Dimittendundersøgelse 2012

Transkript

1 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2012 Veterinærmedicin Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen Marts 2012

2 Indholdsfortegnelse Forord.3 Undersøgelsens formål og datagrundlag...4 Undersøgelsens hovedkonklusioner....6 Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin...10 Vurdering af uddannelsen..10 Studiejob, volontørtjeneste og erhvervsprojektsamarbejde...12 Ph.d.-studerende..14 Vejen til ph.d.-ansættelsen Jobfunktioner.15 Kompetencer..15 Selvstændige.28 Jobfunktioner.29 Kompetencer..30 Ansatte uden for forskningsområdet.36 Vejen til jobbet..37 Jobfunktioner og ansættelsesområde.37 Kompetencer..40 Ledighed...54 Efter- og videreuddannelse...55 Klinisk praksis..56 Ansatte uden for forskningsområdet..56 Selvstændige..66 2

3 Forord KU-LIFE har besluttet at gennemføre dimittendundersøgelser hvert fjerde år som led i kvalitetssikringen af fakultetets uddannelser. Undersøgelserne har fokus på dimittendernes beskæftigelsessituation og tilfredshed med deres uddannelsesforløb, for at afdække om dimittenderne opnår de rette kompetencer, eller om der er behov for ændringer af uddannelsen. Dimittendundersøgelserne tilgår således studielederne med henblik på fortsat udvikling af uddannelserne. Jeg vil gerne takke alle de dimittender, der har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført af stud.scient.san.publ. Malene Bødker og stud.scient.soc. Kim Helmersen. Lotte Lynggaard-Johansen 3

4 Undersøgelsens formål og datagrundlag KU-LIFE har besluttet at gennemføre dimittendundersøgelser hvert fjerde år som led i kvalitetssikringen af fakultetets uddannelser. Dimittendundersøgelsen 2011 er den første af sin slags og den tager udgangspunkt i årgangene Nærværende undersøgelse retter sig mod dimittender fra kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Formålet med undersøgelsen er: 1. At tilvejebringe viden om beskæftigelsesforholdene for de seneste dimittendårgange, både hvad angår overgang fra studie til job, jobindhold, sektorplacering og mobilitet på arbejdsmarkedet. Hertil viden om dimittendernes ledighed og mulige årsager hertil samt en belysning af forholdet mellem erhvervede kompetencer på uddannelsen og efterspurgte og brugte kompetencer i forbindelse med opnået beskæftigelse. 2. At afdække forhold vedrørende de pågældende dimittenders studieforløb såsom gennemførselstid, studiejob, projektorienterede forløb, praktikophold og studieophold i udlandet samt disse forholds mulige sammenhænge med opnået beskæftigelse. Dimittendundersøgelsen bygger på data fra en spørgeskemaindsamling, der tager udgangspunkt i et generisk spørgeskema, udviklet i af ph.d. Sara Korzen. I 2010 gennemførte lektor Jesper Lassen i samarbejde med studentermedhjælp Caroline Skov-Carlsen et pilotprojekt med dimittender fra kandidatuddannelsen i Biology-Biotechnology med henblik på at udvikle spørgeskemaet til brug for nærværende og fremtidige dimittendundersøgelser. Spørgeskemaet anvendt i undersøgelsen er med hjælp fra de respektive studieledere yderligere tilpasset de enkelte studieretninger. Udviklingen og gennemførslen af spørgeskemaet er foregået via internettet. Der blev rettet henvendelse til dimittenderne via almindelig post på baggrund af adresser udtrukket fra CPR-registret. Invitationsbrevet indeholdt internetadresse og individuel kode til udfyldelse af spørgeskemaet samt oplysninger om undersøgelsen, herunder anonymitet i besvarelserne. Både invitationsbrev og spørgeskema fandtes i en dansk og en engelsk version. Efter den oplyste frist for udfyldelse af spørgeskemaet blev der sendt påmindelsesbreve ud til de personer, der endnu ikke var registreret en besvarelse fra. Som incitament til at deltage i undersøgelsen blev der trukket lod om 10 gavekort à 300 kr. til Gavekortet.dk blandt respondenterne. På dataindsamlingstidspunktet (juni, 2011) var 501 kandidater fra de pågældende årgange dimitteret, som det var muligt at finde gennem CPR-registeret. Således blev der udsendt invitationsbreve til 501 dimittender, hvoraf 31 blev sendt retur med posten. 204 personer udfyldte en besvarelse, hvilket modsvarer en svarprocent på 41 %. Fordelt på nuværende jobsituation er 141 af respondenterne ansat uden for forskningsområdet, 31 er ph.d.-studerende, 12 er selvstændige/freelance, og 14 er jobsøgende. Af de til sammen 153 dimittender, som er ansat uden for forskningsområdet eller arbejder som selvstændige/freelance, er 122 beskæftiget i klinisk praksis. Enkelte respondenter har kun udfyldt dele af spørgeskemaet, men dog i et sådant omfang at de er medtaget i undersøgelsesudvalget. Af denne årsag vil der til tider være færre besvarede end forventet i tabeller og grafer. Undersøgelsespopulationen fordeler sig som følgende på dimissionsåret: 4

5 Tabel 0.1: Dimissionsår Årgang Procentandel ,5 % ,5 % % % Total 100 % n 204 Der er en forholdsvis jævn fordeling på årgangene , kun årgang 2009 er lidt overrepræsenteret i undersøgelsen. Ud af respondenterne er der 83 % (169) kvinder og 17 % (35) mænd. Figur 0.1 Respondenternes aldersfordeling Figur 0.1 viser aldersfordelingen blandt undersøgelsens respondenter. 36 af respondenterne er 31 år, hvilket gør denne alder til den hyppigste. 85 % (174) er år gamle, mens de resterende 15 % er mere spredt fordelt. Undersøgelsens to yngste respondenter er 25 år, mens den ældste er 44 år. 5

6 Undersøgelsens hovedkonklusioner Dette indledende afsnit opsamler de væsentligste konklusioner i undersøgelsen og vil give et indblik i undersøgelsen for den almindeligt interesserede læser. Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin Bortset fra én, der har taget sin bacheloruddannelse i veterinærmedicin i Australien, er alle dimittenderne blevet optaget på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin med en bacheloruddannelse i veterinærmedicin fra KU-LIFE. Uddannelsen lever generelt op til de studerendes forventninger. Hele 93 % er i nogen eller høj grad tilfredse med, hvorvidt uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet. Tilfredsheden gælder såvel de teoretiske kerneaspekter som forelæsninger, case-orienteret undervisning og tværfaglighed som de praktiske kerneaspekter som eksempelvis projektarbejde og praktiske øvelser. Der er dog en del af dimittenderne, der ikke har haft stort udbytte af it-baseret undervisning, metodekurser eller selvstændigt baseret laboratoriearbejde. Der er desuden spurgt indtil dimittendernes erfaringer med en række sideløbende aspekter som feltarbejde, volontørtjeneste, valgfag samt udlandsophold. Der vil dog ikke blive draget konklusioner på baggrund af disse svar, da det ikke kan differentieres, om dimittenderne overhovedet har deltaget i disse sideløbende uddannelsesaspekter. Erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen Der er ganske mange af dimittenderne, der vælger at engagere sig i studiejob, volontørtjeneste eller erhvervsprojekt under kandidatuddannelsen, og erfaringerne herfra vurderes som værdifulde i senere beskæftigelse. 70 % af dimittenderne har haft et studierelevant arbejde, hvoraf 81 % mener, at jobbet har haft relevans for dem. 66 % har været i volontørtjeneste, og 84 % af disse mener, at erfaringerne herfra har haft relevans for dem. 27 % har taget del i et erhvervsprojektsamarbejde, heraf finder 77 % erfaringerne herfra relevante i arbejdslivet. Konklusionen underbygges yderligere af to forhold. For det første ses en lille tendens til, at der er en større procentandel ledige dimittender i gruppen, der ikke har haft et studiejob, end i gruppen, der har haft studiejob. For det andet har mange af de dimittender, der har engageret sig i studiejob, volontørtjeneste eller erhvervsprojekt, også fundet ansættelse hos den pågældende virksomhed efter dimissionen. Dette gør sig gældende for en fjerdedel af dem, der har haft studiejob, 15 % af dem, som har været i volontørtjeneste, og 22 % af dem, der har deltaget i et erhvervsprojektsamarbejde. Ph.d.-studerende 31 af undersøgelsens 202 respondenter er i beskæftigelse som ph.d.-studerende, hvilket udgør 15 % af det samlede antal respondenter. Den typiske ph.d.-studerende har fået stillingen gennem et opslået stipendium og er ansat som almindelig ph.d.-studerende ved KU-LIFE. I stillingen arbejder alle med forskning, og syv tiendedele med analyse/evaluering og undervisning/formidling. I forbindelse med disse jobfunktioner anvendes især generelle akademiske kompetencer, som evnen til at analysere, evnen til at definere en relevant problemstilling, evnen til at generalisere, evnen til at løse et konkret problem, evnen til at vælge den bedste metode samt praktisk viden inden for fagområdet. Der er flere ph.d.-studerende, der vurderer, at de anvender generelle akademiske kompetencer i ph.d.-stillingen, end der vurderer, at de har opnået disse kompetencer på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. En del af de ph.d.-studerende vurderer altså, at deres generelle akademiske kompetencer opnået på uddannelsen ikke helt står mål med forventningerne hertil i ph.d.-stillingen. 6

7 Det omvendte billede gør sig gældende blandt praktiske veterinære kvalifikationer - de såkaldte dag-1 kompetencer. De ph.d.-studerende anvender ikke disse praktiske kompetencer i særlig høj grad i stillingen og kan på dette punkt anses for at være næsten overkvalificerede til stillingen. Dette er dog ikke så overraskende, da ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der hovedsageligt stiller krav til teoretiske kompetencer. De fleste ph.d.-studerende arbejder inden for deres faglige specialisering på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin, kaldet differentiering. Dette gælder især de ph.d.-studerende, som har taget differentiering i biomedicin, mens de, der har taget differentiering i mindre husdyr, angiver, at de i mindre grad anvender kompetencer specifikke for deres differentiering i ph.d.-stillingen. Der er tilfredshed blandt de ph.d.-studerende med, hvorvidt differentieringen har rustet dem til ph.d.- stillingen. Samlet set vurderer to tredjedele, at de i nogen eller høj grad har opnået kompetencer specifikke for deres differentiering på tuddannelsen, og næsten ligeså mange anvender disse kompetencer i ph.d.-stillingen. Det kan samlet set konkluderes, at de ph.d.-studerende især anvender generelle kompetencer samt kompetencer specifikke for deres differentiering i deres ph.d.-stilling. Til gengæld anvendes veterinære dag-1 kompetencer ikke i samme grad. Resultatet er ikke så overraskende, da ph.d.-stillingen er en forskningsuddannelse, hvor arbejdet med veterinærmedicin foregår på et overvejende teoretisk plan og udbygger dimittendernes kompetencer i dybden. Alle dimittenderne angiver, at deres ph.d.- projekt i nogen eller høj grad ligger i forlængelse af uddannelsen, og 42 % specificerer, at deres ph.d.-projekt ligger i forlængelse af deres speciale. Selvstændig og freelance 12 af dimittenderne er i job som selvstændige eller freelance, hvilket svarer til 6 % af undersøgelsens samlede antal respondenter. 10 af disse har startet egen virksomhed, og for halvdelens vedkommende har virksomheden en årlig omsætning på over 1 mio. kr. I det daglige arbejder de selvstændige primært med undersøgelser og udredninger vedrørende veterinære problemstillinger, og seks ud af ti selvstændige arbejder med heste og/eller mindre husdyr. 10 arbejder inden for klinisk praksis. 10 ud af 12 mener, at der er god sammenhæng mellem kandidatuddannelsen i veterinærmedicin og deres jobfunktioner, og tre ud af fire angiver, at de arbejder inden for området af deres differentiering. Ligeledes anvender de fleste selvstændige veterinære dag-1 kompetencer i jobbet i høj grad. I et bredt perspektiv er der faktisk færre selvstændige, der mener, at de har opnået veterinære dag-1 kompetencer på uddannelsen, end der mener, at de anvender disse kompetencer i jobbet. Dette kan tolkes således, at de tilegnede dag-1 kompetencer fra uddannelsen ikke helt kan stå mål behovet i arbejdet. Der tegner sig et lignende billede i forhold til generelle akademiske kompetencer. Der er en smule flere, som angiver, at de i nogen eller høj grad anvender generelle akademiske kompetencer i jobbet, end der angiver, at de i nogen eller høj grad har tilegnet sig disse kompetencer på uddannelsen. Ansatte uden for forskningsområdet 141 dimittender er ansat i virksomheder uden for forskningsområdet, hvilket udgør 70 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. Dimittenderne er typisk ansat i små, private virksomheder. Således er over otte tiendedele ansat i en privat virksomhed, og to tredjedele ansat i små virksomheder med mellem 1-20 ansatte. 108 dimittender er ansat i en virksomhed, som primært varetager jobfunktionen klinisk praksis, hvilket udgør 77 % af antallet af ansatte uden for forskningsområdet og 53 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. 7

8 Dimittenderne har fundet jobbet enten gennem jobopslag eller privat eller fagligt netværk. Næsten ni tiendedele er beskæftiget inden for veterinærområdet, og disse arbejder enten med klinisk praksis eller konsulentvirksomhed. Konkret er de jobfunktioner, som dimittenderne varetager inden for veterinærområdet, især undersøgelse og udredning af veterinære problemstillinger. Tre fjerdedele bruger meget tid på dette i deres job. Halvdelen af dimittenderne arbejder med mindre husdyr, hvilket er mest udbredt. Herudover arbejder 23 % med heste, og to tiendedele med kvæg. I forlængelse af ovenstående tendenser er det ikke overraskende, at otte tiendedele af dimittenderne mener, at der er en fin sammenhæng mellem uddannelsen og deres job. Den tilsyneladende tætte sammenhæng mellem uddannelse og job forstærkes yderligere ved, at to tredjedele af dimittenderne angiver, at de er ansat inden for området af deres differentiering på kandidatuddannelsen. Der kan ikke fremføres noget entydigt billede af, hvorvidt dimittenderne mener, at uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet i forhold til generelle akademiske kompetencer. Antallet af dimittender, der vurderer, at de har opnået generelle akademiske kompetencer på uddannelsen, og antallet, der mener, at de anvender disse kompetencer i jobbet, er dog nogenlunde ligeligt fordelt. Ud fra denne iagttagelse kan det i et bredt perspektiv konkluderes, at der er en rimelig god sammenhæng mellem uddannelse og job i forhold til generelle akademiske kompetencer. I forhold til veterinære dag-1 kompetencer er den overordnerede kommentar, at dimittenderne er fagligt kvalificerede, således er der lige mange dimittender, der har svaret, at de i høj grad anvender kompetencerne, og at de har opnået disse kompetencer på uddannelsen. Der er en tendens til, at dimittender, der har taget en differentiering i biomedicin, ikke mener, at de anvender deres specifikke kompetencer i biomedicin i særlig høj grad i deres arbejde. Dette kan være et tegn på overkvalificering. Vedrørende differentieringen i hestesygdomme er der en lille tendens til overkvalificering, mens der for produktionsdyr er der en lille tendens til underkvalificering. Dimittender, der har taget deres differentiering i mindre husdyr, vurderer til gengæld, at der er næsten perfekt sammenhæng mellem uddannelse og job i forhold til deres specifikke kompetencer inden for mindre husdyr. Samlet set, kan det konkluderes, at der er en god overensstemmelse mellem uddannelse og job. Dimittenderne er typisk ansat inden for deres differentiering på veterinærområdet og anvender dagligt deres generelle akademiske kompetencer og specifikke veterinære kompetencer i jobbet. Ledighed Der er generelt en lav ledighed blandt dimittenderne fra veterinærmedicin, blot 14 (7 %) af dimittenderne er jobsøgende. Blandt disse vurderes manglende erhvervserfaring, eller at der er mange jobsøgende til de relevante stillinger, at være hovedårsagen til ledighed blandt halvdelen af de jobsøgende. Herudover nævnes også manglende mulighed for at flytte for at få arbejde, samt at der ikke bliver opslået jobs med relevans for den faglige profil, som hovedårsager til ledighed. Det er positivt, at blot en enkelt dimittend har angivet, at manglende kompetencer fra uddannelsen er hovedårsagen til ledighed. Efter- og videreuddannelse Der er et udbredt ønske blandt dimittenderne om at tage del i efter- og videreuddannelseskurser. 52 % af dimittenderne har allerede taget efter- eller videreuddannelse, og 83 % kan forestille sig at gøre det inden for de næste tre år. Dimittenderne ønsker især at udvikle deres kompetencer i dybden. 58 % af dimittenderne overvejer af tage uddannelse inden for veterinærområdet. Fordelingen af de resterende 42 % er spredt på andre fagområder som eksempelvis it, økonomi, ledelse/organisation, formidling, jura og fremmedsprog. 48 % af alle dimittender, som påtænker efter- 8

9 eller videreuddannelse inden for de næste tre år, overvejer at tage korte kurser, mens 17 % overvejer at tage fagdyrlægeuddannelsen. De resterende 35 % ønsker at tage enten en hel master-, diplomeller HD-uddannelse, enkelte kurser på master-, diplom- eller HD-uddannelserne eller en specialistuddannelse (fx i regi af EBVS/ABVS). Klinisk praksis 118 dimittender er beskæftiget med klinisk praksis, heraf tilhører 108 gruppen af ansatte, og 10 gruppen af selvstændige. Samlet set udgør disse 58 % af undersøgelsens samlede antal respondenter. De fleste dimittender ansat i klinisk praksis anvender generelle akademiske kompetencer i jobbet, og næsten lige så mange vurderer, at de har opnået disse kompetencer på uddannelsen. Enkelte akademiske kompetencer er rettet mod forskningspraksis, og i disse tilfælde gør det omvendte billede sig gældende. Det samme billede gør sig gældende vedrørende dimittendernes erfaringer med de såkaldte dag-1 kompetencer, som refererer til praktisk orienterede kompetencer, idet dimittenderne vurderer, at de i lige grad har opnået kompetencerne på uddannelsen og anvender disse i jobbet. Der er dog også en række undtagelser, hvor dimittenderne ikke mener, at deres dag-1 kompetencer opnået på uddannelsen helt står mål med kravet i hverdagen i klinisk praksis. Dimittender med differentiering inden for hestesygdomme vurderer næsten alle, at de har opnået specifikke kompetencer inden for hestesygdomme på deres differentiering, og næsten lige så mange vurderer, at de anvender disse kompetencer i jobbet. Det kan altså konkluderes, at dimittenderne, der har taget differentiering i hestesygdomme, i overvejende grad beskæftiger sig med hestesygdomme i klinisk praksis og føler sig rustet fra til dette. Et lignende billede gør sig gældende for dimittender med differentiering i mindre husdyr, dog med et par væsentlige undtagelser, idet en procentdel dimittender ikke føler sig tilstrækkeligt rustet til at anvende disse i jobbet. Dimittender med differentiering i produktionsdyr virker til gengæld en anelse overkvalificerede, idet en procentdel ikke anvender de specifikke kompetencer i jobbet, sådan som de føler uddannelsen har rustet dem til. Antallet af respondenter, der har taget deres differentiering i fødevaresikkerhed eller biomedicin, er for lille til at kunne kommenterer på disse. Dette kan vidne om, at kandidater, der har taget deres differentiering inden for en af disse to differentieringer, sjældent finder ansættelse i klinisk praksis. De selvstændige virker generelt set til i mindre grad at føle sig godt rustet til arbejdslivet af uddannelsen. Både hvad angår generelle akademiske kompetencer og veterinære dag-1 kompetencer, er der generelt set færre dimittender, der vurderer, at de har opnået kompetencer på uddannelsen, end der anvender disse kompetencer i deres virksomhed. Da undersøgelsen af de selvstændige bygger på blot 10 besvarelser, har der ikke været mulighed for, at analyserer specifikke kompetencer. Dertil er datagrundlaget for spinkelt. 9

10 1. Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin Nærværende afsnit fokuserer på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Der følger en beskrivelse af dimittendernes adgangsgrundlag og egen vurdering af det faglige indhold i kandidatuddannelsen. Denne vurdering foretages ud fra et spørgsmål om, i hvilken grad dimittenderne vurderer, at uddannelsen har rustet dem til erhvervslivet. Adgangsgrundlag Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin er normeret til to et halvt år og giver retten til professionsbetegnelsen dyrlæge. Kandidatuddannelsen udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet sig på bacheloruddannelsen, og adgangskravet er derfor en bacheloruddannelse i veterinærmedicin fra KU-LIFE eller tilsvarende. Kun én dimittend har taget sin adgangsgivende bacheloruddannelse i udlandet, nærmere bestemt i Australien, resten har alle taget deres bacheloruddannelse på KU-LIFE. Differentiering I to blokke, svarende til et halvt årsværk, specialiserer veterinærstuderende sig på kandidatuddannelsen inden for ét af følgende fem områder, kaldet differentieringer: fødevaresikkerhed, produktionsdyr, mindre husdyr, biomedicin og heste. Tabel 1.1 Fordeling på differentieringer Differentiering Procentandel Biomedicin 11 % Fødevaresikkerhed 1 % Hestesygdomme 15 % Mindre husdyr 24 % Produktionsdyr 21 % Andet, herunder valgfag - specificér venligst: 28 % Total 100 % n 202 Der er et bestemt og forskelligt antal pladser på hver af differentieringerne. Dette betyder også, at de studerende ikke kan være sikre på at blive optaget på den differentiering de ønsker. De studerende fordeles efter karaktergennemsnit, såfremt antallet af ansøgere til en differentiering overstiger kapaciteten. Alle differentieringerne giver dog retten til professionstitlen dyrlæge. Som det kan aflæses af tabel 1.1, er de største differentieringer mindre husdyr og produktionsdyr, mens fødevaresikkerhed er klart den mindste. De 28 %, som angiver andet, tilhører studiestrukturen før oprettelsen af differentieringer på kandidatuddannelsen, og denne gruppe har taget forskellige typer valgfag. Disse 56 dimittender har derfor ikke besvaret senere spørgsmål omhandlende differentieringerne. Det samlede antal dimittender, som har svaret på spørgsmål angående differentiering, udgør altså Vurdering af uddannelsen Der spørges nu til dimittendernes generelle tilfredshed med uddannelsen, som kompetencegivende i forhold til arbejdslivet. Der spørges til generel tilfredshed med uddannelsen og til tilfredshed med mere specifikke aspekter af uddannelsesforløbet. 10

11 Som det ses af tabel 1.2, er der en overvejende tilfredshed blandt dimittenderne med, hvorvidt uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet. 93 % mener, at uddannelsen i nogen eller høj grad har rustet dem til arbejdslivet. Tabel 1.2 Tilfredshed med uddannelsen I hvor høj grad mener du, at din kandidatuddannelse fra KU-LIFE har Procentandel rustet til dit arbejdsliv? I høj grad 39 % I nogen grad 54 % I mindre grad 6 % Slet ikke 1 % I alt 100 % n 186 Ud over den generelle tilfredshed med uddannelsen er der spurgt til, hvor stor glæde dimittenderne har haft af en række specifikke aspekter af deres uddannelse efter dimission. Besvarelserne ses af tabel 1.3. Tabel 1.3 Tilfredshed med aspekter ved uddannelsen I hvor høj grad har du haft glæde I nogedre I min- af følgende aspekter ved dit uddannelsesforløb, siden du afslut- grad I høj grad grad tede din uddannelse? Slet ikke Forekom ikke på uddannelsen Total Forelæsninger 30 % 45 % 22 % 4 % 0 % 100 % 186 Gruppearbejde/-projekter 20 % 43 % 30 % 6 % 2 % 100 % 186 Individuelt projektarbejde 26 % 49 % 19 % 2 % 4 % 100 % 186 Problemorienteret projektarbejde 32 % 44 % 14 % 4 % 7 % 100 % 186 Case-orienteret undervisning 46 % 39 % 12 % 2 % 1 % 100 % 186 Praktiske øvelser 74 % 20 % 6 % 1 % 0 % 100 % 186 Volontørtjeneste/praktik el. lign. 39 % 17 % 12 % 10 % 22 % 100 % 186 Fagenes dybde 32 % 47 % 19 % 2 % 1 % 100 % 186 Tværfagligheden 21 % 39 % 26 % 5 % 9 % 100 % 186 Metodekurser 10 % 28 % 39 % 7 % 16 % 100 % 186 Feltarbejde 25 % 18 % 20 % 9 % 29 % 100 % 186 Træning i faglig formidling 13 % 29 % 27 % 7 % 25 % 100 % 186 Selvstændigt laboratoriebaseret specialearbejde 24 % 27 % 29 % 9 % 11 % 100 % 186 Muligheden for at specialisere sig 33 % 28 % 16 % 13 % 10 % 100 % 186 It-baseret undervisning 7 % 16 % 44 % 12 % 20 % 100 % 186 Det fremgår overordnet set, at dimittenderne har haft glæde af mange af uddannelsens aspekter. Især kerneaspekter som forelæsninger, problemorienteret projektarbejde samt individuelt projektarbejde og gruppeprojekt, case-orienteret undervisning, praktiske øvelser samt fagenes dybde og tværfaglighed har dimittenderne i overvejende grad haft glæde af i nogen eller høj grad. n 11

12 Det ser mindre positivt ud med uddannelsesaspekterne, feltarbejde, træning i faglig formidling, metodekurser samt it-baseret undervisning, som under halvdelen har haft glæde af i nogen eller høj grad. Samtidig er der en del af dimittenderne, der ikke mener, at disse og andre aspekter, såsom volontørtjeneste, overhovedet forekommer på uddannelsen. Dette kan dog skyldes, at dimittenderne simpelthen ikke har valgt at tage del i disse sideløbende uddannelsesaspekter. Det er derfor ikke let at drage konklusioner på baggrund af disse data. Af samme årsag kommenteres der ikke på dimittendernes erfaringer med udlandsophold eller valgfag. 1.2 Konklusion Bortset fra én, der har taget sin bacheloruddannelse i veterinærmedicin i Australien, er alle dimittenderne blevet optaget på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin med en bacheloruddannelse i veterinærmedicin fra KU-LIFE. Uddannelsen lever generelt op til de studerendes forventninger. Hele 93 % er i nogen eller høj grad tilfredse med, hvorvidt uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet. Tilfredsheden gælder såvel de teoretiske kerneaspekter som forelæsninger, case-orienteret undervisning og tværfaglighed som de praktiske kerneaspekter som eksempelvis projektarbejde og praktiske øvelser. Der er dog en del af dimittenderne, der ikke har haft stort udbytte af it-baseret undervisning, metodekurser eller selvstændigt baseret laboratoriearbejde. Der er desuden spurgt indtil dimittendernes erfaringer med en række sideløbende aspekter som feltarbejde, volontørtjeneste, valgfag samt udlandsophold. Der vil dog ikke blive draget konklusioner på baggrund af disse svar, da det ikke kan differentieres, om dimittenderne overhovedet har deltaget i disse sideløbende uddannelsesaspekter. 2. Studiejob, volontørtjeneste og erhvervsprojektsamarbejde Sideløbende med studiet engagerer mange studerende sig i studiejob, volontørtjeneste eller erhvervsprojektsamarbejde. Dimittendernes erfaringer med disse erhvervsrelaterede aktiviteter behandles i følgende afsnit. Tabel 2.1 Studierelevant arbejde relevans for arbejdslivet I hvor høj grad vurderer du, at du kan bruge dine erfaringer fra dit Procentandel studiejob i dit arbejdsliv? I høj grad 50 % I nogen grad 31 % I mindre grad 18 % Slet ikke 1 % Total 100 % n % af dimittenderne har haft studierelevant arbejde, hvilket er ganske mange. Som tabel 2.1 viser, mener 81 %, at studiejobbet i enten nogen eller høj grad har haft relevans for arbejdslivet. Det kan altså konkluderes, at erfaringer fra studiejob har relevans for arbejdslivet. Denne konklusion underbygges af det forhold, at 18 % af dimittenderne, som har haft studiejob, også har været ansat i den pågældende virksomhed efter dimissionen. 12

13 Tabel 2.2 Studierelevant arbejde sammenhæng med nuværende jobsituation X = Har du haft studierelevant arbejde? ja Nej I alt n Y = Hvad er din nuværende jobsituation? Jeg er i arbejde 70 % 30 % 100 % 141 Jeg er ansat som ph.d.-/erhvervs-ph.d.-studerende 77 % 23 % 100 % 31 Jeg er selvstændig (herunder freelance) 75 % 25 % 100 % 12 Jeg er jobsøgende (herunder aktivering og jobtræning) 43 % 57 % 100 % 14 Jeg er uden for arbejdsmarkedet 50 % 50 % 100 % 2 I alt 70 % 30 % 100 % 202 n Tabel 2.2 sammenligner dimittendernes nuværende jobsituation med, hvorvidt de har haft studierelevant arbejde. Procentandelen, som har haft et studierelevant arbejde, er væsentlig større blandt dimittenderne i arbejde end blandt dimittender, der er jobsøgende. Der er altså tilsyneladende sammenhæng mellem ledighed, og hvorvidt man har haft et studierelevant job. Under uddannelsen har dimittenderne også haft mulighed for at være i volontørtjeneste. Arbejdet ligger tæt op af det, som man kender fra et praktiksamarbejde, men da der ikke gives ECTS-point for praktik på veterinæruddannelsen, er der tale om volontørtjeneste. 66 % af dimittenderne har sideløbende med uddannelsen været i volontørtjeneste, og som det ses af tabel 2.3, har det ifølge dimittenderne givet erfaringer til brug i arbejdslivet. 84 % mener, at volontørtjenesten i nogen eller høj grad har givet dem erfaringer til brug i arbejdslivet. I forlængelse heraf kan det nævnes, at 16 % af volontørerne har været ansat i den pågældende virksomhed efter dimissionen. Tabel 2.3 Volontørtjeneste relevans for arbejdslivet I hvor høj grad vurderer du, at du kan bruge dine erfaringer fra volontørtjeneste Procentandel i dit arbejdsliv? I høj grad 44 % I nogen grad 40 % I mindre grad 16 % Slet ikke 0 % Total 100 % n 133 Dimittenderne har også haft mulighed for at deltage i et erhvervsprojektsamarbejde under uddannelsen, herunder regnes også specialesamarbejde. Denne mulighed har 27 % af dimittenderne benyttet sig af. Som vi ser af tabel 2.4, mener 77 % af disse, at erhvervsprojektsamarbejdet i nogen grad eller høj grad har givet dem positive erfaringer til brug i arbejdslivet. I forlængelse heraf angiver 20 % af de dimittender, der har deltaget i et erhvervsprojektsamarbejde, at de har fået ansættelse i pågældende virksomhed efter dimissionen. Det tyder altså på, at erfaringer fra erhvervsprojektsamarbejde har relevans på arbejdsmarkedet. Tabel 2.4 Erhvervsprojekt relevans for arbejdslivet I hvor høj grad vurderer du, at du kan bruge dine erfaringer fra projektsamarbejde i dit arbejdsliv? Procentandel I høj grad 44 % 13

14 I nogen grad 33 % I mindre grad 22 % Slet ikke 1 % Total 100 % n Konklusion Der er ganske mange af dimittenderne, der vælger at engagere sig i studiejob, volontørtjeneste eller erhvervsprojekt under kandidatuddannelsen, og erfaringerne herfra vurderes som værdifulde i senere beskæftigelse. 70 % af dimittenderne har haft et studierelevant arbejde, hvoraf 81 % mener, at jobbet har haft relevans for dem. 66 % har været i volontørtjeneste, og 84 % af disse mener, at erfaringerne herfra har haft relevans for dem. 27 % har taget del i et erhvervsprojektsamarbejde, heraf finder 77 % erfaringerne herfra relevante i arbejdslivet. Konklusionen underbygges yderligere af to forhold. For det første ses en lille tendens til, at der er en større procentandel ledige dimittender i gruppen, der ikke har haft et studiejob, end i gruppen, der har haft studiejob. For det andet har mange af de dimittender, der har engageret sig i studiejob, volontørtjeneste eller erhvervsprojekt, også fundet ansættelse hos den pågældende virksomhed efter dimissionen. Dette gør sig gældende for en fjerdedel af dem, der har haft studiejob, 15 % af dem, som har været i volontørtjeneste, og 22 % af dem, der har deltaget i et erhvervsprojektsamarbejde. 3. Ph.d.-studerende I dette afsnit beskrives de 31 dimittender, som er i beskæftigelse som ph.d.-studerende, hvilket udgør 15 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. Ikke overraskende er langt størstedelen (27) indskrevet på Københavns Universitet, hvoraf de 26 er indskrevet på KU-LIFE og en enkelt på KU-FARMA. De fire resterende dimittender er indskrevet på henholdsvis DTU (2), på Sveriges Lantbruksuniversitet og på CU Denver, USA. Alle tager en almindelige ph.d.-uddannelse og har dermed blot tilknytning til det pågældende universitet i modsætning til en erhvervs-ph.d., der også vil have tilknytning til en virksomhed. 3.1 Vejen til ph.d.-ansættelse 32 % af de ph.d.-studerende er ansat i deres første stilling, 38 % har været ansat et sted før, og 26 % to steder før. De ph.d.-studerende i første ansættelse er også blevet spurgt, hvordan de har fundet vej til ansættelsen, og svarene fremgår af tabel % har således opnået ansættelse som ph.d.- studerende gennem et opslået stipendium, hvilket dermed er det mest almindelige. Tabel 3.1 Vejen til ph.d.-ansættelse Hvordan fik du din ph.d.-ansættelse? Procentandel Jeg søgte et opslået stipendium 77 % Jeg søgte selv midler (fx ved et forskningsråd eller en fond) 0 % Jeg søgte midler i samarbejde med andre (fx ved et forskningsråd 3 % eller en fond) Min arbejdsplads stillede midlerne til rådighed 10 % Andet 10 % I alt 100 % 14

15 n Jobfunktioner Tabel 3.2 viser fordelingen i de ph.d.-studerendes opfattelser af, i hvilken grad de bruger tid på en række jobfunktioner i deres ph.d.-stillinger. Ikke overraskende bruger alle de ph.d.-studerende meget tid eller noget tid på forskning, men også analyse/evaluering og undervisning/formidling er ret udbredt. Det er næsten udelukkende disse jobfunktioner, som de ph.d.-studerende bruger meget tid på. Dette hænger naturligvis sammen med, at ph.d.-stillingen er en forskningsuddannelse, hvor der i meget begrænset omfang bruges tid på praktiske jobfunktioner som eksempelvis forvaltning, ledelse/organisation eller produktion. Ud over forskning er der forpligtelse til undervisning, og der foretages også typisk vejledning af studerende i løbet af ph.d.-uddannelsen, hvilket altså afspejles af resultaterne. Tabel 3.2 Jobfunktioner i ph.d.-stilling Hvor meget tid bruger du Meget på følgende jobfunktioner tid i din ph.d.-stilling? Noget tid Lidt tid Ingen tid Total Administration 0 % 42 % 45 % 13 % 100 % 31 Analyse/evaluering 36 % 36 % 25 % 3 % 100 % 31 Forskning 77 % 16 % 3 % 3 % 100 % 31 Kommunikation/PR 0 % 32 % 45 % 23 % 100 % 31 Kontrol og inspektion 0 % 19 % 32 % 48 % 100 % 31 Ledelse og organisation 0 % 7 % 32 % 61 % 100 % 31 Naturforvaltning 0 % 0 % 3 % 97 % 100 % 31 Produktudvikling eller - 3 % 3 % 20 % 74 % 100 % 31 innovation Rådgivning/vejledning 3 % 10 % 42 % 45 % 100 % 31 Undervisning/formidling 26 % 45 % 19 % 10 % 100 % 31 Produktion 0 % 0 % 10 % 90 % 100 % 31 Det kan i forlængelse af tabellen kommenteres, at alle de ph.d.-studerende mener, at der i nogen eller høj grad er faglig sammenhæng mellem deres ph.d.-stilling og deres kandidatuddannelse i veterinærmedicin. Desuden har 13 ud af de 31 dimittender angivet, at der er direkte sammenhæng mellem deres speciale og ph.d.-ansættelsen. Endvidere har 25 dimittender angivet, at ansættelsesområdet ligger inden for deres differentiering på uddannelsen. Der tegner sig altså et billede af en meget fin sammenhæng mellem uddannelsens faglige indhold og ph.d.-stillingen. Dette er dog ikke overraskende, da ph.d.-projekter i de fleste tilfælde vil være nært forbundet med uddannelsen og bygge videre på denne inden for et specifikt område. 3.3 Kompetencer Følgende afsnit omhandler dimittendernes kompetencer. Der vil blive draget sammenligning af, i hvor høj en række bestemte kompetencer anvendes i ph.d.-stillingen, og hvor i høj grad de ph.d.- studerende vurderer, at de har opnået disse kompetencer på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Kompetencer er delt op i generelle akademiske kompetencer og dag-1 kompetencer. Førstnævnte dækker nogle brede kompetencer, som enhver dimittend i et vist omfang bør have tilegnet sig på sin uddannelse uanset differentiering. Eksempler på disse er evnen til at analysere, evnen til at løse et konkret problem samt praktisk viden inden for sit fagområde. Dag-1 kompetencer er en n 15

16 række mere praktisk orienterede kompetencer, der er specifikke for dimittender fra veterinæruddannelsen. Herudover behandles de specifikke kompetencer, som dimittenderne har opnået på deres differentiering på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. I nærværende undersøgelse vil analysen begrænse sig til tre af de fem differentieringer (biomedicin, hestesygdomme og mindre husdyr), da der ikke er datagrundlag for at analysere de resterende to differentieringer (fødevaresikkerhed og produktionsdyr) Generelle akademiske kompetencer Figur 3.1 sammenligner dimittendernes svar på, i hvor høj grad de har opnået en række generelle akademiske kompetencer på uddannelsen, og i hvor høj grad de anvender disse kompetencer i ph.d.- stillingen. Søjlerne viser procentandelen af dimittender, der har svaret, at de i nogen eller høj grad henholdsvis har opnået kompetencen på uddannelsen og anvendt den i ph.d.-stillingen. Overordnet set synes dimittenderne at have erhvervet sig kompetencer gennem uddannelsen, som også er brugbare i ph.d.- stillingen. Der er næsten overensstemmelse mellem disse to parametre ved seks af de udvalgte ti generelle akademiske kompetencer. Der er dog fire af kompetencerne, som dimittenderne i høj grad har anvendt i ph.d.-stillingen, men som de mener i mindre grad at have opnået på uddannelsen. Eksempelvis er evnen til at planlægge og styre et projekt en kompetence, som alle dimittenderne har haft brug for i ph.d.- stillingen, men som blot 23 % mener at have opnået på uddannelsen i nogen eller høj grad. En lignende skæv fordeling kan spores ved tre andre kompetencer. Evnen til at samarbejde med andre med anden faglig baggrund anvender 84 % af de ph.d.- studerende i enten nogen eller høj grad, men blot 22 % mener, at have opnået denne kompetence på uddannelsen. Evnen til at formidle faglige problemstillinger og løsninger til forskellige målgrupper anvender 84 % af de ph.d.-studerende i høj eller nogen grad, men blot 26 % mener at have opnået denne kompetence på uddannelsen. Evnen til at vælge den bedste metode anvender 97 % af de ph.d.-studerende i høj eller nogen grad, men blot halvdelen mener, at have opnået denne kompetence på uddannelsen. Der tegner sig altså et billedet af, at de ph.d.-studerende i høj grad anvender generelle akademiske kompetencer, hvilket ikke er overraskende. Det gælder for alle de oplistede kompetencer, at mindst otte tiendedele af dimittenderne anvender disse i nogen eller høj grad i ph.d.- stillingen. Til sammenligning har uddannelsen ikke givet dimittenderne den helt samme høje grad af kompetence inden for metodevalg, formidling, projektstyring og samarbejde med andre faggrupper. 16

17 17

18 3.3.2 Dag-1 kompetencer Figur 3.2, 3.3 og 3.4 sammenligner dimittendernes svar på, i hvor høj grad de har opnået bestemte veterinære dag-1 kompetencer på uddannelsen, og i hvor høj grad de anvender disse kompetencer i deres ph.d.- stilling. Søjlerne viser procentandelen af dimittender, der har svaret, at de i nogen eller høj grad henholdsvis har opnået kompetencen på uddannelsen og anvendt den i ph.d.- stillingen. Overordnet set tegner der sig et billede af, at dimittenderne ikke anvender de veterinære dag-1 kompetencer i særlig høj grad i ph.d.- stillingen, men at de i ganske høj grad vurderer, at de har opnået disse kompetencer på uddannelsen. Det ser altså ud til, at de ph.d.-studerende er overkvalificerede i forhold til dag-1 kompetencer. Der er dog enkelte undtagelser fra denne tendens. Under figur 3.2 er evnen til at indsamle, bevare og transportere og udføre standardlaboratorietests en kompetence, som flere dimittender faktisk angiver, at de anvender i ph.d.- stillingen, end de mener at have opnået på uddannelsen. Under figur 3.3 gælder dette evnen til at anvende ultralyds- og andet teknisk udstyr, idet lidt flere anvender denne kompetence i ph.d.- stillingen, end de mener at have opnået kompetencen på uddannelsen. Det er generelt en lille andel af de ph.d.-studerende, der angiver, at de anvender dag-1 kompetencerne i ph.d.- stillingen. Dette forhold kan skyldes, at dag-1 kompetencerne er praktiske kompetencer, og at en ph.d.-uddannelse i overvejende grad er teoretisk. 18

19 1 1 Deltage i en nødsituation og udføre basal førstehjælp på FAMILIEDYR, fx blødninger, sår, vejrtrækningsproblemer, øjn- og øreskader, bevidstløshed, klinisk svækkelse, brandsår, vævsskade, skade på indre organer og hjertestop. Førstehjælp inkluderer forbindelse, rensning, immobilisering af lemmer, genoplivning og blødningskontrol. 19

20 20

21 21

22 3.3.3 Kompetencer specifikke for differentieringer Figur 3.5, 3.6, 3.7 og 3.8 præsenterer de ph.d.-studerendes besvarelser af, i hvilken grad de i ph.d.- stillingen anvender en række kompetencer specifikke for deres differentiering, og i hvilken grad de mener at have opnået disse kompetencer på uddannelsen. Der vil kun fremføres resultater for differentieringerne biomedicin, hestesygdomme og mindre husdyr, da datagrundlaget for differentieringerne fødevaresikkerhed og produktionsdyr er for spinkelt. Søjlerne viser procentandelen af dimittender, der har svaret, at de i nogen eller høj grad henholdsvis har opnået kompetencen på uddannelsen og anvendt den i ph.d.-stillingen Kompetencer specifikke for differentiering i biomedicin Først behandles de ph.d.-studerende, som har taget differentiering i biomedicin. Ti ph.d.-studerende har taget differentiering i biomedicin. Dette udgør 32 % af det samlede antal ph.d.-studerende og 5 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. Figur 3.5 og 3.6 viser svarene på, i hvor høj grad de ph.d.-studerende har opnået en række kompetencer specifikke for differentieringen i biomedicin på uddannelsen, og i hvilken grad de anvender disse kompetencer i ph.d.-stillingen. Søjlerne viser procentandelen af dimittender, der har svaret, at de i nogen eller høj grad henholdsvis har opnået kompetencen på uddannelsen og anvendt den i ph.d.- stillingen. Fra et overordnet perspektiv er der en virkelig god sammenhæng mellem anvendelsen af kompetencer, der er specifikke for differentieringen i biomedicin, i ph.d.- stillingen og vurderingen af, i hvilken grad man har opnået disse kompetencer på kandidatuddannelsen. Der er dog en lille tendens til, at de ph.d.-studerende angiver, at de ikke anvender kompetencerne i ph.d.- stillingen i helt samme grad, som de mener at have opnået kompetencerne på uddannelsen. Dette gælder blandt andet evnen til at beskrive sygdomsmekanismer på molekylært niveau mm. og evnen til at diskutere anvendelse af såvel dyr som in vitro-metoder i forskning og produktudvikling. Den eneste kompetence, som meget få ph.d.-studerende mener at have opnået på uddannelsen, og som ligeledes meget få anvender i ph.d.- stillingen, er evnen til at beskrive inferensmetoder og risikoanalyse Beskrive mekanismer bag antibiotika/anthelmintikaresistens, herunder klassificere de relevante resistensgener over for udvalgte klasser af antibiotika samt reflektere over den kliniske og samfundsmæssige betydning af resistens. 3 Arbejde selvstændig med problemstillinger inden for de veterinære arbejdsfelter laboratoriediagnostik, karakterisering af sygdomsdeterminanter og anvendelse heraf i vaccineudvikling. 22

23 23

24 24

25 Kompetencer specifikke for differentiering i hestesygdomme Nu behandles de ph.d.-studerende, som har taget differentiering i hestesygdomme. Fire ph.d.- studerende har taget differentiering i hestesygdomme. Dette udgør 13 % af det samlede antal ph.d.- studerende og 2 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. Tabel 3.7 viser svarene på, i hvor høj grad de ph.d.-studerende har opnået en række kompetencer specifikke for differentieringen i hestesygdomme på uddannelsen, og i hvilken grad de anvender disse kompetencer i ph.d.- stillingen. Søjlerne viser procentandelen af dimittender, der har svaret, at de i nogen eller høj grad henholdsvis har opnået kompetencen på uddannelsen og anvendt den i ph.d.- stillingen. 4 Der er tilsyneladende en god sammenhæng mellem erhvervelsen af kompetencer inden for hestesygdomme på uddannelsen og anvendelse af dem i ph.d.- stillingen. Kun evnen til at beskrive reproduktionsmæssige principper og metoder skiller sig ud ved, at samtlige dimittender angiver, at de har opnået denne kompetence på uddannelsen, mens det er blot en fjerdedel, der angiver, at de anvender den samme kompetence i ph.d.- stillingen. Det er også værd at bemærke, at denne kompetence er den eneste, der ikke anvendes af mindst halvdelen af dimittenderne, som altså sandsynligvis tager en ph.d.-uddannelse inden for området af deres differentiering. 4 Beskrive principper og metoder fra avanceret veterinær klinisk praksis og hospitalsdrift med henblik på at visitere, diagnostisere, udrede, behandle, prognostisere og forebygge sygdomme/sygdomskomplekser både hos den enkelte hest som i hestepopulationer/besætninger, såvel i det daglige arbejde som i vagtsituationer. 25

26 Kompetencer specifikke for differentiering i mindre husdyr Til sidst behandles de ph.d.-studerende, der har taget differentiering i mindre husdyr. Seks ph.d.- studerende har taget differentiering i mindre husdyr. Dette udgør 19 % af det samlede antal ph.d.- studerende og 3 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. Tabel 3.8 viser svarene på, i hvor høj grad de ph.d.-studerende har opnået en række kompetencer specifikke for differentieringen i mindre husdyr på uddannelsen, og i hvilken grad de anvender disse kompetencer i ph.d.- stillingen. Søjlerne viser procentandelen af dimittender, der har svaret, at de i nogen eller høj grad henholdsvis har opnået kompetencen på uddannelsen og anvendt den i ph.d.- stillingen. Som det kan ses af tabel 3.8, er der en tendens til, at de ph.d.-studerende ikke i helt så høj grad vurderer, at de anvender kompetencer, der er specifikke for differentieringen i mindre husdyr, i ph.d.- stillingen, som de vurderer, at de har opnået disse kompetencer på uddannelsen. Dette kan pege i retning af, at disse dimittender er en smule overkvalificerede i relation til specifik viden om mindre husdyr Forklare klinisk undersøgelse, problemorienteret udredning, klinisk patologiske og andre parakliniske diagnostiske metoder herunder resultater og fortolkning, kliniske beslutningsprocesser, patofysiologiske mekanismer, behandling, management og opfølgning i moderne specialiseret smådyrspraksis 6 Forklare indikationer, behandlingsprincipper, virkningsmekanismer, tekniske procedurer, herunder anæstæsi og operationer, samt komplikationer og bivirkninger for de vigtigste behandlingsformer i moderne henvisningspraksis. 7 Gennemføre kommunikation, klinisk undersøgelse, problemorienteret udredning, diagnostiske metoder herunder resultater og fortolkning, kliniske beslutningsprocesser (bekræfte, lokalisere, sygdomsproces (DAMN-IT), diagnose), patofysiologiske mekanismer, behandling, management og opfølgning for de forekommende kirurgiske og medicinske sygdomme i moderne specialiseret smådyrspraksis 8 Forklare indikationer, fysiske principper, udførelse, tolkning samt risiko og komplikationer for de vigtigste diagnostiske modaliteter i moderne henvisningspraksis 9 Tage ansvar for og planlægge kontinuert efteruddannelse som dyrlæge i specialiseret smådyrspraksis 26

27 27

28 3.4 Konklusion 31 af undersøgelsens 202 respondenter er i beskæftigelse som ph.d.-studerende, hvilket udgør 15 % af det samlede antal respondenter. Den typiske ph.d.-studerende har fået stillingen gennem et opslået stipendium og er ansat som almindelig ph.d.-studerende ved KU-LIFE. I stillingen arbejder alle med forskning, og syv tiendedele med analyse/evaluering og undervisning/formidling. I forbindelse med disse jobfunktioner anvendes især generelle akademiske kompetencer, som evnen til at analysere, evnen til at definere en relevant problemstilling, evnen til at generalisere, evnen til at løse et konkret problem, evnen til at vælge den bedste metode samt praktisk viden inden for fagområdet. Der er flere ph.d.-studerende, der vurderer, at de anvender generelle akademiske kompetencer i ph.d.-stillingen, end der vurderer, at de har opnået disse kompetencer på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. En del af de ph.d.-studerende vurderer altså, at deres generelle akademiske kompetencer opnået på uddannelsen ikke helt står mål med forventningerne hertil i ph.d.-stillingen. Det omvendte billede gør sig gældende blandt praktiske veterinære kvalifikationer - de såkaldte dag-1 kompetencer. De ph.d.-studerende anvender ikke disse praktiske kompetencer i særlig høj grad i stillingen og kan på dette punkt anses for at være næsten overkvalificerede til stillingen. Dette er dog ikke så overraskende, da ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der hovedsageligt stiller krav til teoretiske kompetencer. De fleste ph.d.-studerende arbejder inden for deres faglige specialisering på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin, kaldet differentiering. Dette gælder især de ph.d.-studerende, som har taget differentiering i biomedicin, mens de, der har taget differentiering i mindre husdyr, angiver, at de i mindre grad anvender kompetencer specifikke for deres differentiering i ph.d.-stillingen. Der er tilfredshed blandt de ph.d.-studerende med, hvorvidt differentieringen har rustet dem til ph.d.- stillingen. Samlet set vurderer to tredjedele, at de i nogen eller høj grad har opnået kompetencer specifikke for deres differentiering på uddannelsen, og næsten ligeså mange anvender disse kompetencer i ph.d.-stillingen. Det kan samlet set konkluderes, at de ph.d.-studerende især anvender generelle kompetencer samt kompetencer specifikke for deres differentiering i deres ph.d.-stilling. Til gengæld anvendes veterinære dag-1 kompetencer ikke i samme grad. Resultatet er ikke så overraskende, da ph.d.-stillingen er en forskningsuddannelse, hvor arbejdet med veterinærmedicin foregår på et overvejende teoretisk plan og udbygger dimittendernes kompetencer i dybden. Alle dimittenderne angiver, at deres ph.d.- projekt i nogen eller høj grad ligger i forlængelse af uddannelsen, og 42 % specificerer, at deres ph.d.-projekt ligger i forlængelse af deres speciale. 4. Freelance og selvstændig Alle 12 dimittender, der arbejder som selvstændige/freelance, arbejder inden for veterinærområdet, og 10 ud af 12, arbejder i egen etablerede virksomhed. Der er kun en enkelt af disse, som har modtaget offentlig støtte af økonomisk eller rådgivningsmæssig karakter i forbindelse med opstart af virksomheden. I forlængelse heraf gælder det for otte af de ti, som har egen virksomhed, at de ikke supplerer deres indtægt med andre indtægter, såsom dagpenge og lønnet arbejde. De selvstændiges indtægter fordeler sig som vist af tabel 4.1. Tabel 4.1 Virksomhedens omsætning Hvad er din virksomheds årlige omsætning? Procentandel 28