som Facebook og Instagram, er øjebliksbilleder altså et redigeret udsnit af vores liv, hvor vi vælger at fremhæve bestemte dele af vores identitet. Larsen fremhæver ligeledes, at det er vigtigt for de unge at få anerkendelse og positiv respons på disse øjebliksbilleder, hvilket empirien tidligere i opgaven ligeledes bekræftede, hvorfor vennerne er en vigtig del af unge menneskers identitetsdannelse og brugerne alle er medkonstruktører af hinandens identitet i det sociale rum (Larsen 2012). Det er på baggrund af ovenstående at Malene Charlotte Larsen (2012) formulerer begrebet open source netværksidentitet. Open source bruges indenfor softwareudvikling om åbne formater, som alle andre kan videreudvikle på, hvilket hænger fint sammen med ovenstående beskrivelse af identitetskonstruktionen hos unge. Opgaven her vælger både at lægge sig op af en socialkonstruktionistisk forståelse af identitet og Larsens open source identitetsbegreb, da netværksidentitet ikke er en, man kan være 100% herre over, hvorfor gode forbindelser til vennerne og en flatterende profil med positive tilkendegivelser bliver vigtige elementer i unges identitetsdannelse med på nettet i dag (Larsen 2012: 55). Det sociale medie Facebook Facebook er uden sammenligning verdens største sociale netværk med over 1,4 milliarder aktive brugere hver måned. Med 3,5 millioner danske Facebook-konti i oktober 2015 er netværkssiden også den mest dominerende i Danmark, hvilket svarer til 72% af befolkningen mellem år benytter sig af det sociale medie (socialstats.dk). Facebook opstod tilbage i år 2004 og blev grundlagt at den dengang 19-årige Mark Zuckerberg, der studerede på Harvard University i USA. De to bærende elementer var profilen og netværket, hvilket stadigvæk må siges at være omdrejningspunktet. Facebook har ikke introduceret elementer, som ikke i forvejen var kendt; fx kendes dét at skrive beskeder på en væg fra bloggen, der vandt udbredelse i 1990 erne og bannerreklamer kendtes i forvejen fra Web 1.0 (Brügger 2013). Deling har altid været et af de mest fundamentale elementer ved internettet, hvilket er blevet gjort klart og tydeligt med Web Side 22 af 48

23 2.0, der som før nævnt er defineret af brugergenereret indhold og som har givet deling en helt ny betydning. Facebook stiller et digitalt rum til rådighed; det har en fast struktur, og det er brugerne, der leverer indholdet. Alt Facebook leverer, er en teknologisk ramme og kommunikativ skabelon, som udfyldes gennem brugernes aktive engagement. Kanalen er åben og muliggør kommunikation (Lomborg 2013). Facebook ekspanderer ligeledes hele tiden og universet strækker sig ud på hele web og alle digitale enheder i øvrigt, hvorfor det bliver muligt at have sin Facebook-identitet med sig, være tilgængelig og konstant få feedback (Brügger 2013). Der opstår et mulighedsrum på Facebook af statusopdateringer, kommentarer, deling, synes godt om og de nye reactions, som er kommet med den seneste opdatering, hvorfor Facebook er et fantastisk medie målt på interaktions- og informationsmulighederne (Tække 2013). Selvom brugerne leverer indholdet, så vil Facebook hele tiden forsøge at optimere den enkelte brugers aktivitet, hvorfor den enkeltes News Feed (nyhedsliste) selekteres af en algoritme, den såkaldte EdgeRank, således at vi bruger længst mulig tid på siden og dermed ser flest mulige reklamer. Hvad vi bliver præsenteret for eller ikke bliver præsenteret for - afhænger således af vores aktivitet i vores eget netværk i form af likes og kommentarer. Det er altså uklart, hvorvidt der overhovedet er nogen, der ser den enkeltes statusopdatering, fordi algoritmen ultimativt bestemmer, om det kommercielt kan betale sig at sprede den enkeltes indhold til vennerne på vennelistens nyhedsliste, hvilket kan medvirke til en række ambivalenser 8 og som tidligere nævnt er netop anerkendelse fra den enkeltes netværk særligt vigtigt for de unge. Diskussionen I rapporten Digitale kompetencer It i danske skoler i et internationalt perspektiv fra 2014 fremgår det, at kun 2% af danske lærere inddrager sociale medier i det meste af undervisningen. Det er paradoksalt, eftersom de danske lærere ifølge rapporten er nogle af de mest positiv stemte overfor at inddrage IT generelt i deres undervisning og i øvrigt blandt de bedste til at anvende IT i undervisningen i forhold til de øvrige deltagende nationer. Det lader bare til at lærerne i højere grad inddrager de traditionelle medier, fx avisen, fremfor at anvende de sociale medier som enten tekst eller redskab. Det kan bunde i, at lærerne ikke føler, at de har den fornødne viden til at undervise i området, men når de Forenklede Fælles Mål i dette skoleår er trådt i kraft, så er det den virkelighed, som de bliver nødt til at forholde sig til. Det kan være intimiderende for lærerne, hvis de ikke føler, at de med samme lethed kan navigere rundt på de sociale medier som eleverne kan som en helt naturlig del af deres hverdag. At lærerne kan føle de mangler de fornødne kompetencer kan på sin vis undre, når de selv er repræsenteret på de sociale medier og dermed bør have et kendskab til muligheder og begrænsninger. Det gælder især et medie 8 Se Tække (2013) s Side 23 af 48

24 som Facebook, som 72% af befolkningen jo benytter, hvor et kendskab kan være udgangspunkt for kompetenceudvikling. Om netgenerationen, de digitale indfødte, er en flok selvcentrerede narcisister eller ej, kan fortolkes ved at se på konstruktionen af identitet. I undersøgelsen fremgik de, at de unge vægter anerkendelsen og responsen fra deres venner meget højt i kommunikationen på de sociale medier og netværkssider, hvilket kan opfattes som værende utroligt iscenesættende at vi har med en jeg-jeg-jeg-generation at gøre. På den anden side viste undersøgelsen også en tendens til, at de unge i høj grad konstruerer deres identitet med hjælp fra deres netværk, altså i relationen hvilket leder frem til, at der er tale om en vi-vi-vi-generation. De unge har netop hele tiden adgang til deres relationer deres netværk som de i højere grad end nogensinde eksisterer igennem. Det betyder dog ikke, at de digitalt indfødte automatisk tilegner sig de kommunikative kompetencer, der kræves for at kunne gennemføre succesfuld ansigtsløs kommunikation og navigere i en digitaliseret verden. Det gælder ligeledes netværkskompetencen, som er en learned skill, der kræver kvalificeret undervisning både igennem danskfaget, men også igennem skolens øvrige fag. Arbejder man med en kompetencetilgang til danskfaget, så betyder det at undervisningen skal finde sin begrundelse uden for skolen, at skolens formål er at uddanne hele mennesker, der kan bidrage til samfundets udvikling (Bundsgaard 2009a) og danskfaget kan bidrage til at udvikle sociale kompetencer, fortolkningsmæssige kompetencer og kommunikative kompetencer. Tidligere i opgaven er begrebet netværkskompetence blevet introduceret som værende en utroligt kompleks kompetence, og spørgsmålet er hvorvidt man kan forvente at danskfaget alene kan varetage udviklingen af elevernes netværkskompetence. Som tidligere nævnt i opgaven, så er det en selvfølgelighed, at skolen tager de udfordringer, som eleverne møder i forbindelse med kommunikation på internettet, alvorligt og følger med i samfundsmæssige ændringer. Med definitionen på netværkskompetence, som denne opgaver tager afsæt i, så kan der argumenteres for, at danskfaget kan og skal bidrage til udviklingen af elevernes netværkskompetence og et fornuftigt media literacy-niveau gennem undervisning i de sproglige former, der findes på sociale netværk og gøre dem til genstand for analyse på lige fod med andre tekstformer; fiktive såvel som faktiske (Brahe Orlandi 2012). Danskfagets genstandsfelt er tekster, sprog og kommunikation, og igennem arbejdet i og med sociale medier, så er det muligt at bidrage til udviklingen af sociale og kommunikative kompetencer hos eleverne. Hvordan det kan ske vil det efterfølgende handlingsperspektiv komme med et bud på. Selv for en mediekompetent lærer kan det være intimiderende at undervise i fagområder, som man ikke føler, man har den fornødne viden om eller erfaring i. Eleverne er i mange tilfælde mere erfarne brugere af sociale medier end lærerne, men det er vigtigt at slå fast, at lærerne ikke skal undervise eleverne i brugen af eksempelvis Facebook. De skal derimod Side 24 af 48

25 tage en danskfaglig tilgang til mediet og anerkende de muligheder, som de digitale medier stiller til rådighed. Medierne overvåger og dirigerer en del af brugerens adfærd på en uforudsigelig måde (Tække 2013) og med det arenaskift fra industrisamfund til netværkssamfund, så stilles der nye krav til at være kritisk tænkende. Undervisningen må tage afsæt i det spændingsfelt, der opstår mellem den virkelige verden og den digitale verden, særligt når størstedelen af de åriges kommunikation er centreret omkring klassen (Kofoed 2016). Medievanerne ændrer sig med tiden og i en tid, hvor eleverne konstant er online og hele tiden har deres Facebook-identitet med sig på deres smartphones, konstant får feedback og må forholde sig til den særlig ansigtsløse kommunikation, så er det i høj grad skolens ansvar at eleverne udvikler kompetencerne til at navigere i den digitaliserede verden. Nogle lærere kan mene at de sociale medier hører sig til i fritiden, og det kan blive til en kamp om, hvorvidt det er hjemmets eller skolens ansvar, ligesom respondenterne i min undersøgelse i høj grad mener, at det er deres forældre, der primært skal lære dem om brugen af de sociale medier. De voksne skal kunne hjælpe, kunne beskytte, skærme og forberede børnene (Koefoed 2016), og det kan som alt andet i skolesammenhæng ske i et samarbejde mellem skolen og hjemmet, hvilket Formålsparagraffens 1 også foreskriver. Et andet aspekt er, at netgenerationen skal uddannes til at blive samfundsborgere i et globaliseret videnssamfund, hvor IT og medier vil være en del af arbejdsmarkedet. De skal være en del af det såkaldte netværkssamfund. Man kan derfor argumentere for, at netværkskompetence, digital dannelse og et godt media literacy-niveau bliver en stadig vigtigere forudsætning for at klare sig godt både i uddannelsessystemet og den senere jobsøgning. Netværkssamfundet griber ind på forskellige niveauer i de unges liv, både socialt og senere hen arbejdsmæssigt, og de er derfor afhængige af at kunne netværke. Derfor er det også nødvendigt at beherske netværkskompetence for at kunne begå sig i det moderne samfund (Poulsen & Flamant 2012). Når det følgende handleperspektiv sætter fokus på undervisningen i og med sociale medier, så er det med forbehold. Det er klart, at man som dansklærer må være kritisk i forhold til sig valg af tekster fra sociale medier, være kritisk i forhold til kilderne, når vi har at gøre med brugergenereret indhold. Ligesom Wikipedia i mange år var bandlyst som valid kildehenvisning, så må man ligeledes gøre sig nogle overvejelser i forhold til at benytte sig af sociale medier og netværkssider som tekst. Det vil aldrig været evidensbaseret, så eleverne må ligeledes lære, hvad det er for en opmærksomhed man skal have, når man læser og skriver tekster på brugergenererede platforme. Eleverne må altså udvikle kompetencer til at analysere de digitale medier herunder sociale netværkssider med fokus på eksempelvis autenticitet og autoritet, afsenderens rolle og synlighed, synsvinkler, virkemidler og målgrupper (Undervisningsministeriet 2014b). Side 25 af 48

26 Eleverne skal blive bevidste om den kompleksitet, som digitale medier er karakteriseret ved og den digitale verden ændrer sig hurtigt og den ændrer sig hele tiden. Som lærer må man tænke både undervisning i og undervisning med digitale medier og arbejdet med sociale medier kan findes under alle fire temaer, som fremgår af det tværgående emne IT og medier : Informationssøgning og informationsindsamling, produktion og formidling, analyse og kommunikation, videndeling og samarbejde (Undervisningsministeriet 2014b). Ligeledes er de sociale medier en del af elevernes identitet, hvorfor undervisning bliver væsenligt, hvilket der ligeledes må skabes en opmærksomhed omkring. Handlingsperspektivet Der er ingen tvivl om, at de sociale medier kan legitimeres igennem danskfaget, men også i både et samfundsmæssigt og et dannelsesmæssigt perspektiv. I Fælles Mål (2009) var der ikke formulereret nogen mål i henhold til sociale medier og mål hertil. Men med de nye Forenklede Fælles Mål (2014), der har fokus på kompetencer samt formålet for faget dansk er der ligeledes kommet et politisk fokus herpå, hvilket i vores netværkssamfund må siges at være relevant. Jeg vil derfor se på, hvordan læreren skal forholde sig til dét, som eleverne skal kunne. Med andre ord hvordan kan læreren tilrettelægge sin undervisning i sociale medier? Eftersom Facebook som tidligere nævnt er Danmarks mest anvendte sociale netværk og samtidig har masser af faglig potentiale vil det også være dette medie, som jeg tager udgangspunkt i gennem mine handlemuligheder og på forskellige vis vil inddrage i mine forslag til undervisning. Sociale medier kan inddrages i danskfaget på to måder; undervisning i og undervisning med sociale medier. Det er som tidligere nævnt Brahe Orlandi (2013), der står bag denne begrebsmæssige skelnen, og når man tager dette perspektiv på undervisningen, så vil man få øje på deres potentiale. Alligevel viser en nyere rapport om danske elevers digitale kompetencer (Bundsgaard, Petterson & Puck 2014) som sagt, at det kun er ca. 2% af danske lærere, der anvender sociale medier som redskaber i deres undervisning i de fleste timer, og kun 30% der svarer, at de anvender dem i nogle timer. Det på trods af at 75% af lærerne angiver, at de anvende didaktiserede forslagsproducerede digitale læremidler i deres undervisning. Undersøgelsen peger altså på, at lærerne har taget de digitale læremidler til sig, men er tilbageholdne med at anvende de sociale medier. Undervisning i sociale medier refererer til at det er selve mediet som fænomen og de tekster, der forekommer, der undervises i. Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af medier i fritiden, med sig ind i undervisningen, men det er ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan anvendes målrettet (Undervisningsministeriet 2014b). Som opgaven allerede har kastet lys over, så kræver den ansigtsløse kommunikation, som dominerer de sociale medier og netværkssider som Facebook ikke bare sproglige kompetencer, men ligeledes etiske og empatiske kompetencer og øvrige kommunikative Side 26 af 48

27 kompetencer 9. Ligeledes peger Brahe Orlandi (2014) på, at eleverne får brug for scenariekompetencen, så de kan forestille sig, hvordan den tekst de producerer på fx Facebook vil blive modtaget. Eleverne skal altså være i stand til at forestille sig mulige responser og konsekvenser og forudsige hvilke reaktioner fx en holdningstilkendegivelse kan have (Brahe Orlando 2014). Undervisningen i sociale medier kan eksempelvis være en analyse af sprogbrug på Facebook; fx at finde eksempler på hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig brug af ansigtsløs kommunikation. Undervisningen i sociale medier bør ligeledes adresserer, at medierne udgør en tom struktur, og at de vil blive præsenteret for brugergenereret indhold. Det betyder også, at deres egen tidslinje er unik og ikke to tidslinjer er ens. Facebook anvender ligeledes den såkaldte EdgeRank, som leverer indhold på baggrund af dine digitale fodspor. Det giver mulighed for at arbejde med eksempelvis nyheder og kildekritik på en helt nye måde. For at skabe opmærksomhed på, hvad algoritmen kan og hvilke farer der potentielt kan føre med sig at dele på nettet kan man få eksempelvis et billede til at gå viralt. Ligeledes vil undervisning i sociale medier indebære emner som digital mobning, digitale fodspor og digital identitet, hvilket min undersøgelse ligeledes afdækkede som værende relevant. Undervisning med sociale medier henviser til mediet som redskab i undervisningen. I den forbindelse kan det være en fordel at kende til et medies affordance, når man skal anvende det i sin undervisning. Affordance er et medies egenskaber; ethvert medie eller enhver platform vil have sine egne fordele og begrænsninger, så brugeren kan gøre forskellige ting afhængig af det enkelte medies affordances, da det er en fordel af vælge de digitale sociale medier ud fra de processer, handling eller muligheder for kommunikation, som mediet tillader (Brahe Orlandi 2014). Facebooks gruppefunktion har en lang række affordances, der gør den velegnet som læringsplatform, hvor eleverne kan samarbejde omkring udvikling af viden og færdigheder samt styrke deres kommunikative kompetencer gennem fx diskussion via kommentarfunktionen. Brahe Orlandi peger på en række muligheder, som Facebooks gruppefunktion giver: skrive reflekterende indlæg samt diskutere og kommentere dem, upload af egenproducerede vidensprodukter (video, skriftlige analyser mv.), give feedback direkte på platformen og upload af præsentationer, artikler og læringsmål (2014: 69). Vidensproduktionerne kan således være mange forskellige typer af multimodale tekster; Google Docs-dokumenter, blogindlæg via Googles Blogger til eksempelvis argumenterende tekster som bliver offentliggjort, billeddeling via Instagram, oprette inspirationsboards på Pinterest med flere. Det er derfor ikke uvæsentligt at lærerne bliver uddannet, således at de udvikler de fornødne kompetencer til at varetage undervisningen med sociale medier, som diskussionsafsnittet tidligere var inde på. Bruger vi igen nyheder som eksempel på et fokusområde i undervisningen, så kan man igen tage et traditionelt aspekt og nytænke det. Aviser kan laves online fremfor fysisk, hvilket i øvrigt også er mere 9 bilag 1 Side 27 af 48

28 miljøvenligt, og Facebook kan anvendes som medieplatform. Blogs kan med fordel anvendes som evalueringsform, da det er en måde for eleverne at udtrykke deres personlige holdning til et tema på. Facebook kan også anvendes i arbejdet med ældre tekster ved fx at sætte eleverne til at lave statusopdateringer for centrale personer, hvilket kræver at de har foretaget en grundig personkarakteristik. Facebooks gruppefunktion kan som Brahe Orlandi (2014) også foreslår bruges som komplet kommunikationskanal, hvor eleverne får til at opgave at lave eksempelvis en medieproduktion, og alt skal deles undervejs, hvilket giver læreren fantastiske muligheder for vejledning. Undervisning med sociale medier er vidensdeling på en anderledes og ny måde, som eleverne i forvejen har stort kendskab til og dermed også har mulighed for aktivt at bidrage med indhold og perspektiver. Det didaktiske design må naturligvis tage udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål (2014) og formulerede læringsmål i øvrigt. Undervisningsforløbet skal udvikle elevernes kommunikative kompetencer, så de kritisk, selvstændigt og sikkert kan navigere i en digitaliseret verden. Dels fordi international forskning viser, at det netop giver mange nye og innovative muligheder for undervisningen, dels for at generere viden (Tække 2013). Med formålet for faget dansk samt med danskfagets kerne af tekster for øje, så må både et analytisk, fortolkningsmæssigt og produktivt formål være i sigte, når der arbejdes med kommunikative kompetencer og tekster på sociale medier og netværkssider. Det drejer sig om, at eleverne udvikler et metasprog til at kunne tale om teksterne (Brahe Orlandi 2014: 72). Praksis må kvalificeres, således at relevante begreber og strukturer til tekster på sociale medier udvikles. Som min undersøgelse viser, så er de sociale medier for udskolingen allerede etablerede kommunikationskanaler, hvor venskaber plejes, identitet konstrueres og selviscenesættelse er alfa omega. Der må derfor til enhver tid være en faglig tilgang, og der må samtidig anvendes faglige begreber. Henny Stouby har udviklet en analysemodel til sproglige handlinger på de sociale medier, som anvender begreber som genre, sprog, sproghandling, kontekst, intertekstualitet, udtryksformer etc. (2012: 148), som med fordel kan benyttes til at undersøge Facebook-sider, statusopdateringer eller kommentarfeltet. De sociale medier som tekst adskiller sig dermed ikke fra danskfagets øvrige tekster. Stouby (2012) peger ligeledes på, at nogle lærere ikke finder det undervisningsmateriale, som er tilgængeligt online fagligt nok, hvilket kan være en grund til, at de fravælger undervisningen i og med sociale medier. Der har dog været en markant udvikling de seneste år, og undervisningsportaler som danskfaget.dk, laeremiddel.dk og detdigitalespejl.dk har nu langt mere materiale tilgængeligt end tidligere. Ligeledes er der kommet en ny tilstrømning af materialer i forbindelse sammen med at Forenklede Fælles Mål (2014) trådte i kraft. Afslutningsvis vil jeg sætte fokus på samarbejdet mellem ledelse, lærere og forældre både indbyrdes og på tværs, som jeg kort kom ind på i diskussionsafsnittet. Lærerne vil have Side 28 af 48

29 forskellige erfaringer indenfor it- og kommunikationsområdet, hvorfor fælles forberedelse og vidensdeling vil være en god løsning særligt efter lov 409 om lærernes arbejdstider er trådt i kraft. Den digitale verden ændrer sig hurtigt, og vi bliver nødt til at følge med. Eleverne skal ikke have bekræftet, at de voksne ikke ved noget, som Jette Koefod (2012) udtrykker det. Et lærersamarbejde må heller ikke være en byrde for de bedst kvalificerede, hvorfor det til enhver tid må være ledelsens opgave at uddanne og efteruddanne deres personale ved hjælp af kurser, eksterne foredragsholdere og invitere relevante undervisere til fagmøder eller andre pædagogiske møder. IT er allerede en stor del af hverdagen hos mange skoler; fx svarer 79% af de adspurgte lærere i Bundsgaard, Petterson & Pucks (2014) rapport om danske elevers digitale kompetencer, at de mindst én gang i ugen anvender IT i undervisningen 10. Mange skoler har de seneste år også anskaffet fx smartboards og ipads, hvor kurser for lærerne har været en nødvendighed. På samme måde må vigtigheden af undervisningen i og med sociale medier italesættes overfor ledelsen, således kompetencegivende kurser ligeledes bliver en selvfølgelighed. Men som Formålsparagraffen ligeledes slår an, så er elevernes dannelse og uddannelse et samarbejde mellem lærere og forældre, hvorfor et samarbejde på den front må anses som værende vigtig. Et samarbejde mellem lærere og forældre omkring adfærd og kommunikation på de sociale medier kan eksempelvis etableres gennem forældremøder, hvor der gennem aktivitet og diskussion kan findes et fælles standpunkt for deres børns brug af sociale medier, således læreren kender til deres holdning og kan tage det med i sin planlægning af undervisning. Konklusionen Med afsæt i folkeskolens formålsparagraf, udfordringerne som netværkssamfundet bringer med sig, fagformålet for dansk samt nye Forenklede Fælles Mål 2014 kan det konkluderes at undervisning i og med sociale medier er en nødvendighed, for at eleverne kan begå sig i netværkssamfundet og en digitaliseret verden, og det er ligeledes nødvendigt, hvis skolen skal være i stand til at leve op til sit formål. Det er en fordel at anvende en kompetencetilgang til danskfaget, når man som dansklærer skal undervise i og med sociale medier, samt at have et fokus på at udvikle elevernes netværkskompetence. At det er et mål, som danskfaget alene skal leve op til, er et stort krav at stille, men danskundervisningen kan til gengæld udvikle sociale, fortolkningsmæssige og kommunikative kompetencer hos eleverne, der kan gøre dem i stand til at navigere og kommunikere hensigtsmæssigt på de sociale medier og netværkssider. Omvendt kan undervisningen i og med sociale medier også være en metode til udviklingen af disse kompetencer, som kan anvendes i den øvrige (dansk-)undervisning. 10 bilag 4 Side 29 af 48

