Tema: førstehjælp, side 4-6

Transkript

1 nummer 3 maj 2010 Tema: førstehjælp, side 4-6 Årets frivilligpriser, side 16 sdag, side 18

2 THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkel Oplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold. NYHED! Hvor-er-du? funktion: Med EADS SINE terminal THR9 får du en unik funktion, som ingen andre SINE terminaler kan tilbyde. Du og dine kolleger kan se hvor mange meter I befinder jer fra hinanden og i hvilken retning! For the Security of all. Læs mere på Autoriseret distributør

3 Leder Førstehjælp til befolkningen Førstehjælp er et centralt element i sforbundets organisation. Men det er også et centralt element i samfundet. Det er borgernes mulighed for at gribe ind med livreddende hjælp, inden den professionelle assistance når frem. Desværre ser det ud til, at danskernes mulighed for at hjælpe bliver forringet i fremtiden. Det er besluttet at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp fra nytår. Afløseren er en forebyggelsesuddannelse, som skal implementeres fra den 1. januar Men er det ikke at skyde sig selv i foden? At fjerne grundlaget for, at danskerne kan få en prisbillig uddannelse, så vi kan hjælpe hinanden, når ulykken sker, vil gøre os dårligere til at gribe ind. Godt nok bliver førstehjælpsuddannelsen på 12 timer afløst af en forebyggelsesuddannelse på færre timer, formentlig 3-6 timer. Men der er tale om to vidt forskellige fokusområder, som de to kurser sigter mod. Derfor kan man stille sig selv spørgsmålet, om et velfærdssamfund som det danske ikke burde have økonomi til at rumme begge kurser inden for de rammer, der er afsat i dag, og som derfor bør videreføres? Ved at udbyde begge kurser giver politikerne danskerne en bredere mulighed for at forhindre og afhjælpe ulykker. For de vil stadig ske. Hjertestoppet kan man ikke forebygge, men kun afhjælpe. Trafikulykker vil forekomme. Folk vil komme til skade i fritidsulykker. Derfor kan det undre sforbundet, at man vil fjerne førstehjælpsuddannelsen i stedet for at gøre forebyggelsesuddannelsen til et supplement, så der udbydes to kurser. Samfundet vil kunne opnå en langt større effekt inden for de rammer, der er afsat i dag. Og i stedet for at fjerne førstehjælpsuddannelsen burde man efter sforbundets mening styrke området. Udover det sikkerhedsmæssige aspekt er der også en økonomisk gevinst ved at lære danskerne førstehjælp. Med hurtig hjælp kan man mindske den tid, som de tilskadekomne skal være under behandling i sundhedssektoren. Det kan være svært at opgøre dette i sparede kroner, men der er ingen tvivl om, at samfundet kan spare mange penge ved at anvende et lille beløb til førstehjælpsuddannelse. Under forhandlingerne til det kommende beredskabsforlig vil sforbundet opfordre til, at beslutningen om befolkningskursernes fremtid genovervejes. Samtidig skal det også sikres, at de økonomiske rammer bliver udnyttet fuldt ud, således at det kan være muligt at fortsætte med befolkningskurserne i førstehjælp i opstartsfasen af forebyggelseskurserne, hvor der vil være et disponibelt råderum. BEREDSKAB Indhold Fritidssejlere på førstehjælpskursus... 4 Pas på grillen Flyvende hjælp på Sjælland Røgalarmer nedbringer antallet af dødsbrande Brandkadetter gør Greve til Årets Kommune Politisk glæde ved frivillige Den Trygge Kommune Forsvarsministeren uddelte Årets Frivilligpriser Frivillige gjorde stort indtryk Glæden i børnenes øjne er det hele værd Nyt klima- og miljøsamarbejde Vi har brug for din mening Æ sprøjt DFI Information Regioner og Kredse Deadline til næste nummer den 28. juni 2010 bladet udkommer den 22. juli 2010 Nummer 3 - Maj årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Adm. direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2010, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Henrik Freek Christensen 3

4 Tema: Førstehjælp Fritidssejlere på førstehjælpskursus På Lolland har Toreby Sejlklub været på førstehjælpskursus som en del af sforbundets kampagne Førstehjælp til søs. Af Mads Jakobsen Foto: Hans Lund, Toreby Sejlklub I midten af januar blev 15 personer under meget kyndig ledelse af instruktør Britta Mortensen fra sforbundet undervist i førstehjælp til søs for fritidssejlere. Kurset varer 12 timer og er tilrettelagt på den måde, at livet på søen er i fokus. Førstehjælpen er således tilpasset de rammer, der gør sig gældende, når man befinder sig på en båd, fx at der ofte er trangt med plads. Kurset var blevet arrangeret af Vagn Mortensen, der forinden havde henvendt sig til sforbundet. Hans Lund var en af deltagerne på kurset, og for ham var det en yderst positiv og lærerig oplevelse: Et rigtig godt kursus, som samtlige deltagere fik meget ud af. Ikke mindst om hvordan man giver førstehjælp ved hjertestop. Britta Mortensen underviste på en meget professionel og levende måde, hvor hun kom vidt omkring både med hensyn til sygdomme og menneskets anatomi. Vi fik alle løbende opgaver, der skulle løses i løbet af de to dage, kurset varede, fortæller Hans Lund. Han tilføjer, at sejlklubben har planer om at afholde et nyt førstehjælpskursus senere på året. Samtidig pointerer Hans Lund også vigtigheden af, at det vil være ideelt for sejlklubben, hvis den kan få en hjertestarter op at hænge, da klubben har en del ældre medlemmer. Nyttige ting ombord Xylocain Alupose Isposer Skylleforbinder Elastikforbinder Saks Barberskrabere Flåttang Sugekop Aloe Vera Plaster Trekantet tørklæde Uldtæppe (brand) 6 kg pulverslukker Gode råd til sejlere Redningsvest med lys og lyd Nødraketter Vejrudsigten Navigationshjælpemidler VHF Brændstof Påklædning Livline Plan for sejlads Kanal 16 (Lyngby Radio) Markér ulykkestedet Læs mere: 4

5 Pas på grillentema: Førstehjælp Brandsårsfolkene på Rigshospitalet har travlt i sommerperioden. På Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling foregår behandlingen af livstruende brandsår som det eneste sted i landet. Af Mads Jakobsen Foto: Colourbox Patienter med brandsår, som skal skylles vedvarende med vand undervejs til hospitalet, er særlig sårbare. De risikerer voldsom afkøling under transporten, og kropstemperaturen kan falde kritisk, derfor er kortest mulig transporttid alfa og omega. Helikoptertransport direkte til Rigshospitalets landingsplads på taget af Centralkomplekset har i de sidste 1½ år optimeret mulighederne for livreddende behandling, fordi et højt specialiseret behandlerteam står klar og parat til at tage over umiddelbart efter landing. Fra maj til udgangen af juli 2009 er i alt 82 patienter med større brandsår fra hele landet modtaget på Rigshospitalet heraf 19 med helikopter. Grillulykker største årsag Vi modtager de værste tilfælde af brandsårspatienter. Her snakker vi altså situationer, der handler om liv og død. Det handler om at få den rigtige behandling hurtigst muligt, og den kan vi give her på Rigshospitalet, fortæller overlæge Bjarne Alsbjørn, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Tendensen er, at danskernes interesse for at grille desværre udmønter sig i alvorlige ulykker, der kræver behandling på Rigshospitalet. Årligt modtager vi omkring patienter, der har fået alvorlige forbrændinger i forbindelse med grill. Specielt ved optænding af grillen sker der mange skader, så her er der en speciel grund til at være yderst påpasselig. Alle tændvæsker agerer højeksplosivt, når de står i solen, og luften er varm. Sprit på en grill kan give en 3 meter lang stikflamme. En gylden regel er helt at undgå tændvæske og i stedet tænde grillen op i god tid med briketter. Og så er det obligatorisk tilbehør at have en spand med koldt vand stående ved siden af grillen, siger Bjarne Alsbjørn. Han tilføjer desuden, at man aldrig må hælde fx sprit på grillen, da det medfører en stor risiko for at antænde sig selv. Samtidig fraråder Bjarne Alsbjørn på det kraftigste folk at nedgrave engangsgrill ude i naturen, specielt ikke på stranden, hvor folk kan gå med bare fødder. Andre personer og dyr kan nemlig træde ned i disse varmefælder, og dermed få alvorlige skader på fødderne. Sikre råd Der er mange muligheder for få tændt hurtigt op i grillen, men det skal gøres med omtanke. sforbundet har følgende anbefalinger, når man skal tænde op i grillen: 1. Stil aldrig grillen på brændbart underlag. Stil grillen på hårdt og jævnt underlag. 2. Stil IKKE grillen indendørs, det kan give kulilteforgiftning. Den skal placeres i det fri, så varmen og os frit kan stige op. 3. Masser af vand. Hav en spand vand stående eller haveslangen liggende inden for rækkevidde. 4. Undgå løsthængende tøj, som nemt kan antændes. 5. Anvend briketter eller sprittabletter til optænding. Brug ALDRIG sprit, benzin, dieselolie eller lignende til at tænde grillen med. Det kan give en eksplosionsagtig ild. 6. Brug en pejsetændstik og hold den hen til briketterne. Risikoen for at brænde fingrene øges ved brug af en lighter eller af en almindelig tændstik. 7. Hvis briketterne er ved at gå ud, så må der ikke hældes mere tændvæske på. Briketterne skal være kølet helt af, før der kan optændes på ny. 8. Den tændte grill skal være under konstant opsyn. Lad ikke børn nærme sig grillen. 9. Undgå at efterlade gløder eller varmt sand, hvis du griller eller anvender engangsgrill på stranden. Hvis ulykken sker Enhver varmepåvirkning, der ødelægger huden, betegnes som forbrænding. Det er ligegyldigt, om varmepåvirkningen skyldes skoldning, berøring af varme flader eller påvirkning af ild. Ethvert brandsår skal øjeblikkeligt behandles med koldt vand. Vandet skal have en temperatur, så det føles behageligt (omkring grader). Kølingen må ikke afbrydes. Det forbrændte sted skal holdes i køligt vand, indtil smerterne ophører. Den kan vare mindst en halv time men ofte 3-4 timer. Forbrændinger opdeles i tre grader: 1. gradsforbrænding giver rød eller øm hud. 2. gradsforbrænding giver vabler. 3. gradsforbrænding har ødelagt huden helt, nervebaner og måske også vævet under huden. Søg læge hvis forbrændingen af en: 1. gradsforbrænding har meget stor udstrækning 2. gradsforbrænding er større end en håndflade, dækker et led (fx en finger), er tæt på et øje, er tæt på legemsåbninger (mund, næse, øre m.v.), er cirkulær (hele vejen rundt om fx en finger), eller er i ansigtet Ved en 3. gradsforbrænding skal søges læge med det samme. 5

6 Tema: Førstehjælp Akutlægehelikopteren blev indviet ved et storslået arrangement i Ringsted. Flyvende hjælp på Sjælland Af Mads Jakobsen Foto: Gert Ellegaard, Region Sjælland Det er en historisk dag, sagde indenrigsog sundhedsminister Bertel Haarder ved indvielsen af akutlægehelikopteren. Her takkede han TrygFonden for en donation på 50 millioner kroner, som har gjort det muligt at have en akutlægehelikopter, foreløbig i en forsøgsperiode på halvandet år. Nu bliver borgerne på Sjælland forsøgskaniner på den gode måde, idet de som de første i Danmark får en akutlægehelikopter, sagde ministeren. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. En fart på 240 km i timen Man forventer, at akutlægehelikopteren i gennemsnit vil komme i brug fem til seks gange i døgnet. Akutlægehelikopteren flyver normalt 240 kilometer i timen og op til 270 kilometer i timen, hvis det virkelig skal gå stærkt. Fakta omkring den nye helikopter er, at den kan flyve 500 km på en tank. Den kan nå til det meste af Region Sjælland på højst 20 til 25 minutter. Den vejer kg, når den er fuldt lastet, og det er en af de mest sikre helikoptere, der findes. Indvielse i strålende solskin Indvielsen af den nye akutlægehelikopter, som er den første af sin art i Danmark, foregik i strålende solskinsvejr fra basen i Ringsted. Regionsrådsformændene fra Region Sjælland og Region Hovedstaden, Steen Bach Nielsen og Vibeke Storm Rasmussen, var de første til at få en tur i helikopteren. Det var en dejlig oplevelse, sagde Steen Bach Nielsen efterfølgende. Han glæder sig over at have den nye helikopter som et supplement til det nuværende beredskab i Region Sjælland. Vi skal sikre, at alle borgere har den samme tryghed. Det gælder både dem, der bor som naboer til Rigshospitalet, og det gælder dem, der bor i landlige omgivelser langt fra større byer. Vi har brug for den bedste behandling, når ulykken rammer, sagde han. Akutlægehelikopteren får base i Ringsted, hvor den inden for godt 20 minutter vil kunne nå frem til patienten. Den vil i forsøgsperioden kun flyve i døgnets lyse timer. Generalprøve Normalt kan man ikke sætte en ulykke i stå. Men ved helikopterindvielsen var der arrangeret en stor øvelse, hvor det endda lykkedes at stoppe ulykken, så fotograferne kunne komme til. Ved øvelsen blev det vist, hvordan ambulancer og redningsmandskab på jorden i et tæt koordineret samspil handler ved en ulykke. 6

7 Vignet The VIKING advantage En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare. VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af branddragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13. DK-6710 Esbjerg V. Denmark Tel Fax

8 Coltri Sub kompressorer Dansk importør i mere end 15 år med Nordens største reservedelslager Pro-Safe RIB-gummibåde Mere end 10 års erfaring med salg/ service til stat/militær - kontakt os gerne for referencer/rådgivning. Pro-Safe A/S :: Møllevangen 60 :: DK-4220 Korsør :: Tlf: info@pro-safe.dk

9 røgalarmer Røgalarmer nedbringer antallet af dødsbrande Ny undersøgelse viser, at antallet af dødsfald ved brand i hjemmet er meget større i boliger uden røgalarm end i boliger med røgalarm. Af Mads Jakobsen Undersøgelser foretaget af sstyrelsen i henholdsvis 2005 og 2009 viser, at flere og flere boliger forsynes med røgalarmer. I 2005 var der installeret røgalarm i 64 % af de danske husstande, mens tallet fire år efter var kommet op på 71 %. Det stemmer helt overens med den undersøgelse, som sforbundet fik lavet i december 2008, der viste, at godt 73 % af danskerne har en røgalarm opsat i boligen. Det fremgår i øvrigt af undersøgelserne, at hovedparten af de mennesker, der stadig ikke har installeret røgalarm i hjemmet, er opmærksomme på, at det er fornuftigt at gøre det. De har bare ikke fået det gjort endnu. Det stigende antal røgalarmer er en glædelig udvikling. 5 % af alle husstande har ifølge vores undersøgelse oplevet, at en røgalarm var med til at forhindre en brand i at brede sig til hele boligen, siger Peter Hofman-Bang, der er overingeniør i sstyrelsens Center for Forebyggelse, i en pressemeddelelse. Det stigende antal røgalarmer skyldes bl.a., at der siden 2004 har været pligt til at installere røgalarm i nybyggede boliger. I denne forbindelse kan det nævnes, at Socialdemokraterne har fremsat et beslutningsforslag, der foreslår, at det skal være lovpligtigt, at alle boliger har røgalarmer opsat. Efter Socialdemokraternes opfattelse er der i høj grad grund til at sætte fokus på dødsbrandene i Danmark. I gennemsnit omkommer 80 danskere årligt i brande. En alarmerende stor procentdel af de omkomne er ældre i alderen 67 år og opefter. Beslutningsforslaget skal derfor nedbringe antallet, der omkommer i brande. Det er bestemt et område, som vi er nødt til at fokusere mere på. Brandsikkerheden skal være i orden, hvad enten man bor i leje, ældre- eller ejerbolig. Beslutningsforslaget vil betyde, at vi forhåbentlig på kort sigt vil kunne se et fald i antallet af dødsbrande. En røgalarm er en yderst billig livsforsikring, og den kan advare familien, hvis der skulle være udbrudt brand i huset eller lejligheden, fortæller Bjarne Laustsen (S), præsident for sforbundet og medlem af Folketingets boligudvalg. Beslutningsforslaget var til 1. behandling i midten af maj. Flere røgalarmer betyder færre dødsfald Tallene kan læses i sstyrelsens rapport Røgalarmer, som netop er offentliggjort. Heraf fremgår det, at 85 % af de personer, der omkommer i boligen, ikke har en røgalarm i hjemmet. Desuden viser rapporten, at der er en væsentligt større forekomst af røgalarmer i landets ejerboliger end i leje- og andelsboliger. Et enkelt minus er der dog ved røgalarmerne: 46 % af alle brugere af røgalarmer har oplevet fejlalarmer. Det er selvfølgelig et højt tal, og det kan helt sikkert blive bedre. Men hellere en fejlalarm end slet ingen alarm, slutter Peter Hofman-Bang i pressemeddelelsen. Samtidig med rapporten Røgalarmer offentliggøres en anden undersøgelse Brandsikkerheden i almene boliger. Denne undersøgelse dokumenterer dels, at det brænder relativt oftere i etageejendomme end i enfamiliehuse, dels at der relativt set omkommer 40 % flere personer ved brand i etageejendomme end i enfamiliehuse. Få gode råd til opsætning af røgalarm på Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING Tlf.: info@opti-safe.dk 9

10 Brandkadetter Brandkadetter gør Greve til Årets Kommune Et socialt, integrations- og kriminalitetsforbyggende projekt har sikret Greve titlen som Årets Kommune. Brandkadet 2670 er en stor succes, og beredskabschef Jan Funk Nielsen håber, at det er kommet for at blive. Af Line Nielsen Foto: Jacob Petersen I 2007 oplevede brandvæsnet i Greve forskellige chikanerier i Askerød-bebyggelsen, som er et socialt boligbyggeri nord for Greve. Det kom så vidt, at man blev nødt til at bede politiet om assistance. Og det syntes vi egentlig var uacceptabelt, for vi kommer jo for at hjælpe, siger Jan Funk Nielsen, der er beredskabschef i Greve, og fortsætter, så vi begyndte at se på, hvad vi kunne gøre for at dæmme op for balladen. En delegation fra Reddernes Landsklub havde været på studietur i London, hvor man jo har en lang tradition for bandekriminalitet, og her havde de kigget på, hvad man havde gjort for at komme problemerne til livs. Der forelå desuden en universitetsrapport, som ligeledes havde undersøgt London Firebrigade og det koncept, der var udarbejdet for at undgå angreb på redningsfolk. Rapporten og besøget kom til at danne grundlag for et besøg hos Greater Manchester Fire & Rescue Service. De har nemlig benyttet sig af konceptet fra London, og vi ville gerne se, hvordan de havde brugt konceptet, også for ikke at se det samme som redderne. Og der var meget inspiration at komme efter, for de britiske brandfolk havde lavet en lang række forskellige indsatser, såsom brandfolk på cykel, der kører rundt til yderområder og parker og taler med de unge, der hænger ud der. De har også et projekt kaldet Firefly, som er et hold for helt unge mennesker; de har sundhedsprogrammer, aktivitetsrum og meget andet, fortæller Jan Funk Nielsen. Projekt Brandkadet 2670 ser dagens lys Da de kom hjem fra turen, begyndte de at kigge på, hvad de kunne bruge i forhold til de unge uromagere i Askerød-bebyggelsen, og her kom de hurtigt frem til, at projektet kaldet Fire Cadets ville passe godt til formålet. De ansøgte Trygfonden om midler til at køre projektet for, og de fik kr. samt fra Falck. Derefter tog vi fat i Greve Kommunes gadeteams, og de fandt frem til syv 13-årige drenge fra Askerød, som skulle være med i et seks ugers pilotprojekt kaldet Brandkadet 2670, inspireret af de britiske Fire Cadets. Drengene skulle modtage tre timers undervisning hver fredag. Teamet, der skulle arbejde med drengene, var inden forløbet blevet klædt på med interkulturel forståelse, så de kunne forstå de unge og deres bevæggrunde. Og gennem forløbet havde de god sparring med kommunens gadeteams, som jo kendte til drengenes familier og baggrund. Projektet brugte drengedrømme om heltegerninger til at komme tæt på drengene og give dem brandmandens værdier. Vi arbejdede med tre konkrete værdier, nemlig mod, respekt og disciplin. Det er værdier, der har street value, da det er værdier, som drengene allerede kender, men vi foldede værdierne ud, så det fx blev respekt for instruktører, kammerater, lokalsamfundet og andres værdier. Det handlede om mod til at sige fra over for kriminalitet, mod til at handle positivt og til at tage ansvar for eget liv. Det handlede om disciplin til at møde til tiden, til at lære noget nyt, til at lytte til andre og til at acceptere regler. Værdierne er essensen af Brandkadet Brandmandsgerningen er midlet, men det handler om værdierne, fortæller Jan Funk Nielsen. Kurven er knækket Inden man gik i gang med projektet, var håbet, at man kunne nedbringe angrebene og de påsatte brande, og det var præcis, hvad der skete: Antallet af påsatte brande er reduceret med 20 procent, chikanerierne er gået fra 10 i 2008 til 1 i 2009 til ingen i 2010 indtil videre. Det er ikke statistisk bevist, men vi kan se en klar tendens på, at kurven er knækket og det på trods af, at der kun har været ét hold igennem forløbet indtil videre, siger Jan Funk Nielsen. Årsagen til succesen skal ikke findes i, at man nødvendigvis havde fat i de drenge, der lavede al balladen, men at den opmærksomhed, som projektet fik i den lokale presse og på gadeplan, gjorde, at det blev ufedt at kaste sten efter brandvæsnet: Det blev utjekket, fordi brandkadetterne og deres brødre slog en anden tone an i forhold til, hvordan man optræder over for brandfolk, siger Jan Funk Nielsen og fortæller, at der starter to nye hold op i 2010, det første i maj og det andet i september. Med titlen som Årets Kommune fulgte nemlig kr., og byrådet har desuden givet kr., så projektet kan køre videre i Og står det til Jan Funk Nielsen, er det netop via skattefinansierede midler, at projektet skal køre videre: Vi håber, at vi kan få overbevist byrådet om at gøre projektet til et permanent tilbud, men vi har også store forhåbninger til satspuljemidlerne. Greve har allerede fået 9,6 mio. fra puljen 10

11 Brandkadetter til at skabe integration og kriminalitetsforbyggende aktiviteter, og nogle af pengene skal bruges til at videreføre projektet i en årrække. Årets Kommune Brandkadet 2670 var en af hovedårsagerne til, at Greve blev udnævnt til Kommune i 2010, men der var også andre projekter, som havde indflydelse på udnævnelsen, nemlig at der generelt er fokus på forebyggende aktiviteter i kommunen: Vi har blandt andet gennemført det systematiske besøgsprogram Brandmand for en dag, hvor vi besøger daginstitutioner med en målrettet forebyggende førskolekampagne omkring brandsikkerhed. Her er de frivillige brandfolk involveret, og de er også hjælpere på Brandkadetholdet, hvilket betyder, at brandkadetterne allerede kender de frivillige, og derfor ofte deltager i brandbesøgene. På den måde holder vi kontakten til de unge og gør dem til rollemodeller for deres mindre søskende i børnehaven, slutter en tilfreds beredskabschef. ISS Damage Control Døgnvagt tlf STORSKADEBEREDSKAB Tlf DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf vi er der inden for 1 time! GLOSTRUP Holbæk ODENSE VEJLE Esbjerg - Haderslev VORDINGBORG AALBORG Frederikshavn/Værft ÅRHUS Aulum - Randers 11

12 sforlig Politisk glæde ved frivillige BEREDSKAB bringer i dette nummer interview med en række af folketingspartiernes beredskabsordførere. Spørgsmålene er de samme og omhandler det kommende beredskabsforlig og fremtiden for frivillige i redningsberedskabet. John Dyrby Paulsen, Forsvarsordfører, Socialdemokraterne 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet? Der er ingen tvivl om, at vi fortsat skal have frivillige i redningsberedskabet. Det er en god ordning, der samtidig er prisbillig. Frivilligtanken er en af hjørnestenene i vores beredskab herhjemme, og vi har en kerne, der er frivillige og har stor know how. Det er en god ressource at have til rådighed, og som det gælder om at få det bedste udbytte ud af. Og derfor kan jeg også se stort potentiale i at have frivillige i fremtiden. En kommunegrænse behøver ikke at være en barriere for, at frivillige kan hjælpe til i flere områder. Jeg kan forestille mig, at man i fremtiden assigner sig til opgaver på tværs af kommunegrænserne. Man kan således hjælpe til og dække et større område med sin ekspertise. Det giver desuden mulighed for at rekruttere mere bredt, når man ikke kun skal dække et begrænset geografisk område. Mange pendler på tværs af kommunegrænser, og derfor vil det være oplagt, at man assigner til at hjælpe til flere steder. En af de grupper, som vi også skal have mere fokus på, er indvandrergruppen. Greve skal fremhæves i den her sammenhæng for det store stykke arbejde, som de har gjort. Vi skal ikke være for overambitiøse, men lægge kræfter i at nå de unge, som det er muligt. Desuden skal vi også være parate til at produktudvikle det frivillige beredskab, så det er tilpasset den unge generation, som vi har brug for kommer ind i redningsberedskabet. Det skal blandt andet gøres via en styrket kommunikation og fokus på image. 2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige? Hvis formålet er at benchmarke kommunerne og holde dem op mod hinanden, så er svaret nej. Kommunerne er forskellige, og det kan vi ikke ændre på. Essensen er, at et frivilligt beredskab drives af folk, der er entusiastiske. Det er de lokale ildsjæle, der er afgørende for fremtiden. Dem er vi nødt til at sørge for findes i redningsberedskabet. Vi skal gennem initiativer skabe incitamentet for, at folk fortsat har lyst til at være frivillige. Man kan måske overveje en form for karriereforløb i frivilligberedskabet, som kan fungere som et middel til at få flere frivillige. 3. Skal frivilligområdet og sforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter? Der er bestemt mange gode aspekter i dette forslag. Men vi skal dog ikke forvente, at redningsberedskabet samlet set bliver tilført flere penge. Vi er derfor nødt til at kigge på fordelingen mellem kommune og stat ved forligsforhandlingerne. Det handler om at prioritere, hvad vi vil. Forebyggelse er et vigtigt element, og herigennem gælder det også om at skabe sig et image. Det lyder nemt, men er svært. Samtidig er det også en udfordring at få informeret de unge. Her er man nødt til at tænke utraditionelt, hvis man også vil have fat i dem. Så der ligger udfordringer nok at tage fat på omkring forebyggelsesområdet. 4. Hvad er dine forventninger til forliget specielt med fokus på frivilligområdet? Jeg forventer mig ikke mange nye tiltag, så det kommende forlig vil ikke komme til at indeholde revolutioner. Jeg kan forestille mig, at der vil blive stillet skarpt på det kommunale og statslige beredskab: Får vi nok for pengene? Desuden vil vi også kigge på kystberedskabet, hvor der er brug for en nærmere undersøgelse af området. Jeg forventer mig, at partierne skal have en debat om frivilligområdet og om, hvordan vi får afhjulpet de problemer, der er på området. 5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)? Det er bekymrende, at kurserne er blevet nedlagt. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt med en førstehjælpsuddannelse for danskerne. Men vi må også fokusere på andre persongrupper, og det kan blandt andet være folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Her er det vigtigt at få børn og unge uddannet så tidligt som muligt i førstehjælp. Når vi kan førstehjælp, så øges 12

13 beredskabsforlig opmærksomheden og bevågenheden i samfundet, og flere liv vil kunne reddes. Så der er mange aspekter i det at kunne førstehjælp, der har en positiv indvirkning på samfundet. Derfor skal vi også tænke førstehjælpsuddannelsen i længerevarende perspektiver, og måske indføre en decideret årlig førstehjælpsdag for at få sat fokus på området. Men i første omgang må det handle om, at politikerne når til enighed om, hvad og hvordan vi vil forebygge. Line Barfod, beredskabsordfører, Enhedslisten 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet? Svaret er ganske enkelt. Ja, naturligvis skal vi have det. Det vil være vanvittigt at fuldtidsansætte brand- og redningsfolk over hele landet. Det vil være et spild af penge at lade dem sidde og vente på, at der skulle ske en stor ulykke eller katastrofe. Det er her, at det er vigtigt at have den frivillige ressource, som kan træde til. De yder en stor hjælp masser af steder i hverdagen. Udover indsatser så drejer det sig blandt andet også om samariter- og brandvagter. For mig kendetegner frivillige personer, som ønsker at gøre en forskel. Desuden er det også vigtigt, at vi inden for redningsberedskabet har frivillige, der kan hjælpe i udlandet som fx i Haiti. 2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige? Vi skal ikke skabe lighed mellem kommunerne, da vi ikke kommer langt med tvang. Men fra politisk side kan vi opfordre til at anvende frivillige ved at udbrede kendskabet til frivillige. Det gælder også om, at kommunerne lærer af hinanden, således at de gode erfaringer kan bruges andre steder i landet. I den forbindelse kan jeg forestille mig, at kommunerne og sforbundet sætter sig sammen for at skabe dette overblik. Man kan også i kommunerne tænke bredere i anvendelsen af frivillige. Mange brandvæsner er udsat for overfald, og her kan de frivillige udføre en vigtig opgave ved at fortælle om redningsfolkenes opgaver og arbejde. Det handler om at skabe dialog og forståelse. Desuden kan man også bruge tilgangen til de pågældende børn og unge som et hvervefremstød. Det vil i endnu højere grad føre til et tæt samarbejde, hvilket vi efterhånden ser flere steder i landet. 3. Skal frivilligområdet og sforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der fx oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagne og forebyggelsesaktiviteter. Økonomisk skal sforbundet og de frivillige helt klart styrkes. Ingen tror længere på en ydre krigstrussel mod Danmark, der indebærer en invasion, så derfor ser jeg ingen grund til en fortsat borgerbevæbning ved hjemmeværnet. Pengene burde kunne kanaliseres herfra. Der er i langt højere grad brug for redningsberedskabet og sforbundet. Vi har brug for civil sikkerhed, hvis der skulle ske en terroraktion, eller en stor naturkatastrofe indtræffer. Og her er det redningsberedskabet, der har den rette uddannelse, og ikke hjemmeværnet. De regionale konsulenter vil være en naturlig udvikling af frivilligområdet. Frivillige kræver lønnede midler. Der skal være midler til administration, for det kræver arbejde at have frivillige. Frivillige laver kerneopgaver i redningsberedskabet, og derfor skal vi også være parate til at støtte op om deres arbejde. Vil man frivillige i fremtiden, så er vi nødt til at støtte op med midler til en organisatorisk styrkelse. Sidst vil jeg nævne, at ikke mange kender til sforbundet. Derfor er det vigtigt, at der bliver afsat penge til dette. Befolkningen skal kende til de frivilliges indsats både nationalt og internationalt. Desuden kan forebyggelseskampagner være en god måde at øge folks kendskab til sforbundet. Det kunne blandt andet være for opsætning af røgalarmer eller for førstehjælp. 4. Hvad er dine forventninger til forliget specielt med fokus på frivilligområdet? Jeg har et klart håb om flere ressourcer til frivilligområdet, hvor jeg ser et stort behov for styrkelse. Men jeg har desværre ikke noget at have i. Der er jo nemlig varslet besparelser, og selv med en lille besparelse vil dette ramme sforbundet hårdt. Der er mere prestige i at købe nyt, flot materiel til sjældent forekomne ulykker, end at styrke fundamentet i vores redningsberedskab, herunder de frivillige. Det er sværere at få samme politiske opmærksomhed med en styrkelse at frivilligområdet, selvom der er et klart behov. 5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)? Nej, så simpelt kan jeg udtrykke det. Det er fuldstændig forkert og kan risikere at koste liv. Flere vil kunne risikere at få varige mén, når vi ikke vil kunne hjælpe hinanden. Og det vil koste samfundet mange penge både inden for socialog sundhedssektoren. Det kan være øgede udgifter til førtidspension og handicaphjælp samt øgede udgifter til behandling og hospitalsindlæggelse. Så derfor er det et skridt i den helt forkerte retning. Jeg mener, at vi derfor skal satse langt mere på førstehjælp og tænke det i et bredere perspektiv. Jeg ser gerne, at vi får langt større fokus på børn og unge. Der er gode erfaringer med, at jo tidligere børn lærer førstehjælp, jo mere omsorgsfulde vil de være, og de vil få et bedre selvværd. Det er bestemt godt for børns udvikling. Jeg synes, at betalte instruktører skal tilbyde børnehaverne og skolerne førstehjælpsundervisningen. Der skal afsættes penge til dette, og kommunerne kan så i samarbejde med sforbundet, som jo har erfaringen fra befolkningskurserne i førstehjælp, være med til at planlægge hele forløbet. 13

