Læssøesgades Skole. Evalueringskultur i praksis.

Transkript

1 Læssøesgades Skole Evalueringskultur i praksis. Maj

2 Indholdsfortegnelse Indledning Læssøesgades Skoles evalueringssystem...3 Evaluering på elevniveau...3 Evaluering på teamniveau...5 Evaluering på skoleniveau....5 Evaluering på ledelsesniveau...6 Evalueringskulturen på skolen i dag....6 Et positivt læringsmiljø...7 Hvad er evalueringskultur?...8 Evaluering med den enkelte elev på Læssøesgades Skole et kort historisk rids aspekter...9 Videreudvikling af skolens evalueringssystem anvendelse og nyttiggørelse...10 Anvendelse på elevniveau...11 Anvendelse på teamniveau...11 Anvendelse på skoleniveau og på ledelsesniveau...11 Skolens evalueringskapacitet Inddragelse af forskningsbaseret viden...12 Perspektiver for Læssøesgades Skoles evaluringssystem 13 En handleplan til et forbedret evalueringssystem Indikatorer...12 Evaluering...13 Litteraturliste.. 14 Evalueringsforhold i Læssøesgades SFO 15 2

3 Evalueringskultur i praksis. Indledning. I 2004 udsendte OECD udsendte en meget omtalt rapport om den danske skole, hvori det hedder: Etableringen af en ny evalueringskultur vil blive vanskelig. Imidlertid er det formodentlig den vigtigste enkeltstående forandring, som må gennemføres for at andre tiltag kan implementeres effektivt og standarderne kan hæves. Også Pisaundersøgelserne stiller spørgsmålstegn ved Folkeskolens faglighed godt hjulpet af presse og politikere. Dette set i sammenhæng med Læssøesgades skoles placering midt i byen i skarp konkurrence med private skoler og til dels folkeskoler gør, at skolen er nødt til at benytte sig af muligheden for at dokumentere sine resultater. Ligeledes i forhold til forældrene kan der tales om et behov for øget dokumentation. På Læssøesgades Skole har vi taget den udfordring op. Det har været politisk besluttet, at hver enkelt skole i Århus skulle beskrive status på den eksisterende evalueringspraksis, således at skolen ved udgangen af 2007/08 havde udviklet og beskrevet en fælles systematik i skolens evalueringspraksis. Dette krav fremgik af et skrift med overskriften Udvikling af en evalueringskultur, der blev udsendt til skolerne i september Beskrivelsen skulle omhandle, hvordan skolen arbejder med: Evaluering på elevniveau Evaluering på pædagog-, lærer- og teamniveau Evaluering på skoleniveau Evaluering på ledelsesniveau. Beskrivelsen skulle foreligge senest ved udgangen af skoleåret 2007/08. Samtidig har skolen udarbejdet denne status og udviklingsplan i forbindelse med kvalitetsrapporten Endelig indgår papiret også i skolens udviklingsplan. Læssøesgades Skoles evalueringssystem. Evaluering på elevniveau. På Læssøesgades Skole arbejdes der med portefølje i alle klasser indenfor dansk, matematik, naturfag (natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi) samt sprogfag (engelsk og tysk). Eleven samler og gemmer sine arbejder i den form de foreligger i. Det er oftest papir i en mappe, men portefølje gemmes også som lydbånd, video, billeder, ting der er lavet af eleven m.v. Nogle få gange om året gennemgår eleven sine arbejder og vælger de bedste ud. Eleven begrunder sit valg. Herefter foregår der en dialog mellem eleven og læreren om, hvad eleven har lært, og om hvad eleven er god til. I samtalen sættes der mål, og der tales om hvad eleven og læreren skal gøre fremover. Samtalen kan også dreje sig om hvilke tegn, der kan vise elev og lærer, at udviklingen går den rigtige vej. Det sker også, at der sættes mål ved hjælp af samtaleværktøjer som f. eks skydeskiven, hvor eleven angiver hvor han/hun er nået til i forhold til begreberne kan, kan næsten og kan ikke. 3