30 Digitale færdigheder er for alvor kommet på dagsordnen med den nye folkeskolereform, og det er derfor nu et krav at skolen udvikler elevernes kompetencer til at indsamle, analysere, producere og kommunikere viden og forstå konsekvenserne af deres egen adfærd på nettet og mediernes indflydelse på kultur og samfund. Og det er netop hvad de sociale medier kan være med til. IT og medier skal indgå naturligt i undervisningen, det er bestemt med nye Forenklede Fælles Mål 2014 og det tværgående emne IT og medier. Ved hjælp af en kompetencetilgang til danskundervisning og en skelnen med undervisning i og undervisning med med andre ord læring om, læring med og læring i sociale medier og netværkssider, så kan læreren gennem sin undervisning udvikle af elevernes kommunikative kompetencer samt bidrage til udviklingen af den mere komplekse netværkskompetence, hvilket betyder at eleverne bliver i stand til at navigere i en digitaliseret verden. Der må være en begrebsmæssig skelnen i tilgangen til undervisningen, og de sociale medier må behandles som tekst på lige fod med de øvrige tekster i danskfaget. Undervisningen i dansk bør altså italesætte og reflektere over de tekster og den kommunikation, som eleverne producerer og læser online. Kvalifikationer er at være rigtig god, kompetence er at være god til det rigtige. Jeg vil gerne gøre eleverne kompetente gennem kvalificeret undervisning. Perspektiveringen Men hvad så, når det går galt i kommunikationen og der opstår en konflikt? Et område, som denne opgave ikke har berørt, men som naturligvis er relevant i ligeså høj grad, når der undervises i digitale medier og sociale netværkssider. Skolen kan oplyse og påvirke, således eleverne bliver klogere og selv kan være i stand til at sige fra. Læreren har naturligvis ligeledes et ansvar for elevernes trivsel og for konfliktløsning, mobning og så videre, og hvordan det kan ske er spændende. Mobning skaber udfordringer for alle, der er involveret også skolemiljøet. Effekten af mobning er, at elever skubbes ud af et skolefællesskab, som alle elever har en berettiget og legitim ret til at være del af. Digital mobning er et komplekst fænomen. Det er den slags mobning, hvor teknologier, platforme og apps blander sig i eksklusion af børn og voksne. Det har flere elementer tilfælles med den traditionelle face-to-face mobning eksempelvis udstilling, som empirien pegede på, trusler og eksklusion fra et fællesskab, men den mest markante forskel består i hvilke kommunikationsteknologier og medier, som bruges i deltagelsen som fx sms er, s og sociale netværkssider som fx Facebook og Instagram. Det er ligeledes farligere end face to face da løgne bliver hængende og kan deles uendeligt. Side 30 af 48

31 Hvor mange, der har oplevet at blive mobbet er svært at sige. Tallene varierer fra 3% hos Dan Olweus til 21% hos Henningsen & Kofoed (2011), mens den seneste undersøgelse fra Net Children Go Mobile fra 2014 kommer frem til at 12% har været udsat for mobning i en eller anden grad. Hvordan tallene skal forstås afhænger af, hvilket perspektiv man kigger på dem fra, men hvad der er væsentligt at bide mærke i er, at ingen af undersøgelserne viser nul. Jette Kofoed er forsker i teknologisk medieret inklusion-eksklusionsprocesser blandt børn og unge og har lavet flere kvalitative studier af digital mobning. Hun er en af forskerne bag forskningsprojektet exbus: Exploring Bullying in Schools ved Aarhus Universitet, som forløb fra og som satte fokus på netop digital mobning. Hun peger på tre faktorer, som forskere er enige om kendetegner digital mobning: Anonymitet (på Facebook kan man ikke vide om de fingre, der har tastet beskeden er det navn, der dukker op. Der kan stå flere bag) Umuligheden i at slippe væk (man kan godt slukke, men hvis man går derhen igen, så ligger beskederne og venter) Den uendelige offentlighed (man skal kunne håndtere at potentielt så ser hele verden det ikke kun dem, vi tror, vi adresserer til) Men gennem sin egen forskning peger Jette Kofoed på en lang række andre faktorer, der ligeledes spiller ind, når vi står overfor udfordringen digital mobning: Det spektakulære (fakeprofiler (identitetstyveri), hadegrupper, voldsomme beskrivelser) Det ubestemmelige (små fornemmelser af, at der er nogen, der ikke rigtig hører til og bliver skubbet ud af hverdagslivet) De to ovenstående ting skal tænkes sammen, da det er det den digitale mobning lever af og igennem Den tavse mobning (man er ikke med, den er ikke spektakulær, fællesskabet lever af nogle andre hovedveje, en slags spøgelsesmobning, hvor det er usynligt for andre) Uvished Non-simultanitet (usamtidighed) i: Engagement Emotionel intensitet Kommunikation Koefoed (2012) Det giver ingen mening at tænke børn og unge uden at tænke digital mobning. Børnerådet har lavet en undersøgelse om børn og unges medievaner, der viser, at jo tidligere børn bruger internettet, jo mere kan de, så jo bedre går det. Det er vigtigt at være opmærksom på, at meget risiko og skade kommer fra andre børn og unge og ikke fra vokse, som nogle forældre frygter. Kofoed (2016) peger ligeledes på, at der sjældent ses rene mobbecases - tværtimod består de fleste sager af både face-to-face virkelighed og teknologisk medieret kommunikation sådan er det ude på skolerne, forklarer hun. Side 31 af 48

32 Mange mobbeinterventioner bl.a. den norske mobbeforsker Dan Olweus befinder sig på en antagelse om, at der er en mobber og et offer; det er EntydighedsHistorien (Kofoed 2012). Denne historie anerkender ikke de mange nuancer, der findes i mobning og slet ikke den digitale mobnings særlige kompleksitet. Læreren må derfor være opmærksom på sit ansvar for at få et nuanceret overblik over en mobbehistorie fremfor at fastlåse den og udpege entydige positioner. Læreren handler ofte ud fra et ønske om at løse og afslutte mobbekonflikten, men glemmer at en sådan konflikt aldrig har et lineært handlingsforløb. Der er ikke stabile positioner, og det har læreren en forpligtigelse til at anerkende (Kofoed 2016). I forhold til digital mobning er oplysning og undervisningen ligeså vigtig, når det gælder undervisning i og med sociale medier, og det er her lærerens ansvar ligger. I forlængelse af kommunikationen på de sociale medier må læreren tale med eleverne om, hvad det for eksempel er, man skal dele med sine venner, og hvad sker der egentlig, hvis noget går viralt? Ligeledes skal eleverne selvsagt lære om konsekvenserne ved digital mobning, således de kan blive opmærksomme på egen og andres kommunikation online. Denne opmærksomhed på egen adfærd kan forhåbentligt afholde eleverne fra selv at bruge ubehagelig retorik. Undervisning i og med sociale medier, der har netværkskompetencen i fokus og dermed udvikling af elevernes etiske og empatiske kompetence, kan altså virke forebyggende for digital mobning. Side 32 af 48

33 Referencelisten Andersen, Anne Anthon (2016): Digital dannelse, ibureauet/dagbladet Information, Tilgået 30. marts 2016 her: Brahe Orlandi, Raffaele (2015): Sociale medier i og uden for skolen i: Liv i skolen 2/2015 (s ), VIA University College Brahe Orlandi, Raffaele (2014): Sociale medier i dansk, i: Asmussen, Jørgen (2014): Didaktisk design i dansk: digital planlægning og praksis, 1. udgave, Hans Reitzel Brahe Orlandi, Raffaele (2012): Sociale netværkssider i et kritisk perspektiv, i: Stouby, Henny (red.) m.fl. (2012): Sociale netværssider som tekst og kontekst, 1. udgave, 1. oplag, VIA Systime Brügger, Niels (2013): Facebooks historie. Udviklingen af en tom struktur, i: Jensen, Jakob Linaa & Tække, Jesper (red.) (2013): Facebook. Fra socialt netværk til metamedie, 1. udgave, Samfundslitteratur Bundsgaard, Jeppe (2009a): Forord, i: Bundgaard, Jeppe m.fl. (2009): Kompetencer I dansk, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København Bundsgaard, Jeppe (2009b): Indledning, i: Bundgaard, Jeppe m.fl. (2009): Kompetencer I dansk, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København Bundsgaard, Jeppe (2009): Kommunikationkritisk kompetence, i: Bundgaard, Jeppe m.fl. (2009): Kompetencer I dansk, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København Bundsgaard, Jeppe, Pettersson, Morten & Puck, Morten Rasmus (2014): Digitale kompetencer. It i danske skoler i et internationalt perspektiv, Aarhus Universitetsforslag Colding-Sørensen, Anders (2014): De digitalt indfødte findes ikke, online blog den 15. april 2014: Gergen, Kenneth J. (2002): Virkelighed og relationer, s , 1. udgave, 4. oplag, Psykologisk Forlag Hansen, Søren Schultz (2016a): Netværket truer de nye digitale fællesskaber, kronik til Politiken.dk den 29. februar 2016 Side 33 af 48

34 Hansen, Søren Schultz (2016b): Respekter de unge ellers bliver de middelmådige udgaver af os selv, debatindlæg til Politiken.dk den 22. marts 2015 Karpatschof, Benny (2015): Den kvalitative undersøgelelsforms særlige kvaliteter, i: Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2015): Kvalitative metoder en grundbog, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag Kofoed, Jette (2016): Digital mobning, Mundtligt oplæg. Gå-hjem-møde den 29. marts 2016, Læreruddannelsen i Aarhus på baggrund af exbus ( ): Exploring Bullying in Schools ved Aarhus Universitet Kofoed, Jette (2012): En emotionel affære unge, teknologier og sociale relationer, i: Stouby, Henny (red.) m.fl. (2012): Sociale netværssider som tekst og kontekst, 1. udgave, 1. oplag, VIA Systime Larsen, Malene Charlotte (2013): Unges identitetsdannelse på Facebook, i: Jensen, Jakob Linaa & Tække, Jesper (red.) (2013): Facebook. Fra socialt netværk til metamedie, 1. udgave, Samfundslitteratur Larsen, Malene Charlotte (2012): Børn, unge og sociale netværkssider. Hvad ved vi?, i: Stouby, Henny (red.) m.fl. (2012): Sociale netværssider som tekst og kontekst, 1. udgave, 1. oplag, VIA Systime Lomborg, Stine (2013): Genreforhandling som kommunikativ praksis på Facebook, i: Jensen, Jakob Linaa & Tække, Jesper (red.) (2013): Facebook. Fra socialt netværk til metamedie, 1. udgave, Samfundslitteratur Lorentzen, Jeppe Fink (2009): Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive, i: Bundgaard, Jeppe m.fl. (2009): Kompetencer I dansk, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København Lund, Kirsten (2012): Sociale netværkssider som vidensmedier i skolen, i: Stouby, Henny (red.) m.fl. (2012): Sociale netværssider som tekst og kontekst, 1. udgave, 1. oplag, VIA Systime Nyboe, Lotte (2009): Digital dannelse - børns og unges mediebrug og -læring inden for og uden for institutionerne, København, Frydenlund Poulsen, Betina & Flamant, Sanne Harder (2009): Kommunikative kompetencer i et netværkssamfund, i: Bundgaard, Jeppe m.fl. (2009): Kompetencer I dansk, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København Side 34 af 48

35 Scott Sørensen, Anne (2013): Facebook kommunikation for kommunikationens skyld?, i: Jensen, Jakob Linaa & Tække, Jesper (red.) (2013): Facebook. Fra socialt netværk til metamedie, 1. udgave, Samfundslitteratur Stald, Gitte Bang, Hjelholt, Morten & Nielsen, Laura Høvsgaard (2015): Media Literacy i en dansk kontekst (s. 3-10), Specialrapport udarbejdet for Kulturstyrelsen og Medierådet for Børn og Unge, IT-Universitet i København Stouby, Henny (2012): Sociale netværkssider I folkeskolens danskundervisning, i: Stouby, Henny (red.) m.fl. (2012): Sociale netværssider som tekst og kontekst, 1. udgave, 1. oplag, VIA Systime Sørensen, Anna Katrine Skall (2013): Venskab i krise? Venner og venskab I de sociale mediers tidsalder, i: Jensen, Jakob Linaa & Tække, Jesper (red.) (2013): Facebook. Fra socialt netværk til metamedie, 1. udgave, Samfundslitteratur Tække, Jesper (2013): Facebook og social ambivalens, i: Jensen, Jakob Linaa & Tække, Jesper (red.) (2013): Facebook. Fra socialt netværk til metamedie, 1. udgave, Samfundslitteratur Undervisningsministeriet (2014a): Fælles mål Tilgået den 15. marts 2016 her: Undervisningsministeriet (2014b): Dansk mål, læseplan og vejledning. Tilgået d. 15. marts 2016 her: Side 35 af 48

36 Bilagene Bilag 1 Kompetenceområder i dansk jf. Bundsgaard m.fl. Kilde: Bundsgaard, Jeppe m.fl. (2009): Kompetencer i dansk s.12, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København (som anført på referencelisten) Side 36 af 48

37 Bilag 2 Kompetencemål for kompetenceområdet Kommunikation Kilde: EMU Danmarks Læringsportal Fælles Mål 2014 It og kommunikation Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Side 37 af 48

38 Bilag 3 Spørgeskemaoversigt 1. Dreng eller pige? 2. Har du arbejdet med sociale medier før i skolen? 3. Hvilke sociale medier benytter du dig af? 4. Hvad bruger du de sociale medier til? 5. Er det vigtigt for dig at få respons på dét, du deler på de sociale medier (likes/kommentarer)? 6. Tænker du over, hvad du skriver og hvilke billeder du lægger op på de sociale medier? 7. Er det vigtigt for dig, hvordan du fremstår for andre på de sociale medier? 8. Taler/skriver du anderledes til folk ansigt til ansigt end på nettet/sociale medier? 9. Har du oplevet nogen ubehagelige situationer i forbindelse med brugen af sociale medier? 10. Har du oplevet at have fortrudt noget, du har skrevet på de sociale medier? 11. Oplever du, at der er regler for, hvordan man kommunikerer på Facebook? 12. Føler du, at du går glip af noget, hvis du ikke er tilgængelig online? 13. Hvor mange venner har du på Facebook, og hvad skal der til for at du godkender en venneanmodning? 14. Hvad ville der ske, hvis du ikke kunne være online overhovedet? 15. Mener du, at dansklæreren har et ansvar for at lære dig om brugen af og kommunikationen på de sociale medier? Side 38 af 48

39 Bilag 4 Lærernes anvendelse af IT i undervisningen Kilde: Bundsgaard, Jeppe, Pettersson, Morten & Puck, Morten Rasmus (2014): Digitale kompetencer. It i danske skoler i et internationalt perspektiv s. 155, Aarhus Universitetsforslag (som anført på referencelisten) Tilgået her: Side 39 af 48

