Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne."

Transkript

1 AF ole bennike, naja mikkelsen og rene forsberg Tobias Ø RESUMÉ I vore dage, hvor satellitter kredser omkring Jorden, kunne man tro at hver en afkrog er kortlagt i detalje. Derfor var det højst overraskende, da en tysk forsker i 1998 fortalte, at han havde opdaget en hidtil ukendt ø i nordøst Grønland. Øen er senere blevet navngivet Tobias Ø, eller på grønlandsk Tuppiap Qeqertaa. Øen ligger ca. 80 km ud for yderkysten, på nordlig bredde, og den er omkring 2 km lang og 1,5 km bred. Det meste af øen er dækket af en iskappe som er op til 34 m tyk, og kun en lille del af øen er isfri. De eneste planter der indtil videre er fundet på øen er tre arter mosser. Fatamorgana-øer I polarforskningens historie er der en del eksempler på, at der er rapporteret om observationer af nye øer eller nyt land, hvor senere kortlægning har vist, at der kun findes hav. For eksempel er formodede landområder blevet set nord for Grønland, nord for Canada og nord for Alaska. Nogle af disse observationer kan formentlig tilskrives de såkaldte is-øer, som er store, flade isbjerge. Is-øer er almindelige omkring Antarktis, men i Polhavet blev de først erkendt efter anden verdenskrig. Den første blev opdaget af det amerikanske flyvevåben i 1946, og den fik navnet T-1. Den tredje is-ø der blev opdaget fik navnet T-3, og den blev i perioden 1952 til 1954 anvendt som base for en stor videnskabelig station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne. Ole Bennike er informationsmedarbejder ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Er uddannet som geolog/ biolog, og har i en årrække forsket i den geologiske, biologiske og klimatiske udvikling under de sidste årmillioner. Feltarbejde i Grønland, Nordvesteuropa, Uganda, Azorerne, Tristan da Cunha og Antarktis. Tildelt Københavns Universitets guldmedalje og den Schibbye ske præmie. Naja Mikkelsen er maringeolog ved GEUS og har i mange år arbejdet i Grønland for at studere klimaændringerne i arktis. I de seneste år har hun udforsket klimaændringerne fra havisen i det arktiske ocean, og hun deltog også i Galathea-3 ekspeditionen. Naja Mikkelsen har mange års erfaring med arktisk forskning, og i 2006 blev hun udnævnt til videnskabelig rådgiver for EU-kommissionen. Rene Forsberg er leder af afdelingen for Geodynamik ved Institut for Rumforskning og teknologi under DTU. Uddannet som geodæt, og arbejder blandt andet med præcise højdemålinger fra satellitter, kortlægning af havis-udbredelse i Polhavet og monitering af Indlandsisen. 18 Tidsskriftet Grønland 1/2009

2 Udfor den allernordligste del af Nordøstgrønland er landområder blevet rapporteret flere gange. Den 2. maj 1907 mente tre af Danmark-Ekspeditionens medlemmer således, at de så et landområde ved N, i retning mod Svalbard. De forsøgte at nå det, men havisen var for ujævn, og de måtte opgive. Den 16. august 1933 mente Lauge Koch og to andre folk at de så bjerge mellem Grønland og Svalbard fra et fly, men sigtbarheden var for ringe til at de kunne være sikre. I december 1937 udsendte medlemmer af en russisk ekspedition, som drev af sted på en isflage, en meddelelse om at de havde observeret land i samme område. Denne meddelelse førte til, at Lauge Koch overtalte den danske stat til at indkøbe et fly, som havde tilstrækkelig aktionsradius til at flyve fra Svalbard til Grønland og retur, og i maj måned 1938 gennemførtes fire overflyvninger af området. Denne gang var sigtbarheden god, men der blev ikke observeret noget land i området. Til gengæld lykkedes det Koch at kortlægge store områder af indlandet i Nordgrønland. De rapporterede øer eller landområder, som senere har vist sig ikke at eksistere, kaldes ofte fatamorgana-øer eller fatamorgana-land i polar-litteraturen. De første observationer I foråret 1998 fortalte den tyske oceanograf Gereon Budeus fra Alfred Wegener Instituttet i Bremenhaven, at han i 1993 ca. 80 km udfor kysten af Grønland havde opdaget, hvad han beskrev som en 30 m høj is-bakke, Det skal bemærkes, at landområdet ligger flere hundrede kilometer syd for de formodede landområder, som blev rapporteret mellem 1907 og Budeus besøgte området under et togt med det tyske forskningsskib Polarstern i maj 1993, hvor han landede med en helikopter på is-bakken, og indsamlede en 3 meter lang iskerne. Temperaturen i bunden af hullet var 15 grader celcius. Positionen for landingsstedet blev bestemt med helikopterens GPS (Global Positioning System). Næste besøg fandt sted som en overflyvning i september 1997 og på denne årstid var sneen i området smeltet. Fra helikopteren blev der set et område med hvad der syntes at være flere holme og småøer. Slædekusken Tobias Budeus observationer vakte interesse i Danmark, fordi opdagelsen kunne få konsekvenser for den økonomiske 200 sømil grænse rundt om Grønland, og for grænsedragningen mellem Grønland og Norge. Martin Tobias Ø Kort over Grønland med beliggenheden af Tobias Ø angivet. (Copyright Kort & Matrikelstyrelsen/Simon Ekholm) Tidsskriftet Grønland 1/

3 500 m V meter V N N GPS målinger 2001 GPS målinger 2003 Kort over Tobias Ø. Afstanden mellem højdekurverne er 5 m. Ghisler, som var direktør for den geologiske undersøgelse, foreslog at navngive hvad der formodedes at være en gruppe af små øer Tobias Øer. Senere er navnet Tuppiap Qeqertaa blevet autoriseret af det Grønlandske Stednavneudvalg, men på dansk anvendes ofte det uofficielle navn Tobias Ø, ligesom Tobias Island ses i engelsk-sproget litteratur. Tobias Gabrielsen var medlem af Danmark Ekspeditionen fra 1906 til Tre grønlændere deltog i ekspeditionen som hundeslædekørere og jægere. Den mest berømte er Jørgen Brønlund, som omkom under ekspeditionen. Inden han lagde sig til at dø skrev han en gribende afsked på sidste side i sin dagbog, herunder kunde ikke videre af forfrosninger i Fødderne, og af mørket. Brønlund havde under uhyre strabadser kæmpet sig frem til et depot, hvor han regnede med at hans lig og medbragte kortskitser ville blive fundet. Tobias deltog ikke i den fatale slæderejse, i stedet var han en del af det såkaldte slædehold 2, som nåede længst mod nord. Dette hold vendte tilbage til skibet i god behold, Oversigt over iskappen som dækker det meste af Tobias Ø. Det ses at iskappen er hjerteformet. Fotografiet er taget fra øst, fra en helikopter. (Foto: Tommy Pedersen) 20 Tidsskriftet Grønland 1/2009

4 Den 28. april 2001 landede for først gang et grønlandsk fly på Tobias Ø. I forbindelse med opholdet på øen blev der foretaget en række geologiske og geofysiske undersøgelser samtidig med at de danske og grønlandske flag for første gang blev hejst over øen. På billedet ses geodæt Rene Forsberg, geolog Naja Mikkelsen, landinspektør Jan Adelhard Kristensen og geodæt Kristian Keller i tåge foran det lille fly. (Foto: Naja Mikkelsen) hvilket i meget høj grad skyldes Tobias store evner som slædekusk. På tilbagevejen måtte de passere et fjeld, hvor der kun var en smal skrånende hylde af sne og is mellem det stejle fjeld og det åbne hav. Det lykkedes Tobias at få hundeslæderne sikkert forbi denne vanskelige passage. Næste forår var han med til at finde liget af Brønlund. Den tredje grønlænder der deltog i Danmark Ekspeditionen var Hendrik Olsen. Han vendte også velbeholdent tilbage, men forsvandt senere under mystiske omstændigheder under Knud Rasmussens 2. Thule Ekspedition i På grund af deres død under store ekspeditioner blev Jørgen og Hendrik berømte, mens Tobias kom til at stå i skyggen af de andre to grønlændere. Han levede videre i mange år og døde under en slæderejse i Vestgrønland som en temmelig gammel mand i Han deltog i flere andre ekspeditioner, herunder i en af Lauge Koch ledet ekspedition fra 1926 til I april 1927 udforskede han Tobias Dal, som blev opkaldt efter ham. Også Tobias Gletscher i det nordlige Østgrønland er opkaldt efter Tobias. Tobias Ø besøgt 1999 I sommeren 1998 var det planen at besøge Tobias Ø med helikopter fra en baselejr i Grønland. Desværre var det meste af sommeren præget af dårligt vejr, og programmet blev forsinket. Da et forsøg omsider kunne gennemføres den 20. august, måtte helikopteren vende om på grund af tåge omkring øen. I 1999 var Polarstern igen i regionen, og ombord var den danske glaciolog Ole Olesen, som landede på Tobias Ø den 28. juli. Olesen rapporterede seks mere eller mindre spredte grupper af små isfrie øer eller holme, vest for en iskappe. Der blev foretaget en landing Tidsskriftet Grønland 1/

5 Oversigt over den nordlige del af Tobias Ø med holme nord for iskappen. (Foto: Tommy Pedersen) med helikopter på den største ø, som var omkring 75 m lang og 25 m bred. Overfladen bestod af grus med afrundede sten, som målte op til 30 cm i diameter. Gruset var skubbet sammen i små toppe eller rygge, som nåede op til omkring 1 meter over vandet. Stenene lå i en vandmættet matrix af sand og ler. Overfladen var ekstremt ustabil, og da helikopteren begyndte at synke ned i jorden blev det hurtigt nødvendigt at lette igen. Et par prøver af sten og muslingeskaller blev indsamlede. Senere besøg og udvikling I år 2000 forsøgte inspektionsskibe fra den danske flåde ved to lejligheder at nå Tobias Ø, men begge forsøg slog fejl. Men den 28. april 2001 fløj et lille Twin Otter fly fra Station Nord mod Tobias Ø og fandt øen trods dårlige forhold med tåge og white out. Flyet, som var udstyret med ski, blev sat sikkert om end ret hårdt ned i den dybe sne på toppen af iskappen. Ombord var en gruppe forskere, der under besøget foretog en række geologiske og geofysiske undersøgelser, hvorunder det bl.a. blev slået fast, at der kun var tale om én ø ikke en gruppe øer og den eksakte position af øen blev bestemt. Endvidere blev det det danske og det grønlandske flag hejst. I 2001 og 2002 blev der indsamlet og analyseret geofysiske data fra satellitter og fly. Resultaterne viste, at iskappen er op til 34 m høj og øen er 2 km lang. De indsamlede data tydede desuden på, at der skulle findes en gruppe små øer sydøst for Tobias Ø. 22 Tidsskriftet Grønland 1/2009

6 I sensommeren 2003 var der ekstremt lidt havis udfor Nordøstgrønland. Den 9. september var inspektionsskibet Triton i stand til at sejle hen i nærheden af Tobias Ø, og en helikopter fra skiber landede to gange på øen. To dage senere var skibet tilbage nær Tobias Ø, og der blev foretaget landgang på Tobias Ø fra en gummibåd (fig. 6). Tre prøver af sand og grus og en prøve af mosser blev indsamlet nord for iskappen. Desuden blev der bygget en varde, hvori der blev deponeret en lille beretning, en liste over besætningsmedlemmerne, lidt nødproviant og en flaske spiritus. Under dette togt viste det sig, at de små øer som der var fundet indicier for sydøst for Tobias Ø, ikke eksisterer. Men vanddybden er kun m, så isbjerge kan nemt gå på grund. Sådanne strandede isbjerge kan forveksles med øer på basis af geofysiske data. Den 22. august 2008 var det så blevet inspektionsskibet Vædderens tur til at besøge egnen ved Tobias Ø. Det lykkedes at lande på øen med helikopter og udlægge en ny vardeberetning. Derimod lykkedes det grundet dårlig sigtbarhed ikke at flyve nye flag ind til øen, og det viste sig, at flagstangen fra 2003 var knækket. Isforholdene tillod heller ikke, at både kunne sejle ind til øen. Den 20. februar 2006 underskrev repræsentanter fra Grønland, Danmark og Norge en aftale om grænsedragningen i havet mellem Grønland og Svalbard. Opdagelsen af Tobias Ø betød at Grønlands havområde blev udvidet med 885 kvadratkilometer. Og endelig skal det nævnes, at det grønlandske postvæsen den 1. oktober 2007 udsendte et frimærke med Tobias Ø som motiv. Iskappen Olesen observerede distinkte lag af firn (sammenpresset sne) i den sydlige del af iskappen, hvor der findes en lille stejlvæg. Iskappens beliggenhed ved havniveau er ikke usædvanligt, det samme ses enkelte andre steder i Grønland, i Svalbard og især i Franz Josef Land nord for Rusland. Mosser Øen virker nærmest steril, men i 2003 blev der tilfældigvis fundet enkelte mosser. En prøve indsamlet i 2003 indeholdt tre arter: Rød horntand (Ceratodon purpureus), klokkehætte (Encalypta spathulata) og bryum (Bryum sp.). Rød horntand dominerede fuldstændig prøven, mens der kun var et enkelt skud af klokkehætte og enkelte skud af bryum. Disse mosser er almindelige og udbredte i de isfrie dele af Grønland, men rød horntand er dog sjælden længst mod nord. Alle arter er pionérplanter, det vil sige at de hurtigt kan indfinde sig i et jomfrueligt område, for eksempel et område som er blevet blotlagt hvor isen er smeltet væk. Mosserne er også kendte for at kunne vokse i ustabil jordbund som er udsat for jordflydning. Rød horntand er kendt for at kunne optræde som et ukrudt, der vokser i miljøer som hyppigt er udsat for forstyrrelse. Denne art er vidt udbredt i tempererede, arktiske og antarktiske dele af verden. Marine skaller Som nævnt blev der indsamlet nogle muslingeskaller i Skallerne var hele og de repræsenterer to arter, nemlig hulemusling (Hiatella arcrtica) og ellipseformet astartemusling (Astarte elliptica). Hulemusling er en af mest almindelige arter af muslinger i hævede marine aflejringer i regionen, hvorimod ellipseformet astartemusling er sjælden, og mest findes ved yderkysten. Der findes ingen data om områdets nuværende fauna af marine muslinger, men begge arter er kendt fra sydligere dele af Nordøstgrønland og fra Peary Land i Nordgrønland. De lever begge på relativt lave vanddybder, typisk omkring 10 til 20 m. En skal af hver art er blevet daterede ved kulstof-14 metoden, og resultatet var 1400 år og 1300 år før nu. På grund af landhævningen i Grønland, som er en følge af at Indlandisen er skrumpet markant efter seneste istids ophør, er det ganske almindeligt at finde skaller af marine muslinger på land. Men de fleste skaller er mellem og 6000 år gamle, og det er Tidsskriftet Grønland 1/

7 Detalje af overfladen på Tobias Ø den 9. september Der ses en række rygge af sten, grus og sand. (Foto: Tommy Pedersen) sjældent, at man finder så unge skaller på land. De fleste unge skaller er fundet på steder, hvor gletscherne har skubbet havaflejringer med skaller op, men dette er ikke tilfældet på Tobias Ø. Måske er der foregået en unormal landhævning på Tobias Ø igennem det sidste årtusinder, men det er nok mere sandsynligt, at skallerne er blevet skrabet op af havbunden af havis eller et isbjerg, og derefter skubbet op på land i forbindelse med isskruninger, som formentlig også dannede de tidligere omtalte rygge af grus. Som nævnt blev der indsamlet nogle prøver af sand og grus i 2003, og disse prøver indeholdt også fragmenter af marine skaller. Nogle af skallerne var skarpkantede, men de fleste var afrundede. Der var både fragmenter af muslingeskaller, rurer, søpindsvin og kalkrør af en art børsteorm. Muslingerne lever nedgravet i sediment under havbunden, mens de andre arter lever hårdt underlag på havbunden, for eksempel på sten eller klippestykker. Rurer er repræsenterede med to arter, stor rur (Balanus balanus) og lavvandsrur (Balanus balanoides). Lavvandsrur træffes i Østgrønland kun helt mod syd, mens det er mere usikkert, hvor langt nordpå stor rur lever. Den lever dog næppe så langt mod nord som Tobias Ø i dag. På det tidspunkt hvor disse rurer levede ved Tobias Ø må vandets temperatur have været væsentlig højere end i dag. Det er muligt, at rurerne levede i området for omkring to til tre millioner år si- 24 Tidsskriftet Grønland 1/2009

8 den. Inden for dette tidsrum var der en varmeperiode, hvorfra vi har fundet aflejringer flere steder i Nordøstgrønland. Det er dog også muligt, at dyreresterne stammer fra den seneste mellemistid, for omkring år siden. Denne periode var ligeledes kendetegnet ved høje vandtemperaturer, og aflejringer fra dette tidsrum er fundet i de centrale dele af Nordøstgrønland. Afsluttende bemærkninger Hvis man plotter beliggenheden af Tobias Ø på dybdekortet over regionen ses det, at øen ligger på et sted hvor vanddybden skulle være mellem 100 og 200 meter. Dette viser, ikke så overraskende, at nøjagtigheden af kortet er stærkt begrænset. Ikke langt borte er der dog vist vanddybder på mindre end 20 m. Det kan synes ejendommeligt, at Tobias Ø først blev opdaget i Men øen er lille og indtil for få år siden var den dækket af sne og is året rundt, ligesom den var omgivet af havis året rundt. Desuden præges området af hyppig tåge og skyer. Og endelig ligger den i et område som kun sjældent besøges. I forbindelse med at det er blevet varmere og varmere i løbet af de sidste årtier, er havisen i regionen skrumpet, og i 2003 var havet omkring øen stort set isfrit, formentlig for første gang i nyere tid. Tidsskriftet Grønland 1/

ROAR CHRISTIANSEN Box 348, 3900 Nuuk/Godthåb Telefon +299321393 Fax +299322393 www.galleri.gl e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl

ROAR CHRISTIANSEN Box 348, 3900 Nuuk/Godthåb Telefon +299321393 Fax +299322393 www.galleri.gl e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl INHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab Kraemer Hus, L. E. Bruunsvej 10 2929 Charlottenlund Telefon 39 63 57 33 Giro 6 40 34 76 Fax 39 63 55 43 E-mail dgs@groenlandselskab.dk www.groenlandselskab.dk

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

»Activ«i Danmark ekspeditionens kølvand

»Activ«i Danmark ekspeditionens kølvand AF naja mikkelsen»activ«i Danmark ekspeditionens kølvand I juni 1906 sejlede træskibet»danmark«mod NØ Grønland, hvor skibet de følgende to år var base for Danmark Ekspeditionen. Målet for ekspeditionen

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne

Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne 1879: Knud fødes i Jakobshavn i Nordgrønland. 1891: Knud tager til Danmark for at gå i skole. 1900: Knud får job som journalist på Kristelig

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Livet på den arktiske havbund

Livet på den arktiske havbund k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 9 3 Livet på den arktiske havbund Dyr og planter på bunden af nordøstgrønlandske fjorde lever i mørke gennem syv vintermåneder ved en temperatur, der aldrig når over

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

FN s havretskonventionens A76:

FN s havretskonventionens A76: FN s havretskonventionens A76: Mulighed for krav ud over 200 sømil i Polhavet Hvilke datatyper skal indsamles og hvordan? Ved Seniorrådgiver Christian Marcussen, GEUS Kontinentalsokkelprojektets indsatsområder

Læs mere

Storytelling motiv til en kommune

Storytelling motiv til en kommune Storytelling motiv til en kommune Mit navn er Vitus. Jeg er opkaldt efter den berømte søfarer og opdagelsesrejsende Vitus Bering, som blev født i Horsens. Det var i 1681. Vitus Bering lod sig hverve til

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08

I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08 I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08 Tre danske museer, Ringkøbing, Odder og Gilleleje, har sammen med Grønlands Landsmuseum, Arktisk Institut og Kaptajn Alf Trolles Legat valgt at markere Danmark-Ekspeditionens

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2016

Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Mindre is både til lands og til vands Årets rapport er den fjerde siden Polarportalen blev lanceret, og vi har valgt at indlede med at se lidt på tendenserne i de forandringer,

Læs mere

Dengang det hele begyndte

Dengang det hele begyndte TEKST HENRIK OLSEN ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL FOTO SØREN SOLKÆR STARBIRD Dengang det hele begyndte De er flere milliarder år gamle. De skubbede livet på Jorden i gang. Uden dem var drivhuseffekten løbet

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

8-dags rundrejse i Sydgrønland

8-dags rundrejse i Sydgrønland 8-dags rundrejse i Sydgrønland Indhold... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad:... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq - Qassiarsuk.... 5 Dag 2. Byen Narsaq og Qaleralik-lejren...

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3. Klimaændringer i fortid og nutid

G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3. Klimaændringer i fortid og nutid 2011 G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3 Klimaændringer i fortid og nutid Klimaændringer i fortid og nutid Ole Bennike... Geolog, GEUS obe@geus.dk Klimaet har altid ændret sig, men i dag er der grund

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER.

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Part of The Royal & Sun Alliance Insurance Group plc. SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Skibsteknisk Selskab 17.01.2011 NORDVESTPASSAGEN 2 NORDØSTPASSAGEN 3 FARE FORBUNDET MED SEJLADS I ARKTIS ARKTISK IS: Der

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Inspektionsskibet TRITON til ankers ved Daneborg

Inspektionsskibet TRITON til ankers ved Daneborg TRITONs Nyhedsbrev Nr. 8 uge 36 Afgang Reykjavik Inspektionsskibet TRITON til ankers ved Daneborg Triton afgik fra Reykjavik planmæssigt den 28. august. Med om bord havde vi Chef GLK Kontreadmiral Uffe

Læs mere

Den pythagoræiske læresætning

Den pythagoræiske læresætning Den pythagoræiske læresætning 1. Udfyld skemaet herunder dvs. find den manglende hypotenuse ved a 2 + b 2 = c 2 : 1 20 21 2 12 35 3 28 45 4 56 33 5 119 120 6 168 95 7 52 165 8 207 224 9 315 572 10 627

Læs mere

VI SÆLGER SPRINGSTOF HELE ÅRET

VI SÆLGER SPRINGSTOF HELE ÅRET FREDAG DEN 28. MARTS 2014 Temamagasin Udeliv Eventyret er alle steder For en Erik B. Jørgensen begynder eventyret, når han åbner døren. Det har ført ham mange steder hen, men mest til Grønland. Side12

Læs mere

TEMANUMMER. Iskappen der forsvandt og genopstod

TEMANUMMER. Iskappen der forsvandt og genopstod N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Iskappen der forsvandt og genopstod N R. 2 S E P T E M B E R 1 9 9 8 F Æ L L E S N O R D I S K I N D S A T S - T Æ T P Å V E R D E N S T O P Fælles nordisk

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472 Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU

Læs mere

Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer

Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer AF Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer RESUMÉ Godthåbsfjorden giver rig mulighed for at studere de påvirkninger, som ændringer i klima

Læs mere