14 beredskabsforlig Anders Samuelsen, partileder og Villum Christensen, sordfører, Liberal Alliance 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet? Liberal Alliance støtter det frivillige beredskabsarbejde. Det er værdifuldt, at tusinder af danskere frivilligt påtager sig en beredskabsmæssige opgave til gavn for samfundet. Derudover flugter det helt i overensstemmelse med den liberale ånd, idet vi tror på, at frihed og ansvar følges ad. Og frivilliges indsats er netop et udtryk for, at den enkelte frit tager ansvar til gavn for samfundet. Et velfungerende redningsberedskab er et vigtigt ben at stå på, der sikrer, at samfundet som helhed kan fungere optimalt. Og de frivilliges ansvar og indsats er netop med til at skabe et velfungerende beredskab. Derfor er de frivillige også i høj grad med til at sikre et robust og sikkert samfund, der betyder, at den enkelte kan føle sig tryg og vælge at leve det liv, de ønsker uden de store bekymringer for deres sikkerhed. Uden de frivilliges indsats i redningsberedskabet ville vi ikke i samme grad kunne stå på dette ben, og derfor er de frivillige en essentiel ressource. Og ikke nok med at de er til almen gavn i samfundet, så har de også en betragtelig nytteværdi for samfundet. Der er således flere argumenter for, at det kommende beredskabsforlig i endnu højere grad skal sikre rammerne for, at vi kan bevare denne indsats, som tusinder af danskere udfører, siger Anders Samuelsen. 2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige? Vi skal sikre, at det er så nemt som muligt at være frivillig, ellers mister vi de frivillige. Derfor må det være formålet med det kommende beredskabsforlig at opstille rammer, som sikrer en så god udnyttelse og anvendelse af frivillige som muligt. Når det er sagt, må vi på den anden side også acceptere, at vi har 98 kommuner i landet. 98 kommuner, som alle gør tingene lidt forskelligt. Vi skal finde de metoder i kommunerne, der giver det bedste resultat, og som kan danne grundlag for en videndeling kommunerne imellem, så fokus kan rettes mod en så effektiv anvendelse af de frivillige som muligt. Vi skal opfordre kommunerne til at anvende frivillige og give dem redskaber, som kan forbedre anvendelsesmulighederne, siger Villum Christensen. 3. Skal frivilligområdet og sforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter? Siden indgåelsen af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 og den efterfølgende aftale i 2007 er der så sandelig sket meget på frivilligområdet, blandt andet blev der givet et økonomisk løft i forbindelse med den seneste aftale. Vi vil arbejde for at sikre bedre vilkår for beredskabet. Derfor finder vi blandt andet, at en regional konsulentordning forankret ved sforbundet, der kan koordinere og sikre landsdækkende initiativer, må være en fordel. Som tidligere nævnt vil det også være med til at styrke kommunernes anvendelse af frivillige. Hvervningen er essentiel for at bevare de frivilliges indsats samt for at opretholde kvaliteten i redningsberedskabet. I forhold til hvervekampagnen skal vi måske i højere grad forsøge at koordinere indsatsen for at sikre en maksimal effekt af kampagnerne. Koordinerede kampagner kan tænkes at give mere gennemslagskraftige kampagner. Men det er naturligvis også nødvendigt, at informationsområdet styrkes økonomisk for at opnå den ønskede effekt. De frivillige i redningsberedskabet yder en indsats, som alle i hele samfundet nyder godt af og kan lære af. Det er min forhåbning, at man fra kommunernes side vil styrke den vigtige ressource, som de frivillige udgør, og at vi kan få udbygget frivilligberedskabet i de kommuner, hvor der er muligheder og perspektiver i at gøre det, fortæller Anders Samuelsen. 4. Hvad er dine forventninger til forliget specielt med fokus på frivilligområdet? Gennem et forlig skal vi styrke både det statslige og det kommunale redningsberedskab som følge af de nye udfordringer og risici, som samfundet står overfor. Det gælder i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, herunder terror og globalisering, konsekvenserne af den teknologiske udvikling og de naturskabte ulykker og katastrofer. Forliget skal således videreføre den positive udviklingslinie fra den sidste aftale, så vi gennem forskellige udviklingsinitiativer sikrer, at beredskabet kan løse sine opgaver stadig mere kompetent, effektivt og helhedsorienteret. Sagt på en anden skal vi ruste Danmark mod ulykker, katastrofer, epidemier og terror. Derudover må formålet med et nyt forlig være at sikre og give muligheder for at udbygge den lokale forankring, som redningsberedskab har. Det er vores ønske at fastsætte de overordnede økonomiske rammer, der sikrer dette. Frivillige er hver dag i aktion, så de er en vigtig del af sikkerhedsnettet herhjemme, og jeg håber, at partierne kan nå til enighed om at styrke dette område, fortæller Villum Christensen. 5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)? Forslaget om at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp er fremkommet af en arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet. Med forslaget vil vi miste, at ca danskere årligt uddanner sig i førstehjælp, og det kan vi ikke støtte op om. Nedlæggelsen af kurserne for almene danskere vil betyde en væsentlig forringelse af befolkningens evne til at give førstehjælp, og det flugter så langt fra en målsætning om, at befolkningen skal uddannes og være med til at tage vare på sig selv. Det er nemlig essentielt, at vi alle er i stand til at håndtere og afhjælpe konsekvenserne af en ulykke her er førstehjælp netop en af måderne at uddanne folk på, og derfor mener vi ikke, at det er rigtigt at nedlægge kurserne, siger Anders Samuelsen. 14

15 Den trygge kommune Den Trygge Kommune Nyt initiativ skal give kommunerne nye muligheder for at arbejde med tryghed for borgerne i lokalsamfundet. Af Mads Jakobsen Bag initiativet står European Institute for Risk Management og Gjensidige Forsikring, der også støtter Den Trygge Kommune økonomisk. I Gjensidige ser underdirektør for offentlig forsikring Hanne Berg store perspektiver i det nye initiativ. Spadestikket er taget til et udviklingsarbejde i et uformelt netværk, bestående af kommuner og interesseorganisationer. 11 kommuner har allerede på forhånd vist stor interesse. Den Trygge Kommune skal ses som en platform for udveksling af idéer og erfaring, der kan ske på tværs af kommunegrænserne. Hermed vil man kunne opnå en større synergieffekt til gavn for lokalsamfundene. Den Trygge Kommune er organiseret med en rådgivende komite og et fagligt sekretariat. Medlemmerne i den rådgivende komité kommer fra en række forskellige interesseorganisationer: KL, PRIMO, Danske Risikorådgivere, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Politi, Børns Vilkår, Det Kriminalpræventive Råd, Statens Byggeforskningsinstitut, Landsbyggefonden, ÆldreForum og Sikkerhedsbranchen. Deres opgave bliver at foreslå og vurdere idéer, der kan arbejdes med i Den Trygge Kommune. Herefter er det op til kommunerne at tage idéerne til sig og arbejde videre med dem lokalt. Det gælder således om at facilitere, så idéerne konkret kan spire i kommunerne, fortæller Hanne Berg. Initiativet skal foreløbigt køre i en femårig periode. Den Trygge Kommune vil sætte fokus på en række tryghedspunkter, som de deltagende kommuner er med til at definere og sætte rammerne for. Et tryghedspunkt er et bestemt område eller en bestemt situation, som det er muligt at udvikle med det mål at gøre det mere trygt. Den Trygge Kommune har allerede udvalgt ét fokusområde, som skal gøres til Tryghedspunkt i 2010, og det er påsatte skolebrande. Men hvad er tryghed for danskerne? Tryghed kan være mange ting, og derfor spænder initiativet også over mange muligheder. Det handler ikke om klima- og finanskriser, men det handler om det nære miljø. Der skal spotlight på de områder, der føles utrygge for danskerne. Den Trygge Kommune sætter derfor fokus på tryghedsskabelsen i det helt almindelige hverdagsliv inden for kommunens grænser. Det kan være det sociale liv i skoler, på gader, i centre og parker, på stadion og station, på vejen til og fra hjemmet. De beskrives ofte som fuld af utryghed og usikkerhed. Hvad kan vi gøre for at gøre dem trygge? Det skal Tryghedspunkterne, som den rådgivende komite vurderer, Hanne Berg, Gjensidige Forsikring være med til at ændre. Den Trygge Kommune skal med udviklingsarbejde, netværk og seminarer skal skabe grobunden for aktiviteter, som man lokalt kan arbejde videre med, siger Hanne Berg. sforbundet er blevet opfordret til at komme med idéer til initiativer, der kan skabe større tryghed. Forbundet har peget på skolebrande og herunder muligheden for at inddrage skoleeleverne i et skolebrandkorps. Desuden er der peget på projektet Bedre Ældresikkerhed, der handler om at skabe øget sikkerhed og tryghed for den ældre i eget hjem. Nationale brandmandskonkurrencer og åbent hus på sstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev Lørdag den 12. juni 2010 fra kl til ca afvikler Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening i samarbejde med sstyrelsens Tekniske Skole, Tinglev Frivillige Brandværn og Aabenraa Kommunes safdeling de XX. Nationale Brandmandskonkurrencer. Parallel med konkurrencerne er der tilrettelagt et åbent hus med deltagelse af landsdelens beredskabsaktører hvilket vil sige et væld af udstillinger og demonstrationsøvelser. I den anledning skal vi opfordre interesserede til at afsætte eftermiddagen til et besøg på skolen, Nørremarken 21, 6300 Tinglev. Vil du vide mere om konkurrencerne, er du velkommen til at kontakte Poul Laustsen på telefon: eller hplaustsen@stofanet.dk 15

