Martin Bigum, Min egen kunst

Transkript

1 Martin Bigum, Min egen kunst I anledning af udstillingen Martin Bigum, Min egen kunst har Trapholt udarbejdet undervisningsforløb til folkeskolens mellemtrin og udskoling. Martin Bigum er en kunstner hvis store portefølje i høj grad egner sig til undervisningsbrug. Hans værker er eksplosive og relevante, og de formår at tale til os uanset om vi er 10 eller 50 år. Som et nyt tiltag er forløbene udformede som tretrinsraketter, med et før, under og efter besøget på museet. På den vis ønskes at sikre et sammenhængende og grundigt forløb, hvor eleverne får en dybere indsigt i det pågældende emne. Forløbet til mellemtrin omhandler tegneserier som litterær og kunstnerisk genre. Eleverne vil blive introduceret for forskellige arbejdsformer og tilgange til både tekst og billeder. Martin Bigum startede selv sin karriere som tegneserieskaber for satiremagasinet MAD, derfor ses der også tydelig indflydelse derfra i hans senere kunstneriske produktioner. Forløbets produkt er en tegneserie skabt af eleverne selv. Til udskolingen er emnet digte, ungdom og identitet valgt. Martin Bigum er en kunstner der favner bredt. Ud over malerier består hans store portefølje også af digte, video- og installationskunst. Eleverne skal arbejde med digte og malerier gennem forskellige metoder, både kreative og analytiske. Til slut skal eleverne skrive et digt inspireret af Martin Bigum m.fl. Omvisningen på Trapholt varer en time og kan bookes tirsdag til fredag mellem 9.00 og hos Katrine Stenum Mortensen, katmo@trapholt.dk eller på tlf Yderligere materiale til undervisningsbrug fremsendes ved booking af omvisning.

2 Inden besøget Martin Bigum Forløb om tegneserier Folkeskolens mellemtrin På klassen skal I snakke om hvad en tegneserie er for noget. Brug eventuelt medsendte arbejdsark og lad eleverne svare i grupper. Nogle af de spørgsmål det kan være relevant at arbejde med lyder: - Hvem læser tegneserier? - Hvilke slags tegneserier findes der? - Hvorfor læser man tegneserier? På museet Varighed: 1 time Det kan være en god ide at finde eksempler på forskellige slags tegneserier i bøger, blade eller aviser, så eleverne kan se dem. Eleverne får først en kort introduktion til Martin Bigum og hans billedunivers. Derefter følger vi op på de ting I har snakket om på klassen, og i fællesskab skal vi forsøge at sætte ord på de kvaliteter, tegningerne eller billederne i en tegneserie skal have. Sammen skal vi dernæst se på tre malerier og tale om, hvorvidt de opfylder nogle af de krav vi har stillet op for en tegneserie eller om vi kan finde nogle ligheder. Efter besøget Afslutningsvis får eleverne en opgave de skal løse i grupper. (aftal gerne hjemmefra hvordan grupperne skal laves) Eleverne skal i grupperne samle op på opgaven, de lavede på Trapholt. Sammen skal de derefter skabe deres egen tegneserie. Benyt evt. medsendte skabelon. Forløbet understøtter følgende Fælles Mål for folkeskolen Dansk: klasse Fortolkning: - Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Billedkunst: klasse Fremstilling: - Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lys og billede i formelle situationer Billedanalyse: - Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur og fagområder

3 Før besøget På museet Martin Bigum Forløb om digte, ungdom og identitet Folkeskolens udskoling Læs uddraget fra Martins Bigums Essay. Hvilke ting fremhæver han som værende betydningsfulde for sin egen ungdom? Lad derefter eleverne arbejde sammen i grupper om et moodboard, der illustrerer ungdommen i Danmark i dag. På Trapholt vil I høre et kort oplæg om Martin Bigum og udstillingen Min egen kunst. Efterfølgende skal eleverne fortsætte gruppearbejdet og undersøge et værk de selv vælger. Vi skal tale om Martin Bigums liv, malerstil, inspiration og betydning for den danske kunstscene. Efter besøget Læs og analysér Michael Strunges digt. Nogle spørgsmål at arbejde ud fra kunne være: - Hvad handler digtet om?/hvem handler digtet om? - Hvad vil Strunge gerne fortælle med sit digt? - Hvordan er hans skrivestil? Ud fra det arbejde eleverne har lavet i grupper, deres moodboard og valgte Martin Bigum værk, skal de skrive et digt. Digtet skal være inspireret af egen generations ungdom samt Martin Bigums værk. Ekstra: I kan også se en DR dokumentar om Martin Bigum: Kunstrazzia med Michael Jeppesen - på besøg i Martin Bigums atelier. Forløbet understøtter følgende Fælles Mål for folkeskolen Historie: Historiebrug: - Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid Dansk klasse: Læsning: - Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Fortolkning: - Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

4 Michael Strunge Skrigerne Fra digtsamlingen Rebel, 1980, s. 68 "DAGENE HAR FYLDT DIG MED TIMER AF RASENDE KEDSOMHED. FORÆLDRENE HAR FYLDT DIG MED TAM TRYGHED OG KLAMME KRAV. LÆRERNE HAR FYLDT DIN HJERNE MED FRASENDE FACTS. ARBEJDSGIVERNE HAR FYLDT DIT ANSIGT MED AFVISNINGER AF DIN SELVTILLID. AVISERNE HAR FYLDT DIN SJÆL MED FRYGT OG FREMTIDSTRUSLER. SELV ER DU LIGE FYLDT ATTEN OG HAR FYLDT DIG MED SPRUT OG STØJ. DU GÅR UD I GADENATTENS SØVNIGE DISTRAKTION OG ORDLØSE LYDE. DU GÅR NED MED DIG SELV I HÅNDEN MEN VIL OP IGEN DU VIL OP TIL STJERNERNE DE VIRKELIGE OG VIRKELIGHEDENS OG FORTÆLLE HVEM DU ER. DU ER EN REBEL. DU VIL FORHINDRE BILER - MEN DE KØRER VÆK. DU VIL SKRIGE I BILKA - MEN REKLAMESPEAKEREN OVERDØVER DIG. DU VIL SPYTTE I GLISTRUPS FJÆS - MEN DU SER HAM KUN I FJERNSYNET. DU STÅR MIDT PÅ GADEN OG SKRIGER OM VERDEN. MEN DET ER NAT OG ALLE SOVER:"

5 Martin Bigum Passioneret trods. Malerier fra den almene hukommelses mørke Uddrag af Essay bragt i Weekendavisen nr august 2010 Fra jeg var 15 til 21 år (dvs. fra ) søgte jeg efter kunst med dybde, jeg var kunstner in spe og hungrede efter åndelig føde og eksistentielle spørgsmål. Når jeg så rundt på den danske samtidskunst, var der intet der kickstartede mig. Ikke de store årlige kunstnersammenslutninger, eller forårs eller efterårsudstillinger, på Charlottenborg eller Den Frie. Ikke startfirsernes Unge Vilde, som lynhurtigt havde tabt både pusten og punken. Ikke 68 erne, som enten syntes at køre en lidt for lækker, ufarlig, stil af, på de kommercielle gallerier, hvis de da ikke lavede knald tørre, semi politiske skulpturer til det offentlige rum. Man vidste at Per Kirkeby havde gang i et unikt vingefang i udlandet, og at Kurt Trampedach måske var Geniet på Bjerget, dernede i baskerlandet, men de gav ikke mig det punch, som jeg havde brug for, ud fra min generations præmisser. Der var intet i Danmark jeg personligt kunne bruge til at få luftet ud i kunstens muligheder, og sat gang i nye visioner. Indtil jeg som 19 årig, i 1986, trådte ind i udstillingsrummene på Horsens Kunstmuseum og mit liv forandredes, som ved et fingerknips. På væggen hang nemlig Michael Kviums store Selvportræt fra Jeg havde aldrig set noget lignende herhjemme det var et af den slags malerier der prompte fik én at tage nogle skridt baglæns. Det var et efter danske forhold, ekstremt velmalet og dynamisk maleri, det beherskede til fulde en klassisk malemåde, men det var nutid. Samtid. Og havde fremtiden for sig. Tilmed var maleriet i færd med at lufte ud, helt billedligt talt, idet den unge maler står for vidt åbne vinduer, mens vinden tager fat i gardinet og løfter det bagud. Hans ansigt er skildret med et, for dansk kunst på det tidspunkt (og vel egentlig også siden), hidtil ukendt diabolsk, forvrænget udtryk. Han er fokuseret på noget udenfor, i virkeligheden, men vi får aldrig at vide hvad. Det er den poetiske finesse, som er så stærk ved et maleri; hertil og ikke længere, resten er op til beskueren. Dette maleriske udtryk kunne jeg relatere til. Foran denne mærkelige vision, kan jeg huske jeg tænkte: Man må godt male sådan hvorfor er der så ikke flere der gør det? Hvorfor ikke bare som her gøre det? Hvis maleriet er godt, det vil sige, er god kunst, så kan det aldrig standses. Så er det en evigt kørende betydning af erkendelse. Det var også første gang jeg herhjemme så et maleri for hvilket det tegneserieagtigt forenklede ikke var forbudt. Det var helt klart at den ti år ældre Kvium, også havde en egen fundamental streg. Hans eget greb, som gjorde at han kunne lave universer, på egne præmisser.

6 Michael Kvium, Selvportræt (1985) Horsens Kunstmuseum I 1989 købte jeg mine første seriøse maler-remedier, og en lys forårsaften sad jeg for åbne vinduer, foran det opspændte lærreds store hvide uåbnede dør, og anede ikke hvad jeg skulle male. Tv et ved siden af mig var skruet ned i volumen, og jeg så adspredt nyhederne om de forskellige tegn på krakeleringer i den kommunistiske østblok, men ingen turde endnu tro på, at Muren nogensinde skulle falde. Jeg skiftede kanal, og der var en udsendelse om zeppelinerne, summende store fortidsmaskiner, hvis oppustede magi forsvandt, som dug for solen, da det mest kendte af dem, sprang i luften. De mindede mig om historiens gang; at noget der den ene dag synes så altoverskyggende mægtigt, den næste dag er pist forgangent. Som dinosaurer. Som Romerriget. Som Det Tredje Rige. Som nyheder og opdagelser. Jeg sad i et delta mellem de to tilstande og var så privilegeret, at hvis jeg havde lyst, kunne jeg jo male et billede over det. Henne på natbordet lå Günther Grass roman Bliktrommen, som jeg netop havde læst. Det faktum fik brikkerne til at falde på plads. Henover det næste døgn malede jeg maleriet Das Oskar-Worldtour 1990, hvor er lille lugtskib luder over en bliktromme i et udefinerbart rum. I et maleri kan enhver lige pludselig blive til drengen Oskar fra Bliktrommen. Og han kan antage en hvilken som helst form, han kan standses i sin vækst, og have noget på hjerte, i maleriets fastfrosne øjeblik. Og det kan vare resten af ens liv. Både kunstneren og publikum kan transcendere tid og sted. Bare et øjeblik, bare en sammensmeltning af sansning og eftertanke.

7 Martin Bigum, Das Oskar-Worldtour 1990 (1989)