BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Willy Guldbæk Karlsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Transkript

1 SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arendalsvej 275 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 162 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/08-31/12/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af cirkulationspumpe 0.3 MWh Fjernvarme, 385 kwh el 960 kr kr. 3.1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

2 SIDE 2 AF 7 Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 100 kr./år Samlet besparelse på el: 770 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 900 kr./år Investeringsbehov: 3000 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Der er et enkelt forslag til energimæssige forbedringer i ejendommen med god rentabilitet og med en tilbagebetalingstid under kun 10 år. Bygningen er en udlejningsejendom med 16 lejligheder og 2 stk. erhverv i 1 plan opført år 2000 på i alt m² opvarmet etageareal. Det opvarmede etageareal ud over boligarealet er mindre end 1000 m² og udgør mindre end 30% af det samlede opvarmede etageareal for hele ejendommen. Ejendommen er derfor energimærket med udgangspunkt i en samlet boligejendom uden erhverv. Ejendommens varmemester var til stede ved besigtigelsen. Ved besigtigelsen blev forelagt plan-, snit, og facadetegninger - alle dateret den Oplysningerne i denne dokumentation er anvendt til vurdering af isoleringsforhold i de skjulte konstruktioner samt opmåling af arealer angående ydervægge, skråvægge, loft og terrændæk. Varmeforbruget i ejendommen afregnes efter målt forbrug. Ved besigtigelsen forelå ikke kopi af driftsjournal. KONSULENT KOMMENTAR. Der var i forbindelse med besigtigelsen adgang til fælles opholdsarealer, teknikrum og bolig 2.5 i bygning 1 samt fælles ophold og bolig 279 TV i bygning 2.

3 SIDE 3 AF 7 Der er i beregningen forudsat samme niveau angående radiatorventiler, som de registrerede rum. Kun direkte adgang vil kunne verificere forholdene. Der kan derfor forekomme afvigelser fra faktiske forhold. KOMMENTARER TIL FORBEDRINGSFORSLAG. VENTILATION Det er vigtigt, at der løbende foregår en udskiftning af indeluften i bygningen. Det optimale luftskifte er ca. 1 gang hver anden time for et godt indeklima. Luftskiftet hindrer også dannelse af skimmelvækst og fugtskader i bygningen. Et ukontrollabelt større luftskifte på grund af utætheder i bygningen vil medføre varmetab og dermed større opvarmningsomkostninger. VARMEANLÆG Forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbstemperatur og returløbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere returvandet er jo bedre har udnyttelsen været. Regulering af varmtvandsbeholder og termostatventiler har betydning for afkølingen. Afkølingen i vinterperioden bør kunne holdes på min. 35 C. I sommerperioden kan det svinge under og over de 35 C alt efter varmebehov. FORDELINGSSYSTEM Isolering af uisolerede rør er altid en god forretning, - uanset temperaturer og rørlængder. Alle ukontrollerede former for varmeafgivelse fra rør og ventilation bør elimineres, selv om man ofte møder det argument, at det kommer bygningen til gode. Specielt i overgangsperioderne forår og efterår holder argumentet ikke, idet der ofte bliver en alt for høj rumtemperatur, alene fra de uisolerede rør. Kan fremløbstemperaturen og indblæsningstemperaturen blot sænkes 1 C uden at det går ud over komforten, øges anlæggets effektivitet med 1-3% AUTOMATIK Ved natsænkning må rumtemperaturen ikke sættes lavere end 15 C, idet der ved lavere temperatur kan opstå fugtproblemer med risiko for skimmelsvamp. Der er ikke automatik for central styring af varmeanlæg i bygning 2. Varmeanlægget i bygning 1 er udstyret med et udetemperaturkompenserende anlæg. Denne automatik regulerer fremløbstemperaturen i centralvarmevandet til radiatorerne i forhold til udetemperaturen. Det er vigtigt, at anlægget er korrekt indreguleret, således der ikke tilføres mere energi, end der er brug for. Besparelsen kan være fra 15-20% af energiforbruget. Termostatventiler kan med tiden miste evnen til at fungere korrekt. Det anbefales derfor 1 gang årligt at kontrollere termostatventiler for funktionssvigt. EL-UDSTYR Ved udskiftning af el-pærer anbefales det at skifte til energisparepærer på de mest anvendte daglige lysinstallationer. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Vandrette lofter og skrå lofter er isoleret med 250 mm isolering som anført på forevist tegningsmateriale.

4 SIDE 4 AF 7 Ydervægge På murede facader er ydervægge 36 cm hulmur med 125 mm murbatts og bagmur i tegl. Træbeklædte facader er bagmur i 11 cm tegl og udvendig stolpekonstruktion isoleret med 150 mm samt udvendig ventileret træbeklædning. Mod tagrum er vægge 11 cm teglvæg isoleret med 250 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygningerne har udelukkende vinduer/glasdøre med nyere lavenergiruder. Gulve og terrændæk Terrændæk i bygning 1 er betongulv på 300 mm løs leca og terrændæk i bygning 2 er med strøgulv med ca. 150 mm isolering som anført på forevist tegningsmateriale. Ventilation Ventilation Der er to mekaniske udsugningsanlæg i begge bygninger og der suges fra køkkener, badeværelser og fælles opholdsrum. Anlæggene er fabrikat Exhausto, type BESB315 fra år Systemet er baseret på ren udsugning, hvor erstatningsluften tilføres gennem ventiler, tilfældige utætheder i bygningen samt ved åbning af døre og vinduer. Der forelå ikke driftsfunktioner eller anden dokumentation for anlæggene ved besigtigelsen af ventilationsanlægget. Det har derfor været nødvendigt at skønne flere værdier og mængder til brug for beregningen. Varme Varmeanlæg Ejendommen har fjernvarmeanlæg opstillet i teknikrum i bygning 1. Anlægget er fra Varmeforsyningen er et direkte fjernvarmeanlæg. Varmt vand Det varme brugsvand produceres i 1 stk. gennemstrømsveksler placeret i bygning 1 og 9 stk. gennemstrømsvekslere placeret i bygning 2. Alle vekslere er uisolerede. Vekslere er fra år 2000 og er placeret i teknikrum i bygning 1 og i køkkener i bygning 2. Tilslutningsrør ført fra fjernvarmemåler til varmeveksler i bygning 1 er udført i 32 mm rør med 30 mm isolering. Der er i beregningerne ikke regnet med tilslutningsrør i bygning 2. Anlæg til cirkulation af det varme brugsvand i bygning 1 er med pumpe i fabrikat Grundfos, type UP 20-30, i konstant drift hele året placeret i teknikrum.

5 SIDE 5 AF 7 Forslag 1: Det anbefales og er rentabelt at udskifte cirkulationspumpen til det varme brugsvand med en mere energibesparende type, der har indbygget ur med styring af driftstid. Fordelingssystem Varmefordeling til radiatorer sker ved et 2-strengsanlæg. I bygning 1 føres hovedrør frem i gulv og fordeler seperat til hver varmeflade i boliger og fællesareal. I bygning 2 er monteret en fjernvarmeunit i fællesareal og i hver enkelt bolig. Herfra fordeles seperat til hver varmeflade. Forsyningen kommer fra bygning 1 via rør i terræn. Varmerør er ført henholdsvis i terræn og i gulv og er utilgængelige. Rørlængder, rørdimensioner og isolering er derfor skønnet. Cirkulationsrør er ført i gulv og er itulgængelige. Rørlængder, rørdimensioner og isolering er derfor skønnet. Hovedpumpe på fordelingsanlgget er fabrikat Grundfos, type UPE 25-40, i konstant dirft året rundt. Pumpen har flere trin med manuel indstilling af drift. Automatik Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 2000 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 740 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 290 m² Opvarmet areal: 1030 m² Anvendelse ifølge BBR: 130 Rækkehus Kommentar til BBR-oplysninger: De registreringer og opmålinger på ejendommen, der er foretaget i forbindelse med energimærkningen, er i god overensstemmelse med BBR-Oversigten, både hvad angår anvendelse og arealopgørelser. Energipriser

6 SIDE 6 AF 7 Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 546 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen På forsiden af energimærkningsrapporten er anført det oplyste varmeforbrug for hele ejendommen. Energibesparelserne er derimod opgjort i forhold til ejendommens beregnede varmeforbrug baseret på en række standardbetingelser, primært omkring brugervaner og indetemperaturer. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Arendalsvej 275, ST kr. Arendalsvej 275, ST kr. Arendalsvej 275, ST kr. Arendalsvej 275, ST kr. Arendalsvej 275, ST kr. Arendalsvej 275, ST kr. Arendalsvej 275, ST kr. Arendalsvej 275, ST kr. Arendalsvej kr. Arendalsvej 279 ERHVERV kr. Arendalsvej 279, ST TH kr. Arendalsvej 279, ST TV kr. Arendalsvej kr. Arendalsvej kr. Arendalsvej kr. Arendalsvej kr. Arendalsvej kr. Arendalsvej 275 ERHVERV kr.

7 SIDE 7 AF 7 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Indkildevej 6 B 9210 Aalborg SØ Telefon: wgk@obh-gruppen.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.