Kære deltagere, kære nordiske gæster. Jeg vil gerne starte med at byde jer hjerteligt velkommen til Grønland.

Transkript

1 Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen Tale til fagpolitisk ligestillingsseminar i Ilulissat 2. sept det talte ord gælder Kære deltagere, kære nordiske gæster Jeg vil gerne starte med at byde jer hjerteligt velkommen til Grønland. Jeg har set frem til dagens seminar, og jeg er glad for, at Grønland er vært, fordi jeg som socialminister med ligestilling som ansvarsområde i Grønlands regering (Naalakkersuisut), har en klar ambition om at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd i Grønland. Derfor vil jeg gerne takke Nordisk Ministerråd og Danmarks formandskab for at have taget initiativ til dette seminar. 29. juli 2010 Sagsnr Dok.nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) in@nanoq.gl Vestnorden er i dag en integreret del af Norden og det nordiske samarbejde. Men samtidig er Vestnorden en speciel del af det nordiske landskab i form af vores små befolkninger, de store afstande, det barske klima og vores afhængighed af naturen. Vi har måttet udnytte naturens og vores egne ressourcer helt og fuldt for at skabe livsbetingelser i vores del af verden. På samme måde handler ligestilling i dag om at skabe rammerne for, at de menneskelige ressourcer i vores samfund kan folde sig ud og skabe værdi, så vi er rustet til at gå fremtiden i møde i en globaliseret verden. I det vestnordiske landskab er Grønland en historie for sig selv. Vi er et inuitfolk bosat i Nordamerika med et sprog og en kultur, der ikke ligner nordisk sprog og kultur. Vores stammefæller er inuit i Canada, Alaska og Rusland, og vi ser os selv som en del af de oprindelige folks fællesskab. Men samtidig er vi tæt knyttet til Norden - i dag bor der ikke kun mange danskere i Grønland, men også mange færinger og islændinge (foruden en masse andre nationaliteter). Vores kulturelle og historiske bånd til Vestnorden og Nor- 1/10

2 den som helhed er tætte og levende, og vi er stolte over at være en del af det nordiske fællesskab. Om Grønland Det er positivt, at dagens seminar sætter fokus på de særlige forhold, der gør sig gældende i Vestnorden, for forudsætningerne er ofte anderledes her. Samtidig er Vestnorden en broget størrelse og ligesom det gælder for ligestillingsdebatten, må vi have øje for såvel lighederne som forskellene. Derfor vil jeg kort skitsere nogle grønlandske samfundsforhold, der er centrale, hvis man vil forstå den grønlandske kultur og mentalitet. Som I sikkert ved, er Grønland verdens største ø, men det siger egentlig ikke så meget. Hvis man derimod siger, at der fra den sydligste by, Nanortalik, til den nordligste by, Qaanaaq, er lige så langt som fra København til Syditalien, får man et bedre billede af dimensionerne. En stor del af Grønland er arktisk område, og det betyder, at vi bor spredt i små, isolerede samfund meget langt fra hinanden. Det påvirker alle samfundsanliggender i Grønland og udfordrer bl.a. udbredelsen af ligestillingsdebatten til de små byer og bygder på kysten, hvor meget afhænger af enkelte ildsjæle. Ligesom det øvrige Vestnorden har Grønland tidligere været en dansk koloni. Men i modsætning til Island og Færøerne blev inuit i Grønland mødt af en fremmedartet kultur med helt andre normer og værdisæt. Desuden skete forandringerne i Grønland meget hurtigt og ikke som en afspejling af den mentale og kulturelle situation i samfundet. Der er ingen tvivl om, at Grønland blev løbet over ende af det forrige århundredes hurtige modernisering. Der skete et sammenbrud i de sociale værdier og mønstre i samfundet, og det førte til en fremmedgjorthed og et tab af identitet, der stadig præger vores samfund i dag. En del af befolkningen klarede ikke omstillingen til det moderne, og flugten fra virkeligheden oplever vi bl.a. i form af et udbredt alkoholmisbrug og høje selvmordstal blandt unge mænd. 2/10

3 Men når det er sagt, er det heldigvis sådan, at langt de fleste grønlændere har omstillet sig fint til den nye virkelighed og ser det positive i det nye. De rejser ud i verden, de tager uddannelse og de bidrager til samfundet på arbejdsmarkedet, i foreningslivet, i familielivet osv. Især den unge generation gider ikke længere den skam- og skyldfølelse, som danskere og grønlændere har slæbt rundt på siden kolonitiden. De møder verden med åbenhed, nysgerrighed og selvværd, og det er vigtigt for et lille samfund som vores, for vi kan ikke udvikle os og deltage på den globale scene, hvis vi lukker os om os selv. Selvstyre og ligestilling I Grønland har vi nok debatteret ligestilling mere ivrigt end i mange andre lande. Men ligestillingsdebatten i Grønland har mest handlet om ligestilling for det grønlandske folk og oprindelige folks rettigheder, og det har overskygget andre vigtige samfundsanliggender bl.a. spørgsmål om kvinders rettigheder. Ligestilling mellem kvinder og mænd har dog været en del af samfundsdebatten med jævne mellemrum. Bl.a. i Hans Lynges skuespil Ernivoq arnamik (Hun har født et pigebarn) fra 1985, der er baseret på et ældre skuespil. Det handler om en pige, der bliver opdraget som en dreng, fordi familien ingen sønner har og tematiserer den kønsrolledebat, der begyndte at dukke op i samfundet om kvinders muligheder for at bidrage på lige fod med mænd. I dag står vi med bedre forudsætninger for at fremme ligestillingsdebatten. Den 21. juni 2009 sagde et stort flertal i Grønland ja til selvstyre, og det er mit håb, at det også var et stort ja til at se fremad. I dag er det grønlandske folk anerkendt efter international lov, grønlandsk er det officielle sprog i Grønland, og selvstyreaftalen indebærer, at Grønland i fremtiden kan blive en selvstændig nation. Dog er det fortsat sådan, at de danske bloktilskud repræsenterer en væsentlig del af vores økonomi, og hvis vi vil opnå fuld selvstændighed, er det nødvendigt, at vi skaber en selvbærende økonomi. Her kan vi med fordel skele til inter- 3/10

4 nationale analyser, der fremhæver graden af ligestilling i et samfund som en central vækstindikator bl.a. i UNDP s Human Development Index. Men egentlig siger det sig selv, at vi styrker vores forudsætninger for at skabe et velfungerende og velstillet samfund, hvis kvinder og mænd bidrager på lige fod. Derfor må vi skabe rammerne for, at det kan ske bl.a. gennem kønsbalancerede barselsordninger, gode børnepasningsmuligheder, lige muligheder, lige indflydelse og lige løn. For mig er det et mål at gøre ligestilling til en integreret del af samfundsdebatten i Grønland; ikke kun fordi ligestilling handler om nogle grundlæggende værdier for mit eget parti, Inuit Ataqatigiit - nemlig lige rettigheder og lige muligheder - men også fordi det kan betale sig. FN s tidligere generalsekretær, Kofi Annan har sagt det skarpt og præcist: Gender equality is more than a goal in itself. It is a precondition for meeting the challenge of reducing poverty, promoting sustainable development and building good governance. Jeg er helt enig, og jeg er glad for, at vi i Norden har nogle visionære samarbejdspartnere på ligestillingsområdet, der kan bidrage til at løfte ligestillingsindsatsen her i Grønland med mange års viden og erfaring. Vi har brug for ny viden, og vi har behov for nogle konkrete værkstøjer til at komme i gang. Med selvstyret vil Grønland ikke trække sig væk fra Danmark og vores nordiske naboer tværtimod er jeg overbevist om, at vi vil rykke tættere på i kraft af vores nye anerkendelse som en ligeværdig samarbejdspartner. Vestnorden bør som de øvrige nordiske lande være på forkant med ligestillingen, og det opnår vi bedst ved at samarbejde. Det er inspirerende at se, hvordan Færøerne med det tværpolitiske forum, Demokratia, har opnået at engagere flere kvinder i politik, og hvordan Island som international frontløber har for- 4/10

5 mået at gøre ligestilling til en central værdi i samfundet. Det er gode fortællinger, som vi i vores egen form kan genfortælle her i Grønland. Ligestilling i Grønland Ligestilling mellem kvinder og mænd er et relativt nyt politisk område i Grønland. Godt nok nedsatte vi et ligestillingsudvalg i 1985, der i 1998 blev erstattet med Grønlands Ligestillingsråd, og vi tiltrådte sammen med Danmark CEDAWkonventionen i Men det var først i 2003, at Landstinget (Inatsisartut) vedtog loven om ligestilling mellem kvinder og mænd; altså for cirka 7 år siden. Derfor er der forskel på, hvad det betyder, når man siger ligestilling i København, og når man siger ligestilling i Kangerlussuaq - men grundlæggende drejer det sig om det samme. I Naalakkersuisut har vi nogle klare mål med ligestillingen i Grønland. Kvinder og mænd skal have lige rettigheder og lige muligheder, og vi skal nedbryde de barrierer, der forhindrer kvinder og mænd i at leve det liv, de ønsker. Som en følge heraf er forskellighed en integreret del af vores lighedsprincip. Vores vision er et samfund, hvor vi kan leve som kvinder og mænd, og hvor køn ikke sætter rammerne for de forventninger, omverdenen har til os. Vi er nået et stykke af vejen, men vi er ikke halvt i mål. For at sige det lige ud, så har vi ikke ligestilling mellem kvinder og mænd i Grønland i dag. For hvis vi har det, hvordan kan det så være, at kvinders gennemsnitsløn er væsentligt lavere end mænds, selvom der er flest kvinder, der tager uddannelse? Hvorfor er kun ca. 16 procent af toplederne i vores vigtigste virksomheder kvinder? Hvorfor er kun en tredjedel af medlemmerne i vores parlament (Inatsisartut) kvinder? Og hvad er årsagen til, at et stort antal kvinder hver dag bliver udsat for fysisk og psykisk vold? Det er fordi, vi ikke har ligestilling mellem kvinder og mænd. Årsagerne er komplekse, og der er ingen nemme løsninger. Men det er givet, at der må konkret handling til, for ligestilling kommer ikke af sig selv. 5/10

6 Kvinder og ledelse For nylig har vi i Grønland haft en debat om kvinders rolle på arbejdsmarkedet, hvor en af mine politiske kollegaer muntrede sig med at sammenligne kønskvoter i bestyrelser med kvoter på fisk. Det illustrerer meget godt, at der er nogle mure, der skal væltes, før vi kan komme fremad med ligestillingsdebatten. Grønlandske kvinder matcher fuldt ud mændenes uddannelsesniveau, men de har ikke samme erfaring som mændene, som altid har domineret toppen af erhvervslivet. Jeg mener, det er vigtigt at give kvinder mulighed for at opnå den samme erfaring og prøve at nedbryde nogle af de mekanismer, der gør, at mænd vælger mænd, akademikere vælger akademikere osv. I Naalakkersuisut er vi enige om, at vi bedst skaber et socialt bæredygtigt samfund, når magten er fordelt lige mellem kønnene. Det er blandt andet derfor, vi har dannet en regering, hvor der er en lige fordeling af kvinder og mænd. På kort sigt vil vi arbejde for, at der kommer flere kvinder i de selvstyreejede virksomheders bestyrelser, og på langt sigt er det vores mål, at der skal være en nogenlunde lige kønsfordeling på samfundets øverste poster. Det handler ikke om, at det er synd for kvinderne. Det handler om, at det vil komme vores samfund til gavn. Talrige undersøgelser har vist, at bestyrelser med lige dele kvinder og mænd som regel fungerer bedre, fordi der er færre konflikter, og fordi der bliver etableret et større spænd mellem værdier og argumenter. Det er gavnligt i forhold til strategiske beslutninger, og det kan ofte spores positivt på bundlinjen. Det betyder naturligvis ikke, at vi skal have inkompetente kvinder i bestyrelserne, ligesom vi ikke skal have inkompetente mænd i bestyrelserne. Det betyder heller ikke, at vi skal have flere mandlige kvinder. Vi skal se styrken ved begge køn. Kvinder og kompetencer udelukker ikke hinanden - og det har de fleste heldigvis forstået. 6/10

7 Ligestilling med et socialpolitisk ansigt (vold mod kvinder) Kvindelige ledere kan være forbilleder for andre kvinder og skabe tro på, at man kan komme til tops i samfundet, selvom man er kvinde. Men vi skal passe på, at ligestillingsdebatten ikke kommer til at foregå i et ekkorum, hvor eliten diskuterer ligestilling for eliten. For mig er det vigtigt, at ligestillingsdebatten i Grønland har et socialpolitisk ansigt. Tal indikerer at procent af grønlandske kvinder har været udsat for vold eller grove trusler, og man skal være en meget stærk kvinde, hvis man skal klare både at leve i et voldeligt forhold og samtidig klare sig godt på arbejdsmarkedet eller vigtigere endnu: Skabe et godt liv for sig selv og sine børn. For Naalakkersuisut har det høj prioritet at bekæmpe volden i vores samfund, fordi de skadelige virkninger koster os dyrt både menneskeligt og økonomisk. Derfor har vi blandt andet afholdt en national konference om vold i nære relationer i 2009, ligesom tværfaglige arbejdsgrupper har udarbejdet gode anbefalinger til en kommende national strategi. Heldigvis er vores samfund i dag bedre rustet til at hjælpe ofre for vold end tidligere, og vi kan glæde os over, at vi på relativt få år har vundet styrken til at tale og samtale om de problemer, der gør livet tungt for alt for mange. Det er vigtigt, når vi skal have vendt den destruktive adfærd til konstruktive måder at tale om forskelligheder og uoverensstemmelser. Den største udfordring bliver at lære samtale frem for vold, men det er den vej, vi skal, for samtale skaber tillid og forståelse - vold avler kun mistillid og frygt. Mænd og ligestilling Vi ved i dag, at volden har mange ansigter og finder sted i alle sociale lag. I den forbindelse må vi ikke glemme, at mænd også bliver udsat for vold. Det handler måske oftere om psykisk vold, men det gør ikke volden mindre alvorlig, for psykisk vold kan være mindst lige så skadelig som fysisk vold - og mænd har ofte sværere ved at bede om hjælp til at bearbejde de traumer, som volden fører med sig. Vold mod mænd er et af de tabuer, vi endnu ikke har brudt med. 7/10

8 Hvis vi skal gøre ligestilling til et fællesprojekt for mænd og kvinder, er det vigtigt, at vi også har øje for de problemstillinger, der er særlige for mænd. Her er det positivt, at Grønland er med i det nordiske projekt Finanskrisen og det kønsopdelte arbejdsmarked, der sætter fokus på mænd. I en globaliseret verden med finanskrise og klimaforandringer må vi forholde os til, at grønlandske mænd er i klemme, fordi de er beskæftiget i konjunkturfølsomme erhverv som fx fiskeri. Det nordiske projekt skal vise, hvordan det kønsopdelte arbejdsmarked begrænser ligestillingen og komme med best practice - eksempler på, hvordan vi kan nedbryde kønsbestemte syn på kvinde- og mandefag, så flere mænd fx uddanner sig og søger arbejde i sundheds- og omsorgssektoren, hvor der er mangel på personale. Fangerkultur og turisme En særlig problematik i Grønland er fangerne, der er hårdt ramt af klimaforandringer og faldende indtægter. Ved COP 15 i København fortalte den canadiske forsker, Malin Jennings, om, hvordan fangerne i Thule som hun har rejst sammen med siden 2004 lever tæt på klimaforandringerne, og hvordan havisens forsvinden og det internationale boykot af sælskind har tvunget fangerne og deres familier i knæ. Den nuværende generation af fangere er måske den sidste, der kan leve som traditionelle fangere. Økonomisk er fangererhvervet langt fra det vigtigste erhverv i dagens Grønland, men fangeren har alligevel en særlig status i Grønland, der kan sammenlignes lidt med den amerikanske cowboy; altså et kulturelt symbol, der fortæller noget om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Feminister vil måske indvende, at storfangeren er et patriarkalsk symbol, og det er nok også rigtigt - men mændene skal vel have lov til at beholde nogle af deres domæner og i øvrigt har vi også nogle få men dygtige kvindelige fangere i Grønland. 8/10

9 En af de dem er Johanne Beck fra Grønlands Ligestillingsråd, der kender fangerkulturen som sin egen lomme. Hun er i dag guide på ture omkring Kangerlussuaq og Sisimiut, hvor turister kan opleve det bedste af Grønland med midnatssol, hundeslædeture, hvalsafari osv. Turisme er et af de erhverv, der tiltrækker både kvinder og mænd, og måske kan turismen medvirke til at bevare nogle af vores kulturelle traditioner. Hvis I skulle få lyst til at besøge Grønland en anden gang, vil jeg gerne anbefale en rejse med en fanger ud i den grønlandske natur. Børn og unge Som socialminister i Grønland er det min klare hovedprioritet at forbedre forholdene for vores børn og unge, og her kan ligestilling også bidrage positivt. I dag får mange børn i Grønland stadig en opdragelse, der involverer vores traditionelle levevis. Det er vigtigt, at vi bevarer de gode sider af vores kultur og identitet ved at fortælle børnene vores historier og tage dem med på jagt, sejlture osv. Men børneopdragelsen må også følge med udviklingen, og det kan på sigt have menneskelige konsekvenser, når drenge bliver opdraget ud fra traditionelle forestillinger, men bliver mødt af et forandret samfund. Små drenge, der ikke kender til pligter eller grænser, kan få problemer med at leve op til krav i skolen og lege med andre børn. Vi ved i dag, at mange grønlandske drenge har dårlig trivsel, og at drengene ikke klarer sig så godt som pigerne i skolen og uddannelsessystemet. Her kan Islands erfaringer med ligestilling i skolerne måske inspirere os? I hvert fald er jeg glad for, at børnene også bliver husket på seminaret i dag. Afslutning Debatten om ligestilling i Grønland har i mange år været præget af retorik og symbolpolitik mere end målrettet strategi og handling. Det må vi lave om på, og derfor er jeg blandt andet spændt på at høre Kira Appel fra Danmarks formandskab fortælle om nogle af de strategier, der har været med til at fremme lige- 9/10

10 stillingen. Desuden glæder jeg mig til at se nærmere på de konkrete best practice-anbefalinger, der kommer fra vores workshops på seminaret i dag. Det er vigtigt, at vi i højere grad begynder at tænke ligestilling ind i samfundsdebatten i Grønland. En af mine politiske kollegaer havde på den seneste samling i Inatsisartut et punkt på dagsordenen, hvor hun spurgte til, om et kommende ALCOA-smelteværk i Maniitsoq vil skabe risiko for prostitution i byen, når hundredvis af tilkaldte arbejdere vil komme dertil? På samme måde kan vi spørge, hvad det vil betyde for grønlandske kvinder, hvis nye trawlere og olieplatforme kommer til at holde mændene væk fra familierne i månedsvis. For at være på forkant, må vi forholde os til spørgsmål af den art, fordi de drejer sig om en ændring af livssituationen ikke kun for en halvdel af befolkningen, men for hele vores samfund. 2. juni 2009 fik Grønland en ny regering (Naalakkersuisut), og samtidig overtog Inuit Ataqatigiit positionen som Grønlands største parti. Inuit Ataqatigiit betyder menneskeligt sammenhold, og i Naalakkersuisut er vi overbevist om, at vi må involvere alle gode kræfter i vores samfund både kvinder og mænd hvis vi skal sikre en god og tryg fremtid for det grønlandske folk. Qujanaq 10/10