Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017"

Transkript

1 Fagstudierdning fr BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER

2 Indhld 1. Indledning Titel g tilknytning Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil Uddannelsens frmål Kmpetenceprfil Adgangskrav g adgangsbegrænsninger Uddannelsens indhld g faglige prfil Førsteårsprøven Valgfrihed Tilmelding til fag g prøver Merit Bedømmelse g Censur Fagkatalg Plitisk Teri Plitisk Teri Scilgi Offentlig frvaltning Offentlig frvaltning Offentlig plitik Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger Eurpæisk Plitik Dansk g Kmparativ Plitik Dansk g Kmparativ Plitik Dansk g Kmparativ Plitik Internatinal Plitik Internatinal Plitik Internatinal Plitik skabsteri g metdlgi Metde Metde Metde Øknmi

3 6.20 Øknmi Valgfag Valgfag Bachelrprjekt seminar Bachelrprjekt Skriveøvelser g eksamensfrmer Skriveøvelser Skriftlig eksamen timers bunden skriftlig hjemmepgave Tredages bunden skriftlig hjemmepgave Bunden skriftlig hjemmepgave Fri skriftlig hjemmepgave Multiple-chice eksamen Mundtlig eksamen

4 1. Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså en Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr alle bachelr- g kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudierdningen indehlder regler gældende fr alle fakultetets uddannelser. Studierdningen er gdkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet d. 27. april 2017 g træder i kraft 1. september Titel g tilknytning En bestået bachelruddannelse i statskundskab giver ret til titlen Bachelr (BSc) i statskundskab, Bachelr f Science (BSc) in Plitical Science. Denne studierdning er udarbejdet af studienævnet ved Institut fr Statskundskab, Københavns Universitet. Uddannelsen er tilknyttet Censrkrpset ved uddannelserne i Statskundskab, Samfundsfag, cand.sc. g Masteruddannelserne ved Syddansk, Aarhus g Københavns Universiteter samt Masteruddannelsen ved CBS. 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil 3.1 Uddannelsens frmål Bachelruddannelsen i statskundskab er en uddannelse med internatinalt udsyn, der skal kvalificere de studerende bredt inden fr det plitlgiske g samfundsvidenskabelige mråde baseret på den nyeste viden, ved at 1) give de studerende en bred indsigt i alle statskundskabens centrale discipliner, terier g begreber samt lære dem anvendelse af relevante metdiske redskaber, 2) give de studerende færdigheder i selvstændig analyse af g kritisk stillingtagen til plitlgiske g tværfaglige samfundsvidenskabelige prblemer under anvendelse af fagets terier, begreber g metder 3) indføre de studerende i de demkratiske nrmer g praktiske vilkår fr plitik, administratin g rganisatin i Danmark g internatinalt Bachelruddannelsen er tilrettelagt sm et afrundet frløb med et fagudbud, der kvalificerer bachelren til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse såvel sm til ansættelse i akademiske jbfunktiner inden fr både den private g ffentlige sektr. 3.2 Kmpetenceprfil Gennem uddannelsesfrløbet, der fregår i et internatinalt frskningsmiljø, pnår den studerende grundig g grundlæggende indsigt i de centrale prblemstillinger, prcesser g frhld, sm behandles i plitlgi g samfundsvidenskab samt i de terier, metder g det begrebsapparat, der anvendes inden fr felterne. Bachelruddannelsen i statskundskab har et særligt fkus på at klæde de studerende på til mødet med det stadigt mere internatinaliserede arbejdsmiljø i både ffentlige g private rganisatiner, institutiner g virksmheder. Der er et særligt fkus på at øge de studerendes kulturelle frståelse g akademiske sprgbrug. Derudver lægges der vægt på prgressin i uddannelsen, således det viser en klar bevægelse fra intrducerende niveau til avanceret niveau i bachelruddannelsen. 4

5 På baggrund af sin uddannelse skal bachelren i statskundskab have erhvervet sig en række kmpetencer, sm tilsammen sætter ham eller hende i stand til på et videnskabeligt grundlag at identificere g analysere plitiske g samfundsmæssige prblemstillinger i en franderlig verden samt frmulere vidensbaseret prblemløsning. I løbet af bachelruddannelsen skal de studerende pnå nedenstående viden, færdigheder g kmpetencer indenfr uddannelsens fagmråder. De studerende vil desuden pnå yderligere kvalifikatiner gennem valgfri kurser g andre studieaktiviteter. Efter endt uddannelse kan bachelren ptages på en relevant kandidatuddannelse Efter endt uddannelse skal bachelren i statskundskab kunne: demnstrere mfattende g bred viden inden fr plitlgiens kernemråder plitisk teri, dansk g kmparativ plitik, eurpæisk plitik, ffentlig frvaltning g plitik g internatinal plitik g deres respektive felt, terier g begreber beherske grundlæggende g bred viden m samfundsvidenskabens øvrige discipliner g deres respektive felt, terier g begreber herunder samfundsvidenskabelig metde, scilgi, øknmi g samfundsvidenskabelig videnskabsteri g metdlgi reflektere ver anvendelsen af viden fra andre dele af samfundsvidenskaben til løsning af plitlgiske g samfundsvidenskabelige frhld g prblemstillinger identificere, analysere g belyse prblemstillinger relevant fr nuværende g fremtidige samfundsfrhld selvstændigt løse prblemstillinger på baggrund af tilegnede analytiske g metdiske, kmmunikative g administrative kmpetencer fretage en kvalificeret udvælgelse g sammenligning af plitlgiske g samfundsvidenskabelige terier g metder med henblik på løsning af plitiske g samfundsmæssige prblemstillinger gennemføre selvstændige analyser af teretiske arbejder g knkrete frhld inden fr hver af plitlgiens kernemråder i studie såvel sm arbejdsmæssige sammenhænge frmidle prblemstillinger, synspunkter g resultater i en faglig/prfessinel såvel sm ffentlig sammenhæng både mundtligt g skriftligt udvikle videnskabelige design g anvende kvalitativ g kvantitativ metde til behandlingen af samfundsvidenskabelige prblemstillinger gennemføre interviews g spørgeskemaundersøgelser med henblik på at anvende dem på samfundsvidenskabelige prblemstillinger anvende videnskabelige kriterier i bedømmelsen af kvaliteten af videnskabeligt arbejde udarbejde videnskabeligt skriftligt arbejde g deltage i kvalificerede diskussiner på akademisk niveau, herunder reflektere kritisk ver egne g andres udsagn identificere g analysere plitlgiske prblemstillinger g reflektere ver disse kritisk med vished m de frskellige mulige teretiske g metdiske perspektiver arbejde g argumentere på baggrund af et verblik ver samfundsvidenskaben sm felt, herunder plitlgiens placering i dette felt samarbejde m faglige g tværfaglige løsninger af knkrete prblemstillinger indenfr plitik g rganisatin i Danmark g internatinalt 5

6 selvstændigt psøge, udvælge g anvende metdisk g teretisk viden i frbindelse med løsning af pgaver, prjekter g lignende i studie- eller arbejdssammenhænge udføre akademiske jbfunktiner af rganisatrisk, administrativ, frvaltende, udviklende g frmidlende karakter inden fr både den ffentlige g private sektr tage ansvar fr g strukturere egen læring g selvstændigt frembringe ny viden Kmpetenceprfilens frskellige elementer er beskrevet mere detaljeret i målbeskrivelserne fr de enkelte fag, der indgår i bachelruddannelsen, jf. fagkatalget i afsnit Adgangskrav g adgangsbegrænsninger Optagelse følger de generelle ptagelsesregler på Københavns Universitet. Der gælder følgende mrådespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige bachelruddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau g Histrie eller Idehistrie eller Samfundsfag eller Samtidshistrie på B-niveau. Specifikt adgangskrav til statskundskab er matematik på B-niveau. 4. Uddannelsens indhld g faglige prfil Det centrale fagmråde i bachelruddannelsen i Statskundskab er plitlgi, g de knstituerende fagelementer udgøres af plitlgiens subdiscipliner, Dansk plitik, Kmparativ plitik, Internatinal plitik, Plitisk teri, Eurpæisk plitik, Offentlig frvaltning, Offentlig plitik, samt Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger, Bachelrseminaret g Bachelrprjektet. Uddannelsen består desuden af samfundsvidenskabelige fagelementer, Øknmi, Scilgi, skabsteri g metdlgi g Metde jf. nedenstående struktur: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Internatinal Plitik 1* (7,5 ECTS) Scilgi 1 (7,5 ECTS) Offentlig frvaltning 1 (7,5 ECTS) Internatinal Plitik 2 (7,5 ECTS) Eurpæisk Plitik (7,5 ECTS) Offentlig Plitik (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 1* (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 2* (7,5 ECTS) Offentlig frvaltning 2 (7,5 ECTS) Internatinal Plitik 3 (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 3 (7,5 ECTS) Bachelr seminar (7,5 ECTS) Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger* (3,75 ECTS) Plitisk Teri 2* (7,5 ECTS) Øknmi 1 (7,5 ECTS) Øknmi 2 (7,5 ECTS) Valgfag 1** (7,5 ECTS) Plitisk Teri 1* (3,75 ECTS) Bachelrprjekt (15 ECTS) skabsteri g metdlgi (7,5 ECTS) Metde 1* (7,5 ECTS) Metde 2 (7,5 ECTS) Metde 3 (7,5 ECTS) Valgfag 2** (7,5 ECTS) * Indgår i førsteårsprøven (i alt 45 ECTS) **Fagene Valgfag 1 g Valgfag 2 (i alt 15 ECTS) udgør sammen med fagene Eurpæisk Plitik g Dansk g Kmparativ Plitik 3 uddannelsens mbilitetsvindue. 6

7 Ulige semestre er efterårssemestre g lige semestre er frårssemestre. Kurserne udbydes kun i de semestre, der fremgår af versigten. Der henvises til afsnit 6, hvr indhld g målbeskrivelser samt øvrige deltaljer er beskrevet fr alle uddannelsens fagelementer. Supplerende g uddybende plysninger findes i det elektrniske kursuskatalg på kurser.ku.dk. 4.1 Førsteårsprøven Første studieår på Statskundskab består af fag sm tilsammen giver 60 ECTS-pint. Aktivitetskravet på første år, kaldet førsteårsprøven, er på 45 ECTS-pint, g udgøres af følgende fag til i alt 45 ECTS-pint: Internatinal Plitik 1 Dansk g Kmparativ Plitik 1 Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger Plitisk Teri 1 Dansk g Kmparativ Plitik 2 Plitisk Teri 2 Metde 1 (7,5 ECTS-pint) (7,5 ECTS-pint) (3,75 ECTS-pint) (3,75 ECTS-pint) (7,5 ECTS-pint) (7,5 ECTS-pint) (7,5 ECTS-pint) Fr øvrige bestemmelser vedrørende førsteårsprøven henvises til afsnit vedrørende førsteårsprøven i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets rammestudierdning. 4.2 Valgfrihed Nedenstående versigt viser, hvrdan fagelementerne er frdelt på henhldsvis bligatriske g delvist valgfrie elementer: Obligatriske fagelementer Plitlgiske Internatinal Plitik 1 7,5 ECTS Internatinal Plitik 2 7,5 ECTS Internatinal Plitik 3 7,5 ECTS Dansk g Kmparativ Plitik 1 7,5 ECTS Dansk g Kmparativ Plitik 2 7,5 ECTS Dansk g Kmparativ Plitik 3 7,5 ECST Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger 3,75 ECTS Plitisk Teri 1 3,75 ECTS Plitisk Teri 2 7,5 ECTS skabsteri g metdlgi 7,5 ECTS Offentlig frvaltning 1 7,5 ECTS Offentlig frvaltning 2 7,5 ECTS Eurpæisk Plitik 7,5 ECTS Offentlig Plitik 7,5 ECTS Bachelrprjekt seminar 7,5 ECTS Bachelrprjekt 15 ECTS Samfundsvidenskabelige Scilgi 1 7,5 ECTS Metde 1 7,5 ECTS Metde 2 7,5 ECTS Metde 3 7,5 ECTS Øknmi 1 7,5 ECTS 7

8 Øknmi 2 Valgfag; 2 fag à 7,5 ECTS 7,5 ECTS Begrænset valgfrie elementer 15 ECTS Uddannelsen indehlder begrænset valgfrie elementer til i alt 15 ECTC. De studerende kan vælge Offentlig Ret g andre udbudte bachelr valgfag. De delvist valgfrie elementer kan gså aflægges uden fr Institut fr Statskundskab, såfremt Studienævnet kan gdkende det faglige indhld. Læs mere m prcedurerne herfr i afsnit Tilmelding til fag g prøver Administratinen tilmelder de studerende til undervisning g eksamen på alle uddannelsens bligatriske kurser med udgangspunkt i den uddannelsesstruktur, der er beskrevet i afsnit 4. Hvis der sker ændringer ift. hvilke fag der tilmeldes af administratinen, vil dette blive indført i studierdningen g annnceret på uddannelsessiderne i KUnet. De studerende tilmelder sig selv valgfrie elementer. Dette gøres via selvbetjeningen på KUnet i den annncerede selvbetjeningsperide frud fr hvert semester. 4.4 Merit På bachelruddannelsen i statskundskab kan en studerende højst få meritverført fag fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutiner svarende til 30 ECTS. Undtaget herfra er studerende, der får meritverført fagelementer i frbindelse med verflytning eller studieskift samt fag fra tidligere beståede uddannelser. Det er en betingelse fr meritverførsel, at de fagelementer, der ønskes verført, alle er bestået. Beståede fagelementer fra bachelruddannelserne i statskundskab ved Århus Universitet g Syddansk Universitet træder i stedet fr tilsvarende fagelementer på denne uddannelse, jf. 34 i uddannelsesbekendtgørelsen. Det er en frudsætning fr meritverførsel, at de fagelementer, der ønskes verført, er taget ved en uddannelse, der er sammenlignelig, herunder niveaumæssigt, med bachelruddannelsen i statskundskab ved Københavns Universitet. Læs mere m de generelle regler m Merit i afsnit 5.5 i Rammestudierdningen. 5. Bedømmelse g Censur De enkelte fagelementer bliver bedømt således at uddannelsen pfylder eksamensbekendtgørelsens censurkrav. Fag på i alt 60 ECTS er bedømt med ekstern censur, hvilket pfylder kravet m at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS-pint skal dkumenteres ved eksterne prøver. Derudver bedømmes fag på i alt 60 ECTS sm bestået/ikke bestået, hvilket pfylder kravet m at højst 1/3 af uddannelsens ECTS-pint må anvendes med bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået, jf. afsnit 4.7 i Rammestudierdningen. 6. Fagkatalg I det følgende gennemgås de fagelementer, der udbydes på bachelruddannelsen i statskundskab. Størrelsen af fag er angivet i ECTS-pint (Eurpean Credit Transfer System). Et års heltidsstudier i dette system er nrmeret til 60 ECTS. Vægter et fag 7,5 ECTS, svarer det til 1/8 af ét års nrmeret fuldtidsstudium. 8

9 Oversigt ver de enkelte fags semesterplacering g nrmerede timetal fr undervisning Tabellen herunder er semesterplacering ved gennemførelse af bachelruddannelsen i statskundskab i den anbefalede rækkefølge. Timeantallet på kurserne er 42 timer (3 timer i 14 uger), dg er timeantallet på første g andet semester 56 timer (4 timer i 14 uger). Antallet af timer er øget fr at lette vergangen fra gymnasieuddannelsen til universitetet, g dermed støtte de studerende på deres første studieår. Det øgede timetal skal anvendes til aktiv undervisningsdeltagelse g feedback. ECTS Fag/Semester Timer i alt 7,5 Internatinal Plitik ,5 Dansk g Kmparativ Plitik ,75 Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger 24 3,75 Plitisk Teri ,5 skabsteri g metdlgi 56 7,5 Scilgi ,5 Dansk g Kmparativ Plitik ,5 Plitisk Teri ,5 Metde ,5 Offentlig frvaltning ,5 Offentlig frvaltning ,5 Øknmi ,5 Metde ,5 Internatinal Plitik ,5 Internatinal Plitik ,5 Øknmi ,5 Metde ,5 Eurpæisk Plitik 42 7,5 Dansk g Kmparativ Plitik ,5 Valgfag ,5 Valgfag ,5 Offentlig Plitik 42 7,5 Bachelrprjekt seminar Bachelrprjekt 42 9

10 6.1 Plitisk Teri 1 Plitlgisk fagelement Indhld Plitisk Teri 1 (PT1) er det første af t sammenhængende fag inden fr fagdisciplinen plitisk teri. Det samlede frmål med de t fag er at give de studerende en grundlæggende frståelse fr den plitiske idéhistrie g de vigtigste debatter i nutidig plitisk teri, herunder plitisk teris betydning fr plitlgien generelt set. Undervisningen lægger samtidig vægt på kritisk tænkning i frhld til såvel den generelle samfundsudvikling sm begrebslige, idelgiske, g nrmative spørgsmål inden fr studiet af plitik. Undervisningen i PT1 mfatter udvalgte dele af den plitiske idéhistrie g dens bidrag til udviklingen af ngle af de væsentligste begreber i plitlgien (fx: stat, suverænitet, retfærdighed, magt, lighed, g frihed). Faget lægger vægt på både at placere plitiske tænkere i deres relevante histriske kntekster, g at vise idéhistriens relevans fr nutidig plitisk teri, herunder særligt i frhld til plitiske begrebers udvikling g bidrag til studiet af plitik. Til at understøtte begge aspekter giver faget en intrduktin til begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik. Skriveøvelsen træner de studerende i at beskrive ét enkelt bidrag til plitisk teri g ud fra dette begrunde en frtlkning af dette bidrag, herunder dets styrker g svagheder. Opgaven er eksamensfrbedrende til Plitisk Teri 2, da den træner delementer af denne eksamen. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive centrale bidrag fra vigtige plitiske tænkere, herunder gså deres histriske baggrund beskrive centrale bidrag til diskussinen af vigtige begreber i plitlgien (fx: stat, suverænitet, retfærdighed, magt, lighed, g frihed) frstå hvrdan begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik kan anvendes til at analysere generelle prblemstillinger inden fr plitisk teri reflektere ver styrker g svagheder ved centrale tænkere g begreber i plitisk teri reflektere ver den plitiske teris rlle i frhld til studiet af plitik generelt set beherske et udvalg af grundlæggende bidrag til plitisk teri, herunder deres idéhistriske kntekst g betydning fr den plitiske begrebsudvikling frtlke svært tilgængelige tekster på et akademisk niveau g frmidle deres indhld i et klart g tydeligt sprg læse engelsksprgede tekster på et akademisk niveau anvende begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik med henblik på at begrunde en bestemt frtlkning af udvalgte tænkere g begreber inden fr plitisk teri sammenligne centrale bidrag til diskussinen af udvalgte begreber inden fr plitisk teri (histrisk såvel sm nutidig) håndtere mdstridende frtlkninger af begreber g terier inden fr plitisk teri tage kritisk stilling til grundlæggende prblemstillinger inden fr plitisk teri, herunder deres indflydelse på studiet af plitik generelt psøge g tilegne sig ny viden inden fr plitisk teri, herunder gså idéhistrien 10

11 Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Den studerende kan: pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 3,75 ECTS Litteratur Pensum udgør 425 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g frelæsninger. Herudver frventes de studerende gså at arbejde aktivt i læsegrupper sm frberedelse til undervisningen. Eksamensfrm Eksamen bestås gennem aktiv undervisningsdeltagelse, sm består af én gdkendt skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Både den aktive undervisningsdeltagelse g syge- g reeksamen bedømmes sm Bestået/Ikke bestået ved intern bedømmelse uden censur. Syge- g reeksamen bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Bemærkninger Plitisk Teri 1 indgår i førsteårsprøven. Beståelse af Plitisk Teri 1 er en frudsætning fr at gå til eksamen i Plitisk Teri Plitisk Teri 2 Plitlgisk fagelement Indhld Plitisk Teri 2 (PT2) er det andet af t sammenhængende fag inden fr fagdisciplinen plitisk teri. Sm beskrevet under PT1 er det samlede frmål med de t fag at give de studerende en grundlæggende frståelse fr den plitiske idéhistrie g de vigtigste debatter i nutidig plitisk teri, herunder plitisk teris betydning fr plitlgien generelt set. Undervisningen lægger samtidig vægt på kritisk tænkning i frhld til såvel den generelle samfundsudvikling sm begrebslige, idelgiske, g nrmative spørgsmål inden fr studiet af plitik. 11

12 Undervisningen i PT2 viderefører PT1 s fkus på den plitiske idéhistrie samt begrebsudviklingen i plitisk teri. Herudver mfatter PT2 en intrduktin til udvalgte idelgier samt væsentlige tematikker inden fr nutidig plitisk teri, herunder deres relatin til nutidige sciale g plitiske prblemstillinger, særligt i et glbalt perspektiv. PT1 s intrduktin til begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik videreføres med et fkus på idelgianalyse, kmparativ plitisk teri, g udvalgte hvedretninger inden fr analytisk g kritisk teri. Målbeskrivelser Ud ver en videreførelse af viden, færdigheder, g kmpetencer beskrevet under PT1 frventes den studerende efter endt kursus at kunne: beskrive centrale bidrag fra udvalgte plitiske idelgier, herunder gså deres idéhistriske baggrund g bidrag til den plitiske udvikling beskrive centrale bidrag til udvalgte tematikker inden fr nutidig plitisk teri (fx: demkrati, multikulturalisme, ppulisme, køn g seksualitet, g klima) frstå hvrdan plitisk teri udvikler sig i et glbalt perspektiv, der inkluderer frskellige traditiner g tilgange til studiet af plitik frstå hvrdan idelgianalyse, kmparativ plitisk teri, samt kritik teri kan anvendes til at analysere generelle prblemstillinger inden fr plitisk teri reflektere ver styrker g svagheder ved de mest centrale idelgier g tematiske bidrag til plitisk teri, herunder særligt nutidig plitisk teri reflektere ver den plitiske teris rlle i frhld til studiet af plitik generelt set beherske et udvalg af grundlæggende bidrag til plitisk teri, herunder deres betydning fr idelgiske hvedstrømninger g den nutidige samfundsudvikling sammenligne frskellige bidrag til en bestemt idelgi g/eller tematik inden fr plitisk teri (histrisk såvel sm nutidig) placerer plitisk teri (g plitisk tænkning mere generelt) i et glbalt perspektiv med henblik på at frstå betydningen af frskellighed fr kritisk tænkning anvende idelgianalyse, kmparativ plitisk teri, analytisk g kritisk teri med henblik på at begrunde en bestemt frtlkning af udvalgte tænkere, idelgier, g tematikker inden fr plitisk teri anvende bidrag fra den plitiske teri (histrisk såvel sm nutidig) til analyser af generelle prblemstillinger inden fr studiet af plitik strukturere g frmidle analysen g dens resultater i et klart g tydeligt sprg håndtere nutidige ytringer, plitiske tiltag g spørgsmål med henblik på at uddrage deres værdimæssige indhld/grundlag g relatere dem til den plitiske teri g idéhistrie verføre abstrakte-filsfiske betragtninger m samfundet til knkrete analyser af plitiske prblemstillinger psøge g tilegne sig ny viden inden fr plitisk teri (histrisk såvel sm nutidig) Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer pfylde fagets videnskriterier sm beskrevet i 12

13 udtømmende pfyldelse af fagets mål. 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. Omfang Faget udgør 7,5 ECTS målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets færdighedskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets kmpetencekriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Litteratur Pensum udgør 850 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g frelæsninger. Herudver frventes de studerende gså at arbejde aktivt i læsegrupper sm frberedelse til undervisningen. Frudsætningskrav Fr at kunne aflægge eksamen i faget skal den studerende i løbet af semesteret bestå én skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamensfrm 13

14 Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.4 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes efter 7-trinskalaen ved ekstern censur. Bemærkninger Plitisk Teri 2 indgår i førsteårsprøven. Det er en frudsætning fr at deltage i eksamen i Plitisk Teri 2, at man har bestået Plitisk Teri Scilgi 1 Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhld Sm ét af uddannelsens samfundsvidenskabelige fagelementer sætter Scilgi 1 (Sc1) studiet af plitik ind i en bredere samfundsmæssig analyseramme. Det verrdnede frmål er at intrducere udvalgte dele af den klassiske scilgi samt væsentlige nyere bidrag til frståelsen af samfundet, dets institutiner g aktører, den samfundsmæssige udviklingsdynamik g frhldet mellem individ g samfund. Faget demnstrerer tillige scilgiens empiriske bidrag til frståelsen af den samfundsmæssige udvikling, særligt fra begyndelsen af industrialisering g frem til i dag. Undervisningen lægger vægt på frskelle g ligheder mellem strukturelle, aktør-rienterede, relatinelle g knstruktivistiske frståelses- g frklaringsrammer. Herudver giver faget en intrduktin til udvalgte temaer m det nutidige samfund, herunder empiriske analyser af fx glbalisering, magt, køn, klasse, g marked. Ved at vise scilgiens relevans fr studiet af plitik, særligt med henblik på samfundets grundlæggende strukturer g magtfrhld, udbygger faget gså de studerendes evne til kritisk tænkning g knstruktiv prblemløsning. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive centrale scilgiske terier, herunder deres histriske baggrund, videnskabsteretiske udgangspunkt g bidrag til strukturelle, aktør-rienterede, relatinelle g knstruktivistiske frståelses- g frklaringsrammer beskrive centrale scilgiske bidrag til samtidsdiagnser g empiriske analyser af fx glbalisering, magt, klasser, køn, g marked reflektere ver styrker g svagheder ved centrale scilgiske terier, samtidsdiagnser, g empiriske analyser, herunder deres frståelses- g frklaringsrammer frstå hvrdan centrale scilgiske terier, samtidsdiagnser, g empiriske analyser danner grundlag fr kritisk refleksin ver samfundsvidenskabelige frståelsesfrmer reflektere ver scilgiens rlle i frhld til studiet af plitik generelt set beherske hvedbidragene fra centrale scilgiske terier g empiriske analyser (klassiske såvel sm nutidige) sammenligne centrale scilgiske terier g empiriske analyser i frhld til videnskabsteretiske udgangspunkt samt bidrag til specifikke frståelses- g frklaringsrammer 14

15 udvælge frskellige scilgiske terier, samtidsdiagnser g udviklingsscenarier til at analysere g vurdere samfundsmæssige prblemstillinger begrunde én bestemt frtlkning af udvalgte scilgiske terier g samtidsdiagnser, inklusive deres bidrag til analysen af relevante samfundsmæssige prblemstillinger frmilde scilgisk tænkning g viden i såvel fagligt-prfessinelle sm i ffentlige sammenhænge strukturere g frmidle analysen g dens resultater i et klart g tydeligt sprg tage kritisk stilling til grundlæggende prblemstillinger inden fr scilgisk teri, herunder deres indflydelse på studiet af plitik generelt set tage kritisk stilling til divergerende frståelser g frklaringer af samfundsudviklingen, herunder deres betydning fr analysen af specifikke samfundsprblemer verføre viden m betydninger g knsekvenser af frskellige frståelser af sciale fænmener til en kritisk-knstruktiv prblemløsningstilgang psøge g tilegne sig ny viden inden fr scilgiske terier, samtidsdiagnser, g empiriske analyser Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af pfylde fagets videnskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler fagets mål. pfylde fagets færdighedskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. pfylde fagets kmpetencekriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm 15

16 beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 ECTS. Litteratur Pensum udgør 850 sider. Pensum fastsættes af studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g årgangsfrelæsninger. Herudver frventes de studerende gså at arbejde aktivt i læsegrupper sm frberedelse til undervisningen. Frudsætningskrav Fr at kunne aflægge eksamen i faget skal den studerende i løbet af semesteret bestå én skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamensfrm Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.4 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse uden censur. 6.4 Offentlig frvaltning 1 Plitlgisk fagelement Indhld Offentlig frvaltning 1 er det første af t sammenhængende fag inden fr fagdisciplinen ffentlig frvaltning. Faget tager udgangspunkt i frvaltningens placering g indflydelse i det demkratisk plitiske system. Undervisningen er struktureret mkring tre hvedtemaer. Fr det første fkuserer faget på den faglige traditin fr at studere den ffentlige frvaltning. Omdrejningspunktet er disciplinens klassiske spørgsmål g temaer. Fr det andet intrducerer faget de centrale dele af rganisatinsterien, der er særlig relevant fr at studere den ffentlige frvaltning. Det gælder bl.a. rganisatinsteri til at frstå rganisatiners indre frhld, hvrdan rganisatiner afgrænser sig fra g håndterer mgivelserne, g hvrdan rganisatiner indgår på rganisatinsfelter. Fr det tredje rettes fkus md den natinale, reginale g lkale frvaltnings rganisering g samspil med mgivelserne i det danske plitiske system. Dette indebærer gså den histriske g aktuelle udvikling i den ffentlige frvaltnings pbygning g pgaver, herunder særlig centrale frhld g ændringer i frvaltningsplitikken. Særtræk ved den danske frvaltning bliver gså fremhævet i et kmparativt perspektiv. I alle dele af faget bliver terier g prblemer illustreret med afsæt i cases g eksempler fra den ffentlige frvaltning. Målbeskrivelser 16

17 Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive den danske frvaltnings pbygning, funktinsmåde g placering i det plitiske system beherske klassiske spørgsmål g prblemer i fagdisciplinen ffentlig frvaltning klassificere begreber, terier g empirisk viden frstå frskellige rganisatinsteretiske perspektiver på den ffentlige frvaltning sammenligne teretiske perspektivers styrker g svagheder g vurdere deres anvendelighed udvælge terier g begreber til at belyse empiriske prblemstillinger anvende fagets centrale terier g begreber til at analysere den danske lkale, reginale g natinale frvaltnings pbygning, funktinsmåde g placering i det plitiske system verføre teretiske strømninger i fagdisciplinen ffentlig frvaltning til nutidens prblemstillinger tilegne sig ny viden m den ffentlige frvaltnings pbygning, funktinsmåde g placering i det plitiske system Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Den studerende kan: pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 ECTS Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g årgangsfrelæsninger med hvedvægten lagt på årgangsfrelæsninger. Hldundervisningen er vervejende casebaseret. Eksamensfrm Faget afsluttes med multiple-chice eksamen. Se afsnit 7.7 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Både eksamen g syge- g reeksamen bedømmes Bestået/Ikke bestået ved intern bedømmelse uden censur. 17

18 Syge- g reeksamen bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Bemærkninger Beståelse af Offentlig frvaltning 1 er en frudsætning fr at gå til eksamen i Offentlig frvaltning Offentlig frvaltning 2 Plitlgisk fagelement Indhld Offentlig frvaltning 2 er det andet af t sammenhængende fag inden fr fagdisciplinen ffentlig frvaltning. Offentlig frvaltning 2 tager, sm Offentlig frvaltning 1, udgangspunkt i frvaltningens placering g indflydelse i det demkratisk plitiske system. Faget fkuserer på centrale temaer g spørgsmål, der er mdrejningspunktet i både klassiske debatter g den nyeste frskning m den ffentlige frvaltning. Faget går i dybden med de vigtigste terier g empiriske viden, der knytter sig til hvert tema g spørgsmål. Temaer g spørgsmål berører både individer, rganisatiner g den bredere frvaltningsplitik. På individniveau fkuserer faget bl.a. på ledelse, ffentlige ansatte g brgerne. Hertil tæller spørgsmål m ledelsesfrmer, medarbejdermtivatin g relatinen mellem brgerne g frvaltningen. På rganisatinsniveau fkuserer faget bl.a. på styring, rganisatinsstruktur g kultur, demkratiske nrmer g ffentlige værdier fr frvaltningens virke mv. Endelig knyttes temaer g spørgsmål m individer g rganisatiner an til den bredere frvaltningsplitik g refrmtendenser, sm de kmmer til udtryk i plitiske g administrative prcesser i Danmark g andre lande. På tværs af temaer bliver terier evalueret, diskuteret g vurderet med afsæt i den nyeste empiriske viden g med blik fr de metdiske begrænsninger. I alle dele af faget bliver terier g prblemer dybdegående analyseret, diskuteret g perspektiveret med afsæt i cases g eksempler fra den ffentlige frvaltning. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive terier g empirisk viden, der berør spørgsmål g prblemer i studiet af den ffentlige frvaltning frstå styrker g svagheder ved terier g empirisk viden, der berør spørgsmål g prblemer i studiet af den ffentlige frvaltning reflektere ver hvrdan terier g empirisk viden kan bruges til at analyse knkrete prblemstilling i den ffentlige frvaltning reflektere ver terier g empirisk viden i lyset af viden pnået i faget Offentlig plitik 1 beherske statskundskabens almindelige metder til at besvare spørgsmål g prblemer m den ffentlige frvaltning udvælge relevante terier til analyse af knkrete prblemstillinger i den ffentlige frvaltning begrunde valg af terier til analyse af knkrete prblemstillinger i den ffentlige frvaltning afprøve terier i analyse af knkrete prblemstillinger i den ffentlige frvaltning bedømme styrker g svagheder ved terier g empirisk viden i frbindelse med analyse af knkrete prblemstillinger i den ffentlige frvaltning præsentere analytiske pinter m knkrete prblemstillinger i den ffentlige frvaltning frmidle redegørelser, analyser, sammenligninger, diskussiner g vurderinger af knkrete prblemstillinger med afsæt i teri på en klar g struktureret måde 18

19 verføre terier til en analyse g vurdering af frvaltningens rlle i et demkratisk plitisk system g rlle i plitiske g administrative prcesser på lkalt g natinalt niveau samt samspillet herimellem verføre terier g metder til en analyse g vurdering af knkrete rganisatriske g frvaltningsmæssige prblemstillinger med afsæt i teretiske perspektiver tilegne sig ny viden til analytisk at håndtere kmplekse prblemstillinger, ved at analysere en knkret prblemstilling inden fr et afgrænset tidsrum strukturere frmidlingen af analysens resultater Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af fagets mål. pfylde fagets videnskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler pfylde fagets færdighedskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler pfylde fagets kmpetencekriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm 19

20 beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 ECTS Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g årgangsfrelæsninger med hvedvægten lagt på årgangsfrelæsninger. Hldundervisningen er vervejende casebaseret. Eksamensfrm Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.4 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved ekstern censur. Bemærkninger Det er en frudsætning fr at deltage i eksamen i Offentlig frvaltning 2, at man har bestået Offentlig frvaltning Offentlig plitik Plitlgisk fagelement Indhld Faget intrducerer terier g empiriske viden fra klassiske g nyere tekster m ffentlig plitik. Faget placerer studiet af ffentlig plitik i kntekst af andre tilgrænsende felter. Der bliver lagt vægt på, at studiet af ffentlig plitik er interdisciplinært, g der trækkes tråde til både tidligere fag på bachelruddannelsen g discipliner uden fr statskundskaben. Faget intrducerer terier g empirisk analyser af centrale faser af plicyprcessen, herunder dagsrdenfastsættelse, plitikfrmulering, beslutning, implementering g evaluering. Der er gså fkus på samspillet mellem statslige g ikke-statslige aktører i de frskellige faser. Faget præsenterer frskellige perspektiver på plicydesign g frskellige plicyinstrumenter, herunder regulering, incitamenter, infrmatin g adfærdsdesign, g deres mulige intenderede g uintenderede effekter. Det indbefatter gså terier g empirisk viden m individantagelserne g den rganisatriske kntekst fr frskellige plicyinstrumenter g mulighederne fr at frstå g måle deres effekter. I alle dele af faget bliver der knsekvent analyseret, diskuteret g perspektiveret med afsæt i cases, prblemer g eksempler fra både Danmark g udlandet. Der behandles gså udvalgte plicymråder, der er nyttige til at bedrive plicyanalyser g analysere g sammenligne plicyinstrumenter g plicyfaser på tværs af tid g kntekst. Faget er gennemgående prblemrienteret med et sigte md, hvrdan ffentlig plitik kan bruges til at løse samfundsmæssige prblemer. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive centrale terier g empirisk viden fra studiet af ffentlig plitik 20

21 frstå de interdisciplinære traditiner i studiet af ffentlig plitik frstå de centrale aktører g faser i udfrmningen af ffentlig plitik reflektere ver individantagelserne bag design g instrumenter i ffentlig plitik reflektere ver styrker g svagheder ved design g instrumenter i ffentlig plitik beherske statskundskabens metder på prblemstillinger inden fr ffentlig plitik beherske centrale terier g empirisk viden fra studiet af ffentlig plitik bedømme styrker g svagheder ved terier g empirisk viden med udgangspunkt i knkrete empiriske prblemstillinger i ffentlig plitik. frmidle styrker g svagheder ved design g instrumenter i ffentlig plitik præsentere knkrete plicy-løsninger med henblik på at pnå særlig mål eller løse samfundsprblemer evaluere knkrete plicy-løsninger frmidle redegørelser, analyser, sammenligninger, diskussiner g vurderinger af knkrete prblemstillinger med afsæt i teri på en klar g struktureret måde rådgive m design g instrumenter i frmuleringen af ffentlig plitik samt m indretningen af faktiske beslutningsprcesser håndtere knkrete samfundsprblemer via ffentlig plitik verføre statskundskabens metder på prblemstillinger inden fr ffentlig plitik tilegne sig ny viden m plicymråder med henblik på at løse knkrete samfundsprblemer Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af fagets mål. 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. pfylde fagets videnskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler pfylde fagets færdighedskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler pfylde fagets kmpetencekriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del 21

22 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 ECTS Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består primært af frelæsninger. Frelæsningerne berør både teretisk funderede temaer g praktisk-empiriske eksempler. Eksamensfrm Faget bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern bedømmelse uden censur. 6.7 Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger Plitlgisk fagelement Indhld Faget giver en intrduktin til prblemdrevet plitlgi ved at præsentere prblemstillinger fra plitlgiens frskellige frskningsfelter g videnskabelige subdiscipliner De studerende intrduceres til væsentlige plitiske prblemstillinger, der inkluderer ngle af plitlgiens grundbegreber (fx stat, demkrati, magt, legitimitet). Fagets fkus er både natinalt g internatinalt, lkalt g glbalt. Sm en del af faget gives der en intrduktin til de frmelle krav, der stilles til en universitetspgave, g en intrduktin til faglig infrmatins- g litteratursøgning. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne 22

23 frstå prblemdrevet plitlgi indsigt i aktuelle plitiske prblemstillinger fra plitlgiens frskellige frskningsfelter g videnskabelige subdiscipliner frmidle plitiske prblemstillinger g prblemanalyser skriftligt g mundtligt skrive en universitetspgave, der lever p til de frmelle videnskabelige krav udføre infrmatins- g litteratursøgning identificere, definere g analysere plitiske prblemer reflektere kritisk g metdisk ver plitlgiske analyser Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Den studerende kan: frklare prblemdrevet plitlgi redegøre fr de aktuelle plitiske prblemstillinger fra plitlgiens frskellige frskningsfelter g subdiscipliner gennemføre prblemanalyser både skriftligt g mundtligt g fremstille plitiske prblemstillinger fremstille en pgave på akademisk niveau msætte viden m prblemdrevet plitlgi til identificering, definering g analysering af plitiske prblemer tilegne sig ny viden ved at reflektere ver prblemdrevne plitlgiske analyser Omfang Faget udgør 3,75 ECTS Litteratur Pensum udgør 325 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af frelæsninger g hldundervisning. I frbindelse med kurset indgår et kursus i litteratur- g infrmatinssøgning g reference- g håndteringsredskaber. Eksamensfrm Faget bestås gennem aktiv undervisningsdeltagelse, sm består af en mundtlig præsentatin g en skriftlig frmidling af en prblemanalyse på 7200 typeenheder (3 nrmalsider). Både den mundtlige præsentatin g den skriftlige frmidling skal være bedømt bestået fr at faget kan bestås. Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Både den aktive undervisningsdeltagelse g syge- g reeksamen bedømmes sm Bestået/Ikke bestået ved intern bedømmelse uden censur. Syge- g reeksamen bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. 23

24 Bemærkninger Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger indgår i førsteårsprøven. 6.8 Eurpæisk Plitik Plitlgisk fagelement Indhld Faget placerer Eurpæisk plitik i glbal kntekst med det frmål at gøre de studerende i stand til at beskrive g analysere den Eurpæiske Unins (EU s) institutiner, aktører g plitiske prcesser samt deres indhld. Faget giver de studerende indsigt i EU s histriske udvikling g dets aktuelle plitiske, frvaltningsmæssige g retlige system. Herudver belyser faget EU s indvirkning på g samspil med det natinale niveau herunder medlemsstaternes Eurpaplitik samt den glbale kntekst g dets institutiner. Faget fkuserer på at give den studerende indsigt g metder til at analysere, hvrdan de eurpæiske plitiske g knstitutinelle strukturer g prcesser sætter rammen m den samfundsmæssige udvikling, g de betingelser under hvilke samfundsmæssige aktører handler i det eurpæiske g bredere internatinale system. Med faget Eurpæisk Plitik intrduceres de studerende til terier m Eurpæisk integratin samt Eurpæisering. De studerende får empirisk g analytisk kendskab til EU s institutiner, beslutningsprcesser g interessevaretagelse, udviklingen af knkrete plitikker, legitimitet g demkrati i EU, Eurpæisering g implementering af EU s plitikker samt den danske EU plitik g beslutningsprces. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive histrisk g aktuel viden m eurpæisk plitik samt frklare den plitiske betydning af centrale begreber inden fr eurpæisk plitik frstå, beskrive g frklare de histriske g knstitutinelle frudsætninger fr g fremtidige udviklingsmuligheder af terier, begreber g plitikker i EU samt samspillet med det natinale g internatinale niveau frstå g beskrive eurpæisk plitik i en glbal kntekst herunder handelsrelatiner, demgrafisk udvikling g beslutningsprcesser, der påvirker g muliggør fælles eurpæisk handling identificere g analysere aktuelle g histriske prblemstillinger i eurpæisk plitik på teretisk grundlag strukturere g frmidle analysen g dens resultater i et klart g tydeligt sprg frmidle viden m eurpæiske plitik; anvende viden g analyser til at løse plitiske prblemstillinger udføre analyser af centrale plitikmråder inden fr eurpæisk plitik i en histrisk g knstitutinel ramme Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer beherske detaljeret faktuel viden 24

25 udtømmende pfyldelse af fagets mål. 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. frstå i høj grad de histriske frudsætninger g fremtidige udviklingsmuligheder af terier, begreber, g plitikker inden fr eurpæisk plitik anvende g frstå eurpæisk plitiks terier, begreber g metder i høj grad beherske sikker faktuel viden frstå i ngen grad de histriske frudsætninger g fremtidige udviklingsmuligheder af terier, begreber, g plitikker inden fr eurpæisk plitik anvende g frstå eurpæisk plitiks terier, begreber g metder i ngen grad beherske begrænset faktuel viden frstå i ringe grad de histriske frudsætninger g fremtidige udviklingsmuligheder af terier, begreber, g plitikker inden fr eurpæisk plitik anvende g frstå eurpæisk plitiks terier, begreber g metder i ringe grad Omfang Faget udgør 7,5 ECTS Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum består af en Pensum består af en grundbg g øvrig litteratur på dansk g engelsk. Pensum fastsættes endeligt af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g årgangsfrelæsninger. Eksamensfrm Faget bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse uden censur. 6.9 Dansk g Kmparativ Plitik 1 Plitlgisk fagelement Indhld 25

26 Frmålet med kurset er at give de studerende en teretisk baseret frståelse fr det danske plitiske system g t grundlæggende begreber i statskundskaben, nemlig demkrati g magt. Kurset er det første ud af tre sammenhængende fag inden fr dansk g kmparativ plitik. Kurset Dansk g Kmparativ Plitik 2 har fkus på meningsdannelse g plitisk deltagelse, frbindelsen mellem brgere g plitiske ledere g betydningen af andre plitiske aktører. Dansk g Kmparativ Plitik 3 intrducerer de studerende til de demkratiske institutiners pståen, frskellige varianter af disse samt alternative plitiske regimer. Kurset er pdelt i tre dele; demkrati, magt g det danske plitiske system. Demkratidelen intrducerer de studerende til det repræsentative demkratis histrie, den danske traditin inden fr demkratiteri samt de vigtigste demkratimdeller. Disse mdeller bringes i anvendelse i relevante studier af det danske demkrati. På samme måde bringes den del af kurset, der fkuserer på begrebet magt i anvendelse på frskellige primært danske cases. Den del af kurset, der fkuserer på det danske plitiske system intrducerer de studerende til relevante institutiner g aktører g relevant plitisk adfærd inden fr det danske plitiske system. Der lægges særligt vægt på de plitiske institutiner (regering flketing, valgsystem, partisystem), plitiske aktører (vælgere, partier) g plitisk adfærd (stemmeadfærd, flketingets adfærd). Ud ver det aktuelle plitiske system intrducerer kurset gså de studerende til nyere dansk plitisk histrie. De studerende tilegner sig viden m frskellige demkratimdeller g magtbegreber, således at de kan redegøre fr g reflektere ver terierne. De studerende pnår gså viden m dansk plitisk histrie g traditin, g m hvrdan det danske plitiske system virker i dag. På baggrund af den tilegnede viden m demkrati, magt g det danske plitiske system, udvikler de studerende evnen til at frstå, redegøre fr g analysere demkratiske plitiske systemer ved at anvende relevante terier i studiet af demkrati sm empirisk fænmen. Endvidere får de studerende praktisk træning i at skrive en akademisk pgave med selvstændige redegørelser samt strukturerede analyser g diskussiner, at kunne argumentere fr deres valg af terier g påstande g til at præsentere deres fremstillinger, analyser g diskussiner på en struktureret måde. Desuden udvikles de studerendes samarbejdsevner ved at skrive pgaver i grupper. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: frstå, redegøre fr g reflektere ver frskellige demkratimdeller frstå, redegøre fr g reflektere ver frskellige frståelser af magt frstå det danske valgsystem, vælgeradfærd, partier, partisystem, Flketinget g regeringer redegøre fr grundlæggende aspekter af de danske plitiske traditiner g histrie i et institutinelt, scialt g plitisk perspektiv anvende, vurdere g præsentere frskellige demkratimdeller anvende, vurdere g præsentere frskellige terier m magt anvende en række terier på vælgere, partier, partisystem, regering g Flketing fr at frstå de danske plitiske institutiner, aktører g adfærd argumentere fr valg af terier anvendt til studier af demkrati, magt samt plitiske institutiner, aktører g adfærd i en dansk kntekst præsentere en struktureret analyse g diskussiner af demkrati, magt g danske institutiner, aktører g adfærd 26

Fagstudieordning for SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017

Fagstudieordning for SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 Fagstudierdning fr SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2017- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 1 Indhld 1. Indledning... 4 2. Tilknytning... 4 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil... 4

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

Tilvalgsuddannelsen i Psykologi på bachelorniveau fagstudieordningen

Tilvalgsuddannelsen i Psykologi på bachelorniveau fagstudieordningen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi på bachelrniveau 2016 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2017-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017

Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2017-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2017-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for forårssemestret 2018

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for forårssemestret 2018 Eksamenskatalg fr Prfessinsbachelruddannelsen i sftwareudvikling Gældende fr frårssemestret 2018 udarbejdet 15.12.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre... 3 3. Beskrivelser

Læs mere

Fagstudieordning for Tilvalgsuddannelsen i Psykologi på bachelorniveau ordningen

Fagstudieordning for Tilvalgsuddannelsen i Psykologi på bachelorniveau ordningen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fagstudierdning fr Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi på bachelrniveau 2011 - rdningen Gældende fra

Læs mere

Studieordningens nationale del

Studieordningens nationale del Studierdningens natinale del Pædagguddannelsen 2014- bekendtgørelsen Indhldsfrtegnelse Afsluttende prøver i Fællesdelen... 2 Udprøvning af grundfagligheden... 2 Prøvefrm: Grundfagligheden K1... 2 Prøvefrm:

Læs mere

Professionsretningen Arkitektprojektering

Professionsretningen Arkitektprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til

Læs mere

Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2017-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017

Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2017-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2017-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 Indhold

Læs mere

Studieordningens nationale del. Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN

Studieordningens nationale del. Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN Studierdningens natinale del Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfagligheden prøves gennem tre prøver, der svarer til tre kmpetencemål. Det ene kmpetencemål retter sig md første praktik. Prøve: Grundfaglighedens

Læs mere

Eksamenskatalog for Handelsøkonomuddannelsen. Gældende for forårs -/ efterårs semestret 2018

Eksamenskatalog for Handelsøkonomuddannelsen. Gældende for forårs -/ efterårs semestret 2018 Eksamenskatalg fr Handelsøknmuddannelsen Gældende fr frårs -/ efterårs semestret 2018 udarbejdet 15. januar 2018 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre... 3 3. Beskrivelse

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship. Gældende for efterårs-/forårssemestret

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship. Gældende for efterårs-/forårssemestret Eksamenskatalg fr Prfessinsbachelr i innvatin g entrepreneurship Gældende fr efterårs-/frårssemestret 2017-2019 udarbejdet 02.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre...

Læs mere

Fagstudieordning for SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2017-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017

Fagstudieordning for SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2017-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Fagstudieordning for SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2017-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 Indhold

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 - fagstudieordningen

Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 - fagstudieordningen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelruddannelsen i Psyklgi 2011 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september 2015 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus)

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus) STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelr i musik (BMus) / Bachelr f Music (BMus) STUDIEORDNING (BD 1) August 2011, rev. 2013 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Musikpædagg

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknlgi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Welfare Technlgy) Studiestart september

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

1. Indledning. 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre

1. Indledning. 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre Eksamenskatalg fr OPBLF16ED36 Udarbejdet 17-01-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning

Læs mere

Mentor/facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 10 uger Status: Obligatrisk ECTS pint: 1 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

Vejledning til kulturaftaler

Vejledning til kulturaftaler Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Uddannelsesplan for Akademiuddannelserne i Grønland

Uddannelsesplan for Akademiuddannelserne i Grønland Uddannelsesplan fr Akademiuddannelserne i Grønland Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2014 Side! 1 af! 23 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsernes frmål... 3 3. Uddannelsernes

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET

TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET Udviklet af Hanne Balsby Thinghlm, CUDiM Takeaway Teaching: Specialefrberedelse SPECIALEFORBEREDELSE

Læs mere

Praktikrammer. Bygningskonstruktøruddannelsen

Praktikrammer. Bygningskonstruktøruddannelsen Praktikrammer Bygningsknstruktøruddannelsen Gældende fr 6. semester Frår 2012. University Cllege Nrdjylland Teknlgi & Business Prthusgade 1 Pstbks 71 9100 Aalbrg Telefn 72 69 80 00 www.ucn.dk Praktikkrdinatr:

Læs mere

Indledning Handlingsplan 2013-2014

Indledning Handlingsplan 2013-2014 Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.

Læs mere

ILISIMATUSARFIK. Kulturit Piorsarsimassutsillu Oqaluttuarisaanerannik Immikkoortortaq. Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie

ILISIMATUSARFIK. Kulturit Piorsarsimassutsillu Oqaluttuarisaanerannik Immikkoortortaq. Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Versin 19.01.15 Kulturit Pirsarsimassutsillu Oqaluttuarisaanerannik Immikkrtrtaq Afdeling fr Kultur- g Samfundshistrie Lektinskatalg Frårssemestret 2015 KS Frårssemester 2015 *1 Indhld

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse:

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse: Licensaftale Undertegnede kmmune tiltræder ICS licensaftalen Kmmunens navn g adresse Licensaftale Kntaktpersn CVR-nummer Telefnnummer Email-adresse Dat g underskrift Fr licensudbyder Licensudbyders navn:

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Fagbeskrivelser. Master i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren. Syddansk Universitet. (Opdateret august 2009)

Fagbeskrivelser. Master i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren. Syddansk Universitet. (Opdateret august 2009) Fagbeskrivelser Master i Kvalitet g Ledelse i Scial- g Sundhedssektren Syddansk Universitet (Opdateret august 2009) 1 Mdultvhlder Omfang g ECTS Frudsætninger Mdulbeskrivelse Kmpetencemål Undervisningsfrm

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3 Vedtaget af det lkale samarbejdsudvalg på SKT Plitik fr intrduktin af nye medarbejdere på SKT OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Læs mere

Der tages forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer

Der tages forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer Studierdning fr uddannelsen til Handelsøknm (AK) ved Erhvervsakademierne Dania, Sjælland, Cpenhagen Business g Lillebælt. Gældende pr. 1. september 2013. Der tages frbehld fr eventuelle trykfejl g ændringer

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Psykologi fagstudieordningen

Bacheloruddannelsen i Psykologi fagstudieordningen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelruddannelsen i Psyklgi 2011 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september 2017 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen

75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psyklgi på kandidatniveau 2011 - fagstudierdningen Gældende fra

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 1. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Klinisk undervisning I

Modulbeskrivelse. Modul 1. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Klinisk undervisning I Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 1 Ergterapi g ergterapeutisk praksis. Klinisk undervisning I Februar 2016 SUHP g JEBA / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 1 består

Læs mere

STUDIEORDNING 2012-2014

STUDIEORDNING 2012-2014 Studierdning på Markedsføringsøknm 2012-2014 STUDIEORDNING 2012-2014 MARKEDSFØRINGSØKONOMUDDANNELSEN Side 1 af 54 Studierdning på Markedsføringsøknm 2012-2014 Indhld 1. Uddannelsen...4 1.1. Frmål...4 1.2.

Læs mere

Globallinjen - At tro at alt er muligt

Globallinjen - At tro at alt er muligt Glballinjen - At tr at alt er muligt Frmål - At kunne navigere i en glbal verdensrden, g kunne frstå de kulturelle g øknmiske frskelle lande imellem. - At kunne udvide elevens frståelse af verden g udfrdrefrdmme/frestillinger.

Læs mere

Modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser

Modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser Mdul 8 Undersøgelse g behandling af belastningsskader g degenerative lidelser April 2012 Fysiterapeutuddannelsen i Næstved Mdulbeskrivelse 8 Fysiterapeutuddannelsen i Næstved April 2012 1 Mdulets tema

Læs mere

Erhvervsret. Indhold Fagområdet omfatter navnlig:

Erhvervsret. Indhold Fagområdet omfatter navnlig: Erhvervsret 10 ECTS Fagansvarlig: Erik Werlauff Placering 1. Semester Type g sprg Obligatrisk Dansk Omfang g frventning Undervisning: ca. 60 timer Frberedelse: Du må nrmalt regne med at skulle bruge ca.

Læs mere

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier:

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier: Frretningsplan til Danmarksmesterskabet g bedømmelseskriterier: Frretningsplan: Skriftstørrelse 12 Max 15 sider á 2400 anslag (alt der verskrider, tæller ikke med i bedømmelsen) Idéens navn Ideén på 3

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (kemi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Chemistry) Studierdning 2011, Versin 1.4 Gældende

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed Oplæg Frstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalbrg Pædaggisk i ledelse fremtidens uddannelsesmarked Mulige strategier fr prduktinsskler i ny virkelighed Målrettet i første mgang til bestyrelser g ledelser

Læs mere

Beskrivelse af klinikophold B og C

Beskrivelse af klinikophold B og C Beskrivelse af klinikphld B g C Rygcenter Syddanmark Middelfart Syddansk Universitet Institut fr Idræt g Bimekanik Campusvej 55 5230 Odense M 1 Indhldsfrtegnelse Klinikphld B... 3 Generelt... 3 Eksamen...

Læs mere

Portfolio 1. Sygeplejerskeuddannelsen Region Hovedstaden. Tilfredshed og stolthed. Målopfyldelse. Succes. Større selvtillid.

Portfolio 1. Sygeplejerskeuddannelsen Region Hovedstaden. Tilfredshed og stolthed. Målopfyldelse. Succes. Større selvtillid. Prtfli 1 Sygeplejerskeuddannelsen Regin Hvedstaden Målpfyldelse Tilfredshed g stlthed Succes Målsætning Større selvtillid 1 Kilde: Ellmin, Rger: Prtflimdellen, side 94 Gdkendt i Reginalt Klinisk Udvalg

Læs mere

Formidling og formidlingsteori præsentationsformer og -teknikker kommunikationsanalyse.

Formidling og formidlingsteori præsentationsformer og -teknikker kommunikationsanalyse. Hvedtema 5 1 2. år uge 6 Fag: Fysik, Kemi, matematik, Teknlgi 2 (Kmmunikatin/IT A) 2 (Kemi A) 3, Mål g kernestf fr dette frløb Studiemrådet Faglige mål Varighed: 30 lekt. Metder vælge g anvende fagligt

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION

INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION CIVILSAMFUNDET Den del af samfundet, der ligger uden fr den frmelle øknmi g det plitiske system, g hvr der indgår enkeltpersner g frskellige frmer

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT

Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT Dat fr review: [skriv her] Artiklens titel: [skriv her] Bedømmelsens frmål Hensigten med fagfællebedømmelse i Dansk Universitetspædaggisk Tidsskrift er

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 2 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 6

Modulbeskrivelse - Modul 6 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 - Undersøgelse, diagnstik

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Psykologi

Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Psykologi Fagstudierdning fr Bachelruddannelsen i Psyklgi 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Kompetenceudvikling af musiklærere og pædagoger i rammerne af det musikalske læringsmiljø på folkeskolerne i Odense Kommune

Kompetenceudvikling af musiklærere og pædagoger i rammerne af det musikalske læringsmiljø på folkeskolerne i Odense Kommune Kmpetenceudvikling af musiklærere g pædagger i rammerne af det musikalske læringsmiljø på flkesklerne i Odense Kmmune Det følgende er uddrag af prjektbeskrivelsen g beskriver indhld g mdel: Indhld Kmpetenceudviklingsfrløbet

Læs mere

Tjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet

Tjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet Tjek-begreber Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Prgressin Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet De første tre parametre vurderes primært i relatin til elevens muligheder

Læs mere

Multikulturalisme og den universelle velfærdsstat

Multikulturalisme og den universelle velfærdsstat Århus-Seminar 21.08.08: Multikulturalisme g den universelle D plitics/plicies matter? Peter Nannestad Prfessr, dr.scient.pl Institut fr Statskunskab Århus Universitet Multikulturalisme g den universelle

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden Til Til Kpi til Styringsudvalget Inspiratin g drøftelse 17. nvember 2015 Side 1 af 11 Bilag 2. Knkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metden Baggrund: Det blanke papirs princip

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse

Læs mere

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune Skleleder Langhøjsklen Hvidvre Kmmune Præsentatin Materialet indledes med en intrduktin til kmmunen. Herefter præsenteres frhld vedrørende den ledige stilling såsm ansvarsmråder, pgaver g udfrdringer.

Læs mere

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 1 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

Evaluering af de faglige koordinationsfora

Evaluering af de faglige koordinationsfora 21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling

Læs mere

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014 Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat

Læs mere

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere