Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030

Transkript

1 Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Maj 2011 Colourbox.com

2 Udgiver: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: maj 2011 Titel: Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Foto: Tekst: Colourbox Lars Michael Odgaard 2

3 Forord Med baggrund i energikriserne i 1973 og 1979 blev der iværksat et landsdækkende arbejde med planlægning af varmeforsyningsforhold med henblik på at begrænse energiforbruget til opvarmning samt mindske afhængigheden af især olie. Formålet var i første omgang at øge forsyningssikkerheden. I starten var fokus derfor især rettet mod udbredelsen af naturgas og kraftvarme. Senere kom også målsætninger omkring en mindsket miljøpåvirkning, herunder reduktion af CO 2 -emissionen, fra varmeforsyningen til. Udbygning med kraftvarmeanlæg i 1990 erne medførte en større sammenhæng mellem elog varmeproduktion i det danske energisystem. Sammen med udbygningen med især vindmøller har der været et stigende behov for at udvide 1980 ernes varmeplanlægning, der primært fokuserede på varmeforsyning, med en mere helhedsorienteret energiplanlægning, bl.a. med henblik på at tilgodese den øgede kompleksitet og behovet for fleksibilitet på energiområdet. I Aalborg Kommune blev varmeplanarbejdet indledt i begyndelsen af 1980 erne og fortsatte indtil første halvdel af 1990 erne. Den endelige varmeplan for Aalborg Kommune kom til at omhandle omfattende planer for udbygning med fjernvarme, kraftvarme og industriel overskudsvarme. Alle planer i den gældende varmeplan for Aalborg Kommune er imidlertid gennemført for flere år siden. For at få skabt et langsigtet grundlag for energi- og varmeplanlægningen i Aalborg Kommune godkendte byrådet i 2009, at den eksisterende varmeplanlægning skal revideres og opdateres i de kommende år. En ny plan for varmeforsyningen vil være et godt værktøj for kommunen, dels i forbindelse med behandling af varmeforsyningsprojekter, dels til at påvirke udviklingen i retning af en mere bæredygtig energiforsyning. Baggrunden for, at energistrategien omhandler perioden frem til 2030, er blandt andet, at investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, og at mange energianlæg derfor først vil være afskrevet i slutningen af den valgte periode. Samtidig er der i forbindelse med nyinvesteringer i energianlæg behov for en langsigtet energiplanlægning, der kan være med til fremadrettet at sikre de forskellige aktører på energiområdet og samfundet som helhed et bæredygtigt og omkostningseffektivt energisystem med en forsvarlig forsyningssikkerhed. Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, der blev godkendt af Aalborg Byråd den 28. marts 2011, vil sammen med Energivision for Aalborg Kommune 2050, der er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet, udgøre et godt grundlag for de kommende års energi- og varmeplanlægning, og herigennem at sikre den nødvendige forsyningssikkerhed, samt at Aalborg Kommune fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimaforandringer gennem reduktion af drivhusgasser på energiområdet. Tommy Eggers Rådmand Knud Sloth Direktør 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning af energistrategi Energivision Energistrategi frem til Energiforbrug og -forsyning - status og fremtid Energibesparelser Energisystemet El Bygas Fjernvarme Områder med individuel naturgas Områder uden kollektiv forsyning Handlingsplan

6 6

7 1. Indledning En stor del af den menneskeskabte globale CO 2 -udledning kan henføres til anvendelsen af fossile brændsler i form af kul, olie og naturgas til produktion af el og varme samt til transport. Energiforsyning udgør således en af de primære udfordringer i forbindelse med forebyggelse af de globale klimaforandringer, der forårsages af udledningen af CO 2 og andre såkaldte drivhusgasser. Et stærkt stigende energiforbrug i verden medfører endvidere et stigende pres på de globale energiressourcer. Samtidig betyder udsigten til, at en større del af energiforsyningen fremover vil komme fra politisk ustabile regioner, at den fremtidige forsyningssikkerhed vil komme under pres. Aalborgs hidtidige indsats Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne har siden 1992, hvor der blev udarbejdet en Brundtland-plan for Aalborg Kommune, arbejdet målrettet for at reducere udledningen af CO 2 fra energiforsyningen. Det er blandt andet sket gennem: øget udbygning og tilslutning til fjernvarme, øget udnyttelse af overskudsvarme, øget anvendelse af vedvarende energi, effektivisering af energianlæg og øget energispareindsats hos kunderne som følge af tilbud om helhedsrådgivning. I 2003 udarbejdede Forsyningsvirksomhederne en opfølgning på Brundtland-planen, der resulterede i rapporten Bæredygtig Forsyning i Aalborg. I den forbindelse blev der udarbejdet en energibalance for Aalborg Kommune eksklusiv transport. Med baggrund i, at cementfabrikken Aalborg Portlands energiforbrug udgør omkring halvdelen af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune inklusiv energiforbrug til transport, og at Aalborg Kommune ikke umiddelbart har nogen indflydelse på hverken omfanget eller sammensætningen af Aalborg Portlands energiforbrug, blev der også lavet en energibalance eksklusiv Aalborg Portland. I energibalance-versionen eksklusiv Aalborg Portland er Aalborg Portlands leverance af overskudsvarme til det centrale fjernvarmeområde erstattet af varme fra Nordjyllandsværket. Energibalancen for Aalborg Kommune 2002 viste, at der siden 1990 var sket en markant reduktion i CO 2 -udledningen. I alt blev udledningen af CO 2 fra energiforsyning i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland og transport, i perioden 1990 til 2002 reduceret med 0,2 mio. ton. Udledningen af CO 2, i den nuværende Aalborg Kommune, udgjorde således i ,97 mio. ton pr. år, eksklusiv transport og Aalborg Portland. I 2002 var udledningen reduceret til 0,75 mio. ton pr. år, hvilket svarer til en CO 2 -reduktion på 23 %. I 2004 besluttede Aalborg Byråd, at CO 2 -udledningen i Aalborg Kommune frem til 2012 så vidt muligt skal reduceres med yderligere ca. 0,1 mio. ton, eksklusiv Aalborg Portland, svarende til en samlet reduktion af CO 2 i perioden 1990 til 2012 på 33 %. CO 2 -reduktion i Aalborg Kommune 23 % i perioden % i perioden % i perioden

8 mio. ton Energistrategi for Aalborg Kommune frem til ,20 CO2-emission i Aalborg Kommune 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, Figur 1.1. Udledning af CO 2 fra energiforsyning, ekskl. Aalborg Portland og transport i nuværende Aalborg Kommune I 2008 godkendte Aalborg Byråd Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi , der er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Forsyningsvirksomhederne. I bæredygtighedsstrategien indgår der også mål for forebyggelse af klimaændringer gennem reduktion af drivhusgasser, herunder mål for implementering af en samlet klimastrategi og udarbejdelse af en energibalance og energiplan med henblik på at opstille nye mål for reduktion af drivhusgasser. På denne baggrund blev der i 2009 udarbejdet en energibalance for Aalborg Kommune for Denne energibalance viser, at udledningen af CO 2 i Aalborg Kommune, eksklusiv transport og Aalborg Portland, i perioden 2002 til 2007 er reduceret med 8 %. I perioden 1990 til 2007 er udledningen af CO 2 reduceret med i alt 29 %. Aalborg er dermed tæt på at have opfyldt det tidligere vedtagne CO 2 -reduktionsmål for perioden på 33 %. Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO 2 pr. indbygger i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland og transport, reduceret fra 3,9 ton til 3,5 ton. De primære virkemidler til at opnå dette CO 2 -reduktionsmål er: øget energispareindsats, øget effektivisering af energianlæg, øget anvendelse af vedvarende energi i form af vindenergi, træ og halm samt øget udnyttelse af overskudsvarme og øget affaldsforbrænding. I perioden 2002 til 2007 er bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland, steget med knap 7 %, selvom kommunens indbyggerantal i samme periode kun steg knap 2 %. Stigningen er nogenlunde jævnt fordelt på bolig-, offentlige- og erhvervskunder. Stigningen i energiforbruget afspejler blandt andet, at energispareindsatsen i perioden ikke har været tilstrækkelig til at modsvare stigningen i produktion og i antallet af nye energiforbrugende apparater samt en ændret energiadfærd. Udledningen af CO 2 i perioden fra 2002 til 2007 er således reduceret til trods for en stigning i indbyggertal og energiforbrug. Det største fald i udledningen af CO 2 ses på el, der i alt udgør 77 % af den samlede CO 2 - reduktion, og på fjernvarme, der i alt udgør 22 % af den samlede CO 2 -reduktion i perioden fra 2002 til

9 På baggrund af den hidtidige udvikling og allerede igangsatte initiativer forventer Forsyningsvirksomhederne fortsat, at målet om en samlet reduktion af CO 2 på 33 % i perioden 1990 til 2012, eksklusiv Aalborg Portland og transport, kan opfyldes. Internationale og nationale mål for reduktion af drivhusgasser Mange lande har underskrevet FN s Kyoto-protokol, der er en videreførelse af FN konventionen United Nations Framework on Climate Change (UNFCCC). Kyoto-aftalen, der blev indgået i Kyoto i Japan i 1997, indebærer, at de globale udledninger af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden Kyoto-protokollen indebærer bl.a., at EU senest i 2012 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 8 % i forhold til EU har herudover en målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % i 2020 i forhold til 2005, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det endelige energiforbrug i 2020, og at transportsektoren i 2020 skal anvende mindst 10 % vedvarende energi. Danmark har tiltrådt FN s Kyoto-protokol og har i forhold til EU forpligtet sig til at begrænse udledningen af drivhusgasser med 21 % i gennemsnit i perioden 2008 til 2012 i forhold til Kyoto Global udledning af drivhusgasser skal i perioden reduceres med 5,2 %. EU Udledning af drivhusgasser skal i perioden reduceres med 8 %. Danmark Udledning af drivhusgasser skal i perioden reduceres med 21 %. Danmark har et langsigtet mål om at blive 100 % uafhængig af fossile brændsler og et mål om, at anvendelse af fossile brændsler i 2025 skal være reduceret med mindst 15 % i forhold til Opgørelse af drivhusgasser I Kyoto-protokollen er der fastlagt juridisk bindende forpligtelser til reduktion af seks drivhusgasser; kuldioxid, metan, lattergas, svovlhexafluorid, hydroflourcarboner og perfluorcarboner, der er produceret af de nationer, der har tilsluttet sig aftalen. I denne sammenhæng er de primære drivhusgasser: Kuldioxid (CO 2 ) frigives ved afbrænding af fossile brændstoffer og organisk materiale. Kuldioxid hidrører specielt fra den intensive brug af fossile brændstoffer og anses for at være den mest væsentlige drivhusgas. Metan (CH 4 ) dannes ved anaerob nedbrydning af organisk materiale. Metan stammer først og fremmest fra udslip fra landbruget. Lattergas (N 2 O) opstår blandt andet ved at jordbakterier omdanner kvælstof fra gødning. En stor del af N 2 O-udledningen stammer således fra landbruget. I energi- og klimasammenhæng omregnes metan og lattergas ofte til CO 2 -ækvivalenter, og CO 2 er derfor efterhånden blevet synonym for drivhusgasser. Opgørelse af drivhusgasser kan omhandle forskellige områder/enheder, eksempelvis: 9

10 et geografisk område, en nation, en region eller en kommune, en virksomhed, der kan være en produktions-, handels- eller servicevirksomhed, en husstand bestående af en eller flere personer. I forbindelse med opgørelse af udledningen af drivhusgasser anvendes forskellige metoder, eksempelvis: en opgørelse over omsætningen af energi til belysning, maskiner, varme, transport mv., der eventuelt kan suppleres med drivhusgasbidrag fra landbrug, skovbrug, affald og spildevand, en opgørelse af de samlede emissioner af drivhusgasser, som indgår i forbindelse med en given aktivitetet. Den første opgørelsesmetode anvendes i forbindelse med opgørelse af de nationale emissioner af drivhusgasser, der anvendes til indberetninger til EU og FN. Opgørelsesmetoden kan også anvendes i den enkelte husstand, som kan beregne emissionen af drivhusgasser som følge af el- og varmeforbrug samt kørsel i egen bil. Den anden opgørelsesmetode anvendes eksempelvis, når en kommune, en virksomhed eller en husstand vil have et samlet billede af den drivhusgasemission som organisationens samlede aktiviteter forårsager. Denne opgørelsesmetode, der kaldes carbon footprint, har sit udspring i livscyklusanalyser også kaldet LCA. CO 2 -regnskab for Aalborg Ud over energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune for samme år lavet en opgørelse over udledningen af CO 2 fra alle sektorer i kommunen som geografisk enhed. Hertil er anvendt en kommunal CO 2 -beregner, der er et værktøj udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening (KL). Denne opgørelse omhandler drivhusgasser fra energiforsyning, transport, landbrug, skovbrug, affald og spildevand inden for det geografiske område, som Aalborg Kommune udgør. Udledningen af CO 2 fra transportsektoren (33 %) og landbrug (18 %) udgjorde tilsammen over halvdelen af den samlede CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i 2007 på i alt ca. 1,5 mio. ton eksklusiv Aalborg Portland. CO 2 -udledning fordelt på sektorer 1% El 18% 26% Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport mv. 33% 13% Landbrug 9% Affaldsdeponi og spildevand Figur 1.2. CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i 2007 fordelt på sektorer (ekskl. Aalborg Portland) 10

11 Udledningen af CO 2 fra transportsektoren er i perioden 1990 til 2007 steget med i alt 32 %. Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO 2 fra transport i Aalborg Kommune steget med omkring 8 %. I den kommende klimastrategi for Aalborg Kommune forventes der fastsat et nyt CO 2 - reduktionsmål, der er mere ambitiøst end de nationale mål. I forbindelse hermed forventes der også fastsat CO 2 -reduktionsmål for de ikke kvoteomfattede områder: skovbrug, landbrug og ikke mindst for transport, hvor der fremover er behov for betydelig mere fokus på CO 2 -reducerende tiltag. Vejen til et fossilfrit Aalborg Energibesparelser, energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi er fundamentale forudsætninger for, at Danmark kan indfri sine internationale forpligtigelser på klimaområdet og samtidig fastholde den nødvendige forsyningssikkerhed og nå det nationale mål om at blive fossilfri. Investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, da energiproduktionsanlæg og energiforbrugende anlæg, herunder også bygninger, er investeringstunge og har en relativ lang afskrivningsperiode, typisk mindst 20 år. Der er således behov for en langsigtet energiplanlægning, der sikre, at både samfundet, energiselskaberne, private virksomheder og husholdninger får mest muligt ud af de penge, der anvendes til energimæssige formål. I henhold til lov om varmeforsyning påhviler det kommunerne at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Formålet hermed er blandt andet at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi. Kommunerne skal således i henhold til varmeforsyningsloven godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller ved større ændringer af eksisterende anlæg. I forbindelse med projektansøgning og godkendelse skal der foreligge samfundsøkonomiske analyser af projekterne, der er gennemført i henhold til den vedtagne energipolitik og til Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, samt de til enhver tid gældende beregningsforudsætninger herfor. Samtidig bør en samlet økonomisk projektvurdering også belyse virksomhedernes selskabsøkonomi og/eller husholdningernes økonomi. Med henblik på at skabe et langsigtet grundlag for den fortsatte udvikling har Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen udarbejdet en Masterplan, der tidsmæssigt rækker frem til Formålet med Masterplanen er at etablere et opdateret grundlag for beslutninger omkring udbygning og optimering af det nuværende fjernvarmesystem. Masterplanen anviser således fremtidige muligheder for udbygning, som bør vurderes i forbindelse med varmeplanlægningen. I forlængelse af energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet en energivision for Aalborg Kommune Visionen er, at Aalborg vil være uafhængig af fossile brændsler i Forudsætningen herfor er et energisystem baseret på vedvarende energi kombineret med energibesparelser og energieffektiviseringer. Formålet med den langsigtede energivision og nærværende energistrategi er at skabe et langsigtet grundlag for, at Aalborg fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimaforandringer og sikre den nødvendige forsyningssikkerhed både lokalt, nationalt og globalt. 11

12 Både energivisionen og nærværende energistrategi udgør et vigtigt grundlag for såvel Aalborg Kommunes energi- og varmeplanlægning i de kommende år som for de berørte energiselskabers planlægning for fremtiden. 12

13 2. Sammenfatning af energistrategi Energistrategien for Aalborg Kommune frem til 2030 bygger som udgangspunkt på en langsigtet vision om et fossilfrit Aalborg, både af hensyn til forsyningssikkerhed og ikke mindst af hensyn til CO 2 -reduktion og klimaforebyggelse. Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes i Aalborg Kommune, bør som udgangspunkt ikke overstige det lokale biomassepotentiale. Det vil således ud fra en global betragtning ikke være bæredygtigt, hvis Aalborg Kommune f.eks. skal importere store mængder biomasse fra nabo- eller tredjeverdenslande for at kunne opfylde en målsætning om en fossilfri energiforsyning. Status for energiforbruget i Aalborg Kommune fremgår af Energibalance for Aalborg Kommune, der viser, hvordan kommunens energiforbrug til energiforsyning og transport var sammensat i Ifølge energibalancen var det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune eksklusiv Aalborg Portland TJ. Heraf udgjorde transport i alt TJ, svarende til 38 %. Elforbruget (ab anlæg) i Aalborg Kommune var i alt TJ, svarende til knap GWh. Heraf blev 244 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel udgjorde i % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland. Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt TJ, heraf udgjorde varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde alene TJ, hvoraf mere end 50 % var overskudsvarme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i gasolie- og naturgaskedler TJ samt i træ- og halmkedler TJ. Med udgangspunkt i ovennævnte er der foretaget omlægninger i energisystemet og fremskrivning af energidata til 2030, som i korte træk fremgår af det følgende Elimport Olie, kul og koks Naturgas Affald Biomasse/biogas Vind Solenergi Geotermisk varme 0 43 Overskudsvarme Varmepumper I alt Skema 2.1. Energiforsyningens kilder i Aalborg Kommune i TJ (ekskl. Aalborg Portland og transport). Det samlede energiforbrug til energiforsyning (el, varme og procesenergi) i Aalborg Kommune (eksklusiv Aalborg Portland) forventes at falde fra TJ i 2007 til TJ i 2030, svarende til et fald på 17 %. Det samlede energiforbrug til energiforsyning og transport forventes at falde fra TJ til TJ, eksklusiv Aalborg Portland, svarende til et fald på 18 %. 13

14 Elforbruget Forventes at falde fra TJ (1.000 GWh) i 2007 til TJ (923 GWh) i 2030, svarende til et fald på i alt ca. 8 %, og elimporten forventes at falde fra TJ til 291 TJ i 2030, svarende til et fald på 88 %. Faldet i elforbruget er en følge af forventede elbesparelser i boliger og offentlige bygninger mv., mens elforbruget til varmepumper og transport forventes øget betydeligt. Elproduktion fra vindmøller Elproduktion fra solceller Varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde (Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen og Nørresundby Fjernvarme) Anvendelse af biomasse til energiforsyning Faldet i elimporten er dels en følge af et faldende elforbrug, dels øget elproduktion fra solceller og ikke mindst vindmøller. Forventes øget fra 865 TJ (240 GWh) i 2007 til TJ (769 GWh) i 2030, svarende til en stigning på 210 %. Den øgede vindkraftproduktion er dels forudsat at ske ved udskiftning af møller inden for eksisterende vindmølleområder og dels ved etablering af nye vindmølleområder. Forventes øget fra 0,3 TJ (0,1 GWh) i 2007 til godt 45 TJ (9 GWh) i Forventes øget fra TJ ab værk i 2007, til TJ ab værk i 2030, svarende til en stigning på 5 %. Den forventede stigning i fjernvarmeforbruget skyldes øget nybyggeri, der er forudsat opført i henhold til kendte krav til nybyggeri, samt øget udbygning med fjernvarme. Forventes at stige fra TJ i 2007 til TJ i 2030, svarende til en stigning på med 7 %. Heraf forventes anvendelsen af biogas at stige fra 50 TJ i 2007 til 211 TJ i Beregningsmæssigt er det forudsat, at den anvendte biomasse er lokal. Andelen af biomasse på Nordjyllandsværket Den nuværende anvendelse af biomasse i fastbrændselsfyr og brændeovne forventes efterhånden omlagt til varmepumper, idet anvendelsen af biomasse fremover som udgangspunkt forventes forbeholdt kraftvarmeanlæg, industrien og transportsektoren. Forventes at udgøre omkring 40 % af den indfyrede effekt fra Nordjyllandsværket forventer at importerer biomasse i form af udtjente træer fra gummiplantage. Affaldsmængden på Reno Nord Beregningsmæssigt er det forudsat, at den andel af biomassen, der anvendes til produktion af varme til det centrale fjernvarmeforsyningsområde, er lokal. Forventes at være nogenlunde konstant, nemlig TJ i 2007 og 1910 TJ i Heraf er bioandelen forudsat at udgøre 60 % i 2007 og 70 % i

15 Anvendelse af biomasse til energiforsyning og transport Anvendelse af biomasse til transportformål Anvendelse af el til transportformål Transportens andel af energiforbruget i Aalborg Kommune CO 2 -udledningen som følge af transport Forventes at stige fra TJ i 2007 til TJ i 2030, svarende til en stigning på 106 %. Anvendelsen af biogas til energiforsyning og transport forventes at stige fra 50 TJ i 2007 til 407 TJ i Forventes i 2030 at udgøre TJ, svarende til godt 25 % af det samlede energiforbrug til transport. Heraf forventes anvendelsen af biogas i 2030 at udgøre 196 TJ. Forventes i 2030 at udgøre omkring 6 % af det samlede energiforbrug til transport. Forventes at være nogenlunde konstant i perioden. Forventes at falde fra 0,5 mio. ton i 2007 til 0,3 mio. ton i 2030, svarende til et fald på 40 %. De omlægninger i energisystemet, som er foreslået i energistrategien for Aalborg Kommune medfører, at CO 2 -udledningen som følge af energiforsyningen forventes at falde fra 0,69 mio. ton i 2007 til 0,22 mio. ton i 2030, svarende til et fald på godt 65 %. I perioden 1990 til 2030 forventes CO 2 -udledningen fra energiforsyning i alt at blive reduceret med godt 75 %. CO2-emission i Aalborg Kommune 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, CO2-emission i Aalborg Kommune CO2-reduktionsmålsætning for Aalborg Kommune Figur 2.1. Udledning af CO2 fra energiforsyning i Aalborg Kommune (ekskl. Aalborg Portland og transport). 15

16 TJ/år Energistrategi for Aalborg Kommune frem til Energivision 2050 Aalborg Kommune har i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet Energivision for Aalborg Kommune 2050 (Energivision 2050) i løbet af 2009 og Den overordnede vision er, at Aalborg vil være uafhængig af fossile brændsler i Grundlaget for denne vision er et energisystem baseret på vedvarende energi i form af lokale biomasseressourcer, med vind, sol og geotermisk varme kombineret med en målrettet indsats for at reducere energiforbruget ved hjælp af energibesparelser og energieffektiviseringer. Energivision 2050 forudsætter bl.a. energibesparelser og -effektiviseringer i størrelsesordenen %, en betydelig udbygning med vindkraft, samt massiv udnyttelse af lokale biomasseressourcer. Energivision 2050 er lavet ud fra et princip om, at biomasseressourcer skal kunne dække energiforbruget til boliger, offentlige institutioner, handels- og servicevirksomheder, og hvad der svarer til Aalborg Kommunes befolkningsmæssige andel af den samlede danske industri og transport. Dette forudsættes at ske udelukkende ved anvendelse af Aalborg Kommunes andel af de forventede samlede biomasseressourcer i Danmark, hvilket svarer nogenlunde til biomasseressourcerne i Aalborg Kommune. Det betyder, at Aalborg Portlands energibehov kun delvis dækkes med lokale biomasseressourcer, hvorimod resten af industrien i Aalborg Kommune forventes at få hele deres energibehov dækket af lokale energiressourcer Biomasseressourcer i Aalborg Kommune Biomasseressourcer i Aalborg Kommune Aalborg Kommunes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark 0 Figur 3.1. Forventede biomasseressourcer i Aalborg Kommune sammenlignet med Aalborg Kommunes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark. Ud over biomasseressourcerne til industrien, forudsættes en del af biomassen transformeret til brændsler, der kan anvendes i transportsektoren og i højeffektive brændselscellebaserede kraftvarmeværker. I takt med at en stigende andel af elproduktionen kommer fra vindkraft, vil der blive behov for et mere fleksibelt energisystem og en alternativ anvendelse af el på de tidspunkter, hvor der forekommer maksimal produktion af el fra vindkraft, med henblik på at undgå eksport af el til ubetydelige eller negative priser. En måde at skabe bedre balance mellem produktion og forbrug af el fra vindkraft kan eksempelvis være øget anvendelse af varmepumper og elbiler. 16

17 Energiforbruget til transport forudsættes ud over biobrændstof dækket af brint og el. Selvom der er forudsat en svag stigning i transportbehovet frem mod 2050 antages energiforbruget til transport reduceret væsentligt, bl.a. som følge af omlægninger til kollektiv transport og mere effektive teknologier. Eksempelvis vil elbiler kunne reducere energiforbruget i forhold til konventionelle biler med en faktor tre. Energivisionen bygger endvidere på en forudsætning om yderligere udbygning og effektivisering af fjernvarmenettet, så fjernvarmedækningen i Aalborg Kommune i 2050 vil udgøre % af nettovarmebehovet. Fjernvarmen forudsættes at komme fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, varmepumper, industriel overskudsvarme og geotermisk varme. I energivisionen er der gennemregnet et referencescenarie og et hovedscenarie. Med udgangspunkt i hovedscenariet foretages seks følsomhedsanalyser. I energivisionens hovedscenarie er det bl.a. forudsat, at varmeleveringen fra Aalborg Portland er afløst af varme fra geotermiske anlæg og at eksisterende fjernvarmenet uden for det centrale fjernvarmeområde er tilkoblet det centrale fjernvarmenet, med undtagelse af fjernvarmenet i henholdsvis Hals og Farstrup-Kølby. at der etableres biogasanlæg med henblik på udnyttelse af husdyrgødning til produktion af biogas bl.a. til transportformål og at der etableres forgasningsanlæg med henblik på konvertering af biomasse til anvendeligt brændsel til kraftvarmeenheder baseret på højeffektive brændselsceller. Energivisionen forudsætter således, at alle biomasseressourcer i fremtiden skal anvendes til transport, procesenergi i industrien og til kraftvarmeproduktion, hvilket omvendt betyder, at anvendelse af træ og halm mv. i individuelle varmeanlæg skal omlægges til andre energiformer, eksempelvis varmepumper. I en af følsomhedsanalyserne antages det, at varmeleveringen fra Aalborg Portland fortsat eksisterer i Dette medfører, at behovet for geotermisk varme og dermed antallet af geotermiske boringer reduceres til 25 %. De årlige omkostninger er i denne variant lidt mindre end i hovedscenariet, ligesom det samlede energibehov er lidt mindre end i hovedscenariet. I en anden følsomhedsanalyse antages det, at de eksisterende fjernvarmenet bibeholdes som separate net uden sammenkobling, og at varmeproduktionen til fjernvarmenet uden for det centrale fjernvarmeområde omlægges til varmepumper. De årlige omkostninger er i denne variant kun en bagatel større end i hovedscenariet, og det samlede energibehov er en anelse mindre end i hovedscenariet. Ud over ovennævnte følsomhedsanalyser er der endvidere foretaget beregninger på konsekvenserne ved at øremærke mere biomasse til transport ved mindre ambitiøse elbesparelser, ved at erstatte geotermisk varme med traditionel varmepumpedrift og endelig ved at anvende kraftvarmeenheder, der er knap så effektive. 17

18 4. Energistrategi frem til 2030 Analyser foretaget i forbindelse med bl.a. energivisionen for Aalborg Kommune viser, at det er muligt at skabe et fossilfrit samfund i løbet af de næste 40 år. Energistrategi for Aalborg Kommune bygger som udgangspunkt på visionen om et fossilfrit Aalborg, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til CO 2 -reduktion og klimaforebyggelse, selvom Aalborg Kommune først forventes at være fossilfri i Visionen om en fossilfri energiforsyning er vigtig at anskue i et globalt perspektiv, idet energiforbruget i de enkelte nationer og regioner principielt bør tilpasses de ikke-fossile energiressourcer, der forefindes i regionen. I praksis vil der naturligvis forekomme udveksling af biomasse mellem forskellige nationer, regioner eller kommuner. Men ensidig import af energiressourcer, og her tænkes ikke mindst på import fra tredjeverdenslande, bør undgås i det omfang, det fjerner biomasseressourcer fra de pågældende regioner, der med fordel kunne have været anvendt lokalt. Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes til energiformål i Aalborg Kommune, bør derfor som udgangspunkt være lokale, idet det ud fra en global betragtning ikke vil være bæredygtigt, hvis Aalborg skal importere biomasse fra tredjeverdenslande for at kunne opfylde en målsætning om en fossilfri energiforsyning. I det følgende er der beskrevet en mulig strategi for udviklingen af energisektoren frem til 2030, samt samspillet med transportsektoren og landbruget. Energistrategi 2030 bygger som udgangspunkt på kendte og afprøvede teknologier, mens fremtidige markedsmæssige konsekvenser ikke er vurderet Energiforbrug og -forsyning - status og fremtid Status for energiforbruget i Aalborg Kommune fremgår af Energibalance for Aalborg Kommune, udarbejdet af PlanEnergi i 2009, der viser, hvordan kommunens energiforbrug til energiforsyning og transport var sammensat i Energibalancen er kort fortalt et regnskab, der viser, hvordan brændsel i forskellige energianlæg omsættes til energi i form af blandt andet el, varme og procesenergi. Energibalancen for 2007 er udarbejdet både inklusiv og eksklusiv Aalborg Portland, da Aalborg Portlands energiforbrug udgør en meget stor del af energiforbruget i Aalborg Kommune (44 %). Også scenarierne frem til 2030 er udarbejdet både inklusiv og eksklusiv Aalborg Portland. I de versioner af energibalancen, der er eksklusiv Aalborg Portland, er den varme som Aalborg Portland leverer til det centrale fjernvarmeområde beregningsmæssigt i stedet leveret fra Nordjyllandsværket. Energistrategi 2030 er en fremskrivning af energibalancen for Aalborg Kommune foretaget ved hjælp af PlanEnergis specialudviklede regneark, hvori alle data om energiforbrug og brændselstyper indgår. Ifølge energibalancen for 2007 var det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune på i alt TJ. Det samlede energiforbrug var eksklusiv Aalborg Portland TJ. Heraf udgjorde transport i alt TJ. (38 %) Elforbruget (ab anlæg) i Aalborg Kommune var i alt TJ, svarende til knap GWh. Heraf blev 244 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel udgjorde i % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland. 18

19 Elforbrug i Aalborg Kommune 6% 3% 17% 22% 21% Offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Industri Landbrug og gartnerier Bygge og anlæg 31% Figur 4.1. Elforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugerkategorier, ekskl. Aalborg Portland. Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt TJ, heraf udgjorde varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde alene TJ, hvoraf mere end 50 % var overskudsvarme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i gasolie- og naturgaskedler TJ samt i træ- og halmkedler TJ. Varmeforbrug i Aalborg Kommune 6% 12% 16% Offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Industri 66% Figur 4.2. Varmeforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugskategorier, ekskl. Aalborg Portland. 19

20 4.2. Energibesparelser Energibesparelser er en fundamental forudsætning for at nå målet om en fossilfri energiforsyning, at kunne indfri forpligtigelser på klimaområdet, og at opnå forsyningssikkerhed. Energivisionen for Aalborg Kommune opererer således med, at energiforbruget skal reduceres i størrelsesordnen % i løbet af de næste 40 år, hvis målet om en fossilfri energiforsyning skal nås. Oliekriserne i 1973 og 1979 var for alvor med til at sætte fokus på energieffektiviseringer og energibesparelser. Spareiveren og opfindsomheden blomstrede. Konjunkturer og politisk fokus er erfaringsmæssigt afgørende for energispareindsatsen. I begyndelsen af 2000 erne betød økonomisk opsving og lave oliepriser eksempelvis, at fokus blev fjernet fra energibesparelser, hvorimod høje oliepriser og debat om klimaforandringer i slutningen af 2000 erne var medvirkende til øget fokus på energibesparelser. Lovregulering har været af afgørende betydning for energispareindsatsen i de sidste 30 år. Ikke mindst energiafgifter og tilskud til energibesparende foranstaltninger, men også stramninger i bygningsreglement, energimærkning af bygninger og energiforbrugende apparater, samt krav til energiselskabernes energispareindsats har medført betydelige energibesparelser. Senest er kravet til energiselskabernes energispareindsats fordoblet og nye skærpede krav er på vej i bygningsreglementet. Forbrugernes adfærd er meget central i forbindelse med energibesparelser. Det er således ikke tilstrækkeligt at spare 50 % på energiforbruget til opvarmning, hvis et stort antal borgere vælger at forøge deres boligareal med %. Ligeledes kan energibesparelsen i forbindelse med køb af en ny vaskemaskine, der bruger mindre el end den gamle hurtigt blive erstattet af et andet merforbrug, hvis samme husstand køber et større TV, der bruger mere el end det gamle. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne både vælger apparater med et energiforbrug, der er så lavt som muligt, når eksisterende apparater skal udskiftes, og samtidig minimerer antallet og brugen af energiforbrugende apparater. Ligeledes bør det ressourceforbrug, der er medgået til fremstilling af de pågældende produkter, medtages i det samlede billede. Fra 2010 udgør det samlede krav til energispareindsats i størrelsesordenen 200 TJ (55 GWh) årligt hos de netselskaber i Aalborg Kommune, der leverer gas, el og fjernvarme, svarende til ca. 2 % af den leverede energi. I henhold til aftaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Aalborg Kommune forpligtet til årligt at reducere udledningen af CO 2 med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnitligt 2 % af energiforbruget i institutioner mv. frem til Statslige institutioner er ligeledes forpligtet til at gennemføre årlige energibesparelser på gennemsnitligt 2 %. Selvom det forventes, at netselskabernes samlede energispareindsats realiseres inden for Aalborg Kommune, vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde den langsigtede målsætning om, at energiforbruget til opvarmning, ventilation, lys mv. i bygninger skal være reduceret med % i Årsagen hertil skal findes i, at det samtidig forventes, at indbyggertallet øges med ca. 0,5 % pr. år, og at det må forventes, at nye energiforbrugende apparater ligeledes vil medvirke til et øget energiforbrug. I det centrale fjernvarmeområde er varmeprisen i dag blandt de laveste i Danmark. Som følge heraf kan det ofte være svært at opnå en positiv privat- og samfundsøkonomi i forbindelse med mange energispareprojekter. Mange energibesparelser vil imidlertid ofte være rentable, hvis de gennemføres i forbindelse med ombygnings- og/eller renoverings- 20

21 projekter. I det centrale fjernvarmeområde vil det som regel være nødvendigt at gennemføre samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse med gennemførelse af energispareprojekter, eller alternativt skal der udarbejdes standard-/nøgletal for de mest gængse energispareforanstaltninger, da det umiddelbart vil være svært at finde anden anvendelse for en stor del af den varme, der leveres i dette område. I de decentrale fjernvarmeområder vil incitamentet til at gennemføre energibesparelser ofte være større som følge af en højere varmepris. I de byer, hvor Fjernvarmeforsyningen har overtaget varmeforsyningen, vil incitamentet dog blive klart mindre, når kraftvarmetillægget bortfalder, og varmeprisen bliver som i øvrige områder med central fjernvarme. I de individuelt forsynede områder vil incitamentet til at gennemføre energibesparelser umiddelbart være størst, da udgifter til opvarmning typisk er relativt høje i disse områder. I de individuelt forsynede områder vil valget ofte stå mellem investeringer i energibesparelser i klimaskærm og investeringer i alternativ forsyning, eksempelvis i form af solvarmeeller jordvarmeanlæg eventuelt i kombination med solcelleanlæg. Afhængigt af energiprisernes udvikling kan der ud over lokale virkemidler også blive behov for EU/nationale virkemidler, eksempelvis i form af øgede energikrav til eksisterende bygninger, øgede energiafgifter og/eller tilskud til energibesparelser for at nå de langsigtede mål om energibesparelser Energisystemet En forudsætning for Energistrategi 2030 er, at energisystemet i de kommende år i højere grad skal indrettes med henblik på at kunne håndtere stigende mængder varierende elproduktion fra vedvarende energianlæg. Der er derfor behov for en mere helhedsorienteret betragtning af energisystemet, hvor både el, varme, transport mv. indgår, ligesom der er behov for en grundliggende omlægning af styringen og reguleringen af energisystemet til en mere fleksibel styring af både produktion og forbrug, samt mere dynamiske energiafgifter El Det er ikke mindst den forventede udbygning med vindmøller, der nødvendiggør omlægning af energisystemet. El produceret på vindmøller i Aalborg Kommune udgør 17 % af elforbruget (2007), inklusiv Aalborg Portland, og denne andel forventes i 2030 at være øget til ca. 60 %. Eksklusiv Aalborg Portland forventes el fra vindmøller i 2030 at udgøre omkring 75 % af det samlede elforbrug. I takt med at en stigende andel af elproduktionen kommer fra vindkraft, vil der blive behov for alternativ anvendelse af denne for at undgå eksport af el til beskedne priser. Intelligente målere vil fremover gøre det muligt for elforbrugerne at ændre deres forbrug til tidspunkter med stort udbud af el og dermed lave priser, således at den billige el kan bruges til vaskemaskinen, varme via varmepumpen, eller til opladning af elbilen. Et intelligent elnet, der muliggør tovejs-kommunikation mellem produktionsanlæg og forbrugere, et såkaldt SmartGrid, er en grundlæggende forudsætning, hvis samfundet skal frigøre sig fra fossile brændsler. Fjernvarme Fjernvarme er en meget væsentlig del af fremtidens energisystem. Ikke mindst fordi fjernvarme tilfører energisystemet en fleksibilitet, der gør det muligt at anvende en bred vifte af energikilder og konverteringsanlæg. 21

22 Fjernvarme udgjorde i % af den samlede varmeforsyning i Aalborg Kommune. Denne andel forventes at stige til 86 % i Varmepumper Varmepumper til såvel individuel, kollektiv som industriel opvarmning kombineret med varmelagre kan medvirke til at udjævne en stor varierende elproduktion fra vindmøller. Store varmepumpeanlæg i forbindelse med fjernvarmeanlæg vil umiddelbart være lettest at anvende som regulerkraftanlæg, men også mindre individuelle varmepumpeanlæg forventes på sigt at kunne bidrage til regulering af elforbruget. Det kræver imidlertid, at de nødvendige varmelagrings- og fjernreguleringsmuligheder er til stede. Det vil ligeledes kræve en mere fleksibel afgiftspolitik, der gør det mere attraktivt at anvende el til eksempelvis varmepumper på tidspunkter med stort udbud af el. Transport Elbiler er en mulig løsning på at skabe bedre balance mellem produktion og forbrug af vedvarende energi, hvis en del af den el, der produceres på vindmøller anvendes til opladning af elbiler. Hidtil er transportsektoren ikke blevet betragtet som en del af energisystemet. En stigende anvendelse af el og biomasse som drivmidler til transport, understreger imidlertid behovet for, at transportsektoren fremover betragtes som en del af energisystemet. En mere bæredygtig transportsektor vil ikke alene kræve mere energieffektive løsninger, men også en øget anvendelse af lokale vedvarende energiressourcer, hvormed transport bliver en del af energisystemet. El forventes primært anvendt i forbindelse med personbiler. Her er udviklingen af elbiler og hybridbiler inde i en hastig udvikling, og flere bilmodeller ventes introduceret på markedet i de kommende år. Der mangler imidlertid fortsat et afgørende gennembrud inden for batteriteknologien, inden elbiler udgør et realistisk alternativ til benzin- og dieselbiler. I første omgang forventes der derfor primært at blive tale om et øget antal af de såkaldte plugin-hybridbiler, der kan oplades fra elnettet, samt elbiler til bykørsel. På sigt forventes el endvidere anvendt til tog og letbaner, samt til hybrid-bybusser. I forbindelse med energistrategien frem til 2030 forventes omkring 30 % af benzin- og dieselforbruget til personbiltransport således erstattet af el i I en overgangsperiode forventes en stigende andel af biomassen anvendt til fremstilling af bioetanol og bioolie, som skal anvendes til tilsætning til benzin og diesel. Herudover forventes en del af bustransporten og lastvogntransporten omstillet til biogas. På langt sigt forventes biomasse sammen med brint i en eller anden form at dække hovedparten af energiforbruget til lastbiler, busser og fly. I forbindelse med energistrategien frem til 2030 forventes omkring 30 % af de lokale biomasseressourcer anvendt til transportformål. En stigende anvendelse af el og biogas til transportformål vil især i byerne kunne bidrage til en forbedring af sundheden som følge af en mindsket partikelforurening. Biomasse Øget anvendelse af biomasse fra landbrug, skovbrug og organisk affald fra industri og husholdninger er en af de grundlæggende forudsætninger for en fossilfri energiforsyning. Et stigende behov for biomasse i forbindelse med omlægning til en fossilfri energiforsyning vil samtidig øge afhængigheden mellem energisektoren, skovbrug og ikke mindst landbrug, når efterspørgslen efter biomasse overstiger den mængde, der i dag anses som 22

23 restprodukter. På langt sigt er det derfor ikke usandsynligt, at en del af landbrugsproduktionen skal omlægges til energiafgrøder. For at opretholde den nuværende fødevareproduktion vil dette medføre en omlægning af en del af den nuværende animalske produktion til en større vegetabilsk produktion for derved at øge energieffektiviteten i fødevaresektoren. Omkring 15 % af energiforbruget i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland, inklusiv transport, blev i 2007 dækket af lokale biomasseressourcer. I 2030 forventes denne andel at udgøre omkring 30 %. Fremover forventes biomasse til energiformål primært anvendt til produktion af biobrændstof og kraftvarmeproduktion, så vidt mulig i kombination med produktion af fødevarer, foder og/eller gødning. På længere sigt forventes en stigende andel endvidere anvendt i den kemiske industri. I forbindelse med biomasse til energiformål er det vigtigt at balancere biomasseproduktionen med fødevareproduktion og hensynet til det organiske kredsløb, herunder fosfor- og kvælstofkredsløb i jorden. Anvendelse af biomasse til afbrænding, i eksempelvis brændeovne og fastbrændselsfyr, forventes fremover reduceret til et minimum, da det bliver nødvendigt at anvende den størst mulige andel af biomassen til biobrændstoffer og kraftvarmeproduktion. Den reducerede anvendelse af biomasse i individuelle fastbrændselsfyr og brændeovne vil samtidig medføre en reduceret luftforurening i form af partikler mv. Biogas I dag udnyttes omkring 5 % af husdyrgødningen i Aalborg Kommune til fremstilling af biogas på anlæg beliggende i henholdsvis Ferslev og Vaarst. I 2030 forventes 78 % af husdyrgødningen anvendt til biogas, svarende til omkring 410 TJ. Udnyttelse af husdyrgødning til biogasproduktion er ikke alene med til at reducere udledningen af drivhusgasser, fordi biogassen fortrænger fossilt brændstof, men også fordi udnyttelsen af husdyrgødningen til biogas medfører, at der ledes mindre metan ud i atmosfæren i forbindelse med landbrugets håndtering og oplagring. Den reducerede udledning af metan i forbindelse med oplagring medfører næsten lige så stor en reduktion i udledningen af drivhusgasser som ved at anvende biogas til fortrængning af fossilt brændstof. Ved den efterfølgende anvendelse som gødning på markerne medvirker den afgassede husdyrgødning endvidere til, at udledningen af lattergas reduceres. Nye biogasanlæg bør placeres dels i forhold til biomassepotentialet og dels i forhold til afsætningsmuligheder og eller distribution af biogassen. Placeringsmuligheder for store centrale biogasanlæg forventes udpeget i forbindelse med et kommende tillæg til kommuneplanen. Biogassen forventes som udgangspunkt anvendt i kraftvarmeanlæg, distribueret via gasnet og anvendt i transportsektoren. Aalborg Forsyning, Kloak A/S omdanner i dag en stor del af spildevandsslammet til biogas. Køling Energibehovet til køling er øget betydeligt i de senere år. Det gælder ikke mindst større bygninger som indkøbscentre, kontorbygninger, hoteller og hospitaler. Fjernkøling kan i nogle tilfælde være et alternativ til mere energiforbrugende individuelle anlæg. Fjernkøling er som udgangspunkt ikke en mulighed for kommunalt ejede selskaber, da det i øjeblikket ikke er lovligt for kommunerne at garantere for lån til kommunale selskaber, der driver fjernkøling. 23

24 En stor del af kølebehovet i bygninger kan i stedet med fordel baseres på solenergi, idet solenergien ofte vil være til stede på de varme sommerdage, hvor behovet for køling er størst El El er en højværdig energiform, der kan anvendes til stort set alle energiformål. Det er derfor vigtigt, at el i alle henseender anvendes på den mest energieffektive måde. El vil formentlig blive en mere fremherskende energibærer i fremtiden, idet el i stigende grad vil erstatte fossile brændsler til flere formål, eksempelvis inden for transportsektoren. Da en stigende andel af elektriciteten i fremtiden forventes at blive produceret på bl.a. vindkraftanlæg, bliver en af de store udfordringer fremover at få balanceret elproduktionen og elforbruget på alle tider af døgnet året rundt. Dette kan ske med forskellige reguleringsenheder bl.a. i form af en mere intelligent og fleksibel styring af produktion og forbrug, herunder bedre lagringsmuligheder og flere alternative forbrugsmuligheder, der kan til- og frakobles automatisk i forhold til elproduktion og -pris. El udgør allerede i dag en stor del af energiforsyningen i Aalborg Kommune. I 2007 udgjorde el således 36 % af den samlede energiforsyning. I 2030 forventes el at udgøre 38 % af den samlede energiforsyning. Denne andel vil dog afhænge meget af den fremtidige anvendelse af varmepumper og elbiler og i sidstnævnte tilfælde, hvor stor en andel af transportsektorens energiforbrug, der vil blive erstattet af el. I det følgende beskrives dels de anlæg der indgår i den nuværende elforsyning, dels de anlæg, der forventes at indgå i elforsyningen frem til Nordjyllandsværket Nordjyllandsværket, der ejes af Vattenfall, udgør en af de store centrale enheder i det danske elsystem. Kraftvarmeværkets blok 3 er et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Hovedparten af elproduktionen leveres til det danske elnet eller eksporteres til nabolande, idet værket producerer langt mere el, end der er behov for i Aalborg Kommune. Vattenfall har planer om i de kommende år at etablere et anlæg til tilsatsfyring af flis på blok 3. Idriftsættelse af dette anlæg ventes at ske medio Flisandelen forventes i første omgang at udgøre omkring 20 %, men forventes i 2016 øget til 40 %. Reno-Nord Affaldsforbrændingsanlæget på I/S Reno-Nord er et kraftvarmeanlæg. Den årlige elproduktion fra Reno-Nord var i GWh. Elproduktionen forventes i 2030 at være 106 GWh. En stor del af affaldet er bionedbrydeligt affald (ca. 60 % i 2007 og 70 % i 2030), der betragtes som ikke-fossil brændsel og dermed som CO 2 -neutral. Decentrale kraftvarmeværker I 2007 var der i alt 11 decentrale kraftvarmeværker i Aalborg Kommune, der tilsammen producerede omkring 65 GWh el, svarende til ca. 6 % af den samlede elleverance. Heraf var ca. 9 GWh el produceret på basis af lokale biomasseressourcer. En del af de 11 værker forventes fremover i højere grad benyttet til regulerkraftværker, mens andre alene vil levere fjernvarme. I 2030 forventes omkring 19 GWh el produceret på decentrale værker. Ud over ovennævnte 11 værker findes der endvidere andre mindre elproducerende anlæg i Aalborg Kommune. 24