4 Vi arbejder med portefølje som en faglig sag. Det betyder, at det, der skal evalueres i forhold til, er fagets centrale indhold og metoder. Som eksempel kan nævnes de fire kommunikative kompetencer i sprogfagene. At forstå, at tale, at læse og at skrive. De kommunikative kompetencer dannede grundlag for et lokalt kursus vedr. sprogfag, der gennemførtes i samarbejde med Fjordsgades Skole i Evalueringerne bliver dermed meget forskellige fra fag til fag. Samtidig forventes det, dels at elevens portefølje bliver mere avanceret som følge af den faglige progression i skoleforløbet, dels at eleven bliver stadig bedre til at arbejde med porteføljemetoden. Portefølje er en del af undervisningen. Den er ikke noget ekstra, som vi også skal nå. Portefølje tager tid ja men eleven lærer af det. Den bagvedliggende ide med at arbejde med portefølje er ikke blot dokumentation og kontrol. Det er læringsperspektivet, der skal være det bærende. Her bidrager elevens gennemgang af arbejder, samtaler med læreren, vurderinger i forhold til læringsmål opstillet i den individuelle elevplan alt sammen til elevens refleksion. Læringsperspektivet er nemlig ikke kun, at eleven når bestemte læringsmål. Det omfatter også elevens metakognition det at eleven reflekterer og opnår en bevidsthed om sin egen læring. Samtidig er det med til at styrke eleven her og nu, at gode resultater dokumenteres overfor lærere, forældre og kammerater. Der udarbejdes en individuel elevplan for hver elev én gang om året. Elevplanen sendes ud til forældrene en uge før forældresamtalen i foråret. Det dokumenterede grundlag for elevplanen er elevens portefølje. Herudover indgår de testresultater, som eleven har opnået indenfor det seneste år. Det drejer sig både om kommunale og nationale test, ligesom det også drejer dig om test og prøver, som er besluttet på skolen. Desuden kan den enkelte lærer vælge at benytte resultater fra egne test og prøver. I elevplanen indgår også evalueringsplaner bygget over kvintmodellen. Der er sat mål, der er formuleret handlinger, der er beskrevet hvilke indikatorer, der kan angive om eleven er på rette vej, og der står hvornår planen skal evalueres. Der er formuleret mindst én evalueringsplan for hver af faggrupperne dansk, matematik, naturfag og sprogfag. Endvidere indgår kategorien andre fag i elevplanen. Kravene til elevplanerne er lidt forskellige i forhold til specialklasser og modtagelsesklasser. Disse opgaver varetages af skolen på kontraktlignende vilkår, og der indgår særlige evalueringsskemaer ligesom særlige forhold begrunder afvigelser. Grundprincipperne er dog de samme. De første elevplaner, der altså kom i foråret 2007 blev modtaget særdeles positivt af forældrene. Dette blev udtrykt af forældrene i skolebestyrelsen, der fandt, at de gjorde samtalerne mere varierede og saglige. Også en del lærere har udtrykt sig positivt. En af målsætningerne for disse samtaler på en dokumenteret faglig baggrund må være, at samtalens fokus flyttes fra en forældrebekymring, der i en eller anden grad kan være underliggende i samtalen: Har denne lærer forstået mit barn? - og over til et positivt ønske om viden: Hvad har mit barn lært? Samtidig kan lærerens bidrag ændres fra eksempelvis din datters standpunkt er alderssvarende, men hun må godt sige noget mere og over til en dokumenteret beskrivelse af eksempler på hvad barnet har opnået. Hvis vi kan lykkes med den bevægelse, har vi forbedret grundlaget for kommunikation mellem lærer og både forældre og lærer har styrket sig i forhold til opgaven. 4

5 Samtidig er det vigtigt, at vi får evalueret de første års elevplaner. Eksempelvis indgår porteføljen ikke eksplicit i rigtig mange elevplaner. Heller ikke selv om porteføljen anvendes ved forældresamtalen. Det er et af de spørgsmål, der skal afklares og tydeliggøres. Evaluering på teamniveau. Årsplaner for den enkelte klasse udarbejdet af lærerteamet i fællesskab har været praksis på Læssøesgades Skole siden Årsplanerne har været udarbejdet efter en vejledning, der løbende har været drøftet i skolens FU mellem teamkoordinatorer og ledelse. Vejledningerne har et fælles præg, men hvert år har der været tilføjet nye punkter, mens andre er blevet fjernet. I skoleåret ændredes proceduren, så klassens og lærerteamets årsplan fra skoleåret udarbejdedes elektronisk og blev gemt på skolens intranet. Lærerteamets årsplan ses som en forudsætning for de individuelle elevplaner, der sendes til forældrene i foråret. Lærerteams på Læssøesgades Skole afleverer deres årsplan hvert år midt i september. Disse årsplaner sætter mål og udpeger indsatser for det enkelte lærerteam. Kravene til årsplanerne ændrer sig fra år til år i forhold til de indsatsområder, der er udpeget og aftalt for skolen. Det har handlet om sociale mål, om holddannelse, om dansk som andetsprog m.v. Årsplanen drøftes under en teamsamtale med den pædagogiske leder i løbet af skoleåret. Den tages desuden op på forældremøder og evt. i forældresamtaler. Årsplanen evalueres skriftligt af teamet i næste års årsplan. Evaluering på skoleniveau. Skolens ledelse arrangerer hvert år et par arbejdsdage, hvor ledelsen tager væk fra skolen og drøfter bl.a. det strategiske ledelsesarbejde på skolen. Her arbejder ledelsesteamet med at vurdere grundlag og betingelser for skolens udvikling. Der gøres status og der arbejdes med analyseværktøjer som SWOT-analyse, interessentanalyse, kulturanalyse m.v. På baggrund af disse drøftelser og overvejelser opstiller ledelsesteamet et udkast til en strategi for skolen. I den forbindelse drøftes også skolens mission og værdigrundlag. På baggrund af strategi, analyser og de krav der ellers stilles til skolen fra forvaltning, ministerium og andre interessenter udvælges et mindre antal indsatsområder. Der udarbejdes et referat fra lederdagene og der udarbejdes papirer, der beskriver resultatet af lederteamets overvejelser. Det fremgår, at der er tale om udkast, der skal drøftes og behandles i FU, i skolebestyrelsen, på pædagogisk råd, i storteams, om muligt i elevrådet, i fagudvalg hvor det er relevant samt endelig i MED-udvalget. Ledelsen lytter og drøfter sagen i alle disse sammenhænge og retter udkastet ind i forhold til dialoger og input fra alle disse sammenhænge. For hvert område beskrives en status og der opstilles en evalueringsplan. Her betjener skolen sig af den model, der kommunalt omtales som kvintmodellen med status, mål, handlinger, indikatorer og evaluering. Modellen minder meget om den velkendte SMTTE -model. På denne måde sikres det, at strategien er kendt og at der er ejerskab til den blandt medarbejderne og i skolebestyrelsen. Strategien har desuden modtaget kvalificerende bidrag fra skolens nære interessenter. Samtidig er dette forløb særdeles udviklende og lærerigt for ledelsen, idet det giver anledning til yderligere drøftelser og refleksioner i ledelsesteamet. Når ledelsen har været gennem denne proces er den afklaret og velbevandret i forhold til skolens strategi. 5

6 På skoleniveau evalueres der også i andre sammenhænge bl.a. i forhold til skolens psykiske arbejdsmiljø, hvor der er udarbejdet en evalueringsplan med 5 temaer baseret på en proces udført med basis i Appreciative Inquiery. Evaluering på ledelsesniveau. Ledelsen på Læssøesgades skole består af en skoleleder med 10 års erfaring på skolen samt en pædagogisk leder, en SFO-leder og en administrativ leder. De sidste tre været på skolen i relativ kort tid. I den sene sommer og det tidlige efterår 2006 opstillede ledelsen en evalueringsplan for sin egen udvikling. Dette skete som et led i et lederudviklingsforløb, der var tilrettelagt for ledelsesteams fra seks forskellige skoler i Århus. Lederudviklingsforløbet omfattede desuden arbejde med værdigrundlag, interessentanalyse, Meyers Briggs Typeindikator og 360 graders feedback. Ledelsesteamet opstillede 5 mål i sin evalueringsplan: Vi vil tage stilling til hvilke værdier vi arbejder ud fra. Vi vil fordele arbejdsopgaverne imellem os og samtidig finde ud af, hvordan vi forholder os til den fælles opgave, som et samlet ledelsesteam. Vi vil afklare hvordan ledelsen skal fungere i forhold til skolens medarbejdere og øvrige interessenter. Vi vil arbejde med at få tydeliggjort ledelsens værdigrundlag og ansvarsfordeling overfor skolens medarbejdere. Vi vil tage fat på at afklare skolens strategiske udvikling. I det sene forår 2007 nåede ledelsen en del af sine mål. Den 23. april placerede den samlede fire mand store ledelse sig i fire stole foran forsamlingen. Herefter gennemgik ledelsen på skift: Det netop afsluttede ledelsesforløb Sit værdigrundlag Sine opstillede mål samt målopfyldelsen Sine opgaver som ledelse samt fordeling af ansvarsområder. I efteråret 2007 afholdt ledelsen 2 lederdage, hvor den arbejdede med strategi og drift. I december 2007 forelå et udkast til en mission samt en strategi for skolen. Endvidere vil der ske en præcisering om det kommende skoleårs indsatsområder. I medarbejdersamtaler med lærerkorpset i januar og februar 2008 vil lærerne blive spurgt til deres kendskab til ledelsesteamets individuelle og fælles ansvarsområder. Ledelsen forventer at blive stadig skarpere i dette arbejde, efterhånden som der sker en afklaring, og tingene nedskrives og forankres i organisationen. Evalueringskulturen på skolen i dag. Skolens opgave med at beskrive hvordan skolen arbejder med evaluering kan siges at være løst med ovenstående beskrivelse. Næste spørgsmål kunne så være: Hvilken evalueringskultur er der så kommet ud af det? Besvarelse af dette spørgsmål kunne kræve, at man forholdt sig til 11 indikatorer nævnt i forvaltningens evalueringpapir. 6

