DETTE SKAL LÆSES SOM ET SPEAK DET ER MINE PERSONLIGE OPFATTELSER, MENINGER OG ERFARINGER. TAG, HVAD DU KAN BRUGE, OG LAD RESTEN LIGGE!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DETTE SKAL LÆSES SOM ET SPEAK DET ER MINE PERSONLIGE OPFATTELSER, MENINGER OG ERFARINGER. TAG, HVAD DU KAN BRUGE, OG LAD RESTEN LIGGE!"

Transkript

1 DETTE SKAL LÆSES SOM ET SPEAK DET ER MINE PERSONLIGE OPFATTELSER, MENINGER OG ERFARINGER. TAG, HVAD DU KAN BRUGE, OG LAD RESTEN LIGGE! :O) Hej til alle i serviceudvalg og i service ellers I har ventet længe på at høre fra mig hvordan det gik som IAGSMdelegeret i USA og det beklager jeg, men som I sikkert ved by now, så kan ting i service tage sin tid. :op IAGSM står for International Al-Anon General Services Meeting, og det er et servicemøde, der holdes hver andet år for alle de lande eller dvs. servicestrukturer, bliver det kaldt der er så udviklede, at de opfylder i det mindste to af fire forhold: 1) At mindst et udvalg yder service til grupperne (Danmark har mange forskellige udvalg til dette), 2) Tilladelse fra Verdensservicekontoret (WSO) til at gentrykke konferencegodkendt litteratur (CAL) (Det har vi i Danmark), 3) Betalte eller frivillige medarbejdere, 4) En bestyrelse. Mødet lå i starten af oktober 2010, og det tog tre en halv dag med minimum 12 timer fuldt program dagligt. Det var struktureret meget som Servicekonferencen eller et forretningsmøde i min hjemmegruppe, så på den måde var det meget let at finde ind i formatet. Det var selvfølgelig opmærksomhedskrævende, at al kommunikation foregik på engelsk med ord og begreber, jeg tidligere kun har hørt på dansk. Men det var også meget givende at lære om, hvordan man gør i andre lande, og hvordan forholdene der ser ud (hvor mange møder og medlemmer de har osv.). Jeg og hende fra Polen var der alene. Alle andre havde to delegerede af sted (en gammel og en ny): Australien, Brasilien, Finland, Tyskland, Island, Italien, New Zealand, Sydafrika, Spanien, Schweiz, Storbritannien & Irland, USA & Canada. I Danmark havde vi også sat penge af til to, men min forgænger kunne desværre ikke tage med. Hun hjalp dog til fra sidelinjen, så hun var hurtig til at svare på sms er og mails med alle de spørgsmål om vores danske forhold, der

2 naturligt dukkede op, da jeg i løbet af opholdet der blev tæppebombet med informationer om andre lande samt spørgsmål fra de andre om, hvordan vi gør i Danmark. Jeg havde som forberedelse til IAGSM været til møde inden da i Informationsudvalget og læst nogle referater fra udvalgets foregående møder. Jeg havde også mødtes med den tidligere delegerede og så selvfølgelig ellers deltaget i det udvalg, jeg hørte hjemme i. Mine engelskkundskaber er på højniveau grundet professionelle og personlige årsager. Derudover havde jeg modtaget så mange siders læsning, at det fylder to store ringmapper, og dette havde jeg selvfølgelig sat mig ind i, inden jeg tog af sted. Men jeg vil stadig arbejde for, at vi i Danmark sender to af sted til næste års IAGSM. Det er lidt overvældende at stå med alle indtrykkene alene (igen skal det nævnes, at min forgænger dog har stillet sig til rådighed som sparringspartner efter min hjemkomst), og jeg tror på, at vi bedre kan få inkorporeret alt det gode nye, hvis vi er to om indsatsen, og ydermere hvis vi laver et system af suppleanter. Derfor kunne det være godt med et eget udvalg for dette. Jeg forestiller mig, at et IAGSM-udvalg kunne deltage på sidelinjen i Informationsudvalget (eller hvad udvalget nu kommer til at hedde med de nye strukturændringer). Arbejdsgangen kunne være læsning af alle de papirer, jeg har fra IAGSM 2010, samt at arbejde med, hvordan vi bedst muligt kan gøre vejen mellem udenlandske og danske erfaringer kort, herunder hvordan vi får danske emner bragt op på IAGSM. Men dette er kun et forslag. Det vigtigste i et udvalg er at arbejde ud fra gruppesamvittigheden. Under alle omstændigheder har jeg nu forelagt Strukturgruppen, der arbejder for at ændre strukturen i Al-Anon Danmark, et forslag til at oprette et udvalg, der har med dette at gøre, og det har givet det udfald, at Strukturgruppen på Servicekonferencen vil foreslå, at der skal oprettes et Internationalt Udvalg, der tager sig af IAGSM og AFG European Zone Meeting samt anden kontakt til udlandet.

3 Så det bliver taget op på Servicekonferencen, og jeg vil der også avertere efter den nye IAGSMdelegerede samt suppleanter til os to, hvillket giver fire i alt. Man kunne forestille sig, at suppleanterne endnu ikke har været så lang tid i service, som det er krævet for at deltage i IAGSM, men at de med årene i Det Internationale Udvalg vil kunne modnes. SÅ - Har du et førstehåndskendskab til vores servicestruktur i Danmark? - Kender du til, hvad vores servicekontor render og laver? Da vi i Danmark ikke har et servicekontor, så hvad Informationsudvalget laver. Det anbefales, men er ikke et krav, at du er aktivt involveret i servicekontoret (dvs. Informationsudvalget). - Har du været i Al-Anon i minimum to år? - Bor du i Danmark (eller inden for den danske Al-Anon-strukturs område, dvs. også Grønland og Færøerne og dansktalende Spanien)? - Har du gode engelskkundskaber? - Ser du dig selv som leder? Har du organisatoriske evner? Så stil op til at blive valgt på Servicekonferencen 2011 til at blive: - IAGSM-delegeret i Jeg glæder mig til at se, hvem der er frisk på at tage imod stafetten. Men lad mig først fortælle lidt mere om IAGSM: Al-Anon så dagens lys i USA for 60 år siden, og i 1982 blev det struktureret, således at man internationalt mødes på et tværnationalt servicemøde hver andet år. Den ene gang er det i USA, vistnok altid i Virginia, hvor jeg var to år efter er det et andet sted i verden. I efteråret 2011 vil det på den nordamerikanske servicekonference, World Service Conference, blive vedtaget, om der er penge og opbakning til, at det i 2012 skal afholdes i Sydafrika. Da jeg tog af sted i oktober 2010, var prisen for min rejse 6.237,50 kroner. Noget af dette betaler Al-Anon Danmark, noget betaler World Service Office, ligesom at sidstnævnte betalte for opholdet på hotellet i Virginia Beach. Det er meget ligesom, når

4 vi holder Servicekonference i Danmark om det er grupperne selv eller Al-Anon Danmark som helhed, der betaler for grupperepræsentanternes transport til konferencen, er der i sidste ende måske tale om de samme penge. Prisen for at tage af sted i 2012 ligger ikke fast endnu. Det afhænger af, hvor IAGSM til den tid skal afholdes (hvilket først besluttes til efteråret 2011), og det afhænger af flyrejsers pris til den tid osv. Så vidt jeg husker, er procentforholdet mellem landenes og Verdenservicekontorets udgifter vedtaget at nedtrappe, så landene hver især med tiden bliver fuldt ud selvbetalende (man kunne sige så danske Al-Anon ere selv betaler for at være en del af det verdensomspændende Al-Anon, frem for at amerikanske og canadiske Al-Anon ere betaler for vores deltagelse, men det er selvfølgelig meget firkantet sat op, for vi kan alle også hver især donere penge direkte til Verdensservicekontoret). Selv tog jeg seks dage ud af kalenderen til opholdet og rejsen derhen. Jeg havde på ingen måde tid til andet, mens jeg var der. Og jeg har brugt cirka timers arbejde efterfølgende på det og kommer nok til at gøre noget lignende det næste års tid, både hvis jeg skal arbejde på at sætte en eller flere nye ind i sagerne og give videre til resten af Al-Anon Danmark (udvalgene og i øvrigt), hvad jeg fik ud af IAGSM, og selvfølgelig endnu mere hvis Servicekonferencen vælger at sende mig af sted med den næste delegerede til næste år. Nu har jeg nævnt, hvad Al-Anon Danmark og jeg personligt har investeret i min deltagelse i IAGSM 2011 hvad får vi så ud af det? Personligt har jeg fået den vildeste ahaoplevelse. Tænk engang, at der findes Al-Anon i alle de lande (følgende er kvalificeret til at deltage i IAGSM (men Al- Anon findes nok i en lang række andre lande uden endnu at være så organiseret): Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Columbia, Costa Rica, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Island, Italien, Japan, Korea, Mexico, New Zealand, Norge, Peru, Polen, Sydafrika, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien & Irland, Tyskland, Uruguay, USA & Canada).

5 Og wow, sikken oplevelse at møde mennesker fra så mange forskellige lande og få et indblik i, hvordan og hvornår Al-Anon har udviklet sig i de lande. Det giver mig perspektiv på, hvor tværkulturel Al-Anon faktisk er, og hvor lidt der er regler for, hvordan tingene skal gøres. Det, der holder os sammen, er nemlig ikke love, men åndeligt fællesskab. Således var en anden stor øjenåbner for mig, at højeste myndighed i Al-Anon faktisk er det fælles velfærd og i sidste instans en magt større end os selv. Det leder mig til det næste store, som virkelig gik op for mig (det hænger tæt sammen med det andet) nemlig hvad retningslinjerne er der for. Jeg er for længst blevet gode venner med trinnene og har virkelig erfaret, at jeg i arbejdet med mig selv har brug for dem for at kunne leve et meget bedre liv, end jeg tidligere har kunnet forestille mig muligt. Traditionerne er blevet præsenteret for mig i de grupper, jeg kommer i, og jeg havde da også erfaret, at jeg med fordel kan benytte det at arbejde med traditionerne, når jeg indgår i andre grupper, såsom mit parforhold og min familie. Og pling, i løbet af servicemødet i Virginia gik det pludselig op for mig, at det er, når jeg indgår i en organisationsmæssigt større helhed lad det være den større Al-Anon-struktur eller min arbejdsplads at jeg virkelig får udbytte af at arbejde med de 12 retningslinjer. I dem er serviceudvalgsarbejde, Verdensservicekontoret osv. direkte behandlet, ligesom Al-Anongrupperne placeres i den store verdensomspændende struktur ved hjælp af traditionerne, men der er også generelle referencer til åndelige principper. Tænk bare på 4. retningslinje: Engagement er nøglen til harmoni. Det omkalfatrende for mig ved at have åndeligt perspektiv ind i organisationssammenhænge er, at det stiller ledelsen (de forskellige tillidsposter i organisationen) fri fra andet ansvar end over for Gud. 8. retningslinje: Serviceudvalgsmødet uddelegerer det fulde ansvar for rutineopgaver og forvaltning til Serviceudvalgene og 9. retningslinje: Godt personligt lederskab på alle

6 serviceniveauer er en nødvendighed og 3. retningslinje: Effektiv ledelse forudsætter ret til at tage beslutninger pludselig er andres (/min egen) ledelse ikke en trussel for mig (eller andre) ikke et ledt hierarki, hvor jeg vanen tro ligger nederst og roder et sted men en legeplads, hvor vi især udfylder de roller, vi er blevet betroet, og hvor jeg ikke længere er lig med posten. Det personlige er adskilt fra det åndelige (anonymitet, juhuuu!). Til sidst i retningslinjerne står Verdensservicekontorets overordnede garantier, og i disse står, hvad det åndelige grundlag for Al-Anons servicearbejde er: 1) At kun nødvendig driftskapital, herunder en passende reserve, skal være det fornuftige økonomiske princip, 2) At intet medlem af Verdensservicekonferencen kan tillægges ubetinget myndighed over andre medlemmer, 3) At alle beslutninger opnås gennem diskussion, afstemning og så vidt muligt i enighed, 4) At ingen af konferencens handlinger kan virke personligt straffende eller virke ansporende til offentlig konflikt, 5) At selvom Verdensservicekonferencen tjener Al-Anon, må den aldrig foretage nogen form for regeringshandling, og at den altid må forblive demokratisk i tanke og handling, ligesom det fællesskab af Al-Anon-familiegrupper, den tjener. Wow, tænk engang, jeg kan slet ikke få armene ned over at være en del af sådan et fællesskab. Ingen, og jeg mener ingen selv ikke bestyrelsesformanden i Hovedbestyrelsen og direktøren for Verdensservicekontoret, ikke serviceudvalgsmedlemmerne og grupperepræsentanterne) har myndighed over andre. Vi skal være enige, være økonomisk selvbærende og ikkeprofitterende. Wow, wow, wow! Nå, det korte af det lange er, at selvom jeg i Danmark inden IAGSM havde deltaget i diverse serviceudvalgsmøder, var vigtigheden og betydningen af at arbejde med retningslinjerne ikke gået op for mig. Trin arbejder jeg med min sponsor og sponsee, traditionerne med min hjemmegruppe, men jeg er endnu ikke stødt på en systematiseret tilgang til at arbejde med retningslinjerne (eller også har jeg bare ikke været parat til at fatte det, ha! ). Derfor vil jeg

7 opfordre alle i service til at studere retningslinjerne og ligefrem tage det op i serviceudvalgene, hvordan der skal arbejdes med dem, så hvert udvalg bedre forstår, hvilken brik udvalget spiller i den større organisation, og så servicearbejdet bliver mere gennemsigtigt og til at gå til for nykommere i service. Man kunne spørge, om jeg godtager alt, bare fordi det kommer fra udlandet, og om vi skal indføre en mere hierarkiseret struktur, som man har i andre lande. Det, jeg fandt ud af, da jeg tog til IAGSM, er, at godt nok er Al-Anon opstået i USA, men det er ikke en betingelse eller en selvfølgelighed i den verdensomspændende Al-Anon-organisation, at Verdensservicekontoret ligger i USA. Hvis der på Verdensservicekonferencen var enighed om noget andet, er jeg sikker på, at Verdensservicekontoret kunne flyttes til et andet land. Ligeledes er jeg sikker på, at den udvikling, der skal ske i Danmark, kommer til at ske, når den skal det på den ene eller anden måde. Andre lande med en befolkning på en tiendedel af vores har lige så mange medlemmer og møder som os. Måske kan et servicekontor hjælpe os til at nå ud til de pårørende og venner til alkoholikere, der stadig lider. Måske kan en bestyrelse hjælpe til, at vi får lidt større samling på tropperne de forskellige udvalg, hvis der bliver et servicekontor osv. så vi bliver lidt mere målrettede med vores mål og dermed synlige i landskabet. Svaret ligger et vist sted. Det, jeg som IAGSM-delegeret 2010 kan være behjælpelig med, er at formidle den viden, der besiddes rundtomkring i verden, og som meget vel kan være til hjælp med det, vi i service i Danmark kæmper med eller har som udfordringer. Derfor vedhæfter jeg også det officielle referat fra IAGSM 2010, som netop er kommet. Jeg kunne godt have tænkt mig at være så velorganiseret, at jeg også vedhæftede mine egne noter og måske endda gav en smart præsentation af alle highligtsene. Men dette arbejde har desværre for omfattende for mig. Men jeg vil i al fald give en oversigt over, hvordan jeg kunne tænke mig at videreformidle, hvad jeg har lært:

8 Tage ud og speake om IAGSM og service (det har jeg gjort to gange). Skrive en beretning til andre i service (hermed gjort). Skrive til nyhedsbrevet. Skrive til hjemmesiden om IAGSM og Al-Anon Danmark i et verdensperspektiv og/eller lægge mine speaks ud der (jeg har optaget dem). Holde oplæg med dertilhørende workshopper på Servicekonferencen 2012 (jeg har besluttet mig for emnet Vores tredelte arv ). Fordi man som IAGSM-delegeret gerne skulle kunne tale på vegne af Danmark (være bredt orienteret om udvalgene), og fordi vi ikke har et samlende organ (servicekontor og/eller bestyrelse), har vi i Danmark brug for at skrive noget ned, som giver os selv og hinanden et overblik over, hvad vi laver, og som gør det endnu lettere for nye at melde sig i service. Derfor vil jeg opfordre alle udvalg til at arbejde med emnet: Hvordan laver vi service i dette udvalg? Underordnet hvor vi står i forhold til strukturændringer, er jeg sikker på, at det er noget, vi kan få noget godt ud af. Men eventuelt mere herom, når/hvis der oprettes et Internationalt Udvalg (så kan dette udvalg jo gribe bolden og eventuelt arbejde videre med det). Til slut vil jeg sige, at det har været en rigtig god oplevelse for mig at være af sted på IAGSM. Ved at arbejde så intenst med service, som jeg har, er jeg blevet bedre til at kommunikere med mennesker. Jeg er blevet mere åben i min tilgang til at arbejde på organisationsplan og har fået større tillid til andre ledere, samarbejdspartnere, arbejdsgrupper osv. og deraf har jeg også formået at opføre mig mere professionelt. Som tidligere nævnt har servicearbejdet generelt og det at arbejde med retningslinjerne i særdeleshed bragt åndelighed ind i mit professionelle liv, og derfor er jeg meget taknemmelig for det, jeg får i gave af at have meldt mig som IAGSM-delegeret. Godt nok var der ikke andre, der stillede op til Servicekonferencen 2010, men jeg er alligevel taknemmelig for at være blevet valgt. Tak for det! Tak for mig!

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Sådan opstarter du et ungdomsråd

Sådan opstarter du et ungdomsråd Sådan opstarter du et ungdomsråd Unge, sociale aktiviteter, indflydelse, fester og mulighed for at blive hørt af kommunen er essens af et ungdomsråd. Mangler I et sted at være, vil I gerne have flere penge

Læs mere

Nordens børn Unge gør en forskel! Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier

Nordens børn Unge gør en forskel! Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier Nordens børn Unge gør en forskel! Nordens Velfærdscenter Inspirationshæfte Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier 1 Nordens Barn Unge gør en forskel! Udgiver: Nordens Velfærdscenter Sww.nordicwelfare.org

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 Bilag 2 Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 R (respondent) = Jens Kofoed I (interviewer) = Mikkel Andersen I2 (interviewer 2) = Simon Schonenberg.

Læs mere

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder 2012 Mike Wenøe og Jacob Høedt Larsen Grafisk tilrettelæggelse, Louise Maj Hansen ISBN: 978-87-92918-00-0

Læs mere

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark De, der drog ud AVALANNERIT - om grønlandske studerende i Danmark Jeg trives, hvor jeg bor, men jeg savner mit hjem i det kolde nord (frit efter Natasja) De, der drog ud - AVALANNERIT 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

10 års samarbejde 2004-2014

10 års samarbejde 2004-2014 10 års samarbejde 2004-2014 Uddannelsesnetværket har i samarbejde med andre nationale og internationale aktører skabt et vigtigt fokus på kvalitetsuddannelse. Man kan godt sige, at Uddannelsesnetværket

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen 2013 1 Kapitel 1 Baggrund Ud af busken bank på nye døre. Slutevaluering Rapporten er udarbejdet i 2013 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR

LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere