Portfolio mellem konstruktivisme og instruktivisme
|
|
- Svend Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Portfolio mellem konstruktivisme og instruktivisme Rasmus Ugilt Holten Jensen, cand.mag. Rasmus Ugilt er cand.mag. i Filosofi fra Aarhus Universitet. Han har været tilknyttet Center for Undervisningsudvikling siden efteråret 2005 i første omgang som praktikant. Siden hen i forbindelse med div. projekter, såsom konferencen Dialog i Undervisningen, der blev afholdt i foråret Hans nuværende forskning er orienteret imod spørgsmålet om potentialitet samt forholdet mellem æstetik og politik han har blandt andet holdt foredrag på London School of Economics med titlen»the Scandalous Autonomy of Art«. Denne artikel diskuterer forskellige mulige anvendelser af portfolio i undervisnings- og evalueringsøjemed. Den kritiserer den konstruktivistisk inspirerede forskning på området for at arbejde med for snævert fokus, og for at udelukke en mulig brug af portfolio, som kunne være frugtbar, selv om den ikke lever op til de konstruktivistiske idealer. Artiklen konkluderes med en skitse over forskellige måder hvorpå en sådan nonkonstruktivistisk brug kunne tage sig ud. 1 Indledning I denne artikel vil jeg diskutere anvendelsen af portfolio som undervisnings- og eksamensform samt den måde, hvorpå man i konstruktivistisk læringsteori anskuer en sådan anvendelse. Det interessante ved den konstruktivistiske tilgang til portfolio er, at den tenderer imod at tage ejerskab over portfolioformen. I megen konstruktivistisk litteratur på området fremstilles portfolio som noget, der udelukkende kan ses som et konstruktivistisk projekt. Dette ønsker jeg at argumentere imod i nærværende, ikke med den pointe at portfolio ikke med fordel kan anvendes i en læringssammenhæng, der er opbygget efter konstruktivistiske principper, men for at bryde den nære forbindelse mellem portfolio og konstruktivisme, og for derved at åbne op for en anvendelse af portfolio, hvor man arbejder med et andet didaktisk grundsyn. Det vil således være min pointe, at portfolio er et nyttigt redskab, som med fordel vil kunne bringes til anvendelse, også hvor undervisningsformen er struktureret efter et mere instruktivistisk 1 grundsyn. Desuden argumenterer jeg for det syn på portfolio, at der ikke er noget ved redskabet som sådan, der garanterer, at et bestemt læringsmiljø udspringer af dets anvendelse; at man indfører portfolio som eksamens- og undervisningsform garanterer altså ikke, at et godt konstruktivistisk læringsmiljø opstår. Det er brugen det kommer an på. 2 Hvad er portfolio? Portfolio som eksamensform har været kendt igennem længere tid især på såkaldte kreative uddannelser (kunstakademier, designskoler ol.). I udlandet har man eksperimenteret med at overføre denne eksamensform både til grundskolen og til andre højere uddannelser. Således søsatte man i Vermont i 1988 et statsomspændende forsøg med portfolio som eksamensform i grundskolen (se Koretz et. al.,»the Vermont Portfolio Assessment Program: Findings and Implications«1994), og flere andre steder har man lavet lignende eksperimenter. I Danmark indførtes portfolio som eksamensform pr. 1/ på Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet, og man diskuterer denne eksamensform i flere andre sammenhænge. En portfolio er ganske enkelt en mappe, der samler arbejder fra en person med et bestemt formål. Formålet vil typisk kunne inddeles i en af to kategorier: enten samles portfolioen alene for samleren selv, eller også samles den for at blive præsenteret for andre personer. I det øjeblik, der er tale om en eksamensportfolio, er det klart, at der er tale om en portfolio af den sidste type. Imidlertid er det i høj grad muligt at forestille sig en undervisningsportfolio, hvor det ikke er meningen, at den skal præsenteres til en eksamen. En sådan portfolio skulle da blot tjene det formål, at den studerende selv havde sine arbejder samlet på en overskuelig måde, hvilket gør det muligt at reflektere over og måske bedre 53
2 den forståelse, der er udtrykt ved indholdet i portfolioen. En sådan undervisningsportfolio kan sekundært med lethed suppleres af en eksamensportfolio, hvor bestemte arbejder fra undervisningsportfolioen udvælges og samles med præsentation og evaluering for øje. Med denne brede definition er det klart, at en del forbliver usagt omkring den konkrete implementering af portfolioredskabet. Der er endnu ikke sagt noget om hvilken form en portfolio kan eller bør have. Der er heller ikke sagt noget om, hvorledes portfolio anvendes, eller hvilke konsekvenser indførelsen af portfolio har. Denne åbenhed er væsentlig. Den bliver væsentligere endnu, når man dykker ned i forskningslitteraturen på området. dikotomier: (1) Formålet med at konstruere en portfolio kan være konstruktørens egen læring og udvikling i forbindelse med portfoliokonstruktionen, eller også kan portfolioen konstrueres med henblik på udvælgelse, evaluering eller lignende; (2) Portfoliokonstruktionen kan enten være obligatorisk eller frivillig. Ved at forbinde disse to dikotomier får man et skema over de mulige anvendelser af portfolio, som ser således ud (Smith, Tillema 2003, s. 628): selective (promotion, certification) Dossier reflective portfolio Portfolio mellem konstruktivisme og instruktivisme, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 2, Konstruktivistisk orienteret forskning i portfolio I de senere årtier har man i forskellig litteratur om uddannelse, pædagogik, didaktik, læring osv. kunnet bevidne en overvældende konstruktivistisk bølge. Flere steder taler man om behovet for et paradigmeskifte i den måde, man i praksis tænker om læring (Madsen, 2002, s. 5; Lorentsen, 2002, s. 7; Andersen, 2005, s.10). Forestillingen om nødvendigheden af et sådant paradigmeskifte træder tydeligt i karakter i den konstruktivistisk inspirerede forskning på portfolioområdet. I den konstruktivistiske litteratur (både den teoretiske og den, der tager udgangspunkt i diverse empiriske undersøgelser) ledsages en minimal definition af hvad en portfolio er (som den jeg giver ovenfor) ofte af mere bastante påstande om, hvorledes en portfolio bruges, og hvilke effekter en sådan brug har (eller bør have). Disse effekter er typisk, at den lærende involveres aktivt i egen læring, at den lærende bringes til at reflektere over læringen og læringsformen, eller at den lærende bringes til at deltage aktivt i evalueringen (se Chang 2001a, s. 144, 2001b, s. 435; Wade & Yarbrough, 1996, s. 63; Smith & Tillema, 2001, s. 183, 2003, s. 635). Man finder således ofte i litteraturen en antagelse om en forbindelse mellem anvendelsen af portfolio og aktiveringen af klassiske kontruktivistiske dyder. Om end der er ganske mange empiriske studier (se e.g., Chang 2001b; Koretz et al. 1994; Smith, Tillema 2001, 2003; Wade, Yarbrough 1996), der viser hvorledes portfolio med succes kan anvendes i en konstruktivistisk orienteret læringssammenhæng, så er der dog ingen logisk eller nødvendig forbindelse mellem portfolio og konstruktivisme. I særdeleshed synes det problematisk at forestille sig, at man som et direkte resultat af at indføre portfolio som eksamensform, umiddelbart skulle kunne få et velfungerende konstruktivistisk læringsmiljø. Et godt eksempel på empirisk og teoretisk forskning med et konstruktivistisk grundsyn, finder man hos Kari Smith og Harm Tillema. I deres»clarifying different types of portfolio use«(2003) inddeler de forskellige mulige anvendelser af portfolio i fire kategorier efter to Mandated use Fig. 1 Training portfolio Personal Development Portfolio Learning, developmental purpose Voluntary use Man kunne her foranlediges til at tro at voluntary/ mandatory-aksen beskriver en glidende overgang, hvor det ene yderpunkt er en portfolioform, der både er obligatorisk med hensyn til form og indhold, og på den måde, at konstruktionen af en portfolio er en obligatorisk del af forløbet. Det andet yderpunkt ville da være en portfolioform, hvor den lærende er frit stillet både med hensyn til om hun vil konstruere en portfolio eller ej og med hensyn til valg af form og indhold. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Skellet frivillig/obligatorisk er strengt dikotomisk: enten er portfoliokonstruktionen som sådan frivillig, eller også er portfoliokonstruktionen en obligatorisk del af et forløb. Dermed giver Smith og Tillema i deres beskrivelse af forskellige portfolioformer ikke plads til, at der kan sondres imellem forskellige frihedsgrader med hensyn til formen og indholdet af portfolioen. Dette skyldes at portfoliokonstruktion i deres optik på disse punkter principielt altid er fri. Med hensyn til hvad der kommer i den enkelte studerendes portfolio eller hvilken form den skal have, kan man således nok stille forskellige muligheder til rådighed, men såfremt der stilles eksplicitte krav til hvad en portfolio skal indeholde, begynder man at bevæge sig udenfor det område, Smith og Tillema forstår som egentlig anvendelse af portfolio. Dermed træder deres konstruktivistiske udgangspunkt med andre ord tydeligt i karakter. For hvis man gjorde det til en legitim anvendelse af portfolio, at underviseren stillede bestemte fordringer til hvad en portfolio skulle indeholde i forbindelse med et bestemt undervisningsforløb, da ville man hastigt fjerne sig fra det konstruktivistiske paradigme, og i stedet nærme sig en instruktivisme, hvor underviseren fastsætter hvad der skal læres og produceres. Smith og Tillema tager det konstruktivistiske udgangspunkt alvorligt ved 54
3 ganske enkelt ikke at inkludere en sådan anvendelse af portfolio i deres skema over de forskellige mulige portfolioformer. I deres optik er portfolio essentielt et konstruktivistisk redskab og intet andet end det. 4 Fænomenet washback og en mulig udnyttelse deraf Som nævnt argumenterer jeg her for en forståelse af portfolio, som ikke forpligter os til at acceptere den nære forbindelse mellem portfolio og konstruktivismen. Dette sker ikke med den konklusion at en konstruktivistisk anvendelse af portfolio er forfejlet. Målet for argumentationen er blot at gøre det klart, at portfolio bør ses som et redskab, der i sig selv hverken er konstruktivistisk, instruktivistisk eller noget tredje. Jeg ønsker endvidere at gøre det klart, at portfolio er et redskab, der besidder bestemte kvaliteter, som undervisere med fordel kan trække på, uanset om man arbejder ud fra en konstruktivistisk eller en instruktivistisk grundholdning. Disse kvaliteter finder man især udtrykt ved det fænomen, som Tim Caudery kalder washback (Caudery, 2002, s. 71). Washback bruges som en betegnelse for det forhold, at eksamensformen ofte kommer til at være af afgørende betydning for læringsformen også selvom undervisningsformen ikke er rettet ind efter det. Fænomenet genkendes let i forbindelse med universitetsundervisning. Hvis man anlægger et undervisningsforløb af to semestres varighed, som har det formål, at de studerende skal skaffe sig en bred og almen viden inden for det emneområde, som kurset omhandler, men samtidig anlægger eksamen som en afsluttende hjemmeopgave, hvor de studerende skal arbejde ud fra et af de gennemgåede delområder, så får man det resultat, at de studerende set over hele forløbet beskæftiger sig indgående med det ene emne, som de skriver om og kun meget overfladisk med de andre delområder. Washback kendes således som den indflydelse eksamensformen øver på den enkelte studerendes læring. I forbindelse med ovenstående tænkte eksempel kunne man forestille sig at hvert enkelt delområde i det store forløb blev afsluttet med en mindre prøve, som spillede ind i (eller udgjorde hele) den endelige bedømmelse. På den måde kan man benytte fænomenet washback til at få studerende til at lære på en måde, der er mere hensigtsmæssig for det pågældende emneområde, ved at indføre en bestemt eksamensform. John Biggs bruger begrebet alignment om denne positive udnyttelse af fænomenet washback:»a good teaching system aligns teaching method and assessment to the learning activities stated in the objectives, so that all aspects of this system act in accord to support appropriate learning«(biggs, 2003, s.11). På dette felt synes portfolio som undervisnings- og eksamensform at have en klar og tydelig styrke. Ved at man definerer portfolio på den minimale måde, som jeg gør ovenfor, kan anvendelsen af dette redskab blive til en effektiv måde at styre washback i en retning, som giver et stort læringsudbytte. Defineres portfolio derimod fra starten som et middel til at højne evnen til selv-refleksion og bevidsthed omkring egen læring hos den lærende (hvor prisværdige sådanne formål end måtte være), da bliver det et redskab med et noget snævrere anvendelighedsområde man står med. I henhold til ovennævnte eksempel er der for så vidt intet i vejen for, at en eksamensform, hvor den studerende til bestemte terminer afleverer foruddefinerede opgaver, som underkastes en samlet evaluering ved forløbets afslutning, kaldes for en portfolioeksamen. Og det på trods af, at der ikke synes at være megen fokus på feedback, bevidsthed om egen læring, refleksivitet og så videre i den forbindelse. Der er med andre ord tale om en noget instruktivistisk funderet anvendelse af portfolio som eksamensform. Jeg fremhæver to pointer i denne forbindelse. 1) En sådan anvendelse af portfolio er i høj grad mulig. 2) Set fra et punkt hvor definitionen af portfolio holdes minimal, som jeg gør det ovenfor, er der ikke noget principielt forkert i en sådan anvendelse. Set fra et konstruktivistisk synspunkt er anvendelsen amputeret og problematisk. Men et vigtigt element i nærværende er netop også at gøre op med den nære sammenknytning af portfolio og konstruktivistisk læringsteori. Dermed skal det ikke være sagt, at en anvendelse af portfolio, som har det formål at gøre den lærende mere bevidst om egen læring eller lignende, i denne optik pludselig bliver illegitim. Blot er det en væsentlig pointe her, at der da er tale om en bestemt form for anvendelse af et redskab, som også kan anvendes på en række andre måder. Der er med andre ord intet ved redskabet som sådan, der garanterer at brugen af det vil medføre, at et godt læringsmiljø (i konstruktivistisk forstand) opstår. Her finder vi endnu en grund til at gøre op med den nære sammenknytning af portfolio og konstruktivisme. Hvis portfolio forstås som et redskab, der grundlæggende er konstruktivistisk, så ligger den tanke let for, at man alene ved at indføre portfolio som eksamens- og undervisningsform kan frembringe og dyrke et konstruktivistisk læringsmiljø. Dette ville være en misforståelse af en art, hvor man forvekslede redskabet med arbejdet. Ganske som det ikke er hammeren der gør arbejdet med at slå sømmene i (men derimod tømreren), er det heller ikke portfolioen, der gør arbejdet med at få et konstruktivistisk læringsmiljø til at opstå, men derimod dem der bruger den (studerende og undervisere). Som med de fleste andre redskaber er det brugen, der bestemmer det udbytte, man får af portfolio. 5 Konklusion: Portfolio som middel til et mål Når det er sagt at portfolio bør forstås som et redskab, er det endvidere en vigtig pointe, at portfolio 55
4 Portfolio mellem konstruktivisme og instruktivisme, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 2, 2006 dermed aldrig kan (bør) blive et mål i sig selv, men derimod altid må forstås som et middel til at nå et mål. Judith Fueyo beskriver i sin artikel»»what Do You Really Care about Here?«: Portfolios as Rites of Passage«(1996) nogle af de problemer, der meget let kan opstå, når portfolio bliver til et mål i sig selv. Hun beskriver sine frustrationer over ikke på nogen måde at have mulighed for at sætte sig ind i, forstå og vurdere de enorme produktioner, portfolioer kan ende med at blive, når der ikke er faste rammer for portfoliokonstruktionen. Hun beskriver konstruktionsprocesser, som i sig selv måske har været interessante nok for konstruktøren, men som i sidste ende har været en kilde til frustration både for denne og for bedømmeren/underviseren, netop fordi hver enkelt portfolio ender med at lukke sig om sig selv. Portfolioen kommer således til repræsentere en verden i sig selv, der ikke kan bringes i forbindelse med noget andet. Dermed står den lærende med det frustrerende resultat at have brugt en mængde energi på at konstruere noget, som ikke rigtig synes at føre nogen vegne og underviseren/bedømmeren står med den uoverkommelige opgave at skulle sætte sig ind i og forstå de ofte voluminøse produktioner, som portfolioerne udgør. Fueyo beskriver hvorledes selve opbevaringen af portfolioerne ofte udgjorde et problem i sig selv: kasser og mapper med papir hobede sig op i stakke både på og i gangen uden for hendes kontor. Det er klart at overgangen til en elektronisk portfolioform måske ville kunne løse det logistiske problem i denne forbindelse, men dermed ville man stadigvæk stå med det hermeneutiske problem med at sætte sig ind i og forstå sådanne gigantiske produktioner. Den pointe man bør trække ud af Fueyos case er klar. Hvad der fordres er en bevidsthed om formålet med anvendelsen af portfolio i undervisningen. Med en sådan bevidsthed er det muligt at bringe portfolioredskabet til anvendelse på lige netop den måde, der passer bedst til den læringsgenstand, som gives for det enkelte forløb. Jeg nævner her tre mulige formål, som alle med fordel vil kunne forfølges ved hjælp af portfolioredskabet. 1) Tilegnelse af viden på en række klart definerede områder. Som det blev nævnt ovenfor, er det en helt igennem legitim (instruktivistisk) anvendelse af portfolio at give bestemte opgaver til de studerende, som skal besvares til bestemte tidspunkter i løbet af et undervisningsforløb, for at samle disse (i en portfolio) og give dem en samlet bedømmelse (evt. via udvælgelse af dele af materialet) til slut i forløbet. Hvor formålet med et forløb er, at de studerende skal indoptage så megen generel viden som muligt på forskellige delområder, der alle dækkes af forløbet, vil en sådan anvendelse af portfolio kunne virke glimrende. 2) Tilegnelse af bestemte kvalifikationer eller kompetencer. Hvor et undervisningsforløb er lagt an på, at de lærende skal tilegne sig nogle bestemte færdigheder, vil portfolio igen kunne bringes til anvendelse på en fornuftig måde. Her vil den enkelte studerende typisk skulle levere produkter, som afspejler de kompetencer, hun forventes at tilegne sig i forløbet, til portfolioen. I en sådan forbindelse vil det begynde at give mening, at de studerende har adgang til deres egen portfolio. For derved vil de kunne gennemgå de produkter, de tidligere har leveret, og derved få en bedre forståelse for deres egen produktion. De vil have mulighed for selv at identificere styrker og svagheder og dermed have mulighed for at træne de relevante områder. 2 Eksempelvis vil man i et sprogundervisningsforløb, hvor man sigter imod at hjælpe de studerende til at få en bedre udtale, med fordel kunne opbygge en elektronisk portfolio med optagelser af de studerende. Aflytning af disse optagelser og kommentering fra underviser og medstuderende vil derefter med fordel kunne integreres i undervisningen. 3) Opøvelse af refleksivitet omkring egne evner og kompetencer. Dette er et af de formål, man oftest støder på i litteraturen omkring portfolio. Og det er da også klart, at det er muligt at bringe portfolio til anvendelse på en måde, så de studerende hjælpes til at få en bedre forståelse for deres egen læring. Her vil det begynde at give mening at bede de studerende om selv at bedømme, hvad indholdet af deres egen portfolio skal være (hvilket i en optik, som vi eksempelvis finder hos Smith og Tillema, er en forudsætning for at vi kan tale om egentlig portfolio). Man kunne for eksempel få dem til at komme de produkter i portfolioen, som de selv synes giver den bedste afspejling af de kompetencer, som de har opnået igennem forløbet. Derudover kunne det kræves, at portfolioen også skulle indeholde en begrundelse for, hvorfor det netop var de produkter og ikke alle mulige andre den studerende valgte ud. Pointen med denne korte opstilling af forskellige mulige formål med anvendelsen af portfolio i undervisnings- og evalueringsøjemed er at gøre det klart, at de alle er mulige og legitime formål. De forskellige anvendelsesformer, jeg nævner her, giver endvidere et billede af, hvorledes portfolio kan anvendes på vidt forskellige måder. Portfolio kan ikke ses udelukkende som et middel til at gøre de studerende mere aktive i deres egen læring. Portfolio kan lige så vel anvendes i forbindelse med en undervisningsform, der (i høj grad) er forelæsningsbaseret. Dette betyder endvidere også, at man ikke må betragte portfolio som et vidundermiddel, man kan bringe i anvendelse med det resultat, at et godt konstruktivistisk læringsmiljø opstår af sig selv. Portfolio er et redskab, og som med alle andre redskaber er det i forbindelse med portfolio den konkrete anvendelse, der er udslagsgivende. Litteratur Andersen, Hanne Leth (2005), Eksamensformer: Valg med konsekvenser, i serien Arbejdspapirer fra Center for Undervisningsudvikling, Humanistisk Fakultet, Aarhus Universitet. Biggs, John (2003), Teaching for Quality learning at University, Open University Press, Buckingham and Philadelphia. 56
5 Caudery, Tim (2002),»Portfolios electronic or otherwise as a basis for assessment«, i Læreprocesser og IT. Virtuel portfolio i undervisningen, udgivet af IT Indsatsen ved Aalborg Universitet i samarbejde med Viborg Amt og FUIP Forsknings- og Udviklingscenter for IKT-pædagogik, Skive, s Chang, Chi-Cheng (2001a),»Construction and Evaluation of a Web-Based Learning Portfolio System: An Electronic Assessment Tool«, i Innovations in Education and Teaching International, Volume 38, Nomber 2/May 1, s Chang Chi-Cheng (2001b),»A study on the evaluation and effectiveness analysis of web-based learning portfolio (WBPL)«, i British Journal of Education Technology, Vol 38, no 4, s Fueyo Judtih (1996),»«What Do You Really Care about Here?«: Portfolios as Rites of Passage«, i Fogarty (ed.) (1996), Student Portfolios, A Collection of Articles, Skylight Training and Publishing inc., Arlington Heights, Illinois. Hertel, Frederik og Madsen, Svend (2002),»Indledning«, i Læreprocesser og IT. Virtuel portfolio i undervisningen, udgivet af IT Indsatsen ved Aalborg Universitet i samarbejde med Viborg Amt og FUIP Forsknings- og Udviklingscenter for IKTpædagogik, Skive, s. 5. Koretz, Daniel, Stecher, Brian, Klein, Stephen, and McCaffrey, Daniel (1994),»The Vermont Portfolio Assessment Program: Findings and Implications«, i Educational Measurement: Issues and Practice, Fall 1994, s Lorentsen, Annette (2002),»Om forandringen af læreprocesser og læremiljøer, når læringen er It-støttet«, i Læreprocesser og IT. Virtuel portfolio i undervisningen, udgivet af IT Indsatsen ved Aalborg Universitet i samarbejde med Viborg Amt og FUIP Forsknings- og Udviklingscenter for IKT-pædagogik, Skive, s Smith, Kari og Tillema, Harm (2001),»Long-term Influences af Portfolio on Professional Development«, i Scandinavian Journal of Educational Research, Vol. 45, no. 2, s Smith, Kari og Tillema, Harm (2003),»Clarifying different types of portfolio use«, i Assessment and Evaluation in Higher Education, Vol. 28, no. 6, Dec 2003, s Tillema, Harm og Smith, Kari (2000),»Learning from Portfolios: Differential use of Feedback in Portfolio Construction«, i Studies in Educational Evaluation 26, s Wade, Rahima, Yarbrough, Daniel (1996),»Portfolios: A tool for reflective thinking in teacher education?«, i Teaching and Teacher Education, Vol 12, No 1, s Noter 1 Jeg kommer i denne artikel ikke nærmere ind på forholdet mellem konstruktivisme og instruktivisme (positivisme). Dette til trods for, at jeg finder denne diskussion særdeles interessant og væsentlig. Der bør dog gives en definition af begreberne, som jeg benytter dem her. Instruktivisme forstås i nærværende som den teoretiske grundindstilling, der hævder, at den primære aktivitet i en undervisningssituation ligger hos underviseren. Modsat hævdes det i konstruktivismen, at den primære aktivitet bør ligge hos den lærende. 2 I første omgang er det kun sagt, at det er muligt for de studerende at gøre en sådan brug af portfolioen. Aktualiseringen af dette potentiale er ikke nogen direkte følge. Det vil i reglen kræve, at denne anvendelse af portfolioen integreres som en del af undervisningen (igen i den ovenstående definition), for at muligheden udnyttes til fulde. 57
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs merestudieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.
Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereAdjunktpædagogikum & KNUD. Camilla Rump
Adjunktpædagogikum & KNUD Camilla Rump God undervisning? Nævn et kriterium I finder afgørende for hvornår undervisning er god undervisning. Sum med din sidemand i 2 minutter. God undervisning mit bud Undervisning
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mere16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse
WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk
Læs mereNår feedback ikke er feedback - du får 10 af mig
Gør tanke til handling VIA University College Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Lis Montes de Oca, Socialrådgiveruddannelsen VIA Campus C LKHM@VIA.DK 1 Feedback projektet - Peer to Peer
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereStuderendes viden om og forståelse af begrebet plagiat
Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat Mikkel Willum Johansen Sektion for videnskabsteori, videnskabshistorie og videnskabsstudier Institut for Naturfagenes Didaktik Plagiering: Typer og
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereKursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015
Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs merePortfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt
Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/
Læs mereFjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Læs mereEvaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems
Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereHVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet
HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereEvaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?
Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 1 2 (på det. - I undervisningen gennemgås pensum - Betydning for god undervisning
Læs mereSammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?
Roskilde Universitet Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Seminar på Københavns Universitet den 24. november 2014 Signe Skov, UniPæd, RUC. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 1 Formål
Læs mereUdkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereLene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereLæringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund
Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh,
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Politisk Kommunikation Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereTVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING.
TVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING. INDHOLD Casepræsentation (LOB) Casearbejde i grupper Koblinger og muligheder Den gode tværfaglige
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereUndervisningsrum og læringsoplevelser
Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereProblembaseret læring som sin egen fagdidaktik
Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
BK3 Theory of natural al science e (NIB) Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Den internationale naturvidenskabelige bacheloruddannelse basic course English Der sker løbende opdatering
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereHvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?
Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereStudenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012
Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereOpfølgning på Læringsbarometer 2018
Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Indledning Svarprocent: 62 % for campusuddannelse og særligt tilrettelagt forløb 70% for NET-uddannelsen På Sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereSundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereEDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV
EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV AGENDA Kort præsentation Hvad er EDU IT? i et internationalt perspektiv og på AU Eksempler fra AU Mere EDU IT - hvad kræver det? KORT PRÆSENTATION Educational
Læs mereDISKURSEN OM DE UFAGLÆRTE
DISKURSEN OM DE UFAGLÆRTE Asterisk Live 7. oktober 2015 Kristina Mariager-Anderson DISKURSEN OM DE UFAGLÆRTE Problem: Ufaglærte og kortuddannede er i en sårbar situation på arbejdsmarkedet Årsag: bl.a.
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereFeedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk
Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereRetorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?
Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation
Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereTekstfeedbackspillet i brug
Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets
Læs mereActive Learning in Lectures
Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren
Læs mereOpsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater
Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereDET HUMANISTISKE FAKULTET :30 FAGBESKRIVELSE. Forandringskommunikation og ledelse i offentlige og private organisationer
DET HUMANISTISKE FAKULTET 12-01-2019 10:30 FAGBESKRIVELSE Forandringskommunikation og ledelse i offentlige og private organisationer Indholdsfortegnelse Fagnummer ECTS-point Fagtitel Antal undervisningstimer
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereUNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK
Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk
Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed Det er sprogligt selv hvor du ikke lægger mærke til det - En empirisk undersøgelse af de sproglige og faglige vanskeligheder hos farmaceutstuderende
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereUNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
Læs mereANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE
ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Pædagogisk faglighed og social forandring i et arbejdsrettet perspektiv Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Pædagogik kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende fra august 2016 og gælder for hold der er påbegyndt deres uddannelse inden 1. september 2016. Dvs. Bekendtgørelse nr. 832 af 13/08/2016 Professionshøjskolen
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 20 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014 Rettelserne er markeret med understregning. 14. Historisk formidling f. ksamen ændres
Læs mereKurset svarer til 5 ECTS hhv. 135 studenter-arbejds-timer fordelt på følgende aktiviteter:
Obligatorisk kursus: Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Virksomhedsstudier / Virksomhedsledelse kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret
Læs mere