Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Transkript

1 Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit i en kvantitativ videnskabelig artikel Videnskabelige tidsskrifter har krav til systematisk og overskuelig formidling på begrænset plads, hvorfor en videnskabelig artikel typisk er opbygget ud fra IMRAD (1, s ): Introduction Methods Results And Discussion En videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder. I det følgende præsenteres en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering. Indledende overvejelser Hvad er artiklens titel? Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted) Marie-Francoise A. Mathey, M.Sc., Division of Human Nutrition and Epidemiology, Holland Vincent G. G. Vanneste, M.D., Nursing Home Aeneas, Holland Cees de Graff, Ph.D., Division of Human Nutrition and Epidemiology, Holland Lisette CPGM de Groot, Ph.D., Division of Human Nutrition and Epidemiology, Holland Wija A. van Staveren, Ph.D., Division of Human Nutrition and Epidemiology, Holland Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift? Udgivelse: 2001 Tidsskrift: Preventive Medicine Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen? Tidsskriftet er kendt for sine bidrag inden for felterne forebyggende medicin og folkesundhed, hvilket er relevante temaer set i forhold til vores problemformulering. Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen? Elderly Food intake Environmental factors Bilag 1 1

2 Nursing home Health Social facilitation Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)? Alle artikler i Preventive Medicine er peer-reviewed og er dermed kvalificerede artikler. Introduktion Hvad er forskningsspørgsmålet/problemet? Forskerne stiller ikke et direkte forskningsspørgsmål i stedet beskrives formået med studiet under punktet Hvad er formålet med undersøgelsen?. Hvordan begrundes forskningsspørgsmålet/problemets relevans? Plejehjemsbeboere er ofte fejlernærede og har derved en større risiko for at dø samt en lavere livskvalitet. Det nuværende miljø, hvor der serveres mad på bakker i en fælles spisestue, er ikke med til at øge den ældres appetit og glæde i spisesituationen. Hvad er formålet med undersøgelsen? Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Formålet med undersøgelsen er at fastslå, hvilken effekt et forbedret spisemiljø har på hollandske plejehjemsbeboeres helbredsmæssige og ernæringsmæssige status. Dette har relevans for vores problemformulering, da studiet beskriver, hvordan forskellige interventioner i spisemiljøet kan øge livskvaliteten hos plejehjemsbeboere. Er der opstillet hypoteser? Nej. Metode Hvilket design blev anvendt i undersøgelsen? Randomiseret kontrolleret forsøg, også kaldet RCT. Hvordan blev studiepopulationen udvalgt? Beskriv inklusions- og eksklusionskriterier. 60 plejehjemsbeboere blev inviteret til at deltage, og 38 beboere blev fundet egnet ud fra inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier: Ældre end 65 år, have boet på plejehjem i mere end 3 måneder ved studiets begyndelse. Eksklusionskriterier: Parenteral ernæring, terminal livsfase og svær anæmi. Hvilke(n) dataindsamlingsmetode(r) blev anvendt i undersøgelsen? Vægtskala, observationer, blodprøvetagning og spørgeskema. Var dataindsamlingsmetoden valid og reliabel? Vægtskala: Den samme vægt blev anvendt på det samme tidspunkt i den samme påklædning denne dataindsamlingmetode vurderer vi derfor til at være valid og reliabel. Observationer: Diætister observerede og afmålte indtaget af væske og kost. Dog målte Bilag 1 2

3 de kun i tre dage ud af det år interventionerne varede, og derved kunne der godt være sket ændringer andre dage. Blodprøvetagning: Fasteblodprøver blev taget ved undersøgelsens start og til slut. Spørgeskema: Spørgeskemaerne var validerede. Skemaerne Sickness Impact Profile 68 (SIP) og en hollandsk version af Philadelphia Geriatric Center Moral Scale (PGCMS) blev benyttet. Hvilken metode blev anvendt til analyse af data? Data blev analyseret ved hjælp af statistikprogrammet SAS. Hvilke etiske overvejelser er beskrevet i artiklen? Alle deltagere gav informeret samtykke, og studiet er godkendt af den etiske komité for plejehjem. Resultater Giv et resumé af undersøgelsens resultater. Var de statistisk signifikante (fx p<0,05)? Kropsvægten i interventionsgruppen steg i løbet af et år. Kropsvægten i kontrolgruppen var relativ stabil. Der sås en statistisk signifikant forskel på stigning af kropsvægten i de to grupper. Der var flere i interventionsgruppen, der tog på, end i kontrolgruppen. I kontrolgruppen var der lige mange, der tabte sig og tog på. Der sås ingen forskel i de to grupper i forhold til energiindtaget i løbet af dagen. Interventionsgruppen havde et højere C- og E-vitaminniveau i forhold til kontrolgruppen. Hæmoglobinniveauet holdt sig stabilt i interventionsgruppen og faldt i kontrolgruppen. Livskvaliteten var stabil i interventionsgruppen, men faldt i kontrolgruppen. Beskriv herunder evt. frafald/ændringer i studiepopulationen. 16 deltagere faldt fra, oftest på grund af dødsfald, flytning eller sygdom/personlige grunde. Diskussion Giv en kort gennemgang af forfatterens/forfatternes diskussion af undersøgelsens resultater. Resultaterne er i overensstemmelse med andre undersøgelser, der viser, at en større kropsvægt er fordelagtig for plejehjemsbeboere over 85 år. Resultaterne understreger desuden vigtigheden af en længerevarende monitorering af kropsvægten som et måleredskab til bedømmelse af ændringer i sundheden og den efterfølgende livskvalitet. Grunde til, at 42 procent i hver gruppe frafaldt i løbet af undersøgelsen er, at 64 procent at plejehjemsbeboere ifølge andre studier enten vil flytte eller dø i løbet af de første seks måneder. Dermed er det en normal frafaldsprocent for denne befolkningsgruppe. Det øgede energiindtag i interventionsgruppen skyldes interventionsprogrammet. For eksempel har et større udvalg i juice og mælkeprodukter medvirket til et større vitaminindtag. Da de ældre allerede var meget fejlernærede ved studiets begyndelse, forventede forskerne ikke, at de ville blive endnu mere fejlernærede. Der er kun ét andet studie, der har undersøgt spisemiljøets betydning for sundhed. Dette studie viste også en positiv effekt i form af øget kostindtag og biokemiske indikatorer for Bilag 1 3

4 sundhed. Dog blev dette studie lavet over en kort periode, så det er svært at fastslå, om det var interventionen eller andre faktorer, der havde positiv indvirkning. Personalets tidsplan blev ændret, så de fik mere tid og mere personale i spisesituationen. Ved at tilbyde individuel pleje i spisesituationen og sikre, at der var tilstrækkeligt personale til stede til at hjælpe beboerne med behov derfor, blev spisesituationen en behagelig social begivenhed for både beboere og personale. Konklusion Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen? Forbedring af det sociale miljø og stemningen omkring madindtagelsen på plejehjemmet havde en ikke uvæsentlig effekt på stabilisering af sundheden og den ernæringsmæssige status for plejehjemsbeboerne. Egen diskussion og vurdering af undersøgelsen Indeholder diskussion og vurdering af: Hvordan er undersøgelsens interne - og eksterne validitet? (herunder en beskrivelse af evt. bias) Intern validitet: Det ses bias i form af, at der ikke er taget højde for de ældres fysiske aktivitet, når der skal måles kropsvægt i forhold til kost- og energiindtag. Det ses bias i form af et frafald på 42 procent. Ekstern validitet: Efter undersøgelsen blev interventionerne permanent implementeret på plejehjemmet efter bedømmelse af bestyrelsen. Den kan derved godt overføres til andre plejehjem. Kan indeholde diskussion og vurdering af: Er der data til at underbygge konklusionen? Hvad er styrker og svagheder ved undersøgelsen? Er undersøgelsens resultater relevante for klinisk praksis og hvordan? Hvad kan du bruge undersøgelsen til? En styrke ved studiet er, at det er lavet over et år, og dermed er der mindre risiko for årsagsforvekslinger. Studiet er relevant for klinisk praksis, da det bringer konkrete forslag til forbedringer. Studiet kan derudover også anvendes til at vurdere, hvilken betydning spisemiljøet på Fremtidens Plejehjem kan have for beboernes kostindtag og de sociale omkring måltidet. Referencer 1. Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave. Vejledning og værktøjskasse. Kbh.: FADL s Forlag; Analyseredskabet er udarbejdet med inspiration fra blandt andet følgende referencer: Polit DF, Beck CT. Nursing research : generating and assessing evidence for nursing practice. 9 th ed. Philadelphia : Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins; 2012 Jørgensen T. Kritisk litteraturgennemgang. I: Jørgensen T. Christensen E. Kampmann JP. Red. Klinisk Forskningsmetode. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; Bilag 1 4

5 Lund H, Røgind H. Statistik i ord. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2004 Sundhedsstyrelsen. Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: ering/checkliste_1.aspx Sundhedsstyrelsen: Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: ering/checliste_2.aspx Sundhedsstyrelsen: Checkliste 3: Kohorteundersøgelser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: ering/checliste_3.aspx Sundhedsstyrelsen: Checkliste 4: Casekontrolundersøgelser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: ering/checliste_4.aspx Markussen K. Lesing og vurdering av forskningsartikler. Sykepleien 6/2004. Pp , 44. Fagområdegruppen i Videnskabsteori og forskningsmetodologi. UCN, Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg. F2011. Bilag 1 5