Fra Bermuda til Skagerrak. Fremtidens fisk i Kattegat og Skagerrak. Rapport fra projekt Hav møder Land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Bermuda til Skagerrak. Fremtidens fisk i Kattegat og Skagerrak. Rapport fra projekt Hav møder Land"

Transkript

1 Fra Bermuda til Skagerrak Fremtidens fisk i Kattegat og Skagerrak Rapport fra projekt Hav møder Land

2 Klima vatten samfundsplanlæging sammen Rapportnummer: 28 Rapportnummer hos Länsstyrelsen: 2013:66 ISSN: X Författare: Peter Grønkjær og Maibritt Kjeldahl Lassen Bioscience, Aarhus Universitet Utgivare: Hav möter Land, Länsstyrelsen i Västra Götalands län Omslagsfoto: Claes Hillén (bakgrund) Kaare M. Ebert (förgrund) Ämnesord: Fisk, udbredelse, klima, niche Rapporten finns på

3 Indhold 1. Sammenfatning Udbredelsen af fisk Klima og fremtidens fiskefauna i Kattegat og Skagerrak Den fundamentale niche Den realiserede niche Fremtidens fisk og fiskeri Referencer

4 4

5 1. Sammenfatning Der findes mere end fiskearter i havene, men mindre end 200 af dem har valgt at slå sig ned i de Kattegat og Skagerrak\1\. Hvorfor det netop er disse få arter vi møder hos os, skyldes en skønsom blanding af evolution, tilpasning, klima og menneskelig påvirkning. Faktorer, som også vil bestemme hvordan fremtidens fiskefauna i Kattegat og Skagerrak vil se ud. Denne rapport præsenterer de faktorer der bestemmer den geografiske udbredelse af fisk og evaluerer hvorledes samspillet mellem klima, fysiologi, økologiske interaktioner og mennesket bestemmer sammensætningen af fiskefaunaen i Kattegat og Skagerrak regionen. Rapporten giver også et bud på hvilke fiskearter der kan blive de næste som etablerer sig i regionen. 5

6 2. Udbredelsen af fisk En model til forståelse af udbredelsen af fisk blev fremsat af Smith og Powel i 1971\2\. De betragtede fiskenes udbredelse som resultatet af, at den potentielle fiskefauna (dvs. i princippet alle fiskearter) blev sendt gennem en række filtre, der sorterede fiskene fra i forhold til deres evne til at opsøge nye habitater, og til at overleve og reproducere sig under forskellige miljøpåvirkninger (Figur 1). Med denne model i tankerne kan man forsøge af forstå udbredelsen af fisk efter sidste istid nulstillede fiskefaunaen. Selvom der fandtes mindre refugier, hvor enkelte arter kan have overlevet, udryddede isdækket og de lave temperaturer dele af den kystnære fiskefauna og pressede de fleste andre arter mod syd\3\. Der blev med andre ord skabt et tomrum for etableringen af fiskefaunaen, da isen endeligt forsvandt, temperaturerne øgedes og der igen blev mulighed for at fiskefaunaen kunne etablere sig. Det første filter for en arts etablering i vores farvande er det zoogeografiske, dvs. hvorvidt en art er i stand til at sprede sig til givent område. Selvom zoogeografiske barrierer i havet ikke er så synlige som bjergkæder og ørkener på landjorden, findes de i form af for eksempel havstrømme, dybdekurver, temperatur og salinitetsgradienter\4\. Den kolde nordatlantiske og den kolde sydatlantiske pelagiske fiskefauna er for eksempel adskilt af bælte med varmt vand omkring ækvator og har derfor udviklet sig forskelligt med et meget lille overlap i artssammensætningen. Den kystnære fiskefauna på østkysten af Nordamerika er ligeledes meget forskellig fra den, vi ser under samme miljøforhold ved vestkysten af Europa. Disse to lavtvandsfaunaer er adskilt af de dybe dele af Atlanterhavet. Betydelige genetiske forskelle mellem populationer af samme art indenfor små områder er endnu et klart bevis for eksistensen af marine zoogeografiske barrierer \5\. De fiskearter, der kan overvinde disse zoogeografiske barrierer møder i det nye habitat det næste filter i form af fysiologiske faktorer, - dvs. fiskepopulationernes krav til deres fysiske miljø, såsom temperatur, ilt- og saltholdighed. Disse krav er dikteret af fiskenes fysiologiske formåen og bestemmer udbredelsen af fiskene, hvis der ikke var rovdyr og konkurrenter til stede. Kombinationen af fysiske faktorer, som fisken kan overleve i, kaldes fiskens fundamentale niche\6\. For at fisken over tid kan etablere sig i et område, må den fundamentale niche naturligvis være til stede både for voksne individer, og for æg, larver og juvenile fisk. Og kravene til det fysiske miljø kan variere betydeligt mellem disse livsstadier. Derudover skal kravene til den fundamentale niche være opfyldt året rundt, for at fiskene kan etablere sig. Det nytter ikke, at gennemsnitstemperaturen er perfekt, hvis temperaturerne 3 uger om sommeren når over fiskenes toleranceevne\7\. Nu er fisken sjældent alene i et havområde. Rovdyr, konkurrenter, parasitter, sygdomsfremkaldende organismer og mangel på føde indskrænker fiskens udbredelse i forhold til dens fundamentale niche. En fiskeart er måske i stand til at overleve under et bredt spektrum af fysiske forhold, hvis den ikke skal konkurrere med andre arter. Men i samspil med andre arter er den ofte kun en effektiv konkurrent inden for et snævert spektrum af fysiske forhold. Et eksempel kan være 6

7 Figur 1: Smith og Powels model til forklaring af udbredelsen af fiskepopulationer\2\. Modificeret fra \6\ 7

8 fiskearter, der lever ved suboptimale temperaturer og derfor har lav vækst og får færre afkom; altså har lavere produktivitet\8\. Det kan de overleve så længe, der ikke er et stort prædationspres. Hvis prædationspresset øges (for eksempel ved at en ny prædatorart rykker ind i området) vil kombinationen af langsom vækst og høj prædation betyde, at få individer overlever længe nok til at reproducere sig og holde bestanden oppe. De biologiske interaktioner er altså endnu et filter, der reducerer antallet af arter, der kan etablere sig i et område. Når biologiske interaktioner medtages, reduceres den fundamentale niche til den realiserede niche. Et fiskesamfund består således af en række fiskepopulationer, hvis realiserede nicher overlapper med hinanden, dvs. de kan alle gennemføre deres livscyklus under de givne fysiske og biologiske forhold. Sammensætningen af fiskene efter dette filter kan nu betegnes det potentielle samfund, - et slags ligevægtssamfund, der opstår når de fysiske forhold og de biologiske interaktioner bliver holdt konstante. Nu er der ikke status quo i fiskesamfundenes sammensætning. Naturlige variationer i for eksempel fysiske forhold og klima er endnu et filter, der via påvirkning af konkurrenceforhold, dødelighed og reproduktion ændrer fiskesamfundene over kortere og længere tid. At klimatiske forhold er med til at styre overlevelse og udbredelse af fiskene har været vidst i langt tid, - også før den menneskelige påvirkning af klimaet blev åbenbar\9\. De fisk, der kan etablere sig på trods af disse naturlige forstyrrelser, udgør hvad man kan kalde det naturlige samfund. Vi observerer dog sjældent et naturligt fiskesamfund. Menneskets påvirkning af fiskepopulationerne gennem bl.a. fiskeri, eutrofiering, habitatødelæggelse og klimaforandringer spiller en stadig større rolle. Disse påvirkninger influerer både den geografiske udstrækning af den fundamentale niche og samspillet med de andre arter, dvs. den realiserede niche. De godt marine fiskearter, som i princippet kunne svømme fra ethvert sted i oceanerne til Kattegat og Skagerrak og slå sig ned her, er igennem disse filtre blevet reduceret til det observerede fiskesamfund med godt 200 arter som vi kan tillade os at kalde vores. Men hvad sker der i fremtiden? 8

9 3. Klima og fremtidens fiskefauna i Kattegat og Skagerrak Det er potentielt muligt at forudsige den geografiske udstrækning af en fiskepopulations fundamentale niche under klimaforandringer ved at bruge klimatiske- og hydrografiske modeller til at fremskrive de fysiske forhold og således kortlægge, hvor for eksempel temperatur, ilt- og saltholdighed vil være passende\10\. Forudsigelser omkring udbredelsen af fiskepopulationer baseret på dette er også forsøgt i mange tilfælde. Men som det fremgår fra ovenstående, så udgør de fysiologiske faktorer og den tilhørende fundamentale niche kun ét af de filtre, der er med til at påvirke udbredelsen. Der er ingen tvivl om, at ikke alle arter med en fundamental niche, der matcher de fysiske forhold i danske farvande, vil kunne etablere sig her p.g.a. zoogeografiske barrierer. Vi skal primært kigge mod den mellem- og sydeuropæiske kystfauna (den lusitanske fiskefauna) for at finde de potentielle nye fiskearter i vores farvande. De observerede temperaturstigninger på ca grader i Kattegat og Skagerrak siden ca er allerede associeret med øgede fangster af sydlige arter i Nordsøen og i de indre danske farvande. Arter som tyklæbet multe (Chelon labrosus), rød mulle (Mullus barbatus) og stribet mulle (Mullus surmuletus) og havbars (Dicentrachus labrax) er allerede etablerede eller meget hyppige gæster i danske farvande\11\. Det er dog blot et lille udsnit af den potentielle fauna. En søgning på Fishbase.org afslører, at der i franske farvande er noteret 541 marine fiskearter, mens der i danske farvande kun er registreret 188. Selvom en betydelig del af de franske observationer er gjort i Middelhavet, er der stadig en stor gruppe af Atlanterhavsfisk, der potentielt kan trække mod danske farvande. Herudover findes der de pelagiske gæster fra varmere områder, såsom sværdfisk (Xiphias gladius) og rygstribet pelamide (Sarda sarda), der kan trække til vores farvande fra de åbne oceaner. Begge disse arter er observeret flere gange i danske farvande i de senere år. En opsummering af fiskeobservationer fra Cornwall i England har vist at 9

10 nye subtropiske arter såsom stor ravfisk (Seriola dumerili), storøjet tun (Thunnus obesus), amerikansk sanktpetersfisk (Zenopsis conchifer), kostsnudet søhest (Hippocampus hippocampus) og barracuda (Sphyraena sphyraena) er blevet observeret i perioden 1980 til I alt er 20 nye observationer gjort i denne periode - i den koldere periode fra 1960 til 1980 blev der ingen nye observationer gjort \12\. Selvom zoogeografiske barrierer blokerer for spredningen af mange arter, er der dog en joker i spil, nemlig den menneskeskabte spredning af fiskearter over lange afstande. Den sortmundede kutling (Neogobius melanostomus), som observeret i den sydlige del af Kattegat, er sandsynligvis ankommet med skib fra det Kaspiske hav og ville ikke kunne krydse de zoogeografiske barrierer, hvis ikke vi hjalp den\13\. Nye arter kan altså dukke op fra uventede kanter, og ændringerne i det fysiske miljø som følge af klimaændringer og den påvirkning dette har på den eksisterende fiskefauna, kan gøre det lettere for dem at etablere sig. Barracuda. Subtropiske fiskearter rykker mod nord i takt med at klimaet bliver varmere og havtemperaturen stiger. Barracudaer i Kattegat og Skagerrak er derfor ikke urealistisk i fremtiden. Faktisk er arten allerede registreret ved Cornwall i England. Foto: Kaare M. Ebert. 10

11 3.1. Den fundamentale niche De forventede temperaturstigninger over de næste år for vores havområder varierer mellem grader afhængigt af emissionsscenariet\14\. En stigning i temperaturen på 1.5 grad svarer groft sagt til, at økosystemerne kan flytte sig 400 km nordpå. De allerede observerede temperaturstigninger i Nordsøen svarer til, at den nordlige del af Nordsøen nu er lige så varm som den centrale del var i midtfirserne. Ligeledes er temperaturen i den centrale del nu, som den var i den sydlige del i firserne. Mange fiskearter, der har Kattegat og Skagerrak som deres sydlige udbredelsesområde, har flyttet sig mod nord siden midtfirserne, mens andre har kompenseret for den stigende temperatur ved at søge mod dybere vand, men ikke nødvendigvis længere mod nord. Der kan altså være adfærdsmæssige tilpasninger, som gør det muligt for fiskene at overleve i et havmiljø, hvor gennemsnitstemperaturen er steget\15-16\. Et problem med hensyn til relationerne mellem fiskenes fordeling og temperaturen, er at finde det rette temperaturmål. Gennemsnitstemperaturen for et havområde er sandsynligvis ikke det bedste mål. Således er der en række varmtvandsarter, såsom tungehvarre (Arnoglossus laterna) og glastunge (Buglossidium luteum), der kun breder sig nordover i forbindelse med milde vintre\17\. Dette indikerer, at det for sydlige arter sandsynligvis er vintertemperaturen i Skagerrak og Kattegat, der begrænser deres udbredelse her. En anden vigtig faktor mht. fiskenes modstandsdygtighed overfor ændringer i det fysiske havmiljø, er muligheden for genetisk tilpasning til det nye miljø. Selv indenfor enkelte populationer af fisk, er der påvist genetisk variation, der er koblet til temperaturpræferencer\18\. Det er derfor muligt, at individer med højere temperaturpræference vil drage fordel af temperaturøgningerne og få mere afkom, og at populationen dermed over tid tilpasser sig de nye forhold, - i hvert fald hvad angår den fundamentale niche. Kattegat og Skagerrak er kraftigt påvirkede af ferskvandsafstrømning fra hele Østersøens afstrømningsområde, hvilket også begrænser udbredelsen af marine fiskearter i disse farvande. En fremtid med øgede nedbørsmængder og øget afstrømning vil derfor gøre det sværere for rent marine arter at klare sig. Med hensyn til begrænsningen i den fundamentale niche, er det sandsynligvis især reproduktionen, der er påvirket af lav saltholdighed\19\. Kombinationen af øgede temperaturer og mere nedbør er også med til at øge lagdelingen af vandsøjlen, øge omsætningshastigheden af organisk materiale samt øge udvaskningen af næringsstoffer fra landjorden, - en cocktail, der vil øge forekomsten af iltsvind. En vigtig begrænsende faktor for den fremtidige udbredelse af især bundlevende fisk kan blive forekomsten af iltsvind i Kattegat og Skagerrak /20/. En endnu sværere faktor at håndtere og forudsige, er ændringerne i havets ph som følge af øget CO 2 i atmosfæren. Ændringer i ph vil have en direkte effekt på fiskenes fysiologi, men det store fokus er for tiden på de effekter af ph ændringer på de nederste trin i fødekæden og på organismer med kalkskaller /21/. 11

12 Der er ingen tvivl om, at de forventede ændringer i klimaet frem mod 2100 vil ændre den geografiske udstrækning af fiskenes fundamentale niche, men hvorvidt vi kommer til at se betydelige ændringer i fiskenefaunaen afhænger også af de biologiske interaktioner Den realiserede niche Det er klart, bl.a. fra det ovenstående, at nye fiskearter ikke nødvendigvis kan etableres i et område eller at allerede etablerede fisk forsvinder, blot fordi temperaturen stiger. Effekterne af temperaturstigningen for en enkelt art hænger nøje sammen med andre ændringer i økosystemet, og de er altså afhængige af de biologiske interaktioner. Et godt eksempel er ændringerne i sammensætningen og timingen i forekomsten af zooplankton i Nordsøen. Kollapset i Nordsøens torskebestand (Gadus morhua) er således blevet koblet til en nedgang i torskeynglens fortrukne føde, vandloppen Calanus finmarchicus. Selvom den nært beslægtede zooplanktonart Calanus helgolandicus har taget over, betyder en lille forskel i deres næringsværdig og ikke mindst i timingen af deres forekomst, at sidstnævnte ikke er optimal føde for torskene/22/. Det gælder naturligvis også for voksne fisk, at ændringer i deres fødekilder kan påvirke deres fødeindtag, kondition, vækst og reproduktion og, i yderste konsekvens, deres overlevelse i et givet område. Et af de bedste eksempler på, hvorledes klimaet påvirker interaktionen mellem to fiskearter, kommer fra Østersøen, hvor torsk og brisling (Sprattus sprattus) sammen med sild (Clupea harengus) udgør de vigtigste marine arter. Torsk æder juvenile og voksne brislinger, mens brisling æder torskenes æg og dermed har begge arter en negativ indflydelse på hinandens populationsdynamik. Balancen mellem de to styres til dels af vandtemperaturen i Østersøen. Brislingens æg har nemlig øget overlevelse ved højere temperaturer. En varm Østersø kan give ophav til en ond spiral for torskene ved at øge rekrutteringen til brislingepopulationen, hvilket på sigt øger prædationen på torskenes æg, så der potentielt bliver færre torsk, hvilket betyder mindre prædation på brislingerne, som så kan æde endnu flere torskeæg\23\. Alt sammen på grund af et temperaturskift på nogle få grader. Fiskenes realiserede niche er også påvirket af tilstedeværelsen af andre organismer såsom ålegræs (Zostera maritima) og makroalger, der danner vigtige opvækstområder for nogle fiskearter. Langs Norges kyst er nedgangen i udbredelsen af sukkertang relateret til øgede temperaturer, da den kun kan overleve temperaturer over 19 grader i få uger og temperaturer over 22 grader i få dage. Da disse tangskove er vigtige for bl.a. torskeyngel kan det forværre betingelserne for kysttorsken i Sydnorge. I Sverige er det dokumenteret, at en eutrofieringsbetinget øgning i makroalgemåtter af bl.a. søsalat, medfører en ændring i fiskesamfundet og at fladfisk såsom rødspætte (Pleuronectes platessa) yngel bliver færre mens hundestejler (Gasterosteus aculeatus) tager over\24\. 12

