FISKEBESTANDEN I GUDENÅEN FRA SILKEBORG TIL KONGENS- BRO

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FISKEBESTANDEN I GUDENÅEN FRA SILKEBORG TIL KONGENS- BRO"

Transkript

1 FISKEBESTANDEN I GUDENÅEN FRA SILKEBORG TIL KONGENS- BRO Af Danmarks Center for Vildlaks for Silkeborg Kommune Resume: Et fiskeundersøgelsesprogram udført i perioden viste, at fiskebestanden i Gudenåen fra Silkeborg til Kongensbro opstrøms Tange Sø er domineret af karpefisk, gedder, aborrer og ål. Der blev registeret enkelte små ørreder, ellers ingen laksefisk. Ved anvendelse af fiskedata fra 5 undersøgelser i fiskeindekset DFFVa, vurderes det at Gudenåen på strækningen ikke lever op til målsætningen om god økologisk kvalitet med fisk som kvalitetsparameter.

2 Fiskebestanden i Gudenåen fra Silkeborg til Kongensbro 07, af Kim Iversen & Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Silkeborg Kommune Foto: Danmarks Center for Vildlaks Side

3 Indhold Formål... Indledning... Gudenåen fra Silkeborg til Kongensbro... Metoder til undersøgelse af fiskebestanden... 4 Resultater... 7 Registrerede fiskearter... Vurdering af fiskebestanden i Gudenå mellem Silkeborg og Kongensbro... 5 Forslag til lokaliteter for udlægning af gydegrus og sten... 7 Referencer... 8 Side

4 Formål Fiskebestanden i Gudenåen fra Silkeborg til Kongensbro Denne rapport er udarbejdet med det formål at beskrive fiskebestanden i Gudenå på åstrækningen mellem Papirfabrikken i Silkeborg og Kongensbro opstrøms Tange Sø, og diskutere hvorvidt fiskebestanden i Gudenåen lever op til målsætningen om god økologisk tilstand for Gudenåen. Indledning Fiskebestanden i Gudenåen i Silkeborg Kommune er næsten ubeskrevet. Således forelå der op til nærværende undersøgelse kun fiskedata i Statens database WinBio fra i alt to fiskeundersøgelser på to forskellige positioner på strækningen. Ifølge Miljø- og fødevareministeriets MiljøGis (miljoegis.mim.dk) er fiskebestandens tilstand ukendt, og Silkeborg Kommune havde derfor et ønske om at få beskrevet fiskebestanden og dens sammensætning, baseret på nye fiskedata. Ud fra en række fiskeundersøgelser udført af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) ved vadning og sejlads i perioden 05-06, beskriver denne rapport fiskebestanden i Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro. Gudenåen fra Silkeborg til Kongensbro Inden Tangeværket blev bygget i 98 og inden de mange reguleringer og uddybninger af Gudenåen blev udført, formodes strækningen fra Silkeborg til Bjerringbro at have rummet mange gyde- og opvækstområder for laks og havørreder, specielt på strækningen fra Tvilum til Ans (). Som resultat de radikale indgreb, samt århundreders fiskeri i laksegårde på Gudenåen, uddøde Gudenålaksen i 90 erne (5). Laksens gydeområder ligger i dag begravet på Tange Søs bund eller er blevet ødelagt ved uddybninger og reguleringer. Gudenåen i dag Når man ser bort fra det fos-lignende stryg ved Papirfabrikken i Silkeborg, er Gudenå-strækningen fra Silkeborg med få undtagelser præget af langsomt strømmende vand og de søer (Silkeborg Langsø og Sminge Sø) som Gudenåen gennemløber. Vandet er generelt klart, sandsynligvis bl.a. en effekt af vandremuslingernes tilstedeværelse i Gudenåen (8), hvilket betyder at der i sommerhalvåret er kraftig vækst af især vandplantearter af vandaks. Fra Sminge Sø og nedstrøms til Kongensbro ændrer vandløbet karakter, og vandhastigheden er generelt større. På denne strækning er der, specielt nedstrøms Tvilum Bro, deciderede stryg hvor vandløbet har karakter af gyde- og opvækstvand for laks. Vandplanternes dækningsgrad og fylde fremstod på dagen for besigtigelse ikke så stort som opstrøms for, i strømrenderne var der således færre og mindre vandplanter. Side

5 Metoder til undersøgelse af fiskebestanden Gudenåens fiskebestand blev undersøgt ved standardiseret metode for fiskeundersøgelser i dybe vandløb fra joller, ved fiskeundersøgelser under vadning og elfiskeri fra specialiseret kano. Der blev anvendt forskellige fiskemetoder for at dække flest muligt habitattyper samt for også at registrere arter som sjældent ses ved almindeligt nedstrøms elfiskeri fra båd eller ved vadning på stryg (ål, lampretter, knude, div. karpefisk m.fl.). Undersøgelse omfattede:. Fiskeundersøgelser på 8 WinBio-stationer i Gudenåen af 500 meter længde, på strækningen fra Papirfabrikken i Silkeborg til Kongensbro opstrøms Tange Sø (D-D8, figur ). Fiskeundersøgelser ved vadning på lavvandede gyde- og opvækstområder (V-V, figur ). Fiskeundersøgelser ved elfiskeri fra kano under nedstrøms sejlads på kortere strækninger (S- S, figur ). 4. Specialundersøgelser efter svært fangbare fiskearter i brinknære og kraftigt tilvoksede habitater i to områder (Ø-Ø, figur ). Metode. Fiskeundersøgelser ikke-vadbare vandløb Undersøgelsen blev udført som beskrevet i Teknisk Anvisning nr. 8 for fiskeundersøgelser i ikke-vadbare vandløb (). Dette indebar elfiskeri under nedstrøms sejlads fra to både, for at på bedst mulig vis at dække et breddeudsnit som rummede flest forskellige habitater på de 8 Gudenåstrækninger (figur ). Undersøgelserne blev udført fra to motordrevne joller med -mandsbesætning (figur ). Elfiskeudstyret var CE-certificeret, og bestod af en -faset generator som leverede 500 V spænding, ensretterboks med kondensator, en lang pluselektrode med 60 cm ø ring og afbryderknap, samt en minuselektrode fastgjort bag båden. Fisk blev nettet med en net med gummimasker, og det blev forsøgt at fiske skånsomt ved at udsætte fiskene for strøm i så kort tid som muligt. De 500 meter lange stationer blev befisket således, at én båd afdækkede brinknære, lavvandede habitater og den anden båd fiskede på det dybere vand mod åens midte. Disse undersøgelser blev udført i november, hvor der var mulighed for at registrere evt. laks og havørreder på gydevandring. Opgjorte fiskedata fra de enkelte befiskninger blev brugt til at beregne EQR-værdier i DFFVa-fiskeindekset (), hvorudfra den økologiske tilstandsklasse af vandløbet kan vurderes (tabel ). På to stationer (D og D) blev ikke alle fisk nettet og opgjort, da der var uoverkommeligt mange fisk. Her blev kun et tilstræbt, repræsentativt udsnit af fiskebestanden opfisket, opgjort og anvendt til DFFVa-beregninger. FIGUR : POSITIONER FOR IKKE-VADBARE STATIONER D-D8. Side 4

6 TABEL : DFFVA EQR TABEL. Økologisk klasse Status findes ud fra EQR Høj God Moderat Ringe Dårlig DFFVa værdi >0,94 0,94-0,7 0,7-0,40 0,9-0, <0, EQR DFFVa-værdien beregnes ud fra hvilke fiskearter der registreres, deres antal, arternes levevis og tolerance overfor div. miljøfaktorer. Fanges der mindre end tre fiskearter kan DFFVa ikke anvendes. DFFVa anvendes i hovedsageligt i type og vandløb hvor der er tre eller flere fiskearter. Gudenåen er på strækningen et type vandløb. FIGUR : UDSTYR OG MANDSKAB I ÉN AF BÅDENE ANVENDT VED FISKEUNDERSØGELSER I IKKE-VADBARE VANDLØB. EQR-værdierne beregnes også ud fra hvilken DFFVa-type vandløbet er på den undersøgte strækning. På de undersøgte områder/strækninger blev der vurderet lokalt at være to DFFVa typer: DFFVa Type 4: Vandløb med oplandsareal > 000 km og < 0, i hældning (m/km) DFFVa Type 5: Vandløb med oplandsareal > 000 km og > 0, i hældning (m/km) Metode. Vadefiskeri. Elfiskeri med rygbåret elfiskeudstyr under opstrøms vadning (forsidefoto) blev anvendt to på gyde- og opvækstområder for laksefisk (V-V, figur ), hvor der var muligt at vade på større sammenhængende arealer. Undersøgelserne blev udført i august, efter en længere periode uden nedbør. På den tid er der normalt små vandføringer, lav vandstand i åen og god fangbarhed på yngel af laksefisk. Ørredindekset DFFVø () kan anvendes til at beskrive den økologiske tilstand såfremt der er ørred- og/eller lakseyngel på stationen. Yngeltætheder bestemmes ved anvendelse af udtyndingsmetoden, ud fra to vadebefiskninger: c N c c hvor c og c er antallet af yngel fanget ved hhv. første og anden befiskning. Tætheder pr. 00 m. vandløb beregnes ud fra bestandsstørrelse N og længden af den befiskede strækning. Tilstandsklassen (den økologisk kvalitet) på vandløbet bestemmes med DFFVø ud fra nedenstående tabel: Side 5

7 Økologisk kvalitet DFFVø Antal ørred- og lakseyngel pr. 00 m. Høj > 0 God 80-0 Moderat Ringe 0-9 Dårlig 0-9 Såfremt der ikke er yngel af de to laksefisk, anvendes DFFVa indekset () med fiskedata fra første befiskning. Ud fra en beregnet EQR værdi bestemmes den økologiske tilstandsklasse af vandløbet. Der blev målt vandhastigheder ved ½ vanddybde på 0 repræsentative positioner på hver af de undersøgte stationer (foto herunder). Metode. Undersøgelse af strømvandshabitater Tre potentielle gyde- og opvækstarealer for laksefisk i smalle bræmmer langs brinken og på dybere stryg (S-S, figur ) blev befisket ved 50 V spænding under én oversejling i specialiseret kano (Scanoe) i nedstrøms retning. Formålet med denne metode var primært at undersøge for tilstedeværelsen af laksefiskeyngel (ørred, laks, stalling). Fiskedata blev brugt til at beregne EQR-værdier i DFFVa-fiskeindekset. Metode 4. Screening øvrige habitater FIGUR : POSITION FOR FISKEUNDERSØGELSER V-V, S-S OG Ø-Ø I GUDENÅEN NÆR TVILUM BRO. For at registrere arter som overvejende holder til i mere stillestående vand og kraftigt tilvoksede arealer som er svært tilgængelige med motorbåd, blev der elfisket på to af sådanne områder (Ø-Ø, figur ). Der blev elfisket i 0 min fra kano på et område med dybere vand, tilvokset af vandaks sp. (Ø), og vadefisket på et lavvandet område med mange forskellige sumpplantearter, hvor vandet næsten stod stille (Ø). Fiskedata blev brugt til at beregne EQRværdier i DFFVa-fiskeindekset. Side 6

8 Resultater. Fiskeundersøgelser ikke-vadbare vandløb De kvalitative fiskeundersøgelser blev udført d. -. november 05. Vandføringen var middel på førstedagen, på andendagen var vandføringen og dermed vandstanden steget grundet kraftig regn. Vandet var spritklart, og forholdene var gode for fiskeundersøgelser. Vandtemperaturen var - grader C. Tabel viser fangsterne opdelt på de 8 stationer (D-D8) samt beskrivelse af habitaterne. FORKLARING TIL TABEL : Station: Den undersøgte station med nr., WinBio st.nr. og stednavn. Vandløbsbeskrivelse: Kort skønsmæssig vurdering af vandløbets fysiske og biologiske forhold. Fiskearter: Fiskearter registreret ved elfiskeri på strækningen. Antal: Antal opgjort for begge både. + anfører at der var betydeligt flere fisk antalsmæssigt end det opgjorte antal. Int.: Vurdering af intensitet af fiskearterne. : Fåtallig : Almindelig : Talrig. : Registreret (intensitet uvis). TABEL : KVALITATIVE FISKEUNDERSØGELSER I DYBE VANDLØB D-D8. Station Vandløbsbeskrivelse Fiskearter Antal Int. - Bemærkninger Aborre 9 D 0907 Guden Å, Remstrup Å v. papirfabrik Reguleret forløb nedstrøms papirfabrikken. Bredde 0-6 m. Dybde -,5 m. Strømhast.: Jævn Fast bund. Grøde dækningsgrad: 0 % Brasen Ferskvandskvabbe /knude Flire Gedde Løje Rimte Tusindvis af små og mellemstore skaller, mindre brasen, flirer samt løjer. Største ål 70 cm Største gedde 08 cm Ål D Gudenå v. Resenbro Mæandrerende forløb med høller og stryg og underskårne brinker. Bredde 0-8 m. Dybde - m. Strømhast.: God Fast bund Grøde dækningsgrad: 0 % Aborre Gedde Løje Rimte Trepigget hundestejle Ål Største Rimte 48,5 cm Største ål 7 cm Side 7

9 Aborre D 0707 Nedstrøms Linåen Mæandrerende forløb med stor breddevariation. Tagrør, vandaks sp og faskiner Bredde 0-70 m. Dybde - m. Strømhast.: Jævn Sandet, blød el. fast bund Gedde Rimte Suder Trepigget hundestejle Hundredvis af grundlinger Største gedde 0 cm Største rimte 47,5 cm Ørred cm Store ål -55 cm Grøde dækningsgrad:0 % Ørred Ål 7 D Gudenåen Svostrup Bro Mæandrerende vandløb med god fysisk variation og udhængende brinkvegetation Bredde 0-40 m. Dybde - m. Strømhast.: God Fast bund Aborre Gedde Løje Rimte Rimter cm Grøde dækningsgrad: 0 % Ål D Gudenå Tvilum Bro Mæandrerende vandløb, god strøms og mange skjul i vandaksene, og udhængende vegetation. Bredde 8-7 m. Dybde -,5 m. Strømhast.: God Fast bund Aborre Gedde Rimte Ørred Ørred 4 cm Grøde dækningsgrad: 40% Ål D V. Ålegårds Bakke Hurtigtstrømmende vand med gydeog opvæksthabitater for laks. Bredde 6- m. Dybde 0,7-,5 m. Strømhast.: Frisk Hård, gruset bund Gedde Rimte 5 Bemærkelsesværdigt at der ikke blev registreret laksefisk på stryget. Grøde dækningsgrad: 0 % D7 Mæandrerende vandløb med tætte bræmmet med vandaks sp. Aborre Gudenåen nedstrøms Alling Å Bredde 7-7 m. Dybde,5-,5m. Strømhast.: jævn-god Fast bund Brasen Gedde Løje 9 6 Største gedde på 98 cm Brasen på 4 cm Ørred 0 cm Side 8

10 Grøde dækningsgrad: 60 % Ørred D Gudenå v. Kongensbro Bredt vandløb med kantbræmmet med brøndkarse. Bredde -7 m. Dybde,-, m. Strømhast.: Jævn-god Sandet bund Grøde dækningsgrad: 0 % Aborre Brasen Gedde Rimte Suder Trepigget hundestejle Fiskene stod ved brinkerne hvor der var skjul. Vadefiskeri Der blev elfisket på to stationer hvor der var tilstrækkeligt store, vadbare arealer til at der kunne udføres tilfredsstillende kvantitative fiskeundersøgelser. Arealerne blev befisket én gang, da der ikke var lakse- /ørredyngel ved. befiskning. En række andre stationer skulle have været affisket ved vadning, men dette var ikke muligt grundet for store vanddybder. Tabel viser resultaterne fra de to stationer V-V. TABEL : FISKEUNDERSØGELSE VED VADNING. St. nr. Areal m Dybder cm. Vandhast. m/s Fiskearter Antal Beskrivelse V ,-0,85 Trepigget hundestejle V ,5 Hork Trepigget hundestejle Yderside af sving, hård grusbund med vandremuslinger. 5 % dækningsgrad (kildemos, vandranunkel og pindsvineknop) 95 % skygget af rødel. Yderside af sving, hård grusbund kittet af bl.a. vandremuslinger. 5 % dækningsgrad (kildemos, vandranunkel) 60 % skygget af rødel. Da der kun blev fanget to arter på station 4 kunne DFFVa ikke anvendes. EQR-værdi beregnet for station 6, og tilhørende økologisk kvalitetsklase, fremgår af tabel 6. Metode. Undersøgelse af strømvandshabitater Resultater fra tre strækninger S-S undersøgt ved elfiskeri under nedstrøms sejlads ses af tabel 4. Side 9

11 TABEL 4: FISKEUNDERSØGELSER AF STRØMVANDSHABITATER. St. nr. Længde m Dybde cm. Vandhast. m/s Fiskearter Antal Beskrivelse S ,-0,5 Aborre Gedde Hork Trepigget hundestejle S ,-0,5 Aborre Hork Trepigget hundestejle 7 8 Brinknær strømrende med gruset/sandet bund Ca. 70 % vandplante-dækning, overvejende vandaks sp. Overvejende grusbund med vandremuslinger. 60 % plantedækning, udhæng af tagrør. S Ca. Stryg med hurtigt vand og ren grusbund. 50 % dækningsgrad (vandranunkel, vandstjerne, vandaks sp.) Metode 4. Screening øvrige habitater Der blev elfisket på to brinknære, kraftigt tilvoksede arealer Øog Ø. Ø, et område med forholdsvist dybt vand blev elfisket fra kano i 0 min, og Ø, et lavvandet område blev elfisket ved vadning i 0 min. Resultater fremgår af tabel 5. TABEL 5: FISKEARTER OG ANTAL REGISTRERET VED SCREENING AF BRINKNÆRE, TILVOKSEDE AREALER. "+" VISER AT DER VAR BETYDELIGT FLERE INDIVIDER END DET OPGJORTE. St. nr. Fisketid Dybde cm. Vandhast. m/s Fiskearter (intensitet) Antal Beskrivelse Ø 0 min , Aborre Hork Nipigget hundestejle Suder Trepigget hundestejle Ø 0 min ,-0, Gedde Brinknært område med stillestående vand og sumpvegetation (tagrør, brøndkarse sp. m.fl.), ca. 70 % plantedækning i området. Sandet/mudret bund, stedvis blød. Brinknært område kraftig tilvokset af vandaks sp. (>90 % plantedækning) Bunden stedvist blød, også områder med sten og grus i bunden. Side 0

12 DFFVa. EQR-værdier og økologiske kvalitetsklasser I tabel 6 angives for hver af de undersøgte stationer EQR-værdier beregnet ved DFFVa indekset, samt tilhørende kvalitetsklasser. TABEL 6: EQR DFFVA-VÆRDI OG TILHØRENDE ØKOLOGISK KVALITETSKLASSE FOR FISKEUNDERSØGELSERNE I GUDENÅ. St. nr. Gudenå DFFVa type EQR DFFVa Økologisk kvalitet DFFVa Målsætning opfyldt Ja/nej D 5 0,4 Ringe Nej D 5 0, Ringe Nej D 5 0,8 Ringe Nej D4 5 0, Ringe Nej D5 5 0,44 Moderat Nej D6 5 0,8 Ringe Nej D7 5 0,4 Moderat Nej D8 5 0, Ringe Nej V 5 0, Ringe Nej V 5 N/A N/A N/A S 5 0, Ringe Nej S 5 0,5 Ringe Nej S 5 N/A N/A N/A Ø 4 0, Ringe Nej Ø 4 N/A N/A N/A Side

13 Registrerede fiskearter Ved fiskeundersøgelserne i Gudenåen blev der registreret en række fiskearter som er nærmere beskrevet i det nedenstående. Billeder er med undtagelser taget på undersøgelsesdagene. Aborre (Perca fluviatilis) Aborren er en pelagisk rovfisk som er meget almindelig i danske åer og søer. Aborren findes normalt i søer og på vandløbshabitater med lav strømhastighed, fortrinsvist i mellemstore og store vandløb. De største aborrer kan veje over to kg, aborren er en populær art for lystfiskere. Brasen (Abramis brama): Brasen lever i søer og på langsomtflydende dele af større vandløb. Mindre brasen træffes ofte i store stimer. Brasen æder bunddyr og planterester. Flire (Blicca bjoerkna) En karpefisk på op til 0 cm, som er almindeligt forekommende i Gudenåsystemet. Den findes i søer og større vandløb, og forveksles ofte med mindre brasen. Gedde (Esox lucius) Gedden er den største rovfisk i åer og søer. De store eksemplarer findes oftest på de dybere, nedre dele af vandløbene hvor der er rigeligt føde i passende størrelser. Små gedder (yngel og -års) træffes også på opvæksthabitater i små vandløb. (Gobio gobio) en er en lille karpefisk som lever af invertebrater i åbunden. Den er vidt udbredt i DK og findes i store mængder, hvor den træffes. Den findes på næsten alle strømvandshabitater, og er mere tolerant end laksefiskene m.h.t. vand- og vandløbskvalitet. Side

14 Knude/Ferskvandskvabbe (Lota lota) Knuden, eller ferskvandskvabben, er Danmarks eneste ferskvandslevende torskeart, og kan vej over 4 kg. Det er en nataktiv rovfisk, som i nogle vandløb kan findes i ret store antal. Løje (Alburnus alburnus) Lille stimedannede karpefisk, som træffes nær overflade i større vandløb og søer. Løjen bliver op til ca. cm og kan være meget talrig. Nipigget hundestejle (Pungitus pungitus) En af de mest almindeligt forekommende fisk i Danmark, som trives fint i næsten alle vande hvor der er strømlæ at finde. Den er særdeles tolerant overfor forringelse af vandkvalitet, temperatursvingninger og hård vedligeholdelse. Rimte (Leuciscus idus): Rimten er den største af vores karpefiskearter af slægten Leuciscus, og kan i danske vandløb og fjorde veje op til 4 kg. Den træffes ofte i stimer, og er af interesse for lystfiskere p.g.a. sin størrelse og fødevalg, de store rimter spiser nemlig i høj grad småfisk. (Rutilus rutilus): n (gråskalle) er almindelig udbredt DK, specielt i søer og på langsomtflydende strækninger af vandløbene. Den er meget tolerant overfor forringet vandkvalitet som følge af organisk belastning. Suder (Tinca tinca): Typisk søfisk, som er udbredt over næsten hele landet. Træffes også på nedre dele af større vandløb, i områder med langsomt flydende eller stillestående vand. Suderen kan i Danmark veje op til 5 kg. Trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) Hundestejlen er meget almindelig i danske vandløb. Den er tolerant overfor forringet vandkvalitet, og findes derfor også i spildevandsbelastede vandløb. Side

15 Ørred (Salmo trutta) Ørred (yngel foto t.h.) er indikatorart ved undersøgelser af vandløbenes kvalitet som fiskevand. Ørreder kræver god vandkvalitet, iltrigt vand og gydegrus. Ørreders gydesucces er afhængig af fri adgang til gydeområderne i bække og åer. Den stationære økotype af ørreder er bækørreden, som forbliver i vandløbet gennem hele sin livscyklus, og kendes på de røde pletter (foto t.v.). Havørreder træffes også i Gudenåen, men p.g.a. spærringen ved Tangeværket når kun få kønsmodne havørreder op på strækningerne over for Tange sø. I flere af de større søer i Gudenåsystemet er der også bestande af økotypen søørreder, som kan nå næsten samme størrelser som havørreder p.g.a. det større fødeudbud i søerne. Ål (Anguilla anguilla) Ålen er en katadrom, hvilket betyder at den yngler i havet og opholder sig det meste af sit liv i vandløb og søer, modsat anadrome fiskearter som laksen. Det er en nataktiv rovfisk, i dagtimerne findes den ofte i skjul i/ved brinkerne og i grøde og stensætninger. Den europæiske ål er blevet en af de mest truede fisk i Danmark (og Europa), og er rødlistet som kritisk truet. Bestanden er reduceret så kraftigt, at ålen, i lighed med laksen, har fået sin egen forvaltningsplan, for at redde den fra udryddelse. Side 4

16 Vurdering af fiskebestanden i Gudenå mellem Silkeborg og Kongensbro Målsætningen for Gudenåen på den undersøgte strækning er god økologisk tilstand. Fisk indtrådte som en kvalitetsparameter i vandplansregi i 06, og for at et vandløb skal kunne leve op til målsætningen, skal fiskebestanden opfylde nogle mål som er beskrevet ved de to fiskeindekser DFFVa og DFFVø. Laksefisk og DFFVø Ørredindekset DFFVø anvendes fortrinsvist i mindre vandløb under to meters bredde, men kan også anvendes i større vandløb, hvor der er gyde- og opvækstforhold for laksefisk (specielt ørred og laks), og hvor der kan foretages undersøgelser ved vadning på større arealer. I 00 blev der på foranledning af Skov- og Naturstyrelsen udført en screening af gyde- og opvækstområder for laks og havørred i Gudenåen, på bl.a. strækningen fra Silkeborg til Tange Sø (). Her fandt man fem små, men egnede gydeområder med lavvandede opvækstarealer, og to områder ikke umiddelbart egnet til gydning, men med udmærkede, lavvande opvækstarealer for laksefisk. Ved elfiskeri under vadning fandt man dog ingen lakse- eller ørredyngel, kun arterne aborre, gedde, knude, rimte, skalle og ål. Ved nærværende undersøgelse i august 06, blev det forsøgt at elfiske disse arealer på ny, og vurdere kvaliteten af vandløbet ud fra DFFVø, såfremt der var yngel af laksefisk. Grundet meget højere vandstand i åen generelt, var det kun muligt at elfiske på ét af disse steder ved vadning. Vanddybderne på de præcise positioner for områderne undersøgt i 00 var generelt over en halv meter større i 06, og flere af områderne var meget tilgroede af vand- og sumpplanter (figur 4), specielt vandaksarter, og havde ikke længere karakter af gyde- og opvækstområder for laksefisk. Årsagen til den høje vandstand kan skyldes at vandet i Gudenåen siden 00 er blevet meget klarere, evt. som en effekt af vandremuslingernes stedvist massive tilstedeværelse i Gudenåen i nyere tid (figur 5). Dette har betydet at især vandaks-arter og vandranunkel nu vokser i massivt omfang på større dybder, hvilket giver anledning til en vis stuvning af vandet og dermed højere vandstand. FIGUR 4: TILGROET GYDE- OG OPVÆKSTOMRÅDE FOR LAKSEFISK. FIGUR 5: INDSANDET GRUSBUND MED VANDREMUSLINGER. Resultaterne fra de to vade-befiskninger på lavvandede og grusede arealer (V-V), blev suppleret med fiskeundersøgelser udført fra kano på andre strømvandshabitater med grusbund, og samlet set var resultaterne i overensstemmelse med resultaterne fra 00: Der var ingen tegn på, at der var forekommet nogen naturlig reproduktion af laks og havørred i Gudenåens hovedløb mellem Silkeborg og Tange Sø. Således blev der heller ikke registreret strukturer i vandløbsbunden som med rimelighed kunne være et resultat af gydegravningsaktivitet fra laksefisk i gydesæsonen Side 5

17 Årsagerne til at der tilsyneladende ikke forekommer succesfuld selvreproduktion af laks og ørreder på Gudenå-strækningen skyldes en kombination at en række uhensigtsmæssige forhold, herunder: () Mangel på gydefisk. Kun få laks og havørreder i Gudenåen passerer Tangeværket i opstrøms retning, via den småt dimensionerede fisketrappe med en vandføring på 50 l/s (Gudenåens middelvandføring er til sammenligning ca..000 l/sek (6)). Flere undersøgelser har vist, at dødeligheden er meget stor når ørred- og laksesmolt trækker gennem Tange Sø på deres vej mod havet (7). () Gruset på de få lavvandede potentielle gyde- og opvækstarealer var generelt meget sammenkittet af sand og byssustråde fra vandremuslingerne. () Mangel på lavvande opvækstområder til lakse- og ørredyngel. Lakse- og ørredyngel skal helst have mulighed for at finde levesteder på under 0 cm vanddybde, med skjul og ikke for voldsomme strømhastigheder (4). (4) Evt. forhøjede dødeligheder p.g.a. høje vandtemperaturer, lave iltmætninger og høje ph-værdier i sommerperioder (). Det kan konkluderes at fiskebestandens tilstand i Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro hverken kan eller bør vurderes ud fra ørredindekset DFFVø, p.g.a. fraværet af laks- og ørredyngel og et meget begrænsede antal af vadbare gyde- og opvækstarealer for laksefisk. Der blev fanget i alt ørreder i størrelserne 0- cm ved elfiskeriet fra båd på 8 stationer af 500 meter i november 05. Disse ørreder kan formodes at være svømmet til Gudenåen fra store og små tilløb som rummer selvreproducerende stammer af ørred, som eksempelvis Gjern Å og Alling Å. DFFVa Indekset DFFVa anvendes primært på strækninger i større vandløb hvor DFFVø ikke findes anvendelig. DFFVa kan anvendes på fiskedata fra såvel vadefiskeri, som fiskeri fra båd. Dog vil data fra fiskeundersøgelser fra båd som oftest være mindre præcise, idet flere arter vil være mindre fangbare ved denne metode, og effektiviteten er typisk lavere p.g.a. dybde og metode. DFFVa værdierne fra fiskeundersøgelserne i Gudenåen indikerede alle, at der ikke var målopfyldelse i Gudenåen (tabel 6). Således var den økologiske tilstand målt på fiskebestanden Ringe på 0 stationer, Moderat på stationer, og kunne ikke beregnes på de resterende stationer. Vurdering af Gudenåens fiskebestand Fiskebestanden i Gudenåen på strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro opfyldte ikke målsætningen om god økologisk tilstand ved anvendelse af DFFVa-fiskeindekset. Dette skyldes især fraværet af intolerante arter som ørred og laks som er positive indikatorarter, således blev der kun registreret i alt ørreder ved de 5 fiskeundersøgelser. De registrerede fiskearter og arternes intensiteter på de undersøgte stationer karakteriserer Gudenåen som B-Karpefiskevand, jf. målsætningsprogrammerne for fiskebestande i vandløb anvendt i regionplanerne før 007. Her beskrives B karpefiskevand som: Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækstog opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk. Resultaterne fra nærværende fiskeundersøgelser er artsmæssigt meget lig med hvad Nielsen, J. () fandt ved undersøgelse af 5 lavvandede gyde- og opvækstområder på strækningen i 00. Dog registrerede man ikke grundling ved undersøgelserne i 00, hvor grundlingen i 05-6 blev registreret på næsten alle undersøgte stationer. Side 6

18 Uagtet fiskebestandens sammensætning i vurderes det, at Gudenåen på strækningen fra Tvilum Bro og ca. km nedstrøms, har tilpas gode faldforhold, grusbundarealer og fysisk variation, til at habitatet burde kunne understøtte en bestand af laksefisk. Med udlægning af ekstra grus og sten på eksisterende stryg, vil man kunne få skabt de i dag manglende, lavvandede opvæksthabitater for laksefiskyngel. Forslag til lokaliteter for udlægning af gydegrus og sten På følgende lokaliteter på den undersøgte strækning blev strømforholdene på dagen (4. aug. 05) vurderet til at være gode nok til, at man kan skabe gyde- og opvækstområder til laksefisk og større variation i vandløbet ved at udlægge gydegrus og sten. () Ved Resenbro Bro () På eksisterende stryg fra Tvilum Bro og kilometer nedstrøms Screeningen efter mulige positioner for udlægning af grus og sten var dog vanskeliggjort af den store plantevækst og forholdsvist høje vandstand i august 06. En mere udførlig, omfangsrig og præcis udpegning af gode projektområder bør udføres omkring laksenes og ørredernes gydeperiode i nov.-jan., gerne efter en tør frostperiode i december-januar hvor vandplanterne er henfaldet og der er lav vandstand og vandføring i Gudenåen. For at få størst mulig fysisk variation og dybdevariation, anbefales det at udlægge gydegrusblandinger i bunker af varierende størrelser og mængder (eks. -0 m pr. bunke) på eksisterende grusbund. Hermed efterligner man i nogen grad de strukturer som opstår ved laksegydninger på grusbund: Man skaber lavvandede grustoppe med opvækstområder for yngel og ungfisk, dybere gruber med standpladser for større fisk og varierede strømhastigheder med dannelse af strømrender mellem grusbunkerne. Ved ikke at lave brede grustæpper i hele åens bredde, reducerer man også stuvningseffekten af grusudlægningerne, og mindsker dermed også evt. gener fra resulterende vandstandsstigninger på opstrøms liggende strækninger områder. Etablering af gyde- og opvæksthabitater i form af grusbunker på de i forvejen mest strømrige habitater, bør reducere og/eller forsinke sandindlejring i gruset og i nogen grad tilgroning af vandplanter. Vandremuslingernes kolonisering på og sammenkitning af gruset vil nok være den største udfordring i forhold til at gruset forbliver løst og brugbart for evt. laksefisk. Den vigtigste forudsætning for at etablering af gydeog opvækstområderne for laksefisk bliver en succes, vil dog naturligvis være at der kommer gydefisk til. Denne forudsætning vil først blive opfyldt i nødvendigt omfang når der skabes tilfredsstillende forbedringer af passageforholdene for vandrefisk ved Tangeværket. Side 7

19 Referencer () Wiberg-Larsen P. & Kristensen E. A. (0). Fiskeundersøgelser i vandløb. Nationalt Center for Miljø og Energi. Teknisk anvisning nr.: V8. () Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 04. Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr () Nielsen, J. (00): Registrering af eksisterende gyde- og yngelopvækstområdet for laks og havørred i Gudenåens hovedløb fra Silkeborg til Langå. Bilag + i Miljøministeriets og Fødevareministeriets rapport Gudenåens passage ved Tangeværket Sammenfatning af skitseprojekt. (4) Miljøministeriet (004). National forvaltningsplan for laks. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. (5) Nielsen, J. (004). Fiskene i Gudenåens vandløb. Statusrapport 004. Gudenåkomiteens rapport nr.. (6) Miljøministeriet et al. (00). Gudenåens passage ved Tangeværket sammenfatning af skitseprojekt. (7) Jepsen, N., et al (997): Smoltdødeligheder i Tange Sø. DFU-rapport nr (8) Andersen P., Grøn P. & Moeslund B. (009). Opsummering af foreliggende viden om vandremuslingens biologi og økologi med fokus på forekomsten i Danmark og betydningen for vandløbs- og søforvaltningen i Gudenåsystemet. Gudenå Komiteen / v. Randers Kommune. Side 8

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA IVIOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ VANDLØB OG PISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA MOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA SILKEBORG LANGSØ TIL TANGE VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA SILKEBORG LANGSØ TIL TANGE

Læs mere

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm. TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR )

Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR ) Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR 57 295) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR 57

Læs mere

De fysiske forhold i mindre vandløb

De fysiske forhold i mindre vandløb De fysiske forhold i mindre vandløb - tilstandsvurdering som praktisk redskab i kommunernes planlægning Erik Jørgensen, Hedeselskabet Miljø & Energi as Baggrund og problemstilling Mange steder er belastningen

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Elektrofiskeri til bestemmelse af fiskebestande i vandløb

Elektrofiskeri til bestemmelse af fiskebestande i vandløb Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Elektrofiskeri til bestemmelse af fiskebestande i vandløb Teknisk anvisning fra DMU, nr. 13 2. udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR )

Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR ) Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR 57 285) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR 57

Læs mere

Fiskeundersøgelse i Nedre og Øvre Suså

Fiskeundersøgelse i Nedre og Øvre Suså Fiskeundersøgelse i Nedre og Øvre Suså 215 En status over fiskebestanden og økologisk kvalitet, samt reference for indgreb i opland og vandsystem. Næstved Kommune / Næstved Forsyning A/S Nedre Suså på

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04, vandsystem 01-19 Distrikt 06, vandsystem 01-12 Plan nr. 37-2014 Af Hans-Jørn A. Christensen og Michael Kaczor Holm

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Trend Dambrug Fjernelse af spærring Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR )

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR ) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 11 155) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 11 155)

Læs mere

Biodiversitet i vandløb

Biodiversitet i vandløb AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,

Læs mere

Opstemninger forarmelse af vandløbene

Opstemninger forarmelse af vandløbene KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER VANDLØBSPROJEKTER I Opgørelse af de enkelte mål 3. Vandløb og Søer Udviklingsmål De fysiske forhold i vandløb og søer forbedres på ca. 1 km af de mest

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks

Læs mere

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Læs mere

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 22, 2017 Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB Sammendrag

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB Sammendrag FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 Sammendrag GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 24 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 - SAMMENDRAG GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 24 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13 VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL RANDERS FJORD VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL RANDERS FJORD Gudenåkomiteen. Rapport nr. 13. Rapport udarbejdet

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 11, 2015 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013

Læs mere

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Varde Kommune Billund Kommune Vejen Kommune Varde Å Sammenslutningen Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere