Opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. Vejleder: Inger Ottesen. Anslag

Transkript

1 Opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. Vejleder: Inger Ottesen Rikke Jensen, HV08027 Maria V Brønholt, HS09009 Anslag Side 1 af 34

2 Indholdsfortegnelse Indledning (fælles)... 3 Metodeafsnit (fælles)... 4 Autismespektrumforstyrrelse (Rikke)... 5 (Maria)... 6 Hans Asperger (Maria)... 9 Leo Kanner (Maria) Wings triade(maria) Christopher Gillberg (Maria) Theory of mind (Rikke) Tillægsdiagnoser (Maria) Daniel Stern (Rikke) Lev Semjonovitj Vygotskij (Rikke) Pædagogens rolle (Rikke) TEACCH (Rikke) Social Stories (Rikke) Kognitiv affektiv træning (Kat-kassen) (Rikke) Livet med (Maria) Fakta om (Maria) Konklusion (fælles) Perspektivering (fælles) Litteratur Bøger Internet Side 2 af 34

3 Indledning Bachelor opgave Vores samfund har gennem de seneste årtier været igennem en hastig udvikling, hvor Danmark er blevet et informationssamfund, med regler og normer der forandres hele tiden. Der kommer hele tiden nye undersøgelser, forskningsresultater og politiske tiltag som vi skal forholde os til og arbejde ud fra og med. Samfundets børn og unge skal på samme måde forholde sig til mange ting i omgivelserne. De skal kunne manøvrere i forskellige socialiseringsarenaer, og for at være i stand til dette må man besidde en stor omstillingsevne. Børn og unges sociale kompetencer kommer virkelig på prøve, og har man i forvejen vanskeligheder indenfor de sociale kompetencer, kommer man nemt til at stå udenfor disse arenaer. Dette vil medføre en problematik, der i sær vil komme til udtryk for et menneske med en autismespektrumforstyrrelse. Inden starten på praktikken på bostedet for unge med Asperger var kendskabet til autismespektret ikke ret stort. Vi havde en forestilling om, hvad det vil sige at have en autismespektrumforstyrrelse, men den forestilling viste sig senere hen slet ikke at holde stik. Et menneske med autisme var jo ikke en som Dustin Hoffman i filmen Rainman, hvilket nok egentlig havde været vores udgangspunkt. Vi er efterfølgende blevet klar over, at der findes mange forskellige grader af en autismespektrumforstyrrelse. Vi har begge haft lyst til at blive klogere på dette område, da vi finder mennesker med diagnose indenfor dette spektrum utroligt fascinerende og udfordrende at arbejde med. Vi ønsker at få en bredere forståelse for, hvad det vil sige at have en udviklingsforstyrrelse, og hvordan vi som pædagoger kan være med til at bidrage til en god udvikling på trods af et livslangt handicap. Ved at blive fagligt dygtigere og være mere opmærksom på problematikken omkring udviklingen af manglende sociale færdigheder, kan vi som pædagoger være med til at opdage børn/unge med en udviklingsforstyrrelse tidligere end de bliver nu. Vi skal anerkende dem som de mennesker de er, og anerkende at de findes og har brug for vores støtte. Mennesker med en udviklingsforstyrrelse skal behandles som unikke og særlige individer med deres egne håb og drømme, og tilgangen til disse mennesker skal derfor være mangefacettet. For at tilrettelægge en ordentlig pædagogisk praksis der tilgodeser behovet for forudsigelighed og struktur, er det vigtig at man samtidig er opmærksom på en evt. tillægsdiagnosen som ADHD, der kræver mange skift og korte aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at vi som pædagoger har styr på vores teori og er så professionelle, at vi har styr på både autismespektret og evt. tillægsdiagnoser. Side 3 af 34

4 Vi er klar over, at Asperger syndrom er en udviklingsforstyrrelse, som i særdeleshed viser sig i kontakten med andre mennesker, og ovenstående undren har givet anledning til spørgsmål. Hvad er en udviklingsforstyrrelse, og hvordan kommer den til udtryk? Hvad er det der gør, at en person der tilsyneladende er intelligent velfungerende, ikke kan danne relationer på lige fod med andre unge? Hvilken rolle har vi som pædagoger i denne sammenhæng, og hvordan arbejdes der med disse unge? Dette har ledet os frem til følgende afgrænset problemformulering: Hvilke udfordringer kan der være i det pædagogiske arbejde med børn/unge med Asperger Syndrom, og hvilke metoder bruges der i praksis? Metodeafsnit Vi har i vores opgave valgt at skrive om, og har i den sammenhæng været ude og besøge De gule værksteder i Aabybro, hvor vi fik mulighed for at snakke med en af de ansatte (brugerne), her fik vi et godt indblik i, hvordan det er at have Aspergers syndrom. I vores opgave har vi valgt at gå ind og undersøge hvordan denne diagnose blev opdaget, og hvordan det startede. Vi vil derfor gå ind og beskrive Hans Aspergers forsøg og historie om denne diagnose, hvordan han nåede frem til diagnose og hvad mener han er grundlaget for at man kan stille en diagnose som. Derudover vil vi undersøge hvordan Leo Kanner nåede frem til sine undersøgelser og viden omkring det der nu kaldes Autisme. Ligeledes vil vi undersøge, hvordan Stern og Vygotskij ser på forskellen mellem personer indenfor normalområdet og personer med en diagnose som eksempelvis. Ydermere vil vi beskrive, hvordan en dagligdag med er, og hvordan deres liv er med denne diagnose, i forhold til de ønsker de har, i forbindelse med eventuelt uddannelse og videre udvikling. Her tager vi udgangspunkt i vores besøg på De Gule værksteder og bogen Glasklokken, der er skrevet af Sidsel Maria Faurholt, der har Aspergers Syndrom, heri skriver Sidsel om hvad hun har oplevet, både de svære sider, men også de gode sider i at have denne diagnose. Vi vil ligeledes undersøge, hvilke tillægsdiagnoser der kan være i forbindelse med, og hvilke behandlingsmetoder der kan tilbydes personer med denne diagnose. Her vil vi efterfølgende gå ind og beskrive de forskellige metoder, og hvordan de kan bruges i denne sammenhæng. Derudover vil vi undersøge hvad Wings Triade er og hvordan den bruges i forhold til denne diagnose, i denne sammenhæng vil vi drage Christoffer Gillberg ind, og Side 4 af 34

5 se på de punkter han har sat op i forhold til diagnosen af Asperger Syndrom, og hvordan de er i forhold til de punkter, Lorna Wing har sat op i sin triade. Vi tager i vores opgave udgangspunkt i den hermeneutiske pædagogik. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske og dets livshistorie for at opnå forståelse for det enkelte individ, og derefter kan vi sætte vores støtte og hjælp ind. Igennem deltagelse og iagttagelse kan man undersøge handlinger og følelser som giver os som pædagoger en forståelse for det enkelte individ. Hermeneutikken omhandler fortolkning, læren om forståelse, og om hvordan vi ud fra egne oplevelser og forståelse tolker en given situation. Hermeneutik kan forstås som en måde at forstå andre mennesker på, hvilket må siges at være relevant i arbejdet med mennesker med en autismespektrumforstyrrelse. Autismespektrumforstyrrelse I det internationale diagnosesystem ICD-10, er Autisme defineret som en eller flere gennemgribende udviklingsforstyrrelser. En autismespektrumforstyrrelse viser sig ved vanskeligheder inden for tre områder der samlet set kaldes triaden Vanskeligheder ved socialt samspil Vanskeligheder ved social kommunikation Manglende forestillingsevne/manglende fleksibilitet. Autisme er biologisk betinget og udviklingen af autisme er betinget af flere gener, og risikoen bliver større hvis begge forældre er bærere af generne. Autisme er en udviklingsforstyrrelse, dvs. at hjernens udvikling på nogle områder er anderledes. Man kan derfor ikke helbrede eller kurere autisme og børn med autisme bliver voksne med autisme. Infantil autisme: Er den mest fremtrædende form for gennemgribende udviklingsforstyrrelse. De fleste børn får stillet diagnosen inden tre års alderen, og i de fleste tilfælde har de vist tegn på tilstanden allerede som spæde. Mennesker med autisme har vanskeligheder i samtlige tre punkter i triaden: Vanskeligheder ved socialt samspil, vanskeligheder ved social kommunikation, manglende forestillingsevne. Side 5 af 34

6 Mennesker med infantil autisme har forsinket eller manglende sprog og undersøgelser viser at ca. 75 % af alle børn med diagnosen er mental retarderet. 1 Infantil autisme ses hos 10 børn ud af og det forekommer oftere hos drenge end piger. Ny forskning antager dog, at det muligvis er fordi man er dårligere til at diagnosticere piger end drenge. Atypisk autisme: Atypisk autisme er nært beslægtet med infantil autisme. Dog adskiller atypisk autisme sig fra infantil autisme ved at diagnosen har et senere begyndelsestidspunkt. Diagnosen gives i dag til mennesker der kun opfylder et eller to kriterier i triaden. Nogle børn med atypisk autisme er intellektuelt retarderet mens andre er normaltbegavede. Asperger syndrom: Mennesker med Aspergers syndrom adskiller sig fra infantil autisme ved at de har et normalt udviklingsforløb de første tre år af deres liv, og diagnosen stilles sjældent inden barnet er 7 år. De er normaltbegavede, og har ikke sproglige vanskeligheder. Den sproglige udvikling kan dog være meget anderledes end børn inden for normalområdet. De kan eks. begynde at tale meget tidligt eller meget sent og deres sprog bærer præg af en anderledes måde at tænke på, og det kan komme til udtryk på den måde de taler eks. meget formelt og gammelklogt. Det er karakteristisk for personer med Asperger syndrom at have særinteresser som bliver dyrket i ekstrem grad. er en neurobiologisk lidelse, og der er endnu ikke fundet nogen bestemt årsag til hvorfor nogle får, det menes dog at nogle stoffer kan skade fosteret under en graviditet, så det har større risiko for at udvikle, dette er dog ikke bevist, derudover er der lavet undersøgelser om hvorvidt feber og influenza ved moderen under en graviditet, kan forårsage autisme ved barnet, dette er dog ikke helt sikkert, da antallet fra forskningen af fødte børn med autisme er for lavt til, at der kan være tale om en decideret årsag til autisme. Ved diagnose af Asperger Syndrom er der to systemer, nemlig DSM-IV og ICD-10 disse er næsten ens, bortset fra at DSM-IV vægter højest på klinisk signifikante funktionsforstyrrelser på sociale, 1 r/fakta+om+psykiske+lidelser/autisme Side 6 af 34

7 aktivitetsmæssige eller andre væsentlige områder2 begge systemer kan bruges til at fastslå hvilken diagnose der er tale om.3 Personer med har ligeledes en form for infantil autisme, de skiller sig dog ud ved at være normalt begavede og ofte motoriske klodsede. Aspergers syndrom er en autismetilstand, som ses hos mere normalt begavede personer, nogle personer har endda højere intelligens end normalen. 4 I forhold til autisme hvor dér for det meste er en forsinket tale, har personer med Asperger Syndrom ikke nogle forsinkelse på talen, de lærer for det meste at tale samtidig med deres jævnaldrende uden denne diagnose. Det kan være svært at skelne fra andre adfærdsmæssige problemer, derfor skal der specialister til, at konkludere om det er denne diagnose, eller en anden der er tale om. Der er derfor ofte blevet diagnosticeret ADHD før den egentlige diagnose er fundet. Der er dog en række tegn og symptomer som er typiske hos personer med Asperger Syndrom. Er man nervøs for, at et barn/ung har, kan man gennemgå disse tegn/symptomer og udfra disse tage kontakt til læge og her få en henvisning til en specialist for yderligere vurdering af barnet/den unge. Svært ved sociale interaktioner. Robot eller gentagende tale. Ingen sund fornuft. Problemer i det skolemæssige såsom matematik, læsning og skrivefærdigheder. Stor viden indenfor bestemte emner. Akavede bevægelser (tics). Manglende manere. viser sig typisk først i 4-6 års alderen, altså skolealderen, der viser barnet mere tydelig adfærd over for andre i forhold til kommunikation og relationsdannelse, barnet bliver ligeledes mere tydelig i hvilke interesser der er spændende at gå i dybden med. Personer med Asperger syndrom har få interesser, men de interesser de har, går de meget højt op i, de lader sig nærmest besætte af få ting, som de så går meget højt op i, og de ved stort set alt om dette ene emne. Disse interesser kan skifte med tiden, men vil med tiden blive mere usædvanlige og snævre. Hvis man skal give en besked til en med, er det vigtigt at man pensler det ud, dvs. hvis man vil have personen til at lade være med at afbryde, mens man snakker, så kan man 2 Autisme medicinske og pædagogiske aspekter af Theo Peeters & Christopher Gillberg 3 ( ) 4 ( ) Side 7 af 34

8 sige: du må ikke afbryde mens jeg snakker, når jeg er færdig med at snakke, så er den din tur og lytter jeg til dig Asperger Syndrom kommer for det meste til kende i forbindelse med det sociale samspil i mellem mennesker i dagligdagen, derudover kan der forekommer andre træk, som kan komme til kende ved eksempel motoriske problemer, få interesser og noget specielt sprogbrug. Det er forskelligt fra person til person hvordan de forskellige træk kommer til kende, nogle børn med Aspergers Syndrom kan opføre sig næsten ligesom børn uden. Personer med Aspergers Syndrom har ofte et ønske om at være social med andre, men er ikke i stand til at indgå i relationer, da de ikke kan aflæse andre personers signaler og kropssprog. Personer med Aspergers syndrom kan ligeledes have stereotyp og gentagende motorik, disse bevægelser kan komme til udtryk ved håndbevægelser som klasken, vriden og prikken. Disse bevægelser gentages ofte i længere tid og kan ligne nervøse trækninger. 5 De har svært ved 6 : At sætte sig ind i andres tanker og følelser At etablere og bevare venskaber At vide hvornår og hvor længe man har øjenkontakt At omstille sig til nye forhold, f. eks. ved flytning, skoleskift, arbejdsskift, osv. Personer med Asperger Syndrom bliver tit fejlplaceret på skoler og institutioner, da det kan være svært at se ved nogle personer, om det er Asperger Syndrom eller en anden diagnose, dette kan skyldes, at personer med tit har en høj intelligens indenfor bestemte områder, men har svært ved at begå sig i den sociale arena, her vil nogen tro, at de er stille af sind og at de måske bare skal have tid og plads til at vænne sig til det sociale samspil. Der findes ikke nogen behandling på den måde at man får noget medicin og så er man kureret for. Der er en lang række metoder som kan være med til at gøre hverdagen lettere for dem der har denne diagnose. Disse metoder kan dels ind i oplysning, specialpædagogik, familiestøtte og blandt andet medicinsk behandling. 7 Oplysning går her ud på at fortælle fagfolk hvad handicappet går ud på, og om der er nogle tillægsdiagnoser og faste mønstre ( ) Side 8 af 34

9 Specialpædagogik går ud på at hjælpe med at tilrettelægge den diagnosticeredes dagligdag, så der opnås den bedst mulige udvikling. Det kan være ved hjælp af specialundervisning, og tid med en specialsocialpædagog, hvor er bruges metoder indenfor konfliktløsning og det sociale sammenspil og hvad den unge ellers har brug for. Ved behandling er det vigtigt at den pårørende/forældre til barn/den unge er åben med alt hvad angår diagnosen, pårørende/forældre vil derfor nemt blive tovholder i dette. Det er vigtigt at både behandlere, sundhedspersoner, familie og venner bliver draget med i hvad der foregår, og om der kommer nye tegn/symptomer til ved den diagnosticerede. Hans Asperger er en diagnose som har sin oprindelse i Autismespektret. Hans Asperger siger, at de ikke er i stand til at forstå verden fra hjertet, som er grundlaget for ægte humor 8. Det var Hans Asperger (født 1906, død 1980) som lagde navn til dette syndrom, han fremlagde i 1944 et eksperiment som der var forløbet over det sidste år, dette forsøg bestod af 11 autistiske børn som Hans Asperger så fælles træk ved og en målt IQ der var markant højere end de andres forsøg personer, Hans Asperger kaldte derfor sine patienter for små professorer grundet deres høje intelligens indenfor bestemte områder. Hans Asperger døde før hans undersøgelser blev anerkendt, denne diagnose blev derfor først navngivet, som i 1980érne af Lorna Wing der selv har en autistisk datter. H. Asperger brugte en metode kaldet Heilpædagogik som bestod af flere fagpersoner, såsom læger, sygeplejersker, lærer og pædagoger, dette var en enhed bestående af medicinsk behandling og miljøbehandling. Ud fra forsøget fandt H. Asperger 4 børn som han mente led af Autistisk psykopati, (dyssocial personlighedsstruktur) her menes personer der handler uden tanke om hvordan dennes medmennesker tager det, i forhold til sociale normer og følelser, disser personer har dog ofte et højt intelligens niveau. H. Asperger lavede nogle hypoteser som passede på disse børn 9 : 1. Begrænsninger i sociale relationer 2. Dårlig blikkontakt 8 ( ) 9 At forklarer autisme. Side Side 9 af 34

10 3. Forstyrret sproglig udvikling 4. Verbale og motoriske stereotypier 5. Isolerede særinteresser 6. Motorisk klodsethed Bachelor opgave 7. Spontan tænkning med originale orddannelser 8. Forstyrret forhold til ting Det lader til, at for at få succes i videnskab eller kunst, et strejf af autisme er afgørende 10 Ved slutningen af Anden Verdenskrig blev der åbnet en skole sammen med søster Victorine, for børn med autistiske psykopati. Skolen blev i slutningen af krigen bombet hvor søster Victorine blev dræbt, skolen blev ødelagt og en stor del af Hans Aspergers arbejde blev tabt. Det var denne bombning der bar en stor del af skylden for at det først var betydeligt senere forståelsen af autisme spektrum-tilstanden blev kendt i Vesten. Leo Kanner Leo Kanner (13. juni april 1981) Kanner var en østrigsk/amerikansk psykiater, og læge som var kendt for sit arbejde med autisme. Han var den første læge i USA som børnepsykiater og hans første bog Child Psychiatry fra 1935 blev den første engelsksprogede lærebog, som satte fokus på børns psykiske problemer. Leo Kanner var derved den første som i en artikel i 1943 skrev om en gruppe børn i en videnskabelig afhandling, hvor han udfra sine iagttagelser af denne gruppe på 11 børn flest drenge, vurderede at de led af autistisk forstyrrelse af affektiv kontakt denne psykiske forstyrrelse blev senere betegnet som tidlig infantil autisme. Ved den såkaldte Kanner autisme er der 7 karakteristiske træk Manglende evne til at indgå i naturlige forhold til personer. 2. Forstyrret sproglig udvikling med ekkolali. 3. Et bekymret, tvangspræget krav om uforanderlighed. 4. Fremragende mekanisk hukommelse. 5. Overfølsomhed over for ydre stimuli. 6. Begrænset spontan aktivitet. 7. Stort kognitivt potentiale ( ) 11 At forklare autisme Søren Kristiansen, side Side 10 af 34

11 Kanner vurderede, at den manglende evne til at begå sig i det sociale samspil var den mest centrale forstyrrelse hos de 11 børn, dette træk kunne forældrene nikke genkendende til ved deres børn lige fra fødslen. Evnen til at begå sig i det sociale samspil starter typisk fra barnets fødsel og fortsætter op i voksen livet. I 1971 havde Kanner lavet en opfølgning på sin forrige undersøgelse, denne nye undersøgelse blev lavet for at se hvordan de 11 børn havde udviklet sig og levede deres liv, der viste det sig, at langt de fleste af de børn der havde deltaget i forsøget, nu levede et stærkt institutionaliseret liv, flere af børnene havde haft mange skift mellem specialskoler, institutioner, og psykiatriske hospitaler. Leo Kanner udtalte at årsagen til at børn blev født med autisme eller udviklede autistiske træk, var på grund af deres mødre, i den forbindelse satte han teorien om køleskabsmødre op, Kanner mente i denne teori at mødrene til autistiske børn bar en del af skylden grundet deres kolde og rationelle attitude og derfor havde drevet deres børn ind i en såkaldt autistisk isolation. Denne udtale trak han dog senere tilbage, efter videre undersøgelser hvor det havde vist sig at autismen ikke havde noget med forældrene/opdragelsen at gøre. Han danner sammen med Hans Aspergers arbejde, basis for de moderne studier i autisme. 12 Wings triade Lorna Wing er en Engelsk psykiater som i introducerede Aspergers syndromet, som tidligere var bragt på banen af Hans Asperger. Wing tog udgangspunkt i det som Hans Asperger havde lavet i 1940 erne, dette undersøgte hun sammen med J. Gould via en større gruppe børn, der havde afvigelser indenfor de tre punkter, der nu er kendt som Wings Triade, Socialt samspil, Kommunikation og forestillingsevne. Da der allerede var en større gruppe børn, der havde en autismediagnose, der dog var beklædt med en del fordomme, valgte Lorna Wing et andet navn til den gruppe der var autister men betydelige mere begavede. Denne gruppe kaldte hun for opkaldt efter Hans Asperger. Lorna Wing var den første til at bruge begrebet i en afhandling fra Her beskrev hun en gruppe unge og voksne, med de karaktertræk de havde, denne lå tæt op af den afhandling som Hans Asperger havde lavet. Efterfølgende beskrev Lorna Wing de kliniske hovedtræk der er ved. Mangel på empati (evnen til at sætte sig i andres situation) Naiv, utilpasset, ensidig omgang med andre ( ) Side 11 af 34

12 Bachelor opgave Ringe eller ingen evne til at skabe sig venner. Pedantisk, repeterende tale. Dårlig nonverbal kommunikation. Intens fordybelse i visse emner. Kluntede og dårligt koordinerede bevægelser og sære stillinger 13. I undersøgelsen som Wing lavede sammen med Gould, undersøgte de en gruppe børn, der havde afvigelser indenfor tre punkter som blev sat sammen og kaldet Wings Triade. Hvis man deler denne model op har vi Kommunikation, Socialt samspil og Forestillingsevne. Kommunikation: Normal kommunikation består af, at man kan føre en længere samtale to eller flere personer imellem, hvor alle bidrager til denne. Men personer med vil det ofte være envejs kommunikation. Her er der typisk vanskeligheder med at forstå og anvende nonverbal og verbal kommunikation. Der er ligeledes kommunikation med øjenkontakt, hvor personen med Asperger holder øjenkontakten længe og der bliver stirret intenst tilbage. Personer med Asperger Syndrom har ikke den fornemmelse af hvor længe det er okay at stirre på en anden person, ligeledes bemærker de ikke, om det er ubehageligt at blive stirret på. Personer med har et almindeligt sprog men ofte med en underlig melodi, dvs. gammel udtale eller højt toneleje. Socialt samspil: Det sociale samspil består af to eller flere personer, der kan være sociale sammen, altså kommunikere eller lave andre ting sammen. Her kan det være et problem for personer med. 13 En fod ude en fod inde Aspergers syndrom af Tony Attwood. Side 12 af 34

13 Personer med Asperger Syndrom har ikke den samme sociale tilgang som andre personer. Som barn/ung med denne diagnose kan de have svært ved at indgå i det sociale samspil, da de ikke forstår de uskrevne regler i de forskellige lege. I leg eller samtale med andre forstår de ikke at køre pingpong med legen eller dialogen, bliver de spurgt, om de har set nogle gode film for nylig svare de typisk bare Ja og ikke andet, hvor personer uden denne diagnose typisk ville fortælle hvilken god film de havde set. Personer med denne diagnose har ofte en let kejtet tilgang til andre, og er derfor ofte offer for drillerier og mobning. Forestillingsevne: De fleste børn/unge uden diagnose har en forestillingsevne hvor de eksempelvis sætter lyd til deres leg med dukker eller biler. Men børn/unge med har ikke denne forestillingsevne. Et stykke legetøj der virker logisk på andre børn, for eksempel en bil, hvor de fleste børn vil lave lyde til og køre med den, men det er ikke alle med Asperger der har den evne at kan leve sig ind i en sådan leg. Nogle med denne diagnose vil bruge legetøjsbilen til andre ting, eksempelvis til at slå med. Disse personer oplever tingene som de er og ikke hvordan de kan være. Christopher Gillberg Christopher Gillberg er en svensk autismeforsker, som har lavet et alternativ til DSM-IV som normalt bruges til fastsættelse af diagnoser. Gillbergs kriterier skulle eftersigende være mere nøjagtige i forhold til at sætte en Asperger diagnose. I forhold til Lorna Wings triade om hvordan man kan diagnosticere en med Asperger Syndrom, har Gillberg i sin undersøgelse penslet emnerne ud og patienten behøver nu ikke at opfylde alle kriterierne men kan nøjes med nogle af punkterne under hvert emne. På denne måde mener Gillberg det vil være nemmere at diagnosticere personer med i deres barne/ungdoms alder. Undersøgelsen består af en række spørgsmål hvor patienten for at have Asperger Syndrom skal passe til en/flere af punkterne. 1. Store vanskeligheder inden for området social kommunikation (Mindst to af følgende:) 1. Manglende kontakt til jævnaldrende 2. Ligegyldighed overfor kontakt med jævnaldrende 3. Manglende evne til at opfatte sociale omgangsformer 4. Socialt og emotionelt upassende opførsel Side 13 af 34

14 2. Monomane, snævre interesser (Mindst et af følgende:) 1. Som udelukker andre aktiviteter 2. Som opremses eller forklares stereotypt Bachelor opgave 3. Med tilegnelse af fakta og detaljer uden dybere mening 3. Tvingende behov for at indføre rutiner og interesser (Mindst et af følgende:) 1. Som påvirker hele personens tilværelse 2. Som påtvinges andre mennesker 4. Tale- og sprogproblemer (Mindst tre af følgende:) 1. Sen tale udvikling 2. Udtryksmæssigt perfekt ekspressivt sprog 3. Formelt og pendantisk sprog 4. Afvigende sprogtone: Stemmen monoton eller på anden måde afvigende. 5. Sprogforståelsen svækket incl. misforståelse omkring ordenes bogstavelige og underforstående indhold. 5. Problemer med ikke-verbal kommunikation (Mindst et af følgende:) 1. Begrænset brug af gestus 2. Klodset, hæmmet kropssprog 3. Fattig på mimik 4. Afvigende ansigtsudtryk 5. Ejendommeligt, stift blik 6. Motorisk klodsethed Dårlige resultater ved udviklingsneurologiske undersøgelser 14 Hvis vi tager Gillbergs og Wings model og sætter op mod hinanden kan begge bruges til at fastsætte om en person har. Wings Triade er en lille model hvor man tager udgang i punkterne: Kommunikation, Forestillingsevne og Socialt samspil, disse punkter bruger man til at analysere personen ved, at 14 ( ) Side 14 af 34

15 sætte dagligdags ting/situationer ind og er der betydelige mangler, kan der være tale om Aspergers Syndrom. Tager man Gillbergs punkter i stedet, er de her delt op i underpunkter, hvor man for at passe ind i diagnosen, skal opfylde flere af underpunkterne. Denne model mener Gillberg derfor selv, er bedre og mere opfyldende end Wings Triade, hvor der nemt kan forveksles med andre diagnoser. Theory of mind Begrebet blev introduceret af psykologerne David Premack og Guy Woodruff. De lavede nogle undersøgelser af en chimpanses evne til at danne sig teorier om andres sind. Heinz Wimmer og Josef Perner udviklede på grund af Premack og Woodruffs forsøg, en metode til at afprøve denne teori på børn. Efter flere undersøgelser fandt de frem til at forståelsen af andres sind og forestillinger er en evne der udvikles kognitivt mellem det fjerde og sjette leveår. Når børn først opnår at danne sig repræsentationer af andres tanker, kan de forstå andre menneskers handlinger og adfærd. Theory of mind kaldes den evne man bruger til at skabe sig forestillinger om sig selv og om andre mennesker, samt sætte sig ind i hvad andre tænker og antager. Fra spæd til voksen udvikles denne mentale funktion i socialt samspil med andre. Normalt udviklede børn udvikler sig med tiden til at interessere sig for rollelege, og de begynder hurtigt som helt små at interessere sig for menneskelige ansigter frem for genstande. Et barn med en autismespektrumforstyrrelse vil oftere vælge at bygge konstruktioner og indviklede maskiner med eksempelvis byggeklodser frem for rollelege, hvor man for eksempel skal give en dukke mad eller lade som man skifter dens ble. Når et spædbarn tiltrækker den voksnes opmærksomhed ved brug af mimik og lyde, er det ifølge forfatteren til teorien bag Theory of mind, det tidligste tidspunkt hvor man kan iagttage, at et normalt udviklet barn gør brug af denne mentaliseringsevne som vi kalder det på dansk. Det kræver en forestilling hos barnet om, at moderen også ønsker at dele barnets interesse for at opnå denne fælles opmærksomhed. Barnet og moderen deler oplevelsen på et følelsesmæssigt niveau Mennesker med en autismespektrumforstyrrelse forstår ikke andre menneskers meninger, tanker, følelser og det at andre mennesker kan have andre planer. Når denne viden eller forestillingsevne mangler, vil det blive en social hæmsko for individet, da man uden denne evne vil blive opfattet som egocentrisk, uhøflig, uempatisk etc. En person med en autismespektrumforstyrrelse foretrækker konkrete og bogstavelige stimuli. De forstår bedst en gestus hvis der en synlig forbindelse mellem udtryksformen og betydningen. En Side 15 af 34

16 gestus med kroppen der udtrykker følelser, f. eks en arm om skulderen kan skabe problemer for en med en autismespektrumforstyrrelse, da de ikke kan afkode betydningen på samme måde, som et normalt udviklet menneske kan. Børn og unge med Asperger syndrom kan med tiden udvikle en hvis forståelse for deres oplevelser og følelser. Problemet kan dog her være, at de kun kan dele snævre interesser og ikke bredere emner, som kan have fælles interesse for den gruppe de befinder sig i. De kan ofte blive opfattet som egocentriske, af de folk der ikke har indsigt i deres handicap, da de har nedsat evne til at aflæse andres signaler, og evt. fortsætter med at tale om deres egen interesse i en samtale mellem andre. 15 Tillægsdiagnoser De mennesker der bliver diagnosticeret med, har for det meste en eller flere tillægsdiagnoser samtidig med, dette kaldes også Comorbiditet 16. Disse tillægsdiagnoser kan gøre det svært for læger og fagfolk at stille den rette diagnose såsom Aspergers, nogle af de tegn/træk der kan være ved tillægsdiagnoserne kan nemlig ligeledes være ved Asperger Syndrom. ADHD ADHD er en forkortelse af Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en neuropsykiatrisk lidelse. Der er her tale om forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD kan give problemer med at huske, fortolke og planlægge ting som ellers virker åbenlyst for personer uden ADHD. Når man taler om ADHD kan det deles op i typer: ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet 17. Unge med ADHD har en indre rastløshed, problemer med planlægning og virker ofte uopmærksom. Unge med ADHD bliver tit forvekslet med depression, dette skyldes at de ofte oplever nederlag i forhold til uddannelse og kammerater. De føler sig uduelig fordi de ikke altid har den samme vilje/koncentration der kræves til de forskellige aktiviteter på uddannelser. NLD NLD opfattes for det meste som en tilstand i autismespektret da personer med NLD minder meget om højt fungerende autister eller Asperger. Personer med NLD har både stærke og svage sider, de stærke sider ligger i det sproglige og det auditive. 15 Søren Kristiansen, At forklare autisme, 1998, del 3, kap ( ) 17 ( ) Side 16 af 34

17 De svage sider kan deles op i fire hovedpunkter 18. Bachelor opgave 1. den første er den motoriske, her er der motoriske vanskeligheder, eksempel koordination, balance osv. 2. den anden er den visio-spatiale her er der vanskeligheder inden for det visuelle eksempel til at afkode visuelle informationer, rum/retningssans osv. at finde vej at lære klokken at rydde op og sortere at tolke ansigtsudtryk og kropssprog 3. den tredje er de social-kognitive vanskeligheder, de har blandt andet svært ved at: at forstå humor og ironi at skifte mening at leve sig ind i andres tanker og følelser at fornemme stemninger at forstå ens egen andel i konfliktsituationer at lære af sine fejltagelser at holde til uventede ændringer at forholde til ukendte situationer de kommer derfor nemt til at: at tolke bogstaveligt at misforstå andre at blive misforstået af andre at være mere godtroende og naiv 4. den fjerde er de sensoriske vanskeligheder, der er stærk følsomhed for sanse påvirkning såsom, berøring, lugte, mange mennesker på én gang osv. De kan derfor have svært ved: at lære at cykle at tage jakke på eller binde snørebånd at holde afslappet på en blyant at bedømme afstande 18 ( ) Side 17 af 34

18 OCD OCD er en diagnose hvor personen har en eller flere former for angst, det kan være en ekstrem trang til at vaske hænder, tælle ting, tjekke ting om alt er som det skal være og angst for at blive smittet af andre med sygdomme. Tourettes syndrom Tourettes er et neurologisk handicap der blandt andet kommer til udtryk via motoriske tics i krop og ansigt, det kan ligeledes være ord/tanker de har i hovedet men ikke er i stand til at holde for sig selv, så de siger dem i stedet for disse udbryd er tit intetsigende. Nogle med denne diagnose har dog lært sig selv at holde disse tics/udbryd inde i sig selv til de er alene, hvor ticsene/udbrydene kommer frem. Angst Angsten kommer til kende ved blandt andet panik anfald, problemer, at færdes uden for hjemmet og i sociale sammenhænge. Tidligere blev denne diagnose kaldet for neuroser men i dag skelnes der mellem flere former for angst: Agorafobi: Angst for at være steder med mange mennesker, hvor man ikke bare kan komme væk (bus, tog, supermarked). Socialfobi: Angst for at være sammen med andre. Enkelfobi: Angst i specielle situationer, f.eks. slanger, mørke eller lukkede rum. Panikangst: Angst for anfald som er så ubehagelige at man prøver at undgå situationer hvor disse kan opstå. Generaliseret angst: Konstant angst, med hjertebanken, rysten, spænding i muskler og svimmelhed. Blandet angst depressionstilstand: Her er tale om en sygdom hvor der er en blanding af både angst og depression. Dog ikke så slemt at der er tale om en decideret depression eller angsttilstand. Depression mennesker der har en depression har oftest svært ved at tage sig sammen til at lave de ting de burde. Der er ligeledes en social isolation, man undgår det sociale samspil man plejer at deltage i, dette kan give en irrationel skyldfølelse over denne situation, man føler sig magtesløs og har svært ved at tage initiativ. Spiseforstyrrelser Lider man af en spiseforstyrrelse kan det komme til udtryk ved, at man ikke kan klare fødevarernes konsistens og smag. Det kan også være i form af anoreksi hvor personen ikke spiser tilstrækkelig mad, da de oftest ser sig selv som overvægtige uanset hvor meget de vejer. Her ses også bulimi hvor man til tider har stor trang til at spise en del mad/slik og derefter stikke en finger i halsen for at kaste op bagefter. Ligeledes ses ofte overspisning hvor personen spiser en større portion mad denne gang uden at kaste det op igen. Side 18 af 34

19 Alexithymia Her mangler man evnen til at identificere og beskrive følelser i sig selv. Ligeledes kan man have svært ved at se følelserne ved andre. Selektiv Mutisme Her har personen svært ved at tale i forskellige situationer, ordene kan være i hovedet og der er styr på hvad der skal siges, men det bliver ikke sagt, ordene kan ikke komme ud igennem munden, ved unge kan det tit forveksles med enorm generthed. Trikotilomani Dette er en diagnose hvor personen hiver sit eget hår ud, dette kan ske uden personen selv er helt bevidst om der hives hår ud, eksempelvis hvis personen sidder og laver noget eller ser tv så ryger hånden op til håret og hiver små totter ud. Pica syndrom indtagelse af ikke-fødevarer, som fx tavlekridt eller vaskepulver, dette ses oftest hos personer der lider af blodmangel, det er dog ikke ensbetydende med at det er jernholdige ting der spises. Trikotilomani og Pica er dog mere sjældne diagnoser og ses derfor ikke så ofte som de andre. Daniel Stern Vi har valgt at inddrage Daniel Stern, amerikansk psykiater, psykoanalytiker og spædbarnsforsker i vores opgave, da vi deler hans synspunkter om det kompetente barn. Vi mener, at det er af afgørende betydning, at vi som pædagoger kender til udviklingsteorier for den normale udvikling, for at kunne arbejde med mennesker med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Daniel Sterns menneskesyn er, at barnet fødes som et socialt væsen, da barnet allerede som spæd er en partner i et socialt samspil. Hvis der skal opstå forudsætning for, at barnet får større selvfornemmelse og udvikle sig til et værende relationelt og socialt individ, er det vigtigt at barnet hele tiden stimuleres. Sterns udviklingssyn skiller sig ud fra andre udviklingspsykologiske teorier, da han tager afstand fra den typiske faseinddeling i et barnets udvikling, som blandt andet Eriksson er tilhænger af. Han vælger i stedet at se menneskets udvikling som en livslang proces, hvor blandt andet erfaringer og oplevelser i barndommen har betydning for det enkelte individs identitetsdannelse. Stern inddelte i stedet for faser sin udviklingsteori i relateringsdomæner. Ifølge Daniel Stern kan barnet flyde fra det ene relateringsdomæne til det andet, og det er ikke nødvendigt at have været igennem alle ting for at komme fra det ene domæne til det andet. Han mener, at man kan tage nogle ting med sig eller gå ind i det næste domæne med mangler, da det enkelte barn muligvis først her er parat til at udvikle dét barnet evt. skulle mangle. Side 19 af 34

20 I arbejdet med mennesker med Asperger, mener vi at dette har stor betydning, da det giver mulighed for at møde personen i den nærmeste udviklingszone. Lev Vygotskijs Nærmeste udviklingszone vil vi komme nærmere ind på senere. (Fornemmelse af et emergent selv 0-2 måneder) Barnet opfatter ubevidst sine oplevelser som mere organiserede og ikke bare en række usammenhængende oplevelser. Ifølge Daniel Stern vil det ikke være muligt for barnet at opleve manglende organisering. Barnet skaber et aktivt gryende selv hvor der fokuseres på den amodale perception, der betyder at vi oplever på tværs af sanserne. Børn er i en meget tidligt i stand til at overføre informationer fra et sanseområde til et andet. Det kan f. eks være erfaringer fra taktilsansen til synssansen. Da et autistisk barn vil have problemer med amodal perception vil barnet have svært ved at have forståelse for andres følelser, og det giver barnet vanskelligheder ved indlæring, mener Daniel Stern. Fornemmelse af et kerneselv (2-6 måneder) Barnet begynder at opfatte sig som en helhed, det pludrer, smiler og holder øjenkontakt i længere tid ad gangen. Det bliver bevidst om at det kan påvirke andre gennem signaler, og at det på den måde kan kommunikere med omverdenen. Hos et barn med en autismespektrumforstyrrelse vil man i dette domæne opdage, at barnet ikke udviser samme interesse for det sociale samspil, og lysten til kommunikation er ikke til stede på samme måde som hos et normalt udviklet barn. Fornemmelse af et subjektivt selv (7-15 måneder) Barnet oplever nu at der findes andre individer med følelser der har bevæggrunde og intentioner. Forudsætningen for intersubjektivitet er at dele oplevelser, og barnet begynder at have en samhørighed om et fælles tredje sammen med moderen. Der skabes et VI i relationen. Barnet vil omkring 9. måneders alderen og fremefter opleve en følelsesmæssig afstemningsmekanisme, der sørger for at barnet og moderen forstår hinandens handlinger uden brug af sprog. Et barn med en autismespektrumforstyrrelse vil ikke være i stand til at afstemme moderens reaktioner og hensigter. Barnet vil ligeledes i leg med andre ikke være i stand til at tolke eller forstå Side 20 af 34

21 andres hensigter, herunder mimik og gestus. Det vil derfor ikke have fornemmelsen af at kunne skabe et VI. Fornemmelse af et verbalt selv (15 måneder og frem) Barnet begynder i denne fase at udvikle evnen til at lege. Det bliver i stand til at identificere sig med andre og udvikler nye muligheder for at være sammen med dem på. Barnet udvikler sit verbale sprog der åbner nye døre til fantasi og kommunikation, og barnet vil gennem kommunikationen opnå en vis følelse af sammenhæng. Generelt set er børn med en autismespektrumforstyrrelse senere til at udvikle et verbalt sprog, og de vil derfor have vanskeligheder med ovenstående. Barnet vil have svært ved at forstå omgivelserne, og det vil ikke opnå følelsen af sammenhæng, da barnet ikke kan omsætte tidligere erfaringer og oplevelser til kommunikation. Afsenderen er nødt til at have en forståelse for modtagerens vanskeligheder, ellers vil det være umuligt at udvikle og anvende sproget til kommunikation. Det kan fremme forståelsen hos modtageren hvis man bruger tegn til tale, piktogrammer og andre visuelle støttesystemer til kommunikation, samt korte og konkrete sætninger. 19 Lev Semjonovitj Vygotskij Vygotskij, russisk psykolog, som til stadighed har stor betydning for udviklingspsykologien, er særlig kendt for begrebet Nærmeste udviklingszone der omhandler børns udvikling ved at lære i et socialt samspil. Barnets nærmeste udviklingszone, er balancegangen mellem det barnet selv lærer, og det barnet skal have støtte til at lære. Man laver en udfordring der ligger lidt over barnets niveau, dog ikke så barnet ikke kan klare det. Aktivering af barnet skaber en ny NUZO derved bliver barnet hele tiden udviklet. Vygotskij mener at læring er forløber for udvikling. Man bliver inddraget i de ting man skal lære. Inddragelsen af barnet giver det en erkendelse af sine handlinger bliver bevidste om sine handlinger (Aha øjeblikke). Anvendelse af redskab (legen) giver mening, forståelse og sammenhæng. Nærmeste udviklingszone (NUZO) 19 Daniel N. Stern, Spædbarnets interpersonelle verden, 2006, 2. del, kap. 3-8 Side 21 af 34

22 Tryghedszonen er den aktuelle udviklingszone, og her er der ikke mulighed for udvikling, da barnet allerede kan det der kræves for at være kompetent. Udviklingszonen er den zone hvor aktiviteten tilrettelægges, så den giver den rigtige udfordring, hvorved en optimal udvikling kan ske. Den nærmeste udviklingszone giver en optimal motivation og resultaterne bliver nemmere at opnå. Utryghedszonen er den zone, hvor vi bliver udfordret så meget, at man ikke føler sig tryg ved at skulle lære, og derved vil der ingen udvikling være. Hvis man i den pædagogiske praksis anvender Vygotskijs teori om NUZO, søger personalet at møde barnet, der hvor barnet er. Dette samarbejde lykkedes kun, hvis det pædagogiske personale har en stor viden om barnet og barnets diagnoser. Dette stemmer fint overens med TEACCHpædagogikken, der også tager afsæt i det enkelte barn og i en stor viden om diagnosen. 20 Pædagogens rolle Efter vores interview med Sidsel Maria Faurholt er vi blevet gjort yderligere opmærksomhed på vigtigheden af pædagogers faglige kompetencer i arbejdet med mennesker med Aspergers Syndrom. At have forståelse for personens hverdag, vaner og vanskeligheder er altafgørende for, hvordan vi som pædagoger kan støtte og arbejde med personen og derved opnå udvikling. Har man ikke denne forståelse, bliver det vanskeligt at åbne for kontakt og samvær til barnet og så bliver det vanskeligt at opnå resultater for udvikling. 20 Espen Jerlang, Udviklingspsykologiske teorier, 2006, side 324 Side 22 af 34

23 Pædagogen skal være mere konkret og tydelig da uforudsigelighed skaber kaos og uro for den enkelte med Aspergers syndrom. Der skal fokuseres på den enkeltes behov, og dagen skal være struktureret på bedst mulig måde for at skabe ro og overblik. Vi har til opgave at være tydelig i kommunikationen og fremfører vores budskab kort og præcist. Det er vigtigt at have fokus på, hvordan vi som pædagoger fremstår over personen, både verbalt og non-verbalt, da det kan være svært for personen at tolke, hvad det lige præcis er vi vil, hvis ikke vi tilrettelægger vores kommunikation mod personen. Mennesker med en autismespektrumforstyrrelse kan have svært ved at sammensætte detaljer til en helhed, og det kan derfor være vigtigt at skærme personen for udefrakommende sanseindtryk så meget som muligt. Ydermere er det en god forudsætning at kende til den unges livshistorie, for at kunne kommunikere mest optimal med den unge. Opstår der eksempelvis en situation hvor den unge plejer at gøre en ting på en bestemt måde eller få gjort en bestemt ting, og en ny pædagog eller studerende så kommer og gør tingene på en anden måde, kan det skabe utryghed for den unge, som kan ende i en konflikt, der muligvis kunne have været undgået. Erfaringer fra praktik og litteratur viser sig værende succesfuldt at bruge forskellige pædagogiske redskaber til at udvikle sociale færdigheder hos mennesker med. Det er bla. TEACCH, Social stories og Kat-kassen der er de pædagogiske redskaber for arbejdet med unge med en autismespektrumforstyrrelse. De forskellige redskaber vil vi komme nærmere ind på efterfølgende. Ud fra egne refleksioner mener vi, at i arbejdet med mennesker med en autismespektrumforstyrrelse vil det være optimalt at have kendskab til neuropædagogik. Ifølge Gyldendals store danske står der følgende om neuropædagogik: pædagogiske fremgangsmåder ved undervisning og behandling af personer med beskadigelse af hjernen. Neuropædagogik bygger på neuropsykologi. Via neuropsykologiske test og iagttagelser kortlægges personens stærke og svage sider på områder som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse, orienteringsevne og social funktion. Målet er at beskrive, både hvad personen kan, og hvordan funktionen udføres, så det bliver tydeligt, hvilke led i en færdighed der fungerer, og hvilke der er skadede. Bagefter tilrettelægges hverdagen på måder, der giver personen mulighed for at trække på sine stærke sider, mens andre personer eller den ændrede struktur kompenserer for de svage områder. Side 23 af 34

24 TEACCH Bachelor opgave Vi har valgt at inddrage TEACCH-metoden i vores opgave, da metoden som udgangspunkt bruges I det pædagogiske arbejde og samtidig understøtter den vores problemformulering. TEACCH står for Treatment and Education of Autistic and related Communication Handicapped Children. Det blev udarbejdet i slutningen af 1960 erne af Eric Schopler og kolleger ved Division TEACCH, der hører under University of North Carolina. TEACCH blev introduceret i Danmark i 1986, hvor Theo Peeters, leder af uddannelsescentret for autisme i Antwerpen, var foredragsholder på nogle forelæsninger. Foredraget satte en proces i gang der blandt andet har ført til: Dannelsen af Samrådet af specialskoler for børn med autisme. Studiebesøg for en række psykologer, lærere og pædagoger på TEACCH-centre i USA. Vi har i Danmark taget TEACCH-modellen til os i vores behandlingsmetoder, og den er en af de mest brugte i arbejdet med mennesker med autisme. Den er blevet tilegnet vores danske kultur, da den amerikanske og danske kultur ikke er helt identiske. TEACCH er baseret på en humanistisk tankegang, og tager udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske og dets styrker. Formålet er ikke at normalisere mennesket med autisme, men at støtte op om dets ressourcer og udviklingsmuligheder. Det er ligeledes formålet, at gøre mennesket selvstændigt til at kunne begå sig i samfundet ved hjælp af deres struktur. Metoden bruges til at skabe gode rammer for indlæring og til at fremme kommunikation og forståelse ved hjælp af visualisering, struktur og konkretisering. Der lægges vægt på brugen af visuelle støttesystemer for at skabe forudsigelighed og struktur for den enkelte i hverdagen. Theo Peeters fremlagde i 1986 fire grundlæggende faktorer der gør TEACCH-modellen unik: Forældre medinddrages, så de får indflydelse i alle faser af undervisningen og behandling. Elever og forældre tilbydes en kontinuerlig støtte livet igennem. Autisme er en livslang problematik, derfor må en meningsfuld støtte også være livslang. Tilbud gives som en helhed man søger at forholde sig ens til eleven i alle miljøer. Eksperter er reelle eksperter. Læger, psykologer, socialrådgivere, pædagogiske etc. arbejder en så stor del af deres tid med problematikker vedrørende autisme, at de får en reel indsigt. Side 24 af 34

25 Derudover består en struktureret og tilrettelagt undervisning ud fra TEACCH-konceptet af yderligere fem dimensioner: Teoretisk forståelse rummer den teoretiske forståelse af autisme. Pædagogen må have kendskab til de problemer og omfang af dem som vedkommende stilles over for. Samtidig skal man have kendskab til det udviklingsforløb der kendetegner mennesker med en autismespektrumforstyrrelse. Individualisering er en grundig beskrivelse af mennesket, hvor der lægges vægt på det hele og unikke menneske og ikke blot en beskrivelse af mennesket med en autismespektrumforstyrrelse. De væsentligste aspekter i denne dimension er relation, tværfaglighed, og den individuelle handleplan. Alternativ mening dækker forskellige strategier og modeller ud fra menneskets evner og behov. F. eks visuelle støttesystemer, konkretisering og organisering af tid og rum. Kontinuitet handler om det livslange perspektiv. Autisme er et handicap, og ikke en sygdom der kan kureres. Mennesker med en autismespektrumforstyrrelse har gode udviklingsmuligheder og alle aktiviteter tilrettelægges med henblik på at udvikle menneskets selvstændighed og potentielle handlemuligheder. Dynamik er erkendelsen af, at arbejdet med mennesker med en autismespektrumforstyrrelse er en dynamisk proces, hvor vanskeligheder med kommunikation, social forståelse, begrebsdannelser etc. konstant må finde nye løsninger. Først når alle 5 dimensioner er inddraget, kan man tale om en egentlig TEACCH-inspireret pædagogik. Det humanistiske menneskesyn er det der arbejdes ud fra med TEACCH. Mennesket med en autismespektrumforstyrrelse ses og accepteres som det hele menneske. Der ses på menneskets følelser, glæde og selvstændighed, og fokuseres ikke på barnets handicaps. TEACCH-metoden i arbejdet med mennesker med Asperger Syndrom: Efter praktikforløb på et bosted for mennesker med Asperger syndrom og interviewet med Sidsel Maria Faurholt har vi erfaret, at TEACCH er et vigtigt pædagogisk redskab i arbejdet med mennesker indenfor autismespektret. TEACCH modellen er med til at gøre hverdagen mere forudsigelig og struktureret og lettere at håndtere for mennesker med en diagnose indenfor autismespektret, da det skaber ro og mindre kaos i deres sind. Det gør mennesket med en autismespektrumforstyrrelse mere tryg i hverdagen, når vedkommende altid har styr på hvad dagen bringer, og i hvilken rækkefølge tingene skal foretages. Side 25 af 34