KB , pkt. 14 HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB TEKNISK FORVALTNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KB 25.5.2010, pkt. 14 HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB TEKNISK FORVALTNING"

Transkript

1 HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 TEKNISK FORVALTNING

2 Grønt regnskab april 2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning side 2 Forpligtigelser side 2 Klimahandlingsplan side 3 Resultater side 4 Elforbrug side 6 Varmeforbrug side 8 CO2 udledning side 10 Vandforbrug side 11 Bilag A: Grafer over forbrug fordelt på bygningstyper i forvaltningerne Bilag B: Tabel over forbrug i hver enkelt bygning Bilag C: Udsnit af tekniske energitiltag i kommunens bygninger i 2009 Side 1 af 11

3 Grønt regnskab 2009 Hermed fremlægges Hvidovre Kommunes grønne regnskab for Regnskabet rummer opgørelser over forbruget af el, varme og vand i kommunens egne bygninger og tal for den totale udledning af CO2 som følge af energiforbruget. Regnskabet skal dels tjene som redskab for kommunens energistyring og dels dokumentere kommunens arbejde med at nedbringe energiforbruget i forhold til sine aftaler med Danmarks Naturfredningsforening og Elsparefonden. Sammenfatning Hvidovre Kommune har i det forgangne år arbejdet fokuseret med sit energiforbrug. Det er sket dels ved, at der er investeret i alt 10. mio. kr. i tekniske tiltag, dels ved at der på kommunens arbejdspladser er udnævnt 100 klimaambassadører, der har påtaget sig opgaven med at forbedre den energimæssige drift. Arbejdet har givet gode resultater. Løftet til DN om at reducere kommunens CO2 udledning med 2 % er mere end opfyldt med en reduktion på 3,1 %. Med en reduktion i elforbruget på 1,9 % er løftet til Elsparefonden om at skære 2 % af elforbruget næsten nået. De tekniske investeringer har haft stor effekt på forbruget, men derudover er der sket store driftsmæssige forbedringer, som skyldes to primære indsatser. Den ene står de tekniske serviceledere på fem af kommunens skoler for. De har i løbet af det sidste år forbedret driften af skolerne i imponerende grad. Det betyder især, at der ikke bruges unødig energi udenfor skolernes åbningstid. En anden vigtig indsats er sket i samspil mellem klimaambassadørerne i daginstitutionerne og de flyvende varmemestre. De har ved fælles hjælp indreguleret forbruget i institutionerne, så der også her er fokuseret på god drift i åbningstiden og mindst muligt energiforbrug, når institutionerne er forladt. Forpligtigelser Hvidovre Kommune indgik i marts 2008 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Som Klimakommune forpligter man sig til at reducere sin CO2-udledning med 2 % om året. Hvidovre har forpligtet sig indtil I de første år vil kommunen fokusere på at reducere sit eget energiforbrug for at feje for egen dør. Senere vil kommunen arbejde mere aktivt for at motivere borgere og virksomheder til også at reducere deres energiforbrug. I sensommeren 2008 indgik Hvidovre Kommune også en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden, som forpligter kommunen til at reducere elforbruget med 2 % om året. Aftalen løber frem til Side 2 af 11

4 Klimahandlingsplan Kommunalbestyrelsens vedtog den 24. marts 2009 Klimahandlingsplan , som fokuserer på energiforbruget i kommunens bygninger og rummer to primære indsatsområder. Dels investeringer i bygninger og tekniske anlæg dels driftsoptimering og adfærdsændringer. Kommunens 170 bygninger og deres installationer har en meget blandet alder, kvalitet og stand. Der er i langt de fleste bygninger potentiale for energimæssige forbedringer, og et overslag over energiinvesteringer med relativt korte tilbagebetalingstider viser, at der er potentielle investeringer for ca. 50 mio.kr. Det er derfor af stor betydning for realiseringen af Klimahandlingsplanen, at Kommunalbestyrelsen med Budget 2009 besluttede at forhøje Miljø- og energipuljen fra godt 2 mio. kr. til 8 mio.kr. og senere lagde yderligere 2 mio. kr. i puljen. Miljø- og energipuljen bruges til at gennemføre tekniske tiltag i kommunens bygninger, som kan reducere energiforbrugene. Midlerne prioriteres ud fra et ønske om tilbagebetalingstider på op til 5-6 år. Når der investeres i teknik eller andre bygningsmæssige tiltag, bliver de pågældende arbejdspladsers energibudgetter modregnet med den beregnede energibesparelse. Det betyder, at besparelserne kan bruges til nye energiinvesteringer. I bilag C er en liste med et udsnit af de tekniske tiltag, der er udført på kommunens bygninger og installationer i Driften af kommunens bygninger har stor betydning for energiforbruget. På de store arbejdspladser er der ansat teknikere til at drive de tekniske anlæg, mens det andre steder er medarbejdere med helt andre kompetencer, der må tage sig af den tekniske drift som en venstrehåndsopgave. De to forskellige vilkår må håndteres forskelligt, men fælles for dem er, at det er vigtigt, at der på alle arbejdspladser er en ildsjæl, som føler et ekstra ansvar for energiforbruget. Med vedtagelsen af klimahandlingsplanen blev det derfor besluttet at udnævne klimaambassadører på kommunens arbejdspladser. Klimaambassadørerne har til opgave at holde øje med energiforbruget og finde måder at nedbringe det på. Det blev besluttet at gøre det frivilligt for arbejdspladserne, men der viste sig stor opbakning, idet der i løbet af de første måneder af 2009 blev udnævnt 100 klimaambassadører. Ambassadørerne mødtes til et stort klimamøde den 13. maj 2009, hvor de fik viden, motivation og værktøjer til deres arbejde. Projektet lanceres under logoet Dit og mit klima. Viden og materiale til klimaambassadørerne formidles gennem netværksgrupper og via internetportalen Side 3 af 11

5 Funktionaliteten og justeringen af de tekniske anlæg er en vigtig faktor for effektiviteten og dermed driftsøkonomien. For at optimere denne effektivitet mest muligt er der ansat to flyvende varmemestre, der tager rundt til arbejdspladserne, og laver et såkaldt Klimatjek. Ved klimatjekket gennemgås arbejdspladsen med hensyn til muligheder for energibesparelser såvel tekniske som adfærdsmæssige. Klimaambassadøren får instruktion i drift af anlæggene og disse justeres efter behov. I 2009 har varmemestrenes indsats været fokuseret på daginstitutionerne. Skoler og idrætsanlæg står samlet for halvdelen af hhv. el- og varmeforbruget fordelt på 15 arbejdspladser. Her er der ansat teknisk serviceledere, som har mulighed for stor grad af styring. Der bliver derfor lagt stor vægt på at motivere og kompetenceudvikle de tekniske serviceledere, som også mødes i en netværksgruppe. Hvad angår indsatsen i forhold til energistyring, kan man tale om forskellige æbler, der kan plukkes. Der er de lavest hængende, de største og de mest modne. De lavest hængende er dem, hvor der ikke skal investeres ret meget for at få en besparelse hjem. De store er dem, hvor der skal investeres stort, men også kan trækkes store besparelser hjem, mens de modne er dem, hvor personalet er engageret og klar til at gøre en indsats. Realiseringen af klimahandlingsplanen vil bestå af en prioriteret blanding af de tre slags æbler. Alle energibesparelser, der sker som følge af fornuftig energiadfærd, fremmer arbejdspladsernes økonomi som følge af de decentraliserede energibudgetter. Resultater Regnskabet viser et fald i det samlede elforbrug på 1,9 %. Resultatet dækker imidlertid over rigtigt pæne reduktioner på mange af kommunens arbejdspladser. Det modarbejdes dog af to store merforbrug; udvidelsen af Plejecentret Krogstenshave og ekstraordinær skøjteis i Frihedens Idrætscenter i juli. Uden disse to merforbrug havde der været en reduktion på knapt 5 %. Hvad varmeforbruget angår, viser regnskabet et flot fald i det samlede varmeforbrug på 4,1 %. Det er ikke overraskende, at varmeforbruget er faldet så meget, idet der har været særligt fokus på varme og ventilationsanlæg i de seneste par år, både hvad angår renoveringer og drift. Varmeforbruget er graddagekorrigeret, så der er taget højde for årenes forskelle i udetemperaturer. CO2-udledningen beregnes ved, at forbruget af el og varme ganges med nogle faktorer, der afhænger af, hvordan energien er fremstillet. Faktorerne varierer fra år til år afhængigt af, hvordan energiforsyningssituationen har været. For at kunne se klimakommunernes indsats uafhængigt af de vekslende energiforsyningsforhold, har Danmarks Naturfredningsforening fastsat følgende faktorer: El tildeles en CO2-udledning på 500 g CO2 pr. kwh. Varme tildeles en CO2-udledning på 132 g CO2 pr. kwh ved fjernvarme og 205 g CO2 pr. kwh med naturgas. Det faktiske CO2-regnskab viser et fald i CO2- udledningen på 10,3 %, mens det korrigerede regnskab, som viser effekten af den kommunale indsats, viser et fald på 3,1 %. Regnskabet viser et fald i det samlede vandforbrug på 5,1 %. Målingerne er dog ikke tilstrækkeligt valide. Der er gennemført en række mindre tiltag til reduktion af vandforbruget, og de stigende vandpriser kan også have haft en betydning for vanerne på arbejdspladserne. Side 4 af 11

6 I de følgende afsnit gennemgås hovedtrækkene i hhv. el-, varme- og vandforbrugene. De store udsving vil blive forklaret, men der sker mange udsving både positivt og negativt, som Teknisk Forvaltning ikke har forklaringer på. Noget kan skyldes ændringer i driften af en bygning fx ændrede åbningstider eller flere brugere. Andet kan skyldes øget eller mindsket fokus på energi fra personalets eller brugernes side. Endelig kan justeringen og effektiviteten af de tekniske anlæg variere. Det vil blive undersøgt, når der er større udsving i forbruget, som ikke kan forklares. Data Regnskabets forbrugsdata fremkommer ved, at målerne på de forskellige arbejdspladser aflæses en gang om måneden, og aflæsningerne indrapporteres i det netbaserede energistyringssystem Agenda Det er desværre ikke alle steder rutinerne med aflæsning er helt på plads, så nogle steder mangler der tilstrækkeligt med data, og det giver en vis usikkerhedsmargen. Der er fortsat behov for at forbedre dataindsamlingen. Med klimaambassadørerne til at aflæse energiforbrugene og interessere sig for dem, vil der i de kommende år komme endnu bedre styr på energien. Alle energiforbrug i regnskabet opgøres i kwh. På graferne står enheden GWh, som betyder 1 mio. kwh. Vandforbrug opgøres i kubikmeter. CO2 opgøres i kg og ton. Budgettal Regnskabets budgettal er også opgjort i hhv. kwh og m 3. Der er ikke direkte sammenhæng til de økonomiske budgetter, da energipriserne også er en faktor, der forandrer sig. Budget 2009 er baseret på et gennemsnit af forbruget i perioden , der siden er reduceret med 1-2 % om året, fordi der har været politisk ønske om at reducere energiforbruget. Senest blev energibudgetterne i 2009 reduceret med 2 %. Budgetterne er også korrigeret med ændringer de steder, hvor der f.eks. har været udbygning, eller hvor der er fortaget energibesparende foranstaltninger. Side 5 af 11

7 Elforbrug Det samlede elforbrug er som nævnt faldet med 1,9 % fra 11,74 mio. kwh til 11,51 mio. kwh. Dette er sket til trods for to store poster, som har trukket den anden vej: På Plejecentret Krogstenshave er der siden 2005 blevet bygget til og om, og i slutningen af 2008 blev sidste etape taget i brug. Forbrugsmæssigt er 2009 det første normale år med den nye kapacitet for plejecentret. Siden 2008 har det betydet en stigning i elforbruget på centret på 19 %. Denne stigning udgør knapt 2 % af kommunens samlede elforbrug. Frihedens Idrætscenter lagde i juli 2009 hus til World Outgames, hvilket betød, at der blev lagt is på skøjtebanerne i juli måned. Arrangementet gav et ekstraordinært elforbrug på kwh, hvilket svarer til 0,75 % af kommunens samlede forbrug. De lokale klubber havde imidlertid også gavn af den længere åbning af skøjtebanerne. Isen i juli var årsag til 4,3 %-point af idrætscentrets samlede stigning på 5,5 %. De sidste 1,2 %- point kan undre, da der arbejdes med en længere energirenoveringsplan, der fortsætter i 2010 og bl.a. renoverer ventilation i svømmehal og etablerer CTS-styring af varme og ventilation. Der er endvidere etableret tre spændingsdæmpere, som reducerer elforbruget ved at nedsætte spændingsniveauet. I 2008 var der et fald i elforbruget på 10 %, og det forventes, at der fremadrettet vil ske yderligere reduktioner igen. Frihedens Idrætscenter omsætter knapt 20 % af kommunens samlede elforbrug, og er én af landets mest elforbrugende idrætsfaciliteter, så det er værd at arbejde videre med forbruget. GWh Samlet el-forbrug 12,5 11,5 11,8 11,7 11,5 10,5 9,5 8, De største el-reduktioner er sket på skolerne og Hvidovre Stadion. Skolerne har en samlet reduktion på ca kwh, hvilket svarer til 7,5 % af skolernes samlede forbrug og ca. 1,6 % af kommunens samlede elforbrug. Side 6 af 11

8 På skolerne Risbjerg, Avedøre, Frydenhøj, Gungehus og Sønderkær har de tekniske serviceledere formået at forbedre energistyringen væsentligt, hvilket har givet besparelser på mellem 5 og 25 %. Flere steder er der etableret samarbejde med skolens øvrige personale og eleverne om brugen af lokaler og energi. De andre skoler er også godt med. Eneste undtagelse er Enghøjskolen og Langhøjskolen. På Langhøjskolen er der sket en stigning på 6 %, men her fik de i efteråret nyt CTS-anlæg, og det forventes, at det vil give bedre styring fremadrettet. Skolen har det højeste elforbrug pr. kvadratmeter af kommunens skoler. Fritidshjemmene følger hovedsagligt skolerne, hvad angår forbrug, idet de oftest er beliggende på skolerne og derfor har forbrug over fælles måler, der adskilles ved beregning. Der er, måske af denne grund, ikke set den store interesse for at udnævne klimaambassadører på disse arbejdspladser. Imidlertid vil engagerede ambassadører kunne bidrage positivt til gode energivaner, der kan supplere skolernes energiindsats. På daginstitutionsområdet ses store elbesparelser på %. Dette skyldes en kombination af personalets øgede fokus og de flyvende varmemestres arbejde. Fx er ventilationsanlæggene i bygninger blevet justeret, så de nu kører i åbningstiderne, hvor de før i mange tilfælde kørte 24 timer i døgnet alle ugens dage. Dertil kommer, at de er blevet justeret, og eventuelle mindre defekter er blevet udbedret. Varmemestrene har oplevet stort engagement og initiativlyst hos klimaambassadørerne, og klimatjek ene har resulteret i mærkbare ændringer i forbrugsmønstrene. Materielgården og Multihuset, hvor Teknisk Forvaltning holder til, har haft fald i elforbruget på hhv. 14,5 % og 13,7 %. Dette skyldes primært styring og omlægning af ventilation. På rådhuset ses også et lille fald i elforbruget på 1,2 %. I betragtning af, at elforbruget på rådhusgrunden udgør knapt 1 mio. kwh, hvilket er næsten 8,5 % af det samlede elforbrug i kommunen, er det en fin reduktion. Kølingen af serverrummet på rådhuset udgør ca. 20 % af forbruget og her forventes en reduktion pga., at der blev installeret et nyt køleanlæg i oktober 09. Ventilation og de mange ITarbejdspladser er andre store poster. Side 7 af 11

9 Varmeforbrug Det samlede varmeforbrug er faldet med 1,3 mio. kwh svarende til 3,9 % fra 34,5 mio. kwh til 33,2 mio. kwh. De største bidrag til reduktionen er også her sket på skoler og idrætsanlæg. Hver af disse grupper har samlet reduktioner på hhv. 6,5 % og 1,2 %. Det største merforbrug ligger i ældreplejen med et merforbrug på kwh - en stigning på 7,4 %. GWh Samlet varmeforbrug 38,0 36,0 34,0 34,4 34,6 33,2 32,0 30,0 28,0 26, Der er i 2008 og 2009 sat mange varme- og ventilationsprojekter i værk. Det er store investeringer, der skal til, når anlæggene skal renoveres eller udskiftes, men det giver også gode energibesparelser. Resultaterne viser også, at der ligger mange kwh i at styre anlæggene fornuftigt. Igen ses der gode besparelser på skolerne. Enghøjskolen er en undtagelse, men det kan forklares med, at forbruget i 2008 var uforholdsmæssigt lavt, og nu er forbruget oppe på niveau med 2007, og nøgletallet for skolen er stadig meget lavt. På Risbjergskolen er der ved god energistyring skabt en besparelse på 11,5 %, og på Langhøjskolen har styring af varme og ventilation samt etablering af varmegenvinding på i teatersalen givet en besparelse på 11,1 %. I 2008 var der et merforbrug på 25 % på skolen, så der er fortsat reduktionspotentiale; skolen har sammen med Gungehusskolen det største varmeforbrug pr. kvadratmeter blandt skolerne. Plejecentrene Krogstenshave og Strandmarkshave har hver især et merforbrug på hhv kwh og kwh. På Krogstenshave skyldes merforbruget, at 2009 var det første år med fuld drift af centrets nye kapacitet. Merforbruget på Strandmarkshave vil blive undersøgt. Plejecentrenes drift er udliciteret til administrationsselskaber. Teknisk Forvaltning vil indgå i dialog med disse om energioptimeringer. Side 8 af 11

10 Som for elforbruget ses der store besparelser på daginstitutionsområdet. En gennemsnitlig reduktion på 6,9 % for vuggestuer og 9,5 % for de integrerede institutioner skyldes igen den indregulering af ventilation og varme, som er fremkommet i samarbejde mellem personale og varmemestre. Som eksempel kan nævnes, at fire ventilationsanlæg kørte i Rønnebærhuset i døgndrift, hvor de nu alene kører i åbningstiden. Det har reduceret varmeforbruget med 24 %. I Cirkusgrunden er der udskiftet en pumpe og en styringsmekanisme, en relativt lille investering, der har givet en besparelse på 22 %. I Svalen har en udskiftning af en pumpe givet knapt 20 % besparelse på årsforbruget ved et halvt års drift. I Pensionistforeningen Nordlyset har brugerne engageret sig i energibesparelser, og sammen med en udskiftning til en ny kondenserende gaskedel har det givet en varmebesparelse på 17,5 % Der er en problemstilling i forhold til institutioner, der er beliggende i lejede bygninger. Kommunen kan ikke investere i fx et nyt gasfyr eller renovering af et ventilationsanlæg, og udlejer, som får udgifterne til energiforbruget dækket ind over huslejen, har ingen interessere i at investere. Derfor findes der institutioner, med alt for høje energiforbrug, hvor det vil være fornuftigt, at undersøge mulighederne for at udvikle situationen gennem lejekontrakterne. Side 9 af 11

11 CO2-udledning CO2-udledningen forbundet med energiforbruget i kommunens bygninger er faldet med 3,1 % fra 11,1 ton i 2008 til 10,8 ton i 2009, når man bruger de samme beregningsfaktorer i begge år. Hvis man bruger de faktorer, der varierer med produktionen af energi, når man en besparelse på CO2-udledningen på 10,3 %. Kommunen bruger ca. tre gange så meget energi til opvarmning som til el, men da el-produktionen giver anledning til tre gange så meget CO2 som varmeproduktionen, er kommunens CO2-udledning fordelt jævnbyrdigt på de to energiformer. Side 10 af 11

12 Vandforbrug Regnskabet viser et fald i det samlede vandforbrug på 5,1 %. Målingerne er dog ikke tilstrækkeligt valide. Der er gennemført en række mindre tiltag til reduktion af vandforbruget, herunder opsætning af ca. 45 lavskylstoiletter og omkring 150 perlatorer på håndvaskearmaturer. De stigende vandpriser kan også have haft en betydning for vanerne på arbejdspladserne. m 3 Samlet vandforbrug Det er langt fra alle arbejdspladser, der har en vandmåler. Mange arbejdspladser deler målere fx fritidshjem på skoler og vuggestuer, der deler med børnehaver. Med fælles målere er det svært at se hvem, der sparer, og hvem, som ikke gør det. Med udnævnelsen af klimaambassadørerne forventes der øget fokus på vandforbruget også. Klimaambassadørerne gives viden, vejledning og inspiration til vandbesparelser, og mange steder måske især i børneinstitutionerne - vil arbejdet med vandforbruget være lidt lettere og pædagogisk lidt mere interessant at gå i gang med. Side 11 af 11

13 BILAG A El forbrug i kommunens forvaltninger BILAG A 1

14 BILAG A Varmeforbrug i kommunens forvaltninger BILAG A 2

15 BILAG A CO 2 udledning i kommunens forvaltninger BILAG A 3

16 BILAG A Vandforbrug i kommunens forvaltninger BILAG A 4

17 EL-FORBRUG Forbrug 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Nøgletal 2009 (kwh/m 2 ) Forbrug 2009 i ft Bemærkninger Hvidovre Kommunes bygninger i alt ,9% kwh skyldes is i Frihedens Idrætscenter og kwh i merforbrug i ældreplejen Skole- & Kulturforvaltningen Idræts- & svømmehaller ,8% ,6% Hvidovre Stadion ,6% To nye pumper og diverse lysprojekter Avedøre Stadion ,8% Frihedens Idrætscenter ,5% Is på i juli mdr Avedøre Idrætscenter ,4% Ny halveret effekt i undervandsbelysning Dansborghallen ,5% Har fået egen el-måler i Tidligere års forbrug er beregnet pga. fællesmåler med Dansborgskolen m.fl Frydenhøjhallen ,4% Super drift af teknisk serviceleder Holmegårdshallen ,5% Præsemosehallen ,4% Hvidovre Friluftsbad ,0% Forbrug 2008 rettet, ref. DONG Energy Ridecentret ,0% Foreningsejendomme og fritidsfaciliteter ,3% Risbjerggård ,8% Foreningsejendom, Avedøre Tværvej ,1% Foreningsejendom, Næsborgvej ,5% Foreningsejendom, Byvej ,3% Foreningslokaler, M. Bechs Allé ,9% Foreningslokaler, Høvedstensvej ,1% Foreningsejendom, Brostykkevej ,8% Bygningen er lukket ned, fordi den skal sælges Foreningsejendom, Avedøre Tværvej ,3% Strandmarkens Fritidscenter ,1% Foreningsejendom, Byvej ,9% Foreningsejendom, Byvej ,1% Foreningsejendom, Risbjergvej 20 A ,0% Del af større ejendom med fælles måler. Forbrug er skønnede Skoler ,2% Avedøre Skole (inkl. selskabslokaler) ,4% Ekstremt flot! Det laveste forbrug på kommunens skoler. Lidt CTS Dansborgskolen ,9% Dansborghallen har fået egen el-måler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, Enghøjskolen ,9% Frydenhøjskolen ,7% Opgraderet CTS - på ventilation Gungehusskolen ,3% Adfærdspåvirkning af brugerne v. teknisk serviceleder Holmegårdsskolen ,7% EL 1

18 EL-FORBRUG Forbrug 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Nøgletal 2009 (kwh/m 2 ) Forbrug 2009 i ft Bemærkninger Skoler (fortsat) Langhøjskolen ,1% Investeret kr i CTS, som burde være en hjælp til teknisk serviceleder Præstemoseskolen ,1% Ventilationsanlæg stoppet pga. støj! Risbjergskolen ,4% Super brug af CTS og drift af teknisk serviceleder Opmærksom og god drift af teknisk serviceleder. Udtørring efter vandskade begrænser reduktionen Sønderkærskolen ,0% Engstrandskolen ,4% Brug af CTS - reduceret ventilationstider Feriekolonier ,3% Skødshoved ,7% Svejbæk Færgegård ,5% Vig Lyng ,1% Ny belysning i fællesareal og soveafd Marianelund ,9% Bibliotekter ,7% Medborgerhuset ,6% Avedøre Bibliotek ,3% Frihedens Bibliotek ,0% Holmegård Bibliotek ,1% Fritidshjem og -klubber ,7% Baunevangens Fritidshjem (inkl. klub) ,1% Fritidshjemmet Strandhøjen ,2% Frihedens Fritidshjem ,0% Fraflyttet lokalerne i Ungeindsatsen flyttet ind Fritidshjemmet Engstrand ,4% Fritidshjemmet Holmegården ,3% Fritidshjemmet Grævlingen ,0% Nedlagt i Bygningen anvendes nu til specialskole som en del af Enghøjskolen Fritidshjemmet Alléen ,6% Fritidshjemmet Bjerget ,8% CTS-løsning Fritidshjemmet Langhøj ,9% Ventilationsanlægget overstyret via PIR - juli Fritidshjemmet Ræven ,3% Fritidshjemmet Stien ,3% Fritidshjemmet Præstemosen ,3% Fritidshjemmet Toftemosen ,2% Fritidshjemmet Dansborg ,8% Fritidshjemmet Tusindfryd (inkl. klub) ,1% Fritidshjemmet Atlantic ,6% Dansborghallen har fået egen el-måler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, EL 2

19 EL-FORBRUG Forbrug 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Nøgletal 2009 (kwh/m 2 ) Forbrug 2009 i ft Bemærkninger Fritidshjem og -klubber (fortsat) Fritidshjemmet Trankebar ,9% Forbrug 2008 for højt. Dansborghallen har fået egen el-måler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, Fritidshjemmet Simonshøj ,1% Klub ,0% Fraflyttet lokalerne i Ungeindsatsen flyttet ind Byggeren Hvidovregade ,1% Fritidsklubben Bjerget ,9% Fritidscentret Enghøj ,4% Bredalparkens Fritidscenter ,7% Højt nøgletal! Skole- og Kulturforvaltningen, andre bygninger ,6% Ungdomsskolen ,6% ,5% Social- & Sundhedsforvaltningen Legestuer ,0% Legestuen Dansborg ,7% Dansborghallen har fået egen el-måler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, Legestuen Kirkebrohuse ,0% Forbrug er skønnede Legestuen Papegøjen ,0% Forbrug er skønnede Vuggestuer ,2% Baunevangens Vuggestue ,2% Ventilationstider reduceret Frihedens Vuggestue og Børnehave ,0% Vuggestuen Enghøj ,9% Vuggestuen Kærgården ,4% Ny automatik til ventilation - reducerede drifttider Vuggestuen Cirkusgrunden ,0% Adfærd, ventilation og ny cirkulationspumpe Vuggestuen Rønnebærhuset ,4% Reducerede drifttider på ventilation Vuggestuen Bulderby ,6% Børnehaver ,8% Baunevangens Børnehave ,6% Strandøre Børnehave ,0% Institutionen er nedlagt i Sognegårdens Børnehave ,3% Børnehaven Myretuen ,3% Børnehaven Enghøj -Svalen ,6% Sammenlægning af børnehaven og vuggstuen på Hvidovrevej 65 samt Holmegårdens Børnehave Børnehuset Trekløveren ,7% Børnehaven Enghøj ,8% Sammenlagt med Svalen, flyttet forsommeren 2009 EL 3

20 EL-FORBRUG Forbrug 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Nøgletal 2009 (kwh/m 2 ) Forbrug 2009 i ft Bemærkninger Integrerede daginstitutioner ,2% Børnehuset Viben ,3% Børnehuset Solsikken ,3% Tidligere Børnehuset Mågen Børnehuset Ternen ,0% Institutionen er nedlagt i Lejemålet er opsagt Børneinstitutionen Frydenhøj ,3% Affugter mv Børneinstitutionen Vedbyholm ,8% Børneinstitutionen Søstjernen ,3% Børneinstitutionen Krebsen ,6% Børnehuset Stenen ,4% Børneinstitutionen Nymarken ,0% Børnehuset Humlebien ,9% Justering af drifttider for ventilation Børneinstitutionen Kirsebærhuset ,1% Børnehuset Krogen ,0% Børneinstitutionen Pindsvinet ,7% Børneinstitutionen Haren ,2% Børnehuset Æblehaven ,4% Børneinstitutionen Kernehuset ,7% Børnehuset Mælkebøtten ,4% Børnehuset Tinsoldaten ,4% Ældreboliger og plejecentre ,8% Ældreboliger Sønderkærhave afd. A-H ,7% Ældreboliger Sønderkærhave afd. K-L ,0% Plejecentret Strandmarkshave ,3% Plejecentret Krogstenshave ,4% 2009 er første hele år med efter ny- og ombygningen Plejehjemmet Svendebjerghave ,7% Dagcentre mv. for ældre ,6% Aktivitetscentret ,9% Dagcenteret Spurvegården ,6% Dagcenter Hvidovre Enghavevej ,2% Nordlyset (dagcenterlignende virksomhed) ,2% Adfærd - super god drift af de ældre Tandklinikker ,9% Tandklinik Avedøre Skole ,2% Tandklinik Dansborgskolen ,3% Tandklinik Enghøjskolen ,0% Tandklinik Engstrandskolen ,4% Tandklinik Frydenhøjskolen ,7% Tandklinik Gungehusskolen ,6% Dansborghallen har fået egen el-måler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, EL 4

21 EL-FORBRUG Forbrug 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Nøgletal 2009 (kwh/m 2 ) Forbrug 2009 i ft Bemærkninger Tandlægeklinikker (fortsat) Tandklinik Holmegårdsskolen ,5% Tandklinik Langhøjskolen ,2% Tandklinik Præstemoseskolen ,1% Tandklinik Risbjergskolen ,0% CTS Tandklinik Sønderkærskolen ,6% Forbrug er skønnede Hjemmepleje mv ,7% Hjemmepleje distrikt Syd, Dansborgskolen ,6% Børne- og Familiekontoret, Enghøjskolen ,0% Hjemmepleje distrikt Vest, Enghøjskolen ,0% Hjemmepleje distrikt Nord, Præstemoseskolen ,0% Forbrug er skønnede Social- og Sundhedsforvaltningen, andre bygninger ,5% Dansborghallen har fået egen el-måler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, Flyttet fra Høvedstensvej til Byvej 98 i august Forbrug er skønnede Ungdomsinstitutionen Sporet ,0% Familiecenter Poppelgården ,7% ,5% Materielgården ,5% Belysning - diodebelysning - ventilation Teknisk Forvaltning Centralforvaltningen ,8% Rådhusgrunden ,2% Adfærd og ventilation Multihuset ,7% Ventilation og adfærd samt strømspareskinner Ungeindsatsen, Hvidovrevej ,0% Flyttet ind i sommeren2009 EL 5

22 VARMEFORBRUG Forbrug 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Nøgletal 2009 (kwh/m 2 ) Forbrug 2009 i ft Bemærkninger Hvidovre Kommunes bygninger i alt ,1% kwh merforbrug i ældrepleje Skole- & Kulturforvaltningen ,7% Idræts- & svømmehaller ,2% Hvidovre Stadion ,9% Nyt brugsvand og cirkulationspumpe. Lukket ventilation på tribune december Avedøre Stadion ,9% Ny gasdrevet varmepumpe - kondenserende kedel og solvarme Frihedens Idrætscenter ,4% Nyt fjernvarmestik til separat varmtvandsproduktion i Gl. skøjtehal Avedøre Idrætscenter ,2% 70 m2 solvarme til brugsvand Dansborghallen ,2% Frydenhøjhallen ,2% Holmegårdshallen ,6% Præsemosehallen ,0% Hvidovre Friluftsbad ,8% Ridecentret ,9% Foreningsejendomme og fritidsfaciliteter ,7% Risbjerggård ,6% Foreningsejendom, Avedøre Tværvej ,8% Har fået eget fjernvarmestik og varmtvandsbeholder i 2009 samt varmemåler. Tidligere års forbrug er beregnet pga. fællesmåler med Dansborgskolen m.fl. Ny ventilation med varmegenindvinding har forhåbentligt reduceret merforbruget Stigning skyldes formentlig defekt måler. Måleren er skiftet februar Foreningsejendom, Næsborgvej ,3% Foreningsejendom, Byvej ,5% Foreningslokaler, M. Bechs Allé ,3% Foreningslokaler, Høvedstensvej ,5% Forbrug 2008 skønnet Foreningsejendom, Brostykkevej ,6% Bygningen er lukket ned, fordi den skal sælges Foreningsejendom, Avedøre Tværvej ,8% Strandmarkens Fritidscenter ,5% Foreningsejendom, Byvej ,8% Foreningsejendom, Byvej ,8% Foreningsejendom, Risbjergvej 20 A ,0% Del af større ejendom med fælles måler. Forbrug er skønnede Skoler ,5% Avedøre Skole (inkl. selskabslokaler) ,1% Dansborgskolen ,8% Dansborghallen har fået egen varmemåler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, Enghøjskolen ,2% Frydenhøjskolen ,2% Formidabelt nøgletal! Reduktion på trods af nedbrud på CTS - udskiftet i 09 VARME 1

23 VARMEFORBRUG Forbrug 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Nøgletal 2009 (kwh/m 2 ) Forbrug 2009 i ft Bemærkninger Skoler (fortsat) Gungehusskolen ,8% Holmegårdsskolen ,0% Ny vinduer og god drift Langhøjskolen ,1% Nedbrud på CTS og defekte ventiler, som er skiftet sommer Præstemoseskolen ,9% Ventilation stoppet pga. støj!! Risbjergskolen ,5% Nye termostatventiler og cirkulationspumper sommeren Sønderkærskolen ,9% Teknisk serviceleder har lavet smily-ordning for elever og lærere Engstrandskolen ,9% Fortsat brug af CTS med reduceret ventilation uden for åbningstiden Feriekolonier ,6% Skødshoved ,0% Forbrug er skønnede Svejbæk Færgegård ,6% Forbrug er skønnede Vig Lyng ,4% Forbrug er skønnede. Termoruder i fællesareal Marianelund ,9% Forbrug til og med 2008 er skønnede Bibliotekter ,5% Medborgerhuset ,5% Avedøre Bibliotek ,9% Frihedens Bibliotek Del af større ejendom med fælles måler Holmegård Bibliotek ,4% Fritidshjem og -klubber ,2% Baunevangens Fritidshjem (inkl. klub) ,0% Fritidshjemmet Strandhøjen ,5% Frihedens Fritidshjem Fritidshjemmet Engstrand ,1% God brug af CTS Fritidshjemmet Holmegården ,3% Fritidshjemmet Grævlingen ,0% Mangler aflæsninger. Fraflyttet lokalerne i Ungeindsatsen flyttet ind Nedlagt i Bygningen anvendes nu til specialskole som en del af Enghøjskolen Fritidshjemmet Alléen ,8% Fritidshjemmet Bjerget ,8% CTS-løsning Fritidshjemmet Langhøj ,5% Ventilationsanlægget overstyret via PIR - juli Fritidshjemmet Ræven ,5% Forbrug skønnet Fritidshjemmet Stien ,8% Fritidshjemmet Præstemosen ,2% Fritidshjemmet Toftemosen ,9% Fritidshjemmet Dansborg ,9% Fritidshjemmet Tusindfryd (inkl. klub) ,6% Fritidshjemmet Atlantic ,6% Dansborghallen har fået egen varmemåler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, VARME 2

24 VARMEFORBRUG Forbrug 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Nøgletal 2009 (kwh/m 2 ) Forbrug 2009 i ft Bemærkninger Fritidshjem og -klubber (fortsat) Fritidshjemmet Trankebar ,9% Fritidshjemmet Simonshøj ,8% Klub Dansborghallen har fået egen varmemåler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, Del af større ejendom med fælles måler. Fraflyttet lokalerne i Ungeindsatsen flyttet ind Byggeren Hvidovregade ,6% Fritidsklubben Bjerget ,8% Fritidscentret Enghøj ,6% Bredalparkens Fritidscenter Del af større ejendom med fælles måler Skole- og Kulturforvaltningen, andre bygninger ,8% Ungdomsskolen ,8% ,6% Social- & Sundhedsforvaltningen Legestuer ,9% Legestuen Dansborg ,9% Dansborghallen har fået egen varmemåler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, Legestuen Kirkebrohuse Aflæsninger mangler Legestuen Papegøjen Aflæsninger mangler Vuggestuer ,5% Baunevangens Vuggestue ,9% Frihedens Vuggestue og Børnehave Del af større ejendom med fælles måler Vuggestuen Enghøj ,1% Forbrug er skønnede Vuggestuen Kærgården ,5% Defekt varmegenindvending på ventilations anlægget rettet i Vuggestuen Cirkusgrunden ,0% Ny klimastat og cirkulationspumpe Vuggestuen Rønnebærhuset ,0% Centralvarmeanlæg indreguleret og cirkulationspumpe skiftet i Vuggestuen Bulderby ,4% Aflæsninger mangler Børnehaver ,5% Baunevangens Børnehave ,6% Strandøre Børnehave Aflæsninger mangler. Institutionen er nedlagt i Sognegårdens Børnehave ,6% Deler måler med Børnehuset Æblehaven Børnehaven Myretuen ,9% Børnehaven Enghøj -Svalen ,3% Ny gaskedel juli Børnehuset Trekløveren ,1% Sammenlægning af børnehaven og vuggstuen på Hvidovrevej 65 samt Holmegårdens Børnehave. Klimastat i vuggestuen justeret. God adfærd og drift i Holmegårdens Børnehave Børnehaven Enghøj ,1% Sammenlagt med Svalen, flyttet forsommeren 2009 VARME 3

25 VARMEFORBRUG Forbrug 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Nøgletal 2009 (kwh/m 2 ) Forbrug 2009 i ft Bemærkninger Integrerede daginstitutioner ,5% Børnehuset Viben ,4% Børnehuset Solsikken ,9% Tidligere Børnehuset Mågen Børnehuset Ternen ,0% Institutionen er nedlagt i Lejemålet er opsagt Børneinstitutionen Frydenhøj ,1% Lejet bygning med gammelt olie fyr. Forhandlinger med Lejerbo om udskiftning Børneinstitutionen Vedbyholm ,7% Børneinstitutionen Søstjernen ,3% Børneinstitutionen Krebsen ,5% Børnehuset Stenen ,4% Flot comback! Børneinstitutionen Nymarken ,0% Børnehuset Humlebien ,2% Justering af ventilationsdrifttider Børneinstitutionen Kirsebærhuset ,7% Ventilation justeret ned i tid, og cirkulationspumper justeret Børnehuset Krogen ,3% Børneinstitutionen Pindsvinet ,3% Børneinstitutionen Haren ,3% Børnehuset Æblehaven ,6% Forbrug i 2008 er skønnet efter målerskifte Børneinstitutionen Kernehuset Del af større ejendom med fælles måler Børnehuset Mælkebøtten ,1% Børnehuset Tinsoldaten ,3% Ældreboliger og plejecentre ,4% Ældreboliger Sønderkærhave afd. A-H ,4% Ældreboliger Sønderkærhave afd. K-L ,6% Plejecentret Strandmarkshave ,6% Plejecentret Krogstenshave ,3% 2009 er første hele år med efter ny- og ombygningen Plejehjemmet Svendebjerghave ,2% Dagcentre mv. for ældre ,9% Aktivitetscentret ,5% Dagcenteret Spurvegården ,0% Forbrug er skønnede Dagcenter Hvidovre Enghavevej ,4% Nordlyset (dagcenterlignende virksomhed) ,5% Adfærd og ny gaskedel samt isoleret varmerør Tandklinikker ,9% Tandklinik Avedøre Skole ,1% Aflæsninger indtil 2008 mangler. Forbrug 2008 skønnet Tandklinik Dansborgskolen ,8% Tandklinik Enghøjskolen ,2% Tandklinik Engstrandskolen ,1% Tandklinik Frydenhøjskolen ,0% Dansborghallen har fået egen varmemåler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, VARME 4

26 VARMEFORBRUG Forbrug 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Nøgletal 2009 (kwh/m 2 ) Forbrug 2009 i ft Bemærkninger Tandlægeklinikker (fortsat) Tandklinik Gungehusskolen ,7% Tandklinik Holmegårdsskolen ,2% Tandklinik Langhøjskolen ,4% Defekt varmestyring 08. CTS skiftet i Tandklinik Præstemoseskolen ,1% Tandklinik Risbjergskolen ,8% CTS Tandklinik Sønderkærskolen ,2% Hjemmepleje mv ,5% Hjemmepleje distrikt Syd, Dansborgskolen ,4% Børne- og Familiekontoret, Enghøjskolen ,0% Hjemmepleje distrikt Vest, Enghøjskolen ,0% Hjemmepleje distrikt Nord, Præstemoseskolen ,0% Forbrug er skønnede Social- og Sundhedsforvaltningen, andre bygninger ,7% Dansborghallen har fået egen varmemåler, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmålleren for skolen, fritidshjemmene, legestuen, Flyttet fra Høvedstensvej til Byvej 98 i august Forbrug er skønnede Ungdomsinstitutionen Sporet ,0% Familiecenter Poppelgården ,7% ,9% Materielgården ,9% Justering af centralvarme og nye pumper Teknisk Forvaltning Centralforvaltningen ,4% Rådhusgrunden ,1% Adfærd og ventilation Multihuset ,9% Ventilationstider reduceret og luftmængde neddroslet Ungeindsatsen, Hvidovrevej Flyttet ind i sommeren Aflæsning 2009 mangler VARME 5

27 CO 2 -UDLEDNING faktisk 2007 (kg) 2008 (kg) 2009 (kg) Nøgletal 2009 (kg/m 2 ) 2009 i ft Bemærkninger Hvidovre Kommunes bygninger i alt ,3% CO2-udslippet fra produktionen af el og fjernvarme er faldet hhv. 3% og 11% pr. kwh Skole- & Kulturforvaltningen ,9% Idræts- & svømmehaller ,0% Hvidovre Stadion ,3% Avedøre Stadion ,9% Frihedens Idrætscenter ,9% Avedøre Idrætscenter ,9% Dansborghallen ,2% Tre forskellige varmekilder. Hele CO2-udslippet er beregnet ud fra fjernvarme, da naturgas- og olie-andelene er små Har fået egne målere til el og fjernvarme. Tidligere års forbrug er beregnet pga. fællesmåler med Dansborgskolen m.fl Frydenhøjhallen ,8% Holmegårdshallen ,3% Præsemosehallen ,0% Hvidovre Friluftsbad ,7% El-forbrug 2008 rettet, ref. DONG Energy Ridecentret ,2% Foreningsejendomme og fritidsfaciliteter ,7% Risbjerggård ,5% Foreningsejendom, Avedøre Tværvej ,0% Formentlig defekt fjernvarmemåler. Måleren er skiftet februar Foreningsejendom, Næsborgvej ,1% Foreningsejendom, Byvej ,0% Foreningslokaler, M. Bechs Allé ,0% Foreningslokaler, Høvedstensvej ,2% Varmeforbrug 2008 skønnet Foreningsejendom, Brostykkevej ,6% Bygningen er lukket ned, fordi den skal sælges Foreningsejendom, Avedøre Tværvej ,8% Strandmarkens Fritidscenter ,8% Foreningsejendom, Byvej ,0% Foreningsejendom, Byvej ,3% Foreningsejendom, Risbjergvej 20 A ,3% Del af større ejendom med fælles målere. Forbrug er skønnede Skoler ,2% Avedøre Skole (inkl. selskabslokaler) ,5% Dansborgskolen ,3% Enghøjskolen ,8% Frydenhøjskolen ,0% Gungehusskolen ,4% Holmegårdsskolen ,7% To forskellige varmekilder. Hele CO2-udslippet er beregnet ud fra fjernvarme, da naturgas-andelen er lille Dansborghallen har fået egne el- og varmemålere, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmållerne for skolen, fritidshjemmene, legestuen, CO 2 faktisk 1

28 CO 2 -UDLEDNING faktisk 2007 (kg) 2008 (kg) 2009 (kg) Nøgletal 2009 (kg/m 2 ) 2009 i ft Bemærkninger Skoler (fortsat) Langhøjskolen ,9% Præstemoseskolen ,1% Risbjergskolen ,1% Sønderkærskolen ,4% Engstrandskolen ,1% Feriekolonier ,2% Skødshoved ,9% Varmeforbrug er skønnet Svejbæk Færgegård ,2% Varmeforbrug er skønnet Vig Lyng ,4% Varmeforbrug er skønnet Marianelund ,5% Varmeforbrug til og med 2008 er skønnede Bibliotekter ,9% Medborgerhuset ,5% Avedøre Bibliotek ,8% Frihedens Bibliotek ,0% Del af større ejendom med fælles varmemåler Holmegård Bibliotek ,5% Fritidshjem og -klubber ,8% Baunevangens Fritidshjem (inkl. klub) ,5% Fritidshjemmet Fitid tstrandhøjen ,4% Frihedens Fritidshjem ,0% Fritidshjemmet Engstrand ,8% Fritidshjemmet Holmegården ,2% Fritidshjemmet Grævlingen ,0% Fritidshjemmet Alléen ,3% Fritidshjemmet Bjerget ,4% Fritidshjemmet Langhøj ,9% Fritidshjemmet Ræven ,2% Varmeforbrug skønnet Fritidshjemmet Stien ,3% Fritidshjemmet Præstemosen ,2% Fritidshjemmet Toftemosen ,5% Fritidshjemmet Dansborg ,3% Fritidshjemmet Tusindfryd (inkl. klub) ,7% Fritidshjemmet Atlantic ,1% Fritidshjemmet Trankebar ,2% Del af større ejendom med fælles varmemåler. Fraflyttet lokalerne i Ungeindsatsen flyttet ind Nedlagt i Bygningen anvendes nu til specialskole som en del af Enghøjskolen Dansborghallen har fået egne el- og varmemålere, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmållerne for skolen, fritidshjemmene, legestuen, Dansborghallen har fået egne el- og varmemålere, hvilket ændrer på fordelingen fra fællesmållerne for skolen, fritidshjemmene, legestuen, CO 2 faktisk 2

**** Elforbrug**** Bilag D1. Forbrug [kwh] Hvidovre Kommunes bygninger i alt

**** Elforbrug**** Bilag D1. Forbrug [kwh] Hvidovre Kommunes bygninger i alt Hvidovre Kommunes bygninger i alt 12.714.154 12.219.288 11.790.111 12.047.512 Skole- og Kulturforvaltningen 8.732.406 8.415.858 7.987.650 8.174.854 Idræts- og svømmehaller 3.806.134 3.563.245 3.526.890

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB TEKNISK FORVALTNING

HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB TEKNISK FORVALTNING HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2008 TEKNISK FORVALTNING Grønt regnskab 2008 16. juli 2009 Indholdsfortegnelse Forpligtigelser side 2 Klimahandlingsplan side 2 Resultater side 3 Elforbrug side 5 Varmeforbrug

Læs mere

BilagKB_110621_pkt.04_01 HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB TEKNISK FORVALTNING

BilagKB_110621_pkt.04_01 HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB TEKNISK FORVALTNING HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 TEKNISK FORVALTNING Grønt regnskab 2010 6. maj 2011 Indholdsfortegnelse Sammenfatning side 2 Forpligtigelser side 2 Klimahandlingsplan side 3 Det nye grønne regnskab

Læs mere

Hvidovre Kommune Grønt regnskab 2012

Hvidovre Kommune Grønt regnskab 2012 BilagEAU_130828_pkt_03.01 Hvidovre Kommune Grønt regnskab DIT OG MIT Grønt regnskab 6. aug. 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning side 2 Forpligtigelser side 2 Klimahandlingsplan side 3 Det nye grønne

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT BUDGET

HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT BUDGET HVIDOVRE KOMMUNE GRØNT BUDGET 2012-2015 GRØNT BUDGET 2012-2015 Grønt -2015 udarbejdes som tillæg til kommunens årlige økonomiske budget. Grønt Budget er et redskab for kommunens energistyring, der understøtter

Læs mere

Hvidovre Kommune Grønt budget 2014-17

Hvidovre Kommune Grønt budget 2014-17 Hvidovre Kommune Grønt budget 2014-17 DIT OG MIT GRØNT BUDGET 2014-2017 Grønt -2017 udarbejdes som tillæg til kommunens årlige økonomiske budget. Grønt Budget er et redskab for kommunens energistyring,

Læs mere

1 Grønt Regnskab 2013 BILAG. BilagØU_140818_pkt.29.02

1 Grønt Regnskab 2013 BILAG. BilagØU_140818_pkt.29.02 1 Grønt Regnskab 213 BilagØU_14818_pkt.29.2 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Daginstitutioner... 4 1.1 Vuggestuer... 4 1.2 Børnehaver... 7 1.3 Integrerede daginstitutioner... 1 1.4 Dagpleje... 13 Bilag 2 Skoler

Læs mere

BilagKB_140826_pkt.25.01

BilagKB_140826_pkt.25.01 Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab 213... 4 Forpligtigelser... 4 Klimahandlingsplan... 4 Sammenfatning... 5 Ejendomsafdelingens energitiltag i 213... 6 Miljø- og energipuljen i 213...

Læs mere

Hvidovre Kommune Anlægsregnskab 31.01.2014. Arbejderne blev igangsat i 2012 og afsluttede i 2013. Forbruget er gjort op således:

Hvidovre Kommune Anlægsregnskab 31.01.2014. Arbejderne blev igangsat i 2012 og afsluttede i 2013. Forbruget er gjort op således: Projekt nr. og navn: 0144, Miljø- og Energipuljen 2012 Funktion og dranst: 00.25.10.3 Bevillingsprogram: 6533000019 Projektet omfattede energibesparende tiltag på kommunens bygninger. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ejendoms- og Arealudvalget

Ejendoms- og Arealudvalget Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer

Læs mere

1 Grønt Regnskab 2014 BILAG

1 Grønt Regnskab 2014 BILAG 1 Grønt Regnskab 2014 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Daginstitutioner... 4 1.1 Vuggestuer... 4 1.2 Børnehaver... 7 1.3 Integrerede daginstitutioner... 10 1.4 Dagpleje... 14 Bilag 2 Skoler og fritidsinstitutioner...

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse

Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse Pkt.nr. 11 Kontraktstyring Kontrakter for 2007 Skoleudvalgets område 548245 Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse 1. at godkende kontrakter for 2007 for kontraktstyrede

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab 2014... 4 Forudsætninger... 12 Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme...

Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab 2014... 4 Forudsætninger... 12 Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme... Indholdsfortegnelse Introduktion til Grønt Regnskab 2014... 4 Forpligtigelser... 4 Klimahandlingsplan... 4 Sammenfatning... 5 Fokusområder fremover... 6 Ejendomsafdelingens energitiltag i 2014... 7 Opgradering

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab Side 1 af 11 sider

Grønt Regnskab Side 1 af 11 sider Grønt Regnskab 26 Indledning Teknisk Forvaltning har i lighed med foregående år opgjort forbrug af el, varme og vand i kommunens bygninger samt nøgletal for forsyningsvirksomhederne. Regnskabet med resultater,

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE PCB-INDEKLIMAMÅLINGER I KOM- MUNENS BYGNINGSPORTEFØLJE (KATEGORI 1 & STIKPRØVER AF KATEGORI 2) Til Hvidovre Kommune

HVIDOVRE KOMMUNE PCB-INDEKLIMAMÅLINGER I KOM- MUNENS BYGNINGSPORTEFØLJE (KATEGORI 1 & STIKPRØVER AF KATEGORI 2) Til Hvidovre Kommune Til Hvidovre Kommune Dokumenttype Oplæg til kortlægning af PCB Dato August 2011 HVIDOVRE KOMMUNE PCB-INDEKLIMAMÅLINGER I KOM- MUNENS BYGNINGSPORTEFØLJE (KATEGORI 1 & STIKPRØVER AF KATEGORI 2) (KATEGORI

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Org.betegnelse EAN-nr. P-nr. Adresse Postnr. By CVR-nr. Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre

Org.betegnelse EAN-nr. P-nr. Adresse Postnr. By CVR-nr. Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Listen er senest opdateret 5. september 2017 Der kan søges på navn, adresse, cifrer etc. med funktionen Ctrl + F. Bemærkninger til listen kan fremsendes til email-adressen systemsupport-oekonomi@hvidovre.dk

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Nedenfor er i hovedgrupper opstillet de investeringer der er foretaget. Til sidst i notatet oplistes de tiltag der forventes udført i fremtiden.

Nedenfor er i hovedgrupper opstillet de investeringer der er foretaget. Til sidst i notatet oplistes de tiltag der forventes udført i fremtiden. NOTAT Indledning. Byrådet bevilligede i 2010 24,6 mio. kr. til brug for energiinvesteringer i de kommunale bygninger. Dette notat giver en status på hvilke energibesparende foranstaltninger der er foretaget

Læs mere

Org.betegnelse EAN-nr. P-nr. Adresse Postnr. By CVR-nr. Hvidovre Kommune 5798009110435 1003267810 Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 55606617

Org.betegnelse EAN-nr. P-nr. Adresse Postnr. By CVR-nr. Hvidovre Kommune 5798009110435 1003267810 Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 55606617 Listen er senest opdateret 23. oktober 2015 Der kan søges på navn, adresse, cifrer etc. med funktionen Ctrl + F. Bemærkninger til listen kan fremsendes til email-adressen systemsupport-oekonomi@hvidovre.dk

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015 Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Udvikling i antallet af elever i klasse

Udvikling i antallet af elever i klasse Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Bevilling: KB 23.11.2010 15.000.000 (Frigivet EAU 05.01.2011) Reserveret til ABA-anlæg, Rådhuset, proj.6176 * -650.000

Bevilling: KB 23.11.2010 15.000.000 (Frigivet EAU 05.01.2011) Reserveret til ABA-anlæg, Rådhuset, proj.6176 * -650.000 Hvidovre Kommune Anlægsregnskab 01.11.2013 Projekt nr. og navn: 0120 Miljø- og energipulje 2011 Funktion og dranst: 002510-3 Bevillingsprogram: 6533000012 Formålet med miljøpuljen er at arbejde for minimering

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Klima kommune indberetning 2007

Klima kommune indberetning 2007 Klima kommune indberetning 2007 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2007 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Gl. Jennumvej 1 8900 Randers 730-016974-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Følgende anlægsregnskaber har været udsendt som bilag til de enkelte fagudvalg:

Følgende anlægsregnskaber har været udsendt som bilag til de enkelte fagudvalg: Pkt.nr. 4 Aflæggelse af anlægsregnskaber, regnskabsår 2004 470949 Indstilling: Det indstilles til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at godkende anlægsregnskaberne for regnskab 2004 Politisk beslutning:

Læs mere

Klima kommune indberetning 2008

Klima kommune indberetning 2008 Klima kommune indberetning 2008 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2008 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

BILAG 1. Nyt vinduesparti på Præstemoseskolen. Nyt dørparti på Præstemoseskolen

BILAG 1. Nyt vinduesparti på Præstemoseskolen. Nyt dørparti på Præstemoseskolen BILAG 1 Bilaget indeholder: A. Billeder af udskiftninger af dør -og vinduespartier B. Oversigt over tilretninger i projektet C. Gennemgang af forhold der påvirker projektets tilbagebetalingstid D. Besparelse

Læs mere

Klima kommune indberetning 2010

Klima kommune indberetning 2010 Klima kommune indberetning 2010 Hermed fremsendes status rapport for forbrugsåret 2010 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år, Frederikshavn Kommune som virksomhed. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2013 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 2010-2013 2-4 Indledning 2 Aktiviteter i 2010 og 2011 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Org.betegnelse EAN-nr. P-nr. Adresse Postnr. By CVR-nr. Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre

Org.betegnelse EAN-nr. P-nr. Adresse Postnr. By CVR-nr. Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Listen er senest opdateret 19. januar 2017 Der kan søges på navn, adresse, cifrer etc. med funktionen Ctrl + F. Bemærkninger til listen kan fremsendes til email-adressen systemsupport-oekonomi@hvidovre.dk

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

-udledning inkluderet.

-udledning inkluderet. CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2010 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg. Kommunen har

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Grønt Budget 2013-2016 -høringssvar Indholdsfortegnelse

Grønt Budget 2013-2016 -høringssvar Indholdsfortegnelse Grønt Budget 2013-2016 -høringssvar Indholdsfortegnelse Høringssvar med tilhørende svar og kommentarer O BH Enghøj O BH Krogen O BH Stenen O BH Tryllestien O BH Æblehaven O Dansborgskolen O Engstrandskolen

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Behandling af høring. Grønt Budget 2011-2014

Behandling af høring. Grønt Budget 2011-2014 Bilag ØU_100823_pkt.03_04 Behandling af høring Grønt Budget 2011-2014 Høringssvar fra institutioner fra forvaltningerne: Skole- & Kulturforvaltningen Socialforvaltningen Arbejdsmarkedsforvaltningen Bygningsafdelingen,

Læs mere

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en

Læs mere