erhvervsstrategi for kreative industrier i københavn Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted

Transkript

1 erhvervsstrategi for kreative industrier i københavn Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted Februar 2014

2 Indhold FORORD Forord 3 I 2012 bad Københavns Kommune ved Integrations- og Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev Dansk Design Center om at koordinere et arbejde med at lave en vision, strategi og anbefalinger, der kunne styrke de kreative industrier i København. Tre temaer og ti anbefalinger 4 Vision 7 Kreative miljøer 9 Attraktive byrum med enklaver med rimelige lejemål 10 Events 12 Fællesskaber i det kreative vækstlag 15 Kreative talenter 17 Drivhus et hus for talenter og idéer 18 Kreative økosystemer 20 Kreative eksperimenter 21 Risikovillig kapital til kreative virksomheder 23 Klyngeorganisation 28 DELTAGERLISTE 29 Arbejdet startede med en stor konference i Dansk Design Center, hvor alle fra det kreative miljø havde mulighed for at deltage. Anna Mee Allerslev og Kulturborgmester Pia Allerslev fremlagde deres tanker. Grupper fra det kreative vækstlag præsenterede deres projekter og idéer og en paneldebat med repræsentanter for de fleste kreative industrier drøftede muligheder og barrierer med de mange deltagere. Efter konferencen udarbejdede Dansk Design Center et oplæg med tanker om vision, strategi og indsatsområder. Det var et arbejdende dokument, som er diskuteret i mange grupperinger og har haft flere udgaver. Dansk Design Center har også udarbejdet to rapporter om Inkubatorer og om Risikovillig kapital til kreative virksomheder. I denne præsentation fremlægges essensen af arbejdet. Den seneste udgave af det arbejdende dokument, og rapporterne om inkubatorer og risikovillig kapital til kreative virksomheder, findes på Arbejdet har været ledet af Design- og Innovationschef i Dansk Design Center, Anne Dorthe Josiassen, og i teamet har været projektleder Christina Melander, konsulent Tanja Bisgaard og rådgiver Jørgen Rosted. København, Februar 2014 Nille Juul-Sørensen 3

3 TRE TEMAER OG TI ANBEFALINGER Fremtidens job, velstand og velfærd afhænger af, hvordan de københavnske virksomheder klarer sig i den globale konkurrence, fordi stærke internationale virksomheder kan betale høje lønninger, der smitter af på lønnen i alle andre virksomheder. Det er særlig afgørende, hvordan de københavnske virksomheder klarer sig på tre globale vækstområder: Miljøteknologi, velfærdsteknologi og kreative industrier. Miljøteknologi og velfærdsteknologi er allerede etablerede fokusområder i Københavns vækstplaner, men det er de kreative industrier endnu ikke. Det bør der rådes bod på og det er målet med denne erhvervsstrategi for de kreative industrier i København. Det globale marked for kreative produkter, er det hurtigst voksende marked i den globale handel, hvorfor kreative industrier også er den største jobskaber. Nye kreative virksomheder inden for f.eks. interaktivt design, software services og arttech vil blive kilde til innovation i etablerede virksomheder i alle brancher, hvis de forstår at drage nytte af innovative samarbejder med de nye kreative virksomheder. Alle de metropoler København konkurrerer med, satser også på miljøteknologi, velfærdsteknologi og kreative industrier. Det er naturligvis virksomhederne, der konkurrerer, men vinderne kommer fra metropoler med de bedste vilkår og de bestemmes af lokale forhold. De nationale konkurrencevilkår skal være i orden, men det er ikke nok. Det er styrken af de lokale beslutninger, der gør forskellen og skaber de vilkår, der fostrer stærke virksomheder. Lokale politikere kan være med til at skabe kreative miljøer, kreative talenter og kreative økosystemer. De skal sætte et højt ambitionsniveau og være fødselshjælpere og samarbejdspartnere. Der er ikke simple snuptag, der kan give nemme løsninger. Det er mange mindre beslutninger i den rigtige retning, der tæller. Og det skal foregå hele tiden og i mange år. I arbejdet med at lave en strategi for de kreative industrier i Købehavn er der kommet 10 anbefalinger, som er klar til eksekvering. De kreative industrier er ikke én erhvervsklynge, men en broget industri med flere klynger og økosystemer, som har egne udfordringer og kræver egne løsninger. Alligevel kan det give mening og retning at have en fælles vision for de kreative industrier. Tre temaer er helt afgørende for kreative virksomheder og det kreative vækstlag: Tema A Tema B Tema C kreative miljøer Kreative virksomheder trives i kreative miljøer i byer med attraktive byrum, et broget og levende miljø samt overkommelige lejemål. kreative talenter Der må være en lind tilgang af nye kreative talenter med unikke kompetencer og unikke kombinationer af kompetencer. kreative økosystemer Nye virksomheder må fødes i stærke kreative økosystemer. 4 5

4 Forslag 1 Attraktive byrum med enklaver målrettet kreative virksomheder Forslag 6 Eksperimenter for nytænkning i forvaltningerne Forslag 2 retningslinjer for nye events Forslag 7 Opstartskapital til kreative virksomheder Forslag 3 Udvalg for koordinering af events Forslag 8 Crowdfunding til kreative virksomheder Forslag 4 idékonkurrence for nye miljøer i det kreative vækstlag Forslag 9 Opfølgningskapital til kreative virksomheder Forslag 5 Etablering af hus for udvikling af nye kreative talenter Forslag 10 impact investment til kreative virksomheder 6 7

5 VISION Visionen hviler på tre præmisser, som skal opfyldes, for at visionen kan realiseres. Københavns Kommune har anbefalet, at de kreative industrier formulerer en fælles vision, der kan være ledetråd for arbejdet med at skabe stærke, kreative virksomheder. Samspil mellem kreative virksomheder. Hvis virksomheder i de kreative industrier finder sammen på tværs af forskellige klynger og brancher, kan de inspirere og befrugte hinanden ved at udnytte den synergi, der ligger i et tættere samarbejde om projekter og forretningsmuligheder. Arbejdet har resulteret i følgende vision: De kreative industrier skal spille en central rolle i udvikling og gennemførelse af nye samfundsløsninger baseret på kreativitet, teknologi og videnskab og være med til at realisere Københavns mål om at skabe bæredygtig, smart og kreativ vækst. Innovativt samarbejde med virksomheder i andre industrier. Sandsynligheden for at skabe succesfulde løsninger på globale udfordringer stiger, hvis der tages udgangspunkt i menneskers reelle behov; hensyn til deres usikkerhed over for nye løsninger, og der udformes løsninger som mennesker tager til sig. Det kræver en blanding af teknologiske, humanvidenskabelige og kreative kompetencer. Det vil ske, hvis virksomheder fra de kreative industrier samarbejder med virksomheder fra andre erhverv om nye innovative løsninger og forretningsmuligheder. Globalt unikke Hvis de kreative industrier skal blive en afgørende værdiskaber, der også kan være med til at skabe løsninger, der er globalt unikke, skal de adskille sig fra kreative industrier i andre metropoler. Som andre virksomheder, der vil være globalt førende, skal de udvikle deres egen kant eller niche ved at tage udgangspunkt i den historiske og kulturelle tradition, de er rundet af, og som giver dem nogle muligheder, der er vanskelige at kopiere. 8 9

6 KREATIVE MILJØER Videnarbejdere, innovative iværksættere og kreative talenter er mobile. De tager derhen, hvor mulighederne er størst, og hvor der er mest spændende at være. Metropoler, der ønsker at blive kreative hub, må tilbyde attraktive byrum med rimelige lejemål, mange inspirerende valgmuligheder og unikke begivenheder. Men også fællesskaber, der giver læring og lægger op til både spontant og forpligtende samarbejde. Under temaet kreative miljøer er der fremkommet fire anbefalinger under overskrifterne: Attraktive byrum med enklaver med rimelige lejemål Events Fællesskaber i det kreative vækstlag København har meget at byde på, men der er hele tiden en risiko for at tabe terræn. Det kreative vækstlag er et meget dynamisk miljø, hvor der hele tiden kan ske overraskende nyt. Løsninger kan ikke kreeres bag planlæggeres skriveborde, men må udspringe fra miljøet selv. Lokale beslutningstagere kan engagere sig og være fødselshjælpere for nye initiativer, men de konkrete idéer må komme fra aktørerne selv og de må tage ejerskab til dem. Tema A broget kreative miljøer Kreative virksomheder trives i kreative miljøer i byer med attraktive byrum, et og levende miljø samt overkommelige lejemål. 10 Illutron Collaborative Interactive Art Studio. Foto: Illutron. 11

7 Attraktive byrum med enklaver med rimelige lejemål I alle kreative metropoler klynger de kreative virksomheder sig i byrum med en særlig atmosfære, hvor der er muligheder for overraskende oplevelser og uformelle kontakter, men der skal også være huslejer, der er overkommelige for det kreative vækstlag og så skal der være gode muligheder for individuel indretning og rum til fælles aktiviteter. Bliver en bydel for dyr, forsvinder de kreative virksomheder og med dem den særegne atmosfære. Det er sket i mange metropoler. Det er mange år siden det kreative miljø i Greenwich Village på Manhattan flyttede til SoHo og senere til Meetpacking District. I dag er der opstået nye kreative miljøer i bydelene Williamsburg og Dumbo i Brooklyn, hvor cafeer, gallerier og et mylder af kreative virksomheder sætter scenen. I London har hovedparten af de kreative virksomheder for længst forladt Soho. Til gengæld er der opstået et helt nyt kreativt kvarter i Østlondon omkring Old Street Station kaldet Silicon Roundabout, hvor der skønnes at være over kreative arbejdspladser. København har mange byrum med den særlige atmosfære, der er attraktiv for kreative virksomheder, og hvor der endnu er overkommelige lejemål, men det er mindre enklaver i yderområderne af Københavns Kommune. Også i København er der en risiko for, at stigende huspriser trænger kreative virksomheder længere og længere ud i periferien. Det vil være et tab for både Kommunen, de kreative virksomheder og på længere sigt også ejerne af ejendommene, hvis de kreative virksomheder forsvinder og byrum i stedet domineres af virksomheder, der skaber begrænset liv i dagtimerne og er næsten helt døde i aftentimerne. Det burde derfor være en fælles interesse for Kommunen, ejendomsbesidderne og byfornyelsesselskaberne at finde løsninger, der kan bevare og udvikle kreative miljøer i Københavns Kommune. 12 Dumbo, Brooklyn, New York. Foto: Wikipedia. 13

8 Forslag 1 Attraktive byrum med enklaver målrettet kreative virksomheder Københavns Kommune kan tage initiativ til et samarbejde mellem Kommunen, ejendomsbesiddere, byfornyelsesselskaber, entreprenører, byplanlæggere, arkitekter, ejendomsmæglere og private fonde med interesse for byudvikling. Hensigten skal være at udvikle forslag til, hvordan der i Københavns attraktive byrum kan skabes enklaver med rimelige lejemål til iværksættere og små dynamiske virksomheder. Københavns Kommune kan afsætte midler til at sekretariatsbetjene samarbejdet, undersøge erfaringerne i andre metropoler og vurdere de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af alternative muligheder. Målet er, at der i København skabes vilkår så kreative virksomheder, iværksættere og små dynamiske virksomheder trives og er med til at gøre både byrum og livet i byrummene attraktivt. 14 Google Campus, London. Foto: DDC. 15

9 Events Store festivaler og events er en integreret del af en kreativ metropol. København er allerede brandet som en af de store kreative metropoler og her er de mange festivaler og events en vigtig ingrediens. Det er der god grund til at fortsætte og udvikle. Events er også med til at tiltrække talenter og skabe mødesteder for kreative personer fra hele verden. Det trækker danskere med i uundværlige globale netværk, der giver inspiration, og er med til at skabe nye idéer og nye virksomheder. For at fastholde og udbygge Københavns stærke position blandt de kreative metropoler kræver det, at der hele tiden udvikles og afprøves nye idéer, men det kan være svært at få nye events til at slå igennem og det kræver som regel offentlig bevågenhed og støtte. 16 Illutron Collaborative Interactive Art Studio. Foto: Illutron. 17

10 Forslag 2 retningslinjer for nye events Københavns Kommune kan bede repræsentanter fra det kreative miljø om at udarbejde retningslinjer for, hvilke events, der kan opnå støtte. Retningslinjerne kan f.eks. indeholde krav om indhold, sammenhæng med andre events, samarbejde med andre internationale partnere eller byer samt udvikling af modeller for, hvordan events kan blive selvfinansierende. På den baggrund kan Københavns Kommune stille en mindre pulje til rådighed til afprøvning af nye idéer til, og koncepter for events. Det kan medvirke til at bevare og udbygge den stærke internationale position som et hub for kreative events at få en bedre koordinering af de enkelte events. Ved koordinering af indhold og tidspunkt kan de enkelte events bedre befrugte hinanden og sammen tiltrække internationale nøglepersoner og talenter. 18 Distortion, Refshaleøen, juni Foto: Thorbjørn Fessel. 19

11 Forslag 3 Udvalg for koordinering af events Københavns Kommune bør sikre koordinering af nuværende og nye events gennem oprettelse af et udvalg bestående af medlemmer fra de kreative miljøer, samt Wonderful Copenhagen. Udvalget bør i samarbejde med eventarrangører sikre udnyttelse af synergier i de enkelte events samt planlægning og markedsføring. Målet er at fastholde og udbygge Københavns position som internationalt hub for kreative industrier og udbygge Københavns brand som kreativ metropol. Det vil være med til at tiltrække og fastholde danske og udenlandske talenter, samt bidrage til at skabe ny viden og inspiration. Og det vil være med til at skabe opmærksomhed om de innovative og kreative miljøer i København, som kan være attraktive for store virksomheder med etablerede udviklingsafdelinger, der i stigende omfang ønsker at være tæt på kreative miljøer. 20 Københavns elektroniske musikfestival STRØM, Enghaveparken. Foto: Adam Garff. 21

12 Fællesskaber i det kreative vækstlag Inden for de kreative industrier er der en lang tradition for, at virksomheder, der ligner hinanden, slår sig ned de samme steder. Det gør de, fordi stedet er ideelt for den slags virksomheder, men også fordi de kan blive bedre ved at være tæt på hinanden. Enten fordi de rivaliserer mere, eller fordi de samarbejder og hjælper hinanden. At virksomheder slår sig ned det samme sted og både konkurrerer og samarbejder, er særlig udtalt i det kreative vækstlag, hvor små virksomheder, freelancere og projektorienterede grupper eller netværk finder sammen i forskellige kreative miljøer. I København er der flere af den slags kreative fællesskaber. Nogle gange er det opstået tilfældigt. Andre gange har en mindre gruppe skaffet et større sted og inviteret andre inden for, hvis de vil være med til at dele udgifterne. Som gode eksempler på sådanne kreative miljøer kan nævnes Game House i Pilestræde, hvor en række videogames virksomheder har til huse; de kreative miljøer på Refshaleøen som Skabelonloftet; Republikken, Københavns Projekthus, Illutron, Labitat, etc. Vinderforslaget vil være det første initiativ af sin art inden for det kreative vækstlag i København, og med otte kvalificerede ansøgninger til udbuddet, er der gode muligheder for at etablere flere fællesskaber af samme karakter i fremtiden. De eksisterende miljøer i det kreative vækstlag er små, og selvom de har mange aktiviteter, sker de fleste inden for deres egne cirkler med lidt kontakt til andre kreative miljøer. I alle miljøerne er der imidlertid ønsker om at styrke miljøet ved at få flere med, skabe nye virksomheder og have flere fælles aktiviteter, men der er også ønsker om at få nye impulser ved at blande sig med andre kreative miljøer og få nye partnere om bord eller gå med i fælles projekter. Københavns Kommune kan bidrage til denne proces ved at stimulere til mere samarbejde og flere aktiviteter både inden for miljøerne og mellem miljøerne. Stimulansen kunne bygge på erfaringer fra arttech udbuddet. I 2013 lavede Københavns Kommune et udbud, der skulle styrke et spirende arttech miljø i København. Udbuddet skulle bruges til at udvikle konceptet for en inkubator for arttech virksomheder, samt etablere selve inkubatoren. 22 Republikken Kbh V, tværfagligt arbejdsfællesskab, med over 70 virksomheder tilknyttet. Privat ejet, etableret i Foto: Republikken. 23

13 Forslag 4 idékonkurrence for nye miljøer i det kreative vækstlag Københavns Kommune kunne lave en idékonkurrence om, hvordan eksisterende eller nye spirende miljøer inden for det kreative vækstlag vil styrke miljøet og skabe mere kontakt og samarbejde med andre miljøer i det kreative vækstlag. Der kunne afsættes 3 mio. kr., som blev fordelt til de to tre bedste forslag. Målet er at skabe et stort, innovativt og dynamisk vækstlag af kreative opstartsvirksomheder, freelancere og projektmagere, der kan udfordre de mere etablerede virksomheder i den kreative industri; være rugekasse for talenter og indgå i innovative samarbejder med etablerede virksomheder, der søger nye impulser. 24 Trailerpark Festival Foto: Mathias Bojesen. 25

14 KREATIVE TALENTER Talenterne, der trives i de kreative vækstlag, er en broget skare med vidt forskellig baggrund og ofte en meget forskellig læringsvej. Der findes højtuddannede fra næsten alle mulige fag og mange med flere uddannelser, også endnu ikke afsluttede uddannelser, og der er selvlærte, der har tilegnet sig kompetencer, som det etablerede uddannelsessystem ikke tilbyder. Universiteterne har fokus på behovene i de kreative industrier og tager mange nye initiativer, men universiteterne er også store institutioner med en lang tradition, der giver en vis træghed. Overalt i verden, også i København, dukker der nye initiativer op, hvor ildsjæle skaber viden og læring, som adskiller sig fra universiteternes måde at gribe det an på. Det er kun godt og når det er succesfuldt, vil det over tid inspirere de etablerede forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er vurderingen i det kreative miljø, at København er ved at halte bagefter i udklækningen af talenter til de mest ekspanderende dele af de kreative industrier. Det er også vurderingen, at København halter bagefter i skabelse af eksperimenterende laboratorier med det nyeste og kraftigste udstyr. Det er kostbart udstyr, hvorfor store globale virksomheder går ind og finansierer udstyret mod at få adgang til de kreative og innovative resultater, der kommer ud af eksperimenterne. Det vil give det kreative vækstlag i København et gevaldigt skub, hvis der kan skabes et forløb nede fra og op, der fører til et sted, der skaber ny viden, nye kompetencer og bliver et samlingspunkt for oplevelser og vidensdeling mellem alle interesserede parter. Det kunne kaldes et drivhus for talenter og idéer. Tema B kreative talenter Der må være en lind tilgang af nye kreative talenter med unikke kompetencer og unikke kombinationer af kompetencer. 26 Labitat, København. Foto: Søren Gerluf Sørensen. 27

15 Drivhus et hus for talenter og idéer Blandingen af viden og kreativitet vil være en af nøglerne til at udforske de voksende globale udfordringer; lave samfundseksperimenter og finde nye bæredygtige løsninger. Det gamle samfunds siloer må nedbrydes, og mennesker må mødes i nye rum, hvor de lægger gamle vaner af sig og tænker utraditionelt. Man kan næppe forestille sig at eksisterende institutioner går foran i den udvikling. Der er brug for et nyt sted, hvor det ypperste inden for viden og kreativitet kan udfolde sig og udforske teknologiens muligheder, udvikle talenter med multidisciplinære kompetencer og skabe kreative eksperimenter, der kan bane vejen for radikalt nye løsninger. Der er udenlandske eksempler på, at tværfaglige uddannelsesprogrammer, der mikser viden og kreativitet og ikke passer ind i eksisterende universitetsmiljøer, finder sted på neutral grund. Og der er også eksempler på at alternative miljøer uden for universiteter og forskningsinstitutioner kan få del i offentlige forskningsprogrammer. Der er også udenlandske eksempler på aktiviteter, der blander viden og kreativitet, og har adgang til laboratorier med det mest avancerede udstyr inden for flere teknologier. Ofte er det dyre udstyr finansieret af store globale firmaer, der til gengæld får en særlig adgang til resultaterne. Det skal være et åbent og transparent hus, hvor der både satses på det ypperste, men hvor alle kan komme og være med; lære nyt og bidrage til spændende eksperimenter. De bærende kræfter i huset må komme fra det kreative miljø. Det er deres idéer og engagement, der skal få det op at stå. Det kan være inspirerende at bygge på lignende udenlandske aktiviteter og lære af deres erfaringer. Der kan tænkes mange forskellige aktiviteter og former for samarbejde, men det må være helt afgørende, at huset er åbent og at alle har mulighed for at komme og møde nyt, der kan være spiren til spændende innovative processer på tværs af gamle skel og traditioner. Københavns Kommune kan yde et vigtigt bidrag til at afdække ideerne og viljen til at skabe et epicenter for viden og kreativitet. 28 Google Campus, London. Foto: DDC. 29

16 Forslag 5 Etablering af hus for udvikling af nye kreative talenter Fase 1. Idékonkurrence med prækvalifikation. Beløb til at medfinansiere idégenerering. Fase 2. Idéerne udstilles og debatteres. Fase 3. Der udpeges en gruppe aktører fra det kreative miljø, teknologimiljøet, hjerneforskere mv., som på baggrund af de indhøstede idéer laver et konkret forslag til aktiviteter, forretningsmodel og finansiering. Fase 4. Københavns Kommune stiller et hus til rådighed til fair husleje, hvor forslaget kan realiseres, når der er fundet den rigtige forretningsmodel og finansiering. Målet er, at et hus for viden og aktivitet med vidt forskellige aktiviteter kan udvikle de talenter vi har brug for, skabe helt ny viden, men også blive et fyrtårn for samarbejdsprojekter mellem etablerede virksomheder og det kreative miljø, samt være så spændende at serieiværksætterne vil blive her og endda tiltrække nye virksomheder. 30 Skabelonloftet, København. Foto: Skabelonloftet. 31

17 KREATIVE ØKOSYSTEMER Økosystemer er lokalt forankrede og specialiseret i meget specifikke industrier med samme behov for kompetencer og samme forretningsmodeller. De kreative industrier huser adskillige selvstændige økosystemer. Aktørerne i økosystemet er universiteter, der producerer viden og talenter, etablerede virksomheder, der også skaber viden og udvikler talenter, rådgivere af mange slags samt kompetent kapital. Stærke økosystemer har mange kompetente aktører og stærke netværk, der binder aktørerne samme og generer mange innovative samarbejder. To forhold synes at være særlig afgørende for stærke økosystemer. Det er åbne, innovative og gerne globalt førende virksomheder, der søger samarbejde med andre og har en virksomhedskultur, der stimulerer medarbejderne til at tage job i spændende nye virksomheder. Og det er succesfulde serieiværksættere, der bliver i økosystemet og bruger deres erfaringer og ressourcer på at hjælpe andre. Der er solid dokumentation for, at nye virksomheder, der fødes i stærke økosystemer, klarer sig bedst. Der er derfor en stigende interesse for, hvordan stærke økosystemer opstår. Skabes de af markedet ved tilfældige hændelser, der pludselig forstærker hinanden? Eller kan beslutningstagere, herunder offentlige beslutningstagere, tage initiativer, der fremmer stærke økosystemer? Det er antagelsen, at det sidste i en vis udstrækning gør sig gældende. Danmark har enkelte stærke økosystemer, selv i international sammenhæng. Det er måske også tilfældet for nogle af de etablerede dele af de kreative industrier, men næppe for de nye med det største globale potentiale. Det er vurderingen, at det vil styrke økosystemet med flere innovative samarbejder mellem kreative virksomheder og etablerede virksomheder fra andre industrier, og at der er brug for mere kompetent og risikovillig kapital til nye kreative virksomheder. Under temaet kreative økosystemer er der fremkommet 5 anbefalinger under overskrifterne: Kreative eksperimenter. Risikovillig kapital til kreative virksomheder. Tema C kreative økosystemer Nye virksomheder må fødes i stærke kreative økosystemer. 32 Société des Arts Technologiques, Montreal. Foto: Sébastien Dallaire. 33

18 Kreative eksperimenter De samfundsmæssige udfordringer kalder på nye løsninger af radikal karakter. Der er brug for store forandringer, som ikke kan skabes med de metoder, vi plejer at bruge. Det gælder truslen fra klimaforandringerne og presset på velfærdsydelserne. Nytænkning kræver samarbejder på tværs af offentlige og private aktører og vilje til en mere eksperimenterende tilgang til problemløsning. De kreative industrier og det kreative vækstlag kan yde væsentlige bidrag til nye eksperimenterende løsninger af både klimaudfordringerne og presset på velfærdsydelserne. Det er ingen selvfølge, at de kreative erhverv får en central placering i fremtidens arbejde med innovativ offentlig efterspørgsel. Tværtimod er der risiko for, at udbuddene rettes mod de mere traditionelle dele af erhvervslivet, som hidtil har domineret leverancerne til det offentlige. At få inddraget kreative virksomheder vil kræve en særlig indsats af Københavns Kommune, når innovativ offentlig efterspørgsel efter nye løsninger tilrettelægges. Intelligent og innovativ offentlig efterspørgsel og klog regulering vil få voksende betydning, men for at få holdbare løsninger, der udspringer af reelle menneskelige behov og som mennesker tager til sig, er det vigtigt at få kreative virksomheder mobiliseret og inkluderet i samfundsmæssige eksperimenter. 34 Makers of Barcelona, Spanien. Foto: DDC. 35

19 Forslag 6 Eksperimenter for nytænkning i forvaltningerne Københavns Kommune kan give de enkelte forvaltninger incitamenter til at eksperimentere med nye samarbejdsformer inden for områder, hvor der er særligt behov for nytænkning. Det kan f.eks. være bedre vilkår for ældre i eget hjem og på plejehjem, bedre forhold for cyklister og el-biler, eller omdannelse af affald til ressourcer og bedre styr på ekstrem regn. Kommunen kan afsætte midler i budgettet, der udløses til forvaltninger, som vil bruge kommunens køb fra det private til at skabe nye løsninger og søge samarbejdspartnere gennem offentlige udbud, der også inddrager de kreative erhverv og det kreative vækstlag. Et eksempel på inddragelse af kreative virksomheder i løsning af samfundsmæssige udfordringer er Dansk Design Centers ChangeWorks, hvor kreative virksomheder blandes med andre virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder i udforskningen af nye løsninger. Change Works løber over 2-3 dage og har til hensigt at få en dybere forståelse af udfordringen for bedre at kunne tilrettelægge offentlige udbud eller lignende, der kan generere nye idéer og løsninger. Der har været afholdt ChangeWorks inden for områderne mobilitet i storbyen, fremtidens fødevarer og udsatte borgere. Der er plads til mange former for intelligent offentlig efterspørgsel og brug for mange eksperimenter med nye måder at gøre tingene på. Går Københavns Kommune foran, og skaber en kultur for nye samarbejdsformer og vilje til forandring, vil etablerede virksomheder fra industrier, der har de teknologiske kompetencer og ressourcer til at skabe nye løsninger møde de kreative virksomheder i innovative samarbejder til gavn for begge parter. Et samarbejde, der er helt afgørende for at skabe et velfungerende økosystem. 36 Makers of Barcelona, Spanien. Foto: DDC. 37

20 Risikovillig kapital til kreative virksomheder Et broget vækstlag af kreative iværksættere kræver talenter og idéer, men uden sans for forretning og adgang til kapital, der passer til kreative virksomheder, går det ikke. Mange kreative virksomheder har et stort vækstpotentiale, men få får det realiseret. Det private marked må levere den risikovillige kapital, men det kræver stort kendskab og en del erfaring at investere med succes, og i Danmark er der få, der både har kendskabet, erfaringen og den nødvendige kapital til at investere i kreative iværksættere. I alle lande har det offentlige medvirket til at skabe et privat venture marked ved at levere blød kapital, det vil sige kapital med et lavere afkast krav, og dermed tage en del af den store risiko der er, når der skal skabes et kapitalmarked, der investerer i opstart og den første spæde vækst. Det gælder også i Danmark. Det store vækstpotentiale i de kreative industrier er et stærkt argument for, at en større del af den bløde kapital, der er til rådighed i Danmark, rettes mod de kreative industrier. Og skal det lykkes, må der udvikles nye former for risikovillig kapital, da krav om ejerskab, som det f.eks. kendes fra biotek, sjældent er hensigtsmæssigt i kreative virksomheder. Københavns Kommune kan medvirke til at rette en større del af opstartskapitalen i Danmark mod de kreative virksomheder ved at medfinansiere opbygningen af de nødvendige kompetencer og forretningsmodeller

21 Forslag 7 Opstartskapital til kreative virksomheder Københavns Kommune kan lave et udbud, hvor danske innovationsmiljøer, Business Angels og andre kan byde på at skabe et fysisk miljø, hvor kreative iværksættere kan være sammen, modtage opstartskapital og få rådgivning, som det f.eks. kendes fra acceleratorprogrammer. Københavns Kommune kan medfinansiere opbygningen af miljøet, men den risikovillige kapital må komme fra eksisterende aktører. Inden for de kreative industrier kan der være brug for tre til fire miljøer, der både kan levere opstartskapital og skabe gunstige rammer for succesfuld opstart. Læs mere i rapporten Risikovillig kapital til kreative industrier, Dansk Design Center, december Mikrolån eller finansiel støtte til opstartsvirksomheder og mindre virksomheder, der satser på social innovation, har fundet en ny form gennem crowdfunding via internettet. Fænomenet er også kommet til Danmark, og kan hjælpes yderligere på vej ved en beskeden offentlig investering. 40 Tradeshift.com 41

22 Forslag 8 Crowdfunding til kreative virksomheder Københavns Kommune kan lave et udbud, hvor aktører, der er interesseret i at lave en hjemmeside for crowdfunding til kreative industrier, kan konkurrere om at lave den mest attraktive hjemmeside med tilhørende forretningsmodel til bestemte grupper af kreative virksomheder. Københavns Kommune medfinansierer opbygningen af hjemmesiden og udvikling af forretningsmodel. Læs mere i rapporten Risikovillig kapital til kreative industrier, Dansk Design Center, december Efter etableringen af en ny virksomhed, hvor forretningsmodel og prototyper udvikles og testes, er den næste store hurdle at få fodfæste på markedet. Det lykkes for de færreste, mens de fleste falder i dødens dal. At bringe de mest lovende iværksættere over dødens dal, er en opgave for det private marked, men det er risikable investeringer, hvorfor det offentlige også leverer blød opfølgningskapital, der kan tage en del af risikoen ved at komme over dødens dal. 42 Ideas by You, september 2013, DDC. Foto: Henning Hjorth. 43

23 Forslag 9 Opfølgningskapital til kreative virksomheder Københavns Kommune kan lave et samarbejde med Vækstfonden om at levere risikovillige lån til kreative virksomheder. Lånene skal matche opfølgningskapital fra ventureselskaber i forholdet 1:1. Det samlede støttebeløb skal overholde EU s de minimis regler. Københavns Kommune giver en tabsgaranti til Vækstfonden, som administrerer lånene på samme måde som de eksisterende syndikeringslån. Københavns Kommune kan også lave et samarbejde med Vækstfonden og Dansk Vækstkapital om en eller flere fonde, der kan levere opfølgningskapital til kreative virksomheder. Kapitaltilførsel fra en sådan fond, forudsætter, at et ventureselskab leverer en tilsvarende kapital. Fonden administreres af de opstartsmiljøer, der udspringer af forslag 7. Københavns Kommune giver en tabsgaranti. Læs mere i rapporten Risikovillig kapital til kreative industrier, Dansk Design Center, december Mange, og formentlig et stigende antal, kreative virksomheder har fokus på social innovation, hvor den samfundsmæssige effekt er en integreret del af forretningsmodellen. På det seneste har private fonde, både almene og erhvervsfonde, rettet fokus på de samfundsmæssige effekter, som private virksomheder kan have, hvorfor det kan være en god idé, at finde veje til at matche private fonde, der er gået ind i impact investment med kreative virksomheder. 44 MINC, Malmö. Foto: DDC. 45

24 Forslag 10 impact investment til kreative virksomheder Københavns Kommune kan indlede et samarbejde med private fonde, der er gået ind i impact investment. Fondene kan tilbydes gode muligheder for at deltage i levering af kapital til kreative virksomheder, der er involveret i innovative forretningsmodeller og projekter, der har en målbar effekt på miljø, sociale forhold m.v. Læs mere i rapporten Risikovillig kapital til kreative industrier, Dansk Design Center, december Det er målet at udvikle et marked for risikovillig kapital til kreative virksomheder, der kan matche markederne for risikovillig kapital til high-tech virksomheder inden for biotek og IT. 46 INDEX: Design to Improve Life Investorsday. Foto: INDEX: Design to Improve Life. 47

25 KLYNGEORGANISATION At sikre gode vilkår for kreative virksomheder og det kreative vækstlag klares ikke med nogle få rigtige beslutninger. Det er en vedvarende opgave, der kræver at nogen kan være bindeled mellem det kreative miljø og de lokale beslutningstagere. Københavns Kommune har i 2012 og 2013 anmodet Dansk Design Center om at løse den opgave og har finansieret en række vigtige aktiviteter, hvilket har været helt afgørende for, at der er skabt en vision, en strategi og en række anbefalinger, som har bred opbakning i det kreative miljø. Skal der hvert år generes nye anbefalinger, så det kreative miljø udvikler sig yderligere, må der findes udveje for at videreføre arbejdet. I 2012 og 2013 har der været afholdt en stor konference og ikke mindre end 17 større eller mindre møder. Organisationer og personer, der har deltaget i arbejdet, er listet på de følgende sider. At være med på listen betyder ikke, at alle anbefalinger støttes. Dansk Design Center tager ansvaret for, at anbefalingerne har bred støtte i det kreative miljø

26 deltagerliste Oplæg til vision, strategi og indsatsområder har løbende været vendt og diskuteret med følgende aktører: Anne Katrine Heje Larsen Carla Cammilla Hjorth Christian Muff Emil Steglich-Petersen Eva Kruse Gerda Hempel Gitte Just Gunnar Wille Jan Neiiendam Kim Christofte Kristian Riis Martin Malthe Borch Morten Pankoke Morten Sylvest Nicolaj Vibe Michelsen Per Fly Per Nielsen Peter Mørk Peter Poulsen Rasmus Wiinstedt Tscherning Sarita Christensen Thomas Madsen-Mygdal Tine Kjølsen Tobias Lau Troels Seidenfaden Vanessa Carpenter Københavns projekthus artrebels spiludvikler og dramaturg Republikken ApS danish Fashion Institute dansk Musiker Forbund/Artlab danish Design Association den Danske Filmskole Computerspilzone Company Care Incubator ApS Volcano ApS labitat pankoke Consult republikken ApS Filminstruktør Filmforfatter, udvikler, konsulent og musiker med stor nordisk erfaring Volcano ApS dansk Musiker Forbund/Artlab Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi CEO Copenhagen Bombay Social Square Kunstakademiets Designskole social Action danske Designere delta Grupper: Illutron Science Friction Kanako.dk Biologigaragen Labitat PB43. Pragsboulevard Eventen Ny Vision for København, DDC, april Foto: DDC. 51

27 Erhvervsstrategi for kreative industrier i København Udgivet af: Dansk Design Center H.C.Andersens Boulevard København V Tel ISBN: Projektansvarlig: Anne Dorthe Josiassen, Design- og Innovationschef, DDC Ekstern rådgiver: Jørgen Rosted, Rosted Rådgivning Projektteam: Christina Melander, projektleder, DDC Tanja Bisgaard,rådgiver, DDC Grafisk design: Susanne Schenstrøm, arkitekt, DDC 52