EOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI
|
|
- Flemming Lange
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI OLE BJØRSLEV NIELSEN NIELSEN, O. B.: Eocæne aflejringer i Ølst-området og deres indpasning i områdets Kvartærgeologi. Dansk geol: Foren., Årsskrift for 1972, side København, 5. januar I artiklens første del behandles resultaterne af en Kvartærgeologisk undersøgelse af Ølst bakke, som antages dannet ved en oppresning af Eocæne bjergarter ved et isfremstød fra syd. Et senere isfremstød fra øst har kun i mindre grad påvirket området. I artiklens anden del behandles resultaterne af en sedimentologisk undersøgelse af de Eocæne bjergarter. Undersøgelsen tyder på, at der er sket en ændring af sedimentationsforholdene i løbet af Eocæn i retning af aftagende tilførsel af terrigent materiale. Til slut omtales nogle diagenetiske processer knyttet til cementstensdannelsen. Ole Bjørslev Nielsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C. Områdets Kvartære historie Denne del af undersøgelsen falder som en naturlig fortsættelse af og supplement til de Kvartærgeologiske undersøgelser, der allerede er foretaget på Randers-bladet (Larsen, Liboriussen & Villumsen 1972). Undersøgelsen omfatter de høje bakkedrag omkring Ølst, se fig. 1, side 29 i Årsskrift for På grund af omfattende gravninger af plastisk ler er det muligt at opmåle deformationsstrukturer i både Eocæne og Kvartære aflejringer på ca. 30 forskellige lokaliteter i den sydlige del af Ølst bakkedrag. Den vigtigste af disse lokaliteter ses på fig. 1. Den lithologiske opbygning af bakken sammenstillet fra flere lokaliteter, ses på fig. 2. Målinger af lagplansorienteringer fra alle centralt beliggende lokaliteter er på fig. 3 angivet i stereografisk projektion sammen med gennemsnitlige foldeakse. Foldeaksens retning og dyk er meget konstant i de centrale områder, og de små variationer der er, er tilsyneladende ikke systematiske. Det må derfor antages, at dette område ikke har været påvirket af senere udskridninger, medens lokaliteter på flankerne af bakken er tydeligt påvirket af skredfænomener. Dette ses også i flere boringer fra området. Også
2 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 101 N s Fig. 1. Hovedlokaliteten i den centrale del af Ølst bakke. lagserien fra vejgennemskæringen ved Ølst (Andersen, 1937) er stærkt påvirket af skred, som har tydelig relation til morfologien. Foldeaksens retning indicerer, at den deformerende is er kommet fra nord eller fra syd. For at vurdere dette nærmere er talrige forkastninger undersøgt. De er alle reverse, og den overskudte del er altid den sydlige. Forkastningsplanet danner en større og større vinkel med lagplanet efterhånden som det bevæger sig opad i lagserien. Ofte ender forkastningen i en monoklinal fold eller i en deformationsstruktur, opbygget efter samme princip som angivet på skitsen fig. 6. På baggrund af disse iagttagelser er det mest sandsynligt, at den deformerende is er kommet fra syd, og har afsat det nedre moræneler. På den nordlige flanke af den sydligste bakke er der i et lille lokalt bassin aflejret et 0,5 m tykt gruslag ovenpå det nedre moræneler. På det gruslag er der foretaget en fabric-analyse på samme måde som beskrevet af Liboriussen i Larsen, Liboriussen & Villumsen (1972). Resultatet af denne analyse ses på fig. 5. Gruspartiklerne ses at være tydeligt orienterede med hældning mod nord. Da partiklerne i gruslaget udviser en imbricat struktur, må de være aflejret af en smeltevandsstrøm fra nord. Konkordant på gruslaget ligger et 1,5 m tykt lag bestående af ca. 1 cm tykke finsandslag i rytmisk vekslen med lerede siltlag af samme tykkelse. Gruslaget og den rytmiske serie er svagt deformeret med en strygning nordsyd og en hældning på op til 12 mod vest. Deformationen kunne skyldes et istryk fra øst.
3 102 NIELSEN: Eocæne aflejringer i Ølst-området Profil beskrivelse Lithologi Lag tyk kel se i m Stenfattig moræneler Rytmisk aflejret sand oq silt svaat deformeret Grus - svagt deformeret Moræneler m. store blokke og flager af plastisk ler Plastisk ler.vekslende rodt og grønt ooooooooooo o^ooo OOOOQOOOOOOOOOOQ oooooooooooo OOP O-O O O O O O O O A Å A A A A A A A A A A A A A 1±1±1 p p p p P p p p p P 1/2 1 1/2 1/2 op til 5 Vulkanske askelag og lermellemlag Kraftigt deformerede 10 Fig. 2. Den generelle lithologiske opbygning af Ølst bakke. På den østlige flanke er der også foretaget målinger af lagplansorienteringer. Resultatet ses på fig. 4. Den næsten nord-syd gående foldeakse tyder på, at der enten er tale om en deformation ved istryk fra øst, eller en tyngdekraftsbetinget udskridning. Deformationsstrukturerne i fig. 6 tyder ikke på, at der er tale om skredfænomener, da overskydningen går mod vest, altså mod den topografiske gradient. Da der også som før nævnt visse steder i de
4 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 103 Gns, af,9*25 E Fig. 3. Lagplansorienteringer fra centralt beliggende lokaliteter i stereografisk projektion. Fig. 4. Lagplansorienteringer fra den østlige flanke i stereografisk projektion. Lok 2 alb - plans orientering N=109 gruspartikler M wbbssb^s^sls -^!l^nmml^^ / > t* Fig. 5. Fabric-diagram af smeltevandsgrus.
5 104 NIELSEN: Eocæne aflejringer i Ølst-området Fig. 6. Skitse af deformationsstruktur fra en lokalitet på den østlige flanke. centrale områder er tegn på en østis, synes det rimeligt at betragte denne deformation som opstået ved istryk. På grundlag af det hidtil opnåede kendskab til området kan man antage, at der har været et ældre isfremstød fra syd, som har deformeret de Eocæne bjergarter, presset dem op så de danner relativt høje bakker og endelig afsat det blokrige moræneler med flager af plastisk ler. Et senere og svagere fremstød fra øst kan have sendt en lille islobe op i en saddel mellem den nordlige og sydlige del af Ølst bakke. Smeltevand fra denne har først aflejret gruspartiklerne i en lille lavning i den gamle moræne. Derefter er den rytmiske serie aflejret. Isen er gledet over bakken, har deformeret den rytmiske serie og gruslaget og til sidst afsat det tynde stenfattige moræneler på toppen. Undersøgelse af de Eocæne sedimenter Der har hidtil ikke været foretaget en systematisk sedimentologisk undersøglse af den Eocæne lagserie. Gry (1935) har bl. a. beskæftiget sig med grænseforholdene Paleocæn-Eocæn, Tank (1963) har undersøgt lermineralfordelingen i bl. a. nogle Eocæne prøver og en række andre forfattere har i tidens løb taget disse og andre emner op til nærmere undersøgelse. I det følgende skal der kort redegøres for de resultater, der hidtil er kommet ud af forsøget på at udrede de Eocæne sedimenters dannelsesmiljø, samt en vurdering af de processer, der senere har påvirket materialet under diagenesen og under en senere begyndende forvitringscyklus. Til en stratigrafisk indplacering af de opnåede resultater er anvendt askelagene med den af Bøggild (1918) foretagne nummerering. Analyserne er fortrinsvis foretaget på lermellemlag og lag af plastisk ler, da de lag i højere grad end de mellemliggende askelag afspejler sedimentationsforholdene. Askelagene kan i den forbindelse betragtes som relativt
6 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 105 Fig. 7. Poleret flade fra et cementstenslag omkring askelag + 30 og X 1,5. hurtigt sedimenterede»fremmedlegemer«, der dog har haft afgørende betydning for diagenesens forløb. Undersøgelserne omfatter en analyse af sedimentstrukturer, kornstørrelsesfordeling, mineralogisk sammensætning, kalkindhold, indhold af organisk kulstof samt fordelingen af enkelte anioner. Alle lermellemlag og hele den undersøgte del af det plastiske ler er aflejret med lamineret struktur. Ganske få steder har det været muligt at iagttage små erosioner, medens ormerør og andre tegn på biologisk betinget benthonisk aktivitet kun undtagelsesvis er fundet i det plastiske ler. Mange af askelagene viser mere eller mindre tydelig graderet lagdeling. På fig. 7 ses både laminationen, den graderede lagdeling og små erosioner. Der er foretaget kornstørrelsesanalyse på 26 lermellemlag samt 4 lag af plastisk
7 106 NIELSEN: Eocæne aflejringer i Ølst-området 100' I 0,063 0,02 Kornstørrelse Fig. 8. Komstørrelsesfordelingskurver af 7 udvalgte prøver. ler ved hjælp af Andreasen-pipette metoden. Komstørrelsesfordelingskurver af 7 udvalgte prøver ses på fig. 8. På fig. 9 er de samme 7 prøver afsat i et trekantdiagram, der viser fordelingen i vægt-procent af sand-silt-ler. Grænsen sand-silt er placeret ved 0,063 mm, og grænsen silt-ler er placeret ved 0,002 mm. Gennemsnitskornstørrelsen - medianen - er afsat på fig. 10 a, der også viser den stratigrafiske placering af de 7 udvalgte prøver. Af de tre figurer fremgår, at lermellemlagene er grovest nederst i profilet og bliver finere opad. Den mindre kornstørrelse fremkommer ved, at lerindholdet øges på bekostning af siltindholdet, medens sandindholdet er nogenlunde konstant. I alle lermellemlag er der i sandfraktionen fundet pyrit, ofte som udfyldninger af diatoméer. Pyrit optræder også som konkretioner i det plastiske ler. På polerede flader af cemehtstenslag kan man se pyrit både i ler- og askelag. Identifikationen er baseret på røntgendiffraktometeroptagelser. Glaukonit, der i lighed med pyrit er et meget vigtigt miljøindikatormineral, er ikke iagttaget. v11401 Fig. 9. Fordelingen af sand-silt-ler af 7 udvalgte prøver.
8 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 107 Lerfraktionen er undersøgt med røntgendiffraktometeroptageiser på orienterede prøver (Pollmann 1960). Der er undersøgt 46 prøver fra kalkfattige lermellemlag og 6 prøver fra kalkcementerede lermellemlag. Ved den kvantitative beregning er anvendt de principper, som er angivet af Johns, Grim & Bradley (1954). Et udsnit af disse data ses på fig. 10 b. Den undersøgte lagserie kan på grundlag af lermineralfordelingen opdeles i 3 zoner. Den nedre zone er domineret af montmorillonit, men der er både kaolinit og illit til stede i mindre mængder. Den mellemste zone er også domineret af montmorillonit, der i flere lag er det eneste identificerede lermineral. Illit er i visse lag til stede i lille mængde, medens kaolinit ikke findes i denne zone. I øvre zone er montmorillonit, illit og kaolinit til stede i næsten lige store mængder. Den øvre zone er meget strengt begrænset til det plastiske ler. Nedre og mellemste zone ligger i askeserien, grænsen mellem dem er ikke så skarp, men ligger mellem askelag + 62 og Mange forfattere har sat dannelsen af montmorillonit i forbindelse med nedbrydning af vulkansk materiale. Grim (1968) omtaler, at montmorillonit dannes ved nedbrydning af Fe-, Mg-mineraler og feldspat fra mafiske bjergarter især frisk pyroklastisk aske i et miljø med moderat ph og negativt Eh, forhold som nok har været fremherskende i det Eocæne askeseriemiljø. Tank (1963) anser lermineralerne i askeserien for at være opstået ved nedbrydning af vulkansk materiale. Kaolinit vil sandsynligvis ikke være stabil under disse forhold og vil i hvert fald ikke nydannes der. Indholdet af organisk kulstof er udregnet som en forskel i CaCOs ækvivalenter bestemt ved CO2 analyse og ved syre-base titrering. Denne forskel er så omregnet til rent C, og beregnet i vægtprocent af den tørre prøve, reduceret for kalk. Resultatet ses på fig. 10 b. I nedre del af profilet er der fundet mange grenstumper og vedstykker, og sedimenternes sorte farve kan også tyde på et indhold af finfordelt organisk materiale. I øvre del er indholdet begrænset til enkelte lag. Den sorte farve følger laggrænserne gennem alle senere deformationer, og må derfor anses for at være en primær sedimentær egenskab. Resultaterne af de hidtil beskrevne undersøgelser har vist, at der er sket en ændring af sedimentationsforholdene i den Eocæne lagserie. De nedre, sorte og grove bundlag med et indhold af organisk C og lidt kaolinit går opad over i lysere, finere lag uden organisk materiale og uden kaolinit. Dette kunne tyde på en aftagende tilførsel af terrigent materiale. Det problem kunne belyses nærmere ved lignende undersøgelser på andre lokaliteter. Efter aflejringen er diagenetiske processer begyndt at påvirke materialerne. Tilstedeværelsen af pyrit og organisk materiale tyder på, at processerne er foregået med underskud af ilt. Efter den diagenesemodel, der er opstillet af Fairbridge (1967) kan man antage, at den begrænsede iltmængde, der har
9 108 NIELSEN: Eocæne aflejringer i Ølst-området Fig. 10a. været til rådighed, er blevet brugt til at oxidere det organiske materiale. Ved denne proces dannes bl. a. CO2. Dette medfører en sænkning af ph til under 7,8, hvorved CaCOs opløses. Under de forhold vil eventuelt tilstedeværende Mn-oxider være ustabile og afgive deres ilt, der så kan bruges til fortsat CO2- produktion (Krumbein & Garrels, 1952). Samtidig med denne proces sker der en fortsat pålejring af sedimentmateriale. Dette medfører kompaktion og dermed en udpresning af porevand. De hurtigt sedimenterede askelag er uden tvivl stærkt medvirkende til, at denne kompaktion sker relativt hurtigt. Bevægelsen af porevandet sker normalt vinkelret på den porøsitetsformindskende kraft, det vil i dette tilfælde sige tyngdekraften, og porevandsbevægelsen vil da foregå vinkelret på lagdelingen. Da der her er tale om en lagserie med vekslende lag af askelag med relativ høj permeabilitet og lerlag med relativ lav permeabilitet, vil porevandsbevægelsen afbøjes (von Engelhardt 1967). Bevægelsen i askelagene vil være mere eller mindre parallel med lagdelingen. Når CCVproduktionen ophører på grund af manglende ilt, stiger ph og CaCOs udfældes sammen med MnCC>3 enten som et blandingskarbo-
10 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 109 Fig. 10b. nat (Hartmann 1964) eller som kalcit, i hvilke nogle Ca-pladser er erstattet med Mn. Efter Krumbein & Garrels (1952) kan overgangen Mn-oxid til Mn-karbonat under tilstrækkeligt reducerende forhold foregå ved ph over 7,8. Det kan være baggrunden for, at Ca/Mn forholdet (se fig. 10 a) bliver mindre i cementstenslag. Af det foregående fremgår, at man skulle forvente, at cementstensdannelsen fortrinsvis er knyttet til askelagene og kun i mindre grad påvirker lerlagene. Dette er også tilfældet i i hvert fald et af de undersøgte cementstenslag. Bøggild (1918, p. 44) har iagttaget noget tilsvarende fra nogle af molerklinterne i Limfjorden. Afsætningen af karbonat-mineraler har formindsket porøsiteten. Det ses på fig. 10 b som en omvendt proportionalitet mellem vandindhold og CaCOsindhold. Det er baggrunden for, at den relative'porøsitet i fig. 10 b er udregnet som en sum af volumenprocenterne af vand og karbonat. Man får hermed et udtryk for porøsiteten på karbonatafsætningstidspunktet. Som det fremgår af fig. 10 b, er der en større relativ porøsitet i cementstenslagene. Det kan tages som udtryk for, at karbonatafsætningen er foregået på et tidligt tidspunkt af diagenesen, sandsynligvis under overgang fra syndiagenesens initiale stadium til»early burial stage«(fairbridge 1967). De tidligere beskrevne ph s
11 110 NIELSEN: Eocæne aflejringer i Ølst-området og Eh forhold knytter sig også til disse to faser af diagenesen. Senere diagenetiske processer har også påvirket materialerne, men undersøgelserne af disse processers indflydelse er endnu ikke afsluttet. (Foredrag ved Dansk Geologisk Forenings forårsmøde i Århus 13. maj 1972) Litteratur Andersen, S. A. 1937: De vulkanske Askelag i Vej gennemskæringen ved Ølst. Danmarks geol. Unders., række 2, 59, 52 pp. Bøggild, O. B. 1918: Den vulkanske Aske i Moleret. Danmarks geol. Unders., række 2, 33, 159 pp. Engelhardt, W. von 1967: Interstitial solutions and diagenesis in sediments. In: Larsen, G. & Chilingar, G. V. (editors): Diagenesis in sediments. Elsevier, Fairbridge, R. W. 1967: Phases of diagenesis and authigenesis. In: Larsen, G. & Chilingar, G.V., (Editors): Diagenesis in Sediments. Elsevier, Grim, R. E. 1968: Clay Mineralogy. McGraw-Hill, 596 pp. Gry, H. 1935: Petrology of the Paleocene Sedimentary Rocks of Denmark. Danmarks geol. Unders., række 2, 61, 171 pp. Hartmann, M. 1964: Zur Geochemie von Mangan und Eisen in der Ostsee. Meyniana 14, Johns, W.D., Grim, R.E. & Bradley, W.F., 1954: Quantitative estimations of clay minerals by diffraction methods. Journal of Sedimentary Petrology, 24 (4), Krumbein, W. C. & Garrels, R. M., 1952: Origin and classification of chemical sediments in terms of ph and oxidation-reduction potentials. Journal of Geology 60, Larsen, G., Liboriussen J. & Villumsen, A., 1972: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1971, Pollmann, S. 1960: Eine verbesserte Praparationsmethode zur rontgenografischen Untersuchung blåttchenformiger Tonminerale. Neues Jahrbuch fur Mineralogie, Monatsheft S, Tank, R. W. 1963: Clay Mineralogy of some Lower Tertiary (Paleogene) Sediments from Denmark. Danmarks geol. Unders., række 4, 4 (9), 45 pp.
GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Læs mereSPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT
SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereCalcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF
Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.
Læs mereEN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT
EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereGunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.
KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers.
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereSedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Læs mereKvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet
Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereKLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE
KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,
Læs mereFOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side
Læs mereEn sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark
En sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark ERLING FUGLSANG NIELSEN Fuglsang Nielsen, E.: A sedimentological and geochemical investigation of the Hodde Formation,
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereOverfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Læs mereTungspat i Plastisk Ler fra Danmark.
Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mere4. Geologisk oversigt
4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).
Læs mereRegionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi
Invitation og program til kursus i geologi og hydrogeologi Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi fra Onsdag den 20. maj 2015 kl. 10:30 til fredag den
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.
Læs mereBilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereGunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.
KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers.
Læs mereBilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereMATERIALERNES ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereOM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE
OM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE LEIF AABO RASMUSSEN RASMUSSEN, L. Aa.: Om morænestratigrafi i det nordlige Øresundsområde. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 132-139. København,
Læs mereNoter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær
Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereKLINTERNE VED HUNDESTED
KLINTERNE VED HUNDESTED STEEN SJØRRING SJØRRING, S.: Klinterne ved Hundested. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 108-117. København, 15. januar 1974. In the cliffs at Hundested the structural
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereBrabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold
Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,
Læs mereLOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereEifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno
Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-
Læs mereAFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mere-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre
BILAG 1 Ans 61807 77. 1087 77. 1157 6.00 10.00-16.75-16.45-22.75-26.45 Glacial smeltevandssand Sand mest fint Bunden af magasinet er 10 m under filteret. Iterativ Iterativ 2.24 29.5 19.5 Glacial smeltevandssand
Læs mereSTRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER
Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed
Læs mereSILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent
SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mere6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.
I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereLANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?
LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand
Læs mereSalt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mere1 - Sandved vandværk oversigtskort med boringer. Hører til journalnummer: P Udskrevet den
1 - Sandved vandværk oversigtskort med boringer Udskrevet den 02-05-2018 1 2 - svgrapport DGU nr. 220.102 Udskrevet 12/3 2018 Side 1 DGU Udskrevet arkivnr: den 02-05-2018 220. 102 Borested : SANDVED,SANDVED
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs mereTenerife meget geologi meget ferie
Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereVentilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner
Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,
Læs mereEn stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes
En stærk dansk betonløsning Variant Støtteblok - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Produkt IBF Variant Støtteblokke, er betonblokke med indbygget låsesystem, der bevirker at muren låser
Læs mereSammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mere