KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN. Gammeltoftsgade 13. Peymanns rende KBM Jacob Mosekilde

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN Gammeltoftsgade 13 KBM 3794 Jacob Mosekilde

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum

3 Indholdsfortegnelse KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN... 1 Gammeltoftsgade Resume English resume Indledning Kulturhistorisk baggrund og topografi Arkæologisk baggrund Metode Udgravning og dokumentationsmetode Udgravningsmetode Udgravningsmetode Dokumentationsmetode Arkivmateriale Fundindsamling og registreringsparametre Naturvidenskab Resultater Stensat Kanal nedgravning Kulturhistorisk tolkning Fremtidigt arbejde Bevaringstilstand Fundmateriale Kulturhistorie Referencer Litteratur Københavns museums strategidokumenter Internet referencer Administrativt data Appendiks Figurliste Fotoliste Intrasis anlægsliste Bilag

4 Figur 1. Kort over København. Stjernen angiver det undersøgte område hvor blev fundet og registreret. Københavns museum 4

5 1 Resume I forbindelse med bygningsnedrivning og opførsel af en ny bygning på Gammeltoftsgade nr. 13 har Københavns museum registret to faser af en kanal, der forbandt søerne og voldgravene, der omkransende middelalderens og renæssancens København. Den første bygningsfase bestod af en 4,5 meter bred og mindst 1,5 meter dyb kanal, der løb fra søerne i vest til den indre voldgrav mod øst. Anlægget formodes at være konstrueret under Christian den 4s regeringstid ( ), i forbindelse med forstærkningerne af befæstningen og udvidelsen af byens areal. Den anden bygningsfase bestod af en opfyldning af kanalen og anlæggelsen af en stensat, i samme længdeakse som den oprindelige kanal. Denne konstruktion er dateret til starten af 1800 tallet. Period: Anlæg: Kanal, stensat Nøgleord: Befæstning, voldgrav, vandforsyning, tilvirkning af trævandrør. 1.1 English resume In connection with the demolition of a building and the construction of a new building at Gammeltoftsgade 13 the museum of Copenhagen found two phases of a channel connecting the lakes and the moats surrounding the medieval and renaissance Copenhagen. The first building phase consisted of a 4.5 meter wide and at least 1.5 meters deep channel running from the lakes to the west, to the inner moat to the east. The canal is supposed to be constructed during the reign of Christian 4th ( ), in connection with the upgrading of the fortification and enlargement of the city area. The second building phase consisted of a filling of the canal and the construction of a stone paved watercourse, in the same longitudinal axis as the original channel. This construction is dated to the early 1800 hundreds. Period: Features: Channel, stone-lined watercourse Keywords: Fortifications, moat, water supply, Assembly of wooden waterpipes 5

6 Figur 2. Kortet viser den erkendte og indmålte del af den kanal der forsynede voldgraven med vand fra søerne. Noter at voldanlæg og voldgrav ikke er målfaste. Københavns museum 6

7 2 Indledning I forbindelse med at bygherre Jeudan Servicepartner A/S opførte en ny bygning på Gammeltoftsgade 13, gennemførte Københavns museum en arkæologisk undersøgelse og registrering af. Fra skriftlige kilder og iagttagelser i marken, blev det konstateret at Rende anlagt 1618, senere ombygget og tildækket med jord i anden halvdel af 1800-tallet, ville blive berørt af arbejdet. Anlæggelsen af den nye bygning ville berøre et stykke af Renæssance anlægget, der lå ca. 2 meter under eksiste gadeniveau. Københavns museum aftalte med bygherre at så meget overliggende jord som muligt blev fjernet inden, at museet iværksatte en registrering af n. Den overliggende jord er kørt på i 1873 og indeholdt ingenting af arkæologiske interesse. Anlægget blev destrueret i forbindelse med byggearbejdet. 7

8 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi Rende er navnet på en åben stensat og overdækket akvædukt, man i begyndelsen af 1800-tallet anlagde over en del af den åbne grøft der løb imellem Sortedamssøen og voldgraven. Den oprindelige, som voldmester Jørgen Drücker 1618 havde ladet grave efter Christian 4.s ordre, skulle lede vandet fra Sortedamssøen frem til stadsgraven. Denne var en vigtig del af byens nyetablerede befæstning mod land, og var ved murede tværdæmninger inddelt i flere afsnit, idet vandspejlet varierede fra afsnit til afsnit. Det øverste af disse forsynedes med vand fra Jørgen Drückers gravede. Færdedes folk mellem volden og søerne, benyttede de Farimagsvejen, som krydsede n over en bro. Vandforsyningen til stadsgraven havde imidlertid også til formål at skaffe borgerne drikkevand. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor dårligt dette fungerede, når man ved, at Sortedamssøen og de øvrige søer benyttedes til vask af tøj, vogne og lignende. Døde dyr fandtes også druknede deri. Man besluttede derfor i begyndelsen af 1800-årene at overdække en del af n. Opgaven blev overdraget til den tyskfødte officer, Heinrich Ernst Peymann. Han havde tjent det danske militær som en duelig arkitekt, bl.a. opførte han fyrtårnet på Anholt samt livgardens kaserne, sidstnævnte et betydeligt projekt. Da man 1967 gravede ud til et byggeri på Kommunehospitalets areal, opdagedes den vestlige munding af tunnellen, en godt en meter høj gang, for en del af strækningens vedkommende opmuret af granit og sandsten. Det viste sig også, at gangen senere, antagelig i første halvdel af 1800-tallet, blev forlænget. Hele ledningen blev vel atter muret til omkring 1870, da voldene sløjfedes. Det skal tilføjes, at Peymann endte sine dage under sørgelige omstændigheder. Forholdene gjorde, at han som gammel mand fik ansvaret for Københavns forsvar Aldeles uegnet til denne post, for gammel til at ride og uden erfaring i at føre tropper, evnede han kun at organisere et højst utilstrækkeligt forsvar. Under englændernes belejring blev han såret, og det efterfølgende bombardement fik ham til at overgive byen. Hovedskylden for Danmarks militære fiasko blev siden lagt på ham, hvilket først gav ham en dødsdom, senere blev han dog rehabiliteret 1. 1 Citeret og omskrevet fra Dahl,

9 4 Arkæologisk baggrund blev senest undersøgt i 1967 da man på Gammeltoftvej nr. 13 anlagde en børnehave. I forbindelse med dette arbejde blev der ved udgravningen til en kælder opdaget en opmuret væg. Da man gennembrød væggen fandt man en lang akvædukt der fortsatte ind under Farimagsgade med retning imod Rosenborgs slot. Den kampestens tilhuggede tunnel var blevet opmuret i forbindelse med anlæggelsen af det nu nedlagt kommunehospital og den jordpåkørsel der skete i forbindelse med dette arbejde. Figur 3, Profiltegning af terrænet på Gammeltoftgade nr. 13 Fra 1967, da man gravede ud til en kælder på matriklen. (Christensen, P. B. 1967) 9

10 Figur 4 Tegning af den opmu akvædukt der blev fundet i 1967, Tunnelen fortsætter ind under Farimagsgade. Cirka 125 meter inde dykker tunnelen ned under vandspejlet. (Christensen, P. B. 1967) 10

11 5 Metode Da museet formodede, at n ikke var bortgravet fik museet stillet en gravemaskine til rådighed af entreprenøren. Museet var interesseret i at registrere s bevaringstilstand, dens fysiske afgrænsning og om muligt at datere de forskellige faser af byggeriets historik. 5.1 Udgravning og dokumentationsmetode Udgravning og dokumentationen fulgte de normer som Københavns museum har fastsat I sine strategidokumenter for udgravning inden for museets ansvarsområde (se kapitel 10.3) Udgravningsmetode Gravearbejdet forgik på hverdage fra 0700 til 1500, der blev ikke gravet nat eller weekend. Museet havde fuld kontrol over gravemaskinerne, og der kunne indsættes både store og små maskiner i de tilfælde, hvor museet ønskede det. Arbejdet var ikke kontinuerligt, men bestod af kortere perioder af gravning efterfulgt af arkæologiske undersøgelser Udgravningsmetode Udgravningsmetoden var tillempet single kontekstuel. Kontekster der lå uden for de erkendte bygningsrester blev gravet med maskine. Nedbrydningslag blev slået sammen til en kontekst. F. x. kunne flere brokkelag blive indmålte som et lag og fjernet med maskine hvilket skete under tilsyn og daterbare fund blev anmærket i felt. Da stratigrafien på pladsen ikke er synderlig kompleks skabte denne fremgangsmåde ikke nogen tolkningsmæssige problemer i analysefasen Dokumentationsmetode Alle arkæologiske kontekster blev opmålt med en GPS. Efterfølgende blev konteksterne fotograferet, beskrevet på et lagark og derpå udgravet. Kontekster blev tolket som henholdsvis: Nedgravninger Trærodsforstyrrelser Raseringslag, primært deponeret lag, sekundært deponeret lag. Stenkonstruktioner Trævandrør Moderne anlæg 11

12 5.1.4 Arkivmateriale Der blev brugt et Nikon D3100 til fotografering I feltet. Billederne blev overført til en database på Københavns Museum, og kan findes under den mappe som tilhører sagen: KBM39794 Gammeltoftsgade Fundindsamling og registreringsparametre Der blev ikke indsamlet fund til museet. 5.3 Naturvidenskab Der blev ikke udtaget prøver til videre naturvidenskabelige undersøgelser. 12

13 6 Resultater Figur 5 Kort over det udgravede område. Med angivelse af de indmålte anlæg og København anno Københavns museum. Matriklen var dækket af et sandet lag, der var iblandet moderne teglsten og tag skifferplader 2, ofte fragmenteret. Det formodes at det kasserede bygningsmateriale stammer fra anlæggelsen af det gamle Kommunehospital der ligger syd og vest for udgravningsområdet. Kommunehospitalet er opført imellem 1858 og Laget lå 7,3 meter over havet. 2 En del af de kasserede skifferplader var perforeret ved den distale ende, som en del af taglægningsprocessen. 13

14 6.1 Stensat Under opfyldslaget fra midten af 1800-tallet der dækkede hele pladsen, blev der fundet en stensat som løb i NV til SØ gående akse. Den fremgravede del af n målte 35,5 meter, og den var cirka en meter bred. Renden lå omkring 4,33 meter over havet. Renden var opbygget med omhyggeligt udvalgte ovale natursten der gennemsnitligt var 15 cm i diameter. Der skulle gennemsnitligt 6 sten til at nå fra den ene side til den anden side af n. I midten af n havde man bevidst sat stenene på en sådan måde at de dannede en lige linje der flugtede ned igennem n. De yderste stenrækker på begge sider af n var positioneret i en mere vertikal position, for at danne en kant på n. Stenene var funderet på et 20 cm dybt lag af fint gulligt sand. Der var deponeret et fint siltlag imellem de mange sten. Laget stammer fra ns brugsperiode og indeholdt enkelte spredte stykker af keramik, porcelæn og glas, alle af nyere dato. Omkring: Der blev dog fundet ét stykke renæssancekeramik 3. Fundmæssigt dateres n derfor til begyndelsen af 1800 tallet. Det er ikke sandsynligt at n skulle være ældre, da de fleste fund sad kilede fast imellem stenen og ikke lod sig fjerne ved en eventuel oprensning af grøften, men kun ved at pille n fra hinanden. Der var ikke evidens for at n skulle være overdækket af en teglstenshvælvet konstruktion, på denne side Farimagsgade. De oprindelige jordbanker på begge sider af anlægget løb ned over sider af og låste den stratigrafisk fast. I bankerne på siderne var det, på to steder, muligt at observere spor efter oprevne træer der havde forstyrret de nøjsomt anlagte sten. Figur 6 Trærodsforstyrrelser, på den højre jordbanke har der stået et træ, hvis rødder har ødelagt den stensatte. Den stensatte og trærodsforstyrrelserne er stratigrafisk samtidige og vidner om en åben grøft med spredte træer langs siderne. Københavns museum 3 Et sekundært deponeret fragment, af en kohornsbemalet tallerken. 14

15 Figur 7, afdækket og renset. I profilen af grøften ses det gule sandlag som n er funderet i. Fra det nordligste punkt til det sydligste punkt er der 35,5 meter, inden for denne distance er der målt et fald på 44 CM, Det giver et fald på omkring 1,2 meter, pr 100 meter, i østlig retning. Københavns museum 15

16 6.2 Kanal nedgravning Under stensatte blev der fundet en 4,5 meter bred, fladbundet nedgravning. Nedgravningen havde samme retning som og var gravet ned igennem den naturlige undergrund. Bunden af kanalen lå 3,4 meter over havet. Kanalen var opfyldt med omkastet, sodet blåler. Opfyldningsprocessen er sket så hurtigt, at der ikke var evidens for stratigrafi. Der blev fundet stumper af rød teglsten og lidt keramik, deriblandt 1800tals porcelæn i opfyldet. Overgangen imellem blålers opfyldet og undergrunden var abrupt, og der blev kun konstateret et ganske tyndt sandet lag imellem de to kontekster. I bunden af opfyldslaget var der deponeret en masse bark fra fyr/gran og i den nordlige del af kanalen blev der fundet et afskåret vandrør. Kanalen blev snittet med gravemaskine i begge ender af udgravningsfeltet. Ud fra undersøgelser af profilernes stratigrafi blev der konkluderet at kanalen var homogen i sin længdeakse 4. Fem meter af den nordlige ende af kanalen blev gravet ved nøjsom fladegravning for at finde daterbart materiale og for at undersøge overgangen imellem opfyldet og undergrunden. Figur 8 Nedgravningen til kanalen der ligger under. Nedgravningen er fladbundet og 4,5 meter bred i bunden. Bunden af kanalen ligger 3,4 meter over havet. Kanalen er opfyldt med omrørt undergrund iblandet lidt tegl og keramik. I bunden af opfyldet blev der fundet en masse bark og afsavede del af trævandrør. Københavns museum 4 Se Profil tegning, bilag 1. 16

17 7 Kulturhistorisk tolkning Figur 9 Udsnit af kort over København fra 1728, udarbejdet af J.F. Arnoldt. På kortet er angivet en kanal der løber fra søerne, ind mod voldgraven. Når kanalen passere Farimagsgade forsvinder den og løber videre som en underjordisk kanal. (Ref: Wikipedia 2012) Alle resultaterne fra udgravningen indikere, at den fremgravede stensatte er fra starten af 1800 tallet. Den underliggende kanal er mere vanskelig at datere. Normalt ville man forvente at finde tynde vandafsatte cyklisk årstidsaflejringer i sedimentlaget i bunden af kanalen. Men der var ingen indikationer på stratigrafi i bunden af kanalen. Hypoteser for at denne stratigrafi ikke fandtes kunne være, at kanalen blev periodevis rengjort med meget møjsommelighed. Eller, at kanalen eventuelt har været beklædt med træ, der er blevet fjernet før at kanalen er blevet fyldt op. En tredje mulighed er at den erkendte kanal er anlagt som en del af 1800 tals, men at man på et senere stadie i anlægsarbejdet besluttede sig for at man kun behøvede at konstruere den lille stensatte. Denne hypotese behøver ikke at 17

18 betyde at den fremgravede kanal ikke er fra starten af 1600 tallet. Det er muligt at man har gravet den gamle kanal større i begyndelsen af 1800 tallet og senere revideret planen for brugen af kanalen. Det ville forklare de manglende sedimentafsatte lag i kanalen. Den megen bark fra fyr/gran træer, blev indledningsvis tolket som væ en del af en eventuel beklædning af kanalens sider, men fundet af en afskåret del af et trævandrør indikere at der i forbindelse men opfyldning af kanalen, har foregået en afbarkning af trævandrør i kanalens umiddelbare nærhed, eventuelt i forbindelse med at man ønskede at erstatte kanalens vandfø kapacitet, med et anlæg af trævandrør. Dette hypotetiske anlæg er ikke erkendt. De historiske kilder nævner at der i blev gravet en kanal af voldmester Jørgen Drücker 5, på den strækning der er undersøgt i denne rapport. Der er meget sandsynligt at det er den samme kanal der er dokumenteret i denne undersøgelse, men hvorfor kanalen fremstår som væ nygravet kan ikke fastslås med de nuvæ informationer. Figur 10 I bunden af den fladbundede kanal lå der et lag af bark og rester efter de, i København, så almindeligt forekommende trævandrør. Københavns museum. 5 Christensen, P. B

19 8 Fremtidigt arbejde Da den stensatte og kanalen nu er bortgravet på Gammeltoftgade nr. 13 er det ikke mere muligt at undersøge n på denne strækning. Renden vil dog stadigt kunne registreres i sit øvrige forløb. 8.1 Bevaringstilstand Kanalen var velbevaret. Den overdækkede del af akvædukten, der ligger under Farimagsgade er så velbevaret at det bør tages i betragtning ved eventuelle fremtidige anlæggelsesarbejder. 8.2 Fundmateriale Der blev fundet noget porcelæn af nyere dato, der var blevet smidt i den åbne. Materialet bestod mest af små fragmenter, som ikke er blevet vurderet bevaringsværdige. 8.3 Kulturhistorie I fremtiden burde man være opmærksom på områderne øst og vest for Gammeltoftsgade nr. 13. Mod vest, ved søerne, kan eventuelt kommende undersøgelser klarlægge hvorledes indløbet til kanalen er konstrueret. Man må formode at der er blevet konstrueret en lokal opdæmning af søen i forbindelse med anlæggelse af kanalen. Mod øst, der hvor den overdækkede del af forsvinder ind under Farimagsgade, burde fremtidige undersøgelse fokusere på at afdække hvor akvædukten udmunder i dens nuvæ udformning. Man kan ved studier af historiske kort over København, se at akvædukten flere gange ændre sit udløb i voldgraven. Det beror sikkert på de mange problemer der har været med at holde de forskellige dele af voldgraven vandfyldte. Ud fra et fortifikationshistorisk perspektiv burde man derfor forsøge at kortlægge denne del af kanalens historik. Man bør heller ikke udelukke muligheden af at undersøge om kanalen har været en del det enorme anlæggelsesarbejde der præger København i begyndelsen af 1600 tallets første halvdel. Det er muligt at kanalen har fungeret som en vandvej, qua sin bredte, hvorigennem man har transporteret bygningsmateriale til udbygningen af Københavns befæstning. 19

20 9 Referencer 9.1 Litteratur København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag. Kbh, Afsnit P Rende, af Bjørn Vesterbeek Dahl. P. Bredal Christensen. Meddelelser fra Københavns bygningsvæsen, Peymann s Nr Københavns museums strategidokumenter Feature Typology Københavns Museum Field Manual Københavns Museum Finds Handbook Københavns Museum Projekthåndbog Københavns Museum Project Design Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag Public Procurement nr Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskab. Københavns Museum. Report management Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum. 9.3 Internet referencer Kort over København fra Udarbejdet af J. F. Arnold: (16. april 2012) 20

21 10 Administrativt data Sags nummer KUAS Sags nummer KBM 3794 Amt Københavns amt Kommune Sokkelund herred Sogn Københavns sogn Gade Gammeltoftgade 13 Feltperiode 4. Marts 11. marts 2012 Mandskab Jacob Mosekilde Koordinat system Standart GPS Højde system GPS Meter over havet 7,3m 3,4m Bygherre Københavns universitet 21

22 11 Appendiks 11.1 Figurliste Figur 1. Kort over København. Stjernen angiver det undersøgte område hvor blev fundet og registreret. Københavns museum... 4 Figur 2. Kortet viser den erkendte og indmålte del af den kanal der forsynede voldgraven med vand fra søerne. Noter at voldanlæg og voldgrav ikke er målfaste. Københavns museum... 6 Figur 3, Profiltegning af terrænet på Gammeltoftgade nr. 13 Fra 1967, da man gravede ud til en kælder på matriklen. (Christensen, P. B. 1967)... 9 Figur 4 Tegning af den opmu akvædukt der blev fundet i 1967, Tunnelen fortsætter ind under Farimagsgade. Cirka 125 meter inde dykker tunnelen ned under vandspejlet. (Christensen, P. B. 1967) Figur 5 Kort over det udgravede område. Med angivelse af de indmålte anlæg og København anno Københavns museum Figur 6 Trærodsforstyrrelser, på den højre jordbanke har der stået et træ, hvis rødder har ødelagt den stensatte. Den stensatte og trærodsforstyrrelserne er stratigrafisk samtidige og vidner om en åben grøft med spredte træer langs siderne. Københavns museum Figur 7, afdækket og renset. I profilen af grøften ses det gule sandlag som n er funderet i. Fra det nordligste punkt til det sydligste punkt er der 35,5 meter, inden for denne distance er der målt et fald på 44 CM, Det giver et fald på omkring 1,2 meter, pr 100 meter, i østlig retning. Københavns museum Figur 8 Nedgravningen til kanalen der ligger under. Nedgravningen er fladbundet og 4,5 meter bred i bunden. Bunden af kanalen ligger 3,4 meter over havet. Kanalen er opfyldt med omrørt undergrund iblandet lidt tegl og keramik. I bunden af opfyldet blev der fundet en masse bark og afsavede del af trævandrør. Københavns museum Figur 9 Udsnit af kort over København fra 1728, udarbejdet af J.F. Arnoldt. På kortet er angivet en kanal der løber fra søerne, ind mod voldgraven. Når kanalen passere Farimagsgade forsvinder den og løber videre som en underjordisk kanal. (Ref: Wikipedia 2012) Figur 10 I bunden af den fladbundede kanal lå der et lag af bark og rester efter de, i København, så almindeligt forekommende trævandrør. Københavns museum

23 12 Fotoliste Foto Beskrivelse Anlæg Set fra Sign/dato DSC_0430 Arbejdesfoto Kanal Øst JLM/04/ DSC_0431 Arbejdsfoto Udgravningfelt vest JLM/04/ DSC_0432 Arbejdsfoto Udgravningfelt Vest JLM/04/ DSC_0433 DSC_0434 DSC_0435 DSC_0437 Profil 1 DSC_0438 DSC_0439 DSC_0440 Trærods forstyrrelser Trærods forstyrrelser Trærods forstyrrelser DSC_0441 Overblik efter afrensning DSC_0442 Overblik efter afrensning DSC_0443 Profil 1 DSC_0444 Profil 1 DSC_0445 Profil 1 DSC_0446 Profil 1 DSC_0447 Profil 1 DSC_0448 Profil 1 DSC_0449 Profil 1 DSC_0450 Profil 1 DSC_0451 Nærbillede af brolægning DSC_0452 Nærbillede af brolægning DSC_0453 Nærbillede af brolægning DSC_0454 Profil 1 DSC_0455 Profil 1 Vest Vest Vest Nord vest Nord vest Syd Vest Vest Vest Vest Nordvest Nordvest Nordvest Sydvest Sydvest Sydvest Nordvest Nordvest Vest Vest Vest Nordvest Nordvest JLM/04/

24 DSC_0456 Profil 1 DSC_0457 Profil 1 DSC_0458 Profil 1 DSC_0459 Profil 1 DSC_0460 Profil 1 DSC_0461 Profil 1 DSC_0462 Undergrund + bark/trævandrør DSC_0463 Undergrund + bark/trævandrør Kanal ved profil 1 Kanal ved profil 1 DSC_0464 Profil 2 DSC_0465 Profil 2 DSC_0466 Profil 2 DSC_0467 Profil 2 DSC_0468 Profil 2 Nordvest Sydvest Sydvest Sydvest Sydvest vest Øst Nord Øst Øst Øst Øst Øst JLM/09/ JLM/09/ JLM/10/ JLM/10/ JLM/10/ JLM/10/ JLM/10/

25 13 Intrasis anlægsliste Intrasis Id Navn Klasse Subklasse 1 Gammeltoftsgade Site 1000 Massiv nedgravning Stratigraphic object Cut 1018 Stensat Stratigraphic object Stone/Brick Structure 1050 Midterlinje i Stratigraphic object Stone/Brick Structure 1060 Trærodsforstyrrelse (Syd) Stratigraphic object Deposit 1065 Trærodsforstyrelse (Nord) Stratigraphic object Deposit 1069 Profil 1 (Nord) Section Profil 1071 Udgravningszone Zone Trench 1088 Lag i Stratigraphic object Deposit 1100 Fyld i kanal Stratigraphic object Deposit 1104 Profil 2(syd) Section Profil 1106 fragment af trævandrør Stratigraphic object Timber Structure 1120 Faldlinje Stratigraphic object Deposit 25

26 14 Bilag 1 Bilag 1. Profiltegning tegnet I henholdsvis den vestlige ende af og den østlige ende. Københavns museum. 26