Et hukommelsesvæv af litteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et hukommelsesvæv af litteratur"

Transkript

1 Et hukommelsesvæv af litteratur Anmeldelse af Ole Olesen-Bagneux Christian Jacob: The Web of Athenaeus. Cambridge, MA: Center for Hellenic Studies Harvard University, 2013, 139 s. Ill. ISBN: Professor Christian Jacob ved ANHIMA i Paris har skrevet en lille bog om en stor bog. Jacobs lille bog hedder The Web of Athenaeus og handler om Athenaios' store bog Deipnosophisterne på 15 bind (man siger Athenaios på dansk, Athenaeus på engelsk). Derfor først et par ord om Athenaios' bog Deipnosophisterne. Den læses ofte som en antologi, hvilket ikke er mærkværdigt, da den primært består af Ole Olesen-Bagneux, Ph.d.-stipendiat, IVA, Københavns Universitet lange uddrag fra antikkens litteratur. Mange forfattere har endda kun nået os gennem dette værk. Rundt om disse lange passager af citeret litteratur ligger Athenaios' eget forfatterskab, som en slags kit der holder hele fortællingen sammen. Det kit består af et langt næsten uendelig langt middagsselskab; en flok gode venner og lærde, der er samlet hos rigmanden Larensius i Rom, i det 2. årh. e.kr. Som middagen skrider frem (igennem alle femten bind) citerer de litteratur for hinanden, i en drillende, bevæget og ofte spøgefuld tone. Stemningen bølger frem og tilbage, op og ned, og er tæt forbundet med selve middagens struktur, sådan at rumlende maver og begejstrede ganer spejler dels den serverede mad, dels den citerede litteratur. Titlen Deipnosophisterne leger i øvrigt med denne dobbelthed. Den betyder på en gang Eksperterne til middag, og middagsbordets eksperter. Når dette kit er blevet vurderet, altså når Athenaios er blevet vurderet som forfatter, uafhængigt af den omfattende mængde citeret litteratur der også findes i hans værk, er han ofte blevet dømt middelmådig. Hans fortælling indeholder åbenlyst kompositionelle brister (Weber-Nielsen, 1990), og synes at udtrykke en endeløs, vrøvlende dekadence, hvor silkeklædte romere husker litteraturen galt og drikker sig alt for fulde (Too, 2010), og således er langt, langt fra fordums råstærke mandfolk, der byggede Rom og skabte et imperium. Sådan er Jacobs (2013) læsning af Athenaios ikke. I hans nye bog The Web of Athenaeus anerkender han Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 4, nr. 1,

2 det fyldige værks indlysende mangler, men finder det uinteressant at beskæftige sig med dem. Humanister må være mere end bare fejlfindere, må se sig ud over det lidt banale faktum, at mennesker ikke er maskiner, at de er uperfekte. Athenaios blev ganske givet ikke færdig med sit kæmpeværk, måske var opgaven simpelthen for stor, men alligevel må man kunne spore en tankegang i hans fortælling. Dét, Jacob derfor giver sig i kast med, i sin læsning af Athenaios, er at undersøge kittets struktur: Hvordan forfatteren Athenaios lader sine middagsgæster navigere rundt i deres hukommelse, i forsøget på at huske og duellere om og med litteraturen, alt imens middagen skrider frem. Det er denne hukommelsens systematik, eller ligefrem mekanik, som Jacob kortlægger. Litteraturen er et slags væv (web), et hukommelsesvæv, bestående af utallige tråde, som de lærde alle kender, og som de tillige hver især kender bestemte dele af bedst. Netop der opstår legen. Når ny vin skænkes, opstår spørgsmålet om, hvem der bedst husker alle forskellige slags vinglas, de reciteres som et katalog, peger videre ud på passager af litteratur hvor sådanne vinglas nævnes, og igen hvilken slags mad det spises til hvilken vin osv. Eksperterne der er samlet rundt om middagsbordet drives frem intellektuelt af følelsen af zētēsis, der kan oversættes til undren, eller det lidt længere undersøgelsestrang. Denne zētēsis udløser en kollektiv søgeproces i hukommelsen, fordi den litterære hukommelse der søges i, deles af alle, det er et kollektivt, mentalt væv. Samtalen mellem de lærde skal derfor læses dels som proces, dels som resultat. Man søger sammen, i samtalen. Mens nogle taler, søger andre i tavshed, den enes replik afføder den andens associationer og således drives samtalen frem, søgende, findende og atter søgende på ny, igen og igen. Det er som et spil, et spil der har regler: Det gælder om at vandre så langt i litteraturens univers, når man har ordet, fra egn til egn, land til land og forfatter til forfatter. Det gælder naturligvis også om at være så præcis som mulig; at huske alt, eller så meget som muligt ordret ellers bliver det straffet med enten latter, mistro eller vredesudbryd af de andre lærde. Derfor spiller det fysiske bibliotek også en særlig rolle i Athenaios' komposition. Det er den ultimative dommer, det sikre holdepunkt. Biblioteket er de bøger som de lærde medbringer i små tasker, og Larensius' omfattende samling af bøger i sit romerske hjem, hvor de er samlet til middag. De lærde kan ty til dem i yderste nødstilfælde: De ligger som trussel og potentielt bevis om den lærdes intellektuelle autoritet, og sådan bruges de i samtalen, til at mane tvivlen i jorden. Bøgerne optræder således både direkte, man citerer jo de passager man kan huske fra dem, og indirekte som bevis, hvis det virkelig skulle blive nødvendigt. Styrken i Jacobs læsning af Athenaios er egentlig blot at påvise hvordan det foregår, hvordan de lærdes hukommelse og det fysiske bibliotek indgår i en nærmest osmotisk forbindelse, hvor den nedskrevne litteratur både som indhold og som bibliografisk kontrolleret system gennemsyrer de lærde og kommer ud som talte ord i samtalens forløb. Analysen bygger på en underspillet, diskret udlægning af et ellers stort og vanskeligt spørgsmål, nemlig spørgsmålet om relationen mellem det talte og det nedskrevne ord. Det svar Jacob giver, er afgørende nyt. Modsat mange klassiske filologers standpunkt udstiller han netop det talte ords rolle som medie dets refunktionalisering efter at det har udspillet sin rolle som det nyeste, og for dets tilfælde eneste medie. Jacob afmonterer fuldstændig det indviklede og utilnærmelige skær der hviler over de lærdes samtale i Deipnosophisterne ved at indføre os i ordets nye rolle: Som kollektivt søgeværktøj i en medievirkelighed af skrevne ord. Jacobs analyse af de lærdes søge- og hukommelsesteknikker i Athenaios' fortælling rummer en tankevækkende parallel til Milman Parrys mundtlighedsteori (Parry, 1971). Parrys banebrydende forskning, der gik ud på at kortlægge hvordan de homeriske epos kunne huskes som mundtlig litteratur, dannede fundamentet for en helt ny forståelse af hvordan (endnu-) ikke-skriftlige, civiliserede samfund fungerede. Særligt hans arvtager Havelock (1986) viser, hvordan den mundtlige litteraturs æstetik er struktureret til rytme, rim, gentagelser og forudsigelighed, så den er lettere at huske. Skriftens triumf i Alexandria afstedkom en ny æstetik i litteraturen, som på en ny måde var bundet af skriften (Bing, 2008), og derfor mistede dele af den mundtlige litteraturs hukommelsespotentiale. Men hvad Jacob viser, er, at den mundtlige litteraturs potentiale levede videre, om end i mere begrænset omfang. Rhapsoderne, der sang de homeriske epos, var netop ikke bundet af skriften, men brugte deres hukommelse i stedet; hvilket tillod dem længere fortællinger, fordi de næsten som en beatbox egentlig bare kunne blive ved og ved med at gentage deres melodier og rim. Det kan deipnoso- 46

3 phisterne, de lærde til middag hos Larensius mange århundrede senere, ikke, med de kan dog stadig kaste et ord op i luften, og fremsige stumper af litteratur hvor det forekommer, strammer de sig an, kan de citere længere passager af litteratur, der omhandler dette ord, og skulle det hænde, at man kommer i tvivl eller til at skændes, kan man nu ty til bøgerne som det endelige bevis. Spillets regler er ændret, men en del af legen er stadig den samme: Stemmen aktiverer litteraturen i den enkeltes hukommelse. Derfor er der i Jacobs analyse tillige en anden tankevækkende parallel. Den kortlægger nemlig også en ny dimension af mediehistorien. Jacob peger på, at den mundtlige litteratur som medie betragtet netop ikke forsvandt, men præcis som mediehistorien foreskriver i stedet refunktionaliseredes (Finnemann, 2006) da det blev skriften, ikke længere talen, der var det nyeste medie. Talens medieteknologi blev som Jacob påviser hos Athenaios integreret i skriftens medieteknologi. Det er netop, hvad man kan se i nærlæsningen af anvendelsen af antikkens biblioteker. De lærde havde ikke kun opslagsværker, men også stemmen og hukommelsen. Således er det også tvivlsomt, når nogle bibliotekshistorikere (Philips, 2010; Lerner, 2002) påstår, at antikkens biblioteker fungerede ligesom moderne præ-digitale biblioteker. At det var via kataloger og klassifikationssystemer man navigerede rundt i biblioteket. Det er en forestilling, der undervurderer den medievirkelighed den undersøger: Sådanne værktøjer fandtes, ja, men det var stemmen man brugte, når man søgte i dem og man søgte i dem fra hukommelsen. Først hvis talens refunktionaliserede medieteknologi ikke slog til, måtte man finde den fysiske papyrusrulle eller codex. Jacob påpeger ikke bare at dette fandt sted han kortlægger hvordan det fandt sted. Det talte ord som søgeværktøj var raffineret og funktionelt, en leg hvor man i hukommelsen sprang fra værk til værk, passage til passage, ord til ord, i ikke-lineære mønstre, dvs. ikke bundet af skriftens linearitet, men frigjort grundet den mundtlige litteraturs fleksibilitet. Jacobs (2013) originale læsning er ikke blot interessant for en lukket kreds af filologer, men for alle biblioteks- og mediehistorisk interesserede forskere. Bibliotekshistorisk er den interessant fordi den belyser hvordan antikkens biblioteker fungerede. Mediehistorisk er den interessant, fordi den med afgørende nye analyser løfter sløret for et identificeret, men underbelyst emne: Nemlig hvordan det samlede medielandskabs ændring fra mundtlige, til både mundtlige og skriftlige medier, reelt fandt sted. Referencer Bing, P (2008). The Well-Read Muse Present and Past in Callimachus and the Hellenistic Poets. Ann Arbor: Michigan Classical Press. Finnemann, NO (2006). Internettet i et mediehistorisk perspektiv. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Havelock, EA (1986). The Muse Learns to write. New Haven: Yale University Press Lerner, F (2002). The Story of Libraries from the invention of writing to the computer age. New York: Continuum. Parry, A (red) (1971). The Making of Homeric Verse The Collected Papers of Milman Parry. Oxford: Oxford University Press Phillips, H (2010). The Great Library of Alexandria? Library Philosophy and Practice. Tilgængelig på: Too, YL (2010). The Idea of the Library in the Ancient World. Oxford: Oxford University Press. Weber-Nielsen, C (1990). Mad & vin i oldtiden uddrag af Athenaios' De lærde middagsgæster. København: Museum Tusculanum. 47

Eudaimonia som moderne lykkebegreb

Eudaimonia som moderne lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Eudaimonia som moderne lykkebegreb Filosofi & Vidensekabsteori Eudaimonia som Moderne Lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Vejleder:

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Interaktionen mellem individ, rum og oplevelse - set i forhold til performancelitteratur. Bachelor opgave i informationsvidenskab og kulturformidling

Interaktionen mellem individ, rum og oplevelse - set i forhold til performancelitteratur. Bachelor opgave i informationsvidenskab og kulturformidling D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Interaktionen mellem individ, rum og oplevelse - set i forhold til performancelitteratur. Bachelor opgave i informationsvidenskab

Læs mere

Per spek ti ver p å sel v ledel se

Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N I E L L E B J E R R E L Y N D G A A R D L E D E L S E A F D E T R E L A T I O N E L L E S E LV Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G L E D E L S E A F D

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb, Iben Warring Madsen og Jens Christian Nielsen Når det er svært at være ung i DK unges beretninger

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal

Læs mere

Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker?

Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker? Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker? En undersøgelse af forskernes referencehåndtering som en del af deres arbejdspraksis Undersøgelsen er udarbejdet med finansiel støtte fra

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Synagogen på Jesu tid

Synagogen på Jesu tid Synagogen på Jesu tid Nye fund og ny forståelse. Del 1 Af Anders Runesson, McMaster University, Canada De fleste kristne, som læser eller hører evangelierne i kirken om søndagen, ved, at Jesus prædikede

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Et katalog over paradokser

Et katalog over paradokser Et katalog over paradokser Hans Hüttel Oktober 2009 Øen i søen har kun én barber Til gengæld så klipper han alt hvad han ser Han klipper sin fætter, sin hund og sit får Han klipper billetter, når færgerne

Læs mere

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 LØB & BLIV SUND Et kvalitativt studie om sundhed og maraton Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 Vejleder: Thorben Simonsen Afleveringsdato: 18. december 2013 K1 Sundhedsfremme

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1

Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1 Denne artikel har været bragt I Erhvervspsykologi, vol. 3, nr. 2, juni 2005 Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1 Af: Thorkild Olsen Det er fandeme uhyggeligt med det

Læs mere

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 Rapport udarbejdet i et partnerskab mellem Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 En kortlægning af danskernes arbejdslyst INSTITUT FOR LYKKEFORSKNING

Læs mere

Jamen, hvordan gør man i virkeligheden?

Jamen, hvordan gør man i virkeligheden? Jamen, hvordan gør man i virkeligheden? Autentiske eksempler på hvad man kan gøre, og hvad man bør undgå i kronikken, essayet og den litterære/analyserende artikel. Til brug for elever, lærere og censorer

Læs mere

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

Den digitale revolution

Den digitale revolution datalogisk institut københavns universitet Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden DIKU 1970 2010 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Datalogisk Institut, Københavns

Læs mere

De skriftlige genrer - stx

De skriftlige genrer - stx De skriftlige genrer - stx 1 De skriftlige genrer - stx Stx Det følgende er et forsøg på, at give jer værktøjer (udover det der allerede er udleveret) til at arbejde med de skriftlige genrer i dansk. Der

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Historikerne mellem erindring og historie

Historikerne mellem erindring og historie Sebastian Olden-Jørgensen 101 Historikerne mellem erindring og historie Sebastian Olden-Jørgensen Som historiker med speciale i tidlig moderne tid, nærmere bestemt 1600- og 1700-tallet, kan man godt blive

Læs mere