Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder kwh el 148,13 m³ fjernvarme 165,70 m³ koldt brugsvand 69,50 m³ koldt brugsvand

Transkript

1 SIDE 1 AF 10 Adresse: Gertrud Rasks Vej 3 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 8.989,13 m³ Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Montering af nye cirkulationspumper på brugsvandsanlæg. 2 Montering af vandbesparende bruserhoveder. 3 Montering af sparepelatorer i håndog køkkenvaskearmaturer kwh el 148,13 m³ 165,70 m³ koldt brugsvand 69,50 m³ koldt brugsvand kr kr. 2,0 år kr kr. 2,3 år kr kr. 1,3 år 4 Montering af termostatventiler. 217,87 m³ kr kr. 11,8 år 5 Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer. 35,73 m³ 600 kr kr. 7,0 år 6 Efterisolering af varmefordelingsrør. 28,24 m³ 400 kr kr. 8,8 år

2 SIDE 2 AF 10 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og

3 SIDE 3 AF 10 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring 7 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge mod garagebygninger. Årlig besparelse i energienheder 157,35 m³ Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr. 8 Udvendig efterisolering af ydervægge ,65 m³ 9 Udskifte ældre enkeltskylle toiletter til nye. 63,50 m³ koldt brugsvand 10 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum. 270,61 m³ 11 Udskiftning af vinduer og yderdøre med 2 lags termorude ,07 m³ kr kr kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bygningerne er i henhold til BBR-meddelelse opført i år 1964 og i betragtning af dette i nogenlunde isoleringsmæssig stand. Der kan udføres enkelte energiøkonomiske rentable forbedringer i bygningerne. Der kan ligeledes udføres renoveringsprojekter, men disse vil ikke være energiøkonomiske rentable når de nuværende energipriser tages i betragtning. Der skal gøres opmærksom på, at alle angivende besparelsesforslag, udelukkende omhandler energibesparelsesforslaget og ikke alle øvrige udgifter i form af f.eks. nye lofter o.l. Hvis samtlige forslag udbedres, også forslag ved energiforbedring ved ombygning og renovering, forbedres bygningerne til mærket "C". Der er foretaget opmålinger i og på bygningerne, samt på udleveret tegningsmateriale omfattende planog facadetegninger. Denne energimærkning gælder kun for Gertrud Rasks Vej 3-121, 9210 Aalborg Ø. Bygningerne er opdelt i tre blokke i to etager med 20 beboelseslejligheder i hver blok. Ejers oplyste varmeforbrug er mindre end det teoretiske beregnede forbrug. Forskellen ligger på ca 33 %. Dette kan skyldes, at ikke alle rum i bygningen opvarmes til 20 ºC som forudsat i beregningen. Dvs. at forbrugsmønsteret er anderledes end det forudsatte.

4 SIDE 4 AF 10 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 10: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med gennemsnitlig 250 mm mineraluld. Loftslemme til uopvarmet tagrum er uisoleret. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum til en samlet tykkelse på 450 mm mineraluld. Ydervægge Forslag 7: Forslag 8: Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er anslået isoleret med 125 mm varmeisolerende fyld. Montering af indvendig eller udvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm mineraluld mod garagebygninger. Montering af udvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm mineraluld, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en godkendt pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre end en indvendig, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Pladeyderdør er anslået uisoleret. Forslag 11: Udskiftning af vinduer og yderdøre med 2 lags termorude til nye partier monteret med 2 lags energirude med varm kant. Termoruderne kunne udskiftes til energiruder, men når alderen på elementerne taget i betragtning, så burde de udskiftes så trækgener minimeres. Gulve og terrændæk Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv samt trægulv på strøer. Gulvet er isoleret med anslået 75 mm letklinker under betonen.

5 SIDE 5 AF 10 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i bygningerne i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningerne er delvis utæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre ikke er helt intakte. Varme Varmeanlæg Bygningerne opvarmes med. Anlæggene er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Anlægget i teknikrum under garagebygning i gavlen af nr. 43 til 81 har en beregnet gennemsnitlig afkøling af vandet på 31,1 ºC over de sidste ca. 5,2 år, hvilket er en acceptabel afkøling. Anlægget i teknikrum ved garagebygning i gavlen af nr. 3 til 41 har en beregnet gennemsnitlig afkøling af vandet på 29,3 ºC over de sidste ca. 11,2 år, hvilket er en nogenlunde afkøling. Varmt brugsvand produceres to steder i bygningerne. I teknikrum ved garagebygning i gavlen af nr. 3 til 41 produceres varmt brugsvand i en gennemstrømningsvandvarmer fabrikat Alfa Laval Zeta type M 6FH og yder 139 kw. Enheden er isoleret med standard isoleringskappe. I teknikrum under garagebygning i gavlen af nr. 43 til 81 produceres varmt brugsvand i en gennemstrømningsvandvarmer fabrikat Alfa Laval Zeta type M GF II og yder 167 kw. Enheden er isoleret med standard isoleringskappe. Tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledninger i jord er udført som isolerede stålrør. Der er to cirkulationspumper til varmt brugsvand i bygningerne. I teknikrum ved garagebygning i gavlen af nr. 3 til 41 er der monteret en pumpe uden trinregulering med en effekt på 105 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UP N. I teknikrum under garagebygning i gavlen af nr. 43 til 81 er der monteret en pumpe med trinregulering med en effekt på 70 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS B.

6 SIDE 6 AF 10 Forslag 1: Forslag 5: Montering af nye automatiske modulerende cirkulationspumper på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumperne kan udskiftes til pumper med lavere effekt. Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer med 30 mm mineraluldsmåtte i teknikrum ved garagebygninger. Fordelingssystem Forslag 6: Den primære opvarmning af bygningerne sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte i teknikrum ved garagebygninger. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur, dog mangler termostatiske ventiler på anslået 60 stk radiatorer. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Forslag 4: På radiatorer uden termostatiske reguleret ventiler monteres ventiler med termostatiske følerhoveder til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Varmepumper Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er opvarmet, og at prisen i området er forholdsvis lav. Solvarme Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er opvarmet, og at prisen i området er forholdsvis lav. Vand Toiletter Forslag 9: Der er anslået 20 stk. toiletter med enkeltskyllefunktion i bygningerne. Disse toiletter har et stort vandforbrug pr. skyl. Ældre toiletter med enkeltskyllefunktion, udskiftes til nye med dobbeltskyllefunktion.

7 SIDE 7 AF 10 Armaturer Forslag 2: Forslag 3: Der er anslået 30 stk. brusearmaturer uden sparefunktion. Der er anslået 30 stk. hånd- og køkkenvaskearmaturer uden sparefunktion i bygningen. Udskifte brusearmaturer til nye med vandbesparende brusehoveder. Forslaget omfatter kun udskiftning af bruserhovedet. Bruserslangen samt armaturet genanvendes. Udskiftning af pelatorer til sparepelatorer i hånd- og køkkenvasearmaturer.

8 SIDE 8 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1964 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 2946 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 2745 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det af energikonsulenten registrerede opvarmede areal i bygningerne er mindre end arealet angivet i BBR-ejermeddelelsen. BBR-ejermeddelelsen lyder på m², det opmålte opvarmede areal er opgjort til m². Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 40,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: 14,06 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 1,75 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

9 SIDE 9 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere

10 SIDE 10 AF 10 Energikonsulent Firma: Moe & Brødsgaard A/S Adresse: Tørringvej Rødovre Telefon: sbo@moe.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.