HAVNEKANT. Boligbyggeri med

Transkript

1 Boligbyggeri med HAVNEKANT Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum den 5. september 2007 Havnevisioner til salg Køb en havnebolig hvis du har råd. Skanska bygger på nogle af byens dyreste kvadratmeter. Skik følge eller havn fly Acceptér larmen i byen og på havnen eller flyt! Forandring fryder også på havnekanten Mangfoldigheden længe leve! Havnen må ikke ende som en luksusenklave, advarer bylivseksperten Nicolai Carlberg.

2 02 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

3 Et eksperiment i byudvikling Københavns Havn syder af aktivitet, og der bliver bygget mange nye boliger. Men vil havnen også udvikle sig til en levende bydel, eller kommer kapital til at dominere frem for kvalitet? Det er dyrt at bygge i Københavns Havn. Derfor er der meget langt mellem de byggerier, som byder på nytænkende arkitektur og boligeksperimenter. Til gengæld er havnen lige nu skueplads for et spændende kulturelt og socialt byudviklingseksperiment. Det kunne Ejerboligforum konstatere ved selvsyn, da vi onsdag den 5. september 2007 var på havnetur i København. Nye boligejere kommer til, og de skal finde en måde at bo og leve sammen med både de eksisterende brugere og en stadig voksende gruppe havnegæster, som kommer for at få del i havnens herligheder. Det giver anledning til konflikter, men det gør også havnen til et dynamisk område, som har potentiale til at blive en meget attraktiv bydel. En af de primære udfordringer bliver at undgå, at havnen udvikler sig til et reservat for de velhavende mangfoldighed er godt for alle, som Nicolai Carlberg konstaterer i en af artiklerne i dette magasin. Som nævnt kan man savne den arkitektoniske nytænkning i Københavns Havn. Sluseholmens varierede facader bryder den monotoni, som ofte præger nye boligbyggerier, men det er kun overflade. Fremtidens boligformer skal man nok ikke lede efter på de dyre kvadratmeter tæt på vandet. På de følgende sider kan du genopleve dagens højdepunkter tak til alle jer, der gjorde turen til en succes, og ikke mindst tak til Nicolai Carlberg og Jesper Dahl, som leverede masser af stof til eftertanke. God læselyst! Allan Malskær Formand for Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 03

4 Forandring fryder også på havnekanten Fra industrisamfund til vidensamfund fra industrihavn til videnshavn. Havnens udvikling afspejler samfundets udvikling, men ankerpladsen må ikke ende som en luksusenklave, advarer bylivseksperten Nicolai Carlberg. Mangfoldighed er godt for alle. Nicolai Carlberg er etnolog og medejer af rådgivningsfirmaet Hausenberg, som hjælper private bygherrer og myndigheder med at få styr på de sociale og kulturelle elementer af byudviklingen. For Nicolai Carlberg er udviklingen af Københavns Havn et mønstereksempel på et fænomen, som finder sted i havnebyer overalt i den vestlige verden: Boligprojekterne i Københavns Havn er en lille del af en stor fortælling om Danmarks forvandling fra et industrisamfund til et vidensamfund. Industrien er de sidste 20 år lukket ned eller rykket mod øst, og ind flytter fremtidens avancerede serviceerhverv. Da de ikke larmer og forurener, er det muligt at undgå en zoneopdelt by ved at mikse boliger, erhverv og offentlige funktioner. Med industriens forsvinden er byen blevet renere og grønnere, børnefamilierne flygter ikke længere ud af byen, og havnens plumrede spildevand er endda blevet attraktivt badevand. 04 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

5 Blandede brugere Den unikke blanding af udsigt til vand og gåafstand til byens mange tilbud er eftertragtet og dermed dyr, og det er da generelt også velstillede grupper, der køber havneboliger: Der er en overvægt af unge med job, der gør karriere og venter med at få børn til en relativ sen alder, og postforældre, der vil sidde i noget mindre og tættere på byens kulturtilbud, fortæller Carlberg og fortsætter: Tidligere gav industrihavnen ly til små grupper af mennesker, som nød en upåagtet tilværelse i samfundets periferi. Sådanne bådklubber og klondikeområder bliver pludselig meget synlige, når industrien omkring dem rives ned. Mange af disse miljøer oplever, at deres eksistens nu afhænger af deres evne til at spille rollen som pittoresk havneliv for havnens nye beboere. Bådklubben bliver til marina og skure skiftes ud med pavilloner. Djævlen i detaljen Marina og pavilloner skræmmer tilsyneladende ikke deltagerne på Ejerboligforums debatmøde. 83 procent af dem vil gerne betale mere for en havnebolig, selvom de må leve med en promenade lige uden for gadedøren. Nicolai Carlberg mener, at kontroverserne mellem havnebrugere og -beboere begynder med en forkert disponering af friarealerne mellem boligerne: De fleste vil gerne have både en tryg og stille bolig og en livfuld havnepromenade. Udfordringen er at få de to ting til at eksistere sammen. Erfaringen viser, at hvis livet på promenaden truer oplevelsen af en tryg og stille bolig, så begynder grundejerne at bruge deres ret til at regulere og kontrollere livet, eksempelvis ved at opsætte forbudsskilte og øge overvågningen. Det skaber trygge, stille boligområder, men ødelægger til gengæld bylivet. Ofte ligger djævlen begravet i detaljen i en upræcis formgivning og dårlig disponering af havneboligernes friarealer. Det skaber uklarhed blandt de forskellige brugergrupper. Hvad er offentligt? Hvad er privat? Hvad må jeg her? Den udbredte tendens til at nedbryde grænser og bruge transparente materialer forstærker denne uklarhed. Bør jeg opføre mig som gæst her, eller er vi ligesindede i et offentligt rum? Bæredygtig byudvikling I det hele taget er det altafgørende for ethvert byudviklingsprojekt at undgå alt for ensartede boligkvarterer og bydele. Mangfoldighed er godt for alle, mener Nicolai Carlberg: Internationale erfaringer viser, at opdelte byer gør befolkningsgrupper fremmede for hinanden, fremmer tryghedsindustrien og skærper de sociale konflikter. Med et marked der står på spring for at forvandle vand til guld, er det næppe i havneområderne, vi kan forvente den nødvendige nytænkning. Men på lang sigt er det selvfølgelig afgørende, at man også i de store havneudviklingsprojekter i eksempelvis Nordhavnen og på Refshaleøen opnår social og kulturel bæredygtighed. Lukkede luksusenklaver langs vandet bliver forhåbentlig kun en lille parentes i historien. Med industriens forsvinden er byen blevet renere og grønnere, børnefamilierne flygter ikke længere ud af byen, og havnens plumrede spildevand er endda blevet attraktivt badevand. Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 05

6 HOT 1. Nordhavnen Vi kan stadig gøre det bedre, når vi udvikler havneområder. I Nordhavnen er alle muligheder endnu åbne. Ifølge Nicolai Carlberg: 2. Fiskerhavnen Meget klondike er forsvundet til fordel for den nye havn. Fiskerhavnen syd for Sjællandsbroen er et lille paradis for både storbyromantikere, og dem som bruger området i det daglige. 3. Pakhus 11 i Nordhavn Gammel industribygning + modeshow, kronprinseparret, teater, gourmetarrangementer og pladereceptioner = bygningsbevaring og den kreative klasse i skøn forening. OR NOT 1. Den manglende metro på vandet Den nuværende havnebus er et bureaukratisk misfoster, som aldrig bliver den hurtige, fleksible og romantiske genvej over vandet, vi alle drømmer om. Må fremtidens havnetransport blive mere italiensk og mindre dansk. 2. Sukkenes sukkerbro Tilgængeligheden er altafgørende for cirkulationen i byen og anvendeligheden af havnen. Det kan kun gå for langsomt med at få udvist noget storsind og få smækket den manglende bro op mellem Christiansbro og Danisco. 3. Privat ejet offentligt tilgængeligt rum Ejerforholdene i havnen er ikke bare ligegyldigt formalia. Når private ejer havnepromenaderne, gør det alle brugerne til gæster. Og gæster kan som bekendt jages på porten med forbudsskilte og overvågning. 06 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

7 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 07

8 til salg Havnevisioner Line Røtting fra Skanska lever af at sælge visionen om Københavns Havn som en attraktiv bydel. Medlemsdebat har mødt hende til en snak om udviklingen af Havneholmen og fremtidens boligmarked. Skanska står bag en lang række byggerier i Københavns Havn og har været med til at præge udviklingen på godt og ondt. Netop nu bygger de både boliger og kontorer på Havneholmen, men Line Røtting ryster ikke på hånden, selvom byggerierne skyder op på nogle af byens dyreste kvadratmeter: Variationen i beboergrupperne er en gave til havnemiljøet. Harmoni på havnekanten Med den indstilling mener Skanska også, at man sagtens kan få selv meget forskellige brugergrupper til at leve uproblematisk side om side: Line Røtting Projektudviklingschef, Skanska Bolig Det er et stort ansvar at bygge på en af byens bedste grunde, men vi mener afgjort, at vores boligbyggerier er med til at udvikle byen harmonisk. Vi har altid byplanlæggere og landskabsarkitekter med fra starten af vores boligprojekter. På Havneholmen er attraktionen en kombination af udsigt over havnen og nærhed til byens liv, og vi har ingen interesse i at ensrette området. Eksempelvis er vi meget glade for den gode kontakt, vi har med beboerne på husbådene i Tømmergraven, og vi har på intet tidspunkt haft ønske om at ændre noget der. Vi lægger meget stor vægt på kommunikation mellem boligejere, husbådsbeboere og almindelige havnegæster. Derfor har vi også inviteret de forskellige grupper til at mødes, og det har vi gode erfaringer med. Langt de fleste konflikter kan undgås ved at holde dialogen åben mellem boligejere og havnens øvrige brugere. Og Skanskas vision for boligudviklingen i Københavns Havn lyder da også som den rene idyl: Vi ønsker at bidrage til, at Københavns 08 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

9 Havn bliver et vidunderligt sted at bo: Tæt på job, super infrastruktur, shopping, kultur og samtidig et roligt næsten landligt sted at bo. Med hensyn til beboersammensætningen kan vi ikke se noget system i antal personer i husstanden, alder eller hvor de kommer fra, når de flytter til en bolig på Havneholmen. Ingen grund til panik Alligevel er der en slange i paradiset. Der skal bygges rigtig mange nye boliger i Københavns Havn i løbet af de næste ti år, og spørgsmålet er, om boligmarkedet kan bære så mange unikke boligprojekter. Line Røtting erkender, at boligmarkedet lige nu er præget af stor usikkerhed om priserne, og det gør mange mennesker bange for at sælge deres gamle bolig for billigt og betale for meget for en ny. På længere sigt er hun dog ikke i tvivl om, at tiden arbejder for Skanska og dermed boligejernes friværdi: nye boliger i Københavns Havn er mange boliger, men i Skanska opfatter vi det kun som mange boliger set på kort sigt. På lang sigt er det ikke mange. Der havde gennem en række år ophobet sig en mangel på boliger i København. Nu er der kommet mange boliger i udbud, og efterspørgslen er der stadig, selvom der er usikkerhed om priserne. En af nutidens mest betydningsfulde megatrends bidrager også til optimismen: Globalt set er vi i en situation, hvor vi ikke har været før over halvdelen af jordens befolkning bor i dag i byerne. Og der er ingen tegn på, at tilstrømningen til byerne vil aftage. Selvom væksten i København ikke er så voldsom målt på den globale skala, så vil byen vokse. Befolkningsprognoserne viser, at Københavns city vil tiltrække flere mennesker end yderområderne i Københavns Kommune, fastslår Line Røtting. Havneholmen Ny bydel med boliger, erhverv, hotel og havnebad på nabogrunden til indkøbscentret Fisketorvet for enden af Kalvebod Brygge, i alt m2 nybyggeri Bygherrer er Københavns Havn A/S, Sjælsø Gruppen, Arp-Hansen Hotel Group og Skanska Øresund Wingårdh Arkitektkontor fra Sverige står bag masterplanen for området og har tegnet et af erhvervsbyggerierne Områdets boliger er tegnet af blandt andet Lundgaard og Tranberg A/S Havneholmen forventes at være fuldt udbygget i 2010 Kilde: CPHX Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 09

10 Plads til at præge Det er ikke altid nemt at være beboer i nybyggede boligområder, men fordelene er langt større end ulemperne, mener Phillip Mills, som flyttede ind i sin ejerlejlighed på Sluseholmen for et år siden. Phillip Mills er rumdesigner og bor på Birkholm, som er en af de otte kunstige øer, der udgør Sluseholmen. Han er begejstret over, at kvarteret begynder at have sin egen identitet som bydel: Især når en by som København begynder at vokse til metropolstørrelse. Det er vigtigt, at bykvarterer har deres eget liv og deres egne identiteter. Og det er en bydel, som bliver bygget op fra starten. Det giver frustrationer, men samtidig er man med i en byudvikling og med til at præge kvarteret. Også den varierede beboersammensætning bidrager til områdets særegenhed: Jeg frygtede, at det ville blive for pensionistagtigt og præget af folk, der har solgt deres hus i Hørsholm og nu vil tilbage til byen ligesom det skete for 10 år siden på Holmen. Men det er ikke sket her. Her er mange forskellige typer, og her er multietnisk, hvilket også er fantastisk. Men at området er multietnisk betyder ikke nødvendigvis, at det er målrettet til alle typer beboere: Her bor utrolig mange småbørnsfamilier. Det er interessant, for fra alle gårde er der trapper direkte ned til vandet, og der er ingen afspærringer eller hegn. Det skal der heller ikke være, for hele meningen er, at man uhindret skal kunne vandre ind til hinanden det er en af de ting, som appellerer til mig. Men det er klart, at det er knap så attraktivt for en børnefamilie, som for eksempel har et barn på tre-fire år. Livet kommer med variation Phillips kvarter på Birkholm ved Sluseholmen er en blanding af ejerboliger og lejeboliger, og det kan mærkes: Os, der har købt og investeret ikke bare penge, men også følelser og identitet har en følelse af ejerskab, der kan stå i kontrast til lejernes indstilling. Men hele udgangspunktet må være, at Sluseholmen Ny kanalby i Sydhavnen med boliger fordelt på otte kunstige øer, i alt m2 boliger Efter hollandsk forbillede får boligerne et meget varieret facadeudtryk Bygherrer er JM Danmark A/S, Sjælsø Gruppen A/S og Nordicom Arkitekter på masterplanen er Arkitema og Soeters Van Eldonk Ponec architecten Dertil kommer yderligere 25 forskellige tegnestuer, som har været ansvarlige for facadeelementerne Byggemodning begyndte i starten af 2004 og hele projektet forventes færdigt i 2010 Kilde: CPHX man har en god dialog med alle grupper. Beboerne i lejeboligerne er kun lige flyttet ind, så de skal selvfølgelig have tid til at falde til og finde ud af, hvad det er for et sted. Men blanding og variation er vigtig i fremtidens Sluseholm, mener Phillip, og derfor skal der også være plads til serviceerhverv og kultur: Det gør en bydel meget mere interessant, hvis man har en bred vifte af forskellige aktiviteter. På vores sidste beboermøde blev der ytret ønske om, at der blev dannet netværker til de andre boligøer, hvor man kunne prøve at skabe udvikling og aktiviteter for eksempel et bibliotek, en kirke eller et forsamlingshus. 10 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

11 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 11

12 Skik følge eller havn fly Københavns Kommune vil fremme mangfoldighed og liv i havnen. Løsningen er blandede ejerformer og en klar udmelding om, at byen larmer, og det må man leve med! Jesper Dahl fra Center for Bydesign giver svar på tiltale. Vil man gerne være en del af byen med al dens lys, lyd og aktivitet, eller vil man hellere komme på besøg og kunne trække sig tilbage igen? Medlemsdebat gennemførte under sejlturen en mini-meningsmåling, hvor vi blandt andet spurgte, om private bygherrer på lang sigt har et ansvar for udviklingen af kvalitetsboliger i Københavns Havn. 94 procent svarer ja til spørgsmålet, men måske skulle vi hellere have spurgt, om private bygherrer bør have ansvaret for at udvikle nogle af landets bedste byggegrunde? Jesper Dahl er ansvarlig for arkitekturudvikling i Center for Bydesign, som stadsarkitektens kontor hedder i dag. Som udgangspunkt ser han ikke noget problem i at overlade ansvaret til private bygherrer, men medgiver, at livet mellem husene er i fare for at blive underprioriteret: Det er selvfølgelig en udfordring at pålægge private bygherrer at udforme offentligt tilgængelige byrum i forbindelse med boligbyggerier, der både indeholder ejer- og lejerboliger som for eksempel på Sluseholmen. Og ikke mindst at drive og vedligeholde friarealer, som ikke blot rummer forskellige ejerformer, men også er tiltænkt både de som bor i bebyggelsen og udefrakommende. Efter min vurdering er løsningen at lade driften overgå til større grundejerforeninger, der dækker flere bebyggelser og derfor breder driftsbyrden ud på flere ejendomme. Jo større fællesskabet er, jo større tolerance vil der også være. Vi kender det alle sammen: Hvis det er vores egen lille ejerforening, der skal afholde en udgift, ser vi anderledes på det, end hvis det er kommunen, selvom vi er en del af begge fællesskaber. Ingen billige boliger På spørgsmålet om hvorvidt kommunen skal bruge lokalplanen til at gennemtvinge byggeriet af billige boliger i Københavns Havn, var meningerne delte blandt deltagerne. 67 procent sagde ja, men Jesper Dahl melder hus forbi. Kommunen kan kun indirekte fremme mangfoldighed i beboersammensætningen: I København har vi ikke de samme muligheder som for eksempel i Amsterdam, hvor man i lokalplanen direkte kan lægge bestemmelser ind, der regulerer huslejeniveauet. Så når Københavns Kommune ønsker at skabe mangfoldighed i byudviklingen, må vi gøre det ved at fremme blandede ejerformer og ved at planlægge boligtyper og -størrelser, der tilgodeser forskellige befolkningsgrupper. Kommunen vil ha gang i den Sammenstød mellem private grundejere og havnegæster er ikke et ukendt fænomen. Alligevel vil 83 procent af deltagerne gerne betale mere for en havnebolig, selvom de må leve med en havnepromenade lige uden for gadedøren. Hos kommunen er holdningen klar der skal være gang i byen: Borgerrepræsentationen har vedtaget en række initiativer under fællesbetegnelsen Gang i Byen. Det betyder blandt andet flere events i byen, mere udendørsservering og længere åbningstider. På den måde ønsker kommunen at slå fast, at når man vælger at bosætte sig i byen med alle de tilbud og muligheder, der følger med, så må man også vise forståelse for det byliv og den aktivitet, man gerne vil være en del af. Det er måske en vigtig overvejelse at gøre sig klart, inden man realiserer friværdien i parcelhuset og flytter til byen. Vil man gerne være en del af byen med al dens lys, lyd og aktivitet, eller vil man hellere komme på besøg og kunne trække sig tilbage igen? 12 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

13 Har de private bygherrer på lang sigt et ansvar for udviklingen af kvalitetsboliger i Københavns Havn? JA 94% NEJ 6% Skal kommunen bruge lokalplanen til at gennemtvinge byggeriet af billige boliger i Københavns Havn? JA 67% NEJ 33% Vil du betale mere for en bolig med havneudsigt, hvis du samtidig må leve med en havnepromenade lige uden for gadedøren? JA 83% NEJ 17% Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 13

14 Danske byggevirksomheder er bedre end deres ry. Det er konklusionen på en omfattende undersøgelse blandt private boligejere. Lad det ikke blive en sovepude, anbefaler pr-rådgiveren Bjørn Hove. Er relationen mellem private boligejere og byggevirksomhederne virkelig så dårlig, som medierne giver udtryk for? Nej, det er den ikke. Det viser Public Affairs Group s interviewundersøgelse blandt boligejere i Danmark, som Realdania har støttet. Boligejerne blev i undersøgelsen spurgt om, hvordan deres byggeopgave var forløbet, og svarene blev herefter vurderet i forhold til to primære parametre: 1) Evnen til at skabe gode og professionelle relationer og 2) kundernes bedømmelse af kvaliteten af det udførte arbejde. På baggrund af mediernes mange negative historier om klamphuggere og makværk, forventede Bjørn Hove, partner i Public Affairs Group, det værste. Derfor var overraskelsen stor, da resultaterne endelig forelå: Svarfordelingen viser, at over 80 procent er tilfredse eller meget tilfredse både med hensyn til relation og kvalitet af arbejdet, der er udført. Der er kun 7 procent, der står og svinger og ikke rigtigt kan bedømme, om de synes det er godt eller skidt. Og så er der i alt 11 procent, som er utilfredse. Så man må sige, at tilfredsheden generelt set er meget høj og den er i hvert fald højere end det indtryk man får, når man kigger i medierne. Branchens brodne kar Håndværksvirksomhederne og Dansk Byggeri kan i princippet ånde lettet op, for problemet er afgjort mindre end forventet, men Bjørn Hove mener, at der er plads til forbedring: Der må være nogle brodne kar! Der er nogle virksomheder, som skaber disse utilfredse kunder, og det skal man gå ind og kigge på, når man nu skal diskutere, hvilke actions vi skal tage på baggrund af denne analyse. Jeg synes, det er en oplagt sag for byggeriets organisationer at få fat i de virksomheder, der skaber de dårlige kunder hvis man kan identificere dem entydigt. Man kan se det i Byggeriets Ankenævn der er mange virksomheder, som går igen. Så det er sikkert ikke en umulig opgave. Bjørn Hove peger desuden på, at byggeriet med fordel kan iværksætte en mere offensiv mediestrategi. Blive bedre til at fortælle alle succeshistorierne og på den måde lukke hullet mellem folks generelle opfattelse og de fakta, som undersøgelsen har afdækket. Man må sige, at tilfredsheden generelt set er meget høj og den er i hvert fald højere end det indtryk man får, når man kigger i medierne. Få papir på din håndværker Og hvad så med kunderne? Har de ikke en del af ansvaret for byggeopgaver, som kører af sporet? Ifølge Bjørn Hove er mange kunder dårligt forberedt på mødet med håndværkerne. Mange har ikke en klar forestilling om opgavens omfang og forløb. Løsningen kan være at bruge en ekstern rådgiver eller som minimum at få en skriftlig aftale med håndværkerne. Der findes for eksempel den såkaldte forbrugeraftale, men undersøgelsen viser, at kendskabet til formularen er meget begrænset, og skriftlige aftaler bliver i det hele taget ofte fravalgt med en temmelig besynderlig begrundelse: 30 procent siger, at det signalerer mistillid til bygge- og håndværksvirksomheden, hvis man som kunde kommer med sådan en forbrugeraftale og vil have den gennemgået med virksomheden, inden de starter på opgaven. Det er alligevel fantastisk, eftersom vi i mange andre af livets forhold ikke er blege for at få papir på tingene. Men når vi har med en håndværker at gøre, er det åbenbart ligegyldigt. 14 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

15 Pas på advarselslamperne Generelt er kunderne tilfredse med de danske byggevirksomheder, men undersøgelsen har identificeret en række områder, hvor håndværksvirksomhederne med fordel kan blive bedre: Kreativitet og evne til at komme med idéer til, hvordan opgaven kan udføres bedre Kommunikation og evne til at holde kunden velinformeret om opgavens forløb Evne til at informere kunden i rette tid om uforudsete problemer eller ændringer Opfølgning på at opgaven er udført som aftalt Vilje til at udbedre eventuelle fejl og mangler til aftalt tid Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 15

16 Realdania støtter blandt andet: Spinderihallerne i Vejle Vejle Kommune har iværksat et projekt, som vil skabe nyt liv i Spinderihallerne. Det historiske industrikompleks, der ligger i byens historiske arbejderkvarter, Vestbyen, skal i fremtiden være dynamo for kunst, kultur og kreative erhverv. Realdania støtter gennemførelsen af en arkitektkonkurrence og det efterfølgende byggeprojekt. Bolighåndbog for unge med særlige behov Landsforeningen Ligeværd og B-U-S (Bo- og Udviklingsselskabet for Borgere med særlige behov) har afsluttet arbejdet med at udarbejde en håndbog om boliger og bo-mønstre for unge med særlige behov. Arbejdet er gennemført med støtte fra Realdania. ÖresundsVisioner God fysisk planlægning fordrer en langsigtet indsats. Derfor skal der allerede nu gang i en visionær debat om, hvad vi vil med Øresundsregionen de næste år. Realdania udskriver priskonkurrence med en samlet præmiesum på 1,3 millioner kroner til de bedste ideer. Læs mere på Grønnegade nyt byrum i Odense I den gennemgribende renovering af hele området omkring Brandts i Odense er turen nu kommet til Grønnegade, der fungerer som adgangsvej til hovedindgangen for udstillingerne på Brandts. Odense Kommune og Realdania støtter projektet, der udgør en del af partnerskabsprojektet om Odenses Kulturstrategi. Renovering 2010 GI (Grundejernes Investeringsfond) og Realdania har igangsat partnerskabsprojektet Renovering 2010 for at forbedre kvaliteten, effektiviteten og økonomien inden for bygningsrenovering. Læs mere på Vidste du, at Ejerboligforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø Mere end 650 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter De andre debatfora omfatter Almen Boligforum, Byudviklingsforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum og Privat Boligforum Vi har brug for din mening! Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade København K T: F: medlemsdebat@ realdania.dk