Activity based costing i den offentlige sektor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Activity based costing i den offentlige sektor?"

Transkript

1 Marts 2002 Activity based costing i den offentlige sektor? Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen Handelshøjskolen i Århus En af økonomistyringens hovedopgaver er at holde styr på organisationens omkostninger. Dermed er omkostningsregnskabet en central del af enhver organisations økonomistyring. Ved hjælp af budgetlægning og udgiftsstyring holdes der styr på, hvad der bruges, og hvem der afholder udgifterne, men for at afgøre hvad det koster at udføre forskellige aktiviteter, fremstille produkter eller stille serviceydelser til rådighed, er det nødvendigt af foretage en omkostningsfordeling. Både for at håndtere de udgifter der afholdes indenfor den aktuelle periode og for at relatere investeringer til de aktiviteter, der udføres i de kommende perioder. Hvorfor et omkostningsregnskab? Der er en langt længere tradition for at beskæftige sig med omkostningsregnskaber i den private sektor, fordi disse danner grundlag for prisfastsættelser, tilbud, investeringsbeslutninger osv. Sådanne overvejelser har traditionelt ikke været centrale i den offentlige sektor, men med stigende krav til at fungere på såkaldte markedsvilkår, til at kunne dokumentere omkostninger ved den service, der ydes, samt til at aflægge regnskaber herfor, udviskes grænserne for økonomistyring i den offentlige og private sektor gradvist. Hertil kommer at en lang række beslutninger om rationaliseringer og udliciteringer kræver korrekt information om organisationens omkostningsstruktur. Kritikken af omkostningsregnskaberne I de seneste år har de traditionelle regnskabssystemer været kraftigt kritiseret (f.eks. Cooper og Kaplan 1988a) for ikke at give ledelsen den information, der kræves for at kunne planlægge, styre og træffe beslutninger. De amerikanske kritikere (Cooper og Kaplan 1988b) har samtidig bidraget med løsningen, nemlig et aktivitetsbaseret omkostnings- eller regnskabssystem, der også herhjemme er blevet kendt under betegnelsen Activity Based Costing (ABC). Idéen bag ABC er ganske simpel og intuitiv acceptabel, idet der tages udgangspunkt i, at hovedparten af de aktiviteter, 1

2 en virksomhed udfører, har til formål af sikre fremstillingen af varer og tjenesteydelse og derfor bør opfattes som produktomkostninger. Diskussionen er startet i USA, og kritikken har derfor i sagens natur været rettet mod den amerikanske praksis, hvad angår det interne regnskabsvæsen, som herhjemme bedre er kendt fra lærebøgerne, idet variabilitetsregnskaber og dækningsbidragsregnskaber sammenlignet med USA relativt set er langt mere udbredte end fordelingsregnskaber ( full cost systems ). Men anvendelsen af aktivitetsbaserede regnskabssystemer er også særdeles relevant for danske virksomheder både private og offentlige fordi ABC indenfor det interne regnskabs rammer kan supplere med både præcis og relevant information. Herhjemme er det især i de sidste 2-3 år, at mange virksomheder er begyndt at tage denne teknik i brug. Lidt langsommere går det i den offentlige sektor, men hvis der er brug for et mere præcist eller retvisende omkostningsregnskab, er ABC et af økonomistyringens bedste bud. I denne artikel vil vi beskrive grundprincipperne i et aktivitetsbaseret regnskabssystem samt kortfattet skitsere, hvilket potentiale denne form for omkostningsfordeling har i den offentlige sektor. I senere artikler vil der herefter blive givet konkrete eksempler på, hvorledes ABC og beslægtede principper er blevet brugt på forskellige områder i den offentlige sektor. ABC i den offentlige sektor Når der undervises i regnskabsvæsen, er der tradition for at starte med simple og illustrative eksempler med et par produkter, der produceres på forskellige maskiner. Her er litteraturen om ABC ikke nogen undtagelse, men ABC er lige så relevant i servicevirksomheder som i produktionsvirksomheder. Det burde egentlig ikke undre nogen, idet ABC som nævnt af Kaplan og Cooper (1998, side 228) netop fokuserer på service-delen af virksomheden, hvorfor det ikke er nogen væsentlig ændring i modellen at anvende den i virksomheder, der har mere eller mindre karakter af servicevirksomheder og det er her, det bliver interessant i relation til den offentlige sektor. Det er specielt interessant, fordi den offentlige sektors ydelser er kendetegnet ved at omfatte både håndgribelige produkter (f.eks. pas og sygesikringsbevis) og serviceydelser (f.eks. hjemmehjælp og rådgivning), som alle herefter i denne artikel betegnes produkter. ABC blev i starten forbundet med produktionsvirksomheder Når ABC i starten blev forbundet med produktionsvirksomheder, er der formodentlig tre faktorer, der har spillet ind. For det første er anvendelsen af deciderede omkostningsregnskaber traditionelt 2

3 mest udbredt i produktionsvirksomheder, hvor opgaver som lagervurderinger eksempelvis har spillet en rolle, og det var derfor mest oplagt, at det var her, behovet for nye kalkulationsmetoder var mest presserende. For det andet er en stor del af omkostningerne i servicevirksomheder fastlagt på budgettidspunktet, og ændringer i løbet af året afspejler beslutninger, der ofte er overblik over. Som en tredje faktor er mange servicevirksomheder karakteriseret ved, at en væsentlig del af omkostningerne udgøres af løn til medarbejdere, som er i direkte kontakt med kunderne det gælder ikke mindst for konsulenter, advokater, revisorer og mange offentlige institutioner. Hvis man i sådanne virksomheder allerede har et godt indblik, i hvilke sager osv. medarbejderne arbejder på, vil der ikke være nogen nævneværdig gevinst ved at anvende ABC, hvad angår lønomkostningerne. Herhjemme har der indtil videre ikke været tradition for at anvende ABC i offentlige institutioner. Undtagelserne er enkelte virksomheder, der ganske vist er offentligt ejede, men som tilsigtes at fungere på almindelige markedsvilkår, som det er tilfældet med i Post Danmark og DSB. På baggrund af litteraturen er det imidlertid klart, at ABC er mere udbredt i den offentlige sektor i udlandet og naturligvis især i USA. Sundhedssektoren Det område inden for den offentlige sektor, hvor ABC har fundet størst udbredelse er sundhedssektoren, hvor der da også er et stor potentiale for at anvende ABC, for eksempel i forbindelse med effektiviseringer, afregning mellem afdelinger og mellem hospitaler, som grundlag for samarbejdsaftaler etc. Både i England og USA er der mange eksempler på brugen af ABC og herhjemme 1 har ABC også været diskuteret, selvom teknikkerne ikke har fundet direkte indpas i forbindelse med budgetlægning, bevillinger og afregning mellem sygehuse herhjemme. Det interne regnskab Det interne regnskab, der i denne artikel opfattes synonymt med virksomhedens omkostningsregnskab, skal løse en række opgaver, hvoriblandt kan nævnes (a) periodisk præstationsvurdering, der typisk foretages på baggrund af mængde- og prisstandarder og beregning af varianser, (b) fordeling af omkostninger af hensyn til prisfastsættelser, forskellige kalkulationer, alternativberegninger mv., samt (c) plan- og budgetlægning. 3

4 Traditionelle omkostningsregnskaber De traditionelle omkostningsregnskaber kan siges at være baserede på den forudsætning, at omkostninger er en umiddelbar konsekvens af, at virksomheden producerer varer eller tjenesteydelser. Derfor henføres råvareomkostninger, direkte arbejdsløn og andre direkte omkostninger til produkter, mens alle andre omkostninger grupperes som kapacitetsomkostninger, der opfattes som faste eller indirekte omkostninger. Disse omkostninger, der ikke varierer direkte med produktionsmængden, vil man typisk enten helt undlade at fordele til produkter (f.eks. fordi man anvender et bidragsprincip) eller fordele efter et mål for produktionsvolumen; begge principper med velkendte fordele og ulemper, der ikke skal diskuteres detaljeret i denne artikel. Aktivitetsbaserede omkostningsregnskaber Til forskel herfra bygger ABC-systemer på to grundantagelser. For det første opfattes omkostninger som en følge af, at der udføres aktiviteter (produktionsplanlægning, produktion, lagerhåndtering, kundeadministration osv.), og for det andet udføres aktiviteter på grund af omkostningsobjekter (kunder, serviceydelser, produkter m.v.). Derfor fordeles omkostninger først til aktiviteter og herefter til omkostningsobjekter på baggrund af deres anvendelse af virksomhedens aktiviteter. Forvridning af omkostningsfordelingen Når omkostningsregnskaber designes er præcision et relativt begreb. En række faktorer kan reducere præcisionen eller introducere fejl i omkostningsfordelingen. Man taler sædvanligvis om forvridninger. Det kan typisk dreje sig om: 1. At omkostninger fordeles til produkter, som de ikke vedrører (f.eks. fordeling af forskning og udvikling eller ledig kapacitet til periodens produktion). 2. At omkostninger ikke fordeles til omkostningsobjekter, som de vedrører (f.eks. manglende fordeling af salg og administration, returnerings- og garantiomkostninger m.v. til kunder). 3. At omkostninger ikke fordeles til en del af virksomhedens produktion (f.eks. rådgivning eller informationsskrivelser, der ikke prisfastsættes, men hvis omkostninger forventes dækket af den øvrige produktion). 4. At indirekte omkostninger fordeles upræcist, f.eks. fordi fordelingsnormerne (belastningssatserne) ikke er rigtige, eller fordi fordelingen sker efter en faktor, som omkostningerne ikke varierer proportionalt med. 5. At sambestemte omkostninger fordeles (hvilket altid vil være præget af tilfældigheder). 4

5 Optimal præcision? Mange af de nævnte forvridninger kan reduceres eller undgås ved et omhyggeligt systemdesign. Men det er ikke sikkert, at omkostningerne til et mere komplekst omkostningssystem kan opveje fordelene herved. Generelt vil designet af det bedste system afhænge af omkostninger ved design og vedligeholdelse, graden af konkurrencemæssigt pres, som virksomheden står overfor, samt kompleksiteten i virksomhedens produktionsproces og produktportefølje. Traditionelle omkostningssystemer Sædvanligvis henføres virksomhedens direkte omkostninger i form af komponenter, råvarer, direkte arbejdskraft direkte til de producerede produkter. Heraf udtrykket direkte omkostninger. De øvrige omkostninger, der ofte betegnes med samlebegrebet indirekte omkostninger eller som kapacitetsomkostninger, fordeles ved hjælp af en to-trins procedure i omkostningsregnskabet. To-trins proceduren De fleste virksomheders omkostningssystemer kan beskrives ved to-trins proceduren, som vist i Figur 1. I det første trin fordeles indirekte omkostninger til omkostningscentre, mens de akkumulerede omkostninger fordeles til produkter i det andet trin. Det første trin har til formål at fordele alle omkostninger (kvalitetskontrol, driftsledelse, lagerstyring, omstilling mv.) til de udførende omkostningscentre. Strukturen i fordelingen kan variere fra forholdsvis simple procedurer til meget komplekse fordelinger i flere tempi. Figur 1 skal opfattes som et eksempel på, hvorledes et traditionelt regnskabssystem opererer. Figuren viser, hvorledes indirekte omkostninger (energi, telefon, lokaler mv.) fordeles til de forskellige serviceydelser. I det første trin fordeles de indirekte ressourceomkostninger til de udførende omkostningscentre, hvorefter de aggregerede omkostninger i omkostningscentrene fordeles til produkter ved anvendelse af enhedsproportionale fordelingsnøgler som for eksempel direkte arbejdskraft. 5

6 cost Overhead cost center cost Overhead cost center. cost Overhead cost center Fordeling på Trin 1 Produktion cost cost center Produktion cost cost center Produktion cost cost center Fordeling på Trin 2 F.eks. arbejdstimer F.eks. maskintimer Direkte arbejdskraft Direkte materialer Produkter Figur 1: To-trinsproceduren i et traditionelt regnskabssystem (Cooper og Kaplan 1998). Fordelingsnøgler i traditionelle regnskabssystemer Fordelingen af omkostningscentrenes omkostninger på produkter i 2. trin foretages typisk ved, at der beregnes en belastningsgrad, som angiver forholdet mellem de budgetterede, akkumulerede omkostninger i omkostningscentre og den budgetterede aktivitetsmængde. De indirekte omkostninger kan herefter fordeles mellem produkterne ved at multiplicere hver enkelt omkostningscenters belastningsrate med fordelingsnøglen for hvert produkt. Der er ovenfor taget udgangspunkt i, at de indirekte omkostninger i det traditionelle regnskabssystem fordeles efter budgetterede omkostninger og aktiviteter. Tilsvarende fordeling kan foretages i henhold til faktiske omkostninger og faktisk aktivitet, og der kan på baggrund heraf ex post beregnes varianser på sædvanlig vis. Aktivitetsbaserede regnskabssystemer Traditionelle omkostningssystemer fungerer godt, når det drejer sig om at bestemme de ressourcer, der forbruges proportionalt med produktionsmængden (dvs. antallet af fremstillede produkter, behandlede sager etc.): direkte løn, materialer mv. Men som bekendt varierer forbruget af en lang 6

7 række andre ressourcer ikke med produktionsmængden. Det er særlig markant i højteknologiske virksomheder og i mange former for serviceproduktion. Og i særdeleshed også i hovedparten af den offentlige sektor. Virksomheden står derfor over for valget mellem at overvælte de indirekte omkostninger på produkter (omkostningsobjekter) efter en eller flere proportionalitetsfaktorer, typisk arbejdsløn eller produktionsvolumen, helt at undlade fordeling af indirekte omkostninger eller måske at vælge en mellemform. Men med stigende kapacitetsomkostninger bliver enhver beslutningstagen uden hensyntagen til fordeling heraf mere eller mindre famlende. Ligeledes kan en forvreden fordeling (jf. ovenfor) af kapacitetsomkostningerne til produkter ikke sikre korrekte beslutninger. Det er dette dilemma, der har dannet baggrund for udviklingen af aktivitetsbaserede omkostningsregnskaber, og som har sikret udbredelse af ABC i virksomheder verden over i en sådan grad, at ABC nu er standardmateriale i de fleste lærebøger inden for internt regnskabsvæsen ( management accounting og cost accounting ). ABC er ikke et edb-program Et ABC-system er ikke et edb-program, der anskaffes og installeres, men derimod et internt regnskabssystem, der tilpasses den enkelte virksomhed. Derfor findes der heller ikke ét bestemt regnskabssystem, der kan betegnes som det virkelige eller rigtige ABC-system. I realiteten ses anvendelse af en mængde forskellige systemer, der deler visse fællestræk, og som alle må betegnes som ABC-systemer. Strukturen i et ABC-system Figur 2 viser strukturen og grundprincipperne i et ABC-system, hvor støtteafdelingernes omkostninger fordeles til de aktiviteter, der udføres (administration, koordinering af medarbejdere mv.). Aktivitetsomkostningerne henføres herefter til produkter i andet trin på baggrund af de enkelte produkters træk på aktiviteten. Selvom det skitserede ABC-system ligesom de traditionelle omkostningssystemer (jf. Figur 1) også kan opfattes som en to-trins procedure, er både omkostningscentrene og overvæltningsmetoden en ganske anden i et ABC-system, hvor designet først og fremmest fokuserer på aktiviteter. 7

8 $ Ressource udgifter $ Ressource udgifter. $ Ressource udgifter Ressource cost drivers Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Activity cost drivers Direkte arbejdskraft Direkte materialer Omkostningsobjekter: produkter, kunder mv. Figur 2: To-trinsproceduren for omkostningsfordeling i et ABC-system (Cooper og Kaplan (1998) Aktiviteterne Det vigtigste skridt i implementeringen af et ABC-system er fastlæggelse af hvilke aktiviteter, der udføres i organisationen samt disse aktiviteters karakteristika, herunder specielt valg af cost drivere. Definitionen af aktiviteter vil afhænge af, hvorledes systemets information skal anvendes. Skal ABC-systemet støtte prisfastsættelse eller omkostningsreduktion? Eller har systemet et helt andet formål?. For en sagsbehandlende styrelsen kunne eksempler på aktiviteterne omfatte: oprettelse af sag, sagsbehandling, besvarelse af henvendelse, afslutning af sag osv. Fordeling af aktivitetsomkostninger Aktivitetsomkostningerne kan (jf. Cooper et al. 1992) fordeles til omkostningsobjekter på tre måder: direkte fordeling, estimering og arbitrær fordeling. Den mest præcise fordeling sker ved direkte fordeling, men det er sædvanligvis kun direkte materiale og arbejdskraft, der kan fordeles direkte efter forbrug og i nogle former for servicevirksomhed kan stort set ingen omkostninger forbindes med produkter. 8

9 Det er et væsentligt mål med ABC-systemer at reducere omfanget af arbitrær fordeling ved anvendelse af fordelingsnøgler, som ikke har nogen sammenhæng med forbruget af ressourcer. Derfor baseres fordelingen som regel på en estimering af sammenhængen mellem aktivitetsomkostninger og omkostningsobjekter. Cost drivere I ABC-systemer foretages overvæltningen af omkostninger til omkostningsobjekter som vist i Figur 2 ved hjælp af fordelingsnøgler, der afspejler den kausale sammenhæng mellem ressourceforbrug og omkostningsobjekter. Disse fordelingsnøgler, der betegnes cost drivere, er et af kendetegnene ved aktivitetsbaserede regnskabssystemer. Det er ved at anvende flere forskellige cost drivere, at ABC-systemer opnår større præcision end traditionelle regnskabssystemer, der oftest kun anvender et par forskellige fordelingsnøgler. I praksis vil det på grund af omkostninger forbundet med design, registrering mv. dog være hensigtsmæssigt at anvende så få cost drivere som muligt, således at omkostningerne ved nogle aktiviteterne fordeles samlet ved hjælp af fælles cost drivere. Ved designet af et ABC-system kan der anvendes flere forskellige typer cost drivere. Sædvanligvis (jf. Cooper og Kaplan 1991a; Cooper et al. 1992) anvendes enten såkaldte transaktions- eller varighedsdrivere. Transaktionsdrivere, der afspejler antallet af gange en aktivitet udføres, kan anvendes, når alle produkter (eller kunder) trækker på aktiviteten på samme måde. For eksempel, hvis behandlingen af en kundeordre stort set er den samme aktivitet, uanset hvem kunden er, eller hvis omstillingen af en maskine er uafhængig af, hvad der skal produceres på den. Den anden hyppigt anvendte type cost driver er varighedsdrivere, der afspejler varigheden af den tid, det tager at udføre aktiviteten. Hvis aktivitetens varighed varierer mellem forskellige produkter (eller kunder), bør varighedsdrivere anvendes. Det kan for eksempel være, hvis bestemte opgaver nogle gange kun kræver få minutter at udføre,, mens de i andre situationer varer adskillige timer, eller hvis behandlingen af nogle ansøgninger tager meget lang tid, mens andre blot er ekspeditionssager. Valget mellem en varighedsdriver og en transaktionsdriver for en given aktivitet er et trade-off mellem præcision og systemomkostninger. I tilfælde, hvor hverken antallet af gange eller varigheden af aktiviteten kan afspejle aktivitetsomkostningerne korrekt, kan det være nødvendigt at henføre omkostningerne direkte til omkostningsobjekter ved anvendelse af arbejdssedler, edb-registreringer mv. Det kan for eksempel 9

10 være nødvendigt ved visse former for komplekse test- og inspektionsprocedurer (jf. Cooper et al. 1992). Den hierarkiske ABC-model I en sagsbehandlende styrelse udføres en del aktiviteter i forbindelse oprettelse af sager, mens andre aktiviteter, vil være fælles for sagstyper, som for eksempel asylansøgning, visumansøgning eller ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, hvis man har Udlændingestyrelsen i tankerne, men uafhængig af antallet af sager, der behandles. Visse aktiviteter som f.eks. overordnet planlægning, ledelse o.l. vil derimod være uafhængige af aktivitetsniveauet både mængden af sager og antallet af forskellige sager, der behandles. Det kan generelt observeres, at virksomhedens aktiviteter kan klassificeres i et antal kategorier afhængig af, hvorledes virksomhedens udgifter varierer med aktiviteterne. Mange produktionsvirksomheder har for eksempel fundet den hierarkiske kategorisering (jf. Cooper og Kaplan 1991b), der vises i Figur 3, anvendelig. Produktomkostninger Virksomhedsbevarende Virksomhedens ledelse Vedligeholdelse af bygninger Forsikringer Markedsføring (?) Produktbevarende aktiviteter Serierelaterede aktiviteter Vedligeholdelse af processpecifikat. Produktforbedringer Markedsføring Edb-systemer (?) Setup/opstilling Materialeflytninger Indkøbsordrer Kontrol/inspektion Indtjening Aktiviteter på på enhedsniveau Direkte arbejdskraft Materialer Maskintimer Energi Figur 3. Den hierarkiske ABC-model af virksomhedens aktiviter (Cooper og Kaplan 1991a). 10

11 De fire kategorier: enhedsbestemte aktiviteter, serieaktiviteter, produktbevarende aktiviteter og virksomhedsbevarende aktiviteter karakteriseres på følgende måde: Enhedsbestemte aktiviteter, der udføres hver gang en enhed produceres (f.eks. en sagsbehandling) og dermed varierer proportionalt med produktionen/salget (f.eks. antal ansøgninger). Eksempler på enhedsbestemte aktiviteter er indtastning af oplysninger i edbsystemer ved oprettelse af en sag, overfladebehandling af komponenter eller registreringer ved hvert besøg hos lægen. Serieaktiviteter, der udføres hver gang, der produceres en serie. Omkostningerne ved disse aktiviteter er ikke afhængige af hvor mange enheder, der produceres, men associeres med igangsættelsen af en serie. Typiske eksempler er omstilling af maskiner, inspektion af de første enheder i en serie eller indlæring af nye procedurer, men aktiviteter, der foretages dagligt, kan også opfattes som serieaktiviteter. Produktbevarende aktiviteter, der udføres for, at de enkelte produkter kan produceres, sagstyper kan udføres etc. Denne type aktiviteter kunne omfatte vedligeholdelsen af en bestemt der skal bruges til at behandle særlige sagstyper. Virksomhedsbevarende aktiviteter, der udføres for at støtte virksomhedens produktion på et overordnet plan. Disse omkostninger, der er uafhængige af produktionsomfanget, omfatter for eksempel visse former for planlægning, generel administration, belysning etc. Omkostninger til produktbevarende aktiviteter kan principielt fordeles på de enkelte producerede enheder, men omkostningerne er uafhængige af den producerede mængde og ud fra den betragtning faste omkostninger. Omfanget af virksomhedsbevarende aktiviteter er ofte et spørgsmål om aggregeringsniveau, hvad angår produkter. Hvis analysens fokus ændres, eksempelvis fra produkter til produktlinjer, vil flere omkostninger typisk kunne overvæltes hertil. Endelig er der ikke noget i vejen for, at produktlinjer kan indskydes som et ekstra niveau i Figur 3. Den viste hierarkiske model er udviklet i produktionsvirksomheder. For andre virksomhedstyper kan der med fordel defineres andre hierarkier, som tager hensyn til for eksempel kunder, distributionskanaler og markeder. 11

12 Udvikling af et ABC-system Udviklingen af et aktivitetsbaseret regnskabssystem sker sædvanligvis ved en proces, der involverer en række karakteristiske og adskilte trin: 1. Identifikation af aktiviteter. Selvom der i praksis kan identificeres et næsten ubegrænset antal aktiviteter, vil de fleste virksomheders første ABC-system være konstrueret med forskellige aktiviteter. 2. Klassificering af aktiviteterne i henhold til det niveau i hierarkiet hvormed de varierer. Hvis opdelingen i figur 3 anvendes, drejer det sig om enhedsafhængige aktiviteter, serieaktiviteter, produktbevarende aktiviteter og virksomhedsbevarende aktiviteter. 3. Konstruktion af aktivitetscentre. Hvis en række aktiviteter tilsammen udgør en proces, der anvendes ens for alle omkostningsobjekter (produkter), kan disse aktiviteter behandles under ét som et aktivitetscenter. På denne måde simplificeres systemets design, og integrationen af ABC-systemet med andre procesorienterede tiltag, f.eks. BPR og Balanced Scorecard, fremmes. 4. Identifikation af ressourcer; hvilket som regel kan tage udgangspunkt i virksomhedens kontoplan: arbejdskraft, materialer, komponenter, energi, edb, udstyr osv. fordelt på afdelinger mv. 5. Henføring af ressourceomkostninger til aktiviteter (dvs. fordelingen i to-fasemodellens 1. trin). Omkostninger forbundet med ressourcer, f.eks. sagsbehandlere eller energiforbrug, kan principielt henføres til aktiviteter på tre måder. Enten kan det ske direkte i henhold til det faktiske forbrug, hvilket er den mest præcise metode. Det kan for eksempel gøres ved at måle energimængden forbrugt af maskiner. Hvis direkte måling ikke er mulig eller er for dyr, kan ressourceomkostninger for hver aktivitet estimeres ved surveys, interviews eller lignende, og endelig kan der som den mindst foretrukne mulighed foretages en arbitrær fordeling. 6. Identifikation af omkostningsobjekter; hvilket her antages at være produkter, men mere generelt kan være kunder, distributionskanaler, serviceydelser, projekter mv. Det er væsentligt at identificere alle produkter, der produceres, ved anvendelse af de ressourcer, hvis omkostninger fordeles. Hvis nogle produkter ikke medtages, vil der fordeles for store omkostninger til de øvrige produkter. 12

13 7. Sammenkædning af omkostninger og omkostningsobjekter (dvs. fordelingen i to-fase modellens 2. trin), som kan ske på samme måde som ressourceomkostninger fordeles til aktiviteter: direkte, ved estimering eller arbitrært. Enkelte omkostninger kan henføres direkte til produkter; det drejer sig typisk i produktionsvirksomheder om, hvad vi opfatter som direkte materiale og lønomkostninger. Da arbitrære fordelinger ikke bidrager med indsigt i omkostningsstrukturen, vil man normalt søge at estimere forbindelsen mellem aktivitetsomkostninger og omkostningsobjekter. ABC er et inspirationsværktøj Lad det være sagt med det samme, at et ABC-system ligesom andre regnskabssystemer i sig selv ikke bidrager med andet end data. Hvis ikke nogen anvender systemets data kreativt og effektivt, kan det være spild af tid at udvikle et sådant system. Systemets omkostninger er håndgribelige, mens fordelene kan være særdeles luftige, hvis der ikke er vilje til at udnytte dem i organisationen. Aktivitetsbaseret information har potentiale til, at projektgrupper og beslutningstagere kan inspireres til nye og innovative skridt. På den måde kan ABC ses som et værktøj til forandringsledelse og understøttelse af igangværende initiativer omkring Just-in-Time, TQM, BPR, Balanced Scorecard mv. Mange virksomheder har da også indført aktivitetsbaserede regnskabssystemer netop for at kunne vurdere betydningen af sådanne præstationsfremmende tiltag. At være nogenlunde præcis Noget af det første vi lærer om regnskaber er, at de skal stemme. Det gælder både i det dobbelte bogholderi, og når årsregnskabet opstilles. Det interne regnskab skal også stemme, selvom det i praksis er et mere fleksibelt begreb. Regnskabsvæsen fordrer desuden krav om præcision, hvis ikke bilag registreres korrekt, stemmer regnskabet ikke. Når man arbejder med økonomistyringssystemer, er det imidlertid nødvendigt at erkende, at selvom punktlighed og præcision er en dyd, så er det også en illusion, når der foretages omkostningsfordelinger. Men det har man en tendens til at glemme, når først fordelingerne er fortaget, og man begynder at bruge omkostningsinformation til træffe beslutninger efter. Det er derfor vigtigt af tænke sig om, når omkostningsregnskabet designes og det er også derfor, at det er vigtigt nogle gange at være en smule pragmatisk og huske på den grundregel, som ofte nævnes i relation til ABC: its better to be approximately right than exactly wrong. Udgangspunktet for de fleste ABC-projekter er, at man reelt set ikke har nogen eller i det mindste 13

14 en ret mangelfuld viden om det, som projektet drejer sig om, hvad enten det er produktomkostninger, afregningspriser eller noget helt tredje. To centrale spørgsmål er derfor i praksis, for det første hvad er det for en præcision, der kræves af den information, der er brug for, og for det andet hvor ofte, har man brug for den. ABC med forskellige formål Hvis årsagen til, at der gennemføres et ABC-projekt, er at opnå viden om, hvad det koster at behandle de forskellige typer sager, så er en væsentlig del af udbyttet muligvis procesanalysen, der klarlægger, hvilke aktiviteter der er forskellige mellem de forskellige sagstyper. Dette kan så i den videre analyse kombineres med kritiske faktorer i relation til de forhold, der har betydning for aktiviteternes gennemførelse, f.eks. fejlprocenter etc.. Inden man går i gang med at designe ABCsystemet, er det derfor vigtigt at være helt klar over, hvad formået med projekter er, så man ved, om det er de lavthængende æbler, der skal plukkes, eller der skal plantes en ny plantage. Husk også, at ABC ikke er en erstatning for finansbogholderiets kontoplan, men der imod skal opfattes som en teknik til at oversætte registreringen af udgifter til et format, der hjælper til at træffe beslutninger på et relevant grundlag (jf. Cokins 1999). Relevans for virksomhedens ledelse Et forbedret regnskabssystem er ikke et mål i sig selv. Målet er at kunne træffe bedre beslutninger, og systemet er derfor reelt set kun forbedret, hvis dets information kan give grundlag for, at der træffes beslutninger, der forbedrer organisationens situation og dens evne til at løse de opgaver, der er ens formål. Ændringer i brugerbetaling Informationen fra ABC-systemet kan eksempelvis give anledning til, at betaling for ydelser ændres, idet en forbedret omkostningsinformation vil give et mere retvisende billede af, hvad et produkt egentligt koster og dermed et bedre overblik over den enkelte institutions faktiske omkostningsniveau. Ændringer i aktiviteter Den aktivitetsbaserede omkostningsinformation kan også give anledning til ændringer i de aktiviteter, der udføres for at fremstille og levere produkter. Det kan for eksempel være ved at reducere antallet af gange, som omkostningskrævende aktiviteter udføres. På samme måde kan 14

15 klager og visse dele af behandlingssprocessen måske med fordel samles periodisk frem for at blive behandlet løbende. Den mere præcise information om aktivitetsomkostninger kan også give anledning til, at der tages initiativer med henblik på at effektivisere omkostningskrævende aktiviteter. For eksempel kan det måske være fordelagtigt at reducere behandlingstiderne, investere i produktivitetsfremmende teknologi mv. Udnyttelse af ledig kapacitet Når mængden af aktiviteter reduceres og effektiviteten øges, skabes der mulighed for, at den ledige kapacitet (overskydende aktivitet) kan anvendes på andre områder. Alternativt kan de ressourcer, der medgår til at opretholde den overskydende aktivitet, på længere sigt reduceres. Men det er væsentligt, at ledelsen ved at anlægge et aktivitetssyn allerede i plan- og budgetlægningen kan vurdere de aktivitetsmæssige konsekvenser af ændringer i kunde- og produktsammensætning, introduktion af nye produkter, procesforbedringer, ny teknologi mv. Øvrige anvendelsesområder Som antydet kan ABC integreres med institutionens øvrige ledelses- og styringssystemer og underbygge eller støtte en lang række opgaver og beslutninger. Eksempelvis kan ABC anvendes i beslutningsprocesser, der vedrører brugerbetaling, udlicitering mv. Desuden kan den præcise omkostningsinformation anvendes i forbindelse med produktdesign og generelt i forbindelse med procesforbedrende aktiviteter i organisationen (TQM, BPR osv.). Afsluttende bemærkninger En forsigtig konklusion er nok, at det ofte fremhæves, at ABC er et godt værktøj i den offentlige sektor, men at den reelle anvendelse er mere sparsom. Sandheden er nok også, at den offentlige sektor er så forskelligartet, at der ikke kan drages en samlet konklusion, og det afgørende ikke er virksomhedens ejerforhold, men om det styrings- eller ledelsesbehov, man står med, på fornuftig vis kan adresseres med ABC, om der er andre mere egnede værktøjer, samt hvordan ABC bringes til anvendelse. De særlige forhold i den offentlige sektor Der er mange forskellige typer offentlige organisationer, men de kendetegnende faktorer vil som regel være, at de ikke drives med indtjening for øje, og at de er under politisk indflydelse. 15

16 Hertil kommer forskellige faktorer, der kan være mere eller mindre til stede, og som ikke er snævert relateret til, at virksomhederne er offentlige : at produktion eller ydelser kan være vanskelige at definere, og at det ofte er vanskeligt eller umuligt at adskille ydelserne fra hinanden. at det kan være vanskeligt eller umuligt at værdiansætte ydelserne (men man kan beregne omkostningerne ved at stille ydelserne til rådighed). at institutionerne ofte har forskellige mere eller mindre uklare formål samtidig og det giver en skævvridning af omkostningerne kun at fordele omkostninger til de mest klart definerbare ydelser. at medarbejdergrupper og -organisationer har relativt stor indflydelse. Når et økonomistyringssystem designes, er der altid en række særlige omstændigheder, der skal tages hensyn til og det gælder også i den offentlige sektor. Men udgangspunktet er, at teknikkerne, således som de er beskrevet i denne artikel, stadig er gyldige. I de situationer, hvor man vil anvende ABC som grundlag for at fordele interne serviceafdelingers omkostninger til andre afdelinger, er der principielt ingen forskel på om dette foretages i en offentlig eller en privat virksomhed, hvilket eksempelvis fremgår af f.eks. Granof et al. (2000) samt af erfaringerne fra sundhedssektoren (Baker 1998). En sådan fordeling af omkostninger kunne danne grundlag for budgetmæssig udligning mellem afdelinger eller blive benyttet som en del af beslutningsgrundlaget ved udlicitering af opgaver eller procesrationalisering eller som omkostningsdokumentation i forbindelse med brugerbetaling. Når der lige ses bort fra interne afregningsprissystemer, der også kan være baserede på ABC, er det sjældent, at der automatisk tages beslutninger på grundlag af en omkostningsfordeling. Det gælder både for private og offentlige virksomheder, at omkostningsberegninger sammen med anden information og under hensyntagen til de konkrete omstændigheder inddrages i beslutningstagen. Derfor er det langt fra givet, at et ABC-projekts succes skal vurderes i relation til, hvorledes det bruges i det daglige. Litteratur Ankjær-Jensen, A. (1995): Anvendelsmuligheder for aktivitetsbaserede omkostningsanalyser i sygehusvæsenet, Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, Vol. 7, pp

17 Ankjær-Jensen, A., T. Sejr, T. Bilde, J.F.S. Birch, S. Boesby, L. Berner og S. Årslev (1995): Omkostningsstudie af operations- og anæstesifunktionen, Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, Vol. 8, pp Baker, J. (1998): Activity-based costing and activity-based management for health care. Gaithersburg: Aspen Publishers. Cokins, G. (1999): Learning to Love ABC, Journal of Accountancy, August, pp Capettini, R., C. W. Chow og A. H. McNamee (1998): On the Need and Opportunity for Improving Costing and Cost Management in Healthcare Organizations, Managerial Finance, Vol. 24, No. 1, pp Christensen, J. (1995): Økonomistyring under nye udfordringer, Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, Vol. 10, pp CIMA (1993): Activity based costing and its application in the NHS, London: Chartered Institute of Management Accountants. Cooper, R. og R.S. Kaplan (1988a): How cost accounting distorts product costs, Management Accounting, April, pp Cooper, R. og R.S. Kaplan (1988b): Measure Cost Right: Make the Right Decisions, Harvard Business Review, Vol. 5, pp Cooper, R. og R.S. Kaplan (1991a): Profit priorities from Activity-Based costing, Harvard Business Review, May-June, pp Cooper, R. og R.S. Kaplan (1991b): The Design of Cost Management Systems: Text, Cases, and Readings, Englewood Cliffs: Prentice-Hall. Cooper, R., R.S. Kaplan, L.S. Maisel, E. Morissey og R.M. Oehm (1992): Implementing Activity- Based Cost Management: Moving from Analysis to Action, Montvale: Institute of Management Accountants. Granof, M.H., D.E. Platt og I. Vaysmann (2000): Using activity-based costing to manage more effectively, Grant Report, The PricewaterhouseCoopers Endowment for the Business of Government. 17

18 Kaplan, R.S. og R. Cooper (1998): Cost & Effect. Using Integrated Cost Systems to Drive Profitability and Performance, Boston, MA: Harvard Business School Press. King, M, I. Lapsley, F. Mitchell og J. Moyes (1994a): Costing Needs and Practices in a Changing Environment: The Potential for ABC in the NHS, Financial Accountability & Management, Vol. 10, No. 2, May, pp King, M, I. Lapsley, F. Mitchell og J. Moyes (1994b): Activity based costing in hospitals: A case study investigation, The Chartered Institute of Management Accountants, London. Larsen, J. og U. Slothuus (1999): Methodological issues when using activity based costing to determine treatment costs in a Danish Hospital, Working paper, Department of Management, Odense University. Slothuus, U. (2001): Economic Evaluation in Health Care: Issues in costing and willingness to pay measures with applications to arthritis and heart disease, ph.d.-.afhandling, Syddansk Universitet Slothuus, U. og J. Larsen (2001): Cost of stable angina pectoris. Health Economics Paper, Vol. 4, Department of Management, Odense University. 1 Se Christensen (1995), Ankjær-Jensen (1995), Ankjær-Jensen et al. (1995), Larsen og Slothuus (1999), Slothuss (2001) samt Sluthuus og Larsen (2001). 18

Activity Based Costing

Activity Based Costing Activity Based Costing Activity Based Costing af BDO-professor, cand.oecon., ph.d, Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor, cand.oecon. Poul Israelsen, pi@iprod.auc.dk,

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Universitetsparken DK-8000 Aarhus

Læs mere

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed Activity Based Costing i en Balanced Scorecard Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed af Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse,

Læs mere

Skaf viden om omkostningsstrukturen

Skaf viden om omkostningsstrukturen BETINGELSEN FOR AT EFFEKTIVISERE FORSYNINGSKÆDEN Skaf viden om omkostningsstrukturen Samtidig med at vi systematisk effektiviserer produktion og logistik, f.eks. ved at indføre ny automatiseret produktionsteknologi,

Læs mere

Logistik og Økonomistyring Læseplan

Logistik og Økonomistyring Læseplan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse, Efterårssemestret 2007 Logistik og Økonomistyring Læseplan 25. juni 2007 Direktør Carit Andersen Professor Hans Frimor Professor Steffen

Læs mere

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Executive summary Rapporten omhandler Activity Based Costing (forkortet til ABC). Rapporten beskriver ABC

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

Optimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹

Optimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹ FOKUS: SUPPLY CHAIN MANAGEMENT Optimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹ Det er essentielt at udvikle en mere præcis omkostningsinformation, som baserer sig på samme struktur

Læs mere

Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 23 Titelblad Dato: Efterår 2004 Forelæser: Maria Friis Berglind Thorsteinsdottir Charlotta Rosenquist Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne Lund Olesen Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virker økonomistyring?

Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Med jævne mellemrum dukker nye økonomistyringsbegreber og metoder op.

Læs mere

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Implementering af EVA ved hjælp af balanced scorecard og activity

Implementering af EVA ved hjælp af balanced scorecard og activity Juli 2002 / VØS område 3 Implementering af EVA ved hjælp af balanced scorecard og activity based costing Af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d. (pnb@pnbukh.com) Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning

Læs mere

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

Kunderentabilitetsanalyser

Kunderentabilitetsanalyser Kunderentabilitetsanalyser Per Nikolaj D. Bukh Servicestyringsgruppen Institut for Økonomi, Afdeling for Virksomhedsledelse Aarhus Universitet, DK-8000 Aarhus C Tlf. 89 42 15 68 - Fax 86 13 51 32 E-mail:

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Time-Driven Activity Based Costing

Time-Driven Activity Based Costing Time-Driven Activity Based Costing Hvilken påvirkning vil Time-Driven Activity Based Costing have på kundeprofitabiliteten for henholdsvis kundegruppen af Standard- og Special cykler i forhold til traditionel

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios Økonomistyring Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21 Vejleder: Daniel Harritz Andreas Vigen Nielsen Christoffer Spyrisdon Mallios Michael Pedersen Steffen Tilm Nielsen 1 Excecutive Summery Vi har

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel I denne sidste artikel i serien om kontoplanen vises det, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. KONTOPLAN Af professor, Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Omkostningssystemer ABC vs DB

Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Uddannelsessted: Studieretning: AalborgUniversitet HA Almenerhvervsøkonomi Semester 6.semester Projektperiode: 04.02.2008 29.05.2008 Temaramme:

Læs mere

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet Time-Driven ABC Time-Driven ABC nemmere og mere effektive ABC-modeller af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning 1 Sammen med modeller til budgetlægning og resultatopfølgning

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER ET SAMARBEJDE MED HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS OG SAS INSTITUTE A/S, DANMARK STEEN NIELSEN, PALL RIKHARDSSON

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Økonomistyring. Acivity Based Costing. Gruppe 3

Økonomistyring. Acivity Based Costing. Gruppe 3 Økonomistyring Acivity Based Costing Gruppe 3 Titelblad Titel: Semester: Vejleder: Gruppe: ABC-system i en virksomhed HA, 4. semester Christian Nielsen 3 Deltagere: Anamaj Marken Mathiesen Jacob Offersgaard

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

Læseplan. Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer

Læseplan. Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer SDU, Samfundsvidenskab MPM/årgang 2013 3. semester 24. juni 2014 Læseplan Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer Underviser: Professor Terkel Christiansen Målgruppe: Valgfag til studerende

Læs mere

Implementering af afdelingsbaserede strategikort

Implementering af afdelingsbaserede strategikort Karnov HR (artikel 2) / udkast, august 2013 Implementering af afdelingsbaserede strategikort Af lektor Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet & professor Per Nikolaj

Læs mere

Financial Business Partner på 4 dage (Eksamen kan vælges til)

Financial Business Partner på 4 dage (Eksamen kan vælges til) DANSK INSTITUT FOR UDDANNELSE KURSUSBESKRIVELSE: Financial Business Partner på 4 dage (Eksamen kan vælges til) Efter kurset kan du føre en kompetent og konstruktiv dialog med ledelsen omkring de underliggende

Læs mere

økono omistyring Gruppe 6

økono omistyring Gruppe 6 Executive Summary This academic article describes the decision-making considerations regarding the implementation of the cost system Activity Based Costing (ABC). Key findings: - The advantage of an ABC

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

ABC-costing i Handicapcentret i Københavns Kommune

ABC-costing i Handicapcentret i Københavns Kommune ABC-costing i Handicapcentret i Københavns Kommune Viktoria Feldstedt Christian Helvad Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemstilingen... 2 3 Teorivalg... 5 4 Definitioner og forkortelser... 6

Læs mere

Omkostningsfordeling

Omkostningsfordeling Omkostningsfordeling - Valget mellem Activity Based Costing og Time Driven Activity Based Costing Casper Lanng Nicholaj Månsson Olsen Lasse Petersen Thea Svangren Martin Fiedel 26.177. anslag, svarende

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

ABC og Time-Driven ABC

ABC og Time-Driven ABC 8. semester, HDR afhandling Institut for Erhvervsøkonomi Vejleder: Jan Bøllingtoft Forfatter: Søren Grynderup Jensen Regnskabsmetoderne ABC og Time-Driven ABC - deres karakteristika og forskelligheder

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009

Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009 Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 23. september 2009 1 Indhold 1 Forelæsning 1 - d. 3/9-09 3 1.1 Generelt

Læs mere

Activity based costing-

Activity based costing- HA-almen 6 semester Erhvervsøkonomisk institut Opgaveskriver: Marc Nyvang Hassing Eksamensnummer: 300601 Vejleder: Thomas Borup Kristensen Activity based costing- som et værdiskabende aktiv Aarhus universitet

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

FREMTIDENS ØKONOMISTYRING

FREMTIDENS ØKONOMISTYRING M ere end 400 kommunale økonom im edarbejdere og ledere har indtil videre deltaget på uddannelsen. Tilm eld dig efterårsholdet nu! FREMTIDENS ØKONOMISTYRING - Design og udvikling af kommunens økonomiske

Læs mere

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC Af Per Nikolaj Bukh November 2005 Der er nu mere end 15 år siden, at Activity Based Costing (ABC) blev introduceret; og modellen har i sin grundstruktur

Læs mere

ABC-modeller. -udvikling og forskelle

ABC-modeller. -udvikling og forskelle Cand.merc. økonomistyring Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Tim Bønding Eksamensnr: 273799 Vejleder: Steen Nielsen Erhvervsøkonomisk Institut ABC-modeller -udvikling og forskelle Aarhus School of Business,

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Seminar på SAS Falconér, Frederiksberg, den 14. og 15. april 2008 Opnå resultatforbedringer ved ny økonomisk indsigt og brugbar viden ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Nye ABC-modeller

Læs mere

ABC costing ABM Management. ABC.ppt

ABC costing ABM Management. ABC.ppt 1 ABC costing ABM Management ABC.ppt 2 Virksomhedsstyring opgave ABC costing Idegrundlag Planlægning/planer Målsætning Budgettering Politikker Registrering Komme til/falde bort Inspirationsanalyse? Kontrol/revision

Læs mere

Ny økonomistyring i den finansielle sektor: aktivitetsbaserede regnskabssystemer

Ny økonomistyring i den finansielle sektor: aktivitetsbaserede regnskabssystemer Ny økonomistyring i den finansielle sektor: aktivitetsbaserede regnskabssystemer Af Per Nikolaj D. Bukh, Peter Braad Olesen, Niels Peter Mols & Jørn Flohr Nielsen * ) Traditionel økonomistyring udfordres

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 44 Offentligt Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet 1. Indledning og

Læs mere

set i et økonomisk styrings og management perspektiv

set i et økonomisk styrings og management perspektiv Michael Andersen - Copenhagen Business School Lean set i et økonomisk styrings og management perspektiv ma.acc@cbs.dk Michael Andersen - Finansanalytikerforeningen 18. maj 2006 2 Lean Manufacturing Lean

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Maj 2015 Managerial Accounting 1 Primær underviser: Thomas Borup Kristensen - borup@business.aau.dk Omfang: 5 ECTS undervisning i henhold til skema FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Kort beskrivelse af fag:

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Økonomistyring - kan vi det? - kan vi lade være? Slide 1/XX

Økonomistyring - kan vi det? - kan vi lade være? Slide 1/XX Slide 1/XX Slide 2/XX Et bud på en definition af begrebet økonomistyring De processer ledelsen iværksætter med henblik på at træffe bevidst målrettede beslutninger omkring valg af aktiviteter og udnyttelse

Læs mere

Session 1: marts 2010 (internat) Økonomistyringens udfordringer og muligheder Budget-, regnskabs- og bevillingsreformer

Session 1: marts 2010 (internat) Økonomistyringens udfordringer og muligheder Budget-, regnskabs- og bevillingsreformer Session 1: 11.-12. marts 2010 (internat) Modul 1 Modul 2 Økonomistyringens udfordringer og muligheder Budget-, regnskabs- og bevillingsreformer Session 2: 25.-26. marts 2010 Modul 3 Modul 4 Aktivitetsbaseret

Læs mere

En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomi som ex ante og ex post information. Del 2.

En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomi som ex ante og ex post information. Del 2. En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomi som ex ante og ex post information Del 2. En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomi som ex ante og ex post information. Del 2. Af Poul

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?

Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? Teamleder Pernille Moll Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? E-Sundheds observatoriet 12-10-17 Danske Regioners bestyrelse: Vores mål er at opnå de bedst mulige resultater

Læs mere

ACTIVITY-BASED COSTING

ACTIVITY-BASED COSTING ACTIVITY-BASED COSTING - Omkostningsallokering & ledig kapacitet 1. maj 2014 - Aalborg Universitet Økonomistyring 4. semester - Gruppe 39 Vejleder: Michael Jørgensen 20140101: Morten Sejersbøl Munk Jensen

Læs mere

Lær og forstå din ABC

Lær og forstå din ABC Lær og forstå din ABC - en dag om kostgennemsigtighed og økonomistyring Lars Johansen og Thomas Varan Copyright 2004, SAS Institute Inc. All rights reserved. Har ABC en effekt? Undersøgelsen bestod af

Læs mere

Lønsomhedsanalyse af ProHockey

Lønsomhedsanalyse af ProHockey Lønsomhedsanalyse af ProHockey Titelblad Uddannelse: Titel: Kursus: Semester: Vejleder: Erhvervsøkonomi, HA Lønsomhedsanalyse af ProHockey Videregående Økonomistyring & IT 4. semester Jakob Vangsgaard

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Økonomistyring. Fredag den 8. juni 2007 kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Økonomistyring. Fredag den 8. juni 2007 kl SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Økonomistyring Fredag den 8. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder

Læs mere

Den makroøkonomiske udfordring

Den makroøkonomiske udfordring Den makroøkonomiske udfordring Den makroøkonomiske udfordring af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Globaliseringen som fællesnævner Nogle gange betyder det nye

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Aarhus Universitet 3. november Ugeseddel nr. 10

Aarhus Universitet 3. november Ugeseddel nr. 10 Afdeling for Operationsanalyse Omkostninger og Regnskab 2 Institut for Matematiske Fag Søren Glud Johansen Aarhus Universitet. november 2004 Ugeseddel nr. 10 Forelæsningerne onsdag den.11. og fredag den

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Vejledning om omkostningsfordelinger

Vejledning om omkostningsfordelinger Del 2: Metode og design Læsevejledning består af tre mindre vejledninger. De har forskellige fokusområder og kan læses hver for sig. Vejledningens dele Kapitler Målgruppe Del 1 Behovet for omkostningsfordelinger

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Activity-Based Costing som supplement til variabilitetsregnskabet - Med MySQL og SAP Business One

Activity-Based Costing som supplement til variabilitetsregnskabet - Med MySQL og SAP Business One Activity-Based Costing som supplement til variabilitetsregnskabet - Med MySQL og SAP Business One Aalborg Universitet Cand. merc. Økonomistyring 7. semester Gruppe 2 2012 Titelblad Uddannelsesinstitution:

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Seminaropgave 4. semester HA Aalborg Universitet

Seminaropgave 4. semester HA Aalborg Universitet Seminaropgave 4. semester HA 1.05.2014 Aalborg Universitet Mads Kjær Jakobsen Jonas Rasmussen Dennis Majdall Mikkkelsen Mikael Buus Jørgensen Nicklas Broen Jakobsen Anslag: 58.543 Normalsider: 24 sider

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Variabelt budget Indirekte omkostninger. 16.000 timer 960.000 18.000 timer 980.000 20.000 timer 1.000.000 22.000 timer 1.020.000

Variabelt budget Indirekte omkostninger. 16.000 timer 960.000 18.000 timer 980.000 20.000 timer 1.000.000 22.000 timer 1.020.000 OPGAVE 34 I 1992 havde en ny afdeling af NIMBUS A/S specialiseret sig i at producere en speciel komponent til motorcykler. De oprindelige estimater fra udviklingsafdelingen havde resulteret i følgende

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab.

Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab. Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab. Resumé Indlægget omhandler de muligheder informationsteknologien giver for at forbedre

Læs mere

ABC og TDABC MAY 26, 2014. GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard

ABC og TDABC MAY 26, 2014. GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard ABC og TDABC MAY 26, 2014 GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard Titelblad Uddannelse: Almen erhvervsøkonomi, HA, 6. semester Uddannelsessted:

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del Regnskab og Økonomistyring Reeksamen, januar 2009 Økonomistyring Fredag den 9. januar 2009 Kl. 9.00 -- 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2014-15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole hhx VØ A Kubilay

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Per Nikolaj Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn 1. Indledning Økonomistyringens

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere