STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING

Transkript

1 STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING

2 Indhold Kolofon Status Forventninger til fremtid opgavemængde, sammensætning og geografisk fordeling Tolkebookings bemærkninger til Capacents undersøgelse Markedsandele forskydninger? Øvrige opgaver Værdi og mission Ny organisationsplan Videotolkning Kompetenceudvikling Personale Tværfagligt samarbejde Perspektiver Kolofon Rettet til nyt navn I forbindelse med Center for Døves navneskifte til CFD pr. 1. jan er Tolkebooking Strategi 2020 rettet til, så det nye navn fremstår tydeligt i dokumentet. Der kan frem til næste revision af dokumentet forekomme visse uoverensstemmelser omkring navne og datoer. 28. jan Kirsten van der Poel

3 Strategi 2020, Tolkebooking 1. Status Tolkebooking har i dag lokalafdelinger i hhv. Aalborg, Aarhus, Fredericia, Odense og København. Der leveredes i 2011 knapt timer, fordelt således: Aalborg: Aarhus: Fredericia: Odense: København: Der var i fuldtidsværk, fordelt på Aalborg: 9 Aarhus: 19 Fredericia: 23 Odense: 12 København: 58 Der leveres tolkebistand til uddannelse, arbejdspladser, sundhedssektoren, øvrige myndigheder, kommuner samt Den nationale Tolkemyndighed, i følgende forhold: Uddannelsesopgaver: timer Jobcenter: timer Den nationale Tolkemyndighed: timer Hospital: 3000 timer Kommuner: 3000 timer Øvrige opgaver: 2000 timer Øvrige myndighedsområder: 500 timer Uddannelsesopgaver udgjorde i 2011 således godt 60% af vores samlede opgavemængde. Side 1 af 12

4 2. Forventninger til fremtid opgavemængde, sammensætning og geografisk fordeling Vores overvejelser i det følgende bygger i høj grad på Capacents undersøgelse af tolkebehovet, gennemført for Undervisningsministeriet i 2010 i forbindelse med evaluering af behovet for tegnsprogstolkeuddannelsen. Denne undersøgelse konkluderer et fald i tolkebehovet, og dermed behovet for uddannelse af tegnsprogstolke, og der citeres herfra i kursiv: Dette scenarie tager udgangspunkt i den situation, hvor CI-opererede generationer fra og med ca. år 2000 ikke får et tolkebehov af betydeligt omfang. Indtil videre står det kun klart, at de ikke vokser op med tegnsprog som modersmål, og at tolkebehovet og karakteren af denne vil ændre sig relativt dramatisk som konsekvens heraf. Så godt som alle kilder vurderer, at andre støttende tolke-former skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation i forskellige former - kan komme på tale i et ukendt, men dog væsentligt mindre omfang end nu. Samlet behovsvurdering En samlet vurdering hvor skrivetolkning, nye særlige tolkebehov til CI opererede og en generel efterspørgselsstigning er medtaget, medfører følgende samlede uddannelsesbehov: Fra i dag og frem til 2018 er det samlede uddannelsesbehov på ca. 20 tolke om året. Fra omkring 2018 til 2028 daler dette årlige uddannelsesbehov til ca. 10 tolke om året og stiger så lidt igen til ca. 15 om året fra 2028 til Profilerne på disse tolke ændres over de kommende år mere i retning af skrivetolkning og forskellige variationer af tegnstøttet kommunikation, hvor tegnsproget vil udgøre et fundamentalt vigtigt lingvistisk udgangspunkt. Da tolkning på arbejdsmarkedet dækker en gruppe brugere i alderen op til år, er brugergruppen i 2028 her udskiftet med ca. 1/5. Derfor forventes et fald på ca. 1/5 af den samlede andel anno Denne andel er faldet med yderligere ca. 1/5 i De samme forhold gør sig gældende mht. efteruddannelse. Møder i forbindelse med egne børn forventes at slå gradvist igennem jf. den gennemsnitlige fødealder på ca. 28 år for kvinder til børnene går ud af skolen. Det vurderes til en langsom udfasning. I år 2028 er situationen imidlertid en noget anden på SU-området. På dette tidspunkt vil alle tolkebrugerne i den aldersgruppe, som er dominerende på uddannelsesinstitutionerne nemlig være fra årgange efter år Dette forstærkes af, at kun en meget beskeden del af tegnsprogsbrugerne i dag, ca. 2 %, tager en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Der må dog forventes at være en lille gruppe tolkebrugere her i 2028, hvorfor andelen er sat på 2 %. I 2038 er andelen vurderet til 0 %. De øvrige områder forventes at blive påvirket med ca. 1/6 hvert tiende år efterhånden som de ældre generationer udskiftes med yngre. Det fremgår, at det samlede tolkebehov ikke vil falde før omkring år 2018, hvor et beskedent fald på 4 % vil sætte ind. Frem til år 2028 vil behovet være faldet til ca. 33 % og være halveret i år Dette vel at mærke på baggrund af det scenarie som forudser, at de CI opererede vil kunne klare sig uden tolkning. Side 2 af 12

5 Tolkning til personer med behov udover tegnsprogstolkning Ifølge tolkeleverandørerne oplever man allerede nu et stigende behov for tolke til brugere, som af forskellige årsager har andre vanskeligheder end hørehandicappet og dette behov forventes at være stigende. Det kan være personer med anden etnisk baggrund end dansk uden dansk tegnsprog, brugere med andre handicap udover hørehandicappet, døvblevne, døvblindblevne og CI-brugere uden tegnsprog etc. Det angives af alle informanter som væsentligt, at tolkene bevarer deres rolle og identitet som tolk og ikke overtager plejeopgaver eller en rolle som personlig assistent. Samtidig er det nødvendigt, at tolkene uddannes til også at tolke for denne gruppe, som kan have behov for en anden form for tolketilgang end almindelige tegnsprogsbrugere. Det kræver, at de studerende bliver mere reflekterede i forhold til at tolke, så de kan tilpasse sig forskellige brugergrupper. Dvs. viden om, hvordan man formidler til og forstår de forskellige brugergrupper og evnen til at aflæse en bruger og dennes situation og til derefter at tilpasse sprogkoden til brugeren. Det kan også betyde et behov for at udvide etikbegrebet, som ifølge ansatte på uddannelsen har været snævert fokuseret på den traditionelle tolkerolle. Tabel 10 Tolkebehov nu og i Fremtiden Andel af samlet tolkning Område Sundhed 12 % 12 % 11 % 10 % Arbejde 14 % 14 % 11 % 8 % Efteruddannelse 13 % 13 % 10 % 7 % Møder mv. i 5 % 5 % 5 % 3 % forbindelse med egne børn Uddannelse (SU 24 % 20 % 2 % 0 % berettiget) Anden 1 % 1 % 1 % 1 % uddannelse Retsområdet 2 % 2 % 2 % 2 % Møder med 6 % 6 % 5 % 5 % offentlige myndigheder Økonomisk 3 % 3 % 3 % 2 % rådgivning Private 6 % 6 % 5% 4 % begivenheder Andre 5 % 5 % 4 % 3 % fritidsaktiviteter Kirkelige 2 % 2 % 2 % 2 % begivenheder Kultur 2 % 2 % 2 % 2 % Andet 4 % 4 % 4 % 3 % tolkebehov I alt 100 % 96 % p 67 % p 52 p Side 3 af 12

6 3. Tolkebookings bemærkninger til Capacents undersøgelse Vi ser allerede nu, at antallet af ansøgninger om tolk til ungdomsuddannelser falder. Vi har således til efterårssemestret 2012 kun forventning om få ungdomsuddannelser, men til gengæld flere på videregående uddannelse. Det betyder naturligvis også, at vi ikke skal forvente at det nuværende antal unge på videreuddannelse kan fastholdes, idet der ikke tilgår samme antal på de kvalificerende ungdomsuddannelser. Vi forventer i tiden indtil 2020 at mærke fald i efterspørgslen af tegnsprogstolketimer til uddannelsestolkning, men måske med en lidt større procentdel, end Capacent forventer, i årene indtil 2018, og herefter har vi ingen data, der peger i anden retning, end Capacents forventning om en nedskrivning fra 24% af det samlede timetal, til 2% af det samlede timetal indtil Samtidig forventer Capacent at det samlede timetal i 2028 vil være reduceret til 67% af timetallet i Et bud på situationen i år 2020 kunne derfor måske være, at uddannelsesområdet i alt er faldet med 10%, men da vi allerede nu ser et fald i antallet af i unge på ungdomsuddannelser frygter vi nok, at tallet vil være større. Eftersom vi leverer ca timer til uddannelsesområdet, må vi forvente, at vi i år 2020 leverer ca timer færre til dette område. 8 år senere, i 2028, skal vi ifølge Capacent forvente en samlet nedskrivning med 33%, hvilket, hvis vi beholder vores nuværende markedsandel, vil betyde et fald på ca timer. Omregnet til stillinger vil det, med en forventning om 750 årlige timer produceret pr. medarbejder, betyde en reduktion på 40 medarbejdere. 4. Markedsandele forskydninger? Vi har i de seneste år haft en leverandøraftale med Uddannelsesstyrelsen, efter hvilken der har været to leverandører til området. Der er dog i år indgået aftale med få, mindre firmaer om leverance til enkelte uddannelser, som ingen af de to hovedleverandører har kunnet dække. DNTM retter sig i høj grad mod mange leverandører, og der konkurreres skarpt på pris. En ulempe for kunder ved mange leverandører kunne være at skulle kontakte mange forskellige firmaer, men med opbyggelse af en portal som DNTMs, hvor man kun henvender sig ét sted, er denne ulempe elimineret. Vi ved, at Uddannelsesstyrelsen vil gå i fælles udbud med DNTM i 2013, hvorfor vi må forvente, at der bliver flere udbydere også på dette område. Der er dog ikke nogen betydelig kapacitet i øvrige firmaer, eftersom der ganske vist er tale om mange, men meget små firmaer. Jobcentrene har endnu ikke fælles aftaler, men vi har set tilløb til udbud også på dette område, og må forvente, at der også kan blive tale om andre vilkår her. Hvis vi skal tabe betydelige markedsandele skal der derfor være tale om, at der opstår flere, mindre firmaer, måske også firmaer af en vis størrelse. Der er en tilskyndelse til oprettelse af sådanne firmaer, både blandt tegnsprogstolke, som kan se eget firma som den bedste mulighed for at sikre sig en andel af en vigende efterspørgsel, men også blandt døve. Der er en del, veluddannede, arbejdsløse døve, som kan se et tolkefirma som en god mulighed for at sikre sig beskæftigelse, og vi ser endvidere, at unge døve etablerer sig som selvstændige i et firma, og som en del af konstruktioner etablerer et tolkefirma, som leverer tolk til eget behov. Men vi ser samtidig, at en stor gruppe tegnsprogstolke sætter pris på de muligheder, der er som medarbejder i et større firma, f.eks. gode arbejdsvilkår og gode muligheder for kollegial sparring og efteruddannelse, og vi vil derfor i det følgende gå ud fra den antagelse, at vi er i stand til at bevare vores nuværende markedsandel, evt. med supplement af øvrige opgaver. Side 4 af 12

7 5. Øvrige opgaver Skrivetolkning. Vi påbegynder netop nu forsøg med efteruddannelse af tegnsprogstolke til også at kunne mestre skrivetolkning, ligesom vi aktuelt overvejer ansættelse af skrivetolke. Teksttolkning. Vi afventer i disse dage svar på en ansøgning til Social- og Integrationsministeriet om et projekt til efteruddannelse af tegnsprogstolke til at kunne fungere som teksttolke. Vi ser et behov, både på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet, for støtte til døve, som har svært ved at formulere og udfolde deres faglige viden på dansk. Dette kan betyde, at det kan være svært at gennemføre relevant uddannelse, eller at fastholde job, og vi ønsker med dette projekt at afdække omfanget af det konkrete behov, samt kvalificere os til at løse det. Undervisningsopgaver. Vi har adskillige medarbejdere med kompetencer som undervisere, og vi byder på de udbud, som DNTM af og til udsender, om undervisning i tegnsprog på arbejdspladser. Vi har dog svært ved at nå ned på det prisniveau, som mindre firmaer kan tilbyde. Vi har også regelmæssigt aftaler med kommuner om undervisning i tegnsprog af mindre grupper, og forestiller os, at dette behov vil vokse. Efterhånden som børneområdet reduceres/forsvinder vil der opstå et stort behov for lokal støtte, når der af og til fødes at døvt barn, som enten af den ene eller anden grund ikke kan opereres, eller som ikke får forventet udbytte af operationen. Her mener vi, at det er vores styrke at vi er landsdækkende, og en del af CFD som helhed, hvor vi i sådanne situationer vil kunne indgå i lokale projekter i samarbejde med øvrige afdelinger i CFD, ikke mindst Konsulentafdelingen og Kompetencecentret. Støttefunktioner. Der har i mange år været forsøg på mere glidende overgange mellem tegnsprogstolkning og øvrige støttefunktioner, f.eks. på døvblindeområdet, og som også Capacent peger på kan der blive tale om en øgning af dette område. Vi tror på, at vi skal være klar til at udvide den traditionelle tolkerolle, men bevare fokus på vores værdier og mission, således at vi bevæger os ind på områder, hvor vi enten har eller kan oparbejde kvalifikationer, således at vores tilbud bedst muligt løser det aktuelle behov. 6. Værdi og mission Målet for vores virksomhed er at levere service efter kundebehov, samtidig med at vi bevarer et godt arbejdsmiljø med henblik på at fastholde tegnsprogstolke. Vi vil fastholde flg. værdier: Vi er en non-profit virksomhed. Vi leverer tolketimer til kostpriser, når tolketimer produceres ifølge de aftaler, vi indgår med SL, arbejdsmiljøhensyn, stadig faglig udvikling samt det serviceniveau, som forventes af vores kunder og betalere. Vi ser en udfordring i konkurrencen med små firmaer, som ikke har samme udgifter til sikring af arbejdsmiljø, arbejdsvilkår eller faglig udvikling, og som derfor kan tilbyde lavere priser end vi kan, men vi er til gengæld stærke på leveringssikkerhed i hele landet. Vi ser også en udfordring i at udvide vores portefølje med øvrige opgaver, fordi e del af disse opgaver i dag leveres af faggrupper med lavere/ingen uddannelse og dermed lavere aflønning. Side 5 af 12

8 Lokal tilknytning. Det er vigtigt for medarbejdere at der er mulighed for at kunne mødes lokalt med kolleger, samt at have adgang til IT-faciliteter som konferenceudstyr samt øvrige kontorfaciliteter. Det er vigtigt for nogle kunder, at der kan aftales møde lokalt med en medarbejder fra tolkebooking. Et enkelt af vores lokalkontorer er i dag ubemandet, således at det fungere som arbejdsplads for et par stabsmedarbejdere, og som mødested for de lokale tegnsprogstolke, men der er ikke administrativ bemanding. Vi forestiller os, at det i perioden indtil 2020 vil blive situationen på flere kontorer, således at disse fremstår som workstations, det vil sige kontorfaciliteter med adgang for tegnsprogstolkene til videokonferenceudstyr og andre kontorfaciliteter, men uden administrativ bemanding og uden fast kundeservice. Det er derfor af stor betydning at vi kan bevare kontorfællesskab med Konsulentafdelingen, således at det bliver både økonomisk overkommeligt at bevare disse workstations, men også således at vi kan bevare tegnsprogsfaglige miljøer. Ved evt. behov for ændring i lokalkontorers beliggenhed er det derfor vigtigt at Konsulentområdet og Tolkeområdet samarbejder om at finde den bedste løsning, evt. indgår separate lejemål med mulighed for opsigelse af det ene, hvis pladsreduktion bliver aktuelt. Godt arbejdsmiljø. Udfordringerne med hensyn til fleksibilitet i såvel opgavetyper som tilrettelæggelse af arbejdstiden bliver stadigt større, og vi vil bevare fokus på tolkenes arbejdsmiljø, således at forandringer kan rummes i et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk. Der er hos en del tolke bekymring for fremtiden, og vi lægger vægt på transparens i information og strategier, således at tolkene har de bedst mulige vilkår for at planlægge deres fremtid. Enkelte tolke er allerede i gang med videreuddannelsesplaner, og vi gær vores bedste for at imødekomme sådanne planer, dels gennem f.eks. uddannelse over bruttoløntræk, og dels ved praktisk tilrettelæggelse af den enkeltes opgaver, således at videreuddannelse er mulig. Høj kvalitet i tolkning og service. Konkurrence på priser betyder stadigt arbejde med omkostningsminimering, men vi har skærpet opmærksomhed på, at kvaliteten af tolkning og service er tilpasset brugernes krav. Med vigende opgavetal kan det blive svært at fylde tegnsprogstolkenes kalender op med tolketimer, og vi har derfor i flere år arbejdet på at så mange administrative opgaver som muligt skal kunne løses af tegnsprogstolke. Dermed vil vi sikre at kunne fastholde så mange tegnsprogstolke som muligt i fuld beskæftigelse, og vi har gennem årene sikret os understøttelse af IT-systemer, således at opgaver kan løses uanset hvor man opholder sig i eventuelle mellemtimer. Side 6 af 12

9 God tilgængelighed. Det skal være let for kunder og betalere at komme i kontakt med Tolkebooking, og vi vil arbejde på at fastholde/udvide nuværende åbningstider, men med servicering fra enkelte kontorer. Der kan således i årene indtil 2020 blive tale om, at f.eks. telefonpasning koncentreres på enkelte kontorer, med henblik på minimering af omkostningen ved lange åbningstider. Vi er i dag i stand til at omstille de mest anvendte kontaktmuligheder, telefon, og SMS og kan derfor servicere vores kunder uanset hvor i landet en henvendelse besvares. Etik. Det er vigtigt, at tolkebrugere oplever en god etik og iagttagelse af f.eks. tavshedspligt og seriøsitet omkring afvikling af den enkelte tolkeopgave. Det er vigtigt, at betalere oplever en akkurat og ansvarlig behandling af afgivne bevillinger. Høj seriøsitet og anseelse. Vi ønsker at være en seriøs og anset samarbejdspartner og videnscenter for myndigheder, institutioner og offentlige forvaltninger. Vi oplever ofte at blive kontaktet af myndigheder med ønske om rådgivning inden for området, og vi vil bevare vores status som højt kvalificeret og objektiv samarbejdspartner. Vi ser det i denne forbindelse som en force at vi er en non-profit virksomhed, fordi myndigheder stoler på at vores rådgivning ikke er farvet af egne interesser. Vi vil opnå: Bedre ressourcetilgængelighed for vores kunder. Vi har ikke haft den forventede succes med online booking af tolketimer, hvilket betyder, at flaskehalsproblemer stadig opstår. Vi vil arbejde på at online booking udbredes, og overvejer strategier herfor, bl.a.: Henvisning til på telefonsvarere samt mailunderskrift Indarbejdelse af forventning om online booking ved prisfastsættelse ved tilbudsafgivelse Tilkøb af nødvendige brugertyper til systemet, som gør det muligt for offentlige myndigheder at bestille tolk online Vi vil oprette Tolkebooking profil på Facebook, således at vi kan meddele kunder særligt travle og særligt gunstige tidspunkter for tolkebestillinger. Bedre kommunikation og profilering internt og eksternt. Vi vil med baggrund i referater fra LMU oprette nyhedsbrev til medarbejdere, hvor referatet er bearbejdet med henblik på lettilgængelighed, også for medarbejdere, der ikke deltager i møderne. Vi vil arbejde med professionalisering af alle materialer og udsendte beskeder, således at vi for medarbejderne fremstår med en skarp og professionel profil. Vi vil fortsat arbejde med annoncering i brugerorganisationernes blade og tidsskrifter. Målet for annoncerne er at profilere udvalgte værdier, således at brugernes viden om hvad Tolkebooking står for udbredes og nuanceres. Vi har i de senere år gennemført annoncekampagner med temaerne Webbooking, Side 7 af 12

10 Tolkebooking som fyrtårn profilering af værdier og Arbejdsmiljø for tegnsprogstolke, som er den løbende kampagne nu. Næste kampagne vil fokusere på IT nye muligheder, og vil rette sig mod profilering af vores videotolketilbud samt webbooking. Professionalisering af medarbejdere og ledelse. Vi ønsker at fortsætte en strategi, hvor den enkelte tegnsprogstolk får større og bedre kendskab til den samlede opgaveløsning, herunder oplæring i administrative rutiner samt forståelse af de udbud/afgivne tilbud, som danner rammerne for vores opgavevaretagelse. Vi ønsker at medarbejderne udvider deres kompetenceområder, således at vi bliver i stand til at løfte nye opgaver. Vi ønsker at ledelsens kendskab til relevante systemer udvides, således at faciliteter i systemerne udnyttes til gavn for den daglige ledelse. Vi ønsker at udvikle ledelseskompetencer, ved deltagelse i CFD s interne kurser, udvalgte, relevante kurser samt evt. Masteruddannelse på enkeltfagsniveau. Bedre vidensdeling. Vi ønsker at styrke samarbejdet på landsplan, således at lokale udviklingsprojekter og øvrige tiltag bliver tilgængelige i hele landet, f.eks. ved brug af Intranet. Vi ønsker at udvide brug af konferenceudstyr, således at der kan afholdes hyppigere, korte møder mellem medarbejdere på tværs af kontorer. Side 8 af 12

11 7. Ny organisationsplan Tolkebooking gennemfører pr. 1. maj 2012 en ny organisationsplan, som skal sikre at vi er rustet til den fremtid, der er beskrevet ovenfor. Vi har lagt vægt på en regional opdeling i to regioner, Øst og Vest, som hver ledes af et ledelsesteam bestående af en regionsleder og en afdelingsleder. Baggrunden herfor er bl.a. at sikre, at vi kan bevare så mange lokalkontorer som muligt, dog ikke alle med fysisk tilstedeværende leder eller administration. Områdechef Stabsfunktion Administrativ stabsmedarbejder Grafisk stabsmedarbejder Regionsledelse Vest Regionsleder Afdelingsleder Regionsledelse Øst Regionsleder Afdelingsleder Side 9 af 12

12 8. Videotolkning Teknik. Det har været langt vanskeligere end ventet at få de tekniske løsninger til at virke, men vi er nu teknisk set klar til at åbne for videotolkning. Kvalifikationer. Vi har heldigvis flere tolke ansatte, som i tidligere projekter og tidligere ansættelser har skaffet sig erfaring med videotolkning. Kompetencecentret er klar med et efteruddannelsestilbud, og vi afventer definition af prøvekrav fra UCC, som iflg. Krav fra DNTM skal varetage prøveafholdelse. Betaling. Vi vil i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen etabler en daglig åbningstid, hvor Styrelsen betaler for en del af timerne, og hvor resten af timerne forventes dækket af indkomne opgaver. Vi løber jo hermed en vis risiko, men mener at det er vigtigt at vi får etableret os på dette marked, og må nøje følge forbrugsmønstret, således at åbningstiden er tilpasset behovet. Perspektiver. Vi forventer, at en del af de timer, vi i dag løser med fysisk tolk, samt opgaver, der i dag ikke bliver løst, enten på grund af geografi eller pludseligt, opstået behov, fremtidigt vil blive løst ved videotolkning. I dag har nogle unge på erhvervsuddannelser kun tolk en time om dagen, hvilket betyder, at de skal samle de spørgsmål, der er opstået i løbet af dagen eller den foregående dag til den tid, hvor tolken er til stede. Vi mener, at disse unge vil få et betydeligt bedre tilbud med mulighed for at ringe tolken op hele dagen, efterhånden som spørgsmål dukker op. Vi er dog klar over, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at være fysisk tilstede ved f.eks. maskineri eller andet udstyr for at kunne gennemføre en tilfredsstillende tolke, men mener samtidigt, at der er mange situationer, hvor videotolkning kan være et godt supplement til unge under uddannelse. På arbejdspladserne ser vi det som en god mulighed for at klare korte spørgsmål eller korte møder, efterhånden som de opstår, ligesom vi i sociale sammenhænge ser gode muligheder for at dække kortere opgaver. Vi oplever ofte ubalance i ressourcer og efterspørgsel, således at der f.eks. på ét kontor kan være periodisk overskud af tilgængelige personaletimer, mens der på et andet kontor kan være underskud. Traditionelt har vi løst denne situation ved at transportere tolke mellem områderne, men ser med videotolkning en mulighed for at varetage disse opgaver på de kontorer, hvor der ressourcerne er til stede. Det kræver naturligvis, at så mange tolke som muligt kvalificeres til at løse denne opgave, hvorfor vi ser det som en stor fordel at Kompetencecentret har kunnet tilbyde udvikling af efteruddannelsestilbud. Vi forventer hermed at kunne opnå en mere økonomisk udligning af ubalance i ressourcer, ligesom vi lægger vægt på, at vi på denne måde kan skabe mere trygge ansættelsesvilkår for tolke på specielt de små provinskontorer, som er særligt udsatte for periodiske udsving i opgavetilgang. Side 10 af 12

13 9. Kompetenceudvikling Som beskrevet under værdier og mission lægger vi vægt på udvikling af de kompetencer, som skal sikre at vi er rustet til den sammensætning af opgaver, vi forventer over de kommende år. Vi forventer, at en del af kompetenceudviklingen vil ske i samarbejde med Kompetencecentret, som har vist sig i stand til at tilbyde kurser for tegnsprogstolke på højt, fagligt niveau. Vi skal også være klar til at kunne sende tolke på eksterne uddannelsestilbud, både for fortsat at løfte vores generelle kompetencer, men ikke mindst for at kunne indgå i løsning af nye opgaver, f.eks. skrivetolkning eller øvrige støttefunktioner, og vi vil derfor øge vores budgetterede midler til kompetenceudvikling i budget 2013 med 100%, således at der afsættes 4000 kr. årligt pr. fuldtidsværk til kompetenceudvikling. Det er nødvendigt at vi er klar til at eksperimentere og tage chancer, og vi må derfor afsætte flere midler hertil. Vi har heldigvis en god bredde i tegnsprogstolkenes kompetencer, og vi skal derfor også videreudvikle kollegial sparring på tværs af kontorerne. Hertil er det videokonferenceudstyr, der nu er tilgængeligt på alle kontorer, en væsentlig faktor, idet der uden transportomkostninger kan gennemføres oplæring af medarbejdere, der lokalt skal løse opgaver, hvor der er erfaring med lignende opgaver på andre kontorer. 10. Personale Det er vores mål at fastholde så mange tegnsprogstolke som muligt i fuld beskæftigelse, men vi ser også, at der måske kan blive gode muligheder for deltidsansættelse af tegnsprogstolke, der søger ind på andre fagområder. Indtil nu har kun meget få tegnsprogstolke været interesserede i deltidsansættelse, men vi forventer, at dette antal øges, i takt med at tegnsprogstolke eventuelt søger nye muligheder. Endvidere vil vi arbejde på, at medarbejdere, der evt. forlader os for fuldtidsstillinger i andre fag får lyst til fortsat at arbejde som timelønnede tegnsprogstolke. Der er i dag kun få muligheder for at oparbejde et korps af timelønnede medarbejdere, der kan træde til i spidsbelastninger, fordi tolke, der ikke har opnået fast beskæftigelse, typisk har åbnet eget firma eller forladt faget. Men vi ser en god mulighed i at fastholde eventuelle fratrædende medarbejdere i nye ansættelsesformer. Side 11 af 12

14 11. Tværfagligt samarbejde Vi ser, at vi går en forandringstid i møde, hvor nuværende, specialiserede tilbud til f.eks. børn og unge døve på grund af vigende tilgang forsvinder, og vi tænker, at nødvendige, individuelle tilbud derfor i højere grad må skræddersys. Tolkebooking vil lægge vægt på at udvikle det tværfaglige samarbejde med andre faggrupper, således at vi kan bidrage til at udvikle og understøtte fremtidige, individuelle tilbud, når specialiserede tilbud ikke længere er tilgængelige eller af anden årsag ikke imødekommer det individuelle behov. Vi ser desuden, at Tolkebooking med en bred vifte af kompetencer i tolkefaggruppen, i et tværfagligt samarbejde vil være i stand til at udvikle og kvalificere nye tilbud til særlige grupper, ligesom vi i vores kompetenceudvikling vil have øje for nye behov og dermed udvide bredden af kompetencer, således at nye behov i brugergruppen kan imødekommes. 12. Perspektiver I årene fra 2020 og frem skal vi iflg. Capacents undersøgelse ruste os til et mere betydeligt fald i tolketimer. Samtidig risikerer vi tolkemangel, fordi dette perspektiv dels kan påvirke unges lyst til at vælge tolkeuddannelsen, og også kan påvirke nuværende tolkes lyst til at afsøge deres muligheder i nye fagområder. Vi vil derfor lægge stor vægt på at kunne tilbyde gode arbejdsvilkår og gode muligheder for udvikling for vores nuværende tolkestab, for at undgå en situation, hvor flere end vi kan undvære søger væk fra tolkefaget. Samtidig har vi også et ansvar for at bistå medarbejdere, der ønsker at sikre sig andre muligheder, og vi vil derfor tilbyde stor fleksibilitet i ansættelsesgrad og tilpasning af arbejdstider. Fremtidigt kan vi forvente større, logistiske udfordringer, når uddannelsestolkningerne, som ligger dagligt med et ganske stabilt timetal, bliver afløst af mere spredte opgaver på arbejdspladser, sundhedsområdet, øvrige myndigheder samt i sociale sammenhænge. Der vil være behov for stor fleksibilitet fra såvel Tolkebooking som medarbejdere, og det er vigtigt, at den overenskomst, som vi nu skal påbegynde udformning af, tager højde for denne situation, ligesom vi som tidligere nævnt skal intensivere vores bestræbelser på at øvrige opgaver, såvel intern administration som eksterne opgaver kan tilpasses til tolkenes mellemtider. Vores IT-understøttelse bliver af største betydning, fordi vi vil blive mere afhængige af at kunne løse opgaver der, hvor ressourcen er tilgængelig. Vi ser derfor frem til en periode med forandringer, som vi skal kunne rumme for at sikre døve borgere den bedst mulige dækning af behov for tegnsprogstolkning, og dermed er det af største betydning, at vi sikrer tegnsprogstolkenes arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, således at så mange som muligt ønsker at blive i faget, enten helt eller delvist. Side 12 af 12