Indblik i R ecords Management Det kan du forvente dig af Carina-udvalget Mød de studerendes mand i hovedbestyrelsen

Transkript

1 Indblik i R ecords Management Det kan du forvente dig af Carina-udvalget Mød de studerendes mand i hovedbestyrelsen PRESSEN 18. marts 2010 Kreative biblioteker vokser ud af krisen

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: A: , P: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: , P: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: , P: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: P: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF s telefonrådgivning: kl : Forsiden: Bob Katzenelson har illustreret, hvad der sker, når bibliotekerne skal spare. Et bud er færre, men større biblioteker. Per Stig Møller skuffer - forhåbentlig Først var der Brian, der holdt af kanon, og var glad, da han kom hjem fra OL. Så kom Carina med»kultur til alle«, men hun var til gengæld ikke så glad, da hun skulle hjem fra OL. Og nu er der så Per, vores nye kulturminister. Båret ind i guldstol med stærk opbakning lige fra rytmeafdelingen, artisterne og ikke mindst litteraterne, der om nogen ser Per Stig som én af deres. Endelig er der kommet en af vores egne, en ordentlig humanist. Hvilket ærgerligt, men sandt, demonstrerer kulturområdets egen konservatisme, når der ikke har været tillid til, at scient.pol. en eller møbelfabrikanten kunne være gode kulturministre. Én ting har de tilfælles alle tre, og det er, at de kommer fra samme parti og samme regeringsgrundlag. Så hvad er det man forventer, at kulturminister Per Stig Møller kan gøre anderledes? Det er jo ikke sådan, at han kommer med en ekstra pose penge under armen, hvilket han også selv har gjort opmærksom på. Ligesom Kulturministeriet fortsat vil være et mindre ministerium, trods hans solide ministererfaring. Det bliver heller ikke en minister, der undsiger sine forgængeres projekter. Hverken Kanon eller Carina-udvalg. Kulturministeriet får heller ikke mere at skulle have sagt over for kommunernes dispositioner. Skal man se på, hvem der har en høj grad af indflydelse på folkebiblioteksområdet, så skal man se på kulturudvalgene lokalt og i KL. Det er her det indholdsmæssige fokus og de økonomiske forhold bliver endeligt besluttet. Vi kan så håbe på, at kulturministeren vil være en markant advokat for folkebibliotekerne, og kunne relatere lokale, kommunale forhold til den nationale dagsorden. At han vil slå et slag for folkebibliotekerne over for kommuner og interessenter. Kulturministeren udtalte i et af de første interview i Berlingske Tidende»at han kun kan skuffe«hvilket man egentligt bør håbe på. Forhåbentligt kommer Per Stig Møller til at definere sin egen profil og ikke til at leve op til den umiddelbart stereotype opfattelse af hans kultursyn og kulturpolitik som finkulturel og elitær. Forhåbentligt vil han skuffe de mange, der allerede har puttet ministeren i boks med forventningen om, at han vil forsvare de klassiske dyder. Man kan næsten mærke, hvordan forfatterforeningerne, forlag og redaktører slikker sig om munden ved tanken om (fastforms)litteraturens forsvarer. Forhåbentligt vil kulturministeren bruge den viden og ekspertise han har i sit ministerium til at forstå folkebibliotekernes udvikling og ikke mindst potentiale i forhold til litteratur og kulturformidling og folkeoplysning. Ønskelisten til en ny minister er lang, men skal man trække et bestemt punkt frem, så savner vi en minister, der vil tage uddannelsespolitisk ansvar for de uddannelser, der sorterer under ministeriet. Så er der i hvert fald ét forbund, der ikke bliver alt for skuffet. Herfra skal lyde et velkommen til den nye minister vi ser frem til det kommende samarbejde. PERNILLE DROST

3 INDHOLD Ønskeseddel fra vidensamfundets folkebibliotek Rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet offentliggøres den 26. marts. Men hvad kommer den egentlig til at handle om? Ny studenterobservatør i hovedbestyrelsen Biblioteker på smalkost Nulvækst i kommunerne kommer til at kunne mærkes på bibliotekernes budgetter. Bibliotekspressen følger besparelserne og taler med en forsker, der spår om færre, men langt større biblioteker. Records Management er virksomhedens sikkerhedsnet Records Management er ansvarlige for en virksomheds dokumentation. Området er i vækst alene i Novo Nordisk er der ansat 19 medarbejdere i afdelingen for Records Management. Brugerinddragelse kommer ikke af sig selv I Silkeborg har man arbejdet med videndemokratisering og wiki-teknologi. Erfaringerne har de skrevet om på det brugerdrevne site Del Din Viden. 12 I ØVRIGT Debat 17 Resumeer fra Del Din Viden 24 Privaten 25 Stillinger 27 Personnyt 31 Kalender Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf bibliotekspressen@bf.dk Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh.redaktørHenrikHermann,hermann@bf.dk. Journalister:AnetteLerche,lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: SaraMaria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf , fax epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad. Trykt CO 2 -neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN Danske Specialmedier Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. bibliotekspressen

4 Vidste du detom Per Stig Møller? Du har ganske sikkert allerede opdaget det Kulturministeren hedder ikke længere Carina Christensen, men Per Stig Møller. Det er et skifte som giver store forhåbninger rundt omkring i det danske kulturliv. Hvordan den nye minister forholder sig til bibliotekerne er endnu lidt tidligt at spå om. Som politiker er han respekteret, og som udenrigsminister blev han betragtet som utrolig vidende og kompetent. Bibliotekspressen iler her med lidt faktuel viden i den mere kulturelle genre om den mand, der i fremtiden skal sætte dagsordenen for biblioteksvæsnet. Per Stig Møllers første ordførerskab i Folketinget var som kulturordfører. Han har en baggrund som mag.art i komparativ litteraturvidenskab. Han var litteraturredaktør ved BT i Kulturredaktør i DR Og lektor ved Sorbonne Universitet i Paris fra Han er kommet i Kulturministeriet i al sin tid i Folketinget og har kendt samtlige kulturministre de sidste 25 år. Derfor er forventningerne høje, nu hvor han selv sætter sig i stolen og netop derfor var han nødt til at overveje sin beslutning en ekstra gang, fortæller han til Politiken. - Derfor går jeg til opgaven med stor ydmyghed. Jeg kan se alle de smukke ord og forventninger, men ingen kan jo indfri dem alle sammen. Jeg kan bare gøre mit bedste, siger Per Stig Møller til avisen. Fokus på seriemord Krimimessen i Horsens har vokset sig større og større år for år. Til aprilslår Krimimessen dørene op for endnu en weekend i statsfængslet med fokus på krimier og især de uhyggelige seriemordere. Mere end 50 danske og udenlandske krimiforfattere besøger messen. Læs mere på www. krimimessen.dk. Krimimessen finder sted fra den 10. til den 11. april. Husk at du kan se flere nyheder på kejser lerche Netværk for de rigtig voksne Roskilde Bibliotekerne har skabt de voksnes Facebook. Et socialt forum for folk over 50 år, hvor brugerne opretter profiler, deler interesser og måske også aftaler at mødes ansigt til ansigt. Navnet er Ageforce og på et år er antallet af brugere gået fra 400 til over Succesen er til at føle på, og Roskilde Bibliotekerne vil gerne have flere af landets biblioteker til at gå med i projektet. Det er nemlig ikke kun Roskildes borgere, der opretter sig som profiler i Ageforce. Det sker i hele landet, og dagligt oplever Roskilde Bibliotekerne, at nye brugere henvender sig for at få hjælp til at oprette en profil. Projektet startede i sommeren 2008, hvor flere hundrede mennesker alle over 50 år - mødte op på biblioteket for at diskutere, hvad biblioteket kunne gøre for netop dem som målgruppe. En ting, der blev efterlyst, var et sikkert virtuelt forum. Mange erklærede, at de havde forbehold over for Facebook, fordi de var bekymrede over, hvilke rettigheder de afgav, når de eksempelvis uploadede billeder. Med Ageforce skabte Roskilde Bibliotekerne med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier et sikkert forum, hvor vininteresserede kan knytte grupper med andre vinelskere, bogslugerne kan danne bogklubber, og vandreklubberne kan diskutere gode vandreture og så i øvrigt snøre vandrestøvlerne og mødes og afprøve dem i fællesskab. Platformen kan selvfølgelig også bruges til at invitere til relevante arrangementer på bibliotekerne. Se mere på ageforce.dk eller kontakt Roskilde Bibliotekerne for at høre nærmere. Lederforum vil nedlægge sig selv lerche I aprilafholder Bibliotekarforbundets faggruppe Lederforum ekstraordinær generalforsamling. På det møde skal generalforsamlingen tage stilling til, hvorvidt faggruppen skal nedlægge sig selv. Indtil videre har bestyrelsen udelukkende fået opbakning til sit forslag, konstaterer Lederforums formand Marianne Løje, Slagelse Bibliotekerne. Og spørgsmålet er måske også, hvor mange eller rettere sagt hvor få, der egentlig vil møde op fredag den 23. april til den ekstraordinære generalforsamling. For det er netop manglende medlemsdeltagelse, der er Lederforums helt store problem. Til sidste generalforsamling mødte der slet ingen op, og faggruppen har været nødt til at aflyse andre arrangementer på grund af manglende interesse. - Tiden er nok løbet fra vores faggruppe. Der bliver trukket meget i lederne, og der er mange forskellige fora, hvor ledere og mellemledere mødes. Både internt i kommunerne og i centralbiblioteksregi, konstaterer Marianne Løje. Lederforums bestyrelse har været en vigtig sparringspartner for Bibliotekarforbundet, blandt andet i forbindelse med etableringen af mentornetværk. Derfor er forbundet ked af, at faggruppen nok skal nedlægges. Alternativet kunne være uformelle netværksgrupper, der kan bruges som sparringspartnere. Og de penge, som i dag bruges på faggrupperne, kunne bruges til de uformelle netværksgrupper. Det er i hvert fald et af Marianne Løjes bud på en erstatning for Lederforum. Læs mere på lerche I 2008, hvor Bibliotekspressen skrev en artikel om Lederforum, havde faggruppen 220 medlemmer. Illustration: Anna Margrethe Kjærgaard 4 bibliotekspressen

5 Markedsføring 1 Forbundet spørger: Vil du være bibliotekar? Om fem år vil der være brug for flere hundrede nye medarbejdere i bibliotekssektoren. Men antallet af unge, der søger ind påuddannelsen bliver ved med at falde. Derfor iværksatte Bibliotekarforbundet ifebruar en kampagne, som skal oplyse unge uddannelsessøgende om, at en lys fremtid venter inden for faget. Kampagnen blev skudt i gang på Frederiksberg Bibliotek, hvor to bibliotekarstuderende den 24. februar opsøgte brugerne for at fortælle om uddannelsen til bibliotekar. På hjemmesiden bf.dk/orakel kan man Kampagnen for at få de uddannelsessøgendes øjne op for bibliotekaruddannelsen startede på Frederiksberg Bibliotek. Fra venstre mod højre: Rasmus Bahnsen, studerende ved Danmarks Biblioteksskole, Sofie Plenge, projektkonsulent i BF, Ann Christina Oliveira, karrierekonsulent i BF og Anna Overlund-Sørensen, studerende ved Danmarks Biblioteksskole. Foto: Niels Bergmann nu finde en helt lille afdeling, der oplyser om fagets mangel på arbejdskraft, hvilke muligheder uddannelsen giver, og hvordan man søger optagelse på en bibliotekaruddannelse. kejser Fra bibliotekspressen.dk Enhver idiot kan få job på biblio Svendborg Bibliotek har lagt tre videoklip på YouTube. Biblioteket vil tiltrække unge og har derfor valgt at satse på viral markedsføring med. De tre klip har titlerne Kæmpebrysterkopi, Bibliotekargåramok og Knockoutpålæsesalen, og mere end har allerede set filmene. I den første video løber en pige ind på biblioteket og fotokopierer sine bryster. I et andet klip sidder en ung mand og synger højt og bliver slået af stolen af en bibliotekar. I det sidste klip er det en bibliotekar, der falder og vælter en bogreol. Klippene sluttes med teksterne»enhver idiot er velkommen på biblo«og»enhver idiot kan få job på biblo«. Ekstra Bladet skriver i sin netavis, at reklamerne er vellykkede Dommen fra Frederik Preisler fra reklamebureauet Mensch, som politiken.dk har talt med er ligefrem og helt i den modsatte grøft.»tåkrummende pinligt«, konstaterer han og siger:»det ender som en meget flad vittighed, overspillet, dårligt iscenesat, dårligt udført. Og så går det hele op i vrøvl til sidst med et statement som 'enhver idiot er velkommen på biblo'. Det kan man jo ikke sige om ham, der bliver basket ned af bibliotekaren, fordi han synger. Det er dybest set så amatøragtigt, at man krummer tæer«. Frederik Preisler konkluderer, at biblioteket sætter sit brand over styr ved at lægge navn til hvad som helst. Svendborg Bibliotek oplyser, at det har fået kroner i støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til deres virale markedsføringsprojekt. Markedsføringschef på Svendborg Bibliotek Jens Christian Andersen fortæller, at biblioteket er inspireret af VisitDenmarks så berømte Karenkampagne. Den betød i sin tid, at VisitDenmarks direktør måtte forlade Markedsføring 2 sit job. Hvordan biblio-klippene bliver modtaget, er Jens Christian Andersen også spændt på. - Det er ikke afprøvet endnu. Det er nyt og skævt, og det vil dele vandene. Nogle synes, det er provokerende, andre at det er forfriskende, men jeg synes ikke, at det er over grænsen, siger han og lover, at han vil fortælle meget mere om kampagnen efter påske, hvor han har fået flere erfaringer. Se videoklippene her: PrincessSabine. lerche bibliotekspressen

6 Carina Christensen overdrager kulturministeriet til Per Stig Møller. Med ministeriet følger også Carina-udvalget, der snart kommer med sin rapport. Foto: Scanpix TreafCarina-udvalgetsbud på vidensamfundetsfolkebibliotek Et fælles digitalt bibliotek for hele Danmark, udvikling af biblioteksrummet til det åbne bibliotek og flere partnerskaber. Sådan lyder tre af de overordnede anbefalinger fra det såkaldte Carina Christensen-udvalg. Bibliotekspressen har set på udvalgets hidtidige arbejde og spurgt til forventningerne til rapporten og dens udmøntning. af HENRIK HERMANN Folkebibliotekets brugere og lånere skal i langt højere grad kunne mærke og opleve, at Danmark befinder sig i vidensamfundet. Eksempelvis skal der frigøres kræfter og kreativitet ved, at bibliotekerne samler kræfterneidanmarksdigitale Bibliotek. Desuden skal bibliotekerne have en mere åben indretning. Derskal ganske enkelt mere fokus på mennesker frem for bøger. Og så skal der indgås flere partnerskaber. Ultrakortfortalterdette nogleafde heltoverordnede anbefalingerfra det såkaldte Carina Christensen-udvalg, opkaldt efter den tidligere kulturminister. Men det bliver efterfølgeren, Per Stig Møller, som får rapporten på sit bord. Iskrivendestund foreliggerrapporten om Folkebibliotekerneividensamfundet ikke, men der har vært holdt flere høringer, ligesom der er gjort status undervejs i arbejdet. Eksempelvis har direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge under en høring om udvalgets arbejde på Danmarks Biblioteksskole den 28. januar fremført tre mulige overordnede anbefalinger fra udvalget: 1. Nationalt samarbejde om systematisk opbygning af et virtuelt bibliotek (Danmarks Digitale Bibliotek, red.) 2. Et nyt fysisk bibliotek for mennesker, ikke for bøger. 3. Partnerskaber, den relationelle arbejdsmetode. Om de tre anbefalinger Danmarks Digitale Bibliotek :Baggrunden for at etablere Danmarks Digitale Bibliotek eller Danskernes Digitale Bibliotek som også er et bud på et navn er et ønskeomatlaveetrationeltdigitalt bibliotekstilbud. Det skal være let for borgerenatfåadgang,nemtatnavigere mellem forskellige services, og der skal være adgang til e-bøger, musik og film. Men mere end det. Der skal også kun- 6 bibliotekspressen

7 Derfor en rapport Baggrunden for nedsættelsen af det såkaldte Carina Christensen-udvalg var blandt andet»bekymring«over de mange lukninger af biblioteker og biblioteksfilialer oven på strukturreformen, hvor Danmark nu har 98 kommuner. Kommissioriet er noget begrænset: Eksempelvis er der»ingen penge«, hvad der har været rejst kritik af blandt andet fordi, der til udarbejdelsen af eksempelvis rapporten om børnekulturområdet var afsat penge til analysearbejde. Udvalgets anbefalinger må reelt ikke koste noget. Der må heller ikke ændres ved fordelingen mellem stat og kommune i relation til bibliotekerne. Udvalgets opgave har ikke været lovforberende. Til gengæld har flere politikere på Christiansborg givet udtryk for, at de lægger stor vægt på udvalgets arbejde og anbefalinger, det gælder eksempelvis Socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører,mogens Jensen og den konservative ordfører Henriette Kjær. (Bibliotekspressen nr. 13/2009.) Udvalget har fået flere forslag undervejs, blandt andre har Bibliotekschefforeningen foreslået et overbygningsråd, der blandt andet sikrer bedre samarbejde mellem statslige og kommunale opgaver. I kommissoriet står, at udvalgets arbejdet afsluttes primo ne hentes hjælp fra bibliotekaren i form af chat, e-læring og communities. En oplagt mulighederatlade det nyedigitale bibliotek trække på ydelser fra Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek (DEFF). Det vil betyde, at meget nyudvikling reelt centraliseres, det vil også betyde, at det enkelte bibliotek skal betale til et nationalt administrativt system med hvad det betyder af nye organisationsformer for blandt andet udviklingsarbejde. Reelt erder talte om et forslag til en professionalisering og rationalisering. Hensigten er, at den enkelte kommune så kan spare penge på selv at udvikle lokalt på administrative systemer og løsninger. Det åbne bibliotek: Heri ligger ønsket om et nyt koncept, hvor der tænkes langt mere på mennesker end på bøger. Biblioteket skal fortsat være et frirum, men der skal arbejdes med brugerstyrede aktiviteter, debat og med kulturelle events og udstillinger eksempelvis skal der i højere grad udstilles kunstværker. Her tænkes også på samarbejde med oplysningsforbund, forfattere og kunstnere, kort sagt: Biblioteket skal være kultur- og medborgerhus. Her forestiller udvalget sig at»det ny biblioteksrum«indeholder lærings- og inspirationsaktiviteter. Partnerskaber og relationel arbejdsmetode: Her tænker udvalget eksempelvis på bibliotekernes samarbejde med Danmarks Radio omkring programmet Danskernes Akademi og børnekanalen Ramasjang. Etandet eksempel er det fælles børnesite Palles Gavebod. Højere kompetencer Udvalget vil naturligvis komme med mange flere anbefalinger. Blandt andet har en arbejdsgruppe set på kompetencebehovet i bibliotekerne. Gruppen, som har Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost for bordenden mener, at der et åbenlyst behov for at fokusere på kompetenceudviklingen blandt medarbejderne. Dette udvalg anbefaler at tale om metakompetencer inden for områder, der De seks grupper Rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet er udarbejdet på baggrund af en indsats i 6 arbejdsgrupper, som arbejder med følgende områder med formandens navn indsat i parentes: Traditionelle ydelser (Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og medier) Digital infrastruktur (Jacob Bøtter, Wemind) Den digitale formidling af kulturarv og licensbelagte informationsressourcer (Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg) Modeller for lærings- og inspirationsaktiviteter (Michael Wright, direktør NOTA) Nye partnerskaber og kompetencebehov i bibliotekerne (Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet.) Foruden arbejdet i gruppen har der været holdt flere høringer om arbejdet i det såkaldte Carina Christensen-udvalg. Udvalget blev nedsat af tidligere kulturminister Carina Christensen, som nu er skiftet ud med Per Stig Møller. Grupperne har holdt syv-otte møder, undervejs er der lavet to høringer. handler om for eksempel læring, forandring, relationer og dialog. Det handler om højere uddannelse og efteruddannelse. Denne anbefaling handler altså om at højne kompetencerne hos medarbejderne på bibliotekerne. n hermann@bf.dk Læs på næste side hvad tre biblioteksfolk forventer sig af udvalgets arbejde. bibliotekspressen

8 Hvad forventer du af rapporten? Carina-udvalget kommer i slutningen af marts med sine anbefalinger. Bibliotekspressen tager temperaturen på forventningerne til rapporten. Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Kommune. - For mig er der tre områder, som Carina-udvalget har arbejdet med, som jeg synes er særlig interessante. Først og fremmest er jeg ærgerlig over titlen på en af arbejdsgruppernes overskrifter; nemlig Kompetenceudvikling af bibliotekets personale. Det ville være mere relevant at tale om kompetencer i bibliotekerne. For hvilke kompetencer er der brug for i fremtidens biblioteker? Jeg synes, man skal rive sig mere løs fra, at det er bibliotekarerne og biblioteksassistenterne, der skal have flere kompetencer. Når vi i Gentofte får et nyt børnebibliotek, vil det være en kernekompetence at kunne lege med børnene. Men selv er jeg 55 år, jeg vil ikke lige kunne tilegne mig den kompetence, men jeg kan ansætte en pædagogstuderende til at lege. Det andet område, jeg vil pege på, er den digitale infrastruktur, hvor jeg virkelig oplever en konsensus omkring, at vi har brug for en standardisering. Det er en vigtig opblødning, der sker på biblioteksområdet, hvor vi ser på, at vi skal have det, der er bedst og billigst, Og måske endda bare 80 procent bedst af det, der er bedst, fordi vi også skal se på det i forhold til det, vi har ressourcer til. Men det er rigtig rart at opleve den konsensus, hvor vi er villige til at afgive arbejdsopgaver og sætte vores faglighed på spil for at holde åbent for borgerne. Det sidste område som Carina-udvalget har arbejdet med, som jeg har særlige forventninger til er partnerskaberne. Her synes jeg, at det er meget vigtigt, at man ikke får et fokus på samarbejde kun mellem bibliotekerne, men at bibliotekerne bliver bedre til at knytte partnerskaber i deres egne kommuner. Det er jo lige til højrebenet, at biblioteket er inddraget i kommunens klimapolitik, sundhedspolitik og så videre. Jeg håber på, at vi vil se den form for nye partnerskaber. Camilla Sejerøe, bibliotekar på Odense Centralbibliotek, medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse: - Jeg havde håbet på, at vi med rapporten ville få nogle politiske pejlemærker og bud på, hvor biblioteket skal bevæge sig hen. Vi står midt i en tid, hvor vi kan gå så mange veje og der er brug for, at politikerne tager stilling til, hvilken rolle, biblioteket skal spille i fremtiden. Desværre lader det til, at mine forventninger bliver skuffede. Jeg opfatter meget det, der ligger i øjeblikket, som et fingeraftryk fra dygtige fagfolk. Og det er jo fint. Men det giver ikke nogen følelse af, at der politisk bliver taget stilling til biblioteksområdet. I øjeblikket taler man hele tiden om folkeskolen, og at den skal have et eftersyn. Jeg kunne godt tænke mig, at man inddrog bibliotekerne i de samme tanker hvordan udvikler vi bibliotekerne til at uddanne samfundets borgere? Desuden står vi i en tid, hvor vi ser frem mod en række store problemstillinger omkring rettigheder og rettighedsregler. Hele området omkring digitaliseringen af materialer er noget, der slet ikke bliver taget stilling til politisk. Måske vil vi i fremtiden se bøger, der kun udkommer elektronisk, og som biblioteket risikerer ikke at få adgang til. Det truer borgernes frie og lige adgang til information, og det emne trænger vi til at få diskuteret. Rapportens udmeldinger om, at vi i fremtiden skal gå fra materialesamling til at blive mere brugerorienterede er åbenlyst rigtig. Jeg tror ikke, der går mange år med den type samlinger, vi har nu. Jeg er også optaget af rapportens afsnit om personalekompetencer. Der er ingen tvivl om, at vi skal hen imod at have flere metakompetencer. Det tænker vi allerede meget over i Odense, og er gået i gang med at udvikle på det. Pernille Schaltz, specialkonsulent på Statsbiblioteket, tidligere chef for hovedbiblioteket i København: Det skal være en rapport, der ikke kun skal kunne læses af politikere. Så jeg forventer, at udvalget tegner et let forståeligt billede af hvilken vej, vi skal gå, og at rapporten er blevet»tygget«i en form, så den er til at forstå. Da der ikke er nogen penge til at arbejde videre med anbefalingerne, skal vi jo selv gøre det. Jeg håber, at de anbefalinger, der har med digitaliseringen at gøre, bliver aktionsbaserede. Så vi kan komme i gang med at se på strukturen og forretningsmodeller på for eksempel det digitale område, for her bliver vi nødt til at professionalisere de løsninger, vi har nu. Med hensyn til at lave et fælles dansk digitalt bibliotek, så ligger der her en masse udfordringer. Og det kræver, at vi går sammen. Det er på det område, vi skal være med, så vi ikke risikerer et»digitalt bypass«på bibliotekerne. Med hensyn til indretningen af bibliotekerne på en anden måde det fysiske rum jamen, det er jo bare med at komme i gang. Mange af anbefalingerne vil være lige til at gå i gang med, men det kræver, at vi diskuterer og prioriterer. Som biblioteksleder har du jo en pose penge, og hvis du eksempelvis vil have mere uddannelse af medarbejderne, så må du selv vælge og prioritere, om du vil genbesætte en stilling eller bruge pengene til efteruddannelse. 8 bibliotekspressen

9 Historiens vingesus... ét klik er nok Bibliotekerne genopliver historien! tusindvis af gamle fotos og dokumenter bliver nu støvet af, samlet og digitaliseret, så du kan få et helt nyt indblik i historien. Det nye system Axiell CAlM, der er udviklet til arkiver og museer, samler og katalogiserer data, og gør det muligt for brugeren at se oplysninger på nettet. Ved brug af metadata kan biblioteker, museer og arkiver nu få adgang til hinandens verden - og tilbyde de besøgende et bredere og endnu mere inspirerende tilbud via webben - døgnet rundt. kom og hør om de nye spændende muligheder for ABM-samarbejdet på DB s årsmøde i esbjerg Musikhus den marts 2010! Besøg os på standene 35, 36 og 37 - og hør mere om: Axiell CAlM - roskilde er de første i Danmark Spændende nyheder i Axiell Arena Mobile platforme - helt ny teknologi Det åbne bibliotek - successen der giver flere lånere og stigende udlånstal Flotte automater og gates og meget meget mere... Vi glæder os til at se jer! Axiell Bibliotek A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf axielldk@axiell.com

10 Luhr Løvdahl, 29, træder ind i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og afløser Tine Jørgensen. Luhr Løvdahl læser på Danmarks Biblioteksskole og skal til at skrive kandidatspeciale om søgemaskineoptimering - og skal i øvrigt også være far i år. Foto: Jakob Boserup Ny studenterobservatør Luhr Løvdahl, 29, træder ind i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse for at gøre en indsats for fremtidens bibliotekarer og bygge bro mellem af HENRIK HERMANN Bibliotekarforbundet og de studerende. Han er ved at skrive speciale, han har mod på at arbejde med politik, og så skal han i øvrigt snart være far. Luhr Løvdahl er ny studenterobservatør i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse, hvor han afløser Tine Jørgensen. Luhr Løvdahl er ved at gøre sin uddannelse til cand.scient.bibl. færdig med et speciale om søgemaskineoptimering. Hvorfor vil du gerne være studenterobservatør? - Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at Bibliotekarforbundet skal være det oplagte fagforeningsvalg for studerende. Derfor er det vigtigt, at der er god kontakt mellem Bibliotekarforbundet og de studerende, siger Luhr Løvdahl. Han glæder sig til at få indblik i hovedbestyrelsens arbejde. - Og jeg glæder mig til at tage del i arbejdet, siger Luhr Løvdahl. For selv om man som studenterobservatør i Bibliotekarforbundet ikke har stemmeret, så har man i høj grad taleret. Og Luhr Løvdahl vil gerne være med til at påvirke den udvikling, som går meget stærkt inden for faget. - Der sker store omvæltninger inden for biblioteksverdenen, hvor bibliotekerne er under forandring, siger han. Hvad kan en bibliotekar tilbyde? - Alle vegne bliver der snakket kernekompetencer,faglighed og branding for at besvare spørgsmål som»hvad vil det sige at være bibliotekar?«og»hvad er det, vi kan tilbyde, som ingen andre kan?«, siger Luhr. Luhr Løvdahl har været suppleant til posten som studenterobservatør i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og var fra formand for De Studerendes Råd på Danmarks Biblioteksskole. I 2008 skrev han bacheloropgaven Litteratursøgning i biblioteksportaler en undersøgelse af universitetsbiblioteks-søgesystemerne REX, PRIMO & SUMMA; Cognitive Walkthrough Approach. Desuden har han være med til at udvikle og implementere den seneste udgave af biblnet.dk, som er et community for studerende på Danmarks Biblioteksskole. Luhr Løvdahl har også flirtet lidt med journalistik og har arbejdet et par år som studentermedhjælp hos Bonnier Publications Online, hvor han var webredaktør på Illustreret Videnskab. n hermann@bf.dk I søgemaskinen Søgemaskineoptimering i videnskabelige tidsskriftdatabaser er det emne, Luhr Løvdahl er ved at skrive kandidatspeciale om. Luhr Løvdahl vil specifikt undersøge, hvordan Latent Semantisk Analyse (LSA) spiller sammen med xml-strukturerede databaser. Latent semantisk analyse, LSA, er en automatisk metode til at sammenknytte termer og dokumenter i en database på baggrund af, hvilke termer, der indgår i de forskellige dokumenter, der ligner hinanden. Der vil ligeledes opstå relationer mellem dokumenter, der indeholder lignende termer. Det betyder, at et givent dokument vil kunne findes ved at søge på termer, der slet ikke indgår i dokumentet, men blot har en stærk statistisk relation til dokumentet. LSA kan baseres på dokumenter i fuld længde, men kan også tage udgangspunkt i enkelte afsnit eller sågar sætninger titler, billedtekster eller bibliografiske dataelementer, hvilket vil give forskellige resultater og i sidste ende forskellige søgeresultater. Her kommer de xml-strukturerede databaser ind i billedet, da de netop giver mulighed for at lokalisere og benytte enkeltdele i dokumenterne. Luhr Løvdahls fokus er at finde ud af, om nogle dokumentdele giver et bedre udgangspunkt for latent semantisk analyse og dermed i sidste ende bedre søgeresultater end andre. 10 bibliotekspressen

11 Besøg dbc på danmarks BiBliOTekSfOreningS årsmøde i esbjerg downlån spil og pc-programmer fra biblioteket Vi glæder os til at invitere dig indenfor i Spilogmedier.dk s spillebule. Hør mere om den nye platform for formidling og downlån af spil og pc-programmer. Og prøv det selv. du finder spilogmedier.dk s spillebule på stand 11. Spilogmedier.dk Besøg os på stand 11 Open library Solution kig også indenfor på stand 13 og hør mere om OlS formidling og back-office og om de OLS produkter, som er på trapperne, bl.a. dbc databrønd og OpenSearch. Besøg os på stand 13 - vi formidler viden DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: dbc@dbc.dk

12 Biblioteker på smalkost Krisen kradser. Udsatte familier, nedslidte bygninger og svage ældre dræner kommunekassen. Kommunernes økonomiske rutchetur kræver, at bibliotekerne fremtidssikrer sig. Sker det, kan der måske komme en slankere, stærkere og mere nyskabende institution, med holdbare partnerskaber i ryggen, ud på den anden side af krisen. Læs forskerens, politikerens og udviklingschefens bud på,hvilke forhold, fremtidens bibliotek kommer til at eksistere under. Og om hvordan besparelserne føles lige nu på de steder, der er hårdest ramt. Fyringer, stillinger der ikke genbesættes, nedskæring på indkøb af materialer og lukning af filialer. Fra 2009 til 2010 har landets 98 kommuner tilsammen sparet over 16 millioner kroner på biblioteksbudgetterne, ifølge en undersøgelse som Bibliotekarforbundet har udarbejdet. I rigtig mange kommuner er man i øjeblikket i gang med at opdage konsekvenserne. Og det stopper ikke her. Finanskrisen efterlader Danmark med gæld på den offentlige bundlinje, og hvis regeringen skal efterkomme EU's krav om et balanceret regnskab, kræver det, at der kommer styr på økonomien. Finansminister Claus Hjort Frederiksen lægger ikke skjul på, at det bliver kommunerne, der kommer til at holde for, og i flere kommuner kan politikerne se frem til at skulle genåbne de ellers aftalte budgetter for at finde yderligere besparelser. Det scenarie kommer vi til at vænne os til, ifølge Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig forvaltning på Syddansk Universitet i Odense. - Presset på velfærdssamfundet mangedobles i disse år. Antallet af borgere, som samfundet skal tage vare på, vil stige, ligesom vores forventninger til, hvad det offentlige skal tage sig af, hele tiden vokser. Videnmæssigt, teknologisk og medicinsk bliver vi bedre og bedre til at gøre noget for de syge, de svage og de ældre. Men det koster rigtig mange penge at gøre noget i dag kan en svag familie nærmest vælte en kommunes budget. Samtidig må vi indstille os på, at kommunernes indtægter næppe kan øges. Der er med andre ord tale om, at vi sidder i en velfærdsklemme. Det betyder også, at kommunerne må ind og skære andre steder og her kommer bibliotekerne helt klart til at holde for, siger Kurt Klaudi Klausen. En kommune i klemme I Kerteminde Kommune er Kurt Klaudi Klausens analyse smertelig virkelighed. Fra 2009 til 2010 har man sparet kroner på bibliotekerne. - Vi er lidt rystede stadigvæk. Det er altså rigtig mange penge at finde på driften af bare tre biblioteker, siger tillidsrepræsentant Elisabeth Ryge Olsen om besparelserne, som har ført til, at fire ud af 15 ansatte er blevet fyret. Nu er der bare seks bibliotekarer og fem HK ere på deltid tilbage til at drive de tre biblioteker. Derfor har man også haft et forslag på bordet om at nedlægge to filialer men det blev stemt ned i kommunaludvalget. Derfor arbejder souschef på Kertemindebibliotekerne, Mona Jørgensen, og hendes kolleger videre med tre åbne filialer, trods en reduktion i medarbejderstaben, der kan mærkes. - Der er heller ingen af os, hverken ledelse eller bibliotekarer, der synes, det er en god ide at nedlægge filialer. Derfor forsøger vi at klare os uden, og har i stedet indført lukkedage på alle biblioteker, hvilket stadig giver medarbejderne et stramt program, fortæller Mona Jørgensen. Men sparekniven er ikke lagt i skuffen i Kerteminde. Kommunen står over for at skulle spare 30 millioner kroner mere. Indtil videre har biblioteket fået lovning på, at det ikke går ud over deres område. Jesper Schmidt Nielsen er formand for Kerteminde Kommunes Kultur- og Fri- 12 bibliotekspressen

13 tekst: TANIA KEJSER illustrationer: Bob Katzenelson tidsudvalg for Konservative. Han er helt enig i, at besparelserne er gået hårdt ud over biblioteket. - Derfor vil jeg gøre alt for at friholde området i de besparelser vi står over for nu, siger Jesper Schmidt Nielsen, der i disse år oplever, hvordan kommunens økonomiske råderum bliver mindre og mindre. - Vi har nogle båndlagte opgaver som udsatte familier og anbringelse af børn, som fylder meget på budgettet. De udgifter stiger med hastige skridt, og det betyder, at der ikke er så meget plads til arrangementer, idræt og kultur. Jeg er meget optaget af, at vi har et godt og engageret biblioteksvæsen, og det er en højt prioriteret post på kulturområdet. Men vi er hårdt spændt for, og jeg kan ikke være sikker på, at der ikke kommer et tidspunkt, hvor vi bliver tvunget til at lukke en filial, siger Jesper Schmidt Nielsen. Han og de andre byrådsmedlemmer står med et kendt dilemma. En filiallukning giver flere penge til de andre biblioteker, og altså et tiltrængt økonomisk pusterum. - Det helt katastrofale ville være, hvis vi kom ud for at skulle lukke en filial og biblioteksvæsnet ikke fik rådighed over den økonomiske gevinst. Den risiko er en reel faktor i det økonomiske puslespil det er at udarbejde en kommunes budget. Der vil dog altid være nogle borgere, der bliver taberne ved en filiallukning nemlig dem, der står tilbage uden et bibliotek i byen, siger Jesper Schmidt Nielsen. Superbiblioteker til fordel for de små Kurt Klaudi Klausen tror, at kommuner som Kerteminde i fremtiden kommer til at prioritere benhårdt. Ligesom vi ser centraliseringer inden for sundhedsvæsnet, vil bibliotekerne også bibliotekspressen

14 Danskerne må vænne sig til at køre nogle flere kilometer til deres bibliotek. Kurt Klaudi Klausen, professor komme til at rykke sammen i større og stærkere enheder. - Kommunernes stramme økonomi får konsekvenser. I de næste år får vi ikke en virkelighed, hvor kommunerne får lov at ekspandere. Jeg tror for eksempel, at flere små biblioteksfilialer kommer til at lukke. Danskerne må vænne sig til at køre nogle flere kilometer til deres bibliotek. Til gengæld tror jeg også, at man så sørger for at bygge nye, flotte biblioteker i de større byer. På den måde kan udviklingen godt blive meget sjov for bibliotekarerne at være med i, netop fordi besparelserne tvinger os til at tænke innovativt og nytænke arbejdsgangene, siger Kurt Klaudi Klausen. Der skal være plads til fyrtårne Ringkøbing-Skjern er en af de få kommuner, der fra 2009 til 2010 har hævet biblioteksbudgettet. Fire procent er det blevet til og således er kommunen kommet i fint selskab med bare tre andre steder, der også prioriterer biblioteket. - Da vi lagde fem kommuner sammen til én skar vi omkring tre - fire procent på alle budgetter, også bibliotekernes. Vi nedlagde for eksempel alle landbiblioteker og satte bogbusser ind i stedet, og det gav en del penge. Det betyder også, at vi ikke vil spare mere på vidensområdet. Kommunen skal have nogle ting, vi kan bryste os af, og der har vi valgt at give penge til en børnekulturbus, der er et rigtig godt projekt, som biblioteket har skabt på fondsmidler, fortæller Kristian Ahle (V), formand for Kulturudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune. I teorien er han enig med sin partikollega, Troels Christensen, der som Venstres kulturordfører på Christiansborg går ind for, at Danmark skal have 100 superbiblioteker i stedet for mange små. - Men geografisk er vi altså Danmarks største kommune, og hvis vi kun har ét bibliotek, er der rigtig mange borgere, der får for langt til biblioteket. Så ja, jeg går ind for tanken om få, men gode biblioteker men i vores kommune ville det nok snarere være tre eller fire af slagsen, fortæller Kristian Ahle. I fremtiden bliver biblioteket ikke nødvendigvis et lille fyrtårn for sig selv. I Ringkøbing-Skjern er politikerne i gang med planer om et videnscenter, hvor kloge hoveder fra byens innovative virksomheder skal sidde tæt sammen og inspirere hinanden. - Det kunne biblioteket meget vel blive en del af. Det er vigtigt at udvikle biblioteket, så det hele tiden matcher brugernes behov, siger Kristian Ahle. Færre bibliotekarer på biblioteket? Diskussionen af»fremtidens bibliotek«er allestedsnærværende i disse år. Nye medier og nye målgrupper gør, at politikere, styrelser, biblioteksledelser, forskere samt mange andre interessenter, som bevæger sig inden for biblioteksvæsenet, konstant er på jagt efter de vise ord, der kan beskrive bibliotekets rolle i fremtiden. At udviklingen kommer til at foregå på baggrund af færre kroner i kommunekasserne er uundgåeligt. Men hvordan skal det se ud og er der steder, bibliotekerne kan rationalisere? Johannes Poulsen er kulturordfører for Radikale Venstre på Christiansborg, og formand for Kulturog Fritidsudvalget i Herning Kommune. Han kan altså tage både de landspolitiske og lokale briller på, i sit syn på biblioteket. 14 bibliotekspressen

15 - Jeg ved godt, at kommunerne er pressede på økonomien i disse år. Men det er vigtigt at sige, at bibliotekerne skal udvikle sig, og ikke bare spare penge. Vi må se på, hvad fremtidens brugere efterspørger, og der tror jeg, at vi kan hente nogle rationaliseringer ved at neddrosle bibliotekarernes formidlingsopgave. Unge i dag henter i stor stil deres viden selv gennem elektroniske medier det skal biblioteket udnytte og styre efter, siger Johannes Poulsen. Han vil nødig gøre sig til dommer over, hvordan den enkelte kommune skal udvikle sin biblioteksstruktur. At mange danskere kommer til at bo længere væk fra et bibliotek, tror han dog også på. - Til gengæld er min holdning, at vi skal blive ved med at prioritere, at fru Hansen kan få sin bog leveret tæt på sig selv, selv om hun ikke har et fysisk bibliotek i sin by, siger Johannes Poulsen. Partnerskaber og frivilligt arbejde I Gentofte er udviklingschef Thomas Angermann bevidst om, at det ikke skal være manglen på penge, der stopper bibliotekets udvikling. - Det må det ikke, for så går vi i stå, og så kommer der endnu færre penge. Jeg tror på en overordnet strategi, der hedder partnerskaber. Bibliotekerne rundt omkring må kigge ud i det lokale erhvervsliv og hos andre offentlige institutioner og se, om der kan skabes noget godt sammen med andre. Og så tror jeg på, at bibliotekerne i fremtiden kan benytte sig af frivillig arbejdskraft, siger Thomas Angermann. I Gentofte har biblioteket stor succes med en»biblioteksklub«klubben har mellem 300 og 400 medlemmer, og består af mennesker, der har en interesse i biblioteket. Klubben er baseret på frivillighed og lyst, og for eksempel har mange af medlemmerne sagt ja til at arbejde frivilligt med praktiske opgaver i forbindelse med en jubilæumsfest. Som medlem af klubben får man blandt andet adgang til rabatter i det lokale erhvervsliv. - Det er altså et eksempel på, at biblioteket gennem partnerskaber og frivillige kræfter får skabt en merværdi for alle, siger Thomas Angermann. Fremtidens bibliotek vil i større stil basere sig på digitale, landsdækkende løsninger. - Vi gør det jo allerede med for eksempel netmusik og netlydbog, og jeg tror, at vi kan hente flere rationaliseringer ad den vej. Palles Gavebod og Ramasjang er også et eksempel på, hvordan nationalt tænkte initiativer kan bruges godt lokalt. Jeg tror, at vi i fremtiden bliver færre ansatte på biblioteket, fordi vi effektiviserer os ud af meget af det praktiske, siger Thomas Angermann. n kejser@bf.dk Det offentlige skal spare Finanskrisen udløser en ekstra regning som skal betales af statskassen. Derfor er embedsapparatet i øjeblikket på jagt i de offentlige kasser for at dække det underskud, der er opstået, og som man sjusser sig frem til når op omkring 25-27milliarder kroner. Pengene skal findes i årene , og det betyder ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen, at der ikke bliver plads til velfærdsløfter, samt at der vil ske omprioriteringer i ministerier, kommuner og regioner. Ifølge Berlingske Tidende regner regeringens embedsværk med en model, der spreder underskuddet ligeligt ud over samtlige offentlige konti, og det vil betyde smalhals i samtlige offentlige budgetter. Ifølge forsker Kurt Klaudi Klausen skal der omfattende reformer af for eksempel efterløn og pensionsalder til for, at velfærdsstaten skal kunne få midler til at modstå det stigende tryk fra voksende udgifter. En skattestigning i sig selv vil ikke batte særlig meget. bibliotekspressen

16 Sådan oplever bibliotekerne det Fra 2009 til 2010 blev der sparet omkring 16 millioner på landets biblioteker, viser en undersøgelse baseret på svar fra Bibliotekarforbundets tillidsrepræsentanter. I øjeblikket er mange steder i gang med at finde ud af, hvordan besparelserne skal udmøntes. Bibliotekspressen har snakket med nogle af de steder, der er hårdest ramt. Tillidsrepræsentant Aage Hedley Petersen, Fredensborg Bibliotekerne i Fredensborg skal skære budgettet ned med 10 procent og spare i alt 2,5 millioner kroner over de næste tre år. - Foreløbig er der to HK ere som ikke får deres vikariat forlænget. Vi er i gang med at overgå til chip, og det betyder, at vi bliver yderligere automatiserede. Konsekvensen bliver også, at vi bliver væsentlig færre ansatte i udlånet og indlånet de kommende år, og at det nok bliver HK erne som kommer til at holde for. Tidligere har politikerne talt om at lukke en filial, men det kom der store borgerprotester ud af, så det tror jeg ikke de prøver igen. Besparelserne er et led i mange store besparelser i kommunen, så biblioteket er ikke de eneste, der bliver ramt. Tillidsrepræsentant Alfred Christensen, Lolland LollandBibliotekerne skal spare lidt over en million kroner, svarende til cirka fem procent af biblioteksbudgettet. - Vi har fundet nogle af pengene ved at to stillinger ikke blev genbesat. Det betyder ikke, at der er opgaver, vi ikke længere laver, mere at alle må løbe hurtigere. Tidligere sad der for eksempel for det meste to bibliotekarer i udlånet på hovedbiblioteket i Nakskov, nu er der ofte kun en. Det gamle byråd besluttede, at der ikke skulle nedlægges filialer. Det vides endnu ikke, hvordan det nye byråd forholder sig til dette. Der er således endnu ikke fundet frem til en varig løsning. Tillidsrepræsentant Christine Fosdam, Hvidovre Bibliotek Bibliotekerne i Hvidovre skal spare to millioner, altså godt fem procent af budgettet. - Der er blevet fyret syv HK ere, og to bibliotekarstillinger er ikke blevet genbesat. Desuden indfører vi betaling på print, og annullerer arrangementer, der koster biblioteket penge, i første halvår af I fremtiden kommer vi til at gå med på centrale løsninger som for eksempel Palles Gavebod, i stedet for selv at udvikle nyt, og så er ledelsen i gang med at finde ud af prisen på at gøre en af vores filialer betjeningsløs. - Det har været en barsk omgang, fordi vi har været gennem en ubehagelig fyringsrunde. Jeg tror, at medarbejderne gerne vil se fremad nu, og mange kunne nok godt tænke sig nogle visioner fra politikerne i byrådet om, hvilken vej vi skal gå. Personalemæssigt er HK erne hårdest ramt, men det går nu også ud over bibliotekarerne, da vi jo er en del af en samlet arbejdsplads. n 16 bibliotekspressen

17 D ebat Bibliotekarforbundet en faglig klike for fastansatte Pernille Drost har en udmærket leder i Bibliotekspressen nr. 2, hvor hun omtaler den langsigtede rekruttering til biblioteks-sektoren. I denne leder fremføres for eksempel det synspunkt, at der er en klar sammenhæng mellem at få unge til at gå på bibliotek og dette at få dem til at tage uddannelsen til bibliotekar. Der argumenteres for, at der skal kommunikeres skarpt i forhold til de unge for at gøre dem interesserede. De fremførte synspunkter er for så vidt ikke forkerte, men grunden til dette indlæg er, at jeg ikke føler de rammer hovedet på sømmet. Jeg tror, at brandingen af bibliotekssektoren som en relevant karrieremulighed starter et andet og betydeligt mere profant sted, nemlig med, at der er (nok) jobs at få! Uden jobs hjælper den skarpe kommunikation ikke. Historien om, at efter år xx bliver der mangel på kvalificeret arbejdskraft har man mildest talt hørt før, så der er brug for konkrete tiltag hvis ikke troværdigheden skal lide skade. Jeg kender den praksis der hedder internt jobopslag i kommuner. Det er en ordning der er smart for de fastansatte, men har en asocial slagside, idet den er med til at vanskeliggøre opnåelsen af ansættelse for de grupper, der ikke har været så heldige at blive fastansatte, mens tid var. Jeg mener ikke, at det kan være i bibliotekssektorens egen langsigtede interesse at fastholde den slags ordninger, der for udenforstående let opfattes som beskyttende over for de etablerede medarbejdere og udgrænsende over for alle andre. Det er ikke den store vilje til at byde nye medarbejdere velkommen, der stråler ud af den slags ordninger! Hvis BF en dag vågner af deres tornerosesøvn og beslutter sig for at blive fagforening for alle medlemmer modsat i dag, hvor det er en faglig klike for de fastansatte, ville de indtage en kritisk stilling til de interne stillingsopslag. På dette punkt håber jeg på at blive modbevist af udviklingen! Jeg kan tale ud fra mine egne oplevelser som jobsøgende, og enkelte steder andres. Min oplevelse er, at vejen til en fast stilling er uendelig lang. Jeg ved, at der er mindre stålsatte studerende, der har opgivet bibliotekerne som en jobmulighed. Fra de gange jeg har spurgt efter begrundelse for afslag har jeg fået at vide, at ansøgningerne var gode, og at jobsamtalerne gik fint, men at der valgtes ansøgere der kom med flere års erfaring og bedre ville kunne glide ind end jeg ville kunne. Jeg forstår på den ene side godt, at en arbejdsgiver er interesseret i at finde den bedst egnede, særligt hvis ansættelsesforholdet er af kortere varighed, men det er problematisk, at det gang på gang er de samme ansøgere, der udgrænses og med tiden tvinges væk. Fornyelse er der ikke tale om. Et lidt kontroversielt bud på en udvidelse af ansættelsespolitikken kunne være at se på, hvor mange år, ansøgeren potentielt har at give bibliotekssektoren fremadrettet. Hvis den slags indgik i regnestykket, ville mine og andres chancer stige. Jeg er enig med Drost i, at der er power i bibliotekssektoren. Jeg har i mit nuværende løntilskudsjob lært en mængde dygtige og engagerede bibliotekarer/ HK ere at kende, som gør god reklame for bibliotekerne. Der er blot grund til at sige, at rekrutteringen i fremtiden ikke kommer af sig selv, og at kampen for netop denne rekruttering allerede begynder nu. Mvh Gert Medom Madsen Fra bibliotekspressen.dk Kommentarer til nyheden»der er ikke plads til os«lagt på hjemmesiden 21. januar Kommentarer til lederen»arbejder du (også) gratis?!«bragt i blad nr. 4 Kommentar til nyheden»biblioteksskolen fyrer«lagt på hjemmesiden 9. februar.»der har været lidt debat omkring bibliotekarer og bibliotekernes fremtid, bundet i mangel på arbejdskraft. Der er pt. flere uddannede bibliotekarer end der er stillinger og sådan har det været i lang tid. Der er blevet uddannet langt flere bibliotekarer i år, end i de forrige år. I stedet for at satse på et øget optag på biblioteksskolen, så giv de ledige bibliotekarer der findes et opkvalificeringskursus, som ikke bunder i lønansættelse med tilskud, men som en blanding, med 2 dages arbejde og 3 dages teori.«thomas, 11.februar.»Jeg er enig med Pernille Drost i at man ikke skal arbejde gratis og har svært ved at forstå at der skulle være arbejdsgivere der tvinger ansatte til at læse Krig og fred i fritiden og så på et 7 dages lån :-) Bibliotekarernes transformation til vidensarbejdere stiller imidlertid nogle krav om at man selv er opsøgende med hensyn til at op-datere sin viden. En opdatering jeg er helt enig i kan være svær at finde ro til i arbejdstiden. «Henrik Wendt. 10. Februar»At Danmarks Biblioteksskole igen skal svinge sparekniven er meget trist. Jeg finder det betænkeligt, selv om det muligvis er saglige parametre, der er bragt i anvendelse, at skolen i Aalborg (igen) skal holde for. Mon nogen ved, hvor fantastisk en uddannelsesinstitution DBAalborg er? Betænker ledelsen, hvor vigtigt, det er at give DBA medvind og energi? «Marianne Videbæk, 10. februar (læs resten af indlæggene i deres fulde længde på ) bibliotekspressen

18 W W W Opgaver & projekter W W W W W W Bogbusser Markedsføring Samarbejde W W W W W W W Biblioteksindretning W W W Arrangementer Børnekultur IT W W W Ledelse W W W Konferencer & kurser W W W... og meget, meget mere... De gode idéer skal op af skrivebordsskuffen ERFARING: En god idé i Sønderborg kan også bruges i Skive. På Bibliotekspressens website Del Din Viden kan du hurtigt og nemt dele ud af dine erfaringer fra et vellykket projekt. INSPIRATION: Har andre opfundet den dybe tallerken før dig selv? Hvilke faldgruber mødte de undervejs, og hvordan slap de forbi? Bliv inspireret af dine fagfællers gode idéer og afprøvede erfaringer. IDÉUDVEKSLING: Hjælp andre, der skal i gang med noget, du allerede har været igennem. Vær klar til at svare på spørgsmål online og kom i kontakt med fagfæller, der har samme interesseområde som dig selv. Del Din Viden er et virtuelt fagligt forum, udviklet af Bibliotekspressen. Når du uploader en artikel på Del Din Viden bliver artiklens resumé trykt i Bibliotekspressen, som i hvert nummer også bringer en artikel fra sitet i sin fulde længde. Gå ind på og læs mere om Del Din Viden.

19 Karen Sejer Gøtzsche har været ansat på Nove Nordisk siden De sidste tre år i Records Management. Records Management er virksomhedens sikkerhedsnet Records Management er en niche for bibliotekarer med sans for detaljen og blik for jura. Her holdes der styr på en virksomheds viden og dokumentation, og det er afgørende for en virksomhed som Novo Nordisk. tekst: ANETTE LERCHE foto: JAKOB BOSERUP Detkan koste dyrt meget dyrt ikke at have styr på dokumentationen, hvis de amerikanske sundhedsmyndigheder kommer og banker på døren for at foretage et af deres rutinetjek. Det er virkeligheden for en medicinalvirksomhed som Novo Nordisk, og derfor har Records Management virksomhedens bevågenhed og fokus. For det er medarbejdere fra Records Management, der får travlt med at finde den dokumentation, der besvarer amerikanernes mange spørgsmål og beviser, at Novo Nordisk overholder alle de krav, der stilles til en medicinalvirksomhed. I Novo Nordisk i Bagsværd nord for København er der 19 ansatte i Records Management afdelingen, og de er ansvarlige for, at al dokumentation af forretningskritisk karakter ikke alene arkiveres, men også kan genfindes, og endelig, at den slettes, når det ikke er nødvendigt at gemme den længere. - Vi er her for at lave medicin, ikke for at bygge arkiver, konstaterer Karen Gøtzsche. Hun er uddannet bibliotekar og har været ansat i Novo Nordisks Records Management afdeling i de sidste tre år. 500 interviews For tre år siden blev hun tilknyttet et stort projekt i Novo Nordisk, der i bund bibliotekspressen

20 og grund handlede om, at virksomheden skulle have endnu mere styr på sin dokumentation. - Hidtil kunne vores dokumentationsform bedst beskrives som store siloer for hver afdeling. Vi kunne godt finde ting på tværs af afdelinger, men vi ønskede en mere ensartet beskrivelse af dokumentationen på tværs af Novo, forklarer Karen Gøtzsche om baggrunden for projektet, der hurtigt fik topledelsens opbakning. For netop at kunne dokumentere alle forretningskritiske elementer er altafgørende for en international medicinalvirksomhed, der hele tiden skal opfylde mange forskellige landes lovkrav til dokumentation. I sidste ende kan rod i dokumentationen føre til millionbøder, tabte markeder og i værste fald konkurs. Men hvordan skaber man sig et fyldestgørende overblik over al den viden som Novo Nordisk har og hele tiden udvider med ny forskning? For at skabe dette overblik satte Records Management afdelingen sig for at gennemføre et interviewarbejde med cirka 500 medarbejdere i virksomheden. Målet var at udarbejde et Business Classification Records Management Dokumentation: Alt fra papir, prøver devises, databånd, dvd er, cd-rom er, s. Alt hvad der er forretningskritisk skal opbevares. En Records Managers opgave er at finde en metode til at opbevare et firmas records sikkert, sikre, at de kan findes igen, og at de smides ud, når det ikke længere nødvendigt at opbevare dem. I Danmark er området forholdsvis lille, men i USA og England er det et stort fagområde. Se hjemmesiden eller læs mere på Records_management Scheme, som skulle bruges, når de enkelte afdelinger selv arkiverede deres viden og resultater i Novo Nordisks arkiver. - Vi talte for eksempel med medarbejdere i produktionen, der arbejdede med finrens eller grovrens, og spurgte ind til, hvilken dokumentation, der kom ud af deres arbejdsproces, og ud fra de og mange andre interview lavede vi et klassifikationssystem, der var relevant for vores processer og forretningsområde, forklarer Karen Gøtzsche. Opgaven var ikke nem. Bare det at skulle formidle nytteværdien til de enkelte medarbejdere og afdelinger var en udfordring, og så var det selvfølgelig også udfordrende for en bibliotekar at skulle dykke ned i en kemikers arbejdsproces med eksempelvis finrens. Resultatet af de mange interview blev 16 skemaer for alle processerne i Novo Nordisk. Karens karriere Karen Sejer Gøtzsche er uddannet fra Danmarks Bibioteksskole i Først ansat i vikariater i både folke- og forskningsbiblioteker. Siden 2003 ansat i Novo Nordisk. De sidste tre år i Records Management. 2009: Master i kommunikation fra Syddansk Universitet. Forretningsforståelse og overblik Karen Gøtzsche sidder og bladrer i et af de 16 skemaer og viser det frem. En linje indeholder for eksempel oplysninger om en laboratoriebog, og skemaet fungerer altså som et slags opslagsværk, så man kan se, hvilke metadata, der skal udfyldes i arkivdatabasen og hvor længe, de skal gemmes.. Tanken er altså, at afdelingerne selv indekserer i en arkivdatabase, hvor de udfylder relevante felter. Det sidder der cirka 150 mennesker rundt om i Novo Nordisk som har til opgave på deltidsplan. Og arbejdet med at holde selve skemaerne opdateret er en opgave, der aldrig får ende. Fire medarbejdere i Records Management arbejder hele tiden med det, blandt andet Karen Gøtzsche. Hun har ikke noget problem med, at hun som bibliotekar ikke har styr på eksempelvis alle de kemiske fagudtryk, når hun interviewer Novo Nordisk-ansatte om nye arbejdsprocesser, der skal med i skemaerne. - Men den overordnede forretningsforståelse er vigtig. Vi skal vide lidt om, hvad de laver alle steder, så når vi er ude at tale med folk om deres dokumentation, gælder det om at løfte det op på et plan, hvor vi også selv forstår det, forklarer Karen Gøtzsche. Når skemaerne er udarbejdet, kommer de til gennemsyn og godkendelse i de enkelte afdelinger, således af kvalitetssikringen hele tiden er optimal. - En stor del af mit arbejde går med, at skemaerne skal være opdateret. Der kan komme nye dokumenttyper eller der kan være noget, vi har overset i første omgang. På den måde er mit arbejde også meget udfarende. Om et par uger skal jeg til USA, hvor vi mangler at indarbejde et datterselskab i et af vores skemaer. Også manager for dimser og dyreforsøg Det, der registreres i Novo Nordisks arkivbase kan have mange fysiske former. Noget er i papirformat, noget er prøver fra dyreforsøg og sågar en kundeklage over et device, som diabetespatienter bruger til at give sig selv insulin med kan blive til noget, en Records Manager skal forholde sig til. For så skal det device, der bliver klaget over opbevares, indtil klagesagen er afsluttet. Og lige som alle andre tumler man også i Novo Nordisk med spørgsmålet om, hvad man skal stille op med for eksempel 20 bibliotekspressen