16 Frivilligpriser Forsvarsministeren uddelte Årets Frivilligpriser Ved et arrangement på Kastellet i starten af maj uddelte forsvarsminister Gitte Lillelund Bech Årets Frivilligpriser 2009 til frivillige i redningsberedskabet og hjemmeværnet. Af Mads Jakobsen Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech lagde ikke skjul på sin store taknemmelighed, da hun uddelte årets frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet ved en ceremoni i Kastellet. Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige i samfundets beredskab yder hvert år. Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet men ikke mindst de frivilliges indsats i redningsberedskabet og hjemmeværnet, siger Gitte Lillelund Bech. Frivilligpriserne gives til en person og et beredskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, eller som har skabt opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige. Årets Frivillig Prisen som Årets Frivillig inden for redningsberedskabet gik til Steen Tommerup Knudsen fra Vejen. Gitte Lillelund Bech udtalte i sin tale, at han ikke kun havde levet op til hæderen som Årets Frivillig, men også betegnelsen som en ægte ildsjæl. Du har gjort en forskel til gavn for kommunens beredskab og til glæde for andre frivillige, der har fået spændende opgaver i kommunens operative beredskab, sagde hun. Et stort arbejde i kommunens beredskab for at fremme frivilligtanken ligger desuden også til grund for tildelingen af prisen. Du får prisen for dit store arbejde og din entusiasme med at synliggøre de frivillige i beredskabet og for at inddrage dem i Vejen Kommunes operative beredskab, sagde Gitte Lillelund Bech til Steen Tommerup Knudsen. Årets Frivilligberedskab Prisen som årets frivilligberedskab inden for redningsberedskabet gik til de frivillige ved Lolland Brandvæsen. Her pegede ministeren blandt andet på de frivilliges forskellighed i alder og erfaring. Det understreger en vigtig pointe; nemlig er der ikke er en bestemt profil på en frivillig. Det afgørende er ikke, om den frivillige er ung eller ældre, høj eller lav, rund eller smal, men viljen til at hjælpe andre, sagde Gitte Lillelund Bech. De frivillige ved Lolland Brandvæsen har ydet et stort stykke arbejde i 2009, og dette er ifølge forsvarsministeren også en af grundene til hæderen. At det bliver jer, der får prisen i år, kan ikke komme bag på nogen i redningsberedskabet. Jeres 110 frivillige har i 2009 været anvendt i timer ved i alt 47 aktiviteter. Det er i sig selv en væsentlig grund til at tildele jer prisen som Årets Frivilligberedskab. Men jeg har også noteret mig, at Lollands brandchef har opgjort det samlede provenu ved de frivilliges indsats til over to millioner kroner. Det er godt gået. Det understreger, at frivillige er en god forretning for samfundet, sagde forsvarsministeren. Hjemmeværnet Prisen som Årets Frivillig inden for hjemmeværnet gik til Claus Jensen fra Vallensbæk, mens frivilligprisen som Årets Enhed inden for hjemmeværnet gik til Politihjemmeværnskompagni Odense. sforbundet ønsker alle prismodtagere et stort tillykke. 16

17 Mød ICM i Leipzig Du har nu en enestående mulighed for en grundig gennemgang og demonstration af sortimentet fra RESQTEC og MSA, som samlet har et udstillingsareal på over 600 m 2 på Interschutz i Leipzig. ICM repræsenterer RESQTEC og MSA i Danmark, og vi vil naturligvis være til stede på udstillingen. Bestil allerede nu et møde med Claus eller Morten, så du sikrer dig, at de ikke er optaget, når du besøger RESQTEC eller MSA på Interschutz. Claus Mortensen Produktspecialist, Brandværn Product Specialist, Fire Protection ICM Sikkerhedsmateriel A/S Hammervej 1-5 DK-2970 Hørsholm Tlf.: (+45) Fax: (+45) Mobil: (+45) cmo@icm-as.dk Morten Linnebjerg Specialist, Jylland & Fyn Faldsikring & Brandværn ICM Sikkerhedsmateriel A/S Hammervej 1-5 DK-2970 Hørsholm Tlf.: (+45) Fax: (+45) Mobil: (+45) mli@icm-as.dk

18 beredskabsdag Frivillige gjorde stort indtryk sdag i Slangerup viste de frivilliges kompetencer inden for redningsberedskabet. Af Mads Jakobsen Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Det Supplerende Frivillige fra Kreds Frederikssund og Halsnæs i samarbejde med Landskontoret havde indbudt til sdag på Højagergaard i Slangerup. Repræsentanter fra blandt andet Forsvarsministeriet, sstyrelsen, Nordsjællands Politi samt en række borgmestre og beredskabschefer var mødt op til sdagen. Indledningsvist blev arrangementet startet med en velkomst ved sforbundets præsident Bjarne Laustsen. Han kunne under talen pointere vigtigheden af at have frivillige tilknyttet redningsberedskabet og fremhævede blandt andet deres indsatser under fyrværkerikatastrofen i Seest, orkanen i 1999 og senest den langvarige vinter. Det er indsatser, som har været med til at gøre en forskel, og som befolkningen altid vil have i erindringen. Frivillige er en vigtig del af vores beredskab i Danmark. De udgør cirka 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab. De er en billig, højtuddannet og engageret ressource, som samfundet kan trække på, i blandt andet katastrofe- og nødsituationer. Desuden forebygger frivillige ulykker og skaber tryghed gennem information og forebyggende uddannelse, fortalte Bjarne Laustsen til de fremmødte. Efterfølgende kunne beredskabschef for Frederikssund Kommune Kim Lintrup fortælle mere specifikt om netop gevinsten for kommunen og redningsberedskabet ved at bruge frivillige. Ifølge beredskabschefen har kommunen fået et robust og sammentømret beredskab, hvor opgaverne løses af både deltidsbrandfolk og frivillige. Det, der motiverer de frivillige, er, at de synes, at det er sjovt, og det gør de, når de bliver brugt til noget. Og det vidner 768 timer om, som de frivillige har brugt til gavn for borgere, brandvæsnet og politiet i Ved længerevarende indsatser kan de frivillige fungere som aflastning for de deltidsansatte, som herefter kan trække sig hurtigere tilbage til stationen og være klar til en ny udrykning, sagde Kim Lintrup. Efter hans mening er det at have frivillige en win-win situation. De frivillige i Frederikssund løser masser af opgaver for beredskabet og lokalsamfundet. De hjælper årligt til ved Færgesundløbet, Frederikssund Vikingespil, Frederikssund Sommerfest samt mange andre arrangementer. søvelse De frivillige fra Kreds Frederikssund og Kreds Halsnæs havde planlagt en øvelse, der skulle vise, hvilke opgaver de kan løse. Øvelsen blev indledt med eftersøgning foretaget af redningshundetjenesten. Tre sårede blev båret ud af ruinerne og videre til ventepladsen. Under øvelsen var der mulighed for at få et nærmere kig på Det Supplerende Frivillige s materiel. Sidste nye køretøj er en kommandovogn, der er udstyret med alle former for IT-teknologi, og vognen vil derfor være et glimrende redskab til at skabe overblik på et skadested. Efter øvelsen holdt sforbundets landschef Bent Mortensen et oplæg om frivilligtankens fremtid i redningsberedskabet. Der ligger mange udfordringer for forbundet og frivillig 18