65. møde. Tirsdag den 23. marts 2010 (D) 1. (Fremsættelse behandling Betænkning ).

Transkript

1 Tirsdag den 23. marts 2010 (D) møde Tirsdag den 23. marts 2010 kl Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 122: Forslag til lov om ændring af lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven). (Udskydelse af revisionsfristen). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 98: Forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig. Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 121 A: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). (Krav til antal elever på klassetrin m.v.) Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 121 B: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). (Filialer af internationale skoler). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af til 3. behandling af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)). 5) 2. behandling af lovforslag nr. L 97: Forslag til lov om ændring af lov om Blødererstatningsfonden. (Videreførelse af Blødererstatningsfonden). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 6) 2. behandling af lovforslag nr. L 99: Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 141: Forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. (Forøgelse af gældsmaksimum). Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse ). 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 112: Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love. (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 149: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. (Digital kommunikation, køretøjsregistrering, forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter, regler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten samt fradrag for særlige integrerede barnesæder i taxier). Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen). (Fremsættelse ). 10) 1. behandling af lovforslag nr. L 150: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, skattekontrolloven og lov om aktiv social politik. (Fradrag for private donationer til forskning og højere bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger m.v.). Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen). (Fremsættelse ). 11) 1. behandling af lovforslag nr. L 162: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love. (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO 2 m.v.). Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen). (Fremsættelse ). 12) 1. behandling af lovforslag nr. L 132: Forslag til lov om tilbagelevering og overførelse af stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande. Af kulturministeren (Per Stig Møller). (Fremsættelse ). 13) 1. behandling af lovforslag nr. L 127: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter. (Udvidelse af lovens anvendelsesområde m.v.). Af klima- og energiministeren (Lykke Friis). (Fremsættelse ).

2 2 Tirsdag den 23. marts 2010 (FM ) 14) 1. behandling af lovforslag nr. L 154: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. (Etablering af datahub, finansiering af øgede energibesparelsesaktiviteter samt ændring af varmeforsyningslovens formåls- og tilsynsbestemmelser m.v.). Af klima- og energiministeren (Lykke Friis). (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. Kl. 13:00 Mens medlemmerne i stilhed finder deres pladser, kan jeg oplyse, at der er følgende anmeldelser: Nanna Westerby (SF), Christine Antorini (S), Marianne Jelved (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL): Forespørgsel nr. F 37 (Hvad vil regeringen gøre ved ungdomsarbejdsløsheden, som fortsat er mere end dobbelt så høj som før krisen?). Peter Skaarup (DF) m.fl.: Forespørgsel nr. F 38 (Hvad kan ministeren oplyse om Schengensamarbejdet og om grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland henholdsvis Danmark og Sverige, specielt med henblik på at stoppe kriminelle østeuropæere, der kommer til Danmark for at begå kriminalitet, og hvilke forhindringer ser ministeren i forhold til at målrette og optimere grænsekontrollen inden for Schengensamarbejdets rammer i forhold til at stoppe og kontrollere flere mennesker fra lande, hvor det statistisk kan konstateres, at der er en overrepræsentation i forhold til kriminalitet blandt netop disse landes statsborgere her i landet?). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Skatteministeren (Troels Lund Poulsen): Lovforslag nr. L 171 (Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsloven). (Ændret beregning af registreringsafgift ved nedvejning eller ombygning af varebil til personbil)). Lone Dybkjær (RV) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 159 (Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for menneskehandel). Ida Auken (SF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 160 (Forslag til folketingsbeslutning om fuld dækning af udgifter i kommunerne til oprydning efter olieforurening fra olietanke). Pernille Vigsø Bagge (SF), Julie Rademacher (S), Lone Dybkjær (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL): Beslutningsforslag nr. B 161 (Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder på topposter). Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 162 (Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af et nationalt exitprogram rettet imod medlemmer af bander (deganging) og om iværksættelse af forskning i dansk bandekultur). Jeg beder om mere ro i salen! Det gælder hele vejen rundt. Det er meget tydeligt at høre heroppe. (Formanden ringer med klokken). Jeg kan høre, at det er umuligt at trænge igennem, men jeg går ud fra, at højtalerne er tilstrækkelig stærke. Ellers kan vi skrue op for lyden, men det burde ikke være nødvendigt. Det første punkt på dagsordenen er: 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 122: Forslag til lov om ændring af lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven). (Udskydelse af revisionsfristen). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:02 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ikke nogen, der beder om ordet, så vi går til afstemning. Kl. 13:02 Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 106 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0. Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren. Marlene Harpsøe (DF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 163 (Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for dyremishandling).

3 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 98) 3 Det næste punkt på dagsordenen er: 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 98: Forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig. Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:02 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Det er først hr. Kim Andersen som ordfører, værsgo. Kl. 13:03 Kim Andersen (V): Jeg har bedt om ordet til tredjebehandlingen her i forbindelse med vedtagelsen af L 98, lovforslaget om Sydslesvigudvalget og tilskudsordningerne til det danske mindretal i Sydslesvig, fordi det er en helt speciel lovgivning, som vi her gennemfører, og som jeg synes der er grund til at vi lige stopper op ved, dvæler ved og markerer. Jeg har den glæde at være formand for Seksmandsudvalget, regeringens udvalg vedrørende det danske mindretal og vedrørende de danske kulturelle anliggender i Sydslesvig, og det er det udvalg, som nu kommer til at hedde Sydslesvigudvalget. I den sammenhæng synes jeg, det er værd at slå fast, at det lovforslag, som vi vedtager om kort tid med en som det ser ud ren grøn tavle, er ikke bare i en dansk, men også i europæisk og international sammenhæng ganske unik. Det forhold, at vi her i det danske Folketing vedtager en lovgivning om et mindretal og en befolkningsgruppe i et andet land, hvor de bor og lever i en flertalsbefolkning med et andet statsborgerskab end dansk, typisk tysk, er ganske specielt og ganske unikt. Det er med til at knytte de tætte bånd, der er mellem det danske mindretal og Danmark, endnu tættere. Det bekræfter et godt, gensidigt, tillidsfuldt og langt historisk forhold mellem det danske mindretal og Danmark det folkelige Danmark og det officielle Danmark repræsenteret ved Folketing og regering. Det er der grund til at glæde sig over. Nok er det her et historisk engagement, en gammel i forbindelse, om man så må sige, men det er også et mindretal og et forhold mellem Danmark og mindretallet, som rummer store udviklingsmæssige perspektiver. Ikke mindst i en europæisk kontekst fremstår det danske mindretal sammen med det tyske mindretal i Sønderjylland som nogle meget flotte eksempler på, hvordan mindretal kan trives i flertalsbefolkninger, hvordan man kan leve i harmoni med flertalsbefolkningen, og hvordan man kan indgå i en synergi og være med til at skabe dynamik og udvikling i et område, i en region. Det er ganske, ganske fornemt. Man kan sige, at vi nu har levet papirløst i 90 år, nemlig siden 1920; nu får vi papir på forholdet, nu bliver det endnu mere formelt, end det har været, men det bliver også reelt, og det bliver knyttet op på fremtiden også for kommende generationer. Det er i sandhed ganske historisk. Jeg vil også gerne sige, at der med lovforslaget skabes en formel ramme om en mere nutidig, transparent og moderne forvaltningspraksis af de store tilskud, der gives fra det officielle Danmark til mindretallets foreninger og organisationer. Det er omkring 500 mio. kr. om året. Det er ganske mange penge, og der skal naturligvis forvaltes efter moderne principper, således som det er anvist i Finansministeriets cirkulærer. Lovgivningen her er jo også udsprunget af en kritik fra Rigsrevisionen, og den har Folketinget og partierne taget ad notam, og vi har indrettet en lovgivning, som nu giver mulighed for en mere transparent og fremtidsorienteret forvaltning af de mange og store midler. Jeg vil til slut gerne takke for en meget fornem proces i forbindelse med tilblivelsen af loven. Før lovforslaget blev fremsat, var der mange drøftelser med mindretallets repræsentanter for Sydslesvig, Seksmandsudvalgets medlemmer blev flittigt inddraget, og ministeren og ministeriet lyttede og var meget villige til at indrette den her lov, så den også blev til at have med at gøre i forvaltningen for mindretallet, som jo altså lever under tysk lovgivning og tysk regelsæt. Vi skal være moderne i forvaltningen, men vi skal ikke være unødig bureaukratiske, og jeg synes, at det med den foreliggende lovtekst er lykkedes ganske fint. Der har også her i Folketinget været en meget fornem proces. Der har været god tid, der er blevet stillet spørgsmål, som er blevet besvaret af ministeren, og det har helt igennem været en fornem og anerkendelsesværdig lovgivningsproces. Jeg synes, at vi alt i alt står med et fint resultat på baggrund af et historisk fornemt og meget anerkendelsesværdigt forhold mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark, repræsenteret ved det officielle Danmark. Jeg ser frem til et fortsat stort og stærkt engagement i det forhold mellem mindretallet og Danmark. Det er mindretallet, der sætter takten; mindretallets udvikling bestemmes af mindretallet og alene af mindretallet. Vi har ikke nogen aktier, som vi i den sammenhæng skal have indløst. Mindretallet skal ikke leve op til et bestemt dansk glansbillede eller udøve en bestemt dansk mission, men det skal være det danske mindretal i Sydslesvig, sådan som de nu engang definerer det nu og i fremtiden. Med disse ord tak for en fornem proces og tillykke med en unik dansk lovgivning. Kl. 13:08 Tak til hr. Kim Andersen. Og så er det fru Lise von Seelen som ordfører. Jeg beder om, at der er lidt ro i salen, for der er meget støj. Vi venter med at gå i gang med fru Lise von Seelens tale, til vi kan høre stilheden. Det hjalp, tak. Fru Lise von Seelen, værsgo. Kl. 13:09 Lise von Seelen (S): Mange tak. Vi Socialdemokrater glæder os meget over, at vi i dag kan se sydslesvigloven som en realitet. Vi har arbejdet med den i en periode, og det har været et spændende arbejde. Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der har deltaget, for et rigtig, rigtig godt samarbejde, et meget konstruktivt samarbejde, som også har resulteret i, at loven i dag sådan som vi Socialdemokrater ser det er én stor anerkendelse af det store arbejde, der foregår blandt vores landsmænd syd for grænsen. Loven har fået en moderne form og passer til den tid, vi lever i, men er samtidig fremtidssikret, sådan at den har så meget robusthed, at den også kan fungere i fremtiden i en moderne form, og det har vi tillid til. Det er nemlig meget, meget vigtigt, at loven kommer til at fremstå som et aktiv for mindretallet syd for grænsen, og at det ikke bliver sådan, at mindretallets arbejde bliver lagt i bånd og bælte, men at det i stedet for bliver en lov, som kan bidrage til, at der kommer mest muligt aktivt mindretalsarbejde ud af det syd for grænsen og også nord for grænsen. Den udmøntning har vi jo til gode, når nu vi har vedtaget lovforslaget, men jeg er sikker på, at når vi alle sammen lægger kræfter i, at udmøntningen skal være ubureaukratisk, og at den skal være smi-

4 4 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 121 A) dig for de folk, der skal arbejde med de her ting, når vi frem til et rigtig, rigtig godt resultat. Vi ved jo noget om, at hver syvende europæer tilhører et mindretal, og det vil sige, at den her dagsorden også kommer til at figurere i debatten i EU. Vi er bare så privilegerede her i Danmark, at vi har en fortælling, som vi kan bidrage med, og som er en meget, meget positiv fortælling en fortælling om, hvordan man flytter sig fra at være et konfliktområde til at være et område, hvor mennesker lever i fredelig sameksistens. Det er et meget, meget vigtigt bidrag for Europa, og det har været et vigtigt bidrag for vores egen danske historie. Så vi Socialdemokrater glæder os over, at vi er nået hertil, vi er stolte over, at vi har kunnet bidrage, og vi vil gerne takke alle, som har bidraget i selve processen. Det er en rigtig glad dag i dag. Kl. 13:11 Tak til fru Lise von Seelen. Og så er det hr. Søren Krarup som ordfører. Kl. 13:12 Søren Krarup (DF): I al stilfærdighed vil jeg tillade mig at sige, at vedtagelsen af denne sydslesviglov betegner en mindedag for det danske folkestyre. Det er den lovmæssige opfyldelse af det løfte, som statsminister Niels Neergaard på Danmarks vegne gav til sydslesvigerne ved genforeningsfesten i Dybbøl Skanser i juli 1920, da han sagde til dem, der var blevet efterladt på den anden side af grænsen: I skal ikke blive glemt. Sydslesvigerne er ikke blevet glemt af Danmark, men støtten har hidtil haft en mere tilfældig og spontan karakter. Med den sydslegsviglov, som det danske Folketing vedtager om lidt, vedkender det danske folk sig fællesskabet og landsmandskabet med vore landsmænd syd for grænsen: I er ikke blevet glemt, for I er vore landsmænd. Og med denne lov forpligter Danmark og det danske Folketing sig til at hævde og fastholde solidariteten med danskheden syd for grænsen ud i en fremtid, så langt som vi kan se og beslutte. En mindedag for det danske folkestyre, en solidaritetserklæring til de danske sydslesvigere, en anledning til en hjertelig lykønskning. Kl. 13:13 Tak til hr. Søren Krarup. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører. Kl. 13:13 Rasmus Jarlov (KF): Også for Det Konservative Folkeparti er det her en stor dag. Det er en stor lov, vi får vedtaget. Det er min første lov som folketingsmedlem, og jeg er glad for, at den så hurtigt er kommet igennem, og at der er så bred opbakning til den her lov. Vi bekræfter, at vi vil holde fast i den ene procent af alle danskere, som faktisk bor syd for grænsen. Det vil vi altid gøre, og derfor vil jeg sige tillykke til mindretallet og tillykke til Danmark. Kl. 13:14 Tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er det undervisningsministeren. Kl. 13:14 Undervisningsministeren (Tina Nedergaard): Tak. Jeg vil gerne takke Folketingets partier for den velvillige behandling, som netop dette lovforslag har fået i både udvalget og salen. Der har været udvist et helt usædvanligt og meget, meget stort engagement fra partiernes side, og det vil jeg gerne kvittere for her fra talerstolen, således at vores mindretal syd for grænsen er klar over, hvor engageret man har været herfra. Vedtagelsen af Sydslesvigloven er nemlig en yderligere styrkelse af de tætte bånd, der er mellem det danske folkestyre og det danske mindretal syd for grænsen. Folketingets rolle som bindeled mellem mindretallet og det danske samfund udtrykkes således tydeligt i loven, og det er Sydslesvigudvalget, der træffer de endelige beslutninger om fordelingen af det danske statstilskud. Loven betyder imidlertid også et større ansvar til alle de implicerede, nemlig et ansvar for, at de mange penge, som den danske stat bevilger, anvendes i overensstemmelse med moderne administrativ praksis. Jeg er helt sikker på, at vi sammen nok skal løfte den opgave. Der er en lang tradition for, at det danske og det frisiske mindretal og de danske og de frisiske foreninger arbejder sammen. Som jeg har svaret i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag nr. L 98, hindrer loven på ingen måde, at samarbejdet også fortsætter fremover, tværtimod. Som ny undervisningsminister er jeg desuden glad for, at jeg nu med loven i hånden til enhver tid kan spørge Sydslesvigudvalget til råds om forhold i mindretallet. Tak for den velvillige behandling. Kl. 13:16 Tak til undervisningsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og vi går til afstemning. Kl. 13:16 Afstemning Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 111 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0. Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 121 A: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). (Krav til antal elever på klassetrin m.v.) Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 13:16 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet, og så går vi til afstemning.

5 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 121 B) 5 Afstemning Kl. 13:17 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 111 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte: 0, hverken for vold mod stemte: 0. Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 121 B: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). (Filialer af internationale skoler). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af til 3. behandling af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)). Kl. 13:17 Forhandling Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag, men der er ingen, der beder om ordet, og så er forhandlingen om ændringsforslagene slut, og vi går til afstemning. Kl. 13:18 For lovforslaget stemte: 93 (V, S, SF, KF, RV, EL, LA, Christian H. Hansen (UFG) og 1 DF (ved en fejl)), imod stemte: 15 (DF), imod stemte: 0. Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 2. behandling af lovforslag nr. L 97: Forslag til lov om ændring af lov om Blødererstatningsfonden. (Videreførelse af Blødererstatningsfonden). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:18 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning. Afstemning Kl. 13:19 Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-4, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet. Så beder jeg de medlemmer, der ikke deltager i forhandlingerne i salen, om i stilhed at forlægge samtalen til andre lokaliteter. Afstemning Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 af undervisningsministeren som vedtaget. De er vedtaget. Kl. 13:18 Forhandling Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget i sin helhed. Der er ingen, der beder om ordet, og det betyder, at vi går til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse. Kl. 13:18 Afstemning Der kan stemmes. Afstemningen slutter. Det næste punkt på dagsordenen er: 6) 2. behandling af lovforslag nr. L 99: Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:20 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag, og der er ingen, der beder om ordet, og så er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.

6 6 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 141) Det næste punkt på dagsordenen er: 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 141: Forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. (Forøgelse af gældsmaksimum). Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse ). Kl. 13:20 Forhandling Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Jacob Jensen som ordfører for Venstre. Værsgo. Kl. 13:20 Jacob Jensen (V): Det er jo ikke hver dag, vi her i salen skal behandle et lovforslag, som har et beløb i størrelsesordenen mia. kr. indeholdt i sig, men det er ikke desto mindre tilfældet her. Når det så er sagt, skal jeg også sige, at det jo er et ret teknisk forslag, der er tale om, for det er sådan, at der ifølge de såkaldte bevillingsretlige regler skal være en maksimal grænse for, hvor meget der kan disponeres for og optages som statsgæld. Lovforslaget, som vi her behandler, vil netop sikre, at Finansministeriet kan optage statslån, ikke at de behøver at gøre det, men kan optage statslån til maksimalt mia. kr., hvor grænsen i dag er 950 mia. kr. Sidst den grænse blev justeret, var tilbage i 1993, og siden dengang er BNP omtrent blevet fordoblet. Derfor kan man sige, at grænsen ligesom skal følge den økonomiske størrelse, som vores land har, og det er så det, man gør i forhold til den samlede økonomi. Man kan vel sammenligne det med en virksomhed, hvis omsætning også fordobles over en periode. Dér kan der også være behov for, at man får en større kassekredit simpelt hen for at få den daglige drift til at løbe rundt. Det er så også tilsvarende vigtigt, at staten har en fleksibilitet til at kunne disponere f.eks. over underskud eller genudlån til eksempelvis at finansiere finansiel stabilitet, som vi gjorde her for nylig. Så beløbsgrænsen har sådan set ikke noget at gøre med tilrettelæggelsen af den daglige økonomiske politik, men det er som sagt udelukkende en teknisk foranstaltning, så de bevillingsretlige regler kan efterleves med en fleksibel forvaltning af statens gæld. Derfor støtter Venstre selvfølgelig forslaget. Kl. 13:22 Tak til hr. Jacob Jensen, og så er det hr. Morten Bødskov som ordfører for Socialdemokratiet, værsgo. Kl. 13:22 Morten Bødskov (S): Der må selvsagt være nogle dage, hvor det er sjovere at være finansminister end andre dage, f.eks. dem, hvor man ikke skal sætte danmarksrekord i muligheder for gældsstiftelse. Der er ingen tvivl om, at dansk økonomi er i en uhyre vanskelig situation. Finanskrisen er stadig væk over os, der er enorme fald i beskæftigelsen, langtidsarbejdsløsheden stiger, og eksporten og væksten er i store problemer herhjemme. Når det er sagt, vil jeg sige, at der ingen tvivl er om, at det her lovforslag er af rent teknisk karakter, da vores nuværende gældsmaksimum på 950 mia. kr. endnu ikke til fulde har været udnyttet. Der er i lovforslaget anført nogle risikomomenter og nogle udsigter for dansk økonomi, som måske med tiden kan betyde, at vi skal over den grænse, som nu ligger på de 950 mia. kr., så for at undgå de usikkerheder, der er skabt i dansk økonomi, støtter Socialdemokraterne selvfølgelig det her lovforslag, således at man får en lidt mere fleksibel mulighed for at udnytte et nyt gældsmaksimum. Så Socialdemokraterne støtter selvfølgelig lovforslaget. Kl. 13:23 Tak til hr. Morten Bødskov, og så er det fru Tina Petersen som ordfører for Dansk Folkeparti. Kl. 13:23 Tina Petersen (DF): Da vores ordfører, hr. Kristian Thulesen Dahl, ikke kan være til stede ved behandlingen i dag, skal jeg på vegne af ham fremføre hans tale: Forslaget om at øge mulighederne for at optage statsgæld ser vi alene som en nødvendig justering af det gældende loft på 950 mia. kr. Loftet har ikke været reguleret i mange år, men havde man reguleret det, ville loftet have været tæt på det, der fremgår af det her lovforslag, og det, det indebærer. Hertil kommer, at det er naturligt, at der hele tiden er den nødvendige luft op til loftet, så staten kan finansiere sig så hensigtsmæssigt som muligt, også i en situation, hvor statens genudlån kan være voksende bl.a. på grund af bankkrisen, som har gjort det nødvendigt at skabe den her finansielle stabilitet til at rydde op i sektoren. Hvis ikke der under udvalgsbehandlingen kommer noget uforudset op eller viser sig ting, som eventuelt kunne være bekymrende, agter Dansk Folkeparti på baggrund af dette at støtte forslaget. Jeg vil så sige, at det er et ret kompliceret forslag, vi behandler i dag, som sådan set berører hele regeringens fremtidsplaner, og det havde været en rigtig god idé, hvis man sådan kunne være gået lidt mere i dybden med det konvergensprogram, som regeringen har fremlagt, og som virkelig uddyber det her. Men jeg ved, at man under efterfølgende punkter på dagsordenen i dag vil komme ind på nogle af de her områder og vores bekymring for nogle af de punkter, der er i det her. Kl. 13:25 Tak til fru Tina Petersen. Så er det hr. Ole Sohn som ordfører for SF. Kl. 13:25 Ole Sohn (SF): Jeg blev lidt i tvivl, da jeg hørte den forrige taler, for hvis det har noget at gøre med at skabe sikkerhed for den nuværende regerings økonomiske politik, kunne man jo fristes til at være imod det. Men jeg vil nu alligevel forholde mig til det ud fra den realpolitiske verden og sige, at med den usikkerhed, der er i den internationale økonomi, vil der kunne opstå behov for, at staten må kunne udvide sin låneramme ud over de 950 mia. kr., som det er i dag, og vi synes sådan set, at det tal, der er lagt, lyder meget fornuftigt, for at imødegå alle risici. Så vi støtter forslaget. Kl. 13:26 Tak til hr. Ole Sohn. Og så er det hr. Mike Legarth, der får ordet som ordfører for Det Konservative Folkeparti, og som især får ordet som en særlig gave, i anledning af at hr. Mike Legarth i dag fylder 50 år. Tillykke med det.

7 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 141) 7 Kl. 13:26 Mike Legarth (KF): Tusind tak, hr. formand. Jeg skal gøre mig ekstra umage med at fremføre min tale. I Det Konservative Folkeparti støtter vi naturligvis forslaget her om en hævning af loftet for optagelse af statslån; det loft blev sidst reguleret i Udviklingen og økonomien gør, at vi hæver loftet fra 950 mia. kr. til mia. kr., det giver god mening, også fordi vi i en tid med lavkonjunktur ikke kan vide, hvad vi får behov for af kreditter. Vi skal bl.a. bygge Femern Bælt-forbindelsen, sikre finansiel stabilitet og andre ting. Vi bakker op om forslaget her. Kl. 13:27 Tak til hr. Mike Legarth. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører for Det Radikale Venstre. Kl. 13:27 Niels Helveg Petersen (RV): Det er jo en dyr fødselsdagsgave til den konservative ordfører, og jeg håber da ikke, Femern Bælt-forbindelsen skal koste mia. kr.; jeg har ikke tidligere hørt, at vi talte om den størrelsesorden. Der er sådan en brutal symbolik i det her forslag. Vi gældsætter os i disse måneder med lynets hast. Jeg vil jo tro, at der ikke under nogen tidligere finansminister er sket så hurtig en gældsætning som under den nuværende finansminister. Så det er sådan lidt et brutalt forslag i virkeligheden. Til gengæld er det jo for en gangs skyld langsigtet, det skulle da gerne dække behovet i lang tid, og det er vel det første sådan mere langsigtede forslag, vi ser fra regeringens side. Hvis jeg må have lov til at parafrasere en tidligere meget berømt udtalelse, kan man vel i dagens anledning sige, at det ender med, at vi skylder penge til hele verden. Kl. 13:28 Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten. Kl. 13:28 Frank Aaen (EL): Det her forslag er jo faktisk sådan en meget god illustration af den katastrofale økonomiske politik, regeringen har stået for og står for, med enorme skattelettelser primært til de rigeste i samfundet, med bankpakker, hvor man bare redder banker i stedet for at sørge for at få ordentlig indflydelse på bankdriften her i landet. Og jeg vil også sige, at de formål, der derudover skal lånes til, nemlig Femern Bæltforbindelsen, kan vi ikke støtte. Derfor vil vi sige, at vi slet ikke ønsker at støtte det her forslag om gældsætning af Danmark. Vi mener, at man bør føre en politik, hvor man undgår gældsætningen, og hvor man altså ikke får brug for at skulle optage lån for mia. kr. Det er en helt gal vej. Vi har nogle forslag til, hvordan vi sørger for at få mindsket gældsætningen her, samtidig med at vi sørger for, at der er penge til velfærd, og at der er penge til at udvikle samfundet. Vi mener, at man kan finansiere statens drift på en måde, så vi undgår øget gældsætning. Jeg synes, det her meget godt illustrerer det, at regeringen altid påstår, at det er de borgerlige, der fører ansvarlig økonomisk politik, og at det er venstrefløjen, der altid bruger dobbelt så mange kroner, som der kommer ind i skat. Vi ser jo sådan set her i dag, at det er det stik modsatte. Det er staten under den borgerlige regerings ledelse, der gældsætter sig, hvorimod at hver gang vi andre kommer med forslag, er de altid fuldt finansierede. For vores vedkommende er de altid mere end fuldt finansierede. Så altså både fordi vi synes, at det er en rigtig dårlig idé at gældsætte landet, og fordi vi er imod de ting, som pengene tænkes brugt til, vil vi sige, at vi ikke kan støtte forslaget. Kl. 13:30 Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen. Værsgo. Kl. 13:30 Jacob Jensen (V): Nu ved jeg ikke, om det er gået op for hr. Frank Aaen, at det her jo ikke er et spørgsmål om at gældsætte sig; det er et spørgsmål om, at man kan pleje sine muligheder, og at det giver en fleksibilitet. Men mit spørgsmål går sådan set mere i retning af det, at hr. Frank Aaen nu har noteret sig, at de samarbejdspartnere fra de andre partier på venstrefløjen S, SF og De Radikale taler positivt for forslaget. Hvordan har hr. Frank Aaen det så med, at han skal samarbejde med den slags partier, som ifølge hr. Frank Aaen er så uansvarlige at støtte noget så fantastisk som det her forslag, altså med, at han i givet fald skulle støtte dem i et eventuelt senere samarbejde? Kl. 13:31 Kl. 13:31 Frank Aaen (EL): Det er jeg sikker på vil komme til at ske i løbet af ganske få måneder, og det ser jeg frem til. Det vil ikke betyde, at vi er enige med de partier om alt muligt. Desværre er det ikke sådan, og der vil være ting, vi vil være uenige med dem i, også fremover, men vi vil i hvert fald være mere enige med de tre partier, end vi er med den siddende regering og Dansk Folkeparti; det er helt stjernesikkert. Kl. 13:31 Tak til hr. Frank Aaen. Og så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance. Kl. 13:31 Villum Christensen (LA): Tak for det. Det offentlige forbrug sætter rekord år efter år. Vi har vel ikke haft større udgifter nogen sinde før, vi er faktisk oppe på at have udgifter svarende til ca. 41 mia. kr. mere end under Nyrups regering, og selv om det er et teknisk lovforslag, som det naturligvis er, synes jeg, det er tankevækkende, og jeg synes, det gør indtryk. Til hr. Niels Helveg Petersen vil jeg sige: Det har vel lidt andet end symbolsk karakter, når man hæver kassekreditten med mia. kr. Vi går ind for, at vi skal have et loft på vores kassekredit, og vi synes jo nok, det er lovlig højt sat. Men omvendt tror vi ikke rigtig, der er noget alternativ i øjeblikket, andet end at vi skal have den fleksibilitet og det råderum, som er nødvendigt. Man kunne forestille sig en virksomhed, som sagde: Vi lever i usikre tider, vi vil gerne fordoble vores kassekredit. Jeg tror, der er rigtig, rigtig mange, der misunder den særlige bankforbindelse, Danmark A/S har fået sig her. Som sagt tror vi ikke på, vi har noget alternativ, men alligevel er det ganske, ganske tankevækkende. Kl. 13:33 Tak til hr. Villum Christensen. Så er det finansministeren.

8 8 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 112) Kl. 13:33 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Efter de bevillingsretlige regler skal der være grænser for, hvor meget der kan disponeres over ved låneoptagelse, og i det konkrete tilfælde vil det sige, hvor stor en statsgæld der kan optages. Loftet for udstedelse af statslån har ikke i sig selv nogen praktisk betydning for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, og lovforslaget er derfor overvejende af teknisk karakter. Det gældende loft på 950 mia. kr. blev fastsat i 1993 og binder ikke nu og her, idet de udestående statslån forventes at udgøre ca. 700 mia. kr. ved udgangen af Men situationen kan jo dog afhængigt af den økonomiske udvikling samt omfanget af genudlån fremover opstå på et tidspunkt, og derfor er der et behov for at hæve rammen. Fra 1993 og frem til i dag er BNP knap fordoblet, så den nye grænse på mia. kr. er nogenlunde uændret i forhold til grænsen i Jeg vil gerne takke partierne for tilslutningen til forslaget. Kl. 13:34 Tak til finansministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 112: Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love. (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). Kl. 13:34 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Mads Rørvig som ordfører fra Venstre. Kl. 13:34 Mads Rørvig (V): Dette lovforslag sikrer, at der er overensstemmelse mellem lovgivningen i Danmark og i EU. Hidtil har blåstemplede obligationer været skattebegunstigede. Det skyldes, at kursgevinster på denne type obligationer har været skattefri. Dermed nød de en fordel, som andre obligationer, herunder udenlandske, ikke nød, hvilket må siges at være konkurrenceforvridende. Derfor fratages blåstemplede obligationer købt fra den 27. januar 2010 denne fordel. Lidt utraditionelt får ændringen virkning fra den dag, hvor lovforslaget blev fremsat. Alternativt ville fremsættelsen have påvirket obligationsmarkedet i udsigten til ændrede beskatningsregler, som ville have øget efterspørgslen efter blåstemplede obligationer, som endnu var skattebegunstigede. Her er unægtelig tale om en skattestigning, men som det sig hør og bør for os, der ønsker at fastholde skattestoppet, skal skatteyderne kompenseres på samme niveau. Dette gøres med en nedsættelse af den maksimale skattesats for positiv nettokapitalindkomst. Denne nedsættelse vil ske gradvis over de næste 5 år fra de nuværende 51,5 pct. til 42 pct. Lovforslaget sikrer således, at den maksimale sats for beskatningen af kapitalindkomst svarer til den højeste sats for beskatningen af aktieindkomst. Dermed er det ikke længere skattemæssige overvejelser, der kommer til at spille ind, når private skal beslutte sig for, hvorvidt opsparingen skal placeres i værdipapirer eller på en bankkonto. De forskellige skattesatser gjorde det med andre ord sværere for bankindlån at konkurrere, hvilket alt andet lige ikke just har gavnet bankernes likviditet. Den har som bekendt været ganske problematisk under den nuværende finanskrise. Derfor må det forventes, at dette lovforslag også i denne henseende vil få en positiv effekt på sigt. Desuden sikrer lovforslaget, at obligationsejere, der ikke var topskatteydere forud for skattereformen, typisk ikke vil blive berørt af lovændringen. Dette skyldes, at forslaget indeholder en bagatelgrænse på kr. for beskatning af kursgevinster for obligationsejere. Vi har således at gøre med et lovforslag, der sikrer, at vores lovgivning ikke skaber unfair konkurrence mellem danske og europæiske obligationer, og samtidig er ændringerne med til at forhindre skattespekulation, og de betyder, at almindelige mennesker ikke behøver at konsultere en revisor, hver gang de skal investere deres opsparing. Samlet set vil skattesystemet blive mere overskueligt med denne lovændring. Dermed bliver det lettere for den enkelte borger at håndtere, hvilken løsning der passer bedst til den enkeltes økonomi. Derfor kan Venstre støtte forslaget. Kl. 13:37 Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Det er hr. Klaus Hækkerup. Kl. 13:37 Klaus Hækkerup (S): Først velkommen til Venstres nye skattepolitiske ordfører. Jeg sad og lyttede med interesse til talen, og jeg ville ikke have spurgt til det, hvis ikke hr. Mads Rørvig selv var kommet ind på det. Men det drejer sig om følgende bemærkning, der står i lovforslaget:»samtidig forbedres bankernes muligheder for at tiltrække indskud. Tiltaget vil modvirke det indlånsunderskud, der under finanskrisen har fået bankerne til at være tilbageholdende med udlån.«nu er det jo et kæmpestort indlånsunderskud, bankerne har oparbejdet op til finanskrisen. Jeg skal bare høre, hvor mange milliarder kroner Venstre mener det her vil bidrage med til opsparingen i bankerne. Kl. 13:38 Kl. 13:38 Mads Rørvig (V): Tak for spørgsmålet. Jeg må indrømme, at jeg ikke har regnet på, hvor mange milliarder det er, men jeg kan konkludere, at lovforslaget, i og med at procentsatsen bliver den samme for de to ting, alt andet lige vil gavne lysten til bankindlån.

9 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 112) 9 Kl. 13:38 Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mads Rørvig. Så er det hr. Klaus Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet. Kl. 13:38 Klaus Hækkerup (S): Baggrunden for lovforslaget er, som også Venstres ordfører nævnte, at Europa-Kommissionen finder, at reglerne om skattemæssig forskelsbehandling af visse fordringer i danske kroner, de såkaldte blåstemplede obligationer, er i strid med bestemmelserne om kapitalens frie bevægelighed. Der er så to muligheder for at rette op på forskellen. Enten kan reglerne om blåstemplede obligationer udvides til at omfatte obligationer af fremmed valuta, eller også kan særreglen for de danske obligationer ophæves. Regeringen har besluttet det sidste. Det er Socialdemokratiet enig i. Vi kan derfor også støtte de fleste af de konsekvensændringer, der følger heraf. Jeg skal især fremhæve, at vi kan tilslutte os de foreslåede regler om hævelse af bagatelgrænsen for beskatningen af nettogevinster fra kr. til kr., at lovforslaget får virkning fra fremsættelsesdagen, samt at udvidelsen af indberetningspligten også dér kan ske automatisk med beregning af tab og gevinster. Det vil være en fordel, sådan som vi kan se det, så vel for skatteyderne som for myndighederne. Vi hilser det velkommen, at det kommer nu eller kom for et år siden. Vi har længe ønsket det. Det samme gælder derimod ikke forslaget om at nedsætte den maksimale beskatning af positiv nettokapitalindkomst fra 51,5 pct., som det er i dag, til 42 pct. Det er en nedsættelse, der udelukkende vil komme topskatteydere til gode. Når man ser beregningerne igennem, synes jeg også, at beregningsgrundlaget forekommer særdeles løst, for nu at sige det mildt, bl.a. fordi det tager udgangspunkt i en skønnet opgørelse af den nuværende fordeling af blåstemplede obligationer. Omfordelingen til fordel for topskatteydere vil beløbe sig til 440 mio. kr. Samtidig vil den gradvise indfasning fra 51,5 pct. af beskatningen af kapitalindkomst til de 42 pct. forstærke den betydelige underfinansiering, der i forvejen findes i regeringens skattereform, forårspakke 2.0. Det har vi mindst af alt brug for i den nuværende situation, hvor finansministeren går på jagt efter 24 mia. kr. over de kommende 3 år, i alt 31 mia. kr., for at skabe langsigtet bæredygtighed frem til Dertil kan vi lægge regeringens og DF's skattereform, forårspakke 2.0, der ud over i forvejen at være underfinansieret, som jeg har nævnt, ser ud til at mangle planlagte indtægter på knap 2 mia. kr., idet vi endnu ikke har set de bebudede lovforslag om lastbilafgift, om fedtgift, om udligningsskat. Vi bevæger os altså hastigt i den gale retning. Vi mangler stadig svar på, hvor disse manglende indtægter skal findes. Vi ved, at regeringens vej er yderligere nedskæringer i de offentlige budgetter. Det har finansministeren fortalt os. Spørgsmålet er, om det også er Dansk Folkepartis vej. Vi synes, at man burde bruge de 440 mio. kr. til midlertidig dækning af det selvskabte skattehul. Endelig anfører regeringen i bemærkningerne, at de kompenserende skattenedsættelser er nødvendige for at overholde skattestoppet. Come on! Lad mig gøre opmærksom på, at denne regering i perioden fra 2001 til 2009, altså over 89 måneder, har sat skatterne op ca. 150 gange, og at forårspakke 2.0, der blev vedtaget sidste forår, indeholder 114 skattestigninger. Det skal sammenholdes med udsagnet om, at under Nyrupregeringen satte man i gennemsnit skatterne op en gang om måneden. Den borgerlige regering har langt, langt overgået Nyrupregeringens skattestigninger. De har gennemført ufinansierede skattelettelser i 2003 og i 2007, og de har gennemført en underfinansieret skattereform. Det er topmålet af uansvarlig økonomisk politik, og med skattelettelser på yderligere 440 mio. kr. ligger det her lovforslag jo i smuk forlængelse af denne uansvarlige økonomiske politik. Kl. 13:43 Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Først er det hr. Mads Rørvig. Kl. 13:43 Mads Rørvig (V): Tak for ordførerens indlæg. Jeg skal spørge ordføreren, om ordføreren ikke anerkender, at forslaget her er finansieret, hvis man anskuer statens økonomi på længere sigt end 1 år. Skal jeg samtidig forstå ordførerens indlæg som, at man ikke kan tilslutte sig de ændringer, der er i forårspakke 2.0, altså den seneste indgåede skattereform? Kl. 13:44 Kl. 13:44 Klaus Hækkerup (S): Hvis vi tager forårspakke 2.0 først, vil jeg sige, at vi jo har stemt forskelligt til de forskellige forslag, der indgik i pakken. Nogle stemte vi for, nogle stemte vi imod, nogle undlod vi at stemme til. Så hvis hr. Mads Rørvig gerne vil se nærmere på det, kan han jo bare se i de forhandlinger og de afstemningsresultater, der fremgår af Folketingets hjemmeside. Jeg vil godt sige: Det er rigtigt, at det her konkrete lovforslag på lang sigt ser ud til at være finansieret. Når jeg siger det på den måde, er det, fordi jeg stadig synes, at beregningsgrundlaget er uklart, som jeg sagde i mit indlæg. Det, som er problemet, og det, som hr. Mads Rørvig åbenbart har misforstået, er, at regeringen mangler knap 2 mia. kr. i forårspakke 2.0. Nu har den så en mulighed for at foretage en delvis dækning af det hul, indtil den har fundet frem til de lovforslag, der skal sikre den permanente dækning. Kl. 13:45 Hr. Mads Rørvig. Kl. 13:45 Mads Rørvig (V): Tak for ordførerens svar. Jeg skal høre, om ordføreren fremover i debatter om andre lovforslag og beslutningsforslag agter at anskue statens økonomi på længere sigt end 1 år, når ordføreren her bekræfter, at det her forslag er fuldt finansieret. Så skal jeg ligeledes spørge ordføreren, om han også kan bekræfte, at forårspakke 2.0 og skattereformen også er finansieret, hvis man betragter statens økonomi på længere sigt end 1 år. Kl. 13:45 Kl. 13:45 Klaus Hækkerup (S): Nu vil jeg sige, at de to skattereformer, de to skattelettelser på i alt vel knap 20 mia. kr., regeringen gennemførte i 2003 og 2007, ikke er finansieret. Der mangler klart finansiering, og det er en væsentlig medvirkende årsag til, at finansministeren nu må ud at finde 24 mia. kr. i løbet af de næste 3 år. Det er en klart medvirkende årsag.

10 10 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 112) Kl. 13:46 Så er det hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning. Kl. 13:46 Kl. 13:49 Kl. 13:49 Torsten Schack Pedersen (V): Jeg er glad for, at hr. Klaus Hækkerup har tilsluttet sig den ændrede retorik, som hr. Morten Bødskov lagde for dagen her i Folketingssalen for en måneds tid siden, ved at anerkende, at forårspakke 2.0 er fuldt finansieret. Det er så også det, vi hører nu. Det synes jeg da er befriende, når man tidligere har skullet lægge øre til, at skattereformen var underfinansieret. Det er befriende, at Socialdemokraterne nu tilslutter sig den virkelighed, at skattereformen er fuldt finansieret. Nu, hvor fru Helle Thorning-Schmidt her forleden aflivede skattestoppet, skal jeg bare høre, om hr. Klaus Hækkerup mener, at man kunne tage det her forslag og i overensstemmelse med skattestoppet undlade at føre pengene tilbage. Kl. 13:47 Kl. 13:47 Klaus Hækkerup (S): Jeg synes, at hr. Torsten Schack Pedersen lægger mig ord i munden, som jeg ikke har sagt. Jeg sagde, at på papiret er forårspakke 2.0 fuldt finansieret. Der mangler de tre lovforslag, jeg har nævnt, og de drejer sig om 2 mia. kr. Vi mangler også at se virkningen af fremrykningen af pensionsopsparingen, der vist er budgetteret til 4 mia. kr., så vidt jeg husker. Vi mangler at få en redegørelse for, hvordan CO 2 -kvoterne skal bidrage fra om et par år. Men med de nuværende priser, og med de beslutninger, der er truffet i EU, har jeg svært ved at se, at der kommer de forudsatte omkring 3½ mia. kr. ind. Så jeg vil sige, at det er et meget smukt papir, regeringen har lagt frem. Det er rigtigt, at på papiret har skattereformen finansieret det på lang sigt, men der mangler så mange indtægter, at man virkelig må sætte spørgsmålstegn ved, om det også er rigtigt. Kl. 13:48 Hr. Torsten Schack Pedersen. Kl. 13:48 Torsten Schack Pedersen (V): Men det er jo nye toner. I diskussionen om forårspakke 2.0 fra den allerførste dag lød det fra Socialdemokratiet: Den er ufinansieret, og den er den sikre vej til at ødelægge dansk økonomi. Det er jeg glad for at hr. Klaus Hækkerup indrømmer, nemlig at når man tager alle elementer med i skattereformen, er skattereformen fuldt finansieret. Dermed fremgår det tydeligt det gør det jo også, hvis man har læst konvergensprogrammet, hvad jeg er helt sikker på at hr. Klaus Hækkerup har gjort at forårspakke 2.0 er en del af løsningen og ikke en del af problemet for statens økonomi, for den er med til at styrke den finanspolitiske holdbarhed med 5½ mia. kr. Jeg er glad for, at vi er kommet til den erkendelse i dag. Det har godt nok taget godt et års tid, men jeg glæder mig over, at fakta alligevel kan trække ind i Socialdemokratiets gruppeværelse. Men jeg fik ikke svar på mit spørgsmål om, hvorvidt hr. Klaus Hækkerup mener, at det vil være i overensstemmelse med de meldinger, Socialdemokratiet har givet på skatteområdet, at man kan lave den ene stramning, der er i det her lovforslag, og så samtidig undlade den lempelse, som sikrer, at skattestoppet bliver overholdt. Klaus Hækkerup (S): Nu er skattestoppet jo ikke en socialdemokratisk opfindelse. Jeg er også lige ved at sige, at det knap nok er Venstres opfindelse, jeg vil i hvert fald sige, at Venstre er løbet fra det så mange gange siden 2001, at det mere er et retorisk instrument, end det er et skattepolitisk instrument. Det er også baggrunden for fru Helle Thorning-Schmidts besvarelse af spørgsmålene forleden dag. Vi har fremlagt»fair Forandring«, og hun henviste til»fair Forandring«og den finansiering, der er i det. Der kan Venstres medlemmer jo bare læse, hvad det er, vi har foreslået, hvis de gerne vil have en øget debat omkring det. Lad mig så sige, at forårspakke 2.0 ikke har styrket den langsigtede holdbarhed. På lang sigt er der balance mellem indtægter og udgifter på den del af skattereformen, men den har ikke bidraget til at skaffe de 24 mia. kr. eller de 31 mia. kr., der er i forskel, overhovedet ikke. Kl. 13:50 Så er det fru Tina Petersen for en kort bemærkning. Kl. 13:50 Tina Petersen (DF): Det leder mig til at fortsætte i tråd med de spørgsmål, der er blevet stillet til ordføreren af de andre to ordførere. Som jeg læser hovedelementerne i skattereformen forårspakke 2.0 så ser jeg da, at man, trods at der er sparet 5,5 mia. kr., har formået at samle nogle midler i pakken. Dernæst bliver der hele tiden talt om skattelettelser, men vil ordføreren anerkende, at det er omlægninger, vi snakker om, og ikke lettelser? Fjerde Kl. 13:51 Kl. 13:51 Klaus Hækkerup (S): Jeg må sige, at fru Tina Petersen hører dårligt efter i timen. Jeg har sagt, at der med de to skattereformer, der i alt gav skattelettelser på knap 20 mia. kr., og som blev gennemført i 2003 og 2007, er tale om en klar underskudsfinansiering. Det er penge, der ikke er skaffet dækning for, det har jeg sagt hele tiden. Så har jeg sagt, at forårspakke 2.0 på papiret og ifølge bilaget og svarene på de spørgsmål, vi har stillet, tilsyneladende er finansieret på lang sigt. Der er balance mellem indtægter og udgifter på meget lang sigt. Derfor har jeg for nylig stillet et spørgsmål med henblik på også at få de mellemliggende år belyst men det har vi desværre ikke fået svar på fra Skatteministeriet endnu så vi kan se, præcis hvornår Skatteministeriet forventer at der er balance. Men der er godt nok lang tid til. Kl. 13:52 Fru Tina Petersen. Kl. 13:52 Tina Petersen (DF): Jeg vil så hoppe videre. Det undrer mig meget, at man fra Socialdemokratiets side så håndfast kan se frem i tiden og kortlægge, hvor-

11 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 112) 11 dan verden og udviklingen vil forme sig. Det er jo næsten det, man siger at man kan her. Som det ser ud i øjeblikket, må man jo erkende det ved jeg ikke om ordføreren vil at man netop på grund af finanskrisen og de påvirkninger, der kommer udefra, skal tage det gelinde, og at man derfor skal være fleksibel for at imødekomme det, så det ikke rammer borgerne her i Danmark. Er det noget, ordføreren vil give mig ret i? Kl. 13:53 Kl. 13:53 Klaus Hækkerup (S): Jeg må sige, at jeg ikke helt forstår spørgsmålet, men hvis fru Tina Petersens udgangspunkt er, at det er svært at spå om fremtiden, vil jeg sige, at det er jeg helt enig i. Jeg er også imponeret over, at man i forårspakke 2.0 kan skønne over et provenu fra nu og frem til 2020, ja, på nogle af de enkelte lovforslag endda frem til Det er den forårspakke 2.0, som Dansk Folkeparti har været med til at løfte igennem, og som begunstiger de rige i helt urimeligt omfang og overhovedet ikke tager hensyn til de lavest lønnede i vores samfund. Det er Dansk Folkeparti gået ind i med åbne øjne. Jeg forstår simpelt hen ikke det parti. Kl. 13:53 Tak til hr. Klaus Hækkerup. Der er ikke flere, der har bedt om ordet for en kort bemærkning. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti. Kl. 13:54 Mikkel Dencker (DF): Jeg er ordfører på lovforslag nr. L 112, som det egentlig handler om under det her punkt, og det vil jeg da tillade mig at holde mig til. Jeg skal sige, at det her lovforslag er en udmøntning af en aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om afskaffelse af skattefritagelse for gevinster på blåstemplede obligationer. Baggrunden er jo, som Venstres ordfører og også Socialdemokratiets ordfører var inde på, at EU har opdaget, at vi i Danmark har forskellige regler for beskatning af de her fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta. Det må vi så ikke, og derfor har EU taget initiativ til at lave om på det. Det tager den her aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti så højde for ved at gå ind og lave fælles regler for både beskatningen af fordringer i danske kroner og i udenlandsk valuta. Det er såmænd et formål, som Dansk Folkeparti sagtens kan bakke op om. Der justeres også yderligere nogle regler, f.eks. bliver bagatelgrænsen for beskatningen hævet et lille stykke opad. I og med at vi ophæver skattefritagelsen for de blåstemplede obligationer, bliver der selvfølgelig et provenu, og da Dansk Folkeparti og regeringen jo står sammen om at håndhæve skattestoppet det er noget, vi går ind for og synes er en rigtig god idé, for det giver nemlig tryghed og sikkerhed for danskerne skal merprovenuet føres tilbage til borgerne i form af nedsættelse af en anden skat eller afgift. Det er besluttet, at provenuet føres tilbage, ved at den maksimale skattesats for positiv nettokapitalindkomst sænkes fra 51,5 pct. til 42 pct. Det sker gradvis hen over de kommende 5 år. Da der jo er tale om en aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen, skal jeg selvfølgelig sige, at Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag fuldt ud, og at vi selvfølgelig i alle andre sammenhænge også fremover vil stå sammen med regeringen om at håndhæve skattestoppet, så folk i Danmark kan blive ved med at føle sig trygge ved den skattepolitik, der føres her fra Christiansborg. Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning, værsgo. Kl. 13:56 Kl. 13:56 Klaus Hækkerup (S): Det er et spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører. Nu mangler vi jo finansiering af forårspakke 2.0: 1 mia. kr. på fedtafgiften, 630 mio. kr. på lastbilafgiften, 200 mio. kr. på udligningsskatten. Det var penge, som skulle være kommet ind. De kommer ikke ind. De er ikke kommet ind. Vi har ikke set et lovforslag fra regeringen. Hvordan forestiller Dansk Folkeparti sig at man skal dække de knap 2 mia. kr.? Skal der ske besparelser for dem? Skal der bare optages ny gæld, altså yderligere gæld? Eller kunne man ikke tænke sig at dække nogle af de manglende penge med de 500 mio. kr., man hælder ud her? Kl. 13:57 Kl. 13:57 Mikkel Dencker (DF): Jeg vil sige, at vi i Dansk Folkeparti tager skattestoppet meget alvorligt og seriøst, som jeg sagde i mit ordførerindlæg. Det betyder også, at den øvelse, vi foretager her omkring de blåstemplede obligationer, skal bevares som et lukket kredsløb. Det vil sige, at de penge, der kommer ind, ved at man ophæver skattefritagelsen, skal kanaliseres tilbage i samme ombæring. Derfor skal de her penge, som kunne komme ind, ikke bruges på at finansiere andre ting. For vi tager skattestoppet alvorligt. Vi har ikke nogen slingrekurs på det her område. Danskerne skal kunne føle sig trygge med Dansk Folkepartis politik og regeringens politik, og for os er skattestoppet ikke bare sådan et taktisk instrument, som det jo er for Socialdemokratiet. Man var først imod det, så tilsluttede man sig, og derefter er man imod det igen. Sådan kan man se, at Socialdemokratiet har gjort i tidens løb. For Socialdemokratiet er skattestoppet jo helt åbenbart et taktisk instrument, som alene er bestemt af, hvilken taktik Socialdemokratiet har over for regeringen. Det er det ikke for Dansk Folkeparti. Det er en æressag at stå vagt om skattestoppet, og derfor skal pengene, der kommer ind ved at ophæve skattefritagelsen, bruges på en tilsvarende lempelse. Kl. 13:58 Hr. Klaus Hækkerup. Kl. 13:58 Klaus Hækkerup (S): Jeg skal undlade at kommentere det sludder, hr. Poul Dencker sagde om Socialdemokratiets forhold til skattestoppet. Jeg kan bare konstatere, at jeg ikke fik svar på mit spørgsmål. Der mangler 2 mia. kr., som skulle være kommet ind i i henhold til forårspakke 2.0. Vil Dansk Folkeparti skaffe dækning enten ved at optage lån og lave yderligere gældsættelse af Danmark eller ved at gennemføre besparelser på de offentlige udgifter? Kl. 13:59

12 12 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 112) Kl. 13:59 Mikkel Dencker (DF): Jeg må lige korrigere hr. Hækkerup og sige, at jeg hedder Mikkel Dencker og ikke Poul Dencker. Jeg svarede faktisk på det spørgsmål, hr. Hækkerup stillede i første omgang, men jeg kan godt gøre det endnu klarere og mere tydeligt. Nej, pengene, der kommer ind i provenu ved at gennemføre den aftale, vi har lavet med regeringen, skal ikke bruges på andet end det, som i øvrigt er aftalt i vores aftale med regeringen, nemlig på at nedsætte skattesatsen for positiv nettokapitalindkomst. Kl. 13:59 Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 14:00 Jens Peter Vernersen (S): Tak, hr. formand. Hr. Mikkel Dencker sagde meget præcist om skattestoppet, at penge, der kommer ind, skal bruges til lempelser. Jeg troede egentlig, at man også i Dansk Folkeparti havde læst»skattestoppets ABC«. Udgangspunktet her var jo netop, at man ikke kunne flytte rundt på skatter; det var jo det, der var udgangspunktet. Det var ikke, at man kunne lempe nogle steder og så kræve mere skat andre steder. Det var hele forudsætningen, og det er meget velbeskrevet i Finansministeriet af den tidligere finansminister. Denne finansminister har skrevet meget præcist, hvordan skattestoppet skal forstås, og det er netop ikke sådan, at man kan tage penge ind et sted og bruge dem et andet sted. Folk skulle have tryghed, man skulle ikke f.eks. kunne opkræve højere boligskatter og så nedsætte skatterne på arbejde. Det er det, skattestoppet indeholder; det har ikke noget med det andet at gøre. Kl. 14:01 Kl. 14:01 Mikkel Dencker (DF): Så synes jeg, at hr. Vernersen skal gå hjem og læse lidt ekstra om skattestoppet, for det er faktisk defineret i»skattestoppets ABC«, at krav fra EU gør, at man godt må ændre i skattesystemet, blot man bruger provenuet på nedsættelser andre steder. Det står der faktisk. Kl. 14:01 Hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 14:01 Jens Peter Vernersen (S): Jeg har læst det og forstået, hvad skattestoppet præcis indebærer. Men jeg vil bare gøre opmærksom på, at det, hr. Mikkel Dencker sagde, var, at penge, der kommer ind, kan bruges til lempelser. Det har ikke noget med EU at gøre; jeg kender godt den særlige bestemmelse. Det var præcis det, der blev sagt: Kommer der penge ind, kan de bruges til lempelser andre steder. Det kan man netop ikke efter skattestoppet, og det er det, der gør, at der sådan set ikke er mange muligheder for at flytte rundt på vores beskatninger. Kl. 14:02 Kl. 14:02 Mikkel Dencker (DF): Nu hørte hr. Vernersen jo ikke, hvad hans egen ordfører, hr. Hækkerup, sagde, fordi hr. Vernersen ikke var i salen lige på det tidspunkt. Men hr. Hækkerup sagde netop, at det var et ønske eller nærmest et krav fra EU, at de her regler skulle laves om. Og Socialdemokratiet bakker faktisk op om den her ændring, der bliver lavet, af beskatningen af blåstemplede obligationer.»skattestoppets ABC«siger netop i sin definition, at når der er tale om krav fra EU, kan man hæve en skat eller en afgift, som der er tale om her, men at provenuet så skal bruges til at sænke eller nedsætte en anden afgift eller skat. Det er såmænd det, vi gør i den her øvelse. Kl. 14:02 Tak til hr. Mikkel Dencker. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Hanne Agersnap som ordfører for SF i denne sag. Kl. 14:02 Hanne Agersnap (SF): Vores ordfører i denne sag kunne desværre ikke være til stede i dag, så jeg læser talen op på vegne af hr. Jesper Petersen. Det er L 112, og lovforslaget indeholder to hovedelementer. Det har vi hørt. Det er indførelse af generel kursgevinstbeskatning hos personer og lempelse af beskatning af positiv kapitalindkomst, også for personer. Dertil kommer en række mere tekniske ændringer. SF kan tilslutte sig beskatning af kursgevinster, men er modstander af den kraftige nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst. Lovforslaget indeholder også mange tekniske ændringer, og vi vil under udvalgsarbejdet se nærmere på dem og gennemgå lovforslaget for huller. Tekniske fejl og huller kan som bekendt have en stor skattepolitisk betydning. Som jeg lige har anført, er SF imod lettelsen af skatten på kapitalindkomster, og vi undrer os over, at der gives skattelettelser nu i et hurtigere tempo end de modstående indtægter fra kursgevinstbeskatningen. Det undrer også SF, at der ikke i lovforslaget er omtalt noget om de skattenedsættelser, der reelt gives til de skatteydere, der bruger virksomhedsordningen. Denne gruppe har fået store skattelettelser ved skattereformen, ikke alene for fremtidig indtjening, men også for det, der allerede var tjent, men ikke betalt den fulde skat af. Nu kommer der så muligvis endnu en markant skattelettelse til samme gruppe med loven her. Det er nogle af de ting, vi vil se nærmere på under udvalgsarbejdet, og vi kan altså i SF ikke umiddelbart støtte lovforslaget, men vil afvente udvalgsarbejdet. Kl. 14:04 Tak til fru Hanne Agersnap. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Kl. 14:04 Mike Legarth (KF): Tak, hr. formand. I Det Konservative Folkeparti støtter vi lovforslaget. Det gør vi, fordi det sikrer overholdelse af EU-retten, nemlig at der ikke længere er forskel på beskatningen af tilgodehavender i danske kroner og i fremmed valuta. Da merprovenuet, der kommer ind, bliver leveret tilbage igen med en tilsvarende skattenedsættelse, er det ikke noget brud på skattestoppet. Vi støtter det med hensyn til tre elementer i lovforslaget, som er de hovedpunkter, lovforslaget her omhandler, nemlig ophævelse af

13 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 112) 13 skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede obligationer blåstemplede, fordi renten er over mindsterenten og indførelse af fradrag og tab på tilsvarende fordringer. Så ændres bagatelgrænsen fra til kr. Som det tredje element det er det, jeg har været inde på nedsætter man den maksimale skattesats for positiv nettokapitalindkomst over de næste 5 år fra 51,5 til 42 pct. Så der er støtte fra Det Konservative Folkeparti. Kl. 14:05 Tak til hr. Mike Legarth. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører for Det Radikale Venstre. Kl. 14:05 Niels Helveg Petersen (RV): Det er fornuftigt nok, at vi indretter vores lovgivning på det her område, så vi bringer vores lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Den side af sagen er klar, og det skal vi selvfølgelig gøre. Skattestoppet medfører så, at man skal nedsætte andre skatter, og det er skattestoppets mærkværdige mekanik, at man så skal komplicere skattesystemet yderligere, fordi man skal indrette sig efter EUretten. Den side af sagen forekommer os ærlig talt temmelig fjollet, men sådan er skattestoppets absurde logik. Vi vil da se meget nøje på, om de kompenserende skattenedsættelser, der sker her, er berettigede, om de er forstandige, og derfor vil en endelig stillingtagen til forslaget afvente udvalgsarbejdet. Kl. 14:07 Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten. Kl. 14:07 Frank Aaen (EL): Det er en ganske illustrativ dag. For kort tid siden drøftede vi et forslag om, at regeringen ønsker at sætte lånegrænsen for statsgælden op til mia. kr. Det er et godt udtryk for den katastrofale økonomiske politik, regeringen har stået for og står for, og nu, hvor der kommer en chance for at få lidt af pengene ind igen, i stedet for at vi skal pantsætte landet, nemlig 440 mio. kr., som ligger på den flade hånd, hvis man vil, ja, så skal de 440 mio. kr. deles ud til dem, der har kapitalindkomst, og i særdeleshed dem med kapitalindkomst, der samtidig betaler topskat. Det er jo illustrativt: Vi gældsætter landet. Finansministeren har sagt, at der skal skæres i velfærden, og at kommunerne skal på slankekur, og der skal i det hele taget fyres skolelærere, fyres sygeplejersker og læger vi ser jo, at det sker til daglig. Hele velfærden får i øjeblikket en rundbarbering, og det bliver værre næste år, og så synes man altså, man har råd til at give 440 mio. kr. i skattelettelse til dem, der er så rige, at de har formue og dermed indkomst, og altså i særdeleshed de rigeste af dem, der har formue. Mange tak, vil jeg sige til ministeren, mange tak. Vi behøver jo ikke ret mange argumenter mere end det her for at vise forskellen på jer og os. Altså, vi ønsker fællesskab og velfærd, og vi ønsker, at de, der har mest, skal betale mest. Regeringen har det klare standpunkt, godt hjulpet af Dansk Folkeparti, at de, der har meget, skal have mere, og samtidig skal der skæres på velfærden og landet skal gældsættes. Og jeg vil sige det igen som før: Den der myte med, at det er venstrefløjen, der gældsætter landet, og højrefløjen, der er økonomisk ansvarlig, har ikke noget med sandheden at gøre. Det er stik modsat. Det er den siddende regering, der lader pengene fosse ud af statskassen og skærer i velfærden og så forærer skattelettelser til vennerne. Forleden dag spurgte jeg, hvor meget bankdirektør Straarup skulle have haft i lønforhøjelse for at få den gevinst ud af det, som regeringen har givet ham med den seneste skattereform. Svaret var, at skulle Straarup have tjent det, som han har fået ud af skattereformen, skulle han have haft en lønstigning på 1,25 mio. kr. Jamen tak for det! Det viser da meget godt, hvad det er, regeringen synes er en rigtig politik. Er 1,25 mio. kr. i lønforhøjelse til Straarup en belønning for, at han har drevet sin bank godt? Det kan det vist ikke være. Men det er selvfølgelig en af vennerne. Det er jo en af dem, der også støtter Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti med partistøtte, for vi ser jo, at bankerne er blandt dem, der giver de der millioner, som regeringspartierne plus Dansk Folkeparti hvert eneste år får forærende; når der er valgkamp, er pengekassen åben fra dem, der har gavn af regeringens politik. På den måde hænger tingene jo også smukt sammen. Skulle der være nogen, der er i tvivl efter det, jeg har sagt her, kan jeg sige, at Enhedslisten ikke stemmer for lovforslaget. Kl. 14:10 Tak til hr. Frank Aaen. (Der klappes i salen). Man må ikke applaudere. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Kl. 14:10 Villum Christensen (LA): Tak for det. Jeg deler ikke Enhedslistens analyse. Liberal Alliance kan støtte det her lovforslag, som bl.a. skal sikre EU-reglerne om kapitalens frie bevægelighed. Det er et vigtigt princip, som vi går ind for, og det er et princip, som selvfølgelig skal udgøre ledetråden, når beskatningsforholdene i de mange komplekse finansieringsprodukter skal fastlægges. Vi lægger vægt på, at det nye skatteprovenu bruges til at nedsætte skatten på kapitalindkomst, at beskatningen synes at blive en kende mindre kompliceret, og at den skattemæssige forskelsbehandling af forskellige investeringer bliver en smule mindre. Vi synes i øvrigt altid, det er hjælpsomt, hvis vi herinde fra Folketinget kan skabe grundlag for, at knap så mange revisorer skal bruge dyrebar rådgivningstid til spekulative overvejelser. Et reduceret revisorbehov må på alle måder ses som et plus for erhvervslivet og for skatteborgerne. Mere enkle regler giver færre udgifter til revision. Sidst, men ikke mindst, ser vi det naturligvis også som væsentligt, at skatteomlægningen ikke rammer de blåstemplede obligationer, som private allerede ejer. Med disse bemærkninger vil jeg sige, at vi støtter lovforslaget. Kl. 14:11 Tak til hr. Villum Christensen, og så er det skatteministeren. Kl. 14:12 Skatteministeren (Troels Lund Poulsen): Først vil jeg gerne takke de partier, som støtter forslaget. Det er en aftale, der er indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, og det er nu lykkedes at binde enderne sammen om et forslag, som har fordele, der rækker langt videre end det umiddelbare afsæt, nemlig at sikre, at vi overholder EU-retten. Jeg vil gerne indrømme, at forslaget, ikke mindst for en nytiltrådt skatteminister, jo ikke hører til de allerletteste. Det er et meget teknisk forslag, men overordnet set er formål og rationale ganske enkelt. I dag er der forskel på beskatning af fordringer i danske kroner og fremmed valuta, og den forskelsbehandling fjernes nu for at sikre, at EU-retten overholdes, som også flere ordførere har været inde på.

14 14 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 112) For så at sikre, at skattestoppet overholdes, tilbageføres merprovenuet for ophævelse af skattefriheden på kursgevinster på blåstemplede obligationer via kompenserende skattelettelser. Lettelsen består af to elementer: For det første indføres en bagatelgrænse, og for det andet nedsættes den maksimale skattesats fra 51,5 pct. til 42 pct. over de næste 5 år. Lad mig så også sige, at hvis satsen ikke nedsættes, vil den reelle beskatning kunne overstige 100 pct. i et år som Jeg noterer mig selvfølgelig, at der kunne være en del partier i Folketinget, som måske kunne synes, det var interessant. Det ville jo så uundgåeligt give anledning til, at investorer ville se sig om efter andre steder at placere formuen. Men forslaget har andre fordele. Med nedsættelsen af beskatningen af kapitalindkomst på øverste progressionstrin kommer den højeste beskatning stort set til at svare til beskatningen af aktieindkomst. Dermed vil det i højere grad være underliggende økonomiske forhold og i mindre grad skattemæssige forhold, der betinger formueplaceringen, og derfor giver tiltaget en mere hensigtsmæssig formueplacering. Jeg håber, at vi under udvalgsbehandlingen også kan få lejlighed til at drøfte nogle af de kommentarer og nogle af de spørgsmål, der helt givet vil være til forslaget, men jeg noterede mig selvfølgelig nogle af de bemærkninger, der er kommet, ikke mindst fra hr. Frank Aaen, som fik det her forslag til at handle om, hvorvidt der skulle skæres i velfærden. Og til det er det vigtigt at sige til hr. Frank Aaen, at den her regering jo har opprioriteret det danske velfærdssamfund. Vi har lavet en markant styrkelse af velfærdssamfundet med en investering på over 66 mia. kr. i bedre velfærd. Så til hele det spøgelse, som hr. Frank Aaen ønsker at diskutere, om, hvorvidt der er tale om nedskæringer, må jeg bare sige, at når hr. Frank Aaen ser på de faktiske tal, må hr. Frank Aaen også glæde sig over, at vi bruger flere penge på den offentlige velfærd. Kl. 14:14 Der er ønske om korte bemærkninger. Hr. Klaus Hækkerup. Kl. 14:15 Klaus Hækkerup (S): Tak for det. Jeg skal først medgive skatteministeren, at jeg også synes, at det her lovforslag er ganske kompliceret, men det er beregningerne om, hvem der skal modtage kompensation til gengæld ikke. Hvis man går ind og ser under lovforslagets pkt , kan man se, at det fremgår, at der er personer, der ejer blåstemplede obligationer. Nogle af dem har negativ kapitalindkomst væk med dem. Nogle af dem er omfattet af bagatelgrænsen væk med dem. Tilbage er der 20 pct., der betaler topskat, og det vil altså sige godt Hvis man så går ind i lovforslaget under pkt. 4.7., kan man se, at det fremgår, at de i gennemsnit har kursgevinster på kr., og hvis man så læser lovforslaget, kan man jo se, at der er personer, der har en kursgevinst på kr. Det giver i alt 435 mio. kr. Så er spørgsmålet: Hvorfor skal de have en kompensation på 440 mio. kr., som er det, lovforslaget indeholder? Kl. 14:16 Ministeren. Kl. 14:16 Skatteministeren (Troels Lund Poulsen): Nu var der jo en meget flammende tale tidligere her fra talerstolen. Man burde næsten tro, at det var fra en regeringsrepræsentant, men det var så hr. Klaus Hækkerup, der fortalte om vigtigheden af at fastholde skattestoppet og jo nærmest brugte talen på at forklare om, hvor mange gange regeringen har brudt skattestoppet. Til det må jeg sige, at vi jo vedkender os det skattestop, som vi står bag. Jeg er med på, at der har været en vis zigzagkurs fra Socialdemokratiets side nærmest fra måned til måned, fra skatteordfører til skatteordfører, men vi står fast på skattestoppet, og der er det jo meget klart, at er det sådan, at man er i en situation, som vi er her, hvor vi får flere indtægter ind, så vælger vi at kompensere fuldt og helt i overensstemmelse med skattestoppet. Der har jeg noteret mig, at Socialdemokratiet i hvert fald indtil dags dato har bakket op om skattestoppet i en eller anden form. Det løfte sprang man så fra i sidste uge. Kl. 14:17 Hr. Klaus Hækkerup. Kl. 14:17 Klaus Hækkerup (S): Jeg ved ikke, hvorfor vi skal blive ved med at diskutere skattestop i den her sammenhæng. Den tidligere skatteminister vedgik jo klart, at hele forårspakke 2.0 var et kæmpe brud på skattestoppet, og det ville klæde den nuværende skatteminister, hvis han også gjorde det. Vi er imod om jeg så må sige. Vi tog afstand fra skattestoppet, da vi fremlagde»fair Forandring«. Det er der ikke noget overraskende i. Der er balance mellem indtægter og udgifter, der er endda et overskud. Vi har sagt, hvad vi vil gøre efter næste valg. Men skatteministeren svarede jo ikke på mit spørgsmål. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at de, der betaler topskat, har kapitalgevinster på i alt 435 mio. kr. De får nu tilbageført i skattelettelser 440 mio. kr. Hvorfor skal de have en skattelettelse, der er på størrelse med den kapitalgevinst, de har i kursstigninger? Kl. 14:18 Ministeren. Kl. 14:18 Skatteministeren (Troels Lund Poulsen): Jeg gjorde jo en smule ud af at sige, at for at overholde og for at sikre skattestoppet tilbagefører vi jo det merprovenu for ophævelse af den skattefrihed for kursgevinster på de blåstemplede obligationer via kompenserende skattelettelser. Det er jo, fordi regeringen erkender og vedkender sig at stå vagt om skattestoppet. Jeg er helt med på, at Socialdemokratiet sammen med SF har lavet»fair Forandring«. Det var en plan, der vel holdt i 6 måneder, indtil den så i sidste uge af Socialdemokratiets formand, fru Helle Thorning-Schmidt, blev afskaffet, hvor man sagde, at nu er alt i spil igen. Det er jo, om man så må sige, meget fair. Det er jo så det, man kan kalde farlig forandring, fordi vi så nu må belave os på, at der kommer nye skatter og afgifter ud over det, som vi allerede kender. Det er ærlig snak, og det får vi jo så også en god diskussion om bl.a. her i Folketingssalen. Kl. 14:18 Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning. Kl. 14:18 Frank Aaen (EL): Regeringen prøver jo, hver gang vi har de her diskussioner om velfærden, at sige, at det aldrig er gået bedre, end det går i dag. Lad os så sige, at vi ikke snakker om det. Det er historie. Det, vi ved, er, at i de kommende år skal der spares. Det har vi finansministerens ord for. Det kommer til at gøre ondt, det har vi også regeringens ord for. Samtidig gældsætter regeringen landet.

15 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 149) 15 Så er det altså, at det ikke rigtig hænger sammen, medmindre man selvfølgelig er fra VKO, at man altså hælder 440 mio. kr. ud til dem i landet, der har formue og har den største indkomst. Det er det, jeg ikke kan forstå. Og skatteministeren vil vel ikke bortforklare, at samtidig med at der er lagt op til spareplaner i kommunerne, og samtidig med at gælden vokser og vokser, betyder det her forslag, at der bliver 440 mio. kr. til dem, der har mest? Kl. 14:19 Ministeren. Kl. 14:20 Skatteministeren (Troels Lund Poulsen): Jeg føler mig jo hensat til de hedengangne dage for nogle år siden, hvor jeg var politisk ordfører for Venstre. Det er jo helt den samme klassiske diskussion, vi har nu. Jeg synes, det er vigtigt at stoppe op ved nogle af de løsagtige påstande, som hr. Frank Aaen kommer med, nemlig at nulvækst er lig med nedskæringer. Det er bestemt ikke lig med nedskæringer. Det er en videreførelse af det eksisterende niveau, og der er ikke tale om, at der skal være nedskæringer. Det har finansministeren heller ikke på noget som helst tidspunkt givet udtryk for. Derudover er det også vigtigt at sige til hr. Frank Aaen, at det vel giver meget god mening, at man sørger for at sikre velfærden, når vi nu er enige, som jeg må notere mig at hr. Frank Aaen og jeg er, om, at vi har investeret 66 mia. kr. mere i offentlig velfærd siden Det tal har jeg ikke hørt hr. Frank Aaen være uenig i. Det er da vel en styrkelse af den offentlige velfærd. Men han tillader sig så også at diskutere, at man ikke skal gøre alt op i penge. Man skal jo også gøre det op i, hvordan og hvorledes man får de bedste løsninger, og de bedste løsninger hænger ikke altid sammen med, at man bruger flest penge. Kl. 14:20 Hr. Frank Aaen. Kl. 14:21 Frank Aaen (EL): Vi kan godt blive ved, men det ændrer jo ikke ved, at regeringen her har 440 mio. kr. på den flade, og så vælger regeringen at give dem til dem, der har mest til dem, der har en formue og tjener mest i stedet for at bruge dem til at forbedre velfærden. Jeg siger i hvert fald, at det for vores vedkommende er meget forkert prioriteret, men jeg kan forstå, at regeringen synes, det er en rigtig god prioritering, at der bliver fyret på sygehusene og i folkeskolerne, og at der bliver fyret inden for ældreomsorgen. I stedet for at gøre noget ved det forærer man skattelettelser til dem, der har mest. Tak for instruktionen i, hvad der er regeringens politik og prioriteringer! Kl. 14:21 Skatteministeren. Kl. 14:21 Skatteministeren (Troels Lund Poulsen): Selv tak og tak for den store ærlighed, som et af oppositionspartierne så alligevel udviser ved at sige, at vejen frem for Danmark kun er højere skatter og flere afgifter. Man kan selvfølgelig godt diskutere, om det er måden til at bibeholde arbejdspladser i Danmark. Jeg kan så forstå, at Enhedslistens plan er, at jo større beskatningen er, jo flere arbejdspladser bliver der skabt. Det er jo ærlig snak, men der må jeg bare sige, at jeg er meget uenig med Enhedslisten og hr. Frank Aaen i, at det er vejen frem, at folk skal beskattes ned i detaljen. Jeg tror tværtimod på, at vejen frem er at sikre, at det bedre kan betale sig at være i Danmark, at det bedre kan betale sig at gøre en ekstra indsats, og at det er med til at fastholde arbejdspladser i Danmark og dermed også fastholde det velfærdssamfund, vi har. Men deri er vi uenige, og det er jo ærlig snak fra hr. Frank Aaens side at sige, at skatterne skal sættes op. Det har jeg noteret mig at Enhedslisten ønsker. Kl. 14:22 Tak til skatteministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, hvis ingen gør indsigelse. Det ses ikke at være tilfældet. Det næste punkt på dagsordenen er: 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 149: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. (Digital kommunikation, køretøjsregistrering, forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter, regler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten samt fradrag for særlige integrerede barnesæder i taxier). Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen). (Fremsættelse ). Kl. 14:22 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo. Kl. 14:23 Torsten Schack Pedersen (V): Tak for det. Jeg indrømmer, at jeg godt kan frygte, hvad dette lovforslag fra skatteministeren kan udstilles som, og hvad debatten kan føre til, når man hører oppositionens beskrivelse af den offentlige sektor, og af hvad der sker, når vi fra Venstres side ønsker, at skatteborgernes penge skal bruges effektivt og rationelt: klapjagt på offentligt ansatte, den sociale massegrav er nær, udsultning af den offentlige service, færre ansatte pr. bruger. Med andre ord: Minimalstaten er over os. Men, men: Forslaget fra skatteministeren går jo i al sin enkelhed ud på at øge digitaliseringen i den offentlige sektor. Fra 2012 skal al kommunikation mellem erhvervslivet og den offentlige sektor foregå elektronisk, og i forbindelse med dette element på skatteministerens område betyder det, at der frigøres ressourcer i den offentlige sektor svarende til 25 årsværk. Så jo, jeg indrømmer det: Regeringen skærer ned men på administration, papirarbejde og kolde hænder. Forslaget viser i al sin enkelhed, at digitalisering kan medføre den samme service, måske endda en bedre og mere lettilgængelig service, men med færre administrative omkostninger, og det bakker vi naturligvis varmt op om i Venstre.

16 16 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 149) Forslaget indeholder en række tekniske bestemmelser i øvrigt, bl.a. om en forenklet tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter. Der indføres en bagatelgrænse på kr., således at tilbagebetalingskrav under dette beløb kan udbetales uden et stort administrativt arbejde. Lad mig i øvrigt lige gøre opmærksom på vedrørende det digitale, at det faktisk kun er 2 pct. af virksomhederne i Danmark, der forventer, at de ikke er klar til, at alt kan foregå digitalt i Men det er der såmænd også taget højde for; der er mulighed for, at man i beskedent omfang kan løse opgaverne manuelt og via papirarbejde. Men hovedreglen og grundprincippet er, at det foregår digitalt, så vi får gjort arbejdet så effektivt og smidigt som muligt. Vi har også tidligere her i Folketingssalen vedtaget lovforslag, der har indført orlovsmuligheder og ændret nogle udpegningsregler for skatteankenævnsmedlemmer. Med det her forslag udvider vi disse bestemmelser til også at gælde for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten. Endelig indeholder forslaget en ændring af afgiftsbetaling for installation af særlige, sikkerhedsmæssigt integrerbare barnesæder i taxaer. Særlig med den grønne omlægning af taxaafgiften, som er en del af forårspakke 2.0, ville man risikere, at disse integrerbare sæder ville blive belagt med op til 70 pct. i registreringsafgift. Det vil betyde, at de sæder, vi her taler om, som er et klart sikkerhedsmæssigt fremskridt, ikke vil være økonomisk interessante for en taxavognmand, som ønsker at fremme sikkerheden; det vil ikke være økonomisk rentabelt at installere dem. Derfor indføres der med dette forslag en afgiftsfritagelse for disse sikkerhedsmæssige sæder. Der har været rejst et ønske om, at afgiftsfritagelsen kommer til at gælde mere generelt, og jeg er derfor glad for, at skatteministeren har tilkendegivet, at han også er villig til at se på en udvidelse af afgiftsfritagelsen til at gælde de busser, som i dag betaler 60 pct. i afgift. Hvorvidt det er muligt at udvide fritagelsen yderligere, håber jeg at vi under udvalgsarbejdet kan få svar på. I Venstre er vi glade for, at skatteministeren med dette forslag anviser, hvordan digital kommunikation kan sikre en mere effektiv offentlig sektor. Vi har en opgave i at sikre, at vi anvender skatteborgernes penge bedst muligt. Så her er tale om en effektivisering, der gør det muligt at styrke den borgernære velfærd på bekostning af administration. Det er et princip, som regeringen naturligvis arbejder meget med, og det bakker vi varmt op i Venstre. Vi støtter derfor forslaget. Kl. 14:26 Tak. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Klaus Hækkerup. Kl. 14:26 Klaus Hækkerup (S): Det er til det spørgsmål, som Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, var inde på, vedrørende afgiftsfritagelse for særligt integrerede barnestole i almindelige biler. Der er jo ganske, ganske få almindelige biler i dag, der er indregistreret med integrerede barnestole, og jeg vil godt høre, hvilke provenumæsssige konsekvenser Venstre ser af det, som Socialdemokratiet ønsker, nemlig at man også fritager almindelige personbiler, der købes med integrerede børnesæder, fra registreringsafgift af børnesædedelen. Kl. 14:27 Kl. 14:27 Torsten Schack Pedersen (V): Jeg vil være hudløst ærlig over for hr. Klaus Hækkerup, som jeg jo altid er, når hr. Klaus Hækkerup stiller gode spørgsmål, og sige: Det ved jeg ikke. Vi har ikke på nuværende tidspunkt et klart billede af, hvordan eventuelle udvidelser vil se ud. Men som jeg sagde i min ordførertale, er det en af de ting, som jeg mener vi skal bruge tid på under udvalgsarbejdet, for jeg synes jo, det ville være yderst interessant at være sikker på, hvad konsekvenserne er, og hvad der er af muligheder. For hvis det er noget, som ikke har provenumæssige konsekvenser, må jeg sige, at så synes jeg, det ville være naturligt at få udvidet afgiftsfritagelsen. Men det mener jeg vi må få kigget nærmere på under udvalgsarbejdet. Kl. 14:28 Hr. Klaus Hækkerup. Kl. 14:28 Klaus Hækkerup (S): Jo, men jeg vil sige, at jeg sådan set er lidt overrasket over, at Venstres ordfører rejser det under sin ordførertale i dag. Altså, det er jo Venstre og Konservative, der er i regering, og som har fremsat det her lovforslag. Det er jo godkendt i Venstres folketingsgruppe, og har man ikke dér rejst spørgsmålet, eller er det noget, hr. Torsten Schack Pedersen først er kommet i tanke om bagefter at det kunne være dejligt at have? Hvorfor kan der ikke redegøres for de provenumæssige konsekvenser af at fritage almindelige personbiler, hvoraf jo næsten ingen bruger det i dag? Altså, provenutabet må være meget tæt på nul. Kl. 14:28 Kl. 14:28 Torsten Schack Pedersen (V): Jamen som jeg sagde i min ordførertale, synes jeg, det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at fremme sikkerhed i biler, og på baggrund af at vi har ændret beskatningen af taxaer som en del af en grøn afgiftsomlægning med forårspakken, har det været afgørende, at vi fik løst det problem. Og derfor siger jeg: Lad os få belyst, hvad der er af konsekvenser, for jeg synes, det ville være yderst logisk, hvis det er muligt, uden at der er provenumæssige eller andre konsekvenser. Så lad os få det belyst, og jeg håber, at vi får styr på det under udvalgsarbejdet. Kl. 14:29 Så er der en kort bemærkning, og det er hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 14:29 Jens Peter Vernersen (S): I hr. Torsten Schack Pedersens ordførertale blev der ikke sagt ret meget om det, som man kan læse under punkt 2.2. vedrørende køretøjsregistrering. Allerede i 2006 blev der lovgivet om ændrede regler, sådan at det kunne digitaliseres, og i 2008 overtog SKAT sagen fra politiet. Det vil sige, at det er 4 år siden, der er lovgivet om den sag, og alligevel er det sådan, at automobilforhandlere ud over landet dagligt må køre til nærmeste skattecenter for at få udleveret nummerplader til de biler, som de nu måtte have solgt. Der er altså masser af kørsel på vejene, masser af ulemper, masser af tidsforbrug, fordi det har taget 4 år at bringe den digitalisering på plads, som blev vedtaget i Er det ikke bureaukrati ud over al måde, at der går så lang tid med at løse et sådant problem, som jo trods alt er påtrængende for rigtig mange mennesker? Der sælges jo stadig væk mange tusind biler hvert år, plus de brugte.

17 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 149) 17 Kl. 14:30 Kl. 14:30 Torsten Schack Pedersen (V): Det er helt afgørende, at vi får høstet de fordele, som jeg også omtalte i min ordførertale, ved digitalisering, og det kan såmænd både være et effektiviseringselement, og det kan så sandelig også være en serviceforbedring. Tanken bag det at få den digitale motorregistrering har jo været en kombination af begge dele; det skulle både være lettere, og det skulle også kunne gøres mere effektivt. Jeg indrømmer blankt, at det har taget længere tid end forventet, men jeg synes jo, at det er et fremskridt at sikre en digital motorregistrering i forhold til det, der var tidligere, og hvis jeg husker nogenlunde korrekt, er der udsigt til, at tingene fungerer inden udgangen af Jeg tror, datoen er den 1. oktober Og jo, jeg havde gerne set, det havde været før, men desværre er de her it-projekter nogle gange ikke så lette at gennemføre, som man kunne ønske sig. Kl. 14:31 Hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 14:31 Jens Peter Vernersen (S): Der blev lovgivet om det i 2006, og SKAT overtog opgaven i Nu kan man så forvente hvis det altså lykkes at sagen er på plads i Det er da ikke en service at byde danske automobilforhandlere, at de på den måde skal ligge og køre til nærmeste skattecenter, fordi man skal bruge 5 år på at løse sådan et problem. 5 år for at digitalisere udleveringen af nummerplader er det, det har taget under den her regering. Det er da helt uacceptabelt lang tid. Kl. 14:32 Kl. 14:32 Torsten Schack Pedersen (V): Jeg gentager gerne, at jeg også synes, det har taget for lang tid. Jeg tror ikke, der er nogen, der har lagt skjul på, at det har været mere bøvlet og kompliceret, end man havde forestillet sig. Jeg er enig i, at det selvfølgelig ikke har været optimalt. Jeg ved jo også, at der en lang række steder har været en tæt dialog, hvor man lokalt ved SKAT's mellemkomst har forsøgt at finde nogle brugbare løsninger i den periode, som er opstået, fra det i 2008 overgik til SKAT, for at sikre, at man kunne fastholde en fornuftig service. Og jo, det optimale er, når vi har fået den digitale motorregistrering til at fungere, og det er så det, der desværre først til næste år er på plads. Vi havde selvfølgelig gerne set, at det havde kørt smertefrit, men det viser sig bare, at det kan være vanskeligt med nogle af de it-projekter. Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi står med en model, som, når den kommer til at fungere, vil give danskerne et bedre tilbud, end de havde tidligere. Kl. 14:33 Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Klaus Hækkerup. Kl. 14:33 Klaus Hækkerup (S): Det lovforslag, vi tager fat på at behandle nu, er jo et samlelovforslag. Det indeholder fem elementer: Det første er obligatorisk digital kommunikation til og fra skatteforvaltningen for såvel virksomheder som borgere; det andet er, at de administrative regler vedrørende køretøjsregistrering tilpasses de almindelige skatteforvaltningsregler; det tredje er en forenklet tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter; det fjerde er en justering af indstilling til orlovs- og afskedigelsesregler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten; det femte er nedsættelse af registreringsafgiften for taxaer monteret med særlige integrerede barnesæder. Jeg kan på Socialdemokratiets vegne meddele, at vi i betydeligt omfang kan støtte lovforslaget, men også, at der er enkelte spørgsmål, vi ønsker belyst, ligesom der også er et par ændringer, vi kunne forestille os gennemført. Det første problem, vi ser i det, er den bemyndigelse, der gives til skatteministeren til at fastsætte reglerne for digital kommunikation. For os er det overordentlig vigtigt, at de 40 pct. af befolkningen, der i dag er it-analfabeter, ikke bliver koblet af kommunikationen med det offentlige. Vi ønsker derfor, at Folketinget får indflydelse på de regler, som skatteministeren får bemyndigelse til at fastsætte, hvis lovforslaget vedtages, som det er fremsat. Vi ønsker at sikre, at de borgere, der ikke er i stand til at kommunikere elektronisk med det offentlige måske fordi de ikke engang har det fornødne it-udstyr i hjemmet ikke bliver tvunget til at bevæge sig ind på et område, der for dem er fuldkommen ukendt og derfor vil afskære dem fra enhver kommunikation med det offentlige, og som vil afskære dem fra deltagelse i noget af det, der er allerallervigtigst, nemlig spørgsmålet om at betale skat og at få skat tilbage. Også spørgsmålet om modtagelsestidspunktet for meddelelser mellem skatteyder og SKAT er vi skeptiske over for. Når systemet fungerer godt, er det jo perfekt, men når det ikke fungerer godt, er der i bemærkningerne til lovforslaget lagt op til, at hvis SKAT sender en meddelelse til skatteyderen om, at skatten er sat op og den pågældende skal klage, men pågældende ikke har modtaget meddelelsen, så er det afsendelsestidspunktet fra SKAT til modtageren, der er afgørende for, hvornår meddelelsen er nået frem. Og omvendt, hvis skatteyderen ønsker at klage over sin skatteansættelse og sender klagen til SKAT, men meddelelsen af en eller anden grund ikke når frem, så er det afsendelsestidspunktet fra skatteyderen, der er afgørende for, om meddelelsen er nået frem. Jeg synes, det her åbner op for en vanskelig problemstilling. Det åbner op for en meget besværlig bevisførelse, og derfor ønsker vi den bestemmelse nærmere uddybet, og vi ønsker at se på, om vi kan lave noget, der retssikkerhedsmæssigt er mere betryggende. Den tredje bemærkning, jeg har, er om det, vi også vendte under bemærkningerne til hr. Torsten Schack Pedersens ordførerindlæg, nemlig spørgsmålet om at udvide registreringsafgiften for særlige integrerede barnesæder til også at omfatte almindelige private køretøjer. Jeg vil godt allerede nu klart melde ud, at der vil komme et ændringsforslag fra Socialdemokratiet om en sådan ændring. Vi vil selvfølgelig det plejer vi at gøre bede ministeriet om teknisk bistand til at udforme det, og det skal vi nok også gøre den her gang. Så håber vi på, at også regeringen vil kunne tilslutte sig dette ændringsforslag. Jeg er færdig. Kl. 14:37 Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om bemærkninger, så ordføreren er helt færdig. Tak for det. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

18 18 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 149) Kl. 14:37 Mikkel Dencker (DF): Som hr. Hækkerup var inde på i sit indlæg her, er det jo et lovforslag med sådan en god gang blandede bolsjer. Det består af fem nærmest vidt forskellige elementer. Et af de vigtigste elementer er, at regeringen med lovforslaget her forsøger at udrulle sin ambition om, at kommunikation mellem skattemyndighederne og borgere og virksomheder i fremtiden skal foregå digitalt. Man kan selvfølgelig sige, at der er rigtig mange positive perspektiver i det, i og med at det alt andet lige vil foregå mere rationelt, hurtigere og billigere, når der kommunikeres elektronisk med borgere og virksomheder. I Dansk Folkeparti er vi dog lidt skeptiske over for, i hvilken grad man vil udrulle det til at gælde kommunikationen mellem skattemyndigheder og borgere. Der er stadig væk en meget stor del af befolkningen, som ikke betjener sig af it, enten slet ikke eller kun i begrænset omfang. Vi synes, det er rigtig vigtigt, at også de borgere har en god og ordentlig mulighed for at kunne kommunikere med skattemyndighederne, så de på den måde kan betale den rigtige skat. Det er simpelt hen ikke rimeligt, hvis man vil indføre et system, hvor borgerne bliver utrygge ved, om deres kommunikation med det offentlige er gået igennem, eller hvor de slet ikke er i stand til at kommunikere med skattemyndighederne. Derfor vil vi godt have skatteministerens garanti for, at man ikke vil udrulle en tvungen digital kommunikation med borgerne, når der er borgere her i landet, som ikke er i stand til at kommunikere via computer og internet, men ønsker at gøre det på papir. Det har vi meget forståelse for. Der er mange mennesker, der gerne vil fortsætte med det. Vi har også igennem tiden stået fast på, at det skulle være muligt at få sin årsopgørelse og sin forskudsopgørelse tilsendt på papir og ikke kun digitalt. Det håber jeg at ministeren vil bekræfte at man stadig kan. Der er også flere andre elementer i lovforslaget, bl.a. køretøjsregistreringen den er jo overgået til SKAT. Det er jo nogle år siden, den gjorde det, og nu skal man så have indført de samme regler, som i øvrigt foregår i SKAT's forvaltning. Det kan vi såmænd ikke se nogen problemer i. Jeg vil i øvrigt også dykke ned i afsnittet om tilbagebetaling af forkert opkrævede skatter og afgifter, dvs. det beslutningsforslag, B 42, fra Dansk Folkeparti, som blev vedtaget i Det er et element, som vi har lagt rigtig meget vægt på, nemlig at der er en god og ordentlig mulighed for, at virksomheder, som er blevet opkrævet for mange skatter og afgifter, altså ulovligt opkrævet, også har en rigtig god og fair chance for at få pengene igen. Der kan vi se at lovforslaget her lægger op til at afbureaukratisere den procedure, der går forud, så det bliver lettere for de virksomheder at få de penge tilbage, som de uretmæssigt er blevet opkrævet. Jeg vil sige, at det er noget, vi sætter rigtig stor pris på at regeringen indfører her. Så vil jeg også sige, at det er ganske fint, at der bliver lavet bedre orlovsregler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten. Det tror jeg ikke vi kan blive uenige med regeringen om er en god idé. Jeg vil også dykke ned i elementet, der er om at gøre det afgiftsfrit for taxavognmænd at købe taxaer med integreret barnestol. Det vil sige, at taxaerne ikke i sig selv bliver afgiftsfritaget, men det er selve barnestolen, man ikke skal betale afgift af. Det er såmænd ganske logisk, at man ikke skal betale afgift af øget sikkerhed i sin bil. Jeg har noteret mig fra pressen i den forgangne weekend, at man overvejer at udrulle den afgiftsfritagelse for taxaer til også at gælde for de busser, der kører rundt med institutionsbørn. Det synes vi er et ganske glimrende tiltag. Jeg vil så også høre regeringen og skatteministeren, om man ikke kunne forestille sig, at man også udrullede afgiftsfritagelsen for de her barnesæder til også at gælde for helt almindelige biler, som også andre har været inde på. Jeg synes, vi skal få undersøgt i løbet af udvalgsbehandlingen, hvor meget det vil koste, og om ikke det kunne være en god investering i trafiksikkerhed, at vi fik lavet den fritagelse også. Med de ord skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti synes, at det er nogle glimrende elementer, der er i lovforslaget her. Med de kommentarer, som jeg allerede har sagt, og forhåbentlig med en bekræftelse fra regeringen om, at man ikke vil påtvinge borgerne at skulle kommunikere elektronisk med skattevæsenet, vil vi kunne støtte lovforslaget. Kl. 14:42 Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Hanne Agersnap. Kl. 14:42 Hanne Agersnap (SF): Så er det L 149, vi behandler, og det er sådan et lovforslag, der tit er på skatteområdet, med fem af hinanden uafhængige elementer. Vi har lige hørt, hvad de fem elementer drejer sig om. Forslag to, tre og fire, altså administrative regler vedrørende køretøjsregistrering, regler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten og afgiftslettelser for de integrerede barnestole, vil jeg ikke komme med yderligere kommentarer til; dem regner jeg med at vi kan støtte. Vi vil også se velvilligt på udvidelsen af forslag tre-området. Jeg har så et par kommentarer til forslag et og forslag fem. Forslag et er det med digitalisering. Vi er meget begejstrede for digitaliseringen af den offentlige forvaltning. Der er rigtig mange fordele for dem, der kan betjene sig af det. Borgerne kan komme forrest i køen og betjene sig, når det passer dem bedst, og har mulighed for at overskue et stort område. Der er jo også lettelser for forvaltningens vedkommende, og vi kan i forslaget her se, at det også er økonomiske lettelser. Så det er vi meget begejstrede for, men vi vil så samtidig gerne have sikkerhed for, at de borgere, der ikke kan betjene sig digitalt, får en lige så kvalificeret sagsbehandling. Det siges jo her i lovforslaget, at baggrunden for det bl.a. kommer fra regeringsgrundlaget, hvor man siger, at al skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt senest i Men der siger man så også, at kommunikationen mellem borgere og det offentlige skal kunne foregå digitalt senest i Med det her lovforslag vil man så indføre muligheden for at fjerne det»kunne«, altså også gøre digital kommunikation mellem borgere og myndigheder obligatorisk. Jeg forstod på de tidligere ordførere, at det ville man ikke gøre brug af, eller at det i hvert fald skulle inddæmmes, at der gøres brug af det, og det håber jeg at vi kan få inddæmmet i udvalgsbehandlingen. For jeg forstår ikke, hvorfor ministeren skal bemyndiges til at gøre det obligatorisk, hvis vi alle sammen er enige om, at der skal være den mulighed for, at de borgere, der ikke har it-kompetencer, kan betjenes lige så kvalificeret. Så det er i hvert fald noget af det, vi vil spørge ind til og gå efter under udvalgsbehandlingen, altså at sikre skattebetjening for dem, der ikke har it-kompetencer. Så er der det femte element i det her forslag, som er forslaget om tilbagebetaling af skatter, hvor det er myndighederne, der har begået en fejl og opkrævet for meget. Vi er helt enige i, at det skal være let for sådan nogle skatteydere at få de uretmæssigt opkrævede penge tilbage. Der er så dog det problem, at man ikke kan se, hvordan skatteyderne har kompenseret for manglende penge, altså om der er blevet overrullet udgifter på varer. Det er jo så også beskrevet i lovforslaget, at man derfor har sat en beløbsgrænse på kr.; beløb herunder bliver umiddelbart tilbagebetalt. Det synes jeg er fint, for at vi undgår skattetænkning på den her overrulning, og det vil vi også bare lige spørge ind til. Vi vil have sikkerhed for, at det ikke bliver

19 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 149) 19 brugt til skattetænkning, at man kan have overrullet de her udgifter på andre af virksomhedens opgaver. Ja, det var de her ord. Kl. 14:46 Tak til ordføreren. Herefter er det den Konservative ordfører, hr. Mike Legarth. Kl. 14:46 Mike Legarth (KF): Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis, havde jeg nær sagt lovforslaget, som har sin baggrund i digital kommunikation. Som det står i regeringsgrundlaget, skal al relevant kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige foregå digitalt senest i 2012, og skriftlig kommunikation mellem borgere og det offentlige skal kunne foregå digitalt senest i Vi har været store fortalere for, at vi får digitaliseret og automatiseret mest muligt, så vi på den måde får skaffet nogle gevinster, noget rationale, som kan veksles fra kolde hænder til varme hænder eller i det hele taget til et provenu, som kommunerne så frit kan forbruge til det, de nu måtte prioritere. Vi hylder jo det kommunale selvstyre. Det her er i hvert fald et af værktøjerne til at give en ny og bedre økonomi ude i kommunerne og i staten for den sags skyld også i et samarbejde med borgerne. Vi skal jo tænke på, at det er brugerdrevet innovation, der først og fremmest bliver sat på dagsorden, for at vi i fremtiden ikke bare er verdens bedste it-samfund, men vil blive klart det bedste it-samfund. Jeg vil så komme ind på nogle af elementerne i forslaget. Årsagen til forslaget om kørestøjsregistrering er, at det er skatteforvaltningen, der har overtaget området fra politiet. Der har jo tidligere været rejst kritik af, at det er gået for langsomt med det digitale motorregister, som er udskudt i flere år, og det skal vi være de første til at beklage. Vi har lagt maksimalt pres på, for at det register kom op at stå så hurtigt som muligt. Det vil nu ske i 2011, hvis alt går, som vi håber, og det tror vi i dag. Men der er ikke nogen, der beklager det mere end os, for det havde været en forbedring, en forenkling, et innovativt tiltag, som vi gerne havde set ske før, men der var jo altså en it-leverandør, der kiksede og ikke levede op til det ansvar og udbud, leverandøren havde vundet. Det kuldsejlede, og vi måtte begynde forfra. Så der er en naturlig forklaring på det. Så er der et element om forenkling af tilbagebetaling af skatter og afgifter. Der redegøres nøje for uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter, der vedrører beløb under kr., beløb mellem kr. og kr. og beløb over kr. Det er en frivillig løsningsmodel, som man kan vælge som virksomhed, og ellers går man tilbage til den gamle reviderede model. Der er så nogle særlige regler om orlov for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten. Dem vil jeg ikke dvæle ret meget ved. Det er formalia. Og så er der den sidste pind, nemlig baggrunden for forslaget, om nedsættelse af den afgiftspligtige værdi af barnestole i taxaer. Her får vi et glimrende incitament til, at en del af den offentlige transport får et barnesæde i køretøjet, så man, når man skal fragtes af offentlige transportmidler, er sikret et sådant sæde i højere grad end i dag. Vi ser det gerne udbredt til busser og andre køretøjer i den offentlige trafik, og vi ser også gerne, hvis det kan lade sig gøre og det må vi vurdere under udvalgsbehandlingen at det kan omfatte almindelige personbiler til almindelige borgere. Kl. 14:49 Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning. Kl. 14:49 Klaus Hækkerup (S): Det Konservative Folkepartis ordfører talte sig jo varm og glad over det at digitalisere den offentlige forvaltning, og det er jeg i princippet fuldkommen enig i. Men én ting er principper, noget andet er virkelighedens verden. Jeg kan nævne stribevis af statslige edb-projekter gennem årene, der har været nødlidende, senest tinglysningen, prøveaflæggelse i folkeskolen. Vi har også på skatteområdet en betydelig udskydelse af edb-systemer. Så jeg vil bare høre, om Det Konservative Folkepartis ordfører kan nævne tre eksempler på offentlige edb-projekter, der inden for de sidste 10 år er gennemført inden for den aftalte tidsramme og inden for den aftalte økonomiske ramme bare tre! Kl. 14:50 Kl. 14:50 Mike Legarth (KF): Den gætteleg vil jeg ikke bevæge mig ud i, fordi jeg jo selvfølgelig ikke har alle de it-projekter i baghovedet, men jeg kan dele synspunktet, der kommer fra hr. Klaus Hækkerup. Da vi begge sidder i Finansudvalget og der overvåger de forskellige it-projekter, er jeg og hr. Klaus Hækkerup jo lige så opmærksomme på den her problemstilling som dem, der har ansvaret for det, nemlig de respektive ministre, og det har ikke været godt nok. Så kan man jo begynde at diskutere, om man skal lægge ansvaret hos regeringen eller det flertal, der har besluttet at gøre det, vi nu gør. Hovedparten af de beslutninger, der er truffet om de it-projekter, er jo sket med en bred basis her i Folketinget, og godt for det. At leverandøren så ikke er i stand til at levere det, der er beskrevet og bestilt i henhold til aftalen, er kedeligt og ærgerligt, men skulle vi ikke være enige om at kigge fremad og få det til at fungere bedre i fremtiden i stedet for at kaste med sten bagudrettet? Kl. 14:51 Hr. Klaus Hækkerup. Kl. 14:51 Klaus Hækkerup (S): Jeg er meget med på, at vi skal se fremad, hvis vi så også kan være enige om, at man ikke begynder at sætte personale under pres, at man ikke begynder at afskedige personale, før edb-systemerne virker. Kl. 14:52 Kl. 14:52 Mike Legarth (KF): Det Konservative Folkeparti og regeringen kan give garanti for og afgive løfte om, at vi altid udfører de opgaver på en ordentlig og ansvarlig måde, og der vil altid være et personale til rådighed til at løse de opgaver til fuld tilfredshed. Men jeg kan ikke love, at vi ikke vil afskedige personale, der er tilovers i både kortere og længere perioder. Det mener jeg faktisk også er en af de opgaver, som vi skal tage på os. Vi er jo ikke politiske julemænd, der deler gaver ud til højre og venstre og lover guld og grønne skove. Vi skal også have ansvarlighed og sørge for, at budgetterne hænger sammen.

20 20 Tirsdag den 23. marts 2010 (L 149) Kl. 14:52 Tak til ordføreren. Herefter er det den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen. Kl. 14:52 Niels Helveg Petersen (RV): Lad mig indlede med at sige, at da det nu er skat, vi behandler her, og i lyset af den tidligere ordveksling kan jeg i hvert fald komme på ét område, hvor digitaliseringen har været en succes løbende, og hvor forholdet mellem borgere og SKAT løbende er blevet forbedret, og det er arbejdet med selvangivelserne. For de allerallerfleste almindelige lønmodtagere er arbejdet med selvangivelserne jo blevet ulige meget nemmere, end det var i gamle dage. Jeg synes, det er et eksempel på en klar succes, som har forbedret forholdet mellem en offentlig myndighed og borgerne. Det gamle ræs i januar måned, hvor alle sad og svedte over selvangivelserne, er jo i det store og hele forsvundet for almindelige lønmodtagere. Det er da fornuftigt at sætte sig som målsætning, at relevant skriftlig kommunikation mellem det offentlige, virksomheder og borgere skal foregå digitalt. Den målsætning kan jeg på mit partis vegne helt tilslutte mig. Man har så i dette lovforslag valgt den fremgangsmåde, at man foreslår en bemyndigelse, således at obligatorisk digital kommunikation kan indføres område for område, efterhånden som det er hensigtsmæssigt. Også det synes jeg er uhyre fornuftigt og rationelt at lægge sådan til rette, og det kan jeg helt støtte. Men vi skal jo altid alligevel have i erindring, når vi laver disse digitale systemer, at mens det for en overvejende del af borgerne er en fordel og en lettelse, er der altid mindre grupper i befolkningen, som har stort besvær af det af forskellige grunde nogle af handicap eller andet og det er selvfølgelig også myndighedernes forpligtelse hele tiden at tænke igennem, hvordan vi håndterer de grupper i befolkningen, som har besvær med den digitale kommunikation. Forenklingen af reglerne for tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter kan jeg også på mit partis vegne tilslutte mig. Vi ser positivt på lovforslaget. Kl. 14:54 Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen. Kl. 14:55 Frank Aaen (EL): Jeg kan gøre det meget kort og sige, at vi i alt væsentligt kan tilslutte os lovforslaget, medmindre der under udvalgsarbejdet dukker noget op, som vi ikke har været opmærksom på. Jeg kan tilslutte mig de bemærkninger, nogle ordførere har haft, om, at det er fint at gå videre frem med digital kommunikation, men man skal passe på, at der ikke er alt for mange mennesker i samfundet, der går tabt i den proces. Der er faktisk en hel del mennesker, der allerede nu med de regler, der bruges i dag, har svært ved lige at følge med i, hvad der sker, og hvornår de skal reagere, og hvordan de gør det. Så lidt varsomhed der. Men i alt væsentligt kan vi støtte forslaget. Kl. 14:55 Tak til ordføreren. Herefter er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen. Kl. 14:55 Villum Christensen (LA): Tak for det. Jeg skal ikke gentage alle elementerne i lovforslaget, men vi finder det positivt, at vi her bliver præsenteret for en lovgivning, der giver mulighed for, at man successivt kan udrulle en obligatorisk digital kommunikation, når det drejer sig om køretøjers registrering. Det er jo som bekendt altid positivt ikke at tage munden for fuld, når det handler om store it-indsatser. Lige det med de store it-projekter er jo som bekendt ikke statens spidskompetence, som det også har været nævnt her fra talerstolen. Vi noterer os også, at erhvervsorganisationerne løbende er blevet hørt under arbejdet med forslaget, og at de ser det som en effektivisering både hos det offentlige og virksomhederne, hvor det måske især er de mindre virksomheder, der også herved kan få et løft i digitalkompetencerne, hvis man kan kalde det sådan. Af lovforslagets bemærkninger fremgår det imidlertid også, at der har været lovgivet om det i politiets regi helt tilbage i 2006, dog uden at det har ført til noget som helst, og her må man jo desværre nok også sige, at der er brug for et kompetenceløft og her tænker jeg på noget så enkelt som handlekompetence: Er det mon endnu et område, der er blevet væk i politireformens papirmølle? Og hvis det er tilfældet, er det måske et fremskridt, at det nu er kommet over til SKAT, selv om der også er gået nogen tid, for jeg er sikker på, at SKAT trods alt, det har vi også lige hørt med det gode eksempel fra hr. Niels Helveg Petersen, er lidt mere opgraderet på it-kompetenceområdet. Vi synes samlet set, det er et godt forslag, og kan støtte det. Kl. 14:57 Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren. Kl. 14:57 Skatteministeren (Troels Lund Poulsen): Lad mig starte med at takke ordførerne for en meget positiv indstilling til store dele af det lovforslag, som præsenteres her i dag, som jo har en lang række elementer i sig. Hele spørgsmålet om digitaliseringen er selvfølgelig en vigtig sag, ikke mindst at fremme den digitale kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, og det er jo det, som der med det her lovforslag nu tages et skridt til, nemlig at lave en fuld digitalisering mellem virksomhederne og det offentlige i 2012, således at overgangen bliver så smidig som overhovedet muligt for begge parter. Der er blevet sagt mange ting om digitalisering. Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at en digitalisering giver store gevinster for vores samfund, både for virksomhederne og for det offentlige. Den sparer tid og penge, og den giver for det meste også en langt større brugertilfredshed. Den skaber en mere smidig sagsbehandling, og det, som jo også er en konsekvens, er, at den som oftest giver meget mindre administrativt besvær. På den måde medvirker den til, at virksomhedernes byrder bliver reduceret, og det betyder så, at vi får et effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det er så også helt afgørende, at de virksomheder, som endnu ikke er vant til at bruge computere og it-teknologi i hverdagen, ikke bliver tabt på gulvet, når de digitale løsninger tager over. Derfor er det også regeringens målsætning at øge digitaliseringen uden at forhindre virksomhederne i at opnå de muligheder inden for de forpligtelser, der ligger i dansk lovgivning. Hvis vi ser på tallene i dag, kan vi se, at det er sådan, at ca. 95 pct. af virksomhederne allerede helt eller delvis indberetter digitalt til det offentlige, enten via dem selv eller via en advokat, revisor eller lignende. Så er der ca. 2 pct. af virksomhederne, som vurderes at få problemer med at kunne efterleve regeringens 2012-målsætning.