7 1. Der findes på skolen tydelige beslutninger om hvor, hvordan og hvornår evaluering foregår på elev- team- skole- og ledelsesniveau. Disse beslutninger samles her i en beskrivelse af evalueringssystemet. 2. Der opstilles mål på alle niveauer som beskrevet. 3. Der anvendes skriftlighed i forbindelse med evalueringsplaner. 4. Evaluering understøtter læring og udvikling på alle niveauer. Det sker bestemt, men vi har stadig brug for at udvikle vores praksis. 5. Skolen bruger varierede evalueringsredskaber i forhold til formål, og fortsat faglig kompetenceudvikling i forhold til lærerne vil utvivlsomt bringe endnu flere redskaber i spil. 6. Konsekvent brug af evalueringsresultater. Porteføljen anvendes i forhold til eleven, forældrene og læreren. Skolen har beskrevet et system af tests i forhold til dansk og læsning. I matematik og i øvrige fag har vi endnu ikke fundet et system af tests med en fornuftig kvalitet. 7. Skolens ledelse sikrer, at den nødvendige evalueringsfaglige kompetence er til stede. Ledelsen arbejder med at gennemføre interne fagkurser og kurser i samarbejde med andre skoler. 8. Tydelighed omkring ledelsens rolle. Ledelsen drøfter evaluering med medarbejderne på møder i teamsamtaler samt medarbejdersamtaler. Ledelsen bringer evaluering i spil på hjemmesiden og i skolebaldet Solsikken. 9. Evaluering understøttes af dokumentation. Dette sker i skole- hjemsamarbejde og elevsamtaler, og under teamsamtaler med ledelsen. 10. Skolen sikrer progression i udvikling af elevernes evalueringskompetence. Skolen skaber rammer for denne progression ved at sikre, at alle lærere benytter portefølje og samme model for de individuelle elevplaner indenfor samme afdeling (distriktsklasser, modtagelsesklasser, specialklasser) af skolen. 11. Skolen sikrer kontinuitet i skoleforløbet ved at arbejde med overgange. Der forestår dog stadig et arbejde på området bl.a. med at sikre faglig kontinuitet f. eks. i naturfagene. Et positivt læringsmiljø Arbejde med evaluering har i de senere år udgjort en stadig større del af skolens arbejde og udviklingsplaner. Dette skyldes nok i hovedsagen to ting: 1 De klassiske faglige begrundelser og måder at udtrykke resultater på er ikke længere tilstrækkelige. Kravene om dokumentation bliver stadig tydeligere og skolens behov for at dokumentere sine resultater stadig større. 2 Evaluering giver god mening. Der er behov for at øge organisationens læring med henblik på at forbedre de faglige resultater. Skolen må reagere på de internationale undersøgelser og yde en indsats for at imødekomme målet, at stadig flere elever skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Evaluering indebærer målsætning og en forståelse af status. Man kan og skal 7

8 ikke evaluere alt. Man må vælge ud, og evaluering i et skolefag indebærer derfor, at man sætter fokus på fagets centrale indhold og metoder. Undervisning, organisationsudvikling og evalueringsplaner følger ikke altid en lige linje. Når vi lægger en plan, ved vi ikke med sikkerhed hvad der dukker op, og hvor vi ender. På den anden side er det dog muligt at lære noget om anvendelse af kort og verdenshjørner. Netop derfor er der al mulig grund til at udvikle arbejdet med evaluering samtidig med, at der må inddrages ny forskningsbaseret viden, ligesom der må skeles til andre skolers og andre organisationers resultater. Dette betyder, at det at lægge en evalueringsplan, ikke er det samme som at forudsige fremtiden. Ideen er at planlægge og sætte mål ikke at forudskikke fremtiden. Det kan gå anderledes end vi venter. Kravet til et pædagogisk team må dermed ikke være, at planen skal gennemføres uanset omkostningerne, eller at målet altid skal nås. I stedet tilstræbes et positivt læringsmiljø, hvor resultater vurderes i forhold til fastlagte mål og bagvedliggende værdier. En god evalueringskultur er en lærende kultur for både elever og medarbejdere, hvor elevers og medarbejderes gode resultater bemærkes og anerkendes. Hvad er evalueringskultur? Ordet evalueringskultur er sammensat af de to meget forskellige begreber evaluering og kultur. Dahler-Larsen definerer evaluering som en systematisk retrospektiv bedømmelse af gennemførsel, præstationer og udfald i offentlige virksomhed, og det er en bedømmelse, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. Evaluering indebærer dataindsamling eller vidensindsamling systematisk. Evaluering kræver en målsætning eller nogle præmisser et ekspliciteret værdigrundlag. Evaluering er i forhold til noget, der er sket. Det indebærer en vurdering og implicerer værdier. Evaluering sigter på anvendelse eller handling. Evaluering er således en konkret eksplicit vurdering og tiltænkes en aktiv praktisk rolle. Kultur derimod er et..underliggende univers af normer, vaner, ritualer og mønstre, som forklarer adfærden. Når kultur er en forklaring på en given adfærd, finder jeg det upræcist eller forkert, at tale om udformning af en evalueringskultur. I stedet kan man udforme eller designe et evalueringssystem. Dette kan så udmønte sig i en evalueringspraksis, der udkrystaliserer sig i en evalueringskultur. Århus Kommunes skrift om evalueringskultur indeholder følgende udsagn om evalueringskultur og evaluering: En skoles evalueringskultur er et udtryk for den måde, hvorpå skolen på alle niveauer praktiserer evaluering som en integreret del af skolens hverdag og kommunikerer om processer og resultater med såvel interne som eksterne parter. Evaluering rummer både et bagudrettet resultatperspektiv og et fremadrettet anvendelsesperspektiv. Ovenstående udsagn må siges at være en konstruktiv og fagligt seriøs afgrænsning af begreberne. Skriftet lægger desuden op til status og målbeskrivelse i forhold til udvikling af en systematiseret evalueringspraksis. Den betoner desuden vigtigheden af medarbejderinddragelse og udarbejdelse af en handleplan. 8

9 Evaluering med den enkelte elev på Læssøesgades Skole et kort historisk rids. I årene før januar 2004 havde 15 af skolens lærere været på kurser i brug af portefølje i forbindelse med løbende evaluering med den enkelte elev. På det tidspunkt blev der opstillet en plan i skolens pædagogiske forretningsudvalg (FU) med mål for indførelse af porteføljemetoden generelt på skolen: Der arbejdes med portefølje indenfor dansk og matematik i alle klasser i fra skoleårets begyndelse. Portefølje gennemføres i sprog- og naturfag fra Der arbejdes med portefølje i alle fag i skoleåret I skoleplanen fra juni 2004 hed det endvidere: Der indføres testsystem i flere fag end dansk. Der opbygges et godt internt testsystem i alle tre afdelinger. Skolen skal i højere grad have overblik over elevernes og lærernes resultater. Testsystemet skal styrke lærernes arbejde. Test skal altid vurderes i forhold til en målsætning. I skoleplanerne juni 2006 og juni 2007 er det opsummeret, at de angivne mål, hvad angår portefølje, er nået og dokumenterede. Endvidere nævnes det dengang netop indgåede folketingsforlig, der gør individuelle elevplaner obligatoriske, i skoleplanen Her hedder det at skolen må finde en form hvorefter det gode arbejde med elevens porteføljer og dialog mellem lærer og elev bliver det væsentlige indhold i den individuelle elevplan. I perioden gennemførtes endvidere et toårigt internt kursus i matematik samt et etårigt kursus i samarbejde med en anden skole med titlen Anvendelse af portefølje i sprogfagene. Begge kurser gennemførtes som action-learning med deltagelse af alle lærere i pågældende fag. I skoleåret blev der udarbejdet retningslinjer for arbejdet med individuelle elevplaner. Elevplanerne blev udsendt inden elevsamtalerne i foråret med et følgebrev fra ledelsen. I skoleåret 2007 besluttedes det i FU, at man foreløbig ville opgive planen med portefølje i alle fag. Særligt i forhold til de praktisk- musiske fag er der enighed om, at der er brug for at se på andre evalueringsformer, hvor der f. eks. i højere grad kan evalueres med eleven som en del af et fællesskab. I stedet vil man beskrive evalueringskulturen og cementere de evalueringsaktiviteter, der er sat i gang. 2 aspekter Evaluering har mange sider, muligheder og aspekter. To aspekter er meget fremtrædende i skoledebatten om evaluering nemlig læringsaspektet og kontrolaspektet. Disse to aspekter har meget en væsentlig betydning, når man vil konstruere et system, der kvalificerer og nyttiggør evaluering. Læringsaspektet drejer sig om at forbedre indsatsen og opnå bedre resultater på et område på baggrund af evaluering. Evaluering med sigte på læring bygger ofte på metoder der er integreret som en del af læreprocesser og udviklingsprocesser. Den baserer sig på dialog- og deltagerprægede metoder og den appellerer også til metaplanet, hvor den kan lægge op til overordnet læring og bevidsthed om læring. 9

10 Kontrolaspektet tager sigte på at ansvarshavende interessenter ønsker viden om resultatet af en bestemt indsats. Eksempelvis har politikerne et legitimt ønske om at kende til Folkeskolens resultater. På den anden side kan lærere eller elever føle kontrolaspektet som et pres, og de har derfor brug for at styrke sig i forhold til dette pres. En veludviklet evalueringskultur kan styrke lærernes fagsprog og dokumentation. Dette kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø og styrke lærernes og hele skolens position. Til illustration af dette forhold har jeg opstillet nedenstående tabel: Elevniveau Niveau Læringsaspektet Styrkelse overfor kontrolaspektet Faglig læring og udvikling. Eleven dokumenterer sine Bevidsthed om egen læring. resultater overfor lærere og Evalueringskompetence. forældre. Eleven trænes i Eleven får rammer til dokumentation. refleksion og dialog vedr. Viden om egen læring. kvalitet i egne arbejder, egen Porteføljemetoden bygger på læring og det at sætte mål. elevens gode resultater og skaber selvtillid Teamniveau Skoleniveau Ledesesniveau Lærernes læreprocesser. Videndeling. Lærernes bevidsthed om- og forankring af læring. Eftervidereuddannelse i forbindelse med undervisningspraksis. Evalueringskompetence. Organisationens læring og udvikling. Organisationens nære interessenter lærer i forhold til organisationens udvikling og de resultater der opnåes i organisationen. Ledelsens læreprocesser i forhold til eget team, Organisationsudvikling, medarbejdernes læreprocesser og elevernes. Øget dokumentation af den enkelte elevs resultater via portefølje og test. Tydelig retning på elevens læring via individuelle elevplaner. Dokumentation af klassens samlede resultater og fælles resultater. Organisationens styrkes gennem dokumentation af sine resultater og evalueringer indadtil og udadtil. Ledelsens mulighed for at skabe sammenhængskraft, faglighed og profilering. Mulighed for at optimere ressourceanvendelsen. Videreudvikling af skolens evalueringssystem anvendelse og nyttiggørelse 10

11 Anvendelse på elevniveau. I forhold til portefølje er anvendelsen af data og evalueringsresultater allerede sat i spil, idet disse allerede anvendes i elevsamtalen, den individuelle elevplan og forældresamtalen. Til gengæld bør ledelse og medarbejdere gå i dialog om, hvorvidt rammerne for dette arbejde er gode nok. Bør der skabes særlige rammer for elevsamtaler i undervisningstiden, eller skal der tages særlige initiativer til videndeling indenfor dette område? Bør en større del af timepuljen til teamsamarbejde afsættes til det faglige samarbejde? Anvendelsen af testresultater er ikke sat i system på alle punkter. Resultater af test fra undervisningsministeriet, fra kommunen og fra skolen tilflyder naturligvis læreren, og i en del tilfælde gennemgås resultaterne med støttecenterkoordinator eller vejleder med henblik på sparring og vejledning i forhold til undervisningen i klassen. Samtidig bliver de officielle testresultater, herunder karakterer fra de officielle prøver, lagt på kommunale faktasider, der er linket til skolens hjemmeside. Testresultaterne er derimod aldrig blevet samlet med henblik på at give et samlet billede af resultaterne på skolen. En opsamling af disse resultater kunne give et indblik i udviklingen af skolens resultater på forskellige områder og over tid. Dette kunne have givet et indblik i hvorvidt de interne kurser i matematik og sprog havde givet bedre resultater i karakterer eller test i forhold til før disse tiltag fandt sted. Ligeledes kunne det give et indblik i hvad det betyder fagligt, at der kommer nye elever til og andre rejser, men udviklingen i skolens faglige resultater bliver i øjeblikket ikke fulgt og registreret på en systematisk måde. Der er således behov for at én - eller et lille udvalg af lærere - får som opgave at opsamle og registrere elevernes prøve- og testresultater og sætte dem ind i en sammenhæng til brug for vurdering, læring og vel også en form for kontrol. Sammenhængen kan formuleres som Hvilke testresultater skal registreres? Hvornår og hvor ofte skal det ske? Til hvad og hvordan anvendes testresultaterne af hvem? Hvilke testresultater offentliggøres hvordan og hvornår? Testresultater vil tit kunne illustreres i en grafisk fremstilling under hensyntagen til ovenstående spørgsmål. Anvendt på en sådan systematisk måde vil skolens testresultater give en større viden, som kan bruges i skolens videre strategiske og taktiske planlægning. Anvendelse på teamniveau. Årsplanen anvendes som en evalueringsplatform i forhold til teamets arbejde. Den bruges endvidere som dokumentation og dialogværktøj i forhold til ledelse i teamsamtalen og forældrene på forældremøder og på forældreintranettet. Årsplanen tjener til teamets refleksion i forhold til egen indsats i klassen, ligesom den tjener til at dokumentere og skabe en ramme for dialog med klassens forældre og skolens ledelse. Anvendelse på skoleniveau og på ledelsesniveau. De beslutninger der skal tages på skoleniveau om skolens udvikling (jvf. afsnittet om evaluering på skoleniveau) og drift hviler bl.a. på det vidensgrundlag, der tilvejebringes via de forskellige evalueringsprocesser i skolen. Det har derfor stor betydning hvilke evalueringsresultater der foreligger, og hvilke vi ikke kender eller overser. Når indsatser i skoleplanen evalueres er det vigtigt, at den viden og de dokumenterede resultater der foreligger på skolen indenfor det aktuelle tema inddrages. Det kræver altså, at der foreligger opsamlet, registreret og vurderede resultater. 11

12 Dermed skabes et vidensgrundlag om skolens egne resultater, der kan indgå som en del af beslutningsgrundlaget vedr. indsatser på skolen. Skolens evalueringssystem har naturligvis stor betydning for hvilke oplysninger der foreligger, mens skolens evalueringskultur må formodes også at have stor indflydelse på oplysningernes kvalitet. Endelig kan man tilføje at netop det forhold at evalueringsresultaterne anvendes netop er det der begrunder evalueringen. Evaluering giver baggrund for viden, der anvendes. Netop det forhold spiller ind på evalueringskulturen og kan cementere og stimulere evalueringsprocesserne på skolen. Skolens evalueringskapacitet. Skolens evne til at evaluere på forskellige niveauer er forsøgt beskrevet i dette papir. Evalueringskapaciteten er et meget centralt begreb i forbindelse med opbygning af rammer for skolens evalueringssystem. Evalueringskapaciteten har forskellige dimensioner. En af dem er medarbejdernes, ledelsens og elevernes evalueringskompetence. En forbedring af medarbejdernes kompetence kan kræve kurser og videreuddannelse i evaluering samt eksempelvis faglige kurser, hvor der arbejdes med, hvad det er centralt at evaluere. Videndeling samt målrettede kollegiale dialoger og samarbejde indgår også her. En anden dimension kunne være, at der oprettes en særlig evalueringsenhed på skolen. Andre dimensioner involverer ledelsesmæssig opbakning og anvendelse af tilstrækkelige ressourcer. Inddragelse af forskningsbaseret viden. Hvad skal der evalueres op imod? Når der sættes mål i lærerteamet, når der udpeges indsatsområder for skolen, når undervisning planlægges så inddrages de officielle politisk besluttede mål. Her tænkes på ministerielle og kommunale mål, eksempelvis mål for kommunale indsatser og fælles mål. Dette holdes op mod den lokale praksis og de lokale erfaringer. Det holdes også op imod vurderinger af lokale evalueringer. Her det imidlertid vigtigt, at skolen også er i stand til at se ud af vinduet. Der skal inddrages erfaringer fra andre skoler ligesom evidensbaseret viden og forskningsresultater på forskellige pædagogiske felter må inddrages i beslutningsgrundlaget. Dette kan være en svær opgave at løfte for en skole alene. Her må der trækkes på forskellige muligheder. Interne uddannede vejledere på fagområder som læsevejleder og vejledere dansk som andetsprog, sprog, matematik, naturfag, AKT m.v. Konsulentstøttede interne kurser, eksterne kurser, kommunale videnscentre samt andre informationskilder må også indgå. Hertil hører også inspiration fra Mål for Læssøesgades Skoles evalueringskultur. En skole med et levende, åbent og kvalificerende læringsmiljø for alle. En skole der styrker sig i forhold til opgaven ved at styrke sine elever, medarbejdere og ledere i forhold til de stillede krav. 12

13 En skole med en tydelig profil i forhold til kravene fra omverdenen og med gennemskuelighed og synlighed i forhold til brugerne. En skole med et godt arbejdsmiljø præget af klarhed i opgaver og med anerkendelse, anvendelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer. Vi har brug for evaluering. Vi har en evalueringskultur og vi skal videre. En handleplan til et forbedret evalueringssystem. 1 Et lille korps af fagpersoner til behandling og systematisering af data og resultater. 2 Der skabes gode rammer for elevsamtaler i undervisningstiden. 3 Teamsamarbejdet reorganiseres så det i højere grad tilgodeser fagligt samarbejde. 4 Tydelig profilering af skolen og af vores resultater udadtil og indadtil. 5 Konsolidering og videreudvikling af porteføljearbejdet. Det sikres at elevens portefølje er en del af dokumentationen i elevplanen. 6 Kompetenceudvikling til medarbejderne. Der gennemføres et internt fagligt kursus i naturfag for alle skolens naturfagslærere i i samarbejde med VIAuc og Grønløkkeskolen. 7 Uddannelse og videreudvikling af intern, faglig vejledning. I øjeblikket findes der læsevejleder, koordinator af tosprogsundervisning, aktlærere, skolebibliotekarer, tosprogsfyrtårne, to sprogede medarbejdere. 8 Forskningsbaseret viden evidens bringes ind på skolen. 9 Skolen skal fejre sine gode resultater ved hjælp af faglige basarer, valgfagsaftener, udstillinger m.v. Indikatorer: 1. Omtalte korps nedsættes i i forbindelse med specialcenteret. 2. Rammerne for elevsamtaler drøftes i FU, på storteammøder og/eller i pædagogisk råd. 3. Der afsættes tid til fagligt samarbejde og lærernes anvendelse af fælles forberedelse undersøges via spørgeskema i sept. og okt Se hjemmesiden, skolebladet Solsikken, skolens pjecer genoptrykkes og udleveres. 5. Ledelse og FU ser på elevplanerne i foråret 2008 og Omtalte naturfagskursus planlægges og rammesættes i foråret Der udarbejdes en plan for uddannelse af vejledere og der udarbejdes en oversigt til personaleintra og hjemmesiden. 8. Via eksterne konsulenter og 9. Ses på studieugeaften torsdag den 9. oktober 2008, på valgfagsaften m.v. Evaluering: Der gøres foreløbig status på denne plan i maj/juni Sagen behandles i FU. 13

14 Litteraturliste Forfatter År Titel Forlag Peter Dahler-Larsen 2006 Evalueringskultur. Syddansk Et begreb bliver til. Universitetsforlag Orla Nielsen Liv i Skolen 3 JCVU Marianne Thrane (red.) Evalueringskultur i skolen Lone Abildgaard 2004 Portefølje Århus Teis Trane - erfaringer og perspektiver Kommunale Skolevæsen Hanna Mølgaard 2007 Evalueringskultur i praksis Dafolo Martin Søland Knudsen Thomas Riisom 2006 Elementær evaluering Capacent 14

15 Århus model, kvalitetsudviklings- og evalueringsmodellen Evalueringsforhold i Læssøesgade Skoles SFO Status 1. SFO evaluerer løbende indhold og form på husmøder/afdelingsmøder, personalemøde, pædagogiske dage, forældremøder, forældresamtaler og på forældrerådsmøder. Dette i samarbejde med forældre, personale og ledelse. Vi har i år især arbejdet med fusion og inklusion. 2. SFO personalet evaluerer med og om børnene op til vores årlige forældresamtaler. Vi har haft Marianne Lange fra Specialpædagogik og Rådgivning ude i 3 hele dage og sparre med pædagogerne mens de arbejder vedrørende vores pædagogik i forhold til børn fra specialklasserne og delvis i forhold til vores børn fra modtageklasserne. Det handlede blandt andet om; Hvad går godt pædagogisk og hvor kan vi evt. ændre vores praksis? Vi har haft Stine Clasen ude et par timer og sparre med os vedrørende indretningen i begge SFOér igen især med henblik på børn fra specialklasserne, men også generelt set i forhold til alle børn. 3. SFO forældrerådet evaluerer diverse forhold vedr. SFO løbende gennem skoleåret. Til næste skoleår, er der i forældrerådet ved at blive lavet et årshjul vedrørende hvilke emner og temaer, der skal tages op hvornår. 4. SFO ledelsen evaluerer indhold og form på ledermøder, lederdage. Der holdes medarbejdeudviklingssamtaler med den enkelte eller i grupper 1 gang om året med alle personaler. Der holdes ligeledes trivselssamtaler ved fravær i forhold til skolens sundhedsplan. Mål Ad 1. Krav og ressourcer afstemmes. Ad 2. Vi får indrettet os fysisk og personalemæssigt, så vi får hørt og set alle børn i forhold til deres ressourcer og vanskeligheder. Ad 3. Få færdiggjort årshjulet og bruge det i det kommende skoleår. Ad 4. Krav og ressourcer afstemmes. Indikator Ad 1. Forældre, personaler og ledelse deltager gerne i disse møder fordi de er tidssvarende og udviklende. Ad 2. Børnene udvikler sig i forhold til deres egen og forældrenes vurdering. Ligeledes i forhold til pædagogernes vurdering.. Ad 3. Forældrerådet bruger årshjulet til at vælge hvilke forhold de deltager i hvornår Ad 4. (Forældre,) personaler og ledelse deltager gerne i disse møder fordi de er tidssvarende og udviklende. 15

16 Handlinger Ad 1. Vi vedligeholder og udvikler disse møder afhængig af hvordan de fungerer set i lyset af diverse krav og ressourcer. Ad 2. Vi indretter et gammelt naturværksted på Skrænten til de kommende børn fra specialklasserne. Vi indretter et rum mere i Solsikkehuset til de kommende børn fra specialklasserne. Vi ændre på mindre forhold forskellige steder i begge huse. Den voksen omkring den gruppe børn, der skal skifte afdeling, følger med børnene. Ad 3. Få færdiggjort årshjulet og bruge det i det kommende skoleår Ad 4. Vi vedligeholder og udvikler disse møder/samtaler afhængig af hvordan de fungerer set i lyset af diverse krav og ressourcer. Evaluering og formidling Ad 1. Der laves referater af diverse møder, som lægges ud på personaleintra og eller lægges på Skolens hjemmeside. Ad 2. Evaluering følges op mundtligt eller skriftligt og der kan orienteres herom via breve, opslag og skolens hjemmeside. Ad 3. Der laves referater af diverse møder, som lægges på Skolens hjemmeside og på forældreintra. Ad 4. Der laves referater af diverse møder, som gives til den enkelte eller og som lægges ud på personaleintra. SFO-delen er udarbejdet af Malene Ringberg, dato