IMPLEMENTERING AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER I FOLKESKOLEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IMPLEMENTERING AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER I FOLKESKOLEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV"

Transkript

1 IMPLEMENTERING AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER I FOLKESKOLEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV DIN Årskonference 2015, Fredericia 20. maj. Postdoc Lone Lindegaard Nordin Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Baggrund og forskningsspørgsmål Casen Lipskys teori om street-level bureaucracy Resultater Konklusion og perspektivering

2 BAGGRUND Stigende interesse for skolen som arena for sundhedsfremme projekter indenfor de sidste årtier! Ingen systematiske undersøgelser af implementeringen! Læreren er nøglefiguren! Lærerens praksis er afgørende for implementeringen & for opnåelsen af de politiske mål! FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvordan implementerer lærerne kommunale sundhedsfremme projekter i folkeskolen? & Hvordan kan man forstå lærernes praksis på baggrund af deres fortællinger om individuelle og strukturelle forhold?

3 SKOLESUNDHEDSPROJEKTET 3 årigt skolesundhedsprojekt i Silkeborg Kommune Skoleåret 2009/ /12 5 skoler, 233 elever (7., 8. & 9. kl.)og 23 lærere Fokus på morgenmad gennem undervisning og events, minimum 1 times fysisk aktivitet dagligt, og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder for at udvikle elevernes handlekompetence 5 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE METODER Når målet er at udvikle elevernes handlekompetence: deres forudsætninger for at kunne handle alene og i fællesskab med andre for at fremme deres sundhed Så må undervisningen baseres på tværfaglighed, på deltagelse og på handling Kritisk sundhedspædagogik danner udgangspunkt for den obligatoriske sundhedsundervisning I folkeskolen IVAC / Investigation, Visions, Action and Change + PlaySpot

4 ORGANISERING OG RESSOURCER Organisering: Samarbejde mellem Skoleafdelingen og Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Silkeborg Kommune og 5 folkeskoler Daglig ledelse: Projektlederen og projektledelsesteam. Følges af en projektgruppe Iværksættelse: Skolerne. Koordinator og lærerteam med 2-5 lærere Ressourcer Lærertimer: 30/25 timer per lærer i 7./8.kl. Koordinatortimer :60 timer per år i 7./8.kl. Efteruddannelse: 3 dage i 7. kl. og 3. dage i 8. kl. Økonomi: Morgenmadsprojekt i 7.kl. og ekskursioner m.m. i 8. kl. Projektleder: 5-10 timer per uge i 7. og 8. kl. LIPSKY: STREET-LEVEL BURECRACY Offentligt ansatte, der interagerer direkte med borgerne og som foretager forholdsvis store skøn i forbindelse hermed Markarbejderne er de egentlige policy-magere Oplever desuden kløft mellem krav og ressourcer Kernen i teorien er, at markarbejderne udviser en række ensartede adfærdsmønstre mestringsstrategier for at gøre deres arbejdsmæssige hverdag mere håndterbar 8

5 MESTRINGSSTRATEGIER Effekt I forhold til arbejdsliv Mestringsstrategier Rationering af servicen/aktiviten Automatisering af servicen/aktiviten Kontrol over klienterne Modificering af politik/programmålene og af klienterne Prioritering af programsatte over mere løse ikke programsatte aktiviteter Grove kategoriseringer af klienter/sager Tommelfingerregler for håndtering af klientkategorier Rutinisering med hensyn til hvordan en sag håndteres Brug af standartløsninger Rammer der symboliserer, forstærker og begrænser interaktiionen mellem frontarbejderne og klienten Servicen og aktiviterne præsenteres som gunstige for klienterne Kontrol over indhold, timing og hastighed af klientinteraktionen MARKARBEJDERNES HANDLINGSMODEL Lipsky Strukturelle forhold praksis Winter Evne/vilje praksis Strukturelle forhold (konvergerende/divergerende pres i forhold til lærernes evne/vilje)

6 RESULTATER Hvordan implemenenterede lærerne de planlagte inverventioner? Lærernes praksis set som udvisning af mestrinsstrategier Sammenhængen mellem lærernes udvisning af mestringstrategier og deres evne og vilje Strukturelle forhold i relation til lærernes evne og vilje HVORDAN IMPLEMENTEREDE LÆRERNE DE PLANLAGTE INTERVENTIONER? Intervention Morgenmad Der skal sættes fokus på morgenmaden gennem undervisning og events Almindinge skole Bogense skole Carlslunde skole Drejø skole Ja Ja Ja Ja Ja Engelhol m skole Fysisk aktivitet Minimun 1 times fysisk aktivitet om dagen Handlekompetence Afprøve sundhedspædagogiske metoder (IVAC & PlaySpot) Nej Nej Nej Nej Nej Delvist Delvist Delvist Nej Delvist

7 UDVISNING AF MESTRINGSSTRATEGIER Rationering af undervisningen Automatisering af undervisningen Kontrol af eleverne Prioriterede de skemalagte fag fremfor sundhedsundervisningen (5 skoler) Prioritering af programsatte aktiviteter over mere løse ikke programsatte aktiviteter Fastholdt deres sædvanlige pædagogiske praksis (5 skoler) Rutinisering med hensyn til hvordan en sag håndteres Eleverne vil have klare rammer (3 skoler) Servicen og procedurerne præsenteres som kunstige for klienterne Afprøvede ikke IVAC ( 5 skoler) Modificering af politik/programmålene Fokuserede på fysisk aktivitet fremfor kost og morgenmad (2 skoler) Rutinisering med hensyn til hvordan en sag håndteres Eleverne kan ikke håndtere deltagelse (3 skoler) Modificering af opfattelsen af klienterne 13 PRIORITERING AF PROGRAMSATTE AKTIVITETER OVER MERE LØSE IKKE PROGRAMSATTE AKTIVITETER Undervisningen rationeres idet lærerne prioriterer undervisningen i de skemalagte fag frem for undervisningen i tilknytning til sundhedsprojektet Men jeg tænker sådan en fagtænkning, eller hvad man skal sige, ikk. Fordi man kan sige, vi har jo ikke flere timer end dem, vi nu engang har, og skal stadigvæk nå fælles mål. Og så er jeg da nødt til at tænke, hvor kan jeg få noget ind, som de også kan bruge i sidste ende. Og der røg så undervisningen i sundhed 14

8 SERVICEN OG PROCEDURERNE PRÆSENTERES SOM GUNSTIGE FOR KLIENTERNE Lærerne afviser IVAC med henvisning til elevenes tarv for at kunne kontrollere eleverne og undervisningen Nej det er de SLET, SLET ikke klar til det har jeg allerede sagt. Hvad er de ikke klar til? Ja, til at skulle have sådan en stor en indflydelse på det. Altså, de vil gerne have, at vi har lagt nogle rammer, og så kan de vælge inden for det. Det har jeg helt klart. Altså, det fornemmer jeg helt klart i den daglige undervisning. SAMMENHÆNGEN MELLEM LÆRERNES UDVISNING AF MESTRINGSSTRATEGIER OG DERES VIDEN OG VILJE Ingen faglig baggrund i relation til kost og fysisk aktivitet, og de fleste af lærerne kendte ikke/ havde ingen erfaring med principperne i kritisk sundhedspædagogik Negativt indstillede i forhold til Skolesundhedsprojektet, og en del var uenige i den tilgang til undervisning og læring, som kritisk sundhedspædagogik er baseret på. Jeg tror ikke, jeg ville vide noget som helst om det, hvis jeg ikke var med i det her (griner). Nej det er rigtig nok. Jeg ville da aldrig nogensinde sætte mig og læse faghæfte 21. Og det er der sikkert heller ikke særligt mange andre, der ville.. Jeg tror ikke altid, at man, heller ikke som voksen, lærer bedst ved selv at bestemme, være med til det, for jeg tror ikke, man har overblik over, hvad man kan lære og prioritere i den kæmpe mængde stof, der er og sådan tror jeg også, børnene har det.

9 STRUKTURELLE FORHOLD I RELATION TIL LÆRERNES EVNE OG VILJE Organisering og ressourcer Andre strukturelle forhold Klasseniveau Skoleniveau Kommunalt niveau Statsligt niveau Konvergerende pres Projektlederen Lærertimer Økonomi 2. efterudd. Skolelederens støtte/engagement Lærerteamet Skolens sundhedspolitik Divergerende pres Projektgruppe Koordinatormøder Økonomi 1. efteruddan. Eleverne orker/ magter ikke deltagelse Skolelederens støtte/engagement Lærerteamet Fysiske rammer Nedskæringer i timetal i obl. fag. Svømmeundervisning sparet væk Sundhedsundervisnin gens status som emne KONKLUSION Implementering er ingen lineær proces. Der er et gap mellem politik og praksis. Lærerne på alle 5 skoler anvendte forskellige mestringsstrategier for at overkomme deres arbejdsmæssige hverdag Anvendelsen af mestringsstrategier kan relateres til såvel lærerne evne som vilje De strukturelle forhold lagde såvel et konvergerende som et divergerende pres på lærernes evne og vilje 18

10 HVAD KAN MAN GØRE FOR AT SIKRE IMPLEMENTERINGEN AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER Læreren er nøglepersonen involver lærerne i planlægningen af projektet, sørg for at lærerne har de nødvendige faglige & pædagogiske kompetencer Organiseringen er vigtig gennemgående projektleder, velfunderende teams og møder i teams Skoledelsen afgørende betydning opbagning i form af tildeling af timer, haltider og generel support og blåstempling af projektet Tak for opmærksomheden! 20

Fra politik til praksis Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv

Fra politik til praksis Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv Fra politik til praksis Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv Seminar i netværk for vidensudveksling. 29. maj. 2013 Lone Lindegaard

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

Tværfagligt forløb for klassetrin med sundhedsundervisning integreret i matematik, dansk og natur/teknologi

Tværfagligt forløb for klassetrin med sundhedsundervisning integreret i matematik, dansk og natur/teknologi Tværfagligt forløb for 5.-6. klassetrin med sundhedsundervisning integreret i matematik, dansk og natur/teknologi 2 Læring om sundhed We Act Sammen om sundhed er et projektorienteret tværfagligt forløb

Læs mere

KOMMUNERNES ARBEJDE MED SUNDHEDSFREMME OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I RELATION TIL FOLKESKOLEN EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ KOMMUNALT NIVEAU

KOMMUNERNES ARBEJDE MED SUNDHEDSFREMME OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I RELATION TIL FOLKESKOLEN EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ KOMMUNALT NIVEAU KOMMUNERNES ARBEJDE MED SUNDHEDSFREMME OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I RELATION TIL EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ KOMMUNALT NIVEAU Lone Lindegaard Nordin, Katrine Dahl Madsen, Tanja Thinggaard Andersen, Venka

Læs mere

+ = Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen

+ = Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen + = Søren Smedegaard, centerkoordinator i FIIBL Netværksdag, Sunde Børn Bevæger Skolen, 2019 Implementering er et vrøvleord? et

Læs mere

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.

Læs mere

Kom godt i gang med skolesundhed.dk

Kom godt i gang med skolesundhed.dk Kom godt i gang med skolesundhed.dk Workshop ved Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Indhold Hvad er skolesundhed.dk? Implementering Anvendelse Hvad har det bidraget Bl i andre kommuner? Skolesundhed.dk

Læs mere

Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?

Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen? Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser følgeforskningen? Udfordringerne Udfordring 1 At forankre sundhedsfremme både i den enkelte og i skolens undervisnings- og dannelsesprojekt. Udfordring 2

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Førstehjælp i folkeskolen

Førstehjælp i folkeskolen Førstehjælp i folkeskolen Forhold af betydning for implementering af undervisning i livreddende førstehjælp i folkeskolen Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 29. september 2014 Line

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

Breddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune. Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann

Breddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune. Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann Breddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann Velkommen )l Workshop - foreningsliv og folkeskole Program Kort om projekterne Effekter Parternes

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

LP modellen i Billund Kommune

LP modellen i Billund Kommune LP modellen i Billund Kommune Et udviklingsprojekt for 0-18 års området Baggrund Gl. Grindsted Rummeligheds- /inkluderingsprojekt i skolerne 2003-2006 Gl. Billund ILT projektet 2003-2006 Besøg i Hamar

Læs mere

Evaluering af Sund Uddannelse

Evaluering af Sund Uddannelse Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke

Læs mere

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt Lone Smidt, Sex & Samfund Hanne Lund Larsen, Odsherred Kommune Lone Dam Pedersen og Hans-Jørn Riis, Silkeborg Kommune Formål

Læs mere

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning

Læs mere

Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde.

Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde. Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde. Jeg vil indledningsvis sige, at BKF har et godt samarbejde med DLF, som vi sætter stor pris på.

Læs mere

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Folkeskolereform En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold =l forliget om ny folkeskolereform.

Folkeskolereform En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold =l forliget om ny folkeskolereform. Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold =l forliget om ny folkeskolereform. Proceslinje for folkeskolereform - 2014 Den ny folkeskolereform er gennemgribende. Den er omfauet

Læs mere

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg. Forord Dette oplæg er udarbejdet i forbindelse med forhandlingerne om den nye folkeskolereform, der påbegyndes den. Med fokus på et ønske om at lovgive om ro i klassen er nedenstående skrevet, som en række

Læs mere

Strategisk projektejerskab

Strategisk projektejerskab Strategisk projektejerskab Spørgsmål til diskussion Hvordan ved jeg som projektejer, at vi chefer har et fælles mandat om projektets resultat? Hvad kan vi som chefer konkret efterspørge, for at styrke

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne

Læs mere

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato

Læs mere

Skabe rum til fysisk aktivitet

Skabe rum til fysisk aktivitet Velkommen til Formål med Space-projektet at udvikle, dokumentere og evaluere en helhedsorienteret indsats i lokaldistrikter i bestræbelserne på at fremme moderat fysisk aktivitet i hverdagen blandt børn

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære. Generalforsamling 2014 Jeg har jo efterhånden skrevet en del beretningerne i min tid som skoleleder. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvad der står i de forskellige, men jeg husker dog tydeligt den, jeg skrev

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Foreningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Foreningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Foreningerne ind i Folkeskolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 39 Indhold 1. Introduktion......... 40 2. Projektets aktiviteter............ 40 3. Projektets resultater....... 41 4. Projektets

Læs mere

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Introduktion Børn og Unge 1 i Aarhus Kommune har undersøgt, om skoleelevernes

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Skoleår 2011/12

Undervisningsmiljøvurdering Skoleår 2011/12 Undervisningsmiljøvurdering Skoleår 2011/12 1. Jeg er glad for at gå i skole Meget enig 64% Lidt enig 25% Lidt uenig 11% Meget uenig 0 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i skolen?

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Forståelsespapir. Konkret beskrivelse af indholdsdelen i forståelsesaftalen om udmøntningen af Lov 409 for skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21.

Forståelsespapir. Konkret beskrivelse af indholdsdelen i forståelsesaftalen om udmøntningen af Lov 409 for skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21. Forståelsespapir Konkret beskrivelse af indholdsdelen i forståelsesaftalen om udmøntningen af Lov 409 for skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21. 1. Indledning og formål Forståelsespapiret er udarbejdet

Læs mere

Undersøgelsen har været delt op i to undersøgelser én for 4-9. klasse og én for 3. klasse.

Undersøgelsen har været delt op i to undersøgelser én for 4-9. klasse og én for 3. klasse. Resultatet af den første nationale trivselsundersøgelse for eleverne Undersøgelsen har været delt op i to undersøgelser én for 4-9. klasse og én for 3. klasse. Overordnet set går det rigtig godt på skolen.

Læs mere

Guide til PowerPointpræsentationer

Guide til PowerPointpræsentationer Omsorg i MSO Guide til PowerPointpræsentationer i MSO Oplæg Temadrøftelse om Omsorgspolitikken Sundhed og Omsorgsudvalget Den 12. januar 2015 Omsorgspolitikken Omsorgspolitikken er vedtaget af Byrådet

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

Sundhedspædagogik i et

Sundhedspædagogik i et Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen

Læs mere

Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1

Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1 Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1 Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Fem forskellige udfordringer For hver

Læs mere

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser: Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt

Læs mere

Antimobningspolitik for Gesten Centralskole.

Antimobningspolitik for Gesten Centralskole. Børn, der trives kan lære Voksne, der trives kan undervise Antimobningspolitik for Gesten Centralskole. Hvis mobning skal begrænses, skal de 3 Vér på arbejde. vision om, at trivslen kan forbedres ved en

Læs mere

Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)

Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Fra visioner til handlinger. Status.

Fra visioner til handlinger. Status. Fra visioner til handlinger. Status. Livet er fuldt af valg, og disse er aldrig ligegyldige heller ikke i arbejdslivet. Som bekendt lever vi et forandringssamfund, hvor der konstant opstår og stilles nye

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018

Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018 Emilie Dalsgaard Milling, Louise Kryspin Sørensen Oktober 2018 Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018 I perioden 3. september til 13. september 2018 har DSR Analyse gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE

IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE TEAM DANMARK - IDRÆTSPOLITISK KONFERENCE 18. NOVEMBER 2015 IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE JESPER STILLING OLESEN & DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE EMAIL: JEO@EDU.AU.DK & JCN@EDU.AU.DK

Læs mere

Indledning: Målgruppen for dokumentet er: Mission: Vision: Strategi for samarbejde: Indsatsområder:...

Indledning: Målgruppen for dokumentet er: Mission: Vision: Strategi for samarbejde: Indsatsområder:... Indhold Indledning:... 3 Målgruppen for dokumentet er:... 3 Mission:... 4 Vision:... 5 Strategi for samarbejde:... 5 Indsatsområder:... 6 1. Roller (ansættende myndighed, skole og praktiksted)... 6 2.

Læs mere

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Nye modeller og metoder i patientuddannelse Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Hjerteforeningen 10. november 2011 Slide no 1 Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse (2009): Den samlede evidens er moderat

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed

Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Bjarne Bruun Jensen Professor og Chef for Steno bjarne.bruun.jensen@regionh.dk Bjarne.Bruun.Jensen@regionh.dk 1 Deltagelse som forudsætning for

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Roskilde Tekniske Gymnasium Pernille K. Klavsen Klasse 1.2

Indholdsfortegnelse. Roskilde Tekniske Gymnasium Pernille K. Klavsen Klasse 1.2 Roskilde Tekniske Gymnasium Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Analyse og planlægning... 4 Kommunikationsplan:... 4 Idéer:... 4 Krav- og testspecifikation... 5 Krav:... 5 Test:... 5 Design... 6 Farvevalg:...

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Læreres brug af test i folkeskolen

Læreres brug af test i folkeskolen Læreres brug af test i folkeskolen - En undersøgelse foretaget af Megafon for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Megafon i april 2009 gennemført en undersøgelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Fra forskning til uddannelse til praksis Og tilbage igen

Fra forskning til uddannelse til praksis Og tilbage igen Fra forskning til uddannelse til praksis Og tilbage igen Nogle refleksioner og erfaringer fra den kommunale praksis Steffen Bohni, Børne- og Kulturdirektør -et lidt bedre liv Dagsorden Den kritiske antagelse

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Den 28. april 2015 Med folkeskolereformen fulgte et nationalt mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Elevernes trivsel skal måles årligt på alle skoler ved trivselsmålingen,

Læs mere

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne:

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne: Bilag 2 Oversigt over begrundelse for valg af indstillede projekter Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge kommunen som tovholder Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet. Projektleder Kasper Pedersen

FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet. Projektleder Kasper Pedersen FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet Projektleder Kasper Pedersen Breddeidrætskommune BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2014-16 Foreningslivet ind i folkeskolen 3 PROJEKTER Bevægelse

Læs mere

Forventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder

Forventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder Forventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder 6 oktober 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Tina Borg Bruun, Specialist i Pædiatrisk Fysioterapi, Master i Sundhedspædagogik

Læs mere

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale

Læs mere