Uddannelsessøgendes navn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsessøgendes navn"

Transkript

1 3RUWHI OMH IRU+RYHGXGGDQQHOVHQ L 2UWRS GLVN.LUXUJL 6XQGKHGVVW\UHOVHQ RJ 'DQVN2UWRS GLVN6HOVNDE $SULO

2 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 3RUWHI OMHQVIRUPnOV 8GGDQQHOVHVSODQV %HVNULYHOVHDIDIGHOLQJHQVRYHURUGQHGHUDPPHURJXGGDQQHOVHVVWUXNWXUV 1RWHULQJDINOLQLVNYHMOHGQLQJRJVXSHUYLVLRQLQFO/ ULQJVNRQWUDNWHUV 9XUGHULQJDIGHWNOLQLVNHDUEHMGHRJXGYDOJWHSDWLHQWIRUO EV %HVNULYHOVHDIO ULQJVSURFHVVHUQHRJGHUHVEHWLQJHOVHUV / ULQJVGDJERJV /RJERJV %HYLVIRUJHQQHPI UWHRJJRGNHQGWHNXUVHUV 9XUGHULQJVVNDODGHUNDQDQYHQGHVWLOEHG PPHOVHDIRSHUDWLYWHNQLNV %HYLVIRUGHOWDJHOVHLNRQJUHVVHUPPV / VWOLWWHUDWXUV 2

3 3RUWHI OMHQVIRUPnO Formålet med porteføljen i speciallægeuddannelsen er: at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. at anvendes som et redskab til træning af selvstyret og reflekteret læring. at sætte en personlig kompetenceudvikling i gang at fungere som fundament for samtale og vejledning at facilitere uddannelsesskift og overgange at sikre et overblik over den samlede uddannelse at tydeliggøre den uddannelsessøgende læges udviklingsbehov, motivation og konkrete mål at indarbejde faglige såvel som personlige mål og forudsætninger i uddannelsesplanlægningen at give mulighed for at kvalificere læring, der ikke umiddelbart er planlagt 3

4

5 8GGDQQHOVHVSODQ Uddannelsesplanen udformes individuelt tilpasset den uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige overlæge og/eller vejlederen har ansvaret for dette i samarbejde med den uddannelsessøgende og udarbejdes på baggrund af afdelingens uddannelsesprogram. Uddannelsesplanen skal medføre at den uddannelsessøgende erhverver sig de kompetencer som målbeskrivelse anviser indenfor alle 7 lægeroller. Uddannelsesplanen skal godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge, vejleder eller mentor. Uddannelsesprogrammet og checklisten gennemgås. Den uddannelsessøgendes allerede erhvervede kompetencer noteres. Mål for og forventninger til alle 7 lægeroller diskuteres og prioriteres Læringsstrategierne for de forskellige mål diskuteres og aftales, herunder anbefalet læsning. Evalueringsmetoderne gennemgås og aftales nærmere ) OJHQGHVS UJVPnOGLVNXWHUHVYHGXGDUEHMGHOVHQDISODQHQ )RUXGV WQLQJHU Hvad ved du allerede om specialet? Hvilken indsigt og hvilke erfaringer vurderer du selv, du er i besiddelse af for at kunne varetage de forskellige arbejdsopgaver i afdelingen? Hvordan vil du kunne udnytte den viden og de erfaringer, du allerede har? Andet 0nORJIRUYHQWQLQJHUWLORSKROGHWLDIGHOLQJHQ Egne mål og forventninger relateret til: Klinisk arbejde Særlige patientgrupper og symptomkomplekser/sagsområder og problemstillinger Undervisning og vejledning Opgradering af teoretisk viden Projektarbejde/videnskabeligt arbejde Administrativt arbejde Andet 5

6 %HVNULYHOVHDIVWUDWHJLHUWLODWLQGIULGHRSVWLOOHGHPnORJIRUYHQWQLQJHU Hvilke kompetencer opfylder du? Hvilke kompetencer vil du arbejde med primært og sekundært? Hvordan? Teoretisk? Praktisk? Hvilke ressourcer vil du inddrage? og hvornår? (teori, kolleger, mentor, vejleder) Hvilke aktiviteter vil du iværksætte? Hvor lang tid regner du med at bruge? Hvordan vil du selv vurdere, at du har indfriet dine personlige målsætninger og forventninger? Andet 6

7 %HVNULYHOVHDIDIGHOLQJHQVRYHURUGQHGHUDPPHURJXGGDQQHOVHVVWUXNWXU (Beskrives af afdelingen og udfyldes af den uddannelsessøgende og vejlederen) Afsnittet skal fokusere på de ydre vilkår og rammer, som er væsentlige for uddannelse og læringen på den pågældende afdeling. Rammerne er med til at påvirke, hvad der bliver lært, hvordan det bliver lært, og hvordan det lærte bruges i praksis. Afsnittet skal anvendes til justering af uddannelsen i samarbejde mellem vejleder/mentor og den uddannelsessøgende. Læringsrammer refererer til mulighederne for uddannelse på den pågældende afdeling og betinges af en række forhold. Undervisningsmiljøet og læreprocesserne der er til rådighed er meget væsentlige. Miljøet skabes af hele afdelingen og den uddannelsessøgende er en del heraf. Motivationen for det at være lærer (at undervise) og for at lære (at modtage undervisning) er væsentlig for at skabe et frugtbart miljø. Grundlaget for miljøet betinges af afdelingens organisation. Det er væsentlig, at der er afsat tid til undervisning, både hvad angår de teoretiske og praktiske færdigheder. Der skal foreligge arbejdsplaner, hvoraf det fremgår, hvad den uddannelsessøgende skal udføre dagligt. ) OJHQGHSXQNWHUVNDOEHVNULYHV (YDOXHULQJVV\VWHPHW Hvordan foregår introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne? Foregår relevant opfølgning og justering undervejs i forløbet? 9HMOHGQLQJ Hvem er din vejleder?.hvem er din mentor? Har du klarhed over hvilke roller de hver især skal udfylde? Hvad er der afsat af tid og ressourcer til vejlederfunktionen? Er det passende?.rqihuhqfhurjdqghqp GHYLUNVRPKHG Hvordan udnyttes dine ressourcer ved konferencerne/møderne? Hvad er din rolle? Hvordan sikres det, at du har mulighed for at deltage? Har du et relevant udbytte af afdelingens konferencer/møder? 8QGHUYLVQLQJ Hvem fastlægger indholdet og hvordan tilrettelægges undervisningen? I hvilket omfang, og hvordan, indgår dine egne mål, forudsætninger og egenskaber i uddannelsesplanlægningen? Hvordan sikres du mulighed for at deltage i den teoretiske undervisning? Hvordan er dine muligheder for ekstern kursusdeltagelse? Kongresser o. lign.? )RUVNQLQJVXGYLNOLQJVRJNYDOLWHWVDUEHMGH Har uddannelsesstedet en forsknings-, udviklings- og kvalitetspolitik, og har du kendskab til dem? Hvor mange projekter er der på nuværende tidspunkt i gang på afdelingen, og hvilke områder indgår? Inddrages du som deltager? 7

8 $UEHMGVWLOUHWWHO JJHOVH I hvilket omfang sikrer arbejdstilrettelæggelsen, at du superviseres i og udfører relevante opgaver i henhold til afdelingens uddannelsesprogrammer og checklister? I hvor høj grad er der skemalagt arbejdstid mellem dig og uddannelsesgivende læger? 8GGDQQHOVHVPLOM Hvordan sikres det, at du ser de patientkategorier/sagsområder, som er nødvendige for at kunne indfri de opstillede målsætninger for din uddannelse? Har du i tilstrækkelig grad mulighed for at varetage de arbejdsfunktioner, som er nødvendige for at kunne indfri de opstillede målsætninger for din uddannelse? I hvor høj grad anerkendes godt arbejde og nye ideer samt initiativer fra ledelse, dig og de øvrige personalegrupper? I hvor høj grad er der plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, eksempelvis arbejdstider, organisatoriske forhold (inkl. vejlederen), kultur? 8

9 1RWHULQJDINOLQLVNYHMOHGQLQJRJVXSHUYLVLRQ Specifikke aftaler mellem vejleder og den uddannelsessøgende. Formålet med nedenfor nævnte punkter er at få skemalagt datoer for samtaler og indhold med henblik på løbende justering af uddannelsens (rammer, uddannelsesplan, logbog etc.). Udfyldes af vejleder og uddannelsessøgende. Dato tid hvor aftalt? ad hoc? Emner Formål er de forventede kompetencer opnåede? Overordnet indhold justeringer Type af vejledning ændringer? Vejlederens rolle justering Kan logbogen og vejledningssamtalerne fungere sammen? Andet? / ULQJVNRQWUDNWVRPUHGVNDEWLOVSHFLILNNHDIWDOHUPHOOHPYHMOHGHURJGHQXG GDQQHOVHVV JHQGH Læringskontrakt: En tidsbesparende og effektiv metode til selvstyret læring Et gennemgående træk i læring i klinisk praksis er fra vejlederens side mangel på tid til supervision og vejledning, og fra den uddannelsessøgendes side ligeledes manglende indsigt i, hvordan man bedst griber læringen an. Resultatet bliver som oftest for vejlederen en konstant dårlig samvittighed i forhold til den uddannelsessøgende og en usikkerhed om, hvorvidt denne erhverver kompetencerne eller ej. For den uddannelsessøgende opleves situationen som mangel på vejledning. Regelmæssig brug af en JHQVLGLJO ULQJVNRQWUDNW kan være med til at rette op på dette. Formålet med læringskontrakten er at bevidstgøre den uddannelsessøgende om indholdet af en kompetence (delmålene) bevidstgøre den uddannelsessøgende om, hvor kompetencen kan blive lært gøre den uddannelsessøgende ansvarlig for sin egen læring bevidstgøre vejlederen om, hvad der kræves af ham/hende definere arbejdsopgaverne: Hvem gør hvad, og hvornår 9

10 Det foregår på den følgende måde: 1. Vejlederen og den uddannelsessøgende mødes på et aftalt tidspunkt. De vælger fra uddannelsesplanen den/de kompetencer, som skal læres i den kommende periode (uge, måned, halve år, etc.). Formål: Afgrænse opgaven 2. Vejlederne spørger den uddannelsessøgende, hvad han/hun mener, indgår i kompetencen. Dette skrives i formularen. Vejlederen kan supplere, men først efter den uddannelsessøgende har gjort sin analyse. Formål: Definere og anskueliggøre delmålene. 3. Vejlederen spørger den uddannelsessøgende, hvor og hvordan delmålene kan blive lært. Resultaterne af denne diskussion skrives også i formularen. Formål: Gøre den uddannelsessøgende bevidst om mulighederne for egen læring. 4. Der indgås en aftale om feed back og evt. evaluering. Formål: Gøre vejlederen bevidst om den vejledning og evaluering, der kræves, og hvornår den skal ske. Vejlederen og den uddannelsessøgende udfylder hver sin Formular til læringskontrakt, og begge parter kan gemme deres eksemplarer i en mappe for at registrere, hvad der bliver gjort, og opnår på denne måde bedre overblik over hele uddannelsesforløbet. Selve gennemgangen af kompetencen og kontraktskrivningen plejer ikke at tage mere end maksimum 15 minutter. Den uddannelsessøgende vil oftest finde ud af, at store dele af kompetencen kan erhverves ved egen aktivitet, og at feed back undervejs kan gives af forskellige personer. Herigennem aflastes vejlederen i at arrangere læringssituationer. Vejlederen får også herved en bedre mulighed for realistisk i sit ugeskema at indføje tidspunktet for den vejledende feed back og den summative bedømmelse. Varigheden af denne bedømmelse varierer selvsagt med kompetencens indhold, men er som oftest kortere end forventet, fordi dens indhold i forvejen er gennemtænkt og defineret. Læringskontrakt er bedst egnet til hjælp ved tilegnelse af komplekse kompetencer, fx medicinsk problemløsning (Modtage, påbegynde udredning og initial behandling samt videregive behandlingsansvaret for patienter med ). 10

11 )RUPXODUWLOO ULQJVNRQWUDNW Planlægning af træning af lægelig kompetence. (Udfyldes i samarbejde med vejleder) Læge Vejleder Måned / Uge Månedens / Ugens kompetencemål er: Delkompetencer Arbejde der skal gøres Tilbagemelding Planlægning for måneden/ugen 8JH0DQGDJ 8JH7RUVGDJ 8JH7LUVGDJ )UHGDJ 8JH2QVGDJ Det Nationale Råds Udvalg vedr. Målbeskrivelser og Logbøger

12 VXUGHULQJDIGHWNOLQLVNHDUEHMGHRJXGYDOJWHSDWLHQWIRUO E Udfyldes af den uddannelsessøgende læge. $IVQLWWHWVIRUPnO 1) At skabe grundlag for refleksion over egen arbejdspraksis 2) At fungere som fundament for samtale og vejledning 3) At være et redskab til at vurdere progressionen i den uddannelsessøgende læges kompetencebeherskelse Data fra udvalgte patientforløb beskrives af den uddannelsessøgende tillige med en refleksion over det, der er foregået med henblik på efterfølgende samtale og evaluering med mentor/vejleder. Antal forløb og herunder hvilken type aftales. Følgende overvejes: Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Og hvorfor? Forsøg at beskrive forløbet ud fra patientens, de pårørendes og dine kollegaers/plejepersonalets synsvinkel. Hvordan forestiller du dig, at de har oplevet forløbet? Hvilke kompetencer blev anvendt? Hvad skal der arbejdes videre med? Gennemgang af patientforløb i et kollegialt forum er en velkendt metode til erfaringsbaseret læring i medicinske sammenhænge. Som oftest bliver den brugt til instruerende undervisning og ikke til reflekterende læring. I voksenpædagogisk sammenhæng er reflekterende læring mere effektiv (1). Den beskrives ofte i termer fra Kolbs cirkel som er: 1. Man beskriver en konkret oplevelse 4. Man afprøver hvordan begreberne fungerer i nye situationer 2. Man observerer og reflekterer 3. Man generaliserer og danner nye begreber Materialet hentes fra et selvvalgt og aktuelt case som af deltageren opleves som eksemplarisk eller problematisk. Caset analyseres fra: Hvad var eksemplarisk/problematisk? Hvilke faktorer førte til dette? Hvordan kunne man yderligere have optimeret forløbet? Hvordan kunne man have undgået det problematiske forløb? Hvad kan vi generalisere ud fra dette forløb? 12

13 Formen kan være, at man arbejder 1/ enkeltvis eller 2/ i gruppe. Hvis man vælger at arbejde enkeltvis, bliver forløbet tildelt opgave fulgt af vejledersamtale / fremlæggelse på konference. Hvis man ønsker arbejde i gruppe, kan sammenkomsten med fordel struktureres efter case-metoden (2). Man bør være opmærksom på, at gruppeøvelser udfra significant events som oftest medfører betragtelige emotionelle reaktioner hos deltagerne, og derfor skal ledes af personer som har kompetence til at håndtere situationen. 5HIHUHQFHU 1. Pedersen OB et al. /LYVODQJO ULQJ±KYRUGDQO UHUOHJHU" Nordisk Medicin 1997; 112: 14-16, Egidius H. 3%/RFKFDVHPHWRGLNLund: Studentlitteratur /LWWHUDWXUWLOIRUG\EHOVH Bradley C. 7XUQLQJ$QHFGRWHVLQWR'DWD±7KH&ULWLFDO,QFLGHQW7HFKQLTXH Family Practice 1992; 9: Lichstein PR, Young G. Ä0\0RVW0HDQLQJIXO3DWLHQW³5HIOHFWLYH/HDUQLQJRQD*HQHUDO 0HGLFDO6HUYLFH J Gen Int Med 1996; 11: Sim MGB, Kamein M, Diamond MR: )URPQRYLFHWRSURILFLHQWJHQHUDOSUDFWLWLRQHUDFUWLW FDOLQFLGHQWVWXG\ Austr Fam Physician 1996; 25 (Suppl 2): Henderson E, Berlin A, Freeman G, Fulller J. 7ZHOYH7LSVIRUSURPRWLQJVLJQLILFDQWHYHQW DQDO\VLVWRHQKDQFHUHIOHFWLRQLQXQGHUJUDGXDWHPHGLFDOVWXGHQWV Medical Teacher 2002; 24: Henderson E, Hogan H, Grant A, Berlin A. &RQIOLFWDQGFRSLQJVWUDWHJLHVDTXDOLWDWLYHVWXG\ RIVWXGHQWDWWLWXGHVWRVLJQLILFDQWHYHQWDQDO\VLV Medical Education 2003; 37:

14 Registrering af gennemgåede cases eller hændelsesforløb ( significant patients / significant events ) &DVH QU 'DWR 'LDJQRVH + QGHOVH )UHPODJWYHG NRQIHUHQFH 'U IWHW PHGYHM OHGHU 9HMOHGHU XQGHUVNULJW

15 'HHQNHOWHFDVHVEHVNULYHVLIULWHNVWKHUXQGHU 15

16 %HVNULYHOVHDIO UHSURFHVVHUQHRJGHUHVEHWLQJHOVHU Læreprocesserne vurderes af den uddannelsessøgende læge og kan indgå i samtale med vejlederen. Hvor er jeg nu? Hvor skal jeg hen? Hvordan kommer jeg derhen? 9XUGHULQJDIO UHSURFHVVHUQH Hvad har jeg lært? Nåede jeg målene egne/afdelingens? Hvorfor hvorfor ikke? Hvilke muligheder/hindringer har jeg personligt haft for at handle og lære i arbejdssituationerne? Lærte jeg det, jeg havde planlagt, eller lærte jeg noget andet? Hvad lærte jeg af? Hvilke læringsrammer har virket understøttende/hindrende? Hvad kan jeg gøre for at lære mere? Har jeg brug for at inddrage andres ressourcer? Hvad kan jeg gøre anderledes næste gang? 16

17 / ULQJVGDJERJ Læringsdagbogen skal fungere som et redskab til at forstå arbejdspraksis med særligt fokus på de personlige læreprocesser og problemstillinger. Læringsdagbogen er til den uddannelsessøgende læges eget brug. Læringsdagbogen er en ganske god metode til at reflektere over dagens arbejde og vil for de fleste kræve en indsats initialt, da det drejer sig om en ny vane. Den kan ikke kræves fremlagt mod den uddannelsessøgendes ønske og anvendes kun såfremt det aftales. Emner kan f.eks. være: Refleksion over særlig betydningsfulde hændelser Kommunikative problemstillinger Etiske problemstillinger Andet 17

18 / ULQJVGDJERJ±HJQHQRWDWHU 18

19 19

20 /RJERJ IRUKRYHGXGGDQQHOVHQ L 2UWRS GLVN.LUXUJL 20

21 )RURUGWLOORJERJ Logbogen indeholder alle målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 speciallægeroller. Logbogens formål er, at fungere som et juridisk dokument til registrering af opnåede kompetencer i uddannelsen til speciallæge. Den skal i hele uddannelsesforløbet opbevares af den uddannelsessøgende læge. Opnåede kompetencer bekræftes ved underskrift af den uddannelsesansvarlige overlæge. Ansvaret for dette kan delegeres til anden læge i afdelingen med vejlederfunktion. Når alle logbogens kompetencer er opnået og signeret, skal den uddannelsessøgende læge fremsende logbogen, sammen med bevis over godkendte obligatoriske kurser, til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om autorisation. Når en ansættelse der indgår i et forløb ophører, opbevares kopi af logbogen hos den uddannelsesansvarlige overlæge i den pågældende afdeling. 21

22 Hoveduddannelsen Mål for den nyuddannede speciallæge Medicinsk ekspert *HQHUHOW 0nO Skal kunne vurdere patientens somatiske, sociale og psykiske tilstand og afveje disse faktorer i forbindelse med indikationsstilling Skal kunne modtage og vurdere patienten herunder vurdere og handle på parakliniske undersøgelser med henblik på intervention inden anæstesiologisk tilsyn før operation Skal kunne redegøre for indikation for billeddiagnostik (røntgen CT, UL- og MR scanning) ved traumer og andre lidelser Skal kunne diagnosticere, behandle (incl. ortoser) og/eller visitere almindeligt forekommende, posttraumatiske-, degenerative- og reumatiske lidelser og osteonekroser i bevægeapparatet Skal kunne diagnosticere, behandle (incl. ortoser) og/eller visitere almindeligt forekommende neuro-muskulære lidelser og deres følgetilstande i bevægeapparatet.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 22

23 Traumatologi 0nO Skal kunne modtage, foretage triage, primært behandle og visitere den multitraumatiserede eller svært tilskadekomne patient Skal kunne foretage diagnostik, klassifikation, reponering, og behandling med bandager, traktion og ortoser af hovedparten af frakturer Skal kunne redegøre for indikationer for og kunne udføre relevant osteosyntese ved almindeligt forekommende frakturer Skal kunne erkende specielle frakturer og foretage relevant diagnostik og visitation af disse Skal kunne diagnosticere, behandle eller visitere almindeligt forekommende distorsioner, ligamentskader, ledskred, muskel- og senelæsioner Skal kunne diagnosticere og visitere senfølger efter: frakturer (herunder pseudartrose), luksationer og ligamentlæsioner samt redegøre for indikationsområdet for behandlingen af knogledefekter ogkronisk ledinstabilitet Skal kunne diagnosticere, behandle/visitere kar- og nervelæsioner samt nervekompressionssyndromer.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 23

24 Skulder-/albuekirurgi 0nO Skal kunne diagnosticere traumatisk rotatorcufflæsion Skal kunne foretage åben anterior adgang til skulderen Skal kunne diagnosticere og visitere kronisk instabilitet i skulder-, acromioklavikulærled og albueled og kunne redegøre for behandlingsmuligheder Skal kunne diagnosticere degenerativ skulder- albuelidelse og redegøre for indikation for alloplastik Skal under supervision kunne foretage artroskopi af skulderled.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 24

25 +nqgnluxujl 0nO Skal kunne diagnosticere og behandle akutte ekstensorsenelæsioner Skal kunne diagnosticere og primær behandle akutte fleksorsenelæsioner Skal kunne diagnosticere og primær behandle akutte nervelæsioner Skal kunne diagnosticere og behandle traumatiske amputationer på hånden og skal redegøre for principper for visitation til replantationscenter Skal kunne redegøre for indikation for nervetransplantation og neurombehandling Skal kunne foretage konservativ behandling af og redegøre for indikation for operation af scaphoideum frakturer og pseudartroser Skal kunne diagnosticere og visitere akutte luksationer og instabilitet i håndled og håndrod Skal kunne redegøre for ergoterapeutiske behandlingsprincipper og metoder Skal kunne redegøre for indikation for og kunne foretage artrodese på finger, og operere følgende tilstande: ganglier, tenosynovitis de Quervain, karpaltunnelsyndrom, springfinger, panaritier, primære enstrengede Dupuytrens kontrakturer.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 25

26 Rygkirurgi 0nO Skal kunne diagnosticere og behandle stabile columnafrakturer og kunne visitere ustabile columnafrakturer Skal kunne diagnosticere og redegøre for indikationer for behandling af skoliose, og andre rygdeformiteter Skal kunne diagnosticere og redegøre for indikationer for behandling af diskusprolaps, degenerative ryglidelser og spondylolistese Skal kunne diagnosticere og redegøre for indikationer for konservativ og operativ behandling af infektiøse ryglidelser Skal kunne diagnosticere og redegøre for indikationer for operativ behandling af tumorer i det aksiale skelet.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 26

27 +RIWHRJNQ NLUXUJL 0nO Skal kunne redegøre for indikation for primær total hoftealloplastik Skal kunne udføre primær total hoftealloplastik Skal kunne redegøre for tidlige og sene komplikationer efter primær total hoftealloplastik Skal kunne redegøre for indikation for revision af hoftealloplastik Skal kunne diagnosticere og foretage lukket reposition af lukseret hoftealloplastik Skal kunne diagnosticere ekstern og intern spring-hofte og redegøre for indikation for operation Skal kunne diagnosticere og visitere patienter med hoftedysplasi Skal kunne diagnostisere og visitere patienter med følger efter børne hofte sygdomme (Calvé Legg Perthes sygdom samt epifysiolysis capitis femoris) Skal kunne redegøre for indikation for primær total knæalloplastik, synovectomi og knænære osteotomier Skal under supervision kunne foretage total knæalloplastik Skal kunne redegøre for tidlige og sene komplikationer efter primær total knæalloplastik Skal kunne redegøre for revision af knæalloplastik.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 27

28 ,GU WVWUDXPDWRORJL 0nO Skal kunne diagnosticere de hyppigste overbelastningsskader i bevægeapparatet samt instituere behandling, rehabilitering og instruere i forebyggelse (tendinitis, bursitis, periostitis stressfraktur og kronisk kompartmentsyndrom) Skal kunne udføre diagnostisk artroskopi af knæled samt behandling af menisklæsioner (resektion samt reinsertion), brusklæsioner samt fjerne frie mus Skal kunne diagnosticere årsager til forreste knæsmerter og udføre differentieret behandlingsstrategi Skal kunne diagnosticere kronisk instabilitet i knæleddet samt under supervision foretage forreste korsbåndsrekonstruktion.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 28

29 )RGDQNHONLUXUJL 0nO Skal kunne diagnosticere, behandle eller visitere følgetilstande efter ankeldistorsion Skal kunne diagnosticere og behandle de almindeligt forekommende deformiteter og degenerative tilstande i forfoden Skal kunne udrede og visitere posttraumatiske og degenerative lidelser i mellem, bagfod og ankel Skal kunne redegøre for indikation for anvendelse af ortoser.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 29

30 % UQHRUWRS GL 0nO Skal kunne diagnosticere og visitere skoliose, kyfose, klumpfods- og andre deformiteter Skal kunne diagnosticere og behandle de almindeligt forekommende børnefrakturer og luksationer Skal kunne diagnosticere og visitere battered child syndrom Skal kunne redegøre for, diagnosticere og visitere patienter med anisomeli Skal kunne diagnosticere og visitere kongenit hofteluksation og redegøre for behandlingsprincipperne Skal kunne diagnosticere og visitere sent opdaget kongenit hofteluksation samt morbus Calvé-Legg-Perthes og epifysiolysis capitis femoris Skal kunne diagnosticere og foretage den akutte behandling af osteomyelit samt septisk og aseptisk artrit Skal kunne diagnosticere og visitere obstetriske ekstremitetsskader samt de hyppigste kongenitte ekstremitetsmisdannelser Skal kunne redegøre for indikation for ortopædisk behandling af patienter med cerebrale pareser og andre neuromuskulære lidelser.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 30

31 7XPRUNLUXUJLRJDPSXWDWLRQHURJLQIHNWLRQHU 0nO Skal kunne stille indikation for og foretage de hyppigst forekommende amputationer samt varetage proteseforsyning i samarbejde med bandagist Skal kunne diagnosticere og visitere knogleog bløddelstumorer Skal kunne foretage den akutte behandling af infektioner i bløddele, seneskeder, knogler og led, herunder den diabetiske fod.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 31

32 .RPPXQLNDWRU God patient kommunikation medfører tilfredse patienter med god kompliance og kan have afgørende indflydelse på udfaldet af patientens sygdom og behandling. 0nO Skal kunne etablere kontakt med patienter så de føler tillid, respekt, fortrolighed og informere med en detaljeringsgrad som er tilpasset den enkelte patient Skal kunne informere patienter og pårørende om behandlingsprocedurer vedrørende forventet effekt, forløb, mulige bivirkninger/komplikationer/ risici og sikre forståelse Skal kunne kommunikere med patienter så de tilskyndes til tage del i beslutninger i den udstrækning de ønsker og magter det. Skal kunne etablere kontakt med kolleger, sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere /teamkommunikation Skal kunne undervise kolleger, andre personalegrupper og medicinstuderende Skal kunne håndtere vanskelige samtaler Skal kunne formulere sin ortopædkirurgiske ekspert viden så den egner sig til gengivelse i offentlige medier.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 6DPDUEHMGHU 0nO Skal kunne samarbejde med patient med henblik på udfærdigelse og effektuering af behandlingsplaner / patientkompliance Skal kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale/praktiserende læger med henblik på udfærdigelse og effektuering af behandlingsplaner Skal kunne erkende og udnytte de personlige og faglige ressourcer og begrænsninger hos deltagere i tværfaglige teams.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 32

33 Skal kunne acceptere og respektere tværfaglige team-medlemmers udsagn og selv bidrage med relevant ortopædkirurgisk ekspertise /HGHURJDGPLQLVWUDWRU 0nO Skal kunne prioritere egen tid og egne ressourcer i forhold til at afbalancere patientbehandling, økonomiske aspekter andre aktiviteter Skal kunne varetage lederrollen i behandlingsteams (operationshold, traumemodtagelsesteam, etc.) Skal kunne varetage administration og ledelse af et afgrænset område af afdelingens funktion Skal kunne redegøre for organisation, funktion og finansiering af det danske sundhedssystem på lokalt, regionalt og nationalt plan. Skal kunne prioritere og administrere egen uddannelse Skal kunne vejlede patienter i henhold til patient-forsikringen og sagsgang ved patient-klager Skal kunne udfærdige speciallægeerklæringer og redegøre for lovgrundlaget herfor.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 6XQGKHGVIUHPPHU 0nO Skal kunne identificere og redegøre for den videnskabelige evidens for faktorer af betydning for ortopædkirurgiske lidelser (belastningssygdomme, arbejdsskader, idræts- og trafikulykker, etc.) og kunne anvende denne viden til forebyggelse Skal kunne anvende regler vedrørende anmeldelse af bivirkninger, arbejdsulykker, erhvervssygdomme samt infektiøse sygdomme.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 33

34 Skal kunne henvise til og samarbejde med sociale myndigheder og institutioner ud fra gældende sociallovgivning 34

35 $NDGHPLNHU 0nO Skal kritisk kunne vurdere medicinsk litteratur og lægelig praksis og kunne overføre vurderingen til klinisk anvendelse Skal selvstændigt kunne formulere videnskabelig baseret hypotese og udarbejde projektprotokol og evt. gennemførelse af videnskabeligt studie Skal være fortrolig med almindelige statistiske metoder, kunne udføre simple beregninger og vurdere p-værdi og confidensinterval Skal kunne videreudvikle uddannelsesfunktionen overfor yngre kolleger, andre faggrupper og patienter Skal kunne vurdere, udfra kvalitetsudviklingsprojekt og/eller MTV, fordele og ulemper ved forskellige behandlinger.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 5.8 Professionel 0nO Skal kunne praktisere lægelig adfærd i overensstemmelse med lægelovens faglige regelsæt (informeret samtykke, tavshedspligt) Skal kunne handle etisk redeligt i forbindelse med palliativ behandling af uhelbredeligt syge samt ved ophør af behandling ved livets afslutning Skal kunne anvende hensigtsmæssig strategi for kontinuerlig fastholdelse og udvikling af egen faglige kompetence Skal kunne erkende egen personlige og faglige styrke og begrænsning, og kunne inddrage andre kompetente kræfter inden for såvel eget som tilgrænsende specialer Skal kunne bidrage med eksempler for kvalitetsudvikling.rpshwhqfhqrsqnhw 'DWRRJVLJQDWXU 35

36 +RYHGXGGDQQHOVHQ2UWRS GLVNNLUXUJL 3DUHQN\PNLUXUJLVNHNRPSHWHQFHU 0nO Skal kunne vurdere akut abdomen inklusive abdominaltraumer og postoperative abdominale komplikationer Skal kunne indlede behandling af akut gastrointestinal blødning herunder blødningshock Skal kunne stille indikation for udredning af perforation i fordøjelseskanalen Skal kunne diagnosticere hernier i inguinalregionen og forreste bugvæg Skal kunne diagnosticere og behandle urinretention, urosepsis og hæmaturi 0nOHWLNNHQnHWVRPSODQ ODJW,QGVDWVRPUnGHU -XVWHULQJDIO ULQJV UDPPHU 9HGDIVOXWQLQJDIXGGDQQHO VHVGHOHQHOOHUQnUNRPSH WHQFHQHUQnHW 0nOHWQnHW-DQHM 'DWR 8QGHUVNULIW 36

37 +RYHGXGGDQQHOVHQ2UWRS GLVNNLUXUJL 1HXURNLUXUJLVNHNRPSHWHQFHU 0nO Skal kunne modtage, foretage primær behandling, udføre diagnostik, visitation og transport af patienter med kranie- eller columnatraumer (specielt hos den bevidsthedssvækkede patient) Skal kunne diagnosticere og visitere patienter med rodkompressionssyndromer, herunder spinalstenose og cauda-equina syndrom Skal kunne diagnosticere og operere for karpal tunnel syndrom Skal kunne anlægge borehul i kraniet under supervision Skal under supervision kunne foretage operation for lumbal diskusprolaps Skal kunne tolke resultatet af neurofysiologiske undersøgelser, specielt EMG og nerveledningshastighed 0nOHWLNNHQnHWVRPSODQ ODJW,QGVDWVRPUnGHU -XVWHULQJDIO ULQJV UDPPHU 9HGDIVOXWQLQJDIXGGDQQHO VHVGHOHQHOOHUQnUNRPSH WHQFHQHUQnHW 0nOHWQnHW-DQHM 'DWR 8QGHUVNULIW 37

38 +RYHGXGGDQQHOVHQ2UWRS GLVNNLUXUJL 7KRUD[RJNDUNLUXUJLVNHNRPSHWHQFHU 0nO Skal kunne modtage, diagnosticere, primær behandle og visitere patienter med thoraxtraumer Skal kunne anlægge pleuradrænage Skal kunne foretage (nød-) tracheostomi Skal kunne diagnosticere og visitere akut og kronisk arteriel insufficiens og akut og kronisk venøs insufficiens Skal kunne suturere arterielle læsioner samt foretage anastomoser som end-to-end eller ved anvendelse af vene-patch 0nOHWLNNHQnHWVRPSODQ ODJW,QGVDWVRPUnGHU -XVWHULQJDIO ULQJV UDPPHU 9HGDIVOXWQLQJDIXGGDQQHO VHVGHOHQHOOHUQnUNRPSH WHQFHQHUQnHW 0nOHWQnHW-DQHM 'DWR 8QGHUVNULIW 38

39 %LODJORJERJ.RPSHWHQFHNRUW 2YHUVLJWNRPSHWHQFHNRUW +RYHGXGGDQQHOVHQ 7UDXPDWRORJLDen svært tilskadekomne patient 6NXOGHUDOEXHNLUXUJLSkulderinstabilitet +nqgnluxujlakutte flexorsenelæsioner 5\JNLUXUJLLumbal degenerativ instabilitet +RIWHRJNQ NLUXUJLPrimær total hoftealloplastik,gu WVWUDXPDWRORJLMenisk læsion )RGDQNHONLUXUJLHallux valgus % UQHRUWRS GLKongenit hofteluksation 7XPRUNLUXUJLRJDPSXWDWLRQHURJLQIHNWLRQHU Underekstremitets-amputation 39

40 .RPSHWHQFHNRUWKRYHGXGGDQQHOVHQ'HQVY UWWLOVNDGHNRPQHSDWLHQW Skal kunne optage relevant anamnese omkring UT herunder skadesmekanisme (Høj/lav energi traume) og indhente oplysninger fra reddere JA NEJ Kan foretage relevant objektiv undersøgelse : A( Airway), B(Breathing), C(Circulation), D(Disorders; Neurologi), E (Environmentel; radioaktiv kontaminering, afkøling etc.) Skal kunne foretage initial behandling Skal kunne sikre at patienten er transportabel Skal kunne stille indikation for CT-traumescanning og anden billeddiagnostik Skal kunne udarbejde plan for prioriteret udredning og behandling Skal kunne lægge plan for observation og instruere plejepersonale Skal kunne foretage initial behandling af ekstremitetsfrakturer, instabil columna- og bækkenfraktur Skal kunne informere patient og pårørende om videre undersøgelse og behandling Skal kunne håndtere information af politi og presse Skal kunne fungere som leder af traumeteam Kompetencekort vedr. modtagelse af den svært tilskadekomne patient er gennemført tilfredsstillende 1DYQXGGDQQHOVHVV JHQGH... 6XSHUYLVRUQDYQ Underskrift... 'DWR 1 JOHRUG ATLS principper Sikring af cervikal columna Traumescoring fx ISS og Glascow Coma Score log roll (inspektion af ryg) Rektal eksploration og konsekvens heraf. (anlæggelse af KAD) Profylakse (antibiotika) VAT- TAT MOF Initial væske behandling Traumeblodprøver 40

41 .RPSHWHQFHNRUWKRYHGXGGDQQHOVHQ6NXOGHULQVWDELOLWHW JA NEJ Skal kunne optage anamnese vedrørende instabilitet mhp klassifikation Skal kunne redegøre for symptomer ved instabilitet Skal kunne foretage klinisk undersøgelse af skulderen ved instabilitet Skal kunne vurdere røntgenoptagelser af skulderen mhp forreste og bageste luksation Skal kunne foretage billeddiagnostisk udredning i forbindelse med instabilitet Skal kunne redegøre for de forskellige instabilitetsformer og behandlingen heraf Skal kunne redegøre for skaderne på skulderens stabiliserende strukturer ved instabilitet Skal kunne reponere og efterbehandle akut skulderluksation Skal kunne lejre patienten korrekt til anterior adgang i skulderen Skal kunne foretage anterior adgang til skulderen Skal kunne planlægge og informere om det postoperative forløb efter skulderinstabilitet Kompetencekortet vedr. skulder instabilitet er gennemført tilfredsstillende 1DYQXGGDQQHOVHVV JHQGH... 6XSHUYLVRUQDYQ Underskrift... 'DWR 1 JOHRUG Traume versus overbelastning Hypermobilitet, laxitet Apprehension, sulcus tegn Røntgen: mindst 2 projektioner vinkelret på hinanden Bankart, Hill-Sachs IGHL, labrum 41

42 .RPSHWHQFHNRUWKRYHGXGGDQQHOVHQ+nQGNLUXUJL$NXWWH)OHNVRUVHQHO VLRQHU JA NEJ Kan optage anamnese vedr. fleksorsenelæsioner Kan foretage klinisk undersøgelse af fingrenes fleksionsmønster med differentiering mellem profundus- og superficialis funktion. Kan vurdere behovet for supplerende ultralyds-, MR- eller røntgenundersøgelse ved mistanke om ruptur/avulsion. Kan redegøre for den præoperative patientinformation inklusive behandlingsforløbet og det forventede tidsperspektiv. Kan diskutere mulige komplikationer ved operationen. Kan sammen med anæstesiologen vurdere hvilken analgesi/anæstesi der er mest hensigtsmæssig. Kan redegøre for det anatomiske forløb af fleksorsener og de neurovaskulære strukturer. Kan diskutere de kirurgiske adgange Kan diskutere principper for håndtering af seneskeden samt fremhentning af senerne under operationen. Kan redegøre for forskellige suturmaterialer, suturteknikker og betydningen af disse hvad angår efterbehandlingen. Kan anlægge en forbinding der modvirker dannelse af hæmatom. Kan vurdere behovet for profylaktisk antibiotikabehandling. Kan udarbejde operationsbeskrivelse inklusive et oplæg til påtænkt efterbehandling. Kan diskutere principperne for tenolyse ved adhærencedannelse. Kan medvirke ved vurdering og registrering af behandlingsresultatet i forbindelse med kvalitetssikring. Kompetencekortet vedr. akutte fleksorsenelæsioner er gennemført tilfredsstillende 1DYQXGGDQQHOVHVV JHQGH... 6XSHUYLVRUQDYQ 'DWR Underskrift... 1 JOHRUGSuperficialis og / eller profundus læsion, zoneinddeling og kirurgisk teknik, bandageringsteknik og Kleinert stræk 42

43 .RPSHWHQFHNRUWKRYHGXGGDQQHOVHQ5\JNLUXUJL'HJHQHUDWLYO QGHU\JOLGHOVH JA NEJ Kan optage anamnese vedr. lænderygsmerter Kan diskutere årsager til lumbal degeneration samt profylakse Kan foretage klinisk undersøgelse af lænderyg og underekstremiteter Kan vurdere røntgenoptagelser af lænderyggen m.h.p. degenerative forandringer Kan vurdere behov for supplerende neuroradiologisk udredning Kan foretage samlet indikationsvurdering, konservativ vs. operativ behandling Kan diskutere spondylodese og nerverodsfrilægning Kan informere patient og pårørende om behandlingsmuligheder Kan redegøre for det postoperative forløb Kan gennemføre udskrivelsesprocedure herunder patientinformation og relevant genoptræningsforløb Kan vurdere behov for socialmedicinske tiltag Kan foretage prognosevurdering Kompetencekortet vedr. degenerativ lænderyg lidelelse er gennemført tilfredsstillende 1DYQXGGDQQHOVHVV JHQGH... 6XSHUYLVRUQDYQ Underskrift... 'DWR 1 JOHRUG Monoradikulær, Non-organic Referred-pain, Dybe reflekser Psyko-sociale status Indikation for dekompression / nervefrilægning Instrumentering Forreste (interkorporal) spondylodese Isometrisk træning 43

44 .RPSHWHQFHNRUWKRYHGXGGDQQHOVHQ+RIWHNLUXUJL3ULP UWRWDOKRIWHDOORSODVWLN JA NEJ Kan optage anamnese vedr. hofte-/lænde-/lyskesmerter Kan foretage klinisk undersøgelse af hoften, lænderyg og underekstremiteter Kan redegøre for og vurdere røntgenoptagelse af bækken og hofteled Kan vurdere behovet for eventuel supplerende billeddiagnostisk udredning Kan diskutere indikation for konservativ og operativ behandling af hofteartrose Kan fremlægge principperne og indikationer for protese-koncepter Kan diskutere fordele, ulemper og risici ved forskellige adgange til hofteleddet Kan informere patient og pårørende om risici ved indgrebet, proteseoverlevelse, samt postopoerative restriktioner Kan lejre patienten Kan iværksætte profylakse mod infektion og dyb venøs trombose Kan foretage indsætning af primær total hoftealloplastik Kan udfylde skema til Dansk Hoftealloplastik Register, udfærdige operationsbeskrivelse samt foretage vurdering af de postoperative røntgenbilleder Kan planlægge det postoperative forløb Kan diagnosticere, behandle eller visitere komplikationer Kan foretage lukket påpladssætning af lukseret hoftealloplastik Kan gennemføre udskrivelsesprocedure, herunder udfærdige patientinformation, relevant genoptræningsforløb samt epikrise Kompetencekortet vedr. primær total hoftealloplastik er gennemført tilfredsstillende 6XSHUYLVRUQDYQ Underskrift... 'DWR 1 JOHRUG Røntgenbilleder i to planer mhp. degenerative forandringer, CE-vinkel mhp hoftedysplasi på bækken AP Præoperativ planlægning og templating, Peroperativ stabilitetsvurdering: off-set, halslængde Postoperative vurdering røntgenbilleder: Stem: valgus-varus, cup: inklination, anteversion Forreste og bagerste luksation : røntgen i to planer Komplikationer: Nervepåvirkning, luksation, aseptisk og septisk løsning 44

45 .RPSHWHQFHNRUWKRYHGXGGDQQHOVHQXQGHUHNVWUHPLWHWVDPSXWDWLRQYHGLVN PLVNHOLGHOVHU JA NEJ Kan optage relevant anamnese vedrørende kredssløbslidelser i underekstremiteten Kan foretage en klinisk undersøgelse af underekstremiteten Kan vurdere et iskæmisk sår Kan gøre rede for indikation for vaskulær rekonstruktion Kan vurdere betydningen af perifert BT og hud perfusionsmåling Kan stille indikationen for amputation Kan vurdere amputationsniveau Kan foretage femuramputation Kan foretage crusamputation Kan redegøre for postoperative komplikationer Kan redegøre for bløddelsrekonstruktion efter amputation Kan diagnosticere og behandle postoperative sårkomplikationer Kan tilrettelægge et rehabiliteringsforløb Kan tage stilling til proteseforsyning. Kompetencekortet vedr. underekstremitets-amputation ved iskæmiske lidelser er gennemført tilfredsstillende 6XSHUYLVRUQDYQ Underskrift... 1 JOHRUG Karkirurgisk udredning Termogrænse / hudtemperatur Kapillærrespons, Hudperfusion Distal trykmåling, Operabilitet Toksisk reaktion Persson, Burgess Vævs vitalitet, Bløddelsdække Stumpforbinding, Fantomsmerter Proteseforsyning, Rygning 'DWR 45

46 .RPSHWHQFHNRUWKRYHGXGGDQQHOVHQ% UQHRUWRS GL.RQJHQLWKRIWHOXNVDWLRQ JA NEJ Kender begreberne CDH og DDH Kender risikofaktorer for kongenit hofteluksation Kan informere forældre om undersøgelse, behandlingsplan samt prognose og om risikoen for komplikationer Kan udføre Ortolanis og Barlows prøve korrekt Har kendskab til de kliniske fund hos børn med kongenit hofteluksation Kan redegøre for behandlingsmulighederne ved acetabular dysplasi hos såvel små som større børn. Kan diagnosticere hofteluksation og acetabular dysplasi på røntgenoptagelse af bækken inkl. Lauensteins optagelse Kan diagnosticere sent opdaget hofteluksation og foretage relevant henvisning Kompetencekortet vedr. kongenit hofteluksation er gennemført tilfredsstillende 1DYQXGGDQQHOVHVV JHQGH... 6XSHUYLVRUQDYQ Underskrift... 'DWR 1 JOHRUG Sædefødsel Asymmetriske glutealfolder Uens knæhøjde Abduktionsmangel Kaput kerner Acetabularvinkler Kaput dækning Shentons linje Abduktionsbandage Artrografi Blodig reposition Bækken osteotomi / Salter /Chiari / Ganz Kaput krise Ultralyd 46

47 .RPSHWHQFHNRUWKRYHGXGGDQQHOVHQ/ VLRPHQLVFLJHQXV Kan optage relevant anamnese og objektiv undersøgelse af knæet med henblik på menisk læsion JA NEJ Kan vurdere behov for røntgenundersøgelse Kan redegøre for differentialdiagnoser til menisklæsion Kan redegøre for indikation for knæleds-artroskopi / MR-scanning Kan stille indikation for akut/subakut artroskopi Kan redegøre for behandling af menisklæsion Kan udføre diagnostisk artroskopi via standardportaler Kan redegøre for alternative portaler (postero-medial og midt-patellar, medial) Kan foretage sufficient artroskopisk undersøgelse med krog Kan behandle menisk læsion Kender komplikationerne til artroskopisk meniskkirurgi Kan redegøre for efterbehandling efter meniskoperation Kan informere patient og pårørende om behandlingen Kompetencekortet vedr. menisklæsion er genemført tilfredsstillende 6XSHUYLVRUQDYQ Underskrift... 'DWR 1 JOHRUG Valgus/varus traume Lachmans test, McMurrays rest, Aflåsning, fjedrende modstand, løshed Diskoid menisk, Meniskcyste, Bakercyste Brusklæsion Rtg. AP, side- samt skråoptagelser. MR Standardportaler: anteromedial, anterolateral, superiorlateral. Reinsertion, sutur/pile. Resektion, partiel-, subtotal- og total resektion. Sekundær artrose 47

48 .RPSHWHQFHNRUWKRYHGXGGDQQHOVHQ)RGDQNHONLUXUJL+DOOX[YDOJXV JA NEJ Kan optage anamnese vedr. hallux valgus Kan foretage klinisk undersøgelse vedr. hallux valgus Kan beskrive radiologiske projektioner og vurdere røntgenbilleder Kan vejlede patienten vedr. ikke-operative behandlingsmuligheder Kan diskutere valg af operationstype Kan informere patienten om operation og efterbehandling Kan foretage distal osteotomi af 1. metatars Kan foretage Kellers operation Kan foretage artrodese af 1. tå s grundled Kan samarbejde med operationspersonale Kan anlægge bandage postoperativt Kan udarbejde operationsbeskrivelse og epikrise Kan vurdere postoperative røntgenbilleder Kompetencekortet vedr. hallux valgus er genemført tilfredsstillende 6XSHUYLVRUQDYQ Underskrift... 'DWR 1 JOHRUG Diabetes mellitus, tobaksrygning Pulsforhold, hallux rigidus Stående optagelser, AP, lateral og axial Indlæg med pelotte Metatarsal osteotomi, Akin, Keller, artrodese 48

49 %LODJWLOORJERJHQ2SHUDWLRQVRJSURFHGXUHOLVWH Denne liste anvendes som dokument til støtte for den uddannelsessøgende, tutor, mentor og den uddannelsesansvarlige overlæge i forbindelse med vurdering af den uddannelsessøgendes faglige niveau og af uddannelsens progression. +RYHGXGGDQQHOVHQ 7UDXPDWRORJL 2SHUDWLRQSURFHGXUH Modtagelse af multitraumatiseret eller svært tilskadekommen patient Traumekald til skadestue Osteosyntese af frakturer: Beskriv (inddel i regioner og skriv operationstype): Operation af ligamentskader, ledskred, muskel- og senelæsioner Beskriv (inddel i regioner og skriv operationstype): Behandling/visitering af kar- og nervelæsioner samt nervekompressionssyndromer $QWDOVXSHUYLVHUHGH 2SHUDWLRQHUSURFHGXUHU $QWDOVHOYVW QGLJH2SHUD WLRQHUSURFHGXUHU 49

50 2YHUHNVWUHPLWHW 2SHUDWLRQSURFHGXUH Artroskopi af skulderled Extensorsenelæsioner Behandling af traumatisk amputation på hånd Artrodese på finger Fjernelse af ganglier Operation for: tenosynovitis de Quervain, karpaltunnel springfinger panaritier Dupuytrens kontractur $QWDOVXSHUYLVHUHGH 2SHUDWLRQHUSURFHGXUHU $QWDOVHOYVW QGLJH2SHUD WLRQHUSURFHGXUHU 50

51 8QGHUHNVWUHPLWHWLQNOXVLYLGU WVWUDXPDWRORJL 2SHUDWLRQSURFHGXUH $QWDOVXSHUYLVHUHGH 2SHUDWLRQHUSURFHGXUHU Primær total hoftealloplastik Reposition af lukseret hoftealloplastik Proksimal tibiaosteotomi Primær total knæalloplastik Diagnostisk artroskopi af knæled Artroskopisk behandling af menisklæsioner 1. resektion 2. reinsertion Forreste korsbåndsrekonstruktion Ankelleds-artroskopi $QWDOVHOYVW QGLJH2SHUD WLRQHUSURFHGXUHU % UQHRUWRS GLLQIHNWLRQVNLUXUJLRJDPSXWDWLRQHU 2SHUDWLRQSURFHGXUH Børnefrakturer: Beskriv Amputationer: Beskriv Infektioner i bløddele, seneskeder, knogler og led Andre operationer: Beskriv $QWDOVXSHUYLVHUHGH 2SHUDWLRQHUSURFHGXUHU $QWDOVHOYVW QGLJH2SHUD WLRQHUSURFHGXUHU 51

52 %HYLVIRUJHQQHPI UWHRJJRGNHQGWHNXUVHU *HQHUHOOHWY UIDJOLJHNXUVHULLQWURGXNWLRQVXGGDQQHOVHRJKRYHGXGGDQQHOVH.XUVXVQDYQ 9DULJKHG 8GGDQQHOVHVDQVYDUOLJHRYHUO JHVXQ GHUVNULIWRJGDWR

53 $WWHVWDWLRQIRUJHQQHPI UWHVSHFLDOHVSHFLILNNHNXUVHUL GHQRUWRS GNLUXUJLVNHVSHFLDOO JHXGGDQQHOVH.XUVXVQDYQ 9DULJKHG 8GGDQQHOVHVDQVYDUOLJHRYHUO JHVXQ GHUVNULIWRJGDWR Dette skema underskrives af den på kursustidspunktet uddannelsesansvarlige overlæge på basis af kursusbeviser for gennemførte kurser. 53

54 9XUGHULQJVVNDODVRPNDQDQYHQGHVWLOEHG PPHOVHVDIRSHUD WLYWHNQLN Skalaen kan anvendes ved forskellige indgreb, på forskellige uddannelsesniveauer og inden for samme indgreb over tid til dokumentation for progression i tekniske færdigheder. Reference: Reznik R et al.: Testing technical skills via an innovative Bench Station examination. Am J Surg 1997; 173: / JHQVQDYQ«««««««««««««««««««««««««««««««««'DWR««««««2SHUDWLRQ««««««««««««««««««««««««.RGH««««««««+RVSDIG««««««««««6XSHUYLVRU«««««««««««««««««««Cirkuler det tal, der svarer til den uddannelsessøgende læges udførelse inden for hver kategori, uden at tage hensyn til lægens uddannelsesniveau 5HVSHNWIRUY YV VWUXNWXUHU 7LGRJEHY JHOVHU,QVWUXPHQWKnQGWHULQJ.HQGVNDEWLOLQVWUX PHQWHU )UHPGULIWLRSHUDWLR QHQ Hyppig og unødvendig belastning af væv eller beskadigelse ved uhensigtsmæssig brug af instrumenter Mange unødvendige bevægelser Bruger instrumenterne uhensigtsmæssigt ved forsigtige, tøvende eller klodsede bevægelser Spørger ofte efter forkerte instrumenter eller anvender forkerte instrumenter Stopper tit operationen og synes ubekendt med næste skridt Omhyggelig håndtering af væv, men forårsager lejlighedsvis uhensigtsmæssig vævsskade Effektivt tid / bevægelsesmønster, men enkelte unødvendige bevægelser. Kompetent anvendelse af instrumenterne, men virker lejlighedvis stiv eller klodset. Kender navnene på de fleste instrumenter og anvender de rigtigte Demonstrerer en vis forud planlægning af indgrebet og har en timelig fremdrift i dets forløb. Håndterer væv hensigtsmæssigt med minimal vævsskade Tydelig økonomisering med bevægelserne og maksimal effektivitet Flydende anvendelse af instrumenterne og ingen klodsethed Tydeligt fortrolig med instrumenterne og deres navne. Tydeligt forud planlagt operationsforløb med uanstrengt overgang fra den ene fase til den næste. $QYHQGHOVHQDIDVVL 54

55 VWHQW.HQGVNDEWLOGHQVSH FLILNNHSURFHGXUH Placerer konsekvent assistenten dårlig eller undgår at bruge denne Utilstrækkeligt kendskab. Har behov for specifik instruktion for hver fase af operationen. Anvender assistenterne hensigtsmæssigt det meste af tiden Kender alle vigtige faser i operationen Anvender assistenter strategisk korrekt og med størst udbytte i alle faser. Demonstrerer fortrolighed med alle faser af operationen. *HQHUHOWKDUO JHQO VWRSJDYHQ 7LOIUHGVVWLOOHQGH 8WLOIUHGVVWLOOHQGH (YWEHP UNQLQJHU 55

56 'HOWDJHOVHLNRQJUHVVHUV\PSRVLHUZRUNVKRSVP GHURJNXUVHUXGRYHUGHRE OLJDWRULVNHQHGVXQGKHGVIDJOLJUHOHYDQV 0 GHW NXUVHWV QDYQ 6WHGRJ GDWR (PQH 3RVWHUIRUHGUDJQDYQ $NWLYSDVVLY GHOWDJHOVH $EVWUDFW 56

57 / VWOLWWHUDWXUVSHFLHOWWLODQYHQGHOVHLIRUELQGHOVHPHGXQ GHUYLVQLQJLDIGHOLQJHQ 'DWR / UHERJVDIVQLW 0RQRJUDILHU $UWLNOHU (GLWRULDOVRO 57

58 58

Uddannelsessøgendes navn

Uddannelsessøgendes navn 3RUWHI OMH IRU,QWURGXNWLRQVXGGDQQHOVHQ L 2UWRS GLVN.LUXUJL 6XQGKHGVVW\UHOVHQ RJ 'DQVN2UWRS GLVN6HOVNDE $SULO ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 3RUWHI OMHQVIRUPnOV 8GGDQQHOVHVSODQV %HVNULYHOVHDIDIGHOLQJHQVRYHURUGQHGHUDPPHURJXGGDQQHOVHVVWUXNWXUV

Læs mere

Uddannelsesplan for hoveduddannelsen Ortopædkirurgisk afdeling O, RHR. Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder:

Uddannelsesplan for hoveduddannelsen Ortopædkirurgisk afdeling O, RHR. Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder: Uddannelsesplan for hoveduddannelsen Ortopædkirurgisk afdeling O, RHR Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder: Uddannelsesforløb indtil nu (angiv stilling, afdeling og antal måneder):

Læs mere

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen :

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen : Kompetencekort Oversigt kompetencekort Introduktionsuddannelsen :. Hoftenær fraktur 2. Colles fraktur. Traumepatienten 4. Artroskopi. Distorsio genus 6. 60 graders evaluering 7. Rapport over patientforløb

Læs mere

PORTEFØLJE FOR UDDANNELSESSØGENDE LÆGER I SPECIALET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI

PORTEFØLJE FOR UDDANNELSESSØGENDE LÆGER I SPECIALET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI PORTEFØLJE FOR UDDANNELSESSØGENDE LÆGER I SPECIALET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Introduktionsstilling: fra / til / ved: Hoveduddannelsesforløb: fra / til / ved: fra / til / ved: fra / til / ved: 1 1: Informationer

Læs mere

Uddannelsesplan for hoveduddannelsen (Fase 2) Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH. Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder:

Uddannelsesplan for hoveduddannelsen (Fase 2) Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH. Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder: Uddannelsesplan for hoveduddannelsen (Fase 2) Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Navn: Stilling: Ansættelsesperiode: Uddannelsessteder: / Vejleder: Uddannelsesforløb indtil nu (angiv stilling, afdeling og

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Portefølje for Hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Portefølje for Hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Portefølje for Hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Dansk Ortopædisk Selskab Oktober 2014 PORTEFØLJENS FORMÅL... 4 UDDANNELSESPLAN... 5 Beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelsesstruktur...

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Holstebro Centralsygehus og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Holstebro Centralsygehus og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Holstebro Centralsygehus og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Hol-1-2005 Hol-3-2006, Hol-5-2008 og Hol-7-2009 3. jan. 2004 1.1 Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Viborg Sygehus og Klinik Aalborg, Ortopædkirurgi Nordjylland

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Viborg Sygehus og Klinik Aalborg, Ortopædkirurgi Nordjylland Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Viborg Sygehus og Klinik Aalborg, Ortopædkirurgi Nordjylland Region Nord Forløb Hjø-1-2004 Hjø-2-2005, Hjø-3-2006, Hjø-4-2007, Hjø-5-2008

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Herning Centralsygehus og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Herning Centralsygehus og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Herning Centralsygehus og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Her-2-2005 Her-4-2006 og Her-6-2008 3. jan. 2004 1.1 Indledning Specialet Ortopædisk

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Rds-3-2006 Rds-4-2007, Rds-7-2009 og Rds-8-2010 3. jan. 2004 1.1 Indledning Specialet

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus Region Nord Forløb Årh-1-2004 Årh-2-2005, Årh-3-2006, Årh-4-2007, Årh-5-2008 og Årh-6-2009 3.

Læs mere

Portefølje. Den karkirurgiske Introduktionsuddannelse. for. Sundhedsstyrelsen

Portefølje. Den karkirurgiske Introduktionsuddannelse. for. Sundhedsstyrelsen Portefølje for Den karkirurgiske Introduktionsuddannelse Sundhedsstyrelsen Dansk Karkirurgisk Selskab April 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i relation til Den Fælleskirurgiske

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Århus Universitetshospital Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Randers Centralsygehus og Århus Universitetshospital Region Nord Forløb Rds-1-2004 Rds-2-2005, Rds-5-2007 og Rds-6-2008 3. jan. 2004 1.1 Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Silkeborg Centralsygehus og Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Silkeborg Centralsygehus og Århus Universitetshospital Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Ortopædisk Kirurgi på Silkeborg Centralsygehus og Århus Universitetshospital Region Nord Forløb Sil-1-2005 Sil-2-2005, Her-3-2006, Sil-4-2007, Sil-5-2008, Sil-6-2008

Læs mere

Portefølje. Den Karkirurgiske Hoveduddannelse. for. Sundhedsstyrelsen

Portefølje. Den Karkirurgiske Hoveduddannelse. for. Sundhedsstyrelsen Portefølje for Den Karkirurgiske Hoveduddannelse Sundhedsstyrelsen Dansk Karkirurgisk Selskab Februar 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i relation til Den Karkirurgiske Hoveduddannelse

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesstilling Ortopædkirurgi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesstilling Ortopædkirurgi Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesstilling Ortopædkirurgi Ortopædkirurgisk Klinik Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk afdeling E Universitetshospital, Sygehus Privathospitalet Skejby, Eira Version

Læs mere

Retningslinier for udfærdigelse af logbøger

Retningslinier for udfærdigelse af logbøger Retningslinier for udfærdigelse af logbøger ISBN nr. 87-91232-28-7 Retningslinier for udfærdigelse af logbøger Appendiks til Retningslinier for udfærdigelse af målbeskrivelser og logbøger (bilag D) Sundhedsstyrelsen

Læs mere

De 7 lægeroller. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Sygehus Thy-Mors. -og vurdering heraf

De 7 lægeroller. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Sygehus Thy-Mors. -og vurdering heraf De 7 lægeroller -og vurdering heraf Introduktionsuddannelsen Kirurgi Kirurgisk Afdeling Sygehus Thy-Mors Medicinsk ekspert Kliniske færdigheder Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Sign. Dato Modtage,

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Indledning/baggrund Fod-ankelkirurgi er én af de klassiske discipliner inden for ortopædkirurgien. Efter at have været glemt i flere decennier eller sat i baggrunden

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet... 4 2. Uddannelsens

Læs mere

Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer.

Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer. Beskrivelse af fagområdet Knæalloplastik Indledning/baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer. Alloplastikkirurgien som omhandler behandlingen af

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Maj 2011 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk kirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer, afhængig

Læs mere

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser 1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Holstebro SOR ID: 6081000016005 CVR: Geografisk lokalitet: 171000016912 P R: Kravopfyldelse for funktioner Formaliseret Placering

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi.

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Dette dokument beskriver følgende: Den faglige profil for lægen, der vil søge hoveduddannelse indenfor ortopædkirurgien Kompetencer,

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Ortopædisk kirurgi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Ortopædisk kirurgi Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Ortopædisk kirurgi Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers og Ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 11. juni

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab September 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i ortopædisk kirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i speciallægeuddannelsen er: at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. at anvendes

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder

Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder med fokus på lidelser indenfor et afgrænset anatomisk

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer. ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium

Læs mere

Meniskpatologi i knæet

Meniskpatologi i knæet Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLINGER

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLINGER UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLINGER ORTOPÆDISK KIRURGI PÅ RANDERS CENTRALSYGEHUS 1.1 Indledning Beskrivelse af specialet: Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

3.januar 2004. Side 1 af 9

3.januar 2004. Side 1 af 9 3.januar 2004 Side 1 af 9 1 Indledning Beskrivelse af specialet: Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og columna. Faget er centralt placeret i

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

KBU Kompetencevurderingsskemaer

KBU Kompetencevurderingsskemaer KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold

Læs mere

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet. Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Det er målene i selve logbogen, der skal dateres og signeres. De enkelte

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Triageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1

Triageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1 Triageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1 uddannelseslægens evne til at varetage triage og visitation af den akutte patient. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp Blokader Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp formål Formålet er at reducere inflammationen i led, slimsække, seneskeder og bløddele. Formålet kan

Læs mere

Ørelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Ørelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Ørelægerne Spannow & Rickers I/S Ekstern survey Start dato: 12-02-2016 Slut dato: 12-02-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:

Læs mere

Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen og Dansk Ortopædisk Selskab Maj 2010 Indholdsfortegnelse Porteføljens formål s.3 Uddannelsesplan s.4 Beskrivelse af afdelingens

Læs mere

Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen og Dansk Ortopædisk Selskab Maj 2014 Indholdsfortegnelse Porteføljens formål... 5 Uddannelsesplan... 6 Følgende spørgsmål

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Sygehus Vendsyssel

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Sygehus Vendsyssel Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelsen Kirurgi Kirurgisk Afdeling Sygehus Vendsyssel Kære Velkommen til din introduktionsstilling i kirurgi. Vi håber du bliver glad for opholdet på afdelingen og glad

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger

Læs mere