40 Bilag 5 Statistik over elevernes besvarelser Side 40 af 48

41 Side 41 af 48

42 Side 42 af 48

43 Side 43 af 48

44 Side 44 af 48

45 Side 45 af 48

46 Hvor mange venner har du på Facebook, og hvad skal der til, for at du godkender en venneanmodning? 300 Jeg skal kende personen - have snakket med personen før 455 At jeg kender personerne, eller har set dem før, og jeg har er en ide til hvilken slags person, personen er at jeg kan genkende folk og ved hvem de er 614 venner. Jeg skal kende dem. 314 Jeg skal kende personen, eller i hvert fald vide helt sikkert hvem det er. tror omkring 600, og det skal være nogle jeg har mødt Jeg har 942 venner. Jeg godkender en venneanmodning, hvis personen er en i min omgangskreds. har ca 350 venner for at jeg skal godkende en venneanmodning skal jeg ha set eller kende personen i forvejen Jeg har omkring de 650 venner på facebook. For at jeg godkender en venneanmodning skal det være nogen jeg ved hvem er eller har set før. Det skal være nogen hvor hvis jeg blev spurgt om navnet, skal jeg kunne fortælle hvem det er og hvad de laver. 394 venner. at man kender dem 500 at jeg kender personen Jeg har ca. 480 venner. Jeg godkender kun folk jeg enten kender eller ved hvem er. altså bekendte ca. 400, for at jeg skal godkende en venneanmodning skal jeg kende personen og personen skal kende mig 303, skal vide hvem de er, fordi jeg gider ikke at min væg er fyldt med opslag fra folk jeg ikke ved hvem er. 373 Jeg godkender kun den jeg kender vil gerne have mødt dem, eller have et vist antal fællesvenner 470, at jeg kender, eller har mødt personen før 411, jeg skal kende personen/vide hvem an/hun er 600. At jeg ved hvem personen er. Jeg er 511 venner. Jeg godkender en venneanmodning hvis jeg har en relation med personen eller jeg personligt ved hvem det er. Jeg har okay mange venner (597), men jeg godkender kun dem jeg kender eller har bekendskab til omkring 600 hvis jeg kender personen. omkring 700 og nej jeg godkender ikke alle fordi jeg ikke kender dem 336, og jeg skal kende personen før jeg godkender Godkender, hvis jeg kender dem Jeg har ca , og jeg godkender hvis jeg har mange fælles venner med dem eller jeg har set dem før eller mødt dem til fester, sport, konkurrencer osv Jeg har lidt over 100 venner på facebook. Og jeg godkender kun en anmodning, hvis jeg kender personen! At de spørger mig Ved ikke Skal vide hvem personen er jeg har ca. 489 venner jeg skal havde snakket med personen før jeg acceptere 350, at jeg kender personen Omkring 200 tror jeg. Jeg skal kende personen i en vis grad. Jeg ville aldrig sige ja til en person jeg ikke havde set før. Men det er bestemt ikke alle mine venner jeg ville sige "hej" til på et offentligt sted. 500, vide hvor personen kommer fra og hvilke fælles venner vi har. Stiller ikke så høje krav til om vi har mødt hinanden før. cirka 200 fordi jeg kun accepterer dem jeg kender 600. de skal være seje jeg har omkring 1000 venner på facebook, og jeg godkender kun venneanmodninger, hvis det er nogen jeg kender eller har set før, ellers godkender jeg ikke 300 venner have set dem før Jeg accepterer en venneanmodning hvis jeg kender personen/ved hvem det er. 670, Fælles venner eller har mødt personen før. Har nok omkring de 350 venner på fb men efter 9. klasse sletter jeg nok nogle. Nu da jeg er i folkeskolen, har jeg venner fra de forskellige årgange. Men efter vil jeg kun acceptere dem, som jeg faktisk kender Hvis jeg ved hvem de er. 800 de skal være fizz 83. Jeg kender dem. Side 46 af 48

47 Hvad ville der ske, hvis du ikke kunne være online overhovedet? Jeg tror, at jeg vil gå glip af meget men alligevel ikke. Jeg ville nok være mere "til stede". Det ved jeg ikke, jeg tror ikke at der som sådan ville ske noget ved det, jeg bruger det kun hvis jeg keder mig. jeg ville føle der manglede en del af mig. Jeg ville ikke på samme måde kunne være i kontakt med mine venner og følge med i hvad andre laver. Jeg vil nok ikke vide hvad der sker derinde fra andre af for så for jeg bare mere lyst til det, selvom jeg ikke kan. Jeg vil nok heller ikke vide hvad der sker i verden Jeg ville føle at jeg gik glip af en del, fordi det er en måde at følge med i andres liv på. Jeg ville også gå glip af informationer fx i forbindelse med skolen og arrangementer ved det ikke Det ville jeg være træt af, men det er jo bare tidsfordriv, så det ville man nok vænne sig til. så ville jeg nok bare forsætte med det jeg plejer jeg tror det største problem ville være at jeg ikke ville kunne høre musik Jeg ville føle at jeg manglede noget, og det ville tage tid for mig at slappe af. Det ville måske lære mig noget nyt, men jeg vil klart føle at jeg gik glip af noget. jeg vil nok ikke vide noget, som helst om hvad der sker rundt i i verden. vil nok også ikke kunne være med socialt i klassen eller med mine venner så ville jeg bliver paranoid Tror ikke der ville ske så meget. ingen betydelige ting men jeg vil ikke være helt så opdateret på hvad der sker både i min omgangs kreds og ude i verdenen så vil jeg have en masse ekstra tid jeg ville nok få mere ud af livet :)))) ingenting, damerne skulle nok finde en måde at finde mig på Jeg ville nok kede mig nogle gange Jeg ville finde på andre ting at bruge min tid på Jeg tror ikke der ville ske det store. Mange af dem jeg skriver meget med på nettet, ser jeg jo også tit i virkeligheden. Hvis kontakten ikke kan holdes uden internet, har båndet nok bare ikke været så stærkt som man troede. Så ville jeg have det rart med at mobilen ikke hele tiden brummer. - Der sker jo også mange ligegyldige ting på Facebook. Det er fint for mig, men det er altid rart at kunne være det så havde jeg ingen profil på sociale medier så ved jeg ikke hvad mine venner laver ikke noget. Ville nok kede mig i få situationer Det har jeg prøvet før.. Det er selvfølgelig nedern men hvis det er noget "vildt" der er sket, får man det automatisk afvide, da ens venner snakker om det så. Der ville ikke ske det helt store. Hvis jeg vil i kontakt med andre, så må jeg vel opsøge dem. dø Ved ikk Jeg ville være mere afslappet, men samtidig også gå glip af meget intet. ved ik Jeg ville højst sandsynligt have et mere afslappet liv. Og jeg ville nok heller ikke være helt afskåret fra omverden.. men nogle ting ville jeg ikke være opdateret på. Jeg gad godt at prøve det, tror jeg ville være mere tilstede i f.eks. samtaler. Tror jeg overlever. Får nok tid til andre ting som f.eks. at læse. så ville jeg nulstille min kode ved ikke Jeg tror ikke rigtigt der vil ske noget, jeg tror bare jeg vil få sværere ved at få kontakt til mine venner Jeg ville være lang mere social med mine venner Gå glip af hvad der sker? Hvis jeg har prøvet at være online før, så ville jeg nok blive lidt deprimeret i de første par uger/måneder. Men hvis jeg ikke havde prøvet det før, så ville der jo self. ikke være noget galt. Men alt i alt så går livet jo videre. Jeg vil nok finde en anden måde at holde kontakten med folk. Ved det ikke så ville jeg nok have svært ved at kontakte mine browzz Ikke en skid. Side 47 af 48

48 Side 48 af 48