13 Balance på nogle grader. Torsk og brisling påvirker i høj grad hinanden i Østersøen, da torsk æder brisling og brisling æder torskens æg. En varmere Østersø øger overlevelsen af brislingens æg og dermed rekrutteringen af brislinger og kan derfor potentielt blive en trussel for torsken. Foto: Peter Grønkjær 13

14 4. Fremtidens fisk og fiskeri Den sidste og meget væsentlige påvirkning af fiskesamfundene i Kattegat og Skagerrak er fiskeriet. Etableringen af nye arter og overlevelsen af vores eksisterende fiskearter kan meget vel afhænge af den fremtidige fiskeriforvaltning. Under den varme efteristids-periode fra år f. Kr., hvor temperaturen var højere end den er i dag, var torsken ét af de hyppigste fund i køkkenmøddinger i Danmark. På trods af de varme temperaturer kunne den klare sig i vores farvande, hvilket sikkert skyldes, at dødeligheden p.g.a. fiskeri var så lille, at selv bestande på grænsen af sin fundamentale niche kunne overleve\25\. Nye arter, der migrerer ind i vores farvande og arter, der er ved at blive presset væk p.g.a. stigende temperaturer, vil sandsynligvis være på grænsen af deres fundamentale niche og udbredelsesområde, og vil derfor være særligt følsomme overfor øget dødelighed som følge af bl.a. fiskeri. Hvis disse arter skal være en del af den danske fiskefauna i fremtiden, skal fiskeritrykket afstemmes med deres produktivitet i vores farvande. Forudsigelser omkring fremtidens fiskefauna i Kattegat og Skagerrak er altså meget mere kompliceret end blot at se på fiskenes temperatur præferencer og derfra slutte hvilke arter der kan etablere sig. Et bud på fremtidens fiskefauna, må nødvendigvis inddrage viden om ændringer det øvrige økosystem. Ikke en let opgave, når økosystemerne forandres med stor hastighed. 14

15 15

16 5. Referencer /1/ Carl, H., J. G. Nielsen & P.R. Møller, 2004: En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2), /2/ Smith, C.L. & C. R. Powel, 1971: The summer fish communities of Brier Creek, Marshall County, Oklahoma. American Museum Novitates 2458, /3/ Kettle A. J., A. Morales-Muniz, E. Rosell o-izquierdo, D. Heinrich & L. A. Vøllestad 2011: Refugia of marine fish in the northeast Atlantic during the last glacial maximum: concordant assessment from archaeozoology and palaeotemperature reconstructions. Climate of the past 7: /4/ Ruzzante, D. E., C. T. Taggart & D. Cook, 1999: A review of the evidence for genetic structure of cod (Gadus morhua) populations in the NW Atlantic and population affinities of larval cod off Newfoundland and the Gulf of St. Lawrence. Fisheries Research 43(1-3), 79-97, DOI: /S (99) /5/ Nielsen, E. E., P. Grønkjær, D. Meldrup & H. Paulsen, 2005: Retention of juveniles within a hybrid zone between North Sea and Baltic Sea Atlantic cod (Gadus morhua). Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences 62, /6/ Moyle, PB and Cech, JJ (2004) Fishes, An Introduction to Ichthyology. 5th Ed, Benjamin Cummings. ISBN /7/ Pörtner, H. O. & K. Rainer, 2007: Climate change affects marine fishes through the oxygen limitation of thermal tolerance. Science 315(5808), 95-97, DOI: /science /8/ Neuheimer A, B., R. E. Thresher, J. M. Lyle & J. M. Semmens, 2011: Tolerance limit for fish growth exceeded by warming waters. Nature Climate Change 1, , DOI: /nclimate1084. /9/ Cushing, D.H., 1990: Plankton Production and Year-class Strength in Fish Populations: an Update of the Match/Mismatch Hypothesis. I: Blaxter, J. H. S. & A. J. Southward (red.): Advances in Marine Biology. Academic Press 26, , ISSN , ISBN , DOI: /S (08) /10/ Robinson, L.M., J. Elith, A. J. Hobday, R. G. Pearson, B. E. Kendall, H. P. Possingham & A. J. Richardson, 2011: Pushing the limits in marine species distribution modelling: lessons from the land present challenges and opportunities. Global Ecology and Biogeography 20(6), , DOI: /j x. /11/ Krogh, C., Nye fisk i danske farvande? Kan fiskernes observationer dokumentere ændringer i fiskebestandenes sammensætning? Krog Consult. WWF. 87 sider. 16

17 /12/ Stebbing, A. R. D., S. M. T. Turk, A. Wheeler& K. R. Clarke, 2002: Immigration of southern fish species to south-west England linked to warming of the North Atlantic ( ). Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom 82: /13/ Sortmundet kutling. dsfisk/sortmundetkutling/ /14/ Solomon, S., D. Qin, M. Manning, R.B. Alley, T. Berntsen, N.L. Bindoff, Z. Chen, A. Chidthaisong, J.M. Gregory, G.C. Hegerl, M. Heimann, B. Hewitson, B.J. Hoskins, F. Joos, J. Jouzel, V. Kattsov, U. Lohmann, T. Matsuno, M. Molina, N. Nicholls, J. Overpeck, G. Raga, V. Ramaswamy, J. Ren, M. Rusticucci, R. Somerville, T.F. Stocker, P. Whetton, R.A. Wood, and D. Wratt Technical summary. In: Climate Change 2007: The physical science basis. Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Edited by Solomon, S., D. Qin, M. Manning, Z. Chen, M. Marquis, K.B. Averyt, M. Tignor, and H.L. Miller. Cambridge University Press. /15/ Simpson, S. D., S. Jennings, M. P. Johnson, J. L. Blanchard, P. J. Schon, D. W. Sims & M. J. Genner, 2011: Continental Shelf-Wide Response of a Fish Assemblage to Rapid Warming of the Sea. Current Biology 21(18), , DOI: /j.cub /16/ Dulvy, N. K., S. I. Rogers, S. Jennings, V. Stelzenmüller, S. R. Dye & H. R. Skjoldal, Climate change and deepening of the North Sea fish assemblage: a biotic indicator of warming seas. Journal of Applied Ecology, 45: , DOI: /j x. /17/ van Hal, R., K. Smits & A. D. Rijnsdorp, 2009: How climate warming impacts the distribution and abundance of two small flatfish species in the North Sea. Journal of Sea Research 64 (1-2): 76-84, DOI /j.seares /18/ Petersen, M. F. & J. F. Steffensen, 2003: Preferred temperature of juvenile Atlantic cod (Gadus morhua) with different haemoglobin genotypes at normoxia and moderate hypoxia. The Journal of Experimental Biology 206, DOI /jeb /19/ Nissling A., U. Johansson & M. Jacobsson, 2006: Effects of salinity and temperature conditions on the reproductive success of turbot (Scophthalmus maximus) in the Baltic Sea. Fisheries Research 80: /20/ Hansen, J.L.S. & J. Bendtsen, 2006: Klimabetingede effekter på marine økosystemer. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr sider. /21/ ICES Status Report on Climate Change in the North Atlantic. Cooperative Research Report 310, /22/ Beaugrand G., K. M. Brander J. A. Lindley, S. Souissi & P. C. Reid 2003: Plankton effect on cod recruitment in the North Sea. Nature 426: /23/ Nissling A. 2004: Effects of temperature on egg and larval survival of cod (Gadus morhua) and sprat (Sprattus sprattus) in the Baltic Sea - implications for stock development. Hydrobiologia, 514:

18 /24/ Wennhage, H. & L. Pihl, 2007: From flatfish to sticklebacks: assemblage structure of epibenthic fauna in relation to macroalgal blooms. Marine Ecology Progress Series 335, DOI /meps /25/ Enghoff, I. B., B. R. MacKenzie & E. E. Nielsen, 2007: The Danish fish fauna during the warm Atlantic period (ca BC): Forerunner of Future Changes? Fisheries Research 87 (2-3): 1-36, DOI /j.fishres

19 Om projekt Hav möter Land Klimat, vatten, samhällsplanering tillsammans Hav möter Land samlar 26 organisationer i Sverige, Norge och Danmark. Vi samarbetar om klimat, vatten och samhällsplanering för Kattegat och Skagerrak. Våra resultat är användbara för beslutsfattare, planläggare, forskare och förvaltare av naturresurser. Klimatet förändrar våra möjligheter att bo och livnära oss här. Vi tar fram gemensam kunskap för gemensam beredskap. I projektet arbetar kommuner, regioner, universitet och statliga myndigheter tillsammans. EU är med och finansierar projektet genom Interreg IVA. Hjälp gärna till på Partners Länsstyrelsen i Västra Götalands län Østfold fylkeskommune Artdatabanken Aust-Agder fylkeskommune Buskerud fylkeskommune Falkenbergs kommun Fylkesmannen i Aust-Agder Fylkesmannen i Buskerud Fylkesmannen i Telemark Fylkesmannen i Vestfold Fylkesmannen i Østfold Göteborgs universitet Havs- och vattenmyndigheten Kungsbacka kommun Larvik kommune Lysekils kommun Länsstyrelsen i Hallands län Nøtterøy kommune Orust kommun och projekt 8 fjordar Region Halland SMHI Sotenäs kommun Telemark fylkeskommune Vestfold fylkeskomune Västra Götalandsregionen Århus Universitet

20 Fremtidens fisk i Kattegat og Skagerrak Subtropiske fiskearter rykker mod nord i takt med at klimaet bliver varmere. Barracudaer i Kattegat og Skagerrak er derfor ikke urealistisk i fremtiden. Faktisk er arten allerede registreret i England. Denne rapport præsenterer de faktorer der bestemmer den geografiske udbredelse af fisk og evaluerer hvorledes samspillet mellem klima, fysiologi, økologiske interaktioner og mennesket bestemmer sammensætningen af fiskefaunaen i Kattegat og Skagerrak. Rapporten giver også et bud på hvilke fiskearter der kan blive de næste som etablerer sig i regionen. Hav möter Land Projekt Hav möter Land samlar 26 kommuner, regioner, universitet och statliga myndigheter i Sverige, Norge och Danmark. Vi samarbetar om klimat, vatten och samhällsplanering för Kattegat och Skagerrak. Våra resultat är användbara för beslutsfattare, planläggare, forskare och förvaltare av naturresurser. Klimatet förändrar våra möjligheter att bo och livnära oss här. Vi tar fram gemensam kunskap för gemensam beredskap. EU är med och finansierar projektet genom Interreg IVA.

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Ålegræs og klimaforandringer. i Kattegat- og Skagerrakområdet. Rapport fra projekt Hav møder Land

Ålegræs og klimaforandringer. i Kattegat- og Skagerrakområdet. Rapport fra projekt Hav møder Land Ålegræs og klimaforandringer i Kattegat- og Skagerrakområdet Rapport fra projekt Hav møder Land Klima vatten samfundsplanlæging sammen Rapportnummer: 20 Rapportnummer hos Länsstyrelsen: 2013:45 ISSN: 1403-168X

Læs mere

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T 110 Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold man taler om global opvarmning og klimaforandringer. Havene spiller en afgørende rolle for, hvordan klimaet udvikler sig, og klimaet

Læs mere

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals Undervisning Fiskeribetjente, uge 22-2014, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Det starter med alger Over halvdelen

Læs mere

HABITATER I FREMTIDENS

HABITATER I FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITY 10 DECEMBER BIODIVERSITET OG HABITATER I FREMTIDENS ØSTERSØ KARSTEN DAHL SENIOR RÅDGIVER - SCENARIER OG MULIGE TILPASNINGER TIL KLIMAÆNDRINGER Af Karsten Dahl, Alf Josefson,

Læs mere

- Nordsøen. Marine Systemer

- Nordsøen. Marine Systemer Undervisning Fiskeribetjente, uge 23 2012, Hirtshals Marine Systemer - Nordsøen Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4% af verdensfiskeriet Danmark stå for knap halvdelen af Nordsøfangsten 80% af det danske

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 4/12 2012, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion Det starter med alger Over halvdelen af det organiske stof produceret på jorden

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Torsk og klima i Nordsøen

Torsk og klima i Nordsøen DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer Vandstand [m] Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer 260 240 220 Nuværende statistik Scenarie A1B Scenarie A2 Sceanrie B2 200 180 160 140 120 100 1 10 100 1000 Gentagelsesperiode [år] Greve

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling

Læs mere

Udvalget om. Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer

Udvalget om. Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 23, 2015 Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer : Delrapport vedr. klimaændringer MacKenzie, Brian; Visser, Andre; Fenger, J.; Holm, P. Publication date:

Læs mere

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande Vand & Jord 2007 nr. 3 (accepteret til trykning) InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen

Læs mere

Udfordringer og indsatser på havet

Udfordringer og indsatser på havet Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund

Læs mere

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg

Læs mere

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006 1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi fordeler i 2006 sine midler til henholdsvis 3 eksisterende projekter (alle igangsat i 2005) og 5 nye projekter (projektstart 2006). Dertil kommer et eller flere

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd

Læs mere

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

DNA og Fiskerikontrol

DNA og Fiskerikontrol ? DNA og Fiskerikontrol Læringsmål: Vide hvad en DNA analyse er Forstå hvordan DNA analyser anvendes i fiskeriforvaltning Få kendskab til hvilke DNA metoder der kan anvendes til fiskerikontrol Kunne vurdere

Læs mere

Akvatisk Biologi. Etableret i 2013 ved sammenlægning af de to gamle afdelinger Plantebiologi og Marin Økologi.

Akvatisk Biologi. Etableret i 2013 ved sammenlægning af de to gamle afdelinger Plantebiologi og Marin Økologi. Akvatisk Biologi Akvatisk Biologi Etableret i 2013 ved sammenlægning af de to gamle afdelinger Plantebiologi og Marin Økologi. Medarbejder status per 1/1 14 9 VIP 2 AC TAP 7 TAP (13 incl. fælles funktioner)

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

For Fehmarn Bælt A/S

For Fehmarn Bælt A/S Kirsten Engell-Sørensen (Fishlab), Ian Sehested Hansen og José Antonio Arenas (DHI) og John Pedersen (Orbicon) For Fehmarn Bælt A/S Kunstner: Pootoogook Qiatsuk Havforskermøde- 20 Januar 2011 1 Tid abundans

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Louise K. Poulsen - DTU Orbit (08/08/2016) Poulsen, Louise K.

Louise K. Poulsen - DTU Orbit (08/08/2016) Poulsen, Louise K. Louise K. Poulsen - DTU Orbit (08/08/2016) Poulsen, Louise K. lkp@aqua.dtu.dk National Institute of Aquatic Resources - Research Scientist, Former Publications: Aggregation and attachment responses of

Læs mere

Hvilke fisk lever på de forskellige havbundstyper?

Hvilke fisk lever på de forskellige havbundstyper? Hvilke fisk lever på de forskellige havbundstyper? Peter Rask Møller Natural History Museum of Denmark University of Copenhagen Dias 1 Temadag 7. juni 2012 om Havbund og Fisk Studieområder Fiskearter Klima

Læs mere

Forskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø

Forskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø Rapportskema Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dato:10 maj 2010 Vedr. bevilling fra Forskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø Sagsnr.09-063212 Jørgen L. S.

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet

Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet Oversigt Aage V. Jensens Naturfond og Gyldensteen Strand Managed realignment ved Gyldensteen Strand Biologiske undersøgelser Drivhusgasbalance Næringsstofdynamik

Læs mere

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige. Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Algeovervågningsområde ved Agger Tange Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig

Læs mere

Fra DTU Aqua December 2017 Jr nr. 17/12767 MV/JKP/AR

Fra DTU Aqua December 2017 Jr nr. 17/12767 MV/JKP/AR NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Miljøtilstand for danske kommercielle fiskebestande Fra DTU Aqua December 2017 Jr nr. 17/12767 MV/JKP/AR DTU Aqua er blevet anmodet om, i forbindelse med beskrivelsen af

Læs mere

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS 22. AUGUST 2013 KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS FORELØBIGE RESULTATER... UNI VERSITET BAGGRUND På ledelsesseminaret i juni besluttede ledelsesgruppen at igangsætte en analyse af det faglige

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.12.2017 COM(2017) 774 final 2017/0348 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår intervaller

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 791 af 15/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2018 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 2018-16329 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

Limfjordens havørreder - Status og fremtid Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og

Læs mere

Aquatic Ecology and Marine Biology

Aquatic Ecology and Marine Biology Faculty of Science and Technology University of the Faroe Islands Exam in Aquatic Ecology and Marine Biology 3527.11 29 February 2012 Kl. 9-13 The exam includes 4 tasks The students are allowed to answer

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0254 (NLE) 14539/14 PECHE 481 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere