Videnscenter om fastholdelse og frafald
|
|
- Elisabeth Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Videnscenter om fastholdelse og frafald Videnscenter om fastholdelse og frafald - 10 gode råd om fastholdelse VOFF er støttet af Region Hovedstaden
2 10 Gode råd om fastholdelse Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) præsenterer her 10 gode råd i fastholdelsesarbejdet i ungdomsuddannelserne. De 10 gode råd er udarbejdet på baggrund af de erfaringer videnscenteret har indsamlet siden Videnscenteret blev til med støtte fra Region Hovedstaden og seks gymnasier på den københavnske vestegn og i Tårnby. Siden har vi arbejdet målrettet med fastholdelsesinitiativer og frafaldsproblemstillinger. Pjecen indeholder ti råd, der kan hjælpe din uddannelsesinstitution i gang med en helhedsorienteret fastholdelsesindsats. Der tale om et idékatalog, der sætter skolen i stand til at komme i gang med en proces, der skaber grobund for generelle fastholdelsesinitiativer og et grundlag for at arbejde videre med de individuelle forhold, der altid er tilstede for en frafaldstruet elev. Der er meget ofte ikke et, men flere problemer i spil for de frafaldstruede elever, det er derfor afgørende, at man sætter ind på flere områder og har eleven med, når indsatsen tilrettelægges. VOFF har erfaret, at det er afgørende, at skolen er i stand til og villig til at se på sig selv og sine egne processer. En helhedsorienteret indsats kalder både på handling i relation til eleverne, men også i relation til skolemiljøet. En skole kommer langt med at etablere en inkluderende atmosfære og arbejde målrettet for, at alle elever føler sig velkomne. Det skaber tillid, og det skaber tilhørsforhold. Tilhørsforhold, der er afgørende, hvis en elev bliver frafaldstruet. Eleverne vil vide, at skolen er et sted, hvor de kan hente hjælp enten i form af gode venskaber og fællesskaber eller i form af lærere og vejledere, der kan dele ansvaret for de svære ting med dem. Ovenpå den grundlæggende gode omgangsform kan skolen have et udvalg af konkrete fastholdelsestiltag, der adresserer forskellige typer af faglige, sociale og personlige problemstillinger. Et fastholdelseskatalog så at sige. Underliggende det faste katalog, bør skolen skal have rum til de individuelle tiltag. Her er der tale om alt fra morgenvækning, afleveringsaftaler og fremmødekontrakt etc. Fastholdelsesarbejde kræver en kreativ og fordomsfri tilgang til de unge, og til hvad skolens opgave er, og det kræver frem for alt, at man mener det alvorligt. Indsatsen bør ses som en del af skolens kerneydelse. God læselyst! Videnscenter om fastholdelse og frafald Tilmeld dig vores nyhedsbrev på Side 1 af 12
3 10 Gode råd om fastholdelse 1. En helhedsorienteret indsats 2. Forankring på alle niveauer 3. Etabler fastholdelsesberedskab 4. Eleverne skal føle sig set og hørt hver dag 5. Personlig hjælp og opbakning 6. faglig hjælp og opbakning 7. Fokus på klasserumskultur og studievaner 8. Inddrag elevernes forældre 9. Arbejd med skolens fraværspolitik 10. Rum til individuelle indsatser 1. En helhedsorienteret indsats Fastholdelse er en helhedsorienteret opgave. Skolens indstilling skal være åben og rummelig, der skal være en anerkendende kultur, der opfanger elevernes signaler hvad angår deres personlige, familiære og faglige velbefindende. Skolen skal samtidig vise interesse i eleverne; den skal signalere we care. Både ledelsen og lærerkollegiet skal arbejde med denne åbne interesse til eleverne. Der er tale om en dynamisk kultur på skolen. Kom i gang: Denne helhedsorienterede og dynamiske tilgang kræver, at man diskuterer, hvilken tilgang man har på skolen allerede. At der bliver sat ord på den ledelses- og lærerkultur, der er. De fleste steder er der elementer af en helhedsorienteret tilgang til fastholdelse. Disse elementer skal gøres synlige for alle. En helhedsorienteret indsats betyder ikke, at skolen overtager elevernes ansvar for at gennemføre uddannelsen og finde sig til rette på skolen; det betyder, at skolen deler dette ansvar med eleverne. Den helhedsorienterede indsats har mange niveauer: den retter sig imod både elev-niveau og systemniveau. Der er flere trin i denne tilgang, og de præsenteres på de følgende sider. Faldgruber: Der er en fin grænse mellem oplevelsen af we care og en formynderisk tilgang, hvor eleverne kan føle sig overhørt eller overtrumfet. Det er skolens opgave at finde den balance, der er nødvendig for at kunne tildele eleverne en opmærksomhed, der fanger deres signaler - og som ikke virker anmassende. En anden fare er, at den åbne tilgang tager over og bliver så åben, at den eksisterende skolestruktur ikke længere er synlig. Der skal være et tydeligt fokus fra ledelsens side; fokus skal være på fastholdelse og på den dynamiske tilgang til fastholdelse og til elever. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke skal være rammer og regler, som eleverne skal følge. Eksempel: Når elever starter på deres ungdomsuddannelse bliver de opdelt i klasser eller hold. I vid udstrækning er det de almindelige sociale inddelingsmekanismer, der strukturerer elevernes første dage. Der er de stille, de frembrusende, de stærke og de svage elev-typer, og hierarkiet struktureres herefter. I praksis betyder det, at nogle elevers første møde med ungdomsuddannelsen er skræmmende og ufrugtbar. Særligt for elever der har tidligere frafald eller negative oplevelser med sig fra folkeskolen er dette en sårbar periode. Her vil skolens helhedsorienterede tilgang til eleverne og deres skolegang betyde, at skolen tager ansvaret for, at alle elever får en god start. Man kan f.eks. arbejde med klasserumskulturen, så alle får mulighed for at opleve starten som en positiv ting. En god start på skoletiden betyder, at der er mere overskud til at klare svære udfordringer, og at eleverne er mere trygge ved at bede om hjælp både fra hinanden og lærere. Et andet eksempel er, at ungdomsuddannelsen kan hjælpe elever, der føler sig forkert placeret til at vælge om. Skolen indgår i en proces, hvor eleven møder accept og bliver vejledt videre. Et respektfuldt omvalg giver bedre chancer for en god start i en ny ungdomsuddannelse. Side 2 af 12 Side 3 af 12
4 2. Forankring på alle niveauer Den helhedsorienterede tilgang til elever og deres tid på uddannelsesinstitutionen skal forankres på alle niveauer i institutionen. Det er en ledelsesmæssig opgave at sørge for denne forankring. Ledelserne må se nærmere på, hvordan den understøtter fastholdelsesarbejdet på skolen. Fastholdelsesarbejdet skal forankres i ledelserne som et højtprioriteret fokusområde, og det skal tales om og løftes frem. På samme måde skal fastholdelse forankres i lærerkollegierne som en central del af underviseropgaven. Fastholdelse foregår hele tiden og er en del af skolens kerneydelse og skal formuleres sådan. Fastholdelse er kompetenceudvikling for lærere og institution. Fastholdelse og kompetenceudvikling kan tænkes sammen strategisk fra ledelsens side. Kom i gang: Forankringen starter i ledelsen. Ledelsen skal vedtage, at fastholdelse af elever er en central og højt prioriteret opgave. Ledelsen skal facilitere, at der sættes en forankringsproces i gang hos de ansatte. Alle på skolen skal være opmærksomme på fokus, alle skal inddrages i en proces, hvor fokus diskuteres og præciseres. Ikke alle kan være primære drivkræfter i processen, men alle skal kende til den og bakke op. Opbakningen vil i hverdagen give nogen at sparre og diskutere med, og det vil give en fælles følelse af, at alle bidrager og har et fælles projekt. Det er vigtigt at anerkende, at det for nogen vil være en svær omvæltning af det fokus, deres hidtidige arbejde har hvilet på. Det vigtigste i at komme i gang er, at dialogen startes op, og at ledelsen holder fast i det fokus, den har besluttet. Det er vigtigt for alle at erkende, at forandring tager tid. Faldgruber: Forankringen er en proces, der i nogle tilfælde skal etableres helt fra grunden. Forankring er svær, da det kræver ændret fokus for mange. Det kan derfor være tillokkende at lade skolens fastholdelsesindsats hvile hos ildsjælene. Faren ved det er, at de brænder ud. Og i sammenligning med en helhedsorienteret indsats, så bliver indsatsen i de tilfælde, hvor den hviler hos ildsjæle som regel fragmenteret. Den får derved ikke reel gennemslagskraft på skolen. Det at fastholdelse formuleres som en indbygget del af kerneydelsen gør at fokus fra den ekstraordinære indsats flyttes. Det er vigtigt for opbakningen, at lærerne ikke føler at de hele tiden får pålagt ekstra opgaver. Eksempel: At komme i gang er det sværeste, men det er også spændende. Ledelsen må arbejde med et oplæg, der præsenteres for de ansatte. Det er en dialog, der skal startes. De ansattes erfaringer skal bringes frem i lyset. Der kan bruges oplægsholdere ude fra til at inspirere og sætte tanker og debatter i gang. Processen fra fragmenteret indsats til helhedsorienteret indsats er en uddannelsesproces - den kører både på fagligt og personligt niveau. Der vil være brug for efteruddannelse til konkrete opgaver og samtidig er det en organisationsudviklingsproces, hvor både ledelsens, lærernes og skolens hidtidige tilgang til opgaven vil blive udfordret. Det er ledelsens ansvar, at processen holdes i gang. 3. Etabler fastholdelsesberedskab Etableringen af et fastholdelsesberedskab bygger på, at skolen på baggrund af sit kendskab til sine elever og opland sætter fokus på, hvilke signaler der er vigtige for skolen at reagere på, hvis den skal forebygge frafald. Et beredskab skal møde eleverne der, hvor de er i deres faglige, sociale og personlige progression. Beredskabet er summen af den helhedsorienterede tilgang til fastholdelsesindsatsen og betyder, at skolen er opmærksom både på eleven, men også på sin egen tilgang til eleven. Skolen skal have et fast tilbud om støtteordninger af forskellig slags til alle elever, og den skal være klar med individuelle indsatser. Den helhedsorienterede tilgang sikrer, at skolerne kan være opmærksomme på mere end de synlige elevrelaterede problemer. Den sikrer, at skolen ligeledes er opmærksom på sine egne processer og tilgange til fastholdelsesindsatsen. Kom i gang: At klarlægge, hvilke elevtyper, elevgrupper og hvilket optageområde skolen har, giver overordnet klarhed over, hvilke typer af elever der går på skolen. Skolens ansatte får herigennem klarhed over, hvilke signaler de skal være opmærksomme på og, hvordan de skal håndtere dem. Ledelsen er ansvarlig for, at arbejdet med disse ting sættes i gang. Arbejdet med at etablere et fastholdelsesberedskab er en proces, der skal fokusere på mange niveauer af organisationen. Ledelsen kan fastlægge rammerne for, hvilke tiltag skolen skal have. Samtidig skal det personlige engagement hos lærerne bibeholdes. Lærerkollegiets erfaringer med elev- og problemtyper skal frem og italesættes og kan danne grundlag for fastholdelsesberedskabets indhold. Et fastholdelsesberedskab fokuserer på, at lærere har engagement og blik for de unge, og at de har det i rammer, der opfordrer til dette fokus. Skolens værdier skal understøtte fastholdelsesarbejdet på en måde, så ansatte kan spejle sig i dem. Værdierne, og måden hvorpå de forankres og udmøntes, skal løbende diskuteres. Faldgruber: At processen går i stå eks. pga. modstand fra lærere eller pga. manglende ledelsesfremdrift. Det tager tid før resultaterne af en forandringsproces kan måles. I visse tilfælde kan det virke som om, der er tilbageslag frem for fremgang i den første tid. Her det vigtigt ikke at give op, før organisationen har vænnet sig til den ny praksis, og fremgangen begynder at blive tydelig. Eksempel: Skolen skal have et fast katalog af fastholdelsestiltag, som er udviklet på baggrund af de elevtyper skolen har og de erfaringer, der er gjort på lærerkollegiet. Det kan f.eks. være mentorordning, lektiecafé, tilbud om psykologhjælp og introforløb med makkeskabsordninger etc. Udover grundpakken skal der også være de individuelle indsatser, som er rettet mod de elever, hvor de øvrige indsatser ikke slår til. Det faste katalog tager højde for den store kompleksitet, der er ved frafaldsproblematikken. Eleverne er vidt forskellige, og det er deres årsager til at falde fra også. Derfor skal fastholdelsesberedskabet favne bredt for at være effektivt. Side 4 af 12 Side 5 af 12
5 4. Eleverne skal føle sig set og hørt hver dag Noget af det der har stor betydning for, om eleverne falder fra eller holder ved en ungdomsuddannelse er, om de føler, der bliver lagt mærke til dem. Bliver de hilst på om morgenen? Bliver der spurgt til, hvorfor de ikke var i skole i går? Skolen har som opgave at inkludere alle elever, og det er både skolens, lærernes og kammeraternes fælles opgave at skabe et miljø, hvor alle føler sig set og hørt hver dag. Skolen kan bl.a. ved hjælp af de foregående principper skabe rum til, at lærerne har tiden til eleverne og støtte en kultur, hvor man lægger mærke til hinanden og husker at spørge, hvordan de andre har det. Kom i gang: At eleverne føler sig set og hørt hver dag, er både en helt konkret opgave og en mere underforstået opgave. Det, at skolen arbejder med inkluderende tiltag både på ledelsesniveau, lærerniveau og klasse/elev-niveau, vil have lagt grunden ganske betydeligt for, at den følelse etableres hos eleverne. Skolen skal være det, der kan kaldes elevernes 3.-sted. Et sted hvor man har tillid til, at de andre vil en det godt, at der er hjælp at hente, og man ved, hvem man skal henvende sig til. Det kræver, at skolens kultur har en inkluderende tilgang til eleverne, at der arbejdes for og tages ansvar for, at alle føler denne tilknytning til stedet. Faldgruber: At kravet om at blive set og hørt fjerner fokus fra det egentlige, nemlig uddannelse. At skolen skal overtage forældreopgaver på alt for mange områder. At lærerne drukner i elevernes personlige historier og ikke kan rumme det personligt. Eksempel: Skolen skal også på dette område først og fremmest have en bevågenhed, der gør, at den opfanger tegnene på, at noget er galt. Er der nogen, der har det svært, skal der reageres. Elever, der begynder at undlade at aflevere skolearbejde, virker trykkede, stille eller anderledes end de plejer, skal kontaktes. Det kræver, at skolen opbygger en kultur, hvor man godt må spørge til hinandens velbefindende. At det er ok at sige, hvor var du i går, vi savnede dig i klassen. Makkerskabsordninger og mentorordninger er en struktureret måde at arbejde med dette emne på. Men det kan også være nok, at en lærer, der har et godt forhold til eleven, tager kontakt og spørger, hvad der er galt. Det afgørende er, at skolen har en politik om, at man tager affære. Lærerne skal vide, hvordan man henviser eleven til den rigtige hjælp. Det er afgørende at kunne tilbyde den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt. 5. Personlig hjælp og opbakning Elever, der har det svært i deres liv, hvad enten det er af personlige, familiære, sociale eller faglige årsager, har brug for hjælp og opbakning fra deres skole. Personlige problemstillinger er alt fra sygdomme, psykiske lidelser, dødsfald, til mobning og kæresteproblemer. Det er derfor ikke muligt at sætte en formel op for, hvilken specifik indsats der hjælper alle unge. Det er heller ikke sikkert, at de ansatte på skolerne har kompetencer til at hjælpe de unge. De skal måske henvises videre til socialrådgivere, psykologer eller læger. Men skolen skal være aktiv i forhold til at opdage og støtte elever, der har det svært. Kom i gang: For at sikre den personlige hjælp og opbakning til elever, der oplever kritiske problemer i løbet af deres ungdomsuddannelse, kan skolen have et beredskab af mentorer, en tilknyttet psykolog eller socialrådgiver. Mentorerne skal kunne give eleverne taletid, lade dem fortælle, hvad der er svært og lade dem deltage i at etablere løsninger. En mentor skal hjælpe eleven til at mestre sin egen livssituation og hjælpe eleven til at se sine egne styrker og potentialer. Mentorkorpset bør bygge på principper om frivillighed. Desuden bør mentoren uddannes til sin opgave. Rollefordeling og grænser skal fra starten være klare, så både mentor og mentee ved, hvad de kan forvente af hinanden. For mentoren skal der være mulighed for kollegial sparring eller for at henvise elever med store personlige problemer videre til f.eks. læge, psykolog eller socialrådgiver, hvis det er nødvendigt. Skolen bør derfor søge at grundlægge et samarbejde med eks. kommuner. Faldgruber: De signaler der udløser, at en elev får en mentor kan til forveksling ligne helt konkrete problemer, der kan have en meget enkel løsning, eks. besvær med at møde til tiden. Det er vigtigt at kunne afklare tidligt i et mentorforløb, om eleven blot har brug for støtte til at komme op om morgenen eller om det er symptom på dybereliggende problemer. En faldgrube kan være, at mentor og mentee har meget forskellige forventninger til, hvad en mentorordning indebærer, eller at enten mentor eller mentee føler sig tvunget ind i mentorrelationen og den tillidsrelation, der er nødvendig, derfor ikke opstår. Eksempel: Mentoren bør være et tilbud, som eleven forstår nytten af og tager imod, fordi eleven erkender at have behov for hjælp og støtte. Det er vigtigt, at mentoren sparrer med eleven i samtalerne og i arbejdet med at komme videre. Mentoren skal have eleven på banen, så det ikke bliver et forhold, hvor mentoren ender med at have ansvaret for, at eleven kommer videre. Mentoren er en coach for eleven, der hjælper ham med at etablere mestring og ansvar for sit eget liv. Mentoren skal på en fordomsfri måde kunne stille spørgsmål til eleven som, hvad skal der til, for at du kommer op om morgenen? Og eleven skal selv være med til at formulere sit svar. Side 6 af 12 Side 7 af 12
6 6. faglig hjælp og opbakning Hvis en elev har faglige problemer i et eller flere fag kan ungdomsuddannelsen blive til en uoverkommelig opgave, og eleven bliver derfor frafaldstruet. Det er af højeste vigtighed, at eleven får den rigtige hjælp tidligt, så der ikke når at opstå et stort fagligt efterslæb. Nogle elever skal blot have hjælp til at få de rigtige hjælpemidler, andre kommer til ungdomsuddannelsen med en uerkendt faglig problemstilling, og de skal først opdages. Faglige problemer kan forstærkes hos elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem og ikke kan hente hjælp hos forældrene. 7. Fokus på klasserumskultur og studievaner Mange uddannelsessteder kender til det fænomen, at enkelte hold eller klasser fungerer dårligt. Hele undervisningsforløb kan saboteres ved, at eleverne kommer for sent til hver time, møder uforberedte og kommunikerer uden respekt for hinanden og lærerne. Det skaber et dårligt socialt klima og et dårligt lærings- og arbejdsmiljø. Det kan være svært at vende, hvis en klasse først har fået etableret en sådan klasserumskultur. Ved at arbejde målrettet med studievaner og klasserumskultur, kan skolerne imødegå denne type problemer og samtidig lette elevernes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Kom i gang: Mange typer af faglige problemstillinger bunder i mangelfulde læsefærdigheder, hvad enten årsagen er ordblindhed, for lav læsehastighed eller et begrænset ordforråd (det førfaglige ordforråd eller gråzonesproget). Det er en virkningsfuld indsats at screene alle elever ved skolestart, både for læse/staveproblemer og for problemer i matematik. Uddannelsen kan derved tilbyde de elever med behov den rigtige hjælp fra start. Det kan være kurser i læsehastighed, læsestrategier, ansøgning om IT-rygsæk eller andet. Har eleven et decideret faglige efterslæb fra folkeskolen, er problemet ikke løst ved en screening, selvom eleverne får hjælp, fordi der måske ligger for mange år forud med en ringe indlæring. Eleverne vil derfor i nogle tilfælde have brug for hjælp løbende. I denne indledende proces er det desuden vigtigt, at skolerne er opmærksomme på, om eleven er startet på den rigtige ungdomsuddannelse eller skal vejledes til et andet tilbud. Man skal dog være opmærksom på, at omvalg i sig selv indebærer en frafaldsrisiko, og det er derfor yderst vigtigt, at omvalg som løsningsmodel bruges med varsomhed. Faldgruber: En faldgrube kan være, at elever føler sig udpegede/stigmatiserede, hvis de bliver pålagt ekstra læse/skrivekurser, skrivefængsel etc. Det kan gå ud over deres følelse af social anerkendelse blandt de andre elever. En anden faldgrube er, at skolerne går for langt i deres støtte af eleverne. Hvis der f.eks. ikke undervejs i et uddannelsesforløb er en progression i forhold til, at eleven lærer selv at administrere sin tid og opnår selvstændige studie- eller arbejdsmarkedskompetencer, kan dette blive et problem efter ungdomsuddannelsen. Eksempel: Man kan gøre brug af lærerbemandede lektiecafeer i de fag, som, mange uddannelser oplever, er svære for eleverne samt (bemandede) skriveværksteder i relation til aflevering af større opgaver. Det kan også være elevbemandede lektieværksteder. Derudover er det vigtigt, at lærere generelt efteruddannes til at arbejde med deres egen tilgang til det sproglige og til at give lektier for. Mange faglige problemstillinger kan afhjælpes ved at lektien specificeres i forhold til, hvad den skal bruges til, at den gives mening og relation til elevens liv. Desuden kan skoler arbejde innovativt med it-løsninger i undervisningen, som inddrager formater, de unge kender fra deres fritid, og som tilbyder individuelle hjælpeværktøjer. En anden måde at arbejde med faglige problemstillinger på er, at arbejde med forskellige pædagogiske tilgange til læring og inkluderende undervisningsmetoder. Kom i gang: For at skabe en god start på ungdomsuddannelsen kan ungdomsuddannelse og folkeskole samarbejde om at lave en god overgangsfase for eleverne. Samtidig er det vigtigt, at skolen tager ansvar for sammen med de unge at etablere en ordentlig omgangsform og tone samt hjælpe dem til at tilegne sig gode studievaner. Første skridt er at planlægge introduktionsforløb for nye elever, hvor skolen skaber nogle strukturer, der tager højde for, at de starter et nyt sted med en ny kultur og nye forventninger til, hvad de skal præstere i skolen. Skolen skal være med til at styre, at den kultur eleverne møder virker tryg og fremmende for læring. Faldgruber: Der går tid fra skemaet med tiltag, der skaber en god start. Det er skolens ansvar, at det ikke bliver et problem. Det kan være svært at vælge, hvad der skal fokuseres på i en opstartsfase, og nogle vil derfor vælge at vente til senere med at arbejde med klasserumskultur. Det kan betyde, at usikre elever når at falde fra, og at de dårlige strukturer allerede er etableret, før skolen begynder at arbejde med problemet. Tidsmæssigt kan det hurtigt blive mere krævende at få eleverne til at aflære dårlige vaner, end det er at lære dem gode vaner fra begyndelsen. Eksempel: Der er udviklet hele forløb for at arbejde med klasserumskultur og studievaner, som indeholder etablering af gode klassedynamikker, konflikthåndtering og konfliktløsning. Der arbejdes i disse forløb med dramatisering, cases, interviews og klasseregler, der laves af holdene selv. Forløbene er tilrettelagt som moduler og hjælper eleverne til at reflektere over deres eget bidrag til gode og dårlige situationer i klassen. Elever tager ofte mere aktivt ansvar for klasserumsmiljøet efter disse forløb. På samme måde kan der arbejdes struktureret med at etablere gode studievaner. Unge kan have svært ved at prioritere deres tid og arbejdsmetoder. Ved at gennemgå og eksemplificere vaner og metoder i opstarten af en ungdomsuddannelse kan de unge støttes til at opnå en god start på ungdomsuddannelsen. Man kan også bruge delelementer af forløbene til at sætte ind overfor konkrete problemer på et hold. Side 8 af 12 Side 9 af 12
7 8. Inddrag elevernes forældre På mange ungdomsuddannelser er det særdeles begrænset, hvor meget kontakt der er mellem skole og hjem. Men opbakning og støtte fra forældrene er stadig vigtigt, når de unge starter på en ungdomsuddannelse. Særligt hvis de unge kommer fra uddannelsesfremmede hjem, hvor forældrene måske ikke er klar over, hvad ungdomsuddannelsen forventer af deres børn. Det kan i mange tilfælde være positivt at inddrage forældrene i et konstruktivt samarbejde. Forældrene skal føle sig velkomne på skolerne, og de skal kunne se nytten i at komme der. Har der først været et positivt møde, kan det være nemmere at indgå i en dialog, hvis der senere opstår problemer. Kom i gang: Hvis der er tale om fraværsproblemer, viser meget forskning, at tidlig forældreinddragelse hjælper. Ofte aner forældrene ikke, at deres unge ikke er mødt op på uddannelsen. Det er vigtigt, at vise den unge, at man ikke tolererer fravær, og at det tages seriøst fra skolens side, bl.a. ved at inddrage forældrene. Andre typer af forældreinddragelse handler om at sikre opbakning til uddannelsen fra forældrenes side. Nogle forældre ved ikke, hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse og er derfor dårlige til at bakke deres unge op og støtte dem, når uddannelsen er krævende. Man hjælper derfor sine elever ved at få forældrene inddraget på en positiv måde. Det kan både være gennem oplysende og sociale arrangementer. Man kan allerede på introaftener præsentere, hvad familiemæssig støtte og opbakning indebærer. En skole skal desuden forholde sig til sit optageområde i planlægningen af sit forældresamarbejde og tage højde for eksempelvis sproglige problemer og kulturelle forskelle i kontakten med familierne. Faldgruber: Når eleverne er over 18 år, så er det ikke tilladt for skolerne at oplyse forældrene om elevernes forhold, og derfor afholder man sig fra det. Det problem kan dog løses allerede fra skolestart ved, at man i introduktionsperioden oplyser eleverne om skolens indstilling til forældresamarbejde og beder dem underskrive tilladelse til at inddrage forældre efter de er fyldt 18 år. 9. Arbejd med skolens fraværspolitik Skolerne kan løse mange problemer ved at se på deres fraværsindsats og fraværspolitik. På mange ungdomsuddannelser har eleverne høje fraværsprocenter, og der kan være et utal af forskellige måder at forholde sig til det på. Et højt fravær kan være et symptom på andre problemstillinger indenfor helt forskellige områder: personlige og familierelaterede problemer, faglige problemer eller sociale problemer. Det er derfor meget vigtigt at lægge mærke til fravær og adressere det med det samme. Skolen skal bruge sit kendskab til eleven til at finde ind til årsagen. Hvis fravær blot er et udtryk for slendrian, er det ikke desto mindre et problem. For meget fravær på et hold giver opbrudte strukturer i undervisningen. Desuden smitter fravær, særligt hvis det forbliver uadresseret. Fravær hos den enkelte elev fører udover et fagligt efterslæb ofte andre ting med sig. Det kan betyde udelukkelse fra de sociale sammenhænge i klassen, fordi de andre elever opfatter eleven som useriøs. Det betyder ofte også et betragteligt efterslæb af afleveringer. Fravær, der får lov at fortsætte, fører meget ofte til et frafald fra ungdomsuddannelsen, enten fordi fraværet bliver så højt, at skolen må reagere, eller også ved at eleven bliver så uengageret, at han til sidst dropper helt ud. Kom i gang: en måde at starte med at mindske fravær på er, at skolens fraværspolitik ses efter og diskuteres igennem på ledelses- og lærerniveau. Der skal være en politik, som alle på skolen bakker op om og følger. Dvs. lærerne skal registrere fravær ensartet og følge de normer, skolen har. Politikken skal være synlig og almindeligt kendt på ungdomsuddannelsen. Ligesom man kan have en fraværspolitik, kan skoler arbejde med en fremmødepolitik. Politikken skal pege på, hvad skolen gør for at fremme fremmøde. På ledelsesniveau bør skolen reagere ensartet på fravær blandt eleverne. Det er vigtigt, at der på skolen er en opfattelse blandt eleverne af, at reglerne gælder for alle. Tidlig indsats er et nøgleord i forbindelse med fremmødepolitik. Pointen med fremmødepolitik er, at der etableres en positiv opmærksomhed på at være til undervisning frem for et negativt fokus på sanktioner og fravær. Eksempel: Det kan være grænseoverskridende for en skole at gå fra den almindelige praksis, hvor de unge selv skal tage ansvar for deres skole og liv, til at blive en aktivt forældreinddragende institution. Det kan skabe stor modstand blandt lærerne, og det kan være en god idé at tilrettelægge et pædagogisk arrangement om begrundelserne for at gøre det. En god måde at starte på er ved at lave et positivt forældrearrangement, hvor eleverne præsenterer noget, de har lavet eller lært på skolen. På en erhvervsskole kan det eks. være, at forældrene kan få efterset deres bil, på gymnasiet kan der laves en udstilling med videoer eller billeder. Også her er det en ledelsesopgave at sætte processen i gang og etablere forståelse og samarbejde på lærerkollegiet. Faldgruber: At der mangler opbakning til, at skolens fraværspolitik følges. F.eks. ved at der registreres forskelligt blandt lærere, så den vedtagne gennemsigtighed af reglerne ikke kan etableres. Modstanden kan være på alle niveauer på en institution. Er det i ledelsen, er det lærernes opgave at holde fast i ønsket om en aktiv fraværsindsats, og er det i lærerkollegiet, er det et ledelsesansvar at gennemføre en forankring og holdningsændring. Eksempel: Skolen laver et nedskrevet regelsæt for, hvordan fravær håndteres. Det meldes ud til alle elever og lærere. Vigtigheden og betydningen af fravær italesættes. Der fastsættes en procedure for, hvem der kontakter elever med højt fravær. Inddragelse af forældre bør være en del af indsatsen om muligt. Der indgås en dialog med eleven og årsager til fraværet adresseres. Det er vigtigt at forstå konteksten for elevens fravær. Side 10 af 12 Side 11 af 12
8 10. Rum til individuelle indsatser Når en skole har et frafaldsberedskab, der tager højde for de 9 temaer beskrevet på de tidligere sider, vil der stadig være elever, som ikke kan rummes og fastholdes. Hvis skolen vurderer, at dette skyldes, at eleven står i en ekstraordinær svær situation, så bør skolen også være indstillet på at handle ekstraordinært for at hjælpe. Her er der ingen formel på, hvad skolen skal gøre. Her må der tænkes utraditionelt og kreativt. Kom i gang: Det vigtigste er at tage højde for den menneskelige faktor, som betyder, at det kan være nødvendigt at gøre mere end skolen formelt set er forpligtet til. Det er et spørgsmål om at vurdere, hvornår den individuelle indsats er påkrævet og på sin plads. Måske betyder det, at skolen i enkelte tilfælde må gå på kompromis med f.eks. sin fraværspolitik. Der bør altid være rum til, at skolerne laver individuelle indsatser. Faldgruber: At der mangler forståelse blandt lærere og elever for de individuelle indsatser, der laves, fordi de i sagens natur ofte bryder med skolens øvrige politik. En anden faldgrube er, at de individuelle indsatser tager overhånd. Er det tilfældet, kan det være svært at gennemføre nogle af de mere strukturerede tilgange, der er på skolen. F.eks. i forhold til fraværspolitik, afleveringer, fremmøde regler etc. Eksempel: Nogle ungdomsuddannelser har enten så massive frafaldsproblemer eller en elevgruppe med så store problemer, at den individuelle indsats bliver reglen frem for undtagelsen. I sådanne tilfælde er der behov for et mere struktureret tilbud. F.eks. et væksthus eller en fuldtidsansat socialrådgiver/coach. For andre ungdomsuddannelser vil det ofte være en ledelsesrepræsentant eller studievejleder, der står for den individuelle indsats og hjælper den unge til at gennemføre sin uddannelse på trods af en svær krise. Der vil i disse situationer altid være tale om et skøn, hvor den ansvarlige på skolen må vurdere, hvad der er rigtigt at gøre. Hvis det er muligt, er det en god idé at inddrage andre kollegaer for at få gode råd og sparring. Et team, der arbejder sammen om individuelle løsninger, kan både dele byrden og samarbejde om de kreative idéer. Side 12 af 12
9 Kontakt: VOFF Frøgaard Allé Taastrup 4/2011 Produktion: Idon Tryk /
10 Gode råd om fastholdelse
10 Gode råd om fastholdelse Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) præsenterer her 10 gode råd i fastholdelsesarbejdet på ungdomsuddannelserne. De 10 gode råd er udarbejdet på baggrund af de erfaringer
Læs mereFastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser
Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereGODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE
GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,
Læs mereIndsats mod fravær og frafald
Indsats mod fravær og frafald A: Baggrunden: 1. Påskeforliget 2009, hvor forligskredsen bag Gymnasiereformen fulgte op på Rambøll rapporten om fravær og samtidig bebudede en skærpet indsats mod (stigende)
Læs mereEksempler på indsatsteorier. Indsatser for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne
Eksempler på indsatsteorier Indsatser for øget gennemførelse på erhvervsrne Indsatsteori for kursus i læringsstile falder fra fordi de ikke kan følge med i Alle lærere deltager i kursus i læringsstile
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereFastholdelsesstrategi
Fastholdelsesstrategi HF-afdelingen 2015-2016 Indholdsfortegnelse Indhold Støtte og fastholdelse... 3 Studiecentret... 3 Støtteforanstaltninger... 3 Læreren... 3 Studieaktivitet et element i fastholdelsesarbejdet...
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereLederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR
Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereRynkeby Friskoles antimobbestrategi
Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereHvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?
LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX
Læs mereHF og VUC Fredericia arbejder sammen med UU Lillebælt med det formål at få flere unge i gang med og igennem en uddannelse.
Maj 2017 1. Formål og mål med strategien Formålet med formulering og implementering af nærværende strategi er, at: Alle medarbejdere og ledere på HF og VUC Fredericia bliver bevidste om, hvordan de kan
Læs mereProcedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer
Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Støtte og hjælpefunktioner Indsatserne for at hjælpe og støtte eleverne gennem deres uddannelse er fordelt på en række forskellige personer
Læs mereForældre fremmer fællesskabet
Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereI ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereIGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø
IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen
Læs mere4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi
4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereStep Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Læs mereIDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs mereBliv frivillig mentor
Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereForældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen
WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering
Læs mereSamlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens
Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens Kontaktlærer Du får som elev på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens en kontaktlærer, som vil
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereNy lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere
Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereProcedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer
Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Støtte og hjælpefunktioner Indsatserne for at hjælpe og støtte eleverne gennem deres uddannelse er fordelt på en række forskellige personer
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereTryghed fællesskab læring
Tandslet Friskole september 2017 Antimobbestrategi Den følgende antimobbestrategi er lavet som en følge af et lovkrav om en skriftliggørelse af skolens indsats for arbejdet med trivsel og arbejdet mod
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mere