N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/ Ref. mcr

Transkript

1 Klima-, Energi- g Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 334 Offentligt N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/ Ref. mcr Effektvurdering af ecdesign- g energimærkningskrav fr prdukter Energistyrelsen har gennemført en analyse af den danske energibesparelseseffekt sm følge af EU-reglerne m ecdesign g energimærkning fr prdukter. Besparelseseffekten er pgjrt i år 2020 g Energirelaterede prdukter er mfattet af EU-reglerne m ecdesign g energimærkning af prdukter. Ecdesignkrav (krav m miljøvenligt design) mfatter minimumskrav til energieffektivitet, der betyder, at de mindst energieffektive prdukter ikke kan markedsføres i EU. EU-energimærkning af prdukter er en bligatrisk rdning, der mfatter en række prdukter, der primært anvendes i hushldninger. Ordningen synliggør prdukters energieffektivitet, energifrbrug mv., så frbrugere kan vælge de mest energieffektive prdukter. Der er i dag krav til en række prdukter. I alt 20 ecdesignfrrdninger g 10 EUenergimærkningsfrrdninger er trådt i kraft g mfatter regler fr 41 prdukttyper, bl.a. hårde hvidevarer til hushldninger, fjernsyn, belysningsprdukter, pumper, elmtrer, ventilatrer g prdukter, der har en standby-funktiner. Stadig flere prdukter bliver mfattet af ecdesign- g energimærkningsreglerne, g det frventes, at mindst 85 prdukttyper bliver mfattet af reglerne frem til I bilag 1 findes en versigt ver prdukter, der allerede er eller vil blive mfattet af ecdesignkrav g/eller energimærkningskrav. Fr langt de fleste prdukter er ecdesign g energimærkning den eneste eksisterende regulering af prdukternes energifrbrug. Fr de bygningsrelaterede prdukttyper er en væsentlig del af prdukternes energifrbrug gså reguleret igennem energikrav i det danske Bygningsreglement. Energikravene i Bygningsreglementet er fr de fleste prdukter lidt højere end dem, der besluttes efter ecdesign-reglerne. Besparelserne fr de bygningsrelaterede prdukttyper sm følge af ecdesign- g energimærkningskrav er derfr relativt beskedne i Danmark, hvrimd de i EU sm helhed er ganske betydelige. Overrdnede frudsætninger fr analysen g usikkerheder er beskrevet i bilag 2. I frbindelse med denne effektvurdering er effekten af ecdesign g energimærkning fr enkelte prdukter revideret i frhld til tidligere udmeldte vurderinger i ntater til Flketinget. Dette gælder f.eks. fr støvsugere, hvr effekten er lidt pjusteret. Side 1

2 Resultater af effekt af ecdesign g energimærkning i Danmark Effekten af ecdesign g energimærkning i Danmark er pgjrt til GWh per år i 2020 g GWh per år i 2030, hvraf halvdelen af besparelserne kmmer fra prdukter, hvr reguleringen var i kraft per 1. juni Besparelseseffekten skal ses i frhld til det frbrug prdukterne ellers ville have medført, g er således ikke et udtryk fr abslutte reduktiner i energifrbruget. Effekten i 2020 svarer til 5 % af det endelige energifrbrug i 2011, ekskl. transprt. Det vurderes, at mkring 90 % af effekten af ecdesign g energimærkning er elbesparelser. De resterende 10 % er besparelser inden fr andre energiarter. Set i frhld til Danmarks endelige elfrbrug i 2011, ekskl. transprt vurderes elbesparelsen fra ecdesign g energimærkning at svare til 16 % i 2020 g 21 % i 2030 af elfrbruget. De fælles eurpæiske ecdesign- g energimærkningskrav til prdukter er således et væsentlig virkemiddel til pfyldelse af målsætningen m at begrænse elfrbruget i Danmark. Omkring 85 % af besparelseseffekten kmmer fra ecdesign, mens den resterende del stammer fra energimærkning. Det er en naturlig følge af, at en væsentlig del af de stre besparelsesptentialer er indenfr prduktkategrier, der udelukkende er reguleret af ecdesignkrav. Besparelserne er ud fra en skønnet vurdering af anvendelse af prdukterne pgjrt på sektrer. Prdukter, der anvendes i hushldninger står fr mkring 45 % af den frventede besparelse, mens den resterende del frventes pnået i erhvervslivet. Besparelserne er pgjrt fr frskellige prduktgrupper. I 2020 pnås den største besparelse inden fr belysningsprdukterne, mens der i 2030 pnås størst besparelse inden fr elmtrer, pumper g ventilatrer. Resultater fr de enkelte prduktgrupper er pstillet i bilag 3. Besparelsen i den netp gennemførte effektvurdering er væsentlig højere end en vurdering, der blev fretaget i 2007 i frbindelse med ecdesign-lvfrslaget. De t vurderinger kan dg ikke direkte sammenlignes. Vurderingen dengang indehldt lidt færre prdukter end den nye effektvurdering, frdi flere prdukter nu bliver mfattet, g blev fretaget, før minimum effektivitetskrav blev vedtaget. Endvidere er effekten ikke pgjrt i samme årstal. Løbende stramninger af EU-krav har dg indgået i den frventede effektivitetsudvikling i Energistyrelsens basisfremskrivning af energifrbruget i flere år. Overlap g synergi med energiselskabernes energispareindsats Der er et verlap mellem den beregnede effekt af ecdesign g energimærkning af prdukter g de besparelser, der indberettes i rdningen fr energiselskabernes energispareindsats, idet de prdukter g installatiner, der indgår i energiselskabers prjekter gså indgår i skønnede salgstal fr prdukterne. Samlet set skønnes verlappet mellem de t rdninger at udgøre i størrelsesrdenen GWh per år, svarende til ca. 6 % af den beregnede effekt af ecdesign g energimærkning af prdukter. Den reelle effekt er afhængig af tilsyn g kntrl Om de påviste besparelser pnås vil afhænge af, at prducenter g frhandlere verhlder reglerne m ecdesign g energimærkning. Et effektivt tilsyn g kntrl med at reglerne verhldes, er derfr en væsentlig frudsætning fr at pnå den effekt, sm er pgjrt i den netp gennemførte analyse. Side 2

3 Derudver er tilsyn g kntrl både i Danmark g på EU-niveau vigtigt i frhld til at skabe fair knkurrencevilkår imellem virksmhederne, således at virksmheder, der anvender ressurcer på at pfylde kravene, ikke får en unfair knkurrencestilling i frhld til virksmheder, sm negligerer reglerne. Omkstninger g frdele ved ecdesign g energimærkning Ecdesign- g energimærkningskrav gennemføres på grundlag af livscyklusanalyser g kravene fastsættes med basis i de laveste livscyklusmkstninger. Fr slutbrugeren af prdukterne er der tale m reduktin af energiudgiften i prduktets brugsfase sm knsekvens af, at energifrbruget mindskes. Fr prducenten giver kravene incitament til prduktudvikling g dermed en frbedret knkurrencestilling på det glbale marked, frdi energieffektive prdukter gså efterspørges uden fr EU. Den typiske knsekvens af ecdesign (minimumskrav til energieffektivitet) evt. i kmbinatin med en energimærkning er, at både samfundet, frbrugerne, klimaet g prducenterne har frdel af denne reguleringsfrm. Knsulentfirmaet McKinsey har i en rapprt 1 m mkstninger ved at reducere udledningen af drivhusgasser peget på, at initiativer til reduktin af energifrbruget fr belysning, elmtrsystemer, frbrugerapparater g elektrnik er blandt de mest mkstningseffektive. Fr det danske samfund er energieffektivitetskrav til g energimærkning af prdukter en billig måde at nedbringe klimapåvirkningen på; eneste mkstning er udgifterne til myndighedernes aktiviteter, der er relaterede til frhandlingerne i EU samt til markedskntrl g de øvrige tilsynsaktiviteter, sm er nødvendige fr at sikre, at reglerne verhldes. 1 Impact f the financial crisis n carbn ecnmics, Versin 2.1. f the Glbal Greenhuse Gas Abatement Cst Curve, McKinsey&Cmpany Side 3

4 B I L AG 1-3 T IL NOT AT O M EFFE K TV URDE RI NG AF E CO DE - SIGN- OG ENERGIMÆRKNI NG AF P RO D UKTE R 17. juni 2013 Ref. mcr Byggeri g energieffektivitet Bilag 1. Oversigt ver prdukter mfattet af ecdesign g EU-energimærkning * angiver at prdukttypen er mfattet af både ecdesign g EU-energimærkning. Intet mærke betyder at prduktet udelukkende er mfattet af ecdesign. Prdukter, der allerede er mfattet reglerne: Køle/fryseapparater, hushldninger* Vinkøleskabe* Absrptinskøleskabe* Vaskemaskiner, hushldninger* Opvaskemaskiner, hushldninger* Eltørretumblere, hushldninger* Gastørretumblere, hushldninger* Klimaanlæg, hushldninger* Kmfrtventilatrer Bliglyskilder, ikke-retningsbestemte* Bliglyskilder, retningsbestemte* Kntrbelysning* Vejbelysning* Belysningsarmaturer Frkblinger til belysning Lysstyringsprdukter (lysdæmpere, transfrmere mv.) Prdukter med netværksstandby Prdukter med standby g ff-mde Kaffemaskiner EPS (eksterne strømfrsyninger) TV* Infrmatinsskærme Simple digitale mdtagere Elmtrer Ventilatrer Cirkulatinspumper Vandpumper Oliekedler* Gaskedler* Luft/vand-varmepumper* Side 4

5 Væske/vand-varmepumper* Kedelløsninger med slkmpnenter* Kedelløsninger med styring* El- g gasvandvarmere* Vandvarmere med slkmpnenter* Vandvarmere med styring* Varmtvandsbehldere* Støvsugere* Cmputere, bærbare Cmputere, statinære Servere (små) Prdukter, der vil blive mfattet af reguleringer inden 2020: Kgesektiner, el, herunder induktin* Kgesektiner, gas* Emhætter, hushldninger* Elbagevne* Gasbagevne* Stre ventilatinsanlæg m. varmegenvinding Stre ventilatinsanlæg m. indblæsning eller udsugning Bligventilatinsanlæg* Fastbrændselskedler* Elbaseret gulvvarme g paneler Brændevne* Transfrmatrer til eldistributin Blæsekølere Prfessinelle køleskabe g frysere* Køle-/frysemøbler til detailhandlen (ekstern kølekreds) Køle-/frysemøbler til detailhandlen (plug in)* Flaskeautmater* Walk-in kølerum Kndenserenheder Vandkøleanlæg (til industri g køleanlæg) Prfessinelle vaskemaskiner Prfessinelle pvaskemaskiner Prfessinelle tørremaskiner Spildevandspumper Pumper til kemiske væsker Kmpressrer Kmmercielle el- g gasvne* Kmmercielle el- g gaskgesektiner* Industrielle vne Specielle elmtrer (permanent magnet mtrer mv.) Stre elmtrer (ver 375 kw) UPS (Uninterruptible pwer supplies) Intelligente målere g prdukter Vinduesprdukter* Side 5

6 Vandhaner g brusehveder* Tiletter mv.* Dampkedler ver 50 MW (Steam bilers) Elkabler (til eltransmissin)* Stre servere (til virksmheder g IT-rum) Isleringsmaterialer Side 6

7 Bilag 2. Frudsætninger fr analysen g usikkerheder Til brug fr analysen er der pstillet en baseline, dvs. det frventede frbrug fr prdukterne, hvis der ikke havde været regulering igennem ecdesign g energimærkning. Fr de fleste prdukter er baselinen pstillet på baggrund af apparatspecifikke beregningsfrudsætninger, f.eks. histriske g fremskrevne salgstal pdelt på energiklasser, brugstider på frskellige apparattilstande, herunder n-tid, standby-tid, ff-tid samt frventet teknlgiudvikling uden regulering. Fr enkelte prdukter er der dg ikke tilstrækkelige plysninger m prdukternes danske salgstal, brugstider mv., hvrfr der estimeres ud fra EU-tal g viden m særlige frhld fr det danske marked. Analysemetden er nærmere beskrevet i rapprten Effektvurdering af ecdesign g energimærkning, udarbejdet af IT Energy g Viegand & Maagøe. Beregningerne er fretaget ud fra krav i eksisterende reguleringer g udkast eller frslag til kmmende reguleringer. I analysen er effekten pgjrt fr 3 grupper. Den første gruppe, Gruppe I, mfatter de prdukter, hvr der allerede er regulering. Den anden gruppe, Gruppe II er de prdukter, hvr der kmmer regulering inden fr de kmmende 1-2 år. Den tredje gruppe, Gruppe III, er de prdukter, hvr der pt. gennemføres studier, der skal klarlægge ptentialer g marked, men hvr der endnu ikke er fremsat frslag til regulering. Besparelseseffekten fr de prdukter, hvr reglerne allerede er i kraft g de prdukter, hvr der kmmer reguleringer i løbet af 1-2 år er mest sikker. Effekten fr prdukter, hvr der pt. gennemføres studier, der skal klarlægge ptentialer g marked, men hvr der endnu ikke freligger en skitse til regulering, er mest usikker Det skal endvidere bemærkes, at datakvaliteten fr prdukter, der anvendes i hushldninger er bedst, idet der her er gde datakilder i Energistyrelsens mdel ELMODEL-blig g salgstal fra brancherganisatinerne FEHA g BFE. Fr prdukter, der primært anvendes i erhvervslivet, mangler generelt gde datakilder på prduktniveau. Derfr er disse vurderet dels på grundlag af de frventede besparelser på EU-niveau g dels på grundlag af rapprten Energibesparelser i erhvervslivet, sm Energistyrelsen fik udarbejdet i Energistyrelsen vil derfr i den kmmende tid arbejde på at frbedre datagrundlaget fr disse prdukter. I alle eksisterende reguleringer indgår en revisinsbestemmelse, hvr Kmmissinen skal fremlægge evalueringer af, m ecdesignkrav g/eller energimærkningskrav kan strammes, typisk 5 år efter ikrafttræden. Det vurderes, at der allerede nu er eller vil blive yderligere besparelsesptentialer på grund af den teknlgiske udvikling indenfr alle prduktgrupper. Det vil derfr være muligt at pnå yderligere besparelser i frhld til de beregnede, men disse er ikke medtaget i denne analyse. De reelle pnåede besparelser vil være afhængige af, at prducenterne verhlder reglerne, så køberne rent faktisk pnår de frventede besparelser. En undersøgelse fra Clasp, sm er en internatinal nn-prfit rganisatin, indikerer, at måske ver 10 % af energispareptentialet ikke pnås på grund af vertrædelse af ecdesign-reglerne. Dette er ikke medtaget i denne effektvurdering. Side 7

8 Bilag 3. Besparelser pnået fr de enkelte prduktgrupper, der er mfattet af ecdesign g energimærkning i 2020 g i Andel i % GWh per år Belysning Standby g netværksstandby Elmtrer, pumper, ventilatrer g ventilatinsanlæg Fjernsyn g infrmatinsskærme Prfessinel køl/frys Cmputere Klimaanlæg Digitale mdtagere Billedbehandlingsudstyr (kpi/print) kølefrys hushldninger Kedler, varmepumper g lkal rumpvarmning Transfrmatrer til eldistributin Vask/pvask 99 2 Støvsugere 98 2 Vandvarmere g varmtvandsbehldere 87 2 Tørretumblere 56 1 Madlavningsudstyr, hushldninger 31 1 Diverse elektrnisk udstyr 6 0 Madlavningsudstyr, prfessinelt 0 0 Vask/tør/pvask, prfessinelt 0 0 Industriudstyr 0 0 I alt Andel i % GWh per år Elmtrer, pumper, ventilatrer g ventilatinsanlæg Belysning Standby g netværksstandby Fjernsyn g infrmatinsskærme Prfessinel køl/frys Industriudstyr Klimaanlæg Vandvarmere g varmtvandsbehldere Cmputere Vask/tør/pvask, prfessinelt Billedbehandlingsudstyr (kpi/print) Vask/pvask kølefrys hushldninger Side 8

9 Støvsugere Tørretumblere Digitale mdtagere Kedler, varmepumper g lkal rumpvarmning Transfrmatrer til eldistributin Madlavningsudstyr, hushldninger 74 1 Madlavningsudstyr, prfessinelt 41 1 Diverse elektrnisk udstyr 5 0 I alt I nedenstående figur ses de 5 prduktgrupper, hvr der frventes pnået de største energibesparelser. I 2020 pnås den største besparelse inden fr belysningsprdukterne, mens der i 2030 pnås størst besparelse inden fr elmtrer, pumper g ventilatrer. Side 9