Flygtninge på AMU-kurser bliver tabt i oversættelsen

Transkript

1 19. marts 17 ARTIKEL Af Mikkel Ballegaard Pedersen & Rasmus Brygger Flygtninge på AMU-kurser bliver tabt i oversættelsen AMU-kurser er en fast del af Integrationsgrunduddannelsen, men AMU-centrene udbyder ikke kurser på sprog, som flygtninge kan forstå. AMU-konsulent peger på, at det kan blive en stopklods for integrationen. Hvordan oversætter man `hammer til arabisk? Eller får forklaret arbejdsrutinen i et supermarked, når man hverken taler dansk eller engelsk? Det kan blive en stopklods for flygtninge i den nye Integrationsgrunduddannelse, som i løbet af deres forløb skal igennem uddannelse. En ny rundspørge foretaget af Agenda, som 49 AMU-centre har besvaret, viser nemlig, at 63 procent af AMU-centrene ikke udbyder eller typiske modersmål hos flygtninge. Dermed kan den sproglige barriere også blive barrieren for at komme ind på arbejdsmarkedet. Især hvis et certifikat fra et AMU-kursus er et krav for at være på en arbejdsplads. Det fortæller Sonja Jensen, konsulent ved AMU-Vest i Esbjerg. Hvis en virksomhed gerne vil ansætte en person i IGU, og personen skal have et certifikat for at måtte arbejde, så nytter det ikke at vente to-tre år, før vedkommende kan begå sig på dansk, siger Sonja Jensen. Integrationsgrunduddannelsen er en del af trepartsaftalen, som blev indgået i foråret 16. Ordningen har til formål at få flere flygtninge ind på arbejdsmarkedet, og blev igangsat juli 16. Et IGU-forløb bringer flygtninge to år på en arbejdsplads, hvoraf uger skal bruges på uddannelse. Det er her, AMU-centrene kommer ind i billedet.

2 Udbyder I AMU-? 8 6 Nej, vi udbyder kun AMU-kurser på dansk Ja, vi udbyder 1-25 procent af vores Ja, vi udbyder 26-5 procent af vores Ja, vi udbyder procent af vores Ja, vi udbyder 76-1 procent af vores kurser på engelsk Sproget skal ikke være en stopklods Sonja Jensen fra AMU-Vest mener, at det lave udbud af kurser på flygtninges modersmål er en udfordring for flygtninges vej til et arbejde. Hun fortæller, at stadig flere flygtninge og kommuner efterspørger kurser med en tolk. Rigtig mange er interesserede i kurser på andre sprog end dansk. AMU-systemet har en tradition for tosprogede kursister, men der er også en række udfordringer ved brugen af tolk, siger Sonja Jensen, og fortsætter: Vi mangler undervisningsmateriale på de modersmål, som flygtningene typisk har, siger Sonja Jensen, der mener, at manglende danskkundskaber ikke skal være en hindring for at tage et AMU-kursus. Proaktive AMU-centre skaber flere kurser for IGU-erne Når det gælder om at få IGU-flygtninge gennem et AMU-kursus, er det afgørende, at AMU-centrene selv tager kontakt til jobcentrene. Agendas rundspørge viser, at kun en tredjedel af AMU-centrene er blevet kontaktet af et jobcenter for at lave et samarbejde om Integrationsgrunduddannelsen. Til gengæld har nogle AMU-centre selv taget initiativ til et samarbejde med et jobcenter, selvom de ikke er blevet kontaktet. Og dét initiativ kan betale sig: Af de AMU-udbydere, som selv har taget kontakt til et jobcenter, har knap fire ud af fem senere haft flygtninge igennem AMU-kurser. Kontakten mellem AMU-centrene og jobcentrene er altafgørende, fortæller Olaf Rye, vicedirektør ved Rybners Kursuscenter i Esbjerg. Olaf Rye mener, at AMU-centrene selv spiller en vigtig rolle for at gøre Integrationsgrunduddannelsen til en succes. De forløb, som vi har haft, var ikke opstået, hvis ikke vi havde haft den personlige kontakt med jobcenteret, uddyber Olaf Rye, der selv har haft 8 flygtninge igennem AMU-kurser.

3 Er I blevet kontaktet af jobcentre i området for at etablere et samarbejde om Integrationsgrunduddannelsen? 3 1 Ja Nej Nej, men vi har selv taget kontakt Fagpakker på dansk i stedet for undervisning på engelsk En af udfordringerne ved AMU-kurser på andre sprog er, at det er kommunerne, som skal bevillige en tolk til flygtninge. Det er ikke altid, at denne bevilling bliver givet. Men der er AMU-centre, som forsøger at løse den sproglige barriere. På AMU-Fyn vil man fremadrettet lave særlige forløb på dansk, hvor flygtninge modtager undervisning i ord og begreber, som bliver brugt i de enkelte brancher og fag. Det fortæller Finn Ravn uddannelseschef ved AMU-Fyn, som indtil nu har haft cirka 5 flygtninge på et AMU-kursus. Det, vi gør for at imødekomme kravene, er at oprette danskrettede AMU-kurser. Det vil sige, at vi bruger en stor del af tiden på at terpe det fagtekniske sprog. For eksempel hvad de enkelte redskaber hedder, siger Finn Ravn. Fagpakkerne skal henvende sig til alle IGU-flygtninge på Fyn, og oprettes i første omgang indenfor transport-, industri-, bygge- og anlæg og restaurationsbranchen. Det er, ifølge Finn Ravn, disse brancher, hvor der er en stor efterspørgsel på forløb. AMU-Fyn er et af de centre, som har haft flest IGU-flygtninge igennem kurser. I januar og februar 17 er der blevet oprettet dobbelt så mange IGU-forløb, som der hidtil havde været. Hvorvidt udbuddet af AMU-kurser bliver større, er dog usikkert. I rundspørgen svarer over 8 procent af AMU-centrene, at de ikke har planer om at oprette kurser på typiske modersmål til flygtninge i 17. Andre resultater fra rundspørgen:

4 Planlægger I AMU-kurser til afholdelse i 17 på mindst ét af de typiske modersmål for flygtningene, f.eks. arabisk? 8 6 Vi har allerede AMU-kurser på et eller flere typiske modersmål Vi planlægger at udbyde ( flere) AMU kurser på modersmål i 17 Nej, det planlægger vi ikke Er I tilstrækkeligt informeret om Integrationsgrunduddannelsen for flygtninge til at kunne vejlede virksomheder, jobcentre og flygtninge om tilrettelæggelsen af AMU-kurser? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

5 Sådan har vi gjort Resultaterne i artiklen stammer fra en rundspørge blandt landets AMU-udbydere foretaget af Agenda i januar og februar 17. I alt 69 AMU-udbydere har modtaget spørgeskemaet. Af disse har 49 svaret, hvilket giver en svarprocent på 71 procent. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 179 København V / T: / E: agenda@da.dk