Kollegial videndeling i folkeskolen og Web 2.0.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kollegial videndeling i folkeskolen og Web 2.0."

Transkript

1 Kollegial videndeling i folkeskolen og Web 2.0. Information gently but relentlessly drizzles down on us in an invisible, impalpable electric rain. H. C von Bayer,

2 Denne opgave har til hensigt at beskrive: Hvordan kan vi på 10. Aabenraa opbygge kollegial videndeling og hvilke muligheder/svagheder ligger der i videndelingsystemet fra UNI-C i forhold til Web 2.0? Jeg vil beskrive mulighederne i Web 2.0-applikationer set i et videndelingsperspektiv. Samt komme med et bud på anvendelsen af Web 2.0-applikation i LærerIntra. WEB 2.0 EN DEFINITION....3 Applikationer POTENTIALET I WEB nøglebegreber... 6 VIDENDELING I FOLKESKOLEN....7 VIDENDELING I FOLKESKOLEN OG WEB Web 2.0-applikationer og videndeling Muligheder for videndeling i blogs Muligheder for videndeling i wikis Web 2.0 applikationer i Intra VURDERING AF INTRA I ET WEB 2.0 PERSPEKTIV...14 OPBYGNING AF SAMLEMAPPE TIL DELING AF UNDERVISNINGSFORLØB OG INDDRAGELSE AF BLOG...15 KONKLUSION...15 Litteraturliste

3 Web 2.0 en definition. Tjaaah. Det kan forklares således 1 : Anvendelsen af web ses her som forbindelser af viden som funktion af forbindelser af social interaktion. Internettets udvikling følger en ret linje; jo mere applikationerne er i stand til at knytte brugerne sammen, jo mere viden genererer brugen af web. Web 2.0 er videndeling! Dette rummer nogle problemstillinger som jeg vender tilbage til. Lad os kigge på applikationerne til at starte med

4 Applikationer. Blogs Kommer af det engelske weblog, en webbaseret dagbog. Bruges til at udtrykke personlige kommentarer, holdninger, oplevelser, ideer og lignende; at blogge er på dansk blevet lig med at udtrykke sig personligt på nettet 2. Bloggen er et diskussionsforum, hvor de enkelte indlæg er listet kronologisk med det sidste indlæg først. Wikis En wiki er et kollaborativt website, hvor flere brugere i fællesskab kan oprette, redigere, forbinde og eventuelt slette sider 3. Bruges til at lagre og organisere faktuel information og viden om faglige emner; wiki er et elektronisk opslagsværk. Tags Hvor blogs og wiki kan ses som it-værktøjer til produktion, publicering og deling af primært informationsindhold, rummer Web 2.0 også mulighed for at brugere kan bidrage med sekundært indhold. Sekundært indhold er indhold der identificerer, kategoriserer, beskriver eller vurderer allerede eksisterende ressourcer på nettet 4. Tags kan ses som bogmærker som kan bruges til frem- eller genfinding af bestemte webressourcer og med mulighed for at beskrive indholdet af disse. Tags kan altså organisere ressourcer på nettet, det er et klassifikationssystem, ikke at forveksle med det klassiske, en taksonomi. Det er en folkelig taksonomi; folksonomy. Hvor en havørn i en taksonomi om fugle er en ørn, og en ørn er en rovfugl, vil dette være fraværende i folksonomy. Tagging kan ikke håndtere synonymi, polysemi og homonymi. Er en ressource tagget med pande kan det både dreje sig om menneskelig anatomi og køkkenredskaber. Podcasts 2 E-læring på Web 2.0, s Do., s Do., s

5 Lyd- og videooptagelser, der kan downloades til computer og afspilles i medieafspiller. Kan bruges til at gøre forelæsninger, demonstration af videnskabelige forsøg og lign. tilgængelige på nettet. RSS Formater, der gør det muligt for brugere at får opdateret indhold af hjemmesider, blogs eller podcasts der har RSS integreret. Som bruger skal man også have RSS integreret. Man behøver således ikke besøge de pågældende websites, RSS kan holde brugerne opdateret på nyt indhold i disse. Læses i såkaldte RSS-feeds, der bruges til at holde brugeren opdateret på udvalgte websites. RSS installeres enten på computeren eller som applikation i browser. Deling af multimedie-filer. Websites, der tilbyder lagring og deling af multimedie-filer. Giver brugere mulighed for at gøre egne multimedieproduktioner tilgængelige for alle. Potentialet i Web 2.0. Indholdet på Web 1.0 var baseret på publiceret indhold, som brugerne kunne hente. Web 1.0 var søgning og hentning, hvorfor det var smart at udvikle søgemaskiner og Google vandt. Så meget, at det er en del af det danske sprog; at google! Web 2.0 er baseret på brugergenereret indhold, dvs. at det publicerede indhold bliver kommenteret og der opstår dialog herom. Indholdet ændres og der opstår dynamik. Publiceret indhold kan forstås som viden og da denne viden ændres i takt med dialogen herom, kan Web 2.0 ses som videndeling; der opstår kollektiv viden. Web 1.0 var topdown og Web 2.0 har udviklet sig til nedefra og op. Der kan stadig søges og hentes publiceret indhold og Google er den bedste søgemaskine! Web 2.0 kan ses som udformningen af 6 nøglebegreber 5. 5 JISC.Technology & Standards Watch. What is Web 2.0? Ideas, technologies and implications for education, s

6 6 nøglebegreber. 1. Individuel produktion og brugergeneret indhold. Alle med lyst, kunnen og adgang til internet kan oploade film, fotos til forskellige websites, der kan ses af alle. Ligesom brugere af blogs kan blogge om alle mulige emner. Disse blogs kan være åbne og lukkede. Og ved at tagge disse med passende nøgleord kan disse tags blive tilgængelige for alle. Og vupti, brugerne genererer selv indholdet. 2. Udnyttelse af kraften i flokken. En gammel talemåde siger at, sammen er vi stærke, alene er man svag. Der er en særlig kraft i socialt samvær. Web 2.0 stiller muligheder til rådighed for sammen at blive klogere; Wisdom of Crowds, Collective Intelligence. Et givent problem kan løses bedre af en gruppe end af det mest intelligente medlem af gruppen alene. Blogs og wikier om specifikke emner/problemer er eksempler på dette. Vi står med en folksonomy i modsætning til taksonomi. Som jeg tidligere skrev om tags, er der problemer med taksonomien, og i wikier og blogs er det ikke ligegyldigt med hvem man bruger disse værktøjer. Man kan blive klog på den forkerte måde. 3. Data på en episk skala. Brugen af websites har genereret og genererer fortsat enorme mængder af data, rivers of information 6. Og der kan fiskes i floder! Og evner man at behandle disse data er man på den grønne gren. Google er et eksempel på behandling af enorme mængder data, her antallet af links på nettet der peger hen på søgeordet. Kommercielle websites kan kombinere dine køb og give dig nye tilbud. Osv., mulighederne er utallige og vi har ikke set det sidste endnu. 4. Arkitektur for deltagelse. Det forhold, at brugen af en applikation gør denne bedre. Et eksempel kunne være Bit Torrent, en applikation der stiller båndbredde og data til rådighed for brugere af den; så jo flere der bruger den, jo flere ressourcer er tilgængelige for brugerne. Web 2.0 har sin rod i åben software der, hvis de er nemme at bruge, sænker barriererne for deltagelse. 5. Effekter af netværk. Jo flere der har telefon, jo mere anvendelig er telefonen for brugerne; de kan komme i kontakt med flere. Jo flere brugere af My Space, Facebook, jo mere 6 Do., s

7 anvendelige bliver disse for brugerne (= jo flere kan komme i kontakt med hinanden); og det er fint. Men det rummer også muligheden for at blive låst til et produkt, f.eks. gjorde/gør succesen med Microsoft Office det sværere (næsten) at skifte til et andet produkt, da det ville/vil mindske antallet af mennesker med hvem man kan dele dokumenter med. 6. Åbenhed. Udviklingen af webbet har ført til tvistigheder ang. rettigheder, adgang og kontrol med digitalt indhold. Men den stærke kraft i Web 2.0 er åbne kildekoder og ditto miljøer; udviklingen af tags, blogs, osv. skyldes ikke Microsoft og de andre store. De websites alle snakker om er: sociale netværk: FaceBook, My Space, Arto Deling af multimediefiler: Flickr (foto), You Tube (video) Blogs findes indenfor alle emner; det er bare at komme i gang tags og rss holder dig opdateret Videndeling i folkeskolen. Videndeling forudsætter viden, mennesker og it 7. Videndeling forudsætter viden og mennesker; mennesker har til alle tider benyttet videndeling, enten mundtligt eller skriftligt. Det nye er muligheden for at benytte digital teknologi til videndeling; både til kommunikation og lagring. Vi vil således, i denne opgave, fokusere på den digitale videndeling som den kunne tage sig ud på en skole. Når vi skriver videndeling menes digital videndeling. Videndeling kræver platforme og i folkeskolen er platformene LærerIntra, ElevIntra og ForældreIntra; alle udformet af UNI-C. Der findes en anden platform Fronter, der bruges af nogle få 10. klasses skoler. UNI-C er den mest anvendte leverandør af videndelingssystemer i folkeskolen. Endvidere skal alle folkeskoler, jf. et ministerielt krav have en hjemmeside. Undervisningsministeriet har udarbejdet nogle anbefalinger til platformene for videndeling, disse er 8 : Intern og ekstern kommunikation og samarbejde Adgang til: 1) al relevant information, herunder fx skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger 7 Videndeling i praksis, UNI-C 2006, s Videndeling i den danske folkeskole Pædagogisk og organisatorisk anvendelse af videndelingssystemer, side 71 7

8 og fælles retningslinjer. 2) værktøjer til planlægning og koordinering af løbende aktiviteter, møder og nye initiativer. 3) kollaborative og projektorienterede værktøjer: Dels i forhold til det tværgående team- og faglærersamarbejde og dels i forhold til elevernes problemorienterede og samarbejdsbaserede læringsforløb. 4) faciliteter til skole/hjem-samarbejde. Fleksibel skemalægning Adgang til de enkelte klassers fleksible ugeskemaer, herunder mulighed for at lærerne (lærerteams) kan oprette og redigere ugeskemaer på baggrund af skolens grundskemadata. Lærerværktøjer Adgang til: 1) værktøjer der understøtter opgavedialog, kommentering og retning af elevernes skriftlige arbejder. 2) målstyring og understøttelse af undervisningsdifferentiering. 3) værktøjer til tilrettelæggelse af procesevaluering og udformning af prøver og tests. Elevværktøjer Elevadgang til; 1) porteføljer, logbøger og lektiestyring. 2) de overordnede mål og handleplaner og udmøntningen i forhold til de enkelte fag/klasser og elever (via den personlige portefølje og logbog). 3) digitale undervisningsmidler. 4) værktøjer til procesevaluering og gennemførelse af prøver og tests. Materialedeling Adgang til at alle kan lægge materialer ind i en given søgbar katalogstruktur og mulighed for at dele dette på tværs af skolens aktører alt efter behov. Disse krav er fornuftige og opfyldes i det store og hele af UNI-C s videndelingssystemer. Disse er dog noget tunge i brugerfladen og det er ikke smart, at eleverne og lærerne ikke har mulighed for at gemme og redigere dokumenter på platformen, men er tvunget til at bruge den indbyggede editor, som ikke kan håndtere excel- og powerpointfiler. Platformen kan ikke bruges til håndtering af dokumenter på den smarte måde! 8

9 Folkeskolen har gennem tiden været baseret på en mundtlig kultur og der er således tale om et paradigmeskifte i overgangen til digital videndeling. Hvordan bør videndelingssystemerne bruges? Bent B. Andresen har opstillet fire principielle pædagogiske anvendelser af videndeling i folkeskolen 9 : 1. Kommunikation og information 2. Strukturering og lagring af læringsmaterialer 3. Strukturering og styring af læringsforløb 4. Evaluering af og refleksion over læring Det store spring fremad sker ved at gå fra at bruge videndeling som kommunikation og information til at anvende det til at dele reflekterede undervisningsforløb og refleksion over læring. Bent B. Andresen har oplistet disse konkrete anvendelser hos lærere og elever 10 : Lærere Information til elever: Formidle uge- eller månedsplaner Lave fælles aftalebog/lektiebog Lægge oplæg til opgaver, stile og andet selvstændigt arbejde Frister for aflevering Dialog med elever: Vejlede omkring forståelse af faglige emner og begreber Besvare spørgsmål om opgaver og projekter Give råd om organisering af elevarbejde Give links til stof på nettet Elever Arkivering: Holde styr på forskellige versioner af dokumenter Redigere dem på skolen og evt. hjemme Sende dem til kommentering 9 Videndeling i den danske folkeskole Pædagogisk og organisatorisk anvendelse af videndelingssystemer, Rambøll 2007, s Do. 9

10 Forberede og lave fremlæggelser Logbøger: Beskrive egne læringsmål Notere indtryk fra læreforløb Reflektere over deres arbejde Evaluere deres læreforløb Få kommentarer fra deres lærere Dette kræver lærere der er villige og kan se formålet med det og et videndelingssystem, der er gearet til det. Det som lærere før skrev ned på papir og havde i hovedet skal nu digitaliseres. Og eleverne skal inddrages i processen og være klar over mulighederne og opleve, at det bruges. Jeg vil i det følgende komme med et forslag til oprettelse af et arbejdsrum i LærerIntra, der kan dele undervisningsforløb og via blogs videreudvikle dem. Jeg vil give et bud på arbejdet med kollaborative og projektorienterede værktøjer i forhold til det tværgående team- og faglærersamarbejde og strukturering og lagring af materialer. Videndeling i folkeskolen og Web 2.0. Web 2.0 er som tidligere skrevet en række applikationer der gør det muligt at gøre indhold tilgængeligt on-line for læsning, redigering og kommentering. Dette vil være oplagte muligheder i et videndelingsperspektiv; applikationerne muliggør videndeling på en smidigere måde end hvis dokumenterne skal hentes ned på computeren. Jeg har i opgaven valgt at kigge på LærerIntra, ElevIntra og ForældreIntra, som i folkeskolen er det mest anvendte videndelingssystem. Dette system er udviklet af UNI-C, der også er leverandør af systemet. Det skal nævnes at Web 2.0 muliggør videndeling udenfor div. Intra. Her tænker jeg på muligheden for på Facebook, My Space, SecondLife og lignende webbaserede sociale netværk at oprette profil for f.eks. en klasse. Her kan klassen diskutere, oploade dokumenter, reflektere, aflevere projekter, osv. i de enkelte fag. Det rummer nogle spændende perspektiver, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Jeg vil derimod kigge på Web 2.0-applikationerne i Intra. 10

11 Web 2.0-applikationer og videndeling. De Web 2.0-applikationer der har særlig interesse i et videndelingsperspektiv er blogs, wikis, tags og rss. Tags og rss er rettet mod sekundært indhold, de kan identificere, kategorisere, beskrive eller vurdere eksisterende ressourcer på nettet 11. Blogs og wikis et it-værktøjer til produktion, publicering og deling af primært informationsindhold 12. Jeg vil her kigge på de muligheder blogs og wikis åbner for, set i forhold til videndeling. Det skal lige nævnes, at grænsen mellem læring og videndeling er flydende, som jeg ser det. Både blogs og wikis rummer den mulighed, at de kan bringe overblik og mindske forbruget af papir. Muligheder for videndeling i blogs. Blogs er i udgangspunktet personlige, de muliggør udtryk for personlige holdninger og synspunkter, men kan også anvendes af grupper til diskussion af bestemte emner. Vi er her i fasen Og hva så?, hvad skal jeg bruge denne viden til? Denne fase kan betragtes som kommende efter opbygningen af viden. Det er vigtigt at opbygge en blog i undervisningssammenhæng efter et formål, og et bud på sådanne formål, og de didaktiske muligheder bloggen rummer, kunne være 13 : 1. Faglig (emne-/indholdsmæssig) forståelse. hovedfokus på fagligt indhold i fag indlæg rettet mod forståelse af faglige begreber eller problemstillinger 2. Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og kompetencer. bloggen er et middel til udvikling af bestemte færdigheder og kompetencer indlæg er et middel til udvikling af sproglig formuleringsevne mulighed for kritisk stillingtagen til faglige problemstillinger evaluering af egen læringsproces 3. Kobling af faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge. inddragelse af faglig viden i relation til eksempler, erfaringer og problemstillinger fra andre kontekster kobling mellem teori og praksis 4. Tværgående vejledningsfunktion. 11 E-læring på Web 2.0, s Do., s Do., s. 60 ff. 11

12 indlæg rettet mod vejledning om studievalg, erhvervsvalg eller problemer med opgaveskrivning indlæg rettet mod råd fra lærere/vejledere af studiemæssig karakter 5. Rum for personligt udtryk, ikke nødvendigvis fagligt relateret. indlæg med mulighed for personligt udtryk for hvad der måtte have interesse uddannelsesmæssig pendant til den personlige dagbogstype 1 og 2 retter sig mod mål sat af uddannelsen, 5 er rettet mod elevernes personlige forankring af læring på tværs af kontekster, mens 3 og 4 både er rettet mod mål sat af uddannelsen og mod elevernes personlige forankring af læring på tværs af kontekster. Ved oprettelse af blogs i uddannelsesmæssig sammenhæng er det vigtigt at vælge ét af ovennævnte, som didaktisk fokuspunkt. Dette skal gøres klart fra starten, så bloggen ikke stritter i flere retninger. Læreren kan stille opgaver der skal besvares i bloggen og der kan oprettes en blog, hvor eleverne skal inddrage erfaringer fra eget liv vedrørende det lærte. Disse blogs kan evt. være opdelt i underemner. Her skal læreren være opmærksom på og melde ud, hvor mange indlæg og kommentarer til indlæg han forventer af eleverne. Ved indførelse af blogs i undervisning i folkeskolen skal lærerens rolle være afklaret; hvor meget og hvordan skal læreren blande sig? Ved oprettelse af blogs i klassen, må det være klart at læreren er den igangsættende og korrigerende; han skal sikre at den faglige forståelse forankres hos eleverne. Muligheder for videndeling i wikis. En wiki er et website skrevet og redigeret af flere brugere med det formål at fungere som et fælles elektronisk opslagsværk. Det kan være struktureret ud fra emne- eller opslagsord med links mellem disse. Wikis er velegnede til vidensopbygnings-, informations- og videndelingsformål 14. Ligesom med blogs er vigtigt fra starten at være klar over formålet med wikien. Et bud på formål, og dermed de didaktiske muligheder en wiki rummer, kunne være 15 : 1. Faglig (emne-/indholdsmæssig) forståelse. wikien er begrundet i at skulle formulere sig sammenhængende og præcist på skrift 14 E-læring på Web 2.0, s Do., s. 90 ff. 12

13 om fagligt indhold eleverne skal med egne ord gengive centrale temaer og begreber fra faget og kommentere og forbedre hinandens gengivelser 2. Kollaborativ vidensopbygning og konstruktion. opbygning af fælles informations- eller vidensbase om bestemte emner opbygget enten ved elevernes hentning og deling af materiale fra nettet eller opbygget ud fra et krav om at wikien kun må indeholde materiale, der ikke findes i forvejen 3. Processtrukturering og procesdokumentation. opbygget med henblik på at fungere som materialelagrings- og organiseringsværktøj i forbindelse med f. eks. projektarbejde er fra begyndelsen inddelt i sider dækkende hvert led i processen, der udfyldes 4. Udvikling af generelle kompetencer. opbygget med det formål at udvikle kompetencer i informationssøgning og evaluering kan opbygges med det formål at understøtte udvikling af tekniske færdigheder i håndtering af it-ressourcer og samarbejdskompetencer 5. Kollaborativ opbyggelse af et fagligt medieret narrativt univers. opbygget som redskab i undervisning med udgangspunkt i storytelling faglig viden og begreber fra et eller flere fag inddrages 1, 4 og 5 vil være forankret i mål sat af uddannelse, mens 2 og 3 vil være rettet mod både mål sat af uddannelse og elevernes personlige forankring af læring på tværs af kontekster. Det er vigtigt fra start at have fokus på formål og hvilken type forankring wikien skal have. Set i folkeskoleperspektiv bliver lærerens rolle som ved blogs igangsættende og korrigerende, læreren skal sikre den faglige forståelse hos eleverne. Ligesom det skal meldes ud, hvad der forventes af eleverne i form af bidrag og kommentarer. Web 2.0 applikationer i Intra. Intra rummer alene mulighed for oprettelse af blogs med mulighed for tagging og rss. Wiki er fraværende. 13

14 Lærerne kan oprette blogs i LærerInta med mulighed for kategorisering. I ElevIntra kan eleverne oprette blogs med mulighed for kategorisering i fanebladet Mig selv. I fanebladet Klassen kan der oprettes blogs for en klasse i hvert fag eller emne. I fanebladet Skole er der også mulighed for oprettelse af blogs på tværs af klasser og med mulighed for kategorisering i forskellige emner. For alle blogs i ElevIntra gælder at lærerne har adgang til at administrere disse, både i form af indlæg og i adgangen til blogs. I ForældreIntra har forældrene mulighed for at se elevernes blogs i fanebladet Elevprodukter. Det er ikke muligt for forældre at blogge; de er henvist til web 1.0 og et debatrum! Sammenfattende kan man sige, at blogs i ElevIntra rummer mulighed for både forankring i mål sat af uddannelse og elevernes personlige forankring af læring på tværs af kontekster. Den oprindelige blog som dagbog er bibeholdt som form i blog oprettet af eleven selv, muligheden er der i hvert fald. Det er i denne henseende problematisk at elevernes blogs i ForældreIntra er i kategorien elevprodukter, så skal der tænkes i form med tanke på offentliggørelse. Vurdering af Intra i et Web 2.0 perspektiv. Her vil jeg inddrage Faghæfte 48: It- og mediekompetencer i folkeskolen, der stadig kun foreligger i et foreløbigt layout! Mere end et halvt år efter det skulle have været klart! Det fremgår heraf at eleverne må lære 16 : at kende og beherske internettet og web 2.0 s særlige kommunikationskonventioner i forhold til både afsender- og modtagerpositioner at blive fortrolige med de samarbejdsformer, samarbejdsmuligheder og den dynamik, der åbner sig ved anvendelse af it og web 2.0 i gruppearbejde, projektarbejde o.l. Set i det lys er det godt at Intra åbner for mulighed for blogs, men trist at der ikke er en wiki applikeret. Den åbner mere end en blog mulighed for dynamik i opbygning af viden og forankring af faglig forståelse, da man i en wiki bedre kan strukturere i emner og underemner. Wikis kan også, bedre end blogs, sikre den faglige forståelse ved at være fokuseret på præcise skriftlige formuleringer. Når der nu er mulighed for blogs i ElevIntra er det glædeligt, at der er mulighed for lærerne at oprette blogs i LærerIntra. Udover at være forankrede på fagligt indhold vedr. undervisning, kan 16 Fælles Mål 2009, Faghæfte 48: It- og mediekompetencer (foreløbigt layout), UVM

15 disse også oprettes som tumleplads for uerfarne bloggere, der således kan få stiftet bekendtskab med teknikken og formen og dermed de muligheder blogs rummer. Opbygning af Samlemappe til deling af undervisningsforløb og inddragelse af blog. Jeg vil her skitsere en anvendelse af blogs blandt lærere på den skole jeg er ansat på. Deling af undervisningsmaterialer er en vigtig del af videndeling, som vi på skolen halter bagefter; deling på LærerIntra vel at mærke. Dette vil jeg som kommende it-vejleder sætte skub i. I skoleåret skal skolen have udarbejdet en It- og mediehandleplan, hvor videndeling er centralt. Jeg vil introducere følgende mulighed: oprettelse af fagspecifikke samlemapper til deling af undervisningsmateriale oprettelse af fagspecifikke blogs for diskussion og videreudvikling af undervisningsforløb og andet med tilknytning til faget Samlemapper til deling af uv-materialer på Intra er vigtigt at få gang i, det kan øge den didaktiske diskussion blandt lærerne og dermed videreudviklingen af undervisningen. Her kan bloggen være et middel til kommunikation, der også sikrer kendskab til blog og dermed anvendelse i undervisningen. Der ligger i blogs nogle muligheder for forankring af det lærte, som man som lærer bedre kan sikre frem for f.eks. på diskussioner på klassen og stillelse af skriftlige opgaver. De stille kan høres på en blog! Og dem, der ikke kan udstå skriftlige opgaver for en ny form at skrive dem i. Ikke at det skal erstatte diskussioner på klassen, men det kan være et nyttigt supplement til denne. Konklusion. Kollegial videndeling foregår på 10. Aabenraa hovedsageligt mundtligt og det er fint nok, men der er rum for udvikling i forhold til at løfte den ind i LærerIntra, der mest bruges til beskeder og orientering om møder. En måde at videreudvikle videndeling på skolen er ved at vise muligheden for at dele undervisningsforløb og materialer i fagspecifikke samlemapper. Så vil disse være tilgængelige altid for lærerne. Den didaktiske diskussion og videreudviklingen af disse undervisningsforløb og materialer kunne med fordel foregå i blog tilknyttet fagene. Så bliver vi som lærere også fortrolige med mulighederne i en blog så denne form kan introduceres til eleverne, da blog er en Web 2.0-applikakation de skal stifte bekendtskab med jf. Faghæfte

16 Det er træls at blog er den eneste Web 2.0-applikation, der er tilgængelig i Intra. Her er vi oppe mod stærkere krafter; det forpligter at være eneste (næsten) leverandør af videndelingssystem til folkeskolen. Det vil jeg gøre UNI-C opmærksom på næste gang der er træf! 16

17 Litteraturliste. What is Web 2.0? Ideas, technologies and implications for education. By Paul Anderson. JISC.Technology & Standards Watch, Februar Nina Bonderup Dohn, Lars Johnsen: E-læring på Web 2.0. Forlaget Samfundslitteratur, Fælles Mål 2009, Faghæfte 48. Foreløbigt udkast, udleveret på kurset. Videndeling i praksis, UNI-C Papir fra kurset. Videndeling i den danske folkeskole Pædagogisk og organisatorisk anvendelse af videndelingssystemer. Rambøll

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Mads Lemvigh Fog, Læssøesgades Skole Pædagogisk IT-vejleder uddannelse Tema 4: Videndeling

Mads Lemvigh Fog, Læssøesgades Skole Pædagogisk IT-vejleder uddannelse Tema 4: Videndeling Tema 4 Videndeling 1 Indholdfortegnelse Indholdsfortegnelse. s. 2 Videndeling... s. 3 Intro.. s. 3 Begreberne. s. 3 Struktur på.. s. 3 Minimumskrav fra ministeriet. s. 4 Lokale krav på Læssøesgades Skole

Læs mere

Pædagogisk It-vejlederuddannelse Tema 4: Videndeling

Pædagogisk It-vejlederuddannelse Tema 4: Videndeling Pædagogisk It-vejlederuddannelse Tema 4: Videndeling Lavet af: Morten Kristiansen Maj 2008-1 - Forord Denne opgave er skrevet til Pædagogisk It-Vejleder uddannelsen ved UNI-C under tema 4 Videndeling.

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Indledning. Definition af organisatorisk og pædagogisk videndeling

Indledning. Definition af organisatorisk og pædagogisk videndeling Udarbejdet af Marianne Frandsen 2008 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Definition af organisatorisk og pædagogisk videndeling...3 Beskrivelse af Egelundskolens implementering af SkoleIntra...5 Tekniske

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol, NCE. Blog om læreproces. Med WordPress.com

Professionshøjskolen Metropol, NCE. Blog om læreproces. Med WordPress.com Professionshøjskolen Metropol, NCE Blog om læreproces Med WordPress.com For særligt tilrettelagt diplommodul / v. lektor Hanne Søgaard 23-01-2017 Indhold Blog om læreproces... 2 Hvad er en blog... 2 Din

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013

International Computer and Information Literacy Study. Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 International Computer and Information Literacy Study Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council for Educational

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

TEMA 4. Christian Schulz FRA I FORMATIO TIL VIDE SDELI G

TEMA 4. Christian Schulz FRA I FORMATIO TIL VIDE SDELI G TEMA 4 Christian Schulz FRA I FORMATIO TIL VIDE SDELI G Indhold: Opgaveformulering... 3 Oversigt over skolens udstyr... 5 Vidensdeling... 5 SkoleIntra... 8 Samlemapper og dokumentarkiv... 8 Arbejdsrum...

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet

Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet NOTAT Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet Som led i Brugerportalsinitiativet vil der inden for nogle år blive udviklet en ny løsning Samarbejdsplatformen som skal

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011 IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses

Læs mere

10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor: 10 SOCIALE MEDIER Formål: Dette princip omhandler alle former for teknologi, som eleverne benytter i skolen. Princippet gælder uanset om teknologien er ejet af skolen eller af elever/forældre. Målsætning:

Læs mere

IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011. På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag.

IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011. På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag. HILLERSLEV SKOLE IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011 På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag. For at synliggøre dette har vi udarbejdet følgende

Læs mere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017

Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017 Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne 9. september 2017 Digitaliserings- og IT-strategi Udgangspunktet: Den innovative folkeskole et 3-årigt projekt med læringsforsøg en grundlæggende

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Pædagogisk IT-vejlederuddannelse

Pædagogisk IT-vejlederuddannelse Pædagogisk IT-vejlederuddannelse Modul 4 Videndeling 2007/08 Struktur for videndeling Opgaven er udarbejdet af: John Cordua Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Definition:... 3 Krav til videndeling...

Læs mere

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012 ElevIntra En gennemgang af ElevIntra-modulet Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er ElevIntra?...5 ElevIntra/LærerIntra...5 Login på ElevIntra eleven...6 Login på ElevIntra læreren...6 Arbejdsfladen...7

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Digital Dannelse på Køge Gymnasium

Digital Dannelse på Køge Gymnasium Digital Dannelse på Køge Gymnasium Ved Klavs Frisdahl Lektor, IT Vejleder Big Bang torsdag 23/3 2017 15:00-15:45 Lokale Nyborg http://kortlink.dk/q46q Læringsmål næ men inspiration til, hvad I måske kan

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne Punkt 5. Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne 2018-015332 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, efter anmodning fra Per Clausen, brugen af

Læs mere

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes

Læs mere

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018 6. 9. årgang Introduktion af linjer 2018 Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum. -Albert Einstein Fra 2013 til

Læs mere

MIMER. En intelligent læringsplatform

MIMER. En intelligent læringsplatform MIMER En intelligent læringsplatform 2 MIMER 01 INTRODUKTION LÆRINGSPLATFORMEN MIMER Mimer er en intelligent læringsløsning, der henvender sig både til elever, forældre, lærere og skolelederne - en fælles

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Evaluering af BIT foråret 2014

Evaluering af BIT foråret 2014 Evaluering af BIT foråret 2014 Køn Uddannelse Går du på et bestemt forløb Går du på et bestemt forløb Hvilken klasse går du i Dine it-kundskaber I dette afsnit vil vi bede dig om at besvare nogle spørgsmål

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Vibeskolen. Afdeling Aunslev Kertemindevej Nyborg. Tlf

Vibeskolen.   Afdeling Aunslev Kertemindevej Nyborg. Tlf Vibeskolen www.vibeskolen.dk vibeskolen@nyborg.dk Afdeling Aunslev Kertemindevej 46 5800 Nyborg Kommunikationspolitik for Vibeskolen Baggrund: I takt med den øgede anvendelse af IT, som det dominerende

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Peter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed

Peter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Si Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Trelleborg Friskole Strandvejen 121, 4200 Slagelse. IT POLITIK OG HANDLEPLAN. Medbring dit eget device

Trelleborg Friskole Strandvejen 121, 4200 Slagelse.   IT POLITIK OG HANDLEPLAN. Medbring dit eget device Trelleborg Friskole Strandvejen 121, 4200 Slagelse www.trelleborgfriskole.dk IT POLITIK OG HANDLEPLAN Medbring dit eget device På Trelleborg Friskole anerkender vi samfundets og ungdomskulturens brug af

Læs mere

STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14

STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14 STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14 Lindebjerg SFO, Lindebjergskolen Store Valbyvej 248B, Gundsølille 4000 Roskilde Digitaliseringen af samfundet bliver stadig mere kompleks. Teknologi er

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Politik for engelsk i Helsingør Kommune Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at

Læs mere

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Nuuk, 20-7-2008 Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe

egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Nuuk, 20-7-2008 Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe Nuuk, 20-7-2008 Indhold: Web 2.0 introduktion Break out session: Hvad er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1 Ipads på VHS En vejledning ipads på VHS Side 1 Tillykke med det nye arbejdsredskab Vi ved allerede nu, at dette redskab bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Med uddelingen

Læs mere

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring

ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Årsplaner i SkoleIntra

Årsplaner i SkoleIntra Årsplaner i SkoleIntra Brug det indbyggede værktøj! Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Årsplaner i SkoleIntra...4 Årsplaner via årsplanmodulet i SkoleIntra...4 HUSK!...4 Formular med faste felter...5

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER

DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER FORSKNINGSPROJEKT OM DIGITALE KOMPETENCER Francesco Caviglia Helle Meibom Færgemann Mette Alma Kjærsholm Boie Anders Hjortskov Larsen Mette Brinch Thomsen Christian

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE P4 IT

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE P4 IT INITIATIVETS TITEL: Prototype 4 IT - www.njfp4it.skoleblogs.dk 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Emil Pallesen E-mail: emilpallesen@gmail.com Telefon: 30313207 Arbejdssted:

Læs mere

Jette Vestergaard Jul PIT 08/09 Tema 4: Videndeling

Jette Vestergaard Jul PIT 08/09 Tema 4: Videndeling Jette Vestergaard Jul PIT 08/09 Tema 4: Videndeling Jette Vestergaard Jul Videbæk Skole Pædagogisk it-vejleder uddannelse (PIT) 2008/2009 Tema 4 Videndeling Indhold Forord... 3 Begrebsafklaring... 3 Viden...

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,

Læs mere

INDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18

INDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 PROJEKTRAPPORT INDHOLD Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 Projektet er blevet til i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Silkeborg og Billund og Center